Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

5471 Søn­der­sø, 6. okto­ber 2012

SUFOI’s Foto­af­de­ling modt­og for kort tid siden den­ne hen­ven­del­se:

Jeg er ved at gen­nem­gå min over 300 bil­le­der af him­me­len.

Foto­af­de­lin­gens kom­men­ta­rer og kon­klu­sion

Umid­del­bart var Foto­af­de­lin­gens gæt, at der sand­syn­lig­vis var tale om en form for dra­ge med lan­ge „sno­re“ som hale. Bil­le­det har efter­føl­gen­de været vist på SUFOI’s Debat­forum på Face­book, hvor fle­re kom­men­ta­rer pege­de på en form for dra­ge som for­kla­ring på det foto­gra­fe­re­de objekt.

En af del­ta­ger­ne i Debat­forum men­te på bil­le­det at kun­ne iden­ti­fi­ce­re dra­ge­s­norens „krog“, hvil­ket i givet fald kun­ne under­byg­ge dra­ge­te­o­ri­en.

Måske har UFO-Mails læse­re andre løs­nings­for­slag?

2200 Køben­havn N, 13. janu­ar 2020

Ind­læg på SUFOI’s Debat­grup­pe på Face­book:Ca. kl. 22.40 til aften tog jeg et bil­le­de af det­te mysti­ske objekt, nogen som kan sige hvad det er? Det lig­ner en form for fly­ven­de tin­gest med 2 lys på, lyse­ne var så kraf­ti­ge jeg nær­mest blev blæn­det.

Det offent­lig­gjor­te foto på Face­book.

 

Ophe­det debat på Face­book

Det blev en lidt ophe­det dis­kus­sion på SUFOI’s Debat­forum på Face­book (13. janu­ar 2020) https://www.facebook.com/groups/112842926337/

Der var også dro­ner og heli­um­bal­lo­ner oppe at ven­de, men som udgangs­punkt mang­le­de der basa­le data som obser­va­tions­sted, ret­ning m.v.

SUFOI’s Foto­af­de­ling skrev der­for bl.a.: Fly­ven­de tin­gest med to lys på, er din beskri­vel­se.….. hvad så du i det hele taget? Hvor­dan så „det“ ud? Du behø­ver ikke være „haj“ eller „høg“ til sådan­ne ting. Men hvor­fra du tog bil­le­det vil­le være en før­ste for­ud­sæt­ning for at kom­men­te­re seri­øst. Alt­så adres­se, og i hvil­ken ret­ning, alt­så fra gaden mod… osv. eller andre oplys­nin­ger. Hvor læn­ge så du hvad? Hvor­dan bevæ­ge­de det sig? Du må have zoo­met ind på lyse­ne eller? Og vi ser ger­ne ALLE de fotos, du har taget uan­set kva­li­te­ten. Du har givet ikke nøjes med at tage et enkelt i den situ­a­tion??

Ændring af lys- og kon­trast­for­hold m.v. i for­søg på at frem­hæ­ve even­tu­el­le detal­jer i opta­gel­sen, der viste sig at være af en byg­ge­kran med lys på.

Foto­gra­fen vend­te hur­tigt til­ba­ge og oply­ste i sin kom­men­tar bl.a.:

Tak, men fik snak­ket med en nabo, og han for­kla­re­de mig, at der var tale om en kran ?? Og jeg må have opfat­tet „acce­le­ra­tio­nen“, da lyse­ne på kra­nen sluk­ke­de… Bekla­ger for­vir­rin­gen.

Dej­ligt, at foto­gra­fen selv kun­ne kom­me frem til for­kla­rin­gen på, hvad der i før­ste omgang hav­de mysti­fi­ce­ret ham — og læse­re af hans beret­ning på Face­book.

Hardco­re ufo­til­hæn­ge­re vil måske kraf­tigt ind­ven­de, at man da bestemt ikke kan tage fejl af pro­jek­tø­rer på en nært­stå­en­de byg­ge­kran og et „ægte“ ufo­fæ­no­men. Det er så ikke nød­ven­digt at spør­ge obser­va­tø­ren, der vit­ter­lig blev så mysti­fi­ce­ret, at han tog et foto af det fæno­men, som hans san­ser blev nar­ret af i det aktu­el­le til­fæl­de.

Men læs Toke Haun­strups frem­ra­gen­de bog „50 år med ufo­er — erfa­rin­ger fra halv­treds års rap­port­ar­bej­de“, SUFOI 2007, der giver man­ge gode eksemp­ler på, hvor­dan san­ser­ne kan sny­de en, obser­va­tø­rers reak­tio­ner og hvor­dan fle­re fæno­me­ner kan bli­ve til én ufo.

Bogen er for længst udsolgt men kan
gra­tis down­lo­a­des her: http://www.sufoi.dk/
e‑boger/boger/50%20aar%20med%20ufoer.pdf.

Ny bog om Tycho Bra­he

Ove von Spa­et­hs nye bog „Tycho Bra­hes magi­ske ver­den. Stjer­ner­ne, kon­ger­ne, basi­li­sken og hem­me­li­ge sel­ska­ber“ tager udgangs­punkt i hans livslan­ge fasci­na­tion af den­ne fan­ta­sti­ske per­son­lig­hed, der ken­des i for­sker­kred­se over hele ver­den. Dan­marks stør­ste pla­ne­ta­ri­um hed­der natur­lig­vis „Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um“, og selv på Månen og på Mars bærer frem­træ­den­de loka­li­te­ter nu ind­ly­sen­de nok hans navn.

 

En aften i 1572 iagt­tog Tycho Bra­he på Her­re­vad i Skå­ne en til­sy­ne­la­den­de ny, stærkt lysen­de stjer­ne i stjer­ne­bil­le­det Cas­siopeia. Han skri­ver selv her­om i bogen „De Nova Stel­la“ fra 1573 i ind­led­nin­gen:

Tycho Bra­hes stjer­ne­kort over Cas­siopeia med posi­tio­nen af
den nye stjer­ne (øverst i illu­stra­tio­nen på bogens ven­stre side).
Fra Tycho Bra­hes „De Nova Stel­la“ 1573.

Den 11. novem­ber sid­ste år, da jeg efter sol­ned­gang som sæd­van­lig betrag­te­de stjer­ner­ne på den kla­re him­mel, blev jeg opmærk­som på, at der lige over mit hoved strå­le­de en ny og ukendt stjer­ne, som var meget tyde­lig i for­hold til de andre.

Lige siden min barn­dom har jeg været for­tro­lig med alle him­lens stjer­ner (den­ne viden er nem­lig ikke så van­ske­lig at opnå), og jeg var helt sik­ker på, at der aldrig før hav­de været en stjer­ne på det­te sted på him­len, eller i så fald en meget lil­le stjer­ne helt uden den­ne mar­kan­te klar­hed.

Jeg blev i den grad slå­et af forun­dring over det­te, at jeg såmænd ikke vil­le tro mine egne øjne.

Da det siden old­ti­den var alment accep­te­ret, at stjer­ne­ver­de­nen var ufor­an­der­lig, søg­te andre at bort­for­kla­re fæno­me­net ved at påstå, at det­te him­mel­le­ge­me måt­te befin­de sig i Jor­dens atmos­fæ­re. Ved nøj­ag­ti­ge målin­ger kun­ne Tycho Bra­he imid­ler­tid afvi­se det, hvil­ket han publi­ce­re­de i bogen „De Nova Stel­la“ i 1573. Det er her­fra beteg­nel­sen en nova stam­mer om en plud­se­lig opf­lam­men­de stjer­ne. I dag ved vi, at han obser­ve­re­de en super­nova.

Med bag­grund i syste­ma­tisk obser­va­tion af den­ne opsigtsvæk­ken­de nye stjer­ne og af andre him­mel­le­ge­mer kun­ne han efter­hån­den viden­ska­be­ligt fast­slå, at vores hid­ti­di­ge faste ver­dens­bil­le­de var for­kert. Ved nøj­ag­tigt at obser­ve­re en stor komet i 1577, slog Tycho Bra­he hul på hid­ti­di­ge ide­er om him­mel­rum­met ved at fast­slå, at dens bane var uden for måne­ba­nen! Og det, der over­ho­ve­det gør, at vi kan se en komet, er at den kom­mer i nær­he­den af Solen og reflek­te­rer sol­ly­set.

Dati­dens astro­no­mer hav­de kun 1–3 instru­men­ter, men Bra­he opfandt og anvend­te hele 30 præ­ci­sions­in­stru­men­ter. Han lave­de des­u­den de abso­lut bed­ste bereg­nin­ger af Månens kom­pli­ce­re­de bane, lige­som han pro­du­ce­re­de data til det bed­ste stjer­ne­ka­ta­log, der nogen­sin­de var ble­vet udar­bej­det. Nuti­dens rum­forsk­ning vil­le være umu­lig uden Bra­he, som egen­hæn­digt desig­ne­de super­nøj­ag­ti­ge instru­men­ter og skab­te moder­ne viden­skabs empi­ri­ske meto­dik.

Den alle­re­de den­gang inter­na­tio­nalt berøm­te viden­skabs­mand Tycho Bra­he og hans Ura­ni­borg på Hven blev for den lær­de eli­te i Euro­pa et sam­lings­punkt, der til­trak man­ge højt­stå­en­de, for hvem Bra­he udfør­te hor­osko­per, bl.a. for den sven­ske kon­ge­fa­mi­lie, og den lær­de kong Jacob VI af Skot­land (den sene­re James I af Eng­land).

Ove von Spa­et­hs bog stræk­ker sig i sine kapit­ler fra „Astro­lo­gi­en og kon­ger­ne — i forsk­ning og pro­pa­gan­da“ over „Basi­li­sken ved alky­mi, magisk sym­bo­lik og stjer­ne-tidsal­dre“ til „Stjer­ne­ko­der, Sha­kespea­re, myste­ri­e­spil og hem­me­li­ge sel­ska­ber“. Der er bl.a. tale om sam­le­de og opda­te­re­de udgi­vel­ser af en del af Ove von Spa­et­hs artik­ler gen­nem de sene­ste 35 år og er base­ret på grun­di­ge stu­di­er, der beskri­ver vig­ti­ge iagt­ta­gel­ser fra, da Tycho Bra­hes tidsal­der under­gik en stør­re trans­for­ma­tion, som alt­så ikke mindst han selv blev eks­po­nent for.

Ove von Spa­eth note­rer selv, at Bra­hes „magi­ske ver­den“ i dag kan opsø­ges i en alt for ofte til­si­de­sat del af vores kul­tur­hi­sto­rie. Her­til åben­ba­rer de præ­sen­te­re­de emner reelt en egen rig­hol­dig kul­tur­hi­sto­rie, hvori de for­skel­li­ge fag efter tusin­der af år nu tyde­ligt blev basis for moder­ne astro­no­mi, astro­fy­sik, kemi, medi­cin og ret­nin­ger inden for psy­ko­lo­gi og filo­so­fi. Til­sam­men en fasci­ne­ren­de ver­dens­di­men­sion, der net­op til­hø­rer vores fæl­les kul­tur­hi­sto­rie. Bag nog­le sær­li­ge træk i den epo­kes sam­fund og i tidsån­den skul­le over­se­te spor opsø­ges. En fasci­ne­ren­de opda­gel­ses­rej­se. Ud over histo­ri­ske for­hold, der er ret velud­for­ske­de, var der sta­dig et rig­hol­digt tra­di­tions­grund­lag at dyk­ke ned i og efter­for­ske med rød­der til­ba­ge i det gam­le Baby­lon og Egyp­ten.

Det kan i den for­bin­del­se frem­hæ­ves, at for­fat­te­ren gen­nem sin omfat­ten­de kil­de­gen­nem­gang har haft mulig­hed for at for­sy­ne vær­ket med et væld af inter­es­san­te og ved­kom­men­de illu­stra­tio­ner — også med mate­ri­a­ler, der ikke før er set i dansk sam­men­hæng.

Ove von Spa­eth ved besøg i Run­detårns
Obser­va­to­ri­um

Jens Vel­lev, lek­tor ved Afde­ling for Mid­delal­der- og Renæs­san­cear­kæ­o­lo­gi, Aar­hus Uni­ver­si­tet, kom­men­te­rer bogen her ved udgi­vel­sen bl.a.:

Emner­ne er jo også med tema­er, der ikke ofte er bragt i for­bin­del­se med den ellers omfat­ten­de Tycho Bra­he-forsk­ning. Tek­ster­ne kom­mer her ind på emner, der kan betrag­tes som kon­tro­ver­si­el­le. Men det er inter­es­sant og ofte rele­vant at prø­ve at se på dis­se dele at Bra­hes liv og forsk­ning med helt nye ind­falds­vink­ler. Der er man­ge fine og også over­ra­sken­de illu­stra­tio­ner.

Jens Vel­lev var bl.a. leder af pro­jek­tet med åbnin­gen af Tycho Bra­hes grav i Prag, i 2010.

Tycho Bra­hes magi­ske ver­den. Stjer­ner­ne, kon­ger­ne, basi­li­sken og hem­me­li­ge sel­ska­ber. Ale­ne tit­len vars­ler om, at Ove von Spa­eth har kon­cen­tre­ret sit omfat­ten­de værk om at give læse­ren en stør­re ind­sigt i Tycho Bra­hes ver­den af mere „ekso­ti­ske“ emner, der far­ve­de tidsån­den — også i Tycho Bra­hes livs­for­løb.

Hans uni­vers mel­lem okkult tra­di­tion og ny viden­skab er udfør­ligt beskre­vet i Ove von Spa­et­hs impo­ne­ren­de frem­stil­ling om viden­skabs­man­den, der var så langt for­ud for sin tid og uden den hånd­skyhed over for astro­lo­gi­en, som natur­ligt nok ken­de­teg­ner den moder­ne astro­no­mis histo­rie.

Ove von Spa­eth: Tycho Bra­hes magi­ske ver­den. Stjer­ner­ne, kon­ger­ne, basi­li­sken og hem­me­li­ge sel­ska­ber, Muse­um Astro­lo­gi­cum, 2020, rigt illu­stre­ret i far­ve, hardcover omslag, 120 s., 380 kr.
https://astrologi.dk/shop/tycho-brahes-magiske-verden-ove-von-spaeth/ eller hos alle bog­hand­le­re.

Pres­se­med­del­el­se om Tycho Bra­hes magi­ske ver­den. Stjer­ner­ne, kon­ger­ne, basi­li­sken og hem­me­li­ge sel­ska­ber: http://www.moses-egypt.net/images/6‑ovs_da9a_press-release_and_advertizing.pdf.

Yder­li­ge­re info og data om bogen: http://www.moses-egypt.net/images/6‑ovs_da9a_press-release_og_annoncering_plus_orientering_info.pdf.

Ove von Spa­et­hs arbej­de med date­rings­a­na­ly­se af gam­melt stjer­ne­kort — frem­stil­let af Egyp­tens stor­ve­sir Sen­mut 1500 f.Kr. — blev inter­na­tio­nalt publi­ce­ret i „Cen­taurus Maga­zi­ne of The History of Mat­he­ma­ti­cs, Sci­en­ce, and Tech­no­lo­gy“ (42;3, 2000, pp.159–179) Dat­ing the Oldest Egyp­ti­an Star Map
http://www.moses-egypt.net/stjernekort/senmut-files_oversigt_da.asp.

SUFOI’s jubilæum­sk­u­vert fran­ke­ret med 1 stk. fri­mær­ke udgi­vet den 18. okto­ber 1973 i anled­ning af 400 året for udgi­vel­sen af Tycho Bra­hes værk „De Nova Stel­la“. (vær­di: kr. 2,00). Frem­stil­let i kun 100 eksem­pla­rer fran­ke­ret med Tyco Bra­he fri­mær­ke: http://www.sufoi.dk/butik/?39,en_jubil%C3%A6umskuvert-med‑s%C3%A6rstempel-type-b-a-005.

Tycho Bra­hes egen ind­led­ning til udgi­vel­sen „De Nova Stel­la“ 1573:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tycho-brahes-indledning-til-de-nova-stella-1573/.