1. Home
  2. Arti­kel­ar­kiv
  3. Anmel­del­ser og omta­ler

Indeks for ufo-nyhe­der efter UFO-mail 406:

Ikke så meget pis dér

Mystik­ken dra­ger, fasci­ne­rer og ska­ber gys. Hvor­for? Og hvor ufor­klar­ligt er det mysti­ske? Ny bog giver et bud på et svar.

7. juli 2024

Indeks for UFO-mail før num­mer 406:

I 1987–88 var Gulf Bre­eze i Flo­ri­da cen­tru­fo-mail for et sandt ufo-hyste­ri. Tv-hold, avisjour­na­li­ster og tal­ler­ken­tro­en­de val­far­te­de til byen for med egne øjne at se de rufo-mailski­be, det var lyk­ke­des Ed Wal­ters at tage 38 far­vepo­la­roid-bil­le­der af. Ed Wal­ters’ anstren­gel­ser resul­te­re­de også i en mur­stenstyk bog med tit­len »The Gulf Bre­eze Sigh­tings — The Most Asto­un­ding Mul­tip­le Sigh­tings of UFOs in U.S. History« (Wil­li­am Mor­row and Com­pa­ny, Inc., New York 1990).
 
I Japan bli­ver bøger af og om ufopro­fe­ten Geor­ge Adam­ski (1891–1965) genud­gi­vet i en lind strøm, men også andre ste­der i ver­den fin­der man men­ne­sker, der ikke kan slip­pe tan­ken om, at den gam­le svind­ler hav­de regel­mæs­sig omgang med rufo-mail­brød­re, at hans man­ge foto­gra­fi­er bevi­ser dis­se kon­tak­ter, og at hans livs­fi­lo­so­fi er ori­gi­nal. To nye bog­ud­gi­vel­ser vid­ner om ufopro­fe­tens evi­ge liv i sek­te­ri­ske kred­se: En hol­land­sk udgi­vel­se, som hyl­der pro­fe­tens evig­gyl­di­ge kos­mi­ske filo­so­fi og for­sø­ger at give den nyt liv, samt en dansk udgi­vel­se, der frem­læg­ger ana­ly­ser af klas­si­ske Adam­ski-bil­le­der og hæv­der, at der er tale om den ægte vare.
Eng­le, astro­lo­gi, spø­gel­ser, sam­ta­ler med afdø­de, ufo­er (for­stå­et som rufo-mailski­be med besø­gen­de ali­ens) og lig­nen­de er accep­te­ret som reelt eksi­ste­ren­de af en meget stor del af den ame­ri­kan­ske offent­lig­hed. Den­ne tro er til­sy­ne­la­den­de gan­ske upå­vir­ket af natur­vi­den­ska­be­lig under­vis­ning. I medi­er­ne er para­nor­ma­le emner popu­læ­re og dyr­kes i tv-doku­fo-mai­len­ta­rer og fik­tions­se­ri­er, fx X‑Files.
Pro­fes­sor Paul Davies’ nye bog The Eerie Silen­ce: Are we alo­ne in the uni­ver­se? blev udgi­vet 5. marts 2010 og er meget anbe­fa­lel­ses­vær­dig for alle, der inter­es­se­rer sig for Search for Extra­ter­re­stri­al Intel­li­gen­ce (SETI) og ufo­er. Bogen er nu ble­vet anmeldt af Jon Ron­son i The Guar­di­an og af Lord Mar­tin Rees i The Times. Det er i sær­de­les­hed værd at læse Davies’ kom­men­ta­rer til ufo­er og rege­rings­slø­rin­ger (omtalt i kapi­tel 1).
 
For­tæl­lin­ger base­ret på kon­spira­to­risk og para­noid tænk­ning bli­ver sta­dig mere domi­ne­ren­de i medi­er­ne. Det er dog ikke den nyvalg­te ame­ri­kan­ske præ­si­dents gøren og laden, der er tema­et i Aaron John Guly­as’ sene­ste bog­ud­gi­vel­se, men kon­spira­tions­te­o­ri­er gene­relt. De har en lang histo­rie i USA og er ofte ble­vet styr­ket af afslø­rin­ger af rig­ti­ge kon­spira­tio­ner og for­ti­el­ser.
 
„ … for de ufo­in­ter­es­se­re­de, der ikke er helt inde i ufo­lo­gi­ens histo­rie, er den­ne bog et godt sted at begyn­de …“
„Det­te er en nøg­tern og ærlig histo­rie om Ame­ri­kas før­ste sto­re tal­ler­ken­di­l­le, base­ret på man­ge kil­der, her­un­der tid­li­ge­re klas­si­fi­ce­re­de rege­rings­ar­ki­ver. Bogen skæ­rer gen­nem årti­ers mystik og for­vir­ring, begyn­den­de med ufobøl­gen i 1947 og slut­ter med lan­ce­rin­gen af Pro­ject Blue Book i 1952. Afba­lan­ce­ret og omfat­ten­de giver den­ne histo­rie bag­grund, soci­al kon­tekst og andre værk­tø­jer til at omfor­mu­le­re opfat­tel­ser af et kon­tro­ver­si­elt emne.“
 
Clas Sva­hn fra UFO-Sve­ri­ge har anmeldt før­ste bind i Ole Hen­nings­ens bog­se­rie om de dan­ske X‑filer.
 
Fre­de­rik Dirks Gott­lieb — vær­ten fra podca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken — har skre­vet en bog om ufo­er til stør­re børn og unge. Det er en bog, som både præ­sen­te­rer spænd­vid­den inden for ufo-ople­vel­ser og sam­ti­dig er en meget per­son­lig for­tæl­ling om at lære sin afdø­de far at ken­de gen­nem den fæl­les inter­es­se for ufo­er.
 
Lock­he­eds bed­ste test­pi­lot, Ant­ho­ny W. LeVi­er, skul­le fin­de et øde sted, hvor en ny fly­ty­pe kun­ne afprø­ves i al hem­me­lig­hed. I to uger blev mere end 50 vel­eg­ne­de ørken­om­rå­der i det syd­li­ge Cali­for­ni­en, Neva­da og Arizo­na over­flø­jet og foto­gra­fe­ret. Desvær­re kun­ne ingen af ste­der­ne opfyl­de de sik­ker­heds­krav, som blev stil­let af det hem­me­li­ge pro­jekts leder, Richard M. Bis­sell Jr. fra CIA, og fly­ve­våb­nets ansvar­li­ge, oberst Osmond J. Rit­land. Hel­dig­vis kom Rit­land i tan­ke om en lil­le kors­for­met fly­ve­plads i Neva­da – et områ­de han hav­de over­flø­jet man­ge gan­ge i for­bin­del­se med atom­prø­ve­s­præng­nin­ger i områ­det.
 
Area 51 lig­ger ved en ano­nym grus­vej, der løber gen­nem den øde, syd­li­ge del af Neva­da-ørke­nen. Advar­sels­skil­te, over­våg­nings­ka­me­ra­er og et trå­d­hegn kon­fron­te­rer den besø­gen­de. Det er et ilde­vars­len­de sted, der læn­ge har invi­te­ret til spe­ku­la­tio­ner. Dets pri­mæ­re for­mål og ope­ra­tio­ner er omgær­det af mystik og hem­me­lig­heds­kræm­me­ri. Det er et højt klas­si­fi­ce­ret, for­budt områ­de ind­hyl­let i kon­spira­tions­te­o­ri­er, myter og legen­der. Nog­le mili­tær­hi­sto­ri­ke­re hæv­der, at områ­det ale­ne er dedi­ke­ret til test­flyv­ning af eks­pe­ri­men­tal­fly og opbyg­ning af super­hem­me­li­ge våben­sy­ste­mer. Andre bemær­ker, at ste­det knyt­tes sam­men med døde rufo-mail­væs­ner, nedstyr­te­de ufo­er og ikke-jor­disk tek­no­lo­gi.
 
Annie Jacob­sens bog ! (Orion 2011) spø­ger fort­sat i diver­se udgi­vel­ser — ikke mindst på grund af hen­des brug af en ano­nym kil­de, som for­tæl­ler en helt igen­nem hor­ri­bel histo­rie om, hvad der styr­te­de ned i Roswell i som­me­ren 1947.
Cham­bers Dictio­nary of the Une­x­plai­ned og andre lek­si­ko­gra­fi­ske opslags­vær­ker over det mysti­ske, para­nor­ma­le og over­na­tur­li­ge.
Hvor­vidt beteg­nel­sen „det ufor­kla­re­de“ (the une­x­plai­ned) er hen­sigts­mæs­sig, kan dis­ku­te­res. Se fx føl­gen­de uddrag af sprog­for­ske­ren og lek­si­ko­gra­fen Wil­li­am Frawleys anmel­del­se af Cham­bers Dictio­nary of the Une­x­plai­ned (i Dictio­na­ri­es: Jour­nal of the Dictio­nary Socie­ty of North Ame­ri­ca, 2008, nr. 29, s. 77–78):
Lede­ren af The Galileo Pro­ject — den isra­el­ske viden­skabs­mand Avi Loeb — og che­fen for AARO, Sean M. Kirk­pa­tri­ck, har bedre­vet et viden­ska­be­ligt papir, som fort­sæt­ter i sam­me spor som Avi Loebs teo­ri om det inter­stel­la­re objekt Oufo-mail­u­amua. Læs med her, og få styr på, hvad der egent­lig står i papi­ret, og hvil­ke ube­sva­re­de spørgs­mål det efter­la­der os med.
Anmel­del­se af bogen »Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest. The Insi­de Story of the Wor­ld’s Best-Docu­fo-mai­len­ted UFO Inci­dent«
Viden­skabs­hi­sto­ri­en er fyldt med eksemp­ler på teo­ri­er og behand­lings­for­mer, der på ret­te tid og sted nød anse­el­se blandt lær­de, men siden blev hen­vist til histo­ri­ens skam­me­krog. Nog­le eksemp­ler er fx astro­lo­gi­en, freno­lo­gi­en og homøo­pa­tien. En del af det lever imid­ler­tid vide­re uden for uni­ver­si­te­ter­ne som en del af fol­ke­be­væ­gel­sen „det alter­na­ti­ve“.
Anmel­del­se af fil­men Mars Atta­cks!
En af for­å­rets sto­re film­be­gi­ven­he­der, i hvert fald set fra et sci­en­ce fiction syns­punkt, var pre­mi­e­ren på Tim Bur­tons film Mars Atta­cks.
 
Nigel Wat­sons nye bog Cap­tu­red by Ali­ens? — eller ret­te­re den nye udga­ve af Cap­tu­red by Ali­ens?, der oprin­de­ligt blev udgi­vet af for­fat­te­ren selv i 2009, er både fasci­ne­ren­de og irri­te­ren­de læs­ning. Udgangs­punk­tet er for så vidt godt nok og yderst ved­kom­men­de.
Patri­ck Huyg­he og Den­nis Sta­cy står bag bog­for­la­get» Ano­ma­list Books«, som bl.a. udgi­ver bog­se­ri­en The Ano­ma­list.
Måske ken­der du nogen, som over­ve­jer at søge astro­log-bistand inden næste job­sam­ta­le? Vil du for­hin­dre en god ven i at bru­ge en betrag­te­lig for­mue på homøo­pa­ti­ske pro­duk­ter? Næste gang du er til en fest, får du måske en bord­da­me eller bord­her­re, som insi­ste­rer på, at holo­caust aldrig har fun­det sted, at men­ne­sket ikke har gået på Månen, eller at Area 51 skju­ler døde ali­ens i kan­ti­nens fry­ser og vide­re­ud­vik­ler rufo-mailski­be i underjor­di­ske han­ga­rer. Hvor­dan hånd­te­rer man sådan­ne situ­a­tio­ner?
 
Kort for­talt afli­ver bogen Sau­cers af Chris Aubeck myten om, at Ken­neth Arnold ufri­vil­ligt kom til at inspi­re­re jour­na­li­ster­ne til begre­bet flying sau­cers. Og at det var der­for, rufo-mailski­be i popu­lær­lit­te­ra­tu­ren blev tal­ler­ken­for­me­de. Og ufo­er fort­sat er det i vit­tig­heds­teg­nin­ger.
 
Beret­nin­ger om men­ne­sker, der har været i seksu­el nær­kon­takt med ali­ens eller har været bort­ført i kor­te­re eller læn­ge­re tid af små, ond­skabs­ful­de væs­ner fra det ydre rufo-mail, har de sene­ste 25 år været et popu­lært og til­ba­ge­ven­den­de indslag på ame­ri­kan­ske ufo-kon­fe­ren­cer. Frem­træ­den­de „for­ske­re“ som Budd Hopkins og David M. Jacobs har igen­nem man­ge år sco­ret honora­rer på at gen­gi­ve en uen­de­lig ræk­ke af hår­rej­sen­de bort­fø­rel­ses­hi­sto­ri­er bragt til veje via regres­sions-hyp­no­se.
UFO’s of the First Wor­ld War: Phan­tom Airs­hips, Bal­loons, Aircraft and Other Myste­rious Aeri­al Pheno­me­na er udgi­vet i et for­holds­vis lil­le paper­ba­ck for­mat og ser ufo-mail­id­del­bart ikke ud af meget – men skin­net bed­ra­ger. Med en ret lil­le skrift­ty­pe, en læng­de på over 200 sider og for­holds­vis få illu­stra­tio­ner og afbild­nin­ger (alle meget inter­es­san­te) er der tale om en bog af bety­de­lig sub­stans.
 
Jeg har haft en snak med Clas Sva­hn om hans nye­ste bog om ufo­er. Den hed­der 700 böck­er om ufo, og er i kor­te træken for­teg­nel­se over og omta­le af 700 bøger, som er udgi­vet om ufo­er siden 1908 og frem til i dag.
 
Der er gen­nem åre­ne sagt og skre­vet meget vrøvl om Area 51. Der­for er det for­fri­sken­de, når en af de men­ne­sker, som fak­tisk har været til­knyt­tet basen, er viden­de, velskri­ven­de og sta­dig er ved sine ful­de fem, og skri­ver en god bog om det sag­noms­pund­ne sted i Neva­das ørken. Nav­net er Thor­n­ton D. Bar­nes.
 
Tag med på en rej­se, der begyn­der på Extra­ter­re­stri­al Hig­hway tæt ved Area 51 og ender ved UFO Wat­ch­tower, hvor det at lede efter lys på him­len er en spi­ri­tu­el ople­vel­se, og mød men­ne­sker, som er sik­re på, at de har kom­mu­ni­ke­ret med ali­ens. Hvor­dan opstår for­tæl­lin­ger­ne om dis­se påstå­e­de møder? Og hvor­dan påvir­ker de folk?
 
„ … Det er en udsøgt for­nø­jel­se at sid­de med et stort værk som Redemp­tion of the Dam­ned. Bogen viser, hvor langt man kan kom­me med kri­tisk kil­de­ar­bej­de, tål­mo­dig­hed, grun­dig­hed og sam­ar­bej­de, når ufoop­le­vel­ser skal efter­for­skes, og hvor var­som man skal være med at over­for­tol­ke ople­vel­ser, der lig­ger langt til­ba­ge i tiden og ufo-mail­id­del­bart kan fore­kom­me mysti­ske og ufor­klar­li­ge …“
 
Alle de pæne ord, som blev skre­vet om bind 1, kun­ne gen­ta­ges om bind 2. Der er ingen tvivl om, at det­te to-binds-værk bør ejes af alle, som kan lide seri­øst og grun­digt efter­forsk­nings­ar­bej­de.
 
I den kom­men­de som­mer er det 75 år siden, at Ken­neth Arnold fra sit pri­vat­fly så ni sølvskin­nen­de objek­ter på en krystal­klar him­mel, og far­me­ren Mack Bra­zel sam­men med søn­nen Ver­non fandt træpin­de, alu­fo-mai­li­ni­u­fo-mails­fo­lie, papir og tape på en mark. Først­nævn­te begi­ven­hed fandt sted den 24. juni 1947 og fik efter­føl­gen­de i tusind­vis af ame­ri­ka­ne­re til at ind­be­ret­te ufoop­le­vel­ser til myn­dig­he­der­ne. Avi­ser­ne fyld­te spal­ter­ne med histo­ri­er om fly­ven­de tal­ler­ke­ner, og virak­ken før­te til, at det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben blev tvun­get til at tage ople­vel­ser­ne alvor­ligt og bru­ge res­sour­cer på at under­sø­ge dem. Fami­li­en Bra­zels opda­gel­se af vra­gre­ster på mar­ken fandt sted den 14. juni 1947, men blev først kendt af andre den 7. juli, da Mack Bra­zel tog ind til Roswell og for­tal­te she­riff Geor­ge Wilcox, at han måske hav­de fun­det en af de fly­ven­de skri­ver, som avi­ser­ne var begyndt at skri­ve så meget om. I dag har Bra­zels histo­rie og ikke mindst medi­er­nes og utal­li­ge for­fat­te­res vide­re­digt­ning på hans for­tæl­ling for læn­ge siden over­skyg­get Ken­neth Arnolds ople­vel­se og vil helt sik­ket bli­ve mar­ke­ret i Roswell i den kom­men­de som­mer, med ufo­kon­fe­ren­cer og nye bog­ud­gi­vel­ser.
 
Ufo­myten blev født, da Den Kol­de Krig tog form efter afslut­nin­gen af Anden Ver­denskrig. Den­ne udvik­ling er vel­do­ku­fo-mai­len­te­ret og grun­digt beskre­vet, bl.a. i SUFOI’s bog­ud­gi­vel­se UFO’er — Myter og viden. Kan vi så sta­dig lære noget nyt om ufo­mytens før­ste år? Har vi ikke snart vendt alle sten og belyst emnet fra alle muli­ge vink­ler? Nej, ikke hvis man skal tro James Car­rion.
Er vi ale­ne i uni­ver­set? Eller er livet et uni­ver­selt fæno­men? I 50 år har astro­no­mer­ne inden for SETI (Search for Extra­ter­re­stri­al Intel­li­gen­ce) scan­net uni­ver­set for intel­li­gen­te sig­na­ler, men uden posi­ti­ve resul­ta­ter. I bogen Sig­na­tu­res of Life: Sci­en­ce Sear­ches the Uni­ver­se for­kla­rer Edward Ashpo­le de sand­syn­li­ge årsa­ger til det­te og dis­ku­te­rer andre mulig­he­der for at fin­de tegn på liv.
 
Spa­ce Oddi­ties er iføl­ge for­la­get udgi­vet i anled­nin­gen af 60-året for opsen­del­sen af Sput­nik 1 og 70-året for Ken­neth Arnolds UFO-obser­va­tion. Den er på 320 tætskrev­ne sider, hvoraf de 280 udgør sel­ve tek­sten, medens resten er noter og lit­te­ra­tur­hen­vis­nin­ger. Bogen er uden illu­stra­tio­ner. Kun for­si­den pry­des af et bil­le­de af Mæl­ke­vej­en i områ­det mel­lem Sva­nen, Ørnen og Skyt­ten, hvil­ket sam­men med tit­len straks leder tan­ken hen på en (populær)videnskabelig gen­nem­gang af astro­no­mi­ens histo­rie.
 
Da jeg for snart ti år siden omtal­te Bill Yen­nes bog Area 51 Bla­ck Jets — A History of the Aircraft Deve­l­oped at Groom Lake, Ame­ri­ca’s Secret Avi­a­tion Base, skrev jeg i over­skrif­ten „Det bli­ver ikke meget bed­re“, men jo. Nu er den ulti­ma­ti­ve Area 51-bog fak­tisk på mar­ke­det.
Anmel­del­se af bogen »Der var engang et uni­vers«
 
Den 25. juni 1947 offent­lig­gjor­de to ame­ri­kan­ske avi­ser histo­ri­en om Ken­neth Arnolds ufoop­le­vel­se dagen for­in­den. Den 26. juni fulg­te hund­red­vis af ame­ri­kan­ske avi­ser trop med bre­aking news leve­ret af Asso­ci­a­ted Press på for­si­den og udlø­ste histo­ri­ens stør­ste ufobøl­ge.

 

Anmel­del­se af bogen »Area 51 Bla­ck Jets. A History of the Aircraft Deve­l­oped at Groom Lake, Ame­ri­ca’s Secret Avi­a­tion Base«
Oven­stå­en­de citat til­skri­ves Mark Twain, men kun­ne lige så godt have været tit­len på Benja­min Rad­fords velskrev­ne bog Ame­ri­ca the Fear­ful — Media and the Mar­ke­ting of Natio­nal Pani­cs.
Den 30. juni 1908 eks­plo­de­re­de et eller andet over Tungu­ska i Sibi­ri­en. Det var den stør­ste eks­plo­sion af ikke-jor­disk oprin­del­se i nye­re tid. Det anslås, at over to tusin­de kva­drat­ki­lo­me­ter rus­sisk tai­ga blev hær­get. Mil­li­o­ner af træ­er blev væl­tet, og spo­re­ne efter eks­plo­sio­nen kun­ne ses i årti­er efter.
Vi har tid­li­ge­re anmeldt „ufo-delen“ af Fre­de­rik Dirks Gott­liebs nye bog UFO-Myste­ri­et. Så i den­ne anmel­del­se ser jeg nær­me­re på den „anden del“ af bogen, som rent fak­tisk omhand­ler det stør­ste ufo­myste­ri­u­fo-mail af dem alle. Og det er efter min mening bogens helt sto­re styr­ke.
„Sand­he­den om, hvad der fak­tisk styr­te­de ned i Roswell, New Mexi­co, i 1947 for­bli­ver klas­si­fi­ce­ret. Kun nog­le få udvalg­te har nogen­sin­de haft adgang til sand­he­den om, hvad der er ble­vet kendt som Area 51. Men hvad der ske­te med vra­gre­ster­ne fra den­ne nedstyrt­ning, er ind­hyl­let i et end­nu stør­re myste­ri­u­fo-mail. Hvad der begynd­te i den højt­lig­gen­de ørken i New Mexi­co slut­te­de på Wright-Pat­ter­son, en ultra top­hem­me­lig fly­ve­ba­se i Dayton, Ohio. De fysi­ske bevi­ser på ikke-jor­disk besøg blev begra­vet dybt inde på den­ne nuk­lea­re høj­borg. Men vær for­be­redt … det vir­ke­li­ge Area 51 — Wright-Pat­ter­sons han­ga­rer — er ved at bli­ve åbnet.“
 
DRTV har lavet en spæn­den­de doku­fo-mai­len­tar om dren­gen, som hack­e­de sig ind i Pen­ta­gon i begyn­del­sen af 1990’erne for at fin­de ud af, hvad de vid­ste om ufo­er. Vi hører histo­ri­en om Dan­marks før­ste hack­er-sag for­talt af ham, som gjor­de det — og dem, som var en del af hans omgangskreds, til­ba­ge hvor modem og BBS’er var „the shit“, og inter­net­tet kun var for de sto­re fir­ma­er og uni­ver­si­te­ter­ne.
 
Den 17. juni 1943 fik Kel­ly John­son USAAF’s god­ken­del­se af XP-80-pro­gram­met: USA’s før­ste jetdrev­ne jager­fly. Der­med var Skunks Wor­ks® født som en helt sær­lig udvik­lings­af­de­ling med det offi­ci­el­le navn Advan­ced Deve­l­op­ment Pro­grams (ADP). Skunks Wor­ks® kan i juni 2018 fejre sit 75 års jubilæu­fo-mail, og i den anled­ning er der udkom­met et prag­t­ek­sem­plar af en bog med beskri­vel­se af mere end 80 pro­jek­ter, der engang var super­hem­me­li­ge, men som i dag enten er rea­li­se­ret eller for­ble­vet en drøm.
I april 2013 udkom bogen Ali­en Myste­ri­es, Con­spira­cies and Cover-Ups skre­vet af den meget kend­te, ame­ri­kan­ske ufo­log Kevin D. Rand­le. Jeg har ikke tid­li­ge­re læst noget af Rand­le, selv om der ellers skul­le have været rig mulig­hed for det, da han er for­fat­ter til ikke min­dre end 80 bøger — de fle­ste sci­en­ce fiction-histo­ri­er eller bøger af histo­risk karak­ter.
 
Der er for­skel på til­gan­gen til ufo­myten i hhv. USA og Euro­pa. Hvor main­stream-ufo­kul­tu­ren i USA betrag­ter obser­va­tø­rer­nes vid­neud­sagn som objek­ti­ve beskri­vel­ser af et fysisk fæno­men — san­ser­ne er at sam­men­lig­ne med et video­ka­me­ra, der gen­gi­ver vir­ke­lig­he­den, som den ser ud — og hvor uiden­ti­fi­ce­re­de fæno­me­ner ger­ne for­tol­kes som rufo-mailski­be af møtrik­ker og bol­te (nuts-and-bolts), så hæl­der tone­an­gi­ven­de euro­pæ­i­ske ufo­in­ter­es­se­re­de mere til socio­lo­gi­ske, psy­ko­lo­gi­ske og kul­tu­rel­le for­kla­rin­ger på ufoop­le­vel­ser­ne. Men nu for­sø­ger en ræk­ke ame­ri­kan­ske ufoskri­ben­ter at udfor­dre den nor­da­me­ri­kan­ske ufo­lo­gi og se på ufo­myten med nye øjne med udgi­vel­sen af bogen UFOs — Refra­m­ing the Deba­te
De fle­ste, som i en læn­ge­re årræk­ke har beskæf­ti­get sig med ufo­myten, har for­ment­lig fra tid til anden følt, at tin­ge­ne kører i ring, dvs. at der ikke altid bli­ver byg­get vide­re på de erfa­rin­ger, som andre har gjort, og at nye, entu­si­a­sti­ske ufo­in­ter­es­se­re­de desvær­re alt for ofte base­rer deres viden på til­fæl­di­ge hjem­mesi­ders tvivls­om­me ind­hold, gen­ta­ger for­ti­dens syn­der, lyn­hur­tigt dra­ger for­ha­ste­de slut­nin­ger om frem­me­de besøg, kon­spira­tio­ner og lign. og genop­fin­der eller ska­ber nye for­tæl­lin­ger ved at kom­bi­ne­re for­skel­li­ge emner fra ufo­myten som fx Roswell, Area 51, MJ-12-doku­fo-mai­len­ter­ne, Skinwal­ker Ranch eller Pho­e­nix-lyse­ne uden at sæt­te sig ordent­ligt ind i den histo­ri­ske bag­grund og andres ana­ly­ser af emner­ne.
For­sø­ger fol­ke­ne bag podca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken at mani­p­u­le­re med lyt­ter­ne? Hvor­for del­ta­ger ingen fra SUFOI i Fly­ven­de Tal­ler­ken?
Som det vil være man­ge bekendt, har man siden den 23. novem­ber 2020 kun­net lyt­te til podcast­se­ri­en Fly­ven­de Tal­ler­ken pro­du­ce­ret for DR af Fir­kan­te­de Øjne IVS med Fre­de­rik Dirks Gott­lieb som både til­ret­te­læg­ger og vært og astro­fy­si­ker Anja C. Ander­sen som med­vært.
 
„… Lad mig slå fast: Det­te er ikke en bog om ufo­er. Nær­me­re en bog om de men­ne­sker, som ikke ved, hvad ufo­er er, men som for­sø­ger at sam­le pus­le­spil­let. Dis­se men­ne­sker er UFO-subkul­tu­ren, også omtalt som UFO-sam­fun­det, og de er langt mere fasci­ne­ren­de end de mysti­ske hæn­del­ser og gen­stan­de, de jager.“
 
Alle, der har børn, ken­der det for­ment­lig: Bør­ne­ne ønsker sig et styk­ke lege­tøj, der teg­ner loven­de. Æskens far­ve­strå­len­de bil­le­der lover action, spæn­ding og gode ople­vel­ser. Når pla­sti­c­dim­sen så kom­mer ud af den flot­te ind­pak­ning, bre­der skuf­fel­sen sig. Skid­tet skal bru­ge bat­te­ri­er, som ikke føl­ger med, eller lege­tø­jet er måske af så dår­lig kva­li­tet, at det hur­tigt bli­ver ubru­ge­ligt. Sådan en ople­vel­se fik jeg, da jeg modt­og Fre­de­rik Uldalls bog Liv i uni­ver­set. Besø­ger det os?, som udkom den 4. sep­tem­ber 2012. Mens jeg arbej­de­de mig gen­nem bogens 405 sider — som dog er hur­tigt læst — og alt for man­ge noter, fik jeg ret snart en for­nem­mel­se af, at her var ikke tale om et styk­ke solidt lege­tøj i en gave­æ­ske, men nær­me­re en ikke helt frisk fisk pak­ket ind i en pæn og lødig avis.
 
End­nu en bog fra ufo­hi­sto­ri­ens måske mest pro­duk­ti­ve for­fat­ter, Nick Red­fern. Den­ne gang et miks af ufoop­le­vel­ser, rus­sisk ind­blan­ding, Kold Krig, spio­ner, ryg­ter, for­mod­nin­ger og ube­sva­re­de spørgs­mål.
 
Det­te spørgs­mål vil man­ge rufo-mailskib­stro­en­de sva­re ja til. Der er sådan set ikke noget at dis­ku­te­re ud fra deres ver­dens­bil­le­de, og de vil også til­fø­je, at „nogen“ besø­ger Jor­den lige nu. Bogen Ali­ens vil næp­pe ændre på den­ne over­be­vis­ning, men den stil­ler og besva­rer en mas­se spørgs­mål, som bur­de inter­es­se­re alle, der ven­der blik­ket opad og spe­ku­le­rer på stort og småt mel­lem him­mel og jord.
 
Avi Loebs bog Er vi ale­ne? har under­tit­len „Beret­nin­gen om det før­ste tegn på intel­li­gent liv i rufo-mail­met“ og tager udgangs­punkt i opda­gel­sen af et lil­le aste­roi­de- eller komet­lig­nen­de objekt, som blev fun­det den 19. okto­ber 2017 af The Panora­mic Sur­vey Telescope and Rapid Respon­se System (Pan-STAR­RS). Pan-STAR­RS består af to telesko­per på Hale­a­ka­la obser­va­to­ri­et på Hawaii, og deres pri­mæ­re for­mål er efter­søg­nin­gen af objek­ter, der poten­ti­elt kan ram­me Jor­den.
Hvis man er over­be­vist om, at det ame­ri­kan­ske luft­vå­ben skju­ler hava­re­re­de rufo-mailski­be i hem­me­li­ge underjor­di­ske baser, så er UFOs — A Cen­tury of Sigh­tings næp­pe den ret­te bog for én. Micha­el D. Hall mener nem­lig, at deklas­si­fi­ce­re­de doku­fo-mai­len­ter fra det ame­ri­kan­ske luft­vå­ben er den bed­ste kil­de til tro­vær­dig infor­ma­tion om ufo­er. Resul­ta­tet her­af er et lidt ander­le­des værk om ufo­er.
Den læge læser, som går efter det sen­sa­tio­nel­le og popu­læ­re, vil uden al tvivl fin­de Enco­un­ters at Indi­an Head. The Bet­ty and Bar­ney Hill UFO Abduction Revi­si­ted kede­lig og tung. Den voks­ne læser, som er vant til kræ­ven­de, aka­de­misk lit­te­ra­tur, vil i den­ne bog fin­de et læn­ge sav­net kom­men­ta­rap­pa­rat til Bet­ty og Bar­ney Hill-sagen, et sandt mester­værk, skre­vet af ni meget viden­de for­fat­te­re.
 
Der står „kon­stant men­ne­sker på spring for at fodre os med net­op deres frygt- og bekym­rings­pas­sion — hvad enten det hand­ler om det far­li­ge her og nu, de skjul­te farer eller den for­fær­den­de frem­tid.“
I UFO-Mail nr. 186 gen­gav jeg i artik­len „Det­te fryg­ter ame­ri­ka­ner­ne“ en lands­dæk­ken­de menings­må­ling udført af det ame­ri­kan­ske Chap­man Uni­ver­si­ty i Cali­for­ni­en. Menings­må­lin­gen hand­le­de om, hvad der spre­der frygt blandt ame­ri­ka­ner­ne.
 
Men­ne­sket har altid været opta­get af ide­en om en ver­den uden for vores egen. Fore­stil­lin­ger­ne er i nye­re tid ble­vet for­met af spil­le­film, bøger og kon­spira­tions­te­o­ri­er. Bogen „Ali­ens — Past, Pre­sent and Futu­re“ dæk­ker emnet udenjor­disk liv fra alle vink­ler, fra de tid­lig­ste spe­ku­la­tio­ner for mere end 400 år siden til dagens igang­væ­ren­de søg­ning efter Jor­den ver­sion 2.0.
 
Som det frem­går af tit­len, hand­ler bogen om et af de sene­re års stør­ste viden­ska­be­li­ge gen­nem­brud: Opda­gel­sen af pla­ne­ter i kredsløb omkring andre stjer­ner end Solen. Den hand­ler såle­des ikke om ufo­er, hvis histo­rie fyl­der min­dre end en side, men den bør trods det­te have inter­es­se for ufo-mail læse­re.
 
Advar­sel: Læs­ning af den­ne bog kan være far­ligt for dit tros­sy­stem
Oven­stå­en­de er en hufo-mail­o­ri­stisk advar­sel på bag­si­den af bogen Sau­cers, Spooks and Kooks — UFO Dis­in­for­ma­tion in the Age of Aqua­ri­us. Bag­si­de­teksten fort­sæt­ter:„ Adam Goright­ly for­tæl­ler en fasci­ne­ren­de histo­rie om ikke kun kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes opstå­en og de invol­ve­re­de men­ne­sker, men også hvor­dan bag­mæn­de­nes følel­ses­mæs­si­ge driv­kraft og indre psy­ko­lo­gi for­me­de de mær­ke­li­ge histo­ri­er — hvil­ket gør dem sta­dig mere kom­pli­ce­re­de og bizar­re. Det er en meget nuti­dig histo­ri­eskriv­ning, der ret præ­cist for­kla­rer vores tid, for­di bogen illu­stre­rer, hvor­dan de kræf­ter, der har ført os ind i nuti­dens mysti­ske ver­den, lig­ger lige så meget inden i folks hove­d­er som i ver­den uden for dem.“
 
„… Der fin­des vir­ke­lig man­ge inter­es­san­te, glem­te og over­se­te dan­ske ste­der, som fortje­ner at bli­ve besøgt noget ofte­re, men sjæl­dent bli­ver det. Ved at inklu­de­re for­tæl­lin­ger fra stort set hele Dan­mark er for­fat­te­ren med til at hol­de liv i en vig­tig del af vores kul­tu­rarv og give den nys­ger­ri­ge lokal­turist en ekstra god grund til se mere far­ve­rigt på vores lil­le land …“
Den ame­ri­kan­ske psy­ko­log og for­fat­ter, Micha­el Sher­mer, mener, at det er let­te­re at tro på absur­de ting — såsom parap­sy­ko­lo­gi­ske medi­er, hor­osko­per og fly­ven­de tal­ler­ke­ner — end at tæn­ke og stil­le spørgs­mål. For­skel­len mel­lem en magi­ker og et medi­u­fo-mail er, at magi­ke­ren indrøm­mer, at han bru­ger tri­cks, mens det para­nor­ma­le medi­u­fo-mail siger, at hans evner gør ham i stand til at læse tan­ker, for­ud­si­ge frem­ti­den eller tale med døde.
Begre­bet foo-figh­te­re duk­ker op man­ge ste­der i ufo-lit­te­ra­tu­ren og er en fast bestand­del i enhver histo­risk frem­stil­ling. Det synes dog at være et uklart og udfly­den­de begreb. Det beskri­ves sjæl­dent nær­me­re, end som et noget, der er obser­ve­ret under luft­kri­gen under Anden Ver­denskrig. Et noget, der kun­ne anta­ge sære og vidt for­skel­li­ge for­mer og kun var doku­fo-mai­len­te­ret ved ukla­re fotos, der viste alt og intet. Det­te var også min ind­falds­vin­kel, ind­til jeg faldt over føl­gen­de, nyligt udkom­ne bog: James Hayward: »2. Ver­denskrigs myter og legen­der«.
 
„Hvad sker der, når histo­ri­ebø­ger­ne er for­ker­te? USA’s rege­ring ønsker ikke, at du sæt­ter spørgs­måls­tegn ved deres ver­sion af histo­ri­en for­talt i mere end et århund­re­de. Men nog­le gan­ge udfor­drer fak­ta i deklas­si­fi­ce­re­de doku­fo-mai­len­ter det, du tro­e­de, du vid­ste.“
 
Jeg ved ikke, hvil­ken pla­net Good har opholdt sig på de sid­ste man­ge, man­ge år. Men han lever i en længst for­gan­gen ufo­lo­gisk tid og bur­de få sig en inter­net­for­bin­del­se eller læse fx lands­man­den dr. David Clar­kes bøger og artik­ler, så han kun­ne bli­ve opda­te­ret.
 
Hvor­når begynd­te histo­ri­er­ne om nedstyr­te­de rufo-mail­far­tø­jer? Hvad for­tæl­ler de tid­lig­ste kil­der om kon­takt med besø­gen­de ude­fra? Hvor kom dis­se ide­er i det hele taget fra, og hvad siger det om os som men­ne­sker?
 
Stor og flot ufo­bog fra en entu­si­a­stisk sam­ler, der ikke tror på ali­ens. Jack Woma­cks bog Flying Sau­cers Are Real! siger mere om men­ne­sket end om besø­gen­de ude­fra.
Da jeg før­ste gang så for­si­den på Flying Sau­cers Are Real!, tænk­te jeg: „Åh, nej. Geor­ge Adam­ski er genop­stan­den, eller en eller anden tos­se begyn­der helt for­fra med roman­tisk rufo-mail­brød­re­slud­der.“
Men så snart jeg fik den 1,5 kg tun­ge bog i hån­den og begynd­te at blad­re, blev hufo-mailø­ret straks højt.
To nye udgi­vel­ser giver på hver deres måde et glim­ren­de over­blik over en para­noid kon­spira­tions­ver­den, som knop­sky­der i en uen­de­lig­hed og dag­ligt får ny næring af inter­net­tets anar­ki. Det er den Det velskri­ven­de og erfar­ne Stei­ger-for­fat­ter­pars sene­ste bog, Con­spira­cies and Secret Socie­ties — The Com­ple­te Dos­si­er og That’s What They Want You to Think — Con­spira­cies Real, Pos­sib­le, and Para­noid skre­vet af Paul Simp­son.
Area 51 har i 60 år været et gåde­fuldt sted for­be­holdt de få udvalg­te. Nu giver en teg­ne­se­rie alle mulig­hed for at få et seri­øst ind­blik i Dream­lands dra­gen­de histo­rie.
Har du alle­re­de de bed­ste dansk­spro­ge­de opslags­vær­ker om myste­ri­er og det para­nor­ma­le, og vil du ger­ne udvi­de myste­rie- bibli­o­te­ket med engelsk­spro­ge­de tit­ler?
For­å­ret bød på to nyhe­der, som fik en del opmærk­som­hed i pres­sen: En mil­li­ar­dær done­re­de 80 mio. kr. til jagt på mars-mænd, og ver­dens stør­ste ufo-blad dre­je­de nøg­len om.
 
Van­dre­hi­sto­ri­er er nok den over­sæt­tel­se, som kom­mer tæt­test på det engel­ske udtryk Urban Legends, og med under­tit­len The Big­gest Myt­hs About Spa­ce Demysti­fied kan læse­ren alle­re­de på bogens omslag se, at for­fat­te­rens hen­sigt er at under­sø­ge de man­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er eller vel sna­re­re de man­ge mis­for­stå­el­ser, som fin­der vej til inter­net­tet, hvor selv de mest him­mel­rå­ben­de påstan­de og myter bli­ver udråbt som viden­ska­be­li­ge facts.
En supertung per­le af mørkt stof med en mas­se på 100 mil­li­o­ner kg kan have været årsa­gen til den gigan­ti­ske eks­plo­sion, som slog træ­er til jor­den i et områ­de på stør­rel­se med Fyn ved Tungu­ska i Sibi­ri­en den 30. juni 1908.
Hvis du fin­der det sand­syn­ligt:
  • at en super­hem­me­lig 12-mands grup­pe — Majestic-12 — bestå­en­de af viden­skabs­folk og mili­tær­folk siden tid­ligt i 1940’erne har kon­trol­le­ret ufo­myten, ind­sam­let nedstyr­te­de rufo-mailski­be og fået ana­ly­se­ret døde ali­ens
  • at MJ-12 doku­fo-mai­len­ter­ne er den ægte vare og for­tæl­ler sand­he­den
  • at præ­si­dent John F. Ken­ne­dy blev myr­det, for­di han vil­le vide sand­he­den om ufo­er­ne
  • at frem­med virus fin­des på Jor­den og tru­er alt liv
  • at Area 51 har et super­hem­me­ligt arkiv med doku­fo-mai­len­ter, som er end­nu mere opsigtsvæk­ken­de end MJ-12 doku­fo-mai­len­ter­ne
  • at ethvert ano­nymt vid­ne skal tages alvor­ligt, uan­set hvor bim­len­de ånds­svag ved­kom­men­des histo­rie lyder.

Og i øvrigt har en svag­hed for alle­hån­de kon­spira­tions­te­o­ri­er, så vil du måske have for­nø­jel­se af at læse Ali­en Viru­ses: Cras­hed UFOs, MJ-12, & Biowar­fa­re. Men det kan bli­ve en udfor­dring at beva­re over­blik­ket i den­ne til tider rode­de bog.

 
„Ufo­er­ne er en myte, siger David J. Hal­pe­rin — men myter er vir­ke­li­ge. Ufo­er­nes magt og fasci­na­tions­kraft har intet at gøre med rufo-mail­rej­ser eller liv på andre pla­ne­ter. Det hand­ler om os, vores længs­ler og frygt og især den stør­ste frygt af dem alle: slut­nin­gen på vores eksi­stens. Det­te er en bog om ufo­er, der hæver sig over tro­en på dem eller afvis­nin­gen af dem og i ste­det med fri­ske øjne ana­ly­se­rer, hvad ufo­er­ne for­tæl­ler os om os selv som enkelt­per­so­ner, som kul­tur og som art.“
Ufo­myten har aldrig sav­net pres­se­tæk­ke, spe­ci­elt ikke i peri­o­der hvor der har været lavvan­de i nyheds­strøm­men. Medi­er­ne har igen­nem åre­ne bragt resul­ta­ter­ne af tal­ri­ge menings­må­lin­ger om emnet — og spe­ci­elt om Roswell og ufo­re­la­te­re­de kon­spira­tions­te­o­ri­er. Den mest seri­ø­se og viden­ska­be­ligt base­re­de menings­må­ling vedr. Roswell har dog end­nu ikke fun­det vej til medi­er­ne. Under­sø­gel­sen er gen­nem­ført af Frank Borzel­li­e­ri som led i hans afslut­ten­de maste­ro­p­ga­ve på Ford­ham Uni­ver­si­ty i New York.
Fle­re under­sø­gel­ser i Cana­da viser, at omkring hver tien­de cana­di­er mener, at han/hun har haft en ufoop­le­vel­se. Med et ind­byg­ger­tal på ca. 38 mil­li­o­ner skul­le der være gode mulig­he­der for at fin­de doku­fo-mai­len­ta­tion for ufoop­le­vel­ser i cana­di­ske arki­ver — og det er der bestemt også. Langt over 15.000 er det ble­vet til siden 1947, og man­ge af dem er at fin­de i stats­li­ge arki­ver og på net­tet. Hvad afslø­rer de så? Det sæt­ter Chris A. Rut­kowski fokus på i bogen Cana­da’s UFOs — Declas­si­fied.
Jor­den har siden 1897 jævn­ligt haft besøg af ikke-jor­disk tek­no­lo­gi! Som bevis for det­te gen­nem­går en ny bog 74 ufo-nedstyrt­nings­til­fæl­de og bak­ker dem op med en lang ræk­ke usæd­van­li­ge doku­fo-mai­len­ter, fle­re af dem fra USA’s Natio­na­lar­kiv.
Mor­ten Mon­rad Peder­sen har skre­vet en let læst bog om, hvor­for så man­ge men­ne­sker for­ka­ster eller ikke for­står, hvor­dan viden­ska­ben arbej­der for at ska­be et videns­grund­lag for sam­fun­det. I ste­det begyn­der de at tro på for­ker­te ide­er eller kaster sig ud i over­tro­en. Fokus på det­te emne er sær­de­les vel­kom­ment. Det er et områ­de, som i høj grad træn­ger til at bli­ve behand­let. Emnet bli­ver ofte noget mis­vi­sen­de kaldt for „skep­tisk tænk­ning“ — mens det i rea­li­te­ten som regel er god, sund rea­lis­me.
Der fin­des pseu­d­ovi­den­skab, vås, viden­ska­be­ligt non­sens, og så er der rig­tig viden­skab. Det giver dr. Mas­si­mo Pig­li­uc­ci glim­ren­de eksemp­ler på i bogen Non­sen­se on Stilts: How to Tell Sci­en­ce from Bunk.
I hen­hold til loven om offent­lig­hed i for­valt­nin­gen — Fre­edom of Infor­ma­tion Act (FOIA) — har rege­rings­or­ga­ner afklas­si­fi­ce­ret mil­li­o­ner af doku­fo-mai­len­ter inden for en lang ræk­ke emner. Men det mest spæn­den­de er natur­lig­vis de doku­fo-mai­len­ter, som ikke er offent­lig­gjort. Nog­le fin­des ikke, andre „mang­ler“, og så er der alle de top­hem­me­li­ge papi­rer, som agen­tu­rer indrøm­me eksi­ste­rer, men som de er fast beslut­tet på at hol­de skjult for os.
Kan du godt lide at slap­pe af med Hol­lywoods for­skel­li­ge bud på, hvor­dan mødet mel­lem rufo-mail­væs­ner og men­ne­sker kan for­lø­be?
 
„Hvad ska­ber ufo-fæno­me­net? Er det en kom­merci­elt ren­ta­bel histo­rie, en illu­sion med soci­a­le kon­se­kven­ser, en reli­gi­øs myte eller et egent­ligt fysisk fæno­men? Den­ne bog under­sø­ger den moder­ne myte om rufo-mail­væ­se­ner og ufo­er gen­nem omfat­ten­de forsk­ning og ind­sam­le­de data. Vi invi­te­rer dig til at møde en for­skel­lig­ar­tet grup­pe af for­ske­re, for­hen­væ­ren­de mili­tæran­sat­te, bort­før­te, jour­na­li­ster og para­nor­ma­le for­ske­re fra Neva­da, New Mexi­co og Arizo­na, som deler deres ekstra­or­di­næ­re histo­ri­er med os.“
I fan­ta­si­ens og drøm­me­n­es ver­den har vi, siden H.G. Wells’ sci­en­ce fiction-roman War of the Wor­lds (Klo­der­nes Kamp) udkom i 1898, levet i kon­stant frygt for at bli­ve inva­de­ret, foru­lem­pet eller uds­let­tet af væs­ner ude­fra. Selv nuti­dens bizar­re histo­ri­er om ali­ens, der bort­fø­rer uskyl­di­ge jord­bo­e­re og gør syge ting ved dem, har svært ved at mat­che sci­en­ce fiction-for­fat­ter­nes opfindsom­hed, når der i før­ste halv­del af 1900-tal­let skul­le ska­bes nye for­tæl­lin­ger til et sta­digt vok­sen­de under­hold­nings­mar­ked med fans i alle aldre.
Sci­en­ce fiction-film med væs­ner fra det ydre rufo-mail taler til vores frygt og håb — fryg­ten for at bli­ve rendt over ende af en over­le­gen race, og håbet om at vi ikke er ale­ne i det sto­re tom­me intet, men ind­går i et uni­ver­selt, kos­misk bro­der­skab. I nog­le spil­le­film er de frem­me­de onde, kol­de og skræm­men­de — i andre gode, nut­te­de eller måske end­da lat­ter­li­ge. Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les er
Sci­en­ce fiction-film med væs­ner fra det ydre rufo-mail taler til vores frygt og håb — fryg­ten for at bli­ve rendt over ende af en over­le­gen race, og håbet om at vi ikke er ale­ne i det sto­re tom­me intet, men ind­går i et uni­ver­selt, kos­misk bro­der­skab. I nog­le spil­le­film er de frem­me­de onde, kol­de og skræm­men­de — i andre gode, nut­te­de eller måske end­da lat­ter­li­ge. Wor­ld Inva­sion: Batt­le Los Ange­les er klar i spyt­tet fra før­ste sekund: Kon­takt med frem­me­de kan bety­de men­ne­ske­he­dens uds­let­tel­se.
Jacques Val­les arti­kel »Man­den, der kræ­ve­de hand­ling« er for­or­det til Ann Druf­fels mur­stenstyk­ke bog om dr. James E. McDo­nald. Druf­fel må have arbej­det i man­ge år på den­ne bog.
 
Mistænksom­hed er med­født, så vi er alle dis­po­ne­re­de for at bli­ve kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­re. Alle er fak­tisk kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­re — i hvert fald en gang imel­lem. Alle sto­re hæn­del­ser kan spo­res til­ba­ge til bevid­ste beslut­nin­ger taget af kon­spira­to­rer. Vi har alle et behov for at for­stå vores omver­den, ska­be mening og få sto­re og små hæn­del­ser sat i system, men nog­le ser i over­dre­vent omfang møn­stre og sam­men­hæn­ge over alt og teg­ner alt for man­ge stre­ger mel­lem prik­ker­ne. For de mest indæd­te kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­re er den enk­le for­kla­ring aldrig løs­nin­gen, for der er altid et andet lag, skjul­te moti­ver og hem­me­li­ge kræf­ter, som kan afdæk­kes. Kon­spira­tions­te­o­ri­er er enk­le måder at for­tæl­le kom­pli­ce­re­de histo­ri­er på: De gjor­de det! Og vi har alle lov til at være eks­per­ter­ne, der kan afdæk­ke sand­he­den.
Ufo-entu­si­a­ster, kon­spira­tions­fans m.fl. hæv­der ofte, at de emner, som de selv tager død­sensal­vor­ligt, bli­ver igno­re­ret af viden­ska­ben. Ignor­an­cen skul­le angi­ve­ligt skyl­des, at viden­skabs­folk er ban­ge for deres renom­me, fryg­ter at fin­de „den sto­re sand­hed“ og der­med miste fod­fæ­ste eller er i ledt­og med magt­ha­ver­ne for net­op at skju­le „den sto­re sand­hed“. Intet er dog mere for­kert.
Nu får kon­spira­tion­s­til­hæn­ger­ne et sær­de­les kva­li­fi­ce­ret mod­spil, idet jour­na­list og histo­ri­ker Ole Rets­bo på for­la­get Radi­us har udgi­vet bogen Kon­spira­tion? -»Myter og facts om ter­r­or­an­gre­bet d. 11. sep­tem­ber 2001«.
Nick Red­fern er en meget flit­tig fuld­tids­for­fat­ter inden for alt, hvad der hed­der mystik, for­tids­gå­der, ufo­myten, kon­spira­tions­te­o­ri­er og alter­na­ti­ve tan­ker. Mere end 30 tit­ler er det ble­vet til.
Kon­spira­tions­te­o­ri­er på ufo.dk
På ufo.dk sam­ler vi alle vores artik­ler og bogan­mel­del­ser om kon­spira­tions­te­o­ri­er under kate­go­ri­en Kon­spira­tions­te­o­ri­er. Her er rige­ligt med læse­stof at gå på opda­gel­se i.
 
SUFOI har mod­ta­get føl­gen­de mail fra Anders Peder­sen, Års­lev på Fyn:
Det er godt, at der er nogen som jer, der stil­ler sig kri­tisk til ufo-beret­nin­ger.
Jeg har for nylig læst „UFOs — Gene­rals, Pilots, and Gover­n­ment Offi­ci­als Go on the Record“ af Les­lie Kean. Her tager hun højt­stå­en­de folk som gid­sel for sin påstand: At der er noget der fly­ver, som ikke kan for­kla­res!
Det er besyn­der­ligt, at ingen af dis­se — så vidt jeg ved — har taget til gen­mæ­le. Jeg tæn­ker at de egent­lig er ligeg­la­de med hen­des histo­ri­er, og ikke gider spil­de tid med at for­hol­de sig til dis­se histo­ri­er frem­sat af det­te kvin­de­men­ne­ske.
Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at I giver hen­des bog et ordent­lig skud for boven, så vi kan se at det alt sam­men er en myte og noget slud­der og vrøvl — en gang ammestu­esnak!
 
„Vi befandt os kun 20 sekun­der i sky­en, inden vi slap ud af den. I omkring fem sekun­der hav­de jeg en under­lig følel­se af at være vægt­løs. Da jeg kig­ge­de bag­ud, snap­pe­de jeg efter vej­ret, da jeg så tun­nel­lens væg­ge fal­de sam­men til en smal spal­te, som lang­somt rote­re­de med uret. Alle vores elek­tro­ni­ske og mag­ne­ti­ske navi­ga­tions­in­stru­fo-mai­len­ter var ude af drift. Kom­pasnå­len dre­je­de rundt og rundt, selv om fly­et fløj lige fremad …“
Bøger om ufo-myten udkom­mer i en lind strøm. Langt det meste bur­de aldrig være ble­vet udgi­vet, men hel­dig­vis skil­ler nog­le få bøger sig posi­tivt ud. „UFO Inve­sti­ga­tions Manu­al. UFO inve­sti­ga­tions from 1982 to the pre­sent day“ er en af dem, og den er gan­ske enkelt frem­ra­gen­de!
„Du har for­rå­dt dit ansvar over for viden­ska­ben Allen“, sag­de den høje, føl­som­me, sort­hå­re­de mand og ban­ke­de med sin hånd på astro­no­mens skri­ve­bord. „Du skul­le have tonet rent flag for læn­ge siden!“
Bogen The Man from Mars er den velskrev­ne histo­rie om det usæd­van­li­ge men­ne­ske Ray Pal­mer, der vok­se­de op som en out­si­der. En vold­som tra­fi­ku­lyk­ke som 7‑årig og adskil­li­ge efter­føl­gen­de kom­pli­ka­tio­ner og mis­lyk­ke­de ope­ra­tio­ner gjor­de ham til en puk­kel­ryg­get krøbling på knapt 1 m og 25 cm. I sine unge år fryg­te­de han at bli­ve en ulyk­ke­lig „ensom ulv“, men han blev lyk­ke­ligt gift, fik tre børn og hans kvik­ke hoved, liv­li­ge fan­ta­si, iværk­sæt­ter­trang og talent for at skri­ve gav ham en lang kar­ri­e­re som skri­bent og redak­tør inden for sci­en­ce fiction, lige­som han kom til at præ­ge ufo­mytens udvik­ling i dens tid­li­ge år.
Mod slut­nin­gen af Anden Ver­denskrig var der ryg­ter om nazi­sti­ske vidun­der­vå­ben, som ven­te­de på at bli­ve sat ind i de sid­ste, afgø­ren­de kam­pe. Efter­krigs­hi­sto­ri­en har vist, at tyske raket­for­ske­re og fly­kon­struk­tø­rer hav­de man­ge spæn­den­de og fan­ta­si­ful­de pro­jek­ter på teg­ne­bor­det, men ikke nær så tal­ri­ge eller ekso­ti­ske — end­si­ge rea­li­sti­ske — som ryg­ter­ne vil­le vide.
 
… Jeg er fal­det i unå­de hos MUFON ved at sige, at de er faret vild. Deres mot­to er den viden­ska­be­li­ge udforsk­ning af ufo­er, men man skal lede læn­ge for at fin­de noget, som er viden­ska­be­ligt i den­ne orga­ni­sa­tion …
Hvis man går og grub­ler over, hvor­dan den jord­klo­de, vi befin­der os på, egent­lig er opstå­et, så kan man fin­de en del af sva­re­ne i den net­op udkom­ne bog Mete­o­rit­ter, der er skre­vet af lek­tor Hen­ning Haa­ck, Sta­tens Natur­hi­sto­ri­ske Museu­fo-mail.
For­fat­te­ren er uddan­net geo­fy­si­ker og sam­ti­dig kura­tor for Dan­marks sam­ling af mete­o­rit­ter på Geo­lo­gisk Museu­fo-mail. Mete­o­rit­ter­ne udnæv­ner han sam­ti­dig i bogens under­ti­tel til tids­kaps­ler fra Sol­sy­ste­mets oprin­del­se..
»MILABS: Mili­tary Mind Con­trol and Ali­en Abduction« er skre­vet af dr. Hel­mut Lam­mer. Bogen, som blev udgi­vet på det ame­ri­kan­ske mar­ked af Illu­fo-mai­li­net Press i april/maj 1999, vil bevi­se, at nog­le af ufo-bort­fø­rel­ser­ne udfø­res af mili­tær­per­so­ner.
Fil­men skil­drer en ræk­ke ufor­klar­li­ge begi­ven­he­der i den lil­le ame­ri­kan­ske by Point Plea­sant
TV-seri­en »The X‑Files« hav­de pre­mi­e­re i USA den 10. sep­tem­ber 1993. Alle­re­de efter det før­ste år blev de to FBI-agen­ter Fox Mul­der (David Duchov­ny) og Dana Scul­ly (Gil­li­an Ander­son) kult-figu­rer.
 
Den 24. sep­tem­ber 2012 så Jyt­te Ner­løe i Esper­gær­de noget usæd­van­ligt på him­len. Den spæn­den­de ople­vel­se er nu cen­tru­fo-mail for en glim­ren­de tv-udsen­del­se pro­du­ce­ret af TV2/Lorry. Hør Jyt­te Ner­løe for­tæl­le om sin ople­vel­se.
 
Doku­fo-mai­len­tar­fil­men The Visit – An Ali­en Enco­un­ter hand­ler om en begi­ven­hed, der aldrig har fun­det sted – men­ne­skets før­ste møde med intel­li­gent liv fra rufo-mail­met. Hvad sker der, når vores selv­for­stå­el­se som uni­ver­sets cen­tru­fo-mail udfor­dres?
 
Ufo­myten er rig på kon­spira­tions­spe­ku­la­tio­ner, fan­ta­ster, lyk­kejæ­ge­re, nai­ve tro­en­de og sej­li­ve­de ryg­ter. Histo­ri­er­ne om de nazi­sti­ske fly­ven­de tal­ler­ke­ner rufo-mail­mer det hele. Dis­se vidun­der­far­tø­jer skul­le angi­ve­ligt være udvik­let under Anden Ver­denskrig, men kom for sent til at ven­de nazi­ster­nes krigs­lyk­ke. I nog­le ver­sio­ner af for­tæl­lin­ger­ne brug­te Hit­ler og andre nazi-spid­ser dis­se avan­ce­re­de far­tø­jer til at flyg­te i til en base et sted på Antark­tis eller måske på Månens bag­si­de, hvor­fra de plan­lag­de et come­ba­ck og end­nu et for­søg på at ero­bre ver­den. Histo­ri­er­ne er så ånds­sva­ge og bizar­re, at man­ge kloge­ligt har holdt dem ud i strakt arm. Men ikke Maurizio Ver­ga. Han har brugt en stor del af sit liv på at ind­sam­le og stu­de­re alt til­gæn­ge­ligt kil­de­ma­te­ri­a­le og fin­de svar på spørgs­må­le­ne: Hvor­dan og hvor­for er histo­ri­er­ne opstå­et? Hvem står bag? Og er der skyg­gen af tro­vær­di­ge fak­ta i nogen af histo­ri­er­ne?
 
Ove von Spa­et­hs nye bog „Tycho Bra­hes magi­ske ver­den. Stjer­ner­ne, kon­ger­ne, basi­li­sken og hem­me­li­ge sel­ska­ber“ tager udgangs­punkt i hans livslan­ge fasci­na­tion af den­ne fan­ta­sti­ske per­son­lig­hed, der ken­des i for­sker­kred­se over hele ver­den. Dan­marks stør­ste pla­ne­ta­ri­u­fo-mail hed­der natur­lig­vis „Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­u­fo-mail“, og selv på Månen og på Mars bærer frem­træ­den­de loka­li­te­ter nu ind­ly­sen­de nok hans navn.
Erich von Däni­kens før­ste bøger i slut­nin­gen af 1960’erne og i begyn­del­sen af 1970’erne var god under­hold­ning for mig og sik­kert også for man­ge andre. I hvert fald solg­te hans bøger om for­tidsa­stro­nau­ter, den­gang også kal­det astro­ar­kæ­o­lo­gi, i mil­li­o­no­p­lag ver­den over.
 
Den 2. okto­ber 1942 let­te­de Bell XP-59 Aira­co­met fra Edwards AFB. Der­med trå­d­te US Army Air For­ce ind i jetal­de­ren. I de efter­føl­gen­de årti­er har hund­red­vis af jetdrev­ne ame­ri­kan­ske testud­ga­ver af bom­be­fly og jager­fly fået luft under vin­ger­ne. Alle udvik­let af fly­de­sig­ne­re, tek­ni­ke­re og test­pi­lo­ter, for hvem frem­ti­den var lige her og nu — og den hav­de vin­ger.
 
Flat Eart­hers — Con­spira­cy Cul­tu­re and Why Peop­le Will Belie­ve Anyt­hing er en ret god bog. Den vil­le have været end­nu bed­re, hvis den hav­de været to bøger, og i høj grad også, hvis for­fat­te­ren hav­de kig­get sig lidt læn­ge­re omkring end bare USA. Gan­ske vist er Ame­ri­ka vel nok kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes sto­re moder­land, men det hav­de ikke gjort noget, hvis man fik et lidt bre­de­re bil­le­de.
 
I slut­nin­gen af 2016 begynd­te medi­er­ne at for­tæl­le, at ansat­te på den ame­ri­kan­ske ambas­sa­de i Cubas hoved­stad, Hava­na, kla­ge­de over bl.a. svim­mel­hed, pro­ble­mer med hukom­mel­sen, tab af hørel­se og syns­for­styr­rel­ser. Inden læn­ge ram­te det såkald­te Havan­na-syn­drom også cana­di­ske diplo­ma­ter, og sene­re er der rap­por­te­ret til­fæl­de fra andre ste­der i ver­den — et diplo­ma­tisk myste­ri­u­fo-mail på tværs af kon­ti­nen­ter. Hava­na-syn­dro­met har angi­ve­ligt ramt mindst 130 per­so­ner og gjort man­ge uar­bejds­dyg­ti­ge, givet høreska­der og sågar for­år­sa­get hjer­neska­der. I dag er det sta­dig en meget udbredt opfat­tel­se, at diplo­ma­ter­ne udsæt­tes for ved­va­ren­de angreb med mysti­ske „lyd­vå­ben“, og at skur­ke­ne skal fin­des i Rusland og Kina.
 
Annie Jacob­sen er jour­na­list og skri­ver for bl.a. Los Ange­les Times Maga­zi­ne. Nu har hun begå­et sin før­ste bog inden for ufo-gen­ren, hvor man let får ører­ne i maski­nen, for­di så man­ge har en mening om emnet, og en del skråsik­kert vog­ter over „sand­he­den“ — ikke mindst i USA. Og bogen har siden udgi­vel­sen i for­å­ret da også i den grad været gen­stand for opmærk­som­hed. Annie Jacob­sen har del­ta­get i nyheds­indslag på stør­re, ame­ri­kan­ske tv-sta­tio­ner, og bogen er flit­tigt anmeldt i ame­ri­kan­ske medi­er — både posi­tivt og nega­tivt. Der­til kom­mer så en liv­lig debat i diver­se fora på net­tet..
 
I 1956 begynd­te en bro­get grup­pe at mødes nær Was­hin­g­ton, DC. Blandt dem var T. Town­send Brown — en opfin­der med inter­es­se for anti­tyng­de-tek­no­lo­gi, Mor­ris K. Jes­sup — ufo­ef­ter­for­sker og for­fat­ter, Cla­ra John — den ori­gi­na­le ghostwri­ter for ufopro­fe­ten Geor­ge Adam­ski, og pens. major Donald E. Keyhoe — en for­fat­ter med en klip­pe­fast tro på, at ufo­er er ikkejor­di­ske rufo-mail­far­tø­jer. Inspi­re­ret af Cla­ra Johns ufostu­di­e­kreds og dens nyheds­brev The Litt­le Liste­ning Post lag­de grup­pen grund­la­get for Natio­nal Inve­sti­ga­tions Com­mit­tee on Aeri­al Pheno­me­na (NICAP), som kom til at præ­ge den ame­ri­kan­ske ufos­ce­ne i peri­o­den 1956–80 og inspi­re­re ufo­in­ter­es­se­re­de ver­den over.
Klok­ken nær­me­de sig otte om afte­nen den 30. okto­ber 1938. På 20. eta­ge i CBS’s New York-stu­die var spæn­din­gen på sit høje­ste. Det måske van­ske­lig­ste — og i hvert fald mest omstrid­te — manuskript i Mercury Tea­te­rets histo­rie skul­le snart sen­des ud i æte­ren til en inte­ta­nen­de, ame­ri­kansk befolk­ning. Nedtæl­lin­gen til en uforg­lem­me­lig optakt til hal­lowe­en var begyndt…
En ny podcast­se­rie om ufo­er har set dagens lys: Third Ear møder UFO-fol­ket.
Den før­ste epi­so­de af 6–7 podcast­af­snit hav­de snig­pre­mi­e­re i den pænt fyld­te tea­ter­sal Stæ­re­kas­sen i Køben­havn den 22. marts 2023 som led i CPH:DOX.
Poli­ti­be­tjent Evald Maarups kend­te ufoop­le­vel­se i august 1970 var omdrej­nings­punk­tet og blev præ­sen­te­ret af Third Ears Mar­tin Bir­ket Smith og Kri­ster Moltzen.
„Det vig­ti­ge er, at vi søger efter liv i rufo-mail­met, og at vi fort­sæt­ter med at gøre det. Det er den ene­ste måde, hvor­på vi kan lære mere om både os selv og uni­ver­sets indret­ning“, siger astro­fy­si­ke­ren Micha­el Lin­den-Vørn­le.
Den­ne bog er min histo­rie med ufo­er og ikke en nøje histo­risk gen­nem­gang. Det er hel­ler ikke en ana­ly­se, der skal kon­klu­de­re, hvad ufo-fæno­me­net er…
Fre­de­rik Dirks Gott­lieb: „UFO-Myste­ri­et — På spo­ret af min far og de fly­ven­de tal­ler­ke­ner“, 236 sider, Gyl­den­dal 2023.
En bog om kon­takt­per­so­nen Geor­ge Adam­ski viser ham som en seer, der for­vand­le­de ver­den, men for­klud­re­de sit liv. Bogen er næsten lige så tan­ke­væk­ken­de, som den er use­ri­øs.
 
„Der fin­des sær­li­ge UFO-hæn­del­ser, som alle bør have en grund­læg­gen­de viden om. I bogen behand­les mere end 10 af de vig­tig­ste obser­va­tio­ner og emner siden 1945, som har haft histo­risk ind­fly­del­se — sup­ple­ret med tek­ni­ske data, fak­ta og bil­le­der til dem, der vil for­dy­be sig i uni­ver­sets sto­re myste­ri­er…“
Sådan lyder en del af bag­si­de­teksten på bogen The Essen­ti­al Gui­de to UFO Sigh­tings Sin­ce 1945. Inten­tio­nen er god nok, men udfø­rel­sen hal­ter en hel del.
 
Popu­lær­kul­tu­ren har, som det frem­går af SUFOI’s udgi­vel­se Pro­ject Sau­cer – Da ufo­myten blev skabt, haft ind­fly­del­se på bl.a. ufo­mytens udvik­ling. Det­te er også omdrej­nings­punk­tet i bogen The Para­nor­mal and the Para­noid – Con­spira­to­ri­al Sci­en­ce Fiction Tele­vi­sion, som ana­ly­se­rer ame­ri­kan­ske sci­en­ce fiction tv-seri­er fra 1990’erne.
For nylig læste jeg, at Sus­an Clan­cy, psy­ko­log på Har­vard Uni­ver­si­ty, har fået så man­ge hade­mails og trus­sel­bre­ve, at hun har beslut­tet aldrig mere at udta­le sig offent­ligt om bort­fø­rel­ses­fæ­no­me­net.
Hvad er hen­des „for­bry­del­se“?
Det er altid for­fri­sken­de, når en for­fat­ter i for­or­det til sin bog klart mel­der ud, hvad hans hold­ning er, og hvad for­må­let er med at skri­ve den pågæl­den­de bog. Så ved man som læser, hvad man går ind til. Det er både fair og sym­pa­tisk. Og det var så det posi­ti­ve ved UFO Con­spira­cy.
Intet sker ved et uheld, alt hæn­ger sam­men, og der er ingen til­fæl­dig­he­der: Det er essen­sen af kon­spira­to­risk tænk­ning. Det meste af tiden sker ting jo bare, men vores hjer­ne kan for­bin­de punk­ter­ne til menings­ful­de møn­stre, også selv om dis­se sam­men­hæn­ge er ind­bild­te. Kon­spira­tion­s­til­hæn­ge­re fore­træk­ker sku­fo-mail­le moti­ver bag møn­stre­ne i ste­det for at accep­te­re livets til­fæl­dig­he­der.
Ufo­lo­gi hand­ler egent­lig ikke så meget om ufo­er. Der er ikke ind­fan­get nogen ufo­er, som kan under­ka­stes et nøje­re efter­syn, kun beret­nin­ger om ufo­er.
 
Anmel­del­se af bogen »Sci­en­ce, Skep­ti­cs, and UFOs: A Reluctant Sci­en­tist Expl­o­res the Wor­ld of UFOs«
- men vogt dig for dem, der siger, de har fun­det den. Kim Møl­ler Han­sens bog og CD »Pro­jekt UFO« væk­ker nostal­gi, for­di UFO-gåden har mistet sin uskyld. Men det er en nød­ven­dig bog — og spæn­den­de som en kri­mi. Og midt i læs­nin­gen kom der et ufo!
Anmel­del­se af bogen »Stjer­ner og pla­ne­ter«
 
„Him­len over Dan­mark er som en kæm­pe­stor gra­tis bio­graf. Der kører en ny fore­stil­ling hver ene­ste dag og hver ene­ste nat — og der er plads til alle. På pla­ka­ten er et stort udbud af skif­ten­de fore­stil­lin­ger, fx de sto­re vej­r­mæs­si­ge dra­ma­er, de smuk­ke­ste roman­ti­ske sce­ner, nær­mest sur­re­a­li­sti­ske far­ve­strå­len­de kunst­vær­ker, de kede­li­ge far­ve­lø­se helaf­tens­film og små forun­der­li­ge kort­film. Alt muligt fra atmos­fæ­rens tur­bu­len­te lag eller fra uni­ver­sets til­sy­ne­la­den­de stil­le dyb.“
Alle, der igen­nem åre­ne har læst man­ge ufobø­ger og artik­ler og set utal­li­ge tv-udsen­del­ser og video­er om emnet, er sik­kert stødt på nav­net: Stan­ton T. Fri­ed­man — med stil­lings­be­teg­nel­sen atom­fy­si­ker.
Det­te er ikke nogen til­fæl­dig­hed. Stan­ton Fri­ed­man har i snart 40 år beskæf­ti­get sig med ufo-pro­ble­ma­tik­ken — i de sid­ste man­ge år som ufo­log på fuld­tid.
Per­son­ligt har jeg aldrig haft megen fidus til hans titel som atom­fy­si­ker, men altid mistænkt ham for blot at have taget et brev­kur­sus i „den lil­le atom­fy­si­ker“, og der­ef­ter brugt tit­len for at sti­ve ego­et af og ska­be respekt omkring sin per­son. Hans man­ge (vel­løn­ne­de) optræ­de­ner på tv og ved ufo-kon­gres­ser, hvor han til­sy­ne­la­den­de har gen­ta­get de sam­me tyn­de argu­fo-mai­len­ter igen og igen uden for­ud­gå­en­de efter­forsk­ning, har ikke høj­net hans anse­el­se i mine øjne.
 
Den sven­ske ufo­log og jour­na­list Clas Sva­hn har sam­let alle sine anmel­del­ser af sven­ske ufo-bøger, som han har læst over de sene­ste næsten 50 år, i en bog. Det er ble­vet til en gen­nem­gang af mere end 700 bøger på i alt 226 sider — bøger, som enten hand­ler om eller omta­ler ufo-fæno­me­net på en eller anden måde. Nu har jeg læst bogen, og anmel­del­sen kom­mer her.
 
„…Bogen er godt skre­vet og ofte i en hufo-mail­o­ri­stisk tone, hvor der ikke bli­ver lagt fin­gre­ne imel­lem, når en pla­tug­le fortje­ner at bli­ve gril­let …“
Den engel­ske ufo-eks­pert Jen­ny Rand­les nye­ste bog »MIB« (en for­kor­tel­se af Men-In-Bla­ck) hand­ler om et af de sære­ste, men også mest skræm­men­de fæno­me­ner man kan ople­ve i for­bin­del­se med ufo­er, mæn­de­ne-i-sort.
 
Som læser af bogen The Geor­ge Adam­ski Story — Histo­ri­cal Events Of Gigan­tic Impli­ca­tions er man ikke I tvivl om, at bogens for­fat­ter, Rene Erik Olsen, har købt hele Adam­ski-histo­ri­en med hud og hår — også inden han begynd­te at kig­ge nær­me­re på udvalg­te Adam­ski-fotos.
„ … Astro­no­mer har bereg­net, at der er 1.004 stjer­ne­sy­ste­mer, hvor­fra man kan se Jor­den. Af dem kan 29 pla­ne­ter være bebo­e­li­ge — og de vil både have udsyn til Jor­den og kan opfat­te vores radio- og TV-kana­ler …“
En regn­fuld for­år­s­af­ten i 1977 så en 11-årig bri­tisk dreng en tv-udsen­del­se, hvor to unge fyre afsøg­te him­len med lyt­teud­styr og et kame­ra. De var ufo-jæge­re. Dren­gens inter­es­se var straks vakt. Den blev for­stær­ket året efter, da Spi­el­bergs stor­film Clo­se Enco­un­ters of the Third Kind fik pre­mi­e­re i Stor­bri­tan­ni­en.
 
Jor­den er flad. Wor­ld Tra­de Cen­ters kol­laps var en kon­trol­le­ret spræng­ning udført af de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der. Kon­dens­stri­ber fra fly er ikke uskyl­dig vand­damp, men chem­trails, dvs. gif­ti­ge stof­fer der spre­des af en ond­s­in­det, hem­me­lig rege­ring der vil kon­trol­le­re fød­selstal­let. San­dy Hook-mas­sa­kren var et fup­nu­fo-mail­mer udført af sku­e­spil­le­re… Listen er meget lang, når det dre­jer sig om kon­spira­tions­te­o­ri­er, og langt det meste er fup, mis­for­stå­el­ser og hjer­ne­dødt non­sens. Skal vi så ikke bare igno­re­re de såkald­te kon­spira­tions­tos­ser og bru­ge vores tid med for­nuf­ti­ge ting i den vir­ke­li­ge ver­den? Nej, ikke iføl­ge Mick West.
 
Det ame­ri­kan­ske for­lag Pro­met­heus Books har igen­nem åre­ne udgi­vet man­ge væsent­li­ge bøger. James E. Alco­cks mur­stenstyk­ke bog Belief udgi­vet i april 2018 er ingen und­ta­gel­se.
Belief — What It Means to Belie­ve and Why Our Con­vi­ctions Are So Com­pel­ling beskri­ver tro­ens psy­ko­lo­gi fra alle vink­ler: Hvor­dan tro opstår og for­mes af indre fak­to­rer som per­cep­tion, hukom­mel­se, per­son­li­ge bevæg­grun­de, følel­ser og tid­li­ge­re tro — samt af ydre fak­to­rer som erfa­rin­ger, til­knyt­ning til en grup­pe, soci­alt pres og mani­pu­la­tion.
 
E.T. på besøg, nedstyr­te­de UFO­er og hem­me­lig­heds­kræm­me­ri fra rege­rin­gen. Det er en myto­lo­gi, der har tryl­le­bun­det adskil­li­ge i man­ge gene­ra­tio­ner. Men hvad nu hvis det ame­ri­kan­ske mili­tær har frem­stil­let myter­ne og kon­spira­tio­ner­ne som en del af deres kold­krigs­spio­na­ge?
 
Mil­li­o­ner af men­ne­sker fasci­ne­res af mulig­he­den for, at vi ikke er ale­ne i uni­ver­set, og at skab­nin­ger fra andre ver­de­ner måske en dag kom­mer her eller alle­re­de er her. Roma­ner, novel­ler, høre­spil, teg­ne­se­ri­er og sku­e­spil har for­talt histo­ri­er om rufo-mail­væs­ner, der besø­ger os. Film og tv er en del af den­ne tra­di­tion, og det er emnet for bogen The Ali­ens Are Here, som hand­ler om de besø­gen­de, hvor­dan rufo-mail­væs­ner­ne rea­ge­rer på os, og hvor­dan vi rea­ge­rer på dem.
Ver­den er fuld af skø­re histo­ri­er! Når det dre­jer sig om ufo-myten er der til­sy­ne­la­den­de ingen hæm­nin­ger. Hel­dig­vis fin­des der lys­punk­ter, der giver mulig­hed for at beva­re jord­for­bin­del­sen. SUN­li­te er et af dem.
I peri­o­den 1989–2003 udkom Phi­lip J. Klass’ tids­skrift SUN (Skep­ti­cs UFO News­let­ter). Klass hav­de inden da skre­vet adskil­li­ge ufo-rela­te­re­de bøger samt artik­ler i bl.a. Skep­ti­cal Inqui­rer udgi­vet af den ame­ri­kan­ske orga­ni­sa­tion The Com­mit­tee for Skep­ti­cal Inquiry (CSI).
 
En noget ander­le­des ufo-udgi­vel­se af fol­ke­ne bag „That UFO Podcast“. I prak­sis er det et kort over og kor­te beskri­vel­ser af 41 udvalg­te bri­ti­ske ufo-obser­va­tio­ner. Samt en bonus i form af et post­kort med ufo-typer og en gui­de til, hvor­dan du obser­ve­rer ufo­er. Læs anmel­del­sen her.
Den 30. juni 1908 kl. 07.17 lokal tid eks­plo­de­re­de et eller andet over det øde Tungu­ska­om­rå­de i Sibi­ri­en. Et par tusin­de kva­drat­ki­lo­me­ter skov blev øde­lagt, og mil­li­o­ner af træ­er væl­te­de. Eks­plo­sio­nen kun­ne høres 800 kilo­me­ter væk, sei­s­mo­gra­fer Jor­den rundt regi­stre­re­de, at der var sket noget ekstra­or­di­nært, sko­v­bran­de hær­ge­de i uge­vis, og i Skan­di­navi­en skrev avi­ser­ne om et mystisk lys­skær i som­mer­næt­ter­ne.
 
En per­son, der gen­nem fem år har arbej­det i USA’s stør­ste ufo­or­ga­ni­sa­tion sam­men med Donald Keyhoe, Richard Hall og James E. McDo­nald og været tæt på andre af ufo­hi­sto­ri­ens kory­fæ­er her­un­der J. Allen Hynek og Jacques Val­lee, må siges at have befun­det sig i ufo­mytens smel­te­di­gel. En sådan per­son er Gor­don Lore.
Den­ne bog er for­ment­lig den bed­ste bog om UFO-obser­va­tio­ner af den for få år siden afdø­de ufo­log og for­fat­ter Richard H. Hall. Den er vidun­der­ligt fri for kon­spira­tions­te­o­ri­er og reli­gion og alt det vrøvl, som ofte ses i for­bin­del­se med det­te emne.
 
Man skal hol­de tun­gen lige i mun­den for at føl­ge med i, hvad der udgi­ves af bøger om ufo­myten, og ikke mindst hvil­ke af dem det er værd at bru­ge tid på. Selv om jeg bil­der mig ind, at jeg har nogen­lun­de styr på, hvad der udkom­mer af læse­vær­digt, har jeg alli­ge­vel i 16 år over­set en bog­per­le, som jeg vil­le ønske, at jeg hav­de læst for læn­ge siden, men bed­re sent end aldrig.
De før­ste kapit­ler i Sho­ck­ing­ly Clo­se to the Truth! er byg­get op omkring Jim Mose­leys to måne­der lan­ge bil­tur gen­nem USA i 1953, hvor han besøg­te den ene ufo­be­rømt­hed efter den anden, fak­tisk omkring 100! Det er en under­hol­den­de, iro­nisk og sær­de­les afslø­ren­de beskri­vel­se af Geor­ge Adam­ski, Donald E. Keyhoe, Gray Bar­ker, Geor­ge Hunt Wil­li­am­son, Orfeo Ange­luc­ci, Howard og Con­nie Men­ger, Geor­ge Van Tas­sel, Max Mil­ler, Gabri­el Gre­en, Dan Fry, Tru­fo-mailan Bet­huru­fo-mail — og man­ge, man­ge fle­re.
Lad mig være ærlig: Det­te er nok den rin­ge­ste bog, jeg har haft til anmel­del­se i fle­re år. Illu­stra­tions­de­len består af fem nyteg­nin­ger, et avis­ud­klip og fire pres­se­fo­tos fra hhv. U.S. Air For­ce og U.S. Navy — og ingen af dele­ne er hver­ken sær­ligt bemær­kel­ses­vær­di­ge eller mysti­ske. Og med hen­syn til de cho­ke­ren­de beret­nin­ger bli­ver man også skuf­fet.
Stort og småt om lidt af hvert
I rek­la­me­teksten til UFOs and Nukes: Extra­or­di­nary Enco­un­ters at Nuclear Wea­pons Sites står der bl.a.: „Alle har hørt om bjærg­nin­gen af et nedstyr­tet frem­med rufo-mailskib nær Roswell, New Mexi­co i juli 1947. Men de fle­ste men­ne­sker er uvi­den­de om, at på tids­punk­tet for hæn­del­sen var Roswell Army Air­fi­eld hjem­sted for ver­dens ene­ste ato­ma­re bom­be­fly-eskadril­le, den 509th Bomb Group. Var det­te blot en til­fæl­dig­hed? … Var der en for­bin­del­se mel­lem den ato­ma­re bom­be­fly-eskadril­le på Roswell og den nedstyr­te­de UFO tæt ved? Over­vå­ge­de de, som sty­rer ufo­er­ne, super­mag­ter­nes ato­ma­re våben­kapløb under Den Kol­de krig? Stu­de­rer de sta­dig de ame­ri­kan­ske og rus­si­ske våben­lag­re?“
 
Ralph Blu­fo-mai­lent­hal var en af de tre for­fat­te­re på den navn­kun­di­ge arti­kel fra 2017 i New York Times, som man­ge mener, sat­te den nye „ufo-bøl­ge“ i gang. Nu har Ralph Blu­fo-mai­lent­hal så begå­et en bør­ne­bog om ufo­er sam­men med fru­en, Debo­rah Blu­fo-mai­lent­hal, der er en kendt for­fat­ter af især bør­ne- og ung­doms­bø­ger. Jeg har læst bogen — den­ne gang dog uden hjælp fra vores bør­ne­børn
 
Bogen Sil­ver Scre­en Sau­cers: Sor­ting Fact from Fan­ta­sy in Hol­lywood’s UFO Movies skre­vet af Rob­bie Gra­ham har været for­an­non­ce­ret meget læn­ge, og udgi­vel­ses­tids­punk­tet er ble­vet ryk­ket igen og igen. Men nu lig­ger de 337 sider klar til læser­nes dom. Har den så været værd at ven­te på? Bestemt! Det er en velskre­vet bog, der giver viden om, hvor­dan ufo­mytens udvik­ling og film- og tv-pro­duk­tio­ner gen­si­digt har påvir­ket hin­an­den.
 
Fre­de­rik Uldall er til­ba­ge på den dan­ske ufo-sce­ne som med­vært på Mar­tin Klei­sts og hans nye podcast UFOr­klar­ligt. Nav­net er let­te­re mis­vi­sen­de, da podca­sten iføl­ge vær­ter­ne ikke sæt­ter spørgs­måls­tegn ved ufo­er­nes eksi­stens. For iføl­ge dem er „Tror du på ufo­er?“ ikke læn­ge­re det rig­ti­ge spørgs­mål at stil­le. Jeg har hørt de før­ste tre epi­so­der og kom­mer med min egen helt per­son­li­ge anmel­del­se her.
 
I 1950’erne og 60’erne hav­de man­ge men­ne­sker behov for at tro på, at ven­ligtsin­de­de rufo-mail­brød­re og søstre kun­ne red­de Jor­den fra foru­re­ning, atom­rag­na­rok og almin­de­ligt for­dærv. Det var en tid præ­get af man­ge for­skel­lig­ar­te­de følel­ser — frygt, kold­krigs­angst, håb, længsel efter fred i ver­den, rufo-mail­farts­be­gej­string og nai­vi­tet. Det var en gyl­den tid for de udvalg­te jord­bo­e­re, der mød­te inter­pla­ne­ta­ri­ske ambas­sa­dø­rer som Ort­hon, Ash­tar og Cap­tain Aura Rha­nes og modt­og deres frel­sen­de bud­ska­ber, hvor­ef­ter ufopro­fe­ter­ne kun­ne for­tol­ke bud­ska­ber­ne og vej­le­de deres menig­he­der.
 
Bogen UFOs to Day er på 280 sider og et til­ba­ge­blik på de sene­ste 70 års ufo­forsk­ning, dog set gen­nem en kon­spira­tion­s­til­hæn­gers bril­ler, hvil­ket vel egent­lig tyde­ligt frem­går af under­tek­sten, „70 år med løg­ne, mis­in­for­ma­tion og slø­ring“.
 
Andy Roberts har skre­vet adskil­li­ge glim­ren­de bøger om ufo­myten og for­te­an­ske fæno­me­ner — nog­le af dem sam­men med David Clar­ke, Jen­ny Rand­les eller Nick Red­fern. Hans sene­ste udgi­vel­se hed­der »UFO Down? The Berwyn Moun­tain UFO Crash« og er på trods af sine blot 101 sider en meget vig­tig bog, som bør være pligt­læs­ning for alle ufo­in­ter­es­se­re­de — især hvis man er „nybe­gyn­der“ ud i ufo­lo­gi­en. Bogen er nem­lig et sko­le­ek­sem­pel på, hvor­dan fle­re, natur­li­ge og uaf­hæn­gi­ge hæn­del­ser kob­les sam­men til én begi­ven­hed, som pga. ten­den­tiøs efter­forsk­ning, ryg­te­dan­nel­ser og medi­e­hyste­ri vok­ser til en leven­de for­tæl­ling om et nedstyr­tet rufo-mailskib og døde ali­ens, der fjer­nes i al hem­me­lig­hed af mili­tæ­ret.
På for­la­get Visib­le Ink Press har Kevin D. Rand­le udgi­vet tre tit­ler, hvoraf den sene­ste er »The UFO Dos­si­er: 100 Years of Gover­n­ment Secrets, Con­spira­cies, and Cover-Ups«.
Det er også klart den bed­ste af de tre tit­ler, men er dog ikke, som tit­len ellers anty­der, en bog, hvor alt om ufo­myten er med.
Siden 1950’erne har mænd og kvin­der hæv­det at have haft kon­takt med men­ne­ske­lig­nen­de besø­gen­de fra rufo-mail­met. Dis­se kon­takt­per­so­ners eller ufo-pro­fe­ters bud­ska­ber fra rufo-mail­brød­re­ne er ikke blot male­ri­ske levn fra en svun­den tid i atom­bom­bens skyg­ge, men er spil­le­ven­de — blot i nye for­klæd­nin­ger.
I det føl­gen­de brin­ges for­or­det fra »UFO’er­nes ver­den«.
 
En ny dansk hjem­mesi­de præ­sen­te­rer sig som en nyhed­s­tje­ne­ste, „der føl­ger, debat­te­rer og ana­ly­se­rer nyheds­strøm­men om de uiden­ti­fi­ce­re­de fæno­me­ner … Den redak­tio­nel­le pro­fil er base­ret på åben­hed og nys­ger­rig­hed“. Nyhed­s­tje­ne­sten har dog pro­ble­mer med at opfyl­de egen ambi­tion om åben­hed og nys­ger­rig­hed.
„Flying Sau­cers and Sci­en­ce giver et omfat­ten­de ind­blik i de viden­ska­be­li­ge fak­ta om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner … bogen præ­sen­te­rer også fængs­len­de data om en lang ræk­ke stor­sti­le­de viden­ska­be­li­ge UFO-stu­di­er, som stort set ingen andre har dis­ku­te­ret i detal­jer…“
 
En lidt lang anmel­del­se af en lil­le bør­ne­bog om ufo­er Var det en ufo? skre­vet af Søren Hem­m­ings­en. Men det var nød­ven­digt at teste den af på mål­grup­pen, for ikke at få givet den en anmel­del­se skre­vet med de for­ker­te bril­ler på. Testrap­por­ten kom­mer her.
Anmel­del­ser og omta­ler
.. man­ge frem­træ­den­de skri­ben­ter inden for ufo­myten begynd­te deres kar­ri­e­re i fik­tio­nens ver­den som sci­en­ce fiction-for­fat­te­re, men blev berøm­te som for­mid­le­re af ufo­hi­sto­ri­er og pseu­d­ovi­den­skab præ­sen­te­ret som fak­ta …
Moder­ne viden­skab er ken­de­teg­net ved meto­den, som fører frem til ny viden. Pseu­d­ovi­den­skab er „falsk viden­skab“ — ikke for­di dens påstan­de er fal­ske (hvil­ket de dog ofte er), men for­di de er opstå­et ved en ikke-viden­ska­be­lig frem­gangs­må­de.
 
I det 21. århund­re­de har rea­li­ty-tv og inter­net­tet i høj grad bidra­get til at øge offent­lig­he­dens inter­es­se for spø­gel­ser, ufo­er, kryp­tozoo­lo­gi og andre usæd­van­li­ge fæno­me­ner. I 2010 fand­tes der omkring 2.000 ama­tør­grup­per i USA. Spø­gel­ses­jæ­ge­re, Big­foot-jæge­re og ufo­in­ter­es­se­re­de benyt­ter sig af for­skel­ligt (angi­ve­ligt) viden­ska­be­ligt udstyr og meto­der til at bevi­se, at det para­nor­ma­le eksi­ste­rer. Den ame­ri­kan­ske kul­turs fal­den på halen for viden­ska­be­lig­hed kom­bi­ne­ret med offent­lig­he­dens mang­len­de viden om viden­ska­be­li­ge meto­der har skabt en niche for selv­be­stal­te­de para­nor­ma­le eks­per­ter, der for­sø­ger at opnå natio­nal aner­ken­del­se uden at have en viden­ska­be­lig uddan­nel­se. Det­te er tema­et for Sha­ron A. Hills læse­vær­di­ge bog Sci­en­ti­fi­cal Ame­ri­cans — The Cul­tu­re of Ama­t­eur Para­nor­mal Resear­chers.
 
Er du opmærk­som på, at der lig­ger man­ge ufo­re­la­te­re­de bog­tit­ler og tids­skrif­ter til gra­tis down­lo­ad på ufo.dk? Du fin­der bøger­ne her og tids­skrif­ter­ne her.
En ræk­ke andre af SUFOI’s udgi­vel­ser kan købes som e‑bøger på Saxo.com.
 
Vir­ke­lig­he­dens X‑files befin­der sig i 14 loka­ler på i alt 550 kva­drat­me­ter i Sve­ri­ge. Titu­sind­vis af bøger og bil­le­der, film, lyd­op­ta­gel­ser, doku­fo-mai­len­ter, bre­ve, tids­skrif­ter, pla­ka­ter, lege­tøj, fri­mær­ker og ikke min­dre end 50.000 uforap­por­ter for­tæl­ler en mas­se om ikke blot ufo­mytens histo­rie, men rufo-mail­mer også en mas­se guld­korn om søuhy­rer, big­foot, spø­gel­ser, under­li­ge natur­fæ­no­me­ner og alt det andet, som ofte går under sam­le­be­teg­nel­ser­ne myste­ri­er, det over­na­tur­li­ge eller for­te­a­na. Archi­ves for the Une­x­plai­ned (AFU) bør være guf for man­ge for­ske­re, ikke mindst inden for folkl­o­ri­stik, antro­po­lo­gi og psy­ko­lo­gi.
 

Con­spira­cies Declas­si­fied er en sam­ling af de vil­de­ste sam­men­svær­gel­ser, der nogen­sin­de har eksi­ste­ret — fra tan­ke­kon­tro­l­eks­pe­ri­men­ter til øgle­men­ne­sker.

Den­ne bog ana­ly­se­rer dem alle, giver bag­grunds­vi­den, afslø­rer sand­he­der og for­kla­rer, hvor­for teo­ri­er­ne ikke er ble­vet en del af vores histo­ri­e­pensu­fo-mail i sko­len.

 
Jor­den er flad som en pan­de­ka­ge — eller hul som en bold og udvi­der sig som en bal­lon. Jor­den er kun 6.000 år gam­mel, og Solen kred­ser om Jor­den. Dinosau­rer og de før­ste men­ne­sker leve­de side om side. Ame­ri­ka­ner­ne lan­de­de ikke på Månen i 1969, og Big Bang er i øvrigt fup. Dis­se og man­ge andre påstan­de har for­bav­sen­de nok en hel del for­ta­le­re, og de er ikke alle sam­men med­lem­mer af tos­ser­nes klub.
Eng­le, astro­lo­gi, spø­gel­ser, sam­ta­ler med afdø­de, ufo­er (for­stå­et som rufo-mailski­be med besø­gen­de ali­ens) og lig­nen­de er accep­te­ret som reelt eksi­ste­ren­de af en meget stor del af den ame­ri­kan­ske offent­lig­hed. Den­ne tro er til­sy­ne­la­den­de gan­ske upå­vir­ket af natur­vi­den­ska­be­lig under­vis­ning. I medi­er­ne er para­nor­ma­le emner popu­læ­re og dyr­kes i tv-doku­fo-mai­len­ta­rer og fik­tions­se­ri­er, fx X‑Files.
 
Vi lever i en ver­den, hvor det til­sy­ne­la­den­de ikke anses for bim­len­de åndsvagt eller sær­ligt afvi­gen­de at tro på fake news eller alter­na­ti­ve fak­ta og bru­ge dem som pej­le­mær­ker i livet eller til at mani­p­u­le­re andre med. Vi har åben­bart alle ret til at have vores egne sand­he­der. Hvor­dan skel­ner vi så vrøvl fra vir­ke­lig­hed og fak­ta fra fan­ta­si? Sva­ret er: med tro­vær­dig viden og viden­skab.
 
tid­li­ge­re omtalt her på ufo.dk er der tale om en medi­e­skabt begi­ven­hed og ikke tale om, at der sker noget afgø­ren­de nyt ifm. udforsk­nin­gen af ufo­myten. Man­ge medi­er brin­ger de sam­me histo­ri­er og er hop­pet med på den vogn, som begynd­te at rul­le med de før­ste artik­ler i New York Times i decem­ber 2017. Det er et medi­e­cir­kus præ­get af nai­vi­tet, nul kil­de­kri­tik og man­gel på ind­sigt i ufo­myten. Er der da ingen for­nuf­ti­ge stem­mer, som har gen­nem­sku­et, hvad det egent­lig dre­jer sig om?
I den­ne måned udkom­mer Kevin D. Rand­les sene­ste bog The Gover­n­ment UFO Files. The Con­spira­cy of Cover-up. Både tit­len og bogens aller­sid­ste sæt­ning, „We have been visi­ted“, sæt­ter for­vent­nin­ger­ne i vej­ret.
Siden 2001 har der eksi­ste­ret en Wor­ld UFO Day. De sene­re år har den­ne begi­ven­hed lig­get den 2. juli og givet anled­ning til en del medi­eom­ta­le. Men hvad mar­ke­rer man egent­lig den­ne dag? Og er det noget, som bør have medi­e­be­vå­gen­hed?