Det bli­ver ikke meget bed­re

Skal man tro net­tets vil­de histo­ri­er om Area 51, er det iso­le­re­de områ­de ved Groom Lake i Neva­da hjem­sted for ali­ens, far­tø­jer fra frem­me­de ver­de­ner og top­hem­me­li­ge arki­ver om alver­dens kon­spira­tio­ner. Når noget er omgær­det af hem­me­lig­heds­kræm­me­ri, invi­te­rer det til myte­dan­nel­se og fri fan­ta­si. UFO-Mails tro­fa­ste læse­re vil vide, at Area 51 siden 1955 har været USA’s berøm­te udvi­del­se af Edwards Air For­ce Base og tjent som et top­hem­me­ligt CIA test­om­rå­de for man­ge af de mest bane­bry­den­de pro­jek­ter i ame­ri­kansk, mili­tær luft­fart­s­tek­no­lo­gi.
 
 
Bill Yen­ne har skre­vet
utal­li­ge bio­gra­fi­er og
histo­ri­ske fag­bø­ger,
her­un­der man­ge bøger
om mili­tær- og luft­farts-
histo­rie.
 

Area 51 Bla­ck Jets. A History of the Aircraft Deve­l­oped at Groom Lake, Ame­ri­ca’s Secret Avi­a­tion Base er en velskre­vet og smukt illu­stre­ret bog om Area 51’s histo­rie og betyd­ning med en kro­no­lo­gisk gen­nem­gang af de væsent­lig­ste pro­jek­ter og epo­ke­gø­ren­de fly­ty­per, lige fra det aller­før­ste U‑2 spionfly til nuti­dens dro­ner, som fx The Phan­tom Ray.

Da Den Kol­de Krig var mest varm, fik USA behov for at udvik­le et høj­fly­ven­de spionfly og teste det i al hem­me­lig­hed. En gam­mel, for­ladt fly­ve­plads ved den udtør­re­de sø Groom Lake blev valgt af CIA, fly­ve­våb­net og Lock­he­eds sær­li­ge udvik­lings­af­de­ling Skunk Wor­ks®. I slut­nin­gen af juli 1955 var basen klar til ind­flyt­ning. Det aller­før­ste eks­pe­ri­men­tal­fly blev afprø­vet på taxi­ba­nen den 1. august 1955. Der­med var de før­ste skridt taget på det sted, hvor avan­ce­re­de og super­hem­me­li­ge spionfly som U‑2 (Uti­li­ty 2), SR-71 Bla­ck­bird, det „radar-usyn­li­ge“ fly F‑117A Nigh­t­hawk og man­ge andre fly skul­le kom­me til at stå deres prø­ve for sene­re i dybe­ste hem­me­lig­hed at spil­le cen­tra­le rol­ler under bl.a. Den Kol­de Krig. Area 51’s histo­rie for­tæl­les på dansk i bogen <? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑080.inc” ?>, som kan købes i SUFOI Butik­ken, som e‑bog og lånes på ere­o­len.

 

Bill Yen­ne: „Area 51 Bla­ck Jets. A
History of the Aircraft Deve­l­oped
at Groom Lake, Ame­ri­ca’s Secret
Avi­a­tion Base“, 192 sider, rigt illu­stre­ret,
ind­bun­det, Zenith Press 2014.

Det er altid en for­nø­jel­se at læse en bog, når for­fat­te­ren rent fak­tisk ved en mas­se om det, han skri­ver om, og kan for­mid­le sin viden for­bil­led­ligt. For­u­den fly­e­nes histo­rie og betyd­ning bli­ver Bill Yen­nes bog også en for­tæl­ling om ste­dets histo­rie og påstå­e­de mystik samt luft­fart­s­tek­no­lo­gi­ens udvik­ling under Den Kol­de Krig og frem­ti­dens mili­tæ­re og stra­te­gi­ske udfor­drin­ger.

Hvis du kun ønsker at inve­ste­re i én engelsk­spro­get bog om Area 51, så er Area 51 Bla­ck Jets sim­pelt­hen det bed­ste køb!

Sko­ma­ger, bliv ved din læst!

I tand­læ­ge­sto­len sad en suc­ces­rig for­fat­ter. Den ældre tand­læ­ge små­slud­re­de og under­holdt den for­svars­lø­se for­fat­ter med, at når han engang gik på pen­sion, vil­le han også til at skri­ve bøger. Da slan­ger m.m. var fjer­net, kun­ne for­fat­te­ren ende­lig sva­re: „Og når jeg går på pen­sion, vil jeg være tand­læ­ge!“
 

Oven­stå­en­de anek­do­te eller van­dre­hi­sto­rie illu­stre­rer trods sin tvivls­om­me oprin­del­se meget godt, hvad der er galt med bogen Sci­en­ce, Skep­ti­cs, and UFOs: A Reluctant Sci­en­tist Expl­o­res the Wor­ld of UFOs. Bogen er skre­vet af B. Timo­t­hy Pen­ning­ton, som har en ph.d. i kemi fra 1974. Efter han er gået på pen­sion, har han kastet sin kær­lig­hed på ufo­lo­gi­en. Årsa­gen er bl.a., at han, fami­li­en og bekend­te gen­nem åre­ne har haft adskil­li­ge ufoop­le­vel­ser.

B. Timo­t­hy Pen­ning­ton: „Sci­en­ce,
Skep­ti­cs, and UFOs: A Reluctant Sci­en­tist
Expl­o­res the Wor­ld of UFOs“, 317 sider, Dog Ear Publis­hing 2013.

Det er sym­pa­tisk og for­stå­e­ligt, at Pen­ning­ton for­sø­ger at bli­ve klo­ge­re på, hvad han og andre har ople­vet i hjem­sta­ten Mis­sis­sip­pi, men bogen afslø­rer ubarm­hjer­tigt, at en aka­de­misk grad på ét områ­de ikke nød­ven­dig­vis gør en til eks­pert på et andet områ­de — og arbej­det med at ind­sam­le, ana­ly­se­re og tol­ke ufoop­le­vel­ser er vit­ter­ligt kom­plekst. Pen­ning­ton har sim­pelt­hen ikke læst godt nok på lek­tien, igno­re­rer fak­ta og viden og ikke mindst vig­ti­ge erfa­rin­ger, som der trods alt er gjort en hel del af ifm. for­stå­el­sen af ufoop­le­vel­ser. Intet tyder på, at han fx har læst Allen Hen­drys uund­vær­li­ge UFO Hand­book, som giver grund­læg­gen­de viden om ufo­myten, og hans viden om per­cep­tions­psy­ko­lo­gi­ske, socio­lo­gi­ske og kul­tu­rel­le fak­to­rers ind­fly­del­se på ufoop­le­vel­ser og deres for­tolk­ning er skræm­men­de man­gel­fuld. Bogens lit­te­ra­tur­li­ste er omfat­ten­de, men jeg tviv­ler alvor­ligt på, at Pen­ning­ton har læst eller haft vilj­en og lysten til at for­stå ret meget af ind­hol­det.

Bogen blev i april 2014 anmeldt af Peter Roger­son i Mago­nia Review, hvor over­skrif­ten lyder; „Hver­ken skep­tisk eller viden­ska­be­lig“. Jeg kan ikke lade være med at til­fø­je: „… og gan­ske over­flø­dig.“

Bed­re doku­men­te­ret end Roswell?

I begyn­del­sen af 1981 opstod der i ufokred­se ryg­ter om en nedstyrt­ning, som skul­le være hændt tæt ved Bentwa­ters-Wood­brid­ge basen nord for Lon­don. Basen var den­gang en ame­ri­kansk NATO-fly­ve­plads med atom­vå­ben­be­væb­ne­de fly. Der var tale om to stør­re begi­ven­he­der mel­lem jul og nytår 1980. Ryg­ter­ne for­tal­te den­gang, at sik­ker­heds­vag­ter på Wood­brid­ge-basen hav­de set uiden­ti­fi­ce­re­de lys over Rend­les­ham-sko­ven tæt ved basen. En patrul­je var ble­vet sendt ind i sko­ven for at under­sø­ge sagen. Her mød­te sol­da­ter­ne et ukendt objekt, som svæ­ve­de i en lys­ning i sko­ven. Sol­da­ter­ne blev para­ly­se­ret af det mysti­ske objekt, som for­svandt efter få minut­ter. Den føl­gen­de aften tog en offi­cer og få udvalg­te mænd ud til lan­dings­ste­det, hvor de fandt radio­ak­ti­ve spor efter objek­tet og fandt tre aftryk i sko­v­bun­den på obser­va­tions­ste­det. Imel­lem træ­er­ne kun­ne de se uiden­ti­fi­ce­re­de lys. Sam­ti­dig ind­tal­te offi­ce­ren på en med­bragt bånd­op­ta­ger, hvad han ople­ve­de på ste­det. Adskil­li­ge meni­ge sol­da­ter, offi­ce­rer og foto­gra­fer fra basen ankom sene­re til ste­det, hvor objek­tet var vendt til­ba­ge og lan­det.
 

 

Alle, som har læst om Rend­les­ham-sagen, ved, at oven­stå­en­de ryg­ter lig­ger et godt styk­ke fra sand­he­den. Hæn­del­ses­for­lø­bet er knapt så dra­ma­tisk, og ufoop­le­vel­ser­ne har jord­næ­re for­kla­rin­ger. Jeg skal ikke her gå i detal­jer med sagen, da den er grun­digt beskre­vet i SUFOI’s udgi­vel­se <? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑084.inc” ?>, som udkom i novem­ber 2013 som print­bog og e‑bog). Den 15. april 2014 udkom så en ny bog om sagen: Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest. The Insi­de Story of the Wor­ld’s Best-Docu­men­ted UFO Inci­dent skre­vet af Nick Pope i sam­ar­bej­de med to af sagens „kron­vid­ner“, John Bur­roug­hs og Jim Pen­ni­ston.

I peri­o­den 1991–94 var Nick Pope med­ar­bej­der i det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­ums ufo­kon­tor (UFO desk), dvs. det kon­tor i det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um (MoD), hvor­til offent­lig­he­den kun­ne ind­be­ret­te ufoop­le­vel­ser frem til pro­jek­tets luk­ning i 2009. I 1996 udgav Pope sin før­ste ufo­bog Open Ski­es, Clo­sed Minds, hvor han bl.a. påstår, at Rend­les­ham-hæn­del­ser­ne er Stor­bri­tan­ni­ens bed­ste bud på et ikkejor­disk besøg. Han fast­hol­der, at MoD ikke har for­søgt at skju­le noget i sagen, men nær­me­re har for­holdt sig pas­sivt.

Siden 1996 har Pope, som i dag er bosid­den­de i Cali­for­ni­en, i sin fri­tid været en flit­tig fored­rags­hol­der på ufo­kon­gres­ser ver­den rundt og har bl.a. udtalt, at Rend­les­ham-sagen er vig­ti­ge­re end Roswell-sagen. Pope vil ger­ne frem­stå som en ufo-eks­pert på niveau med dr. J. Allen Hynek, men hans udta­lel­ser omkring ufo­myten er med åre­ne grad­vist ble­vet mere og mere ekstre­me, og bli­ver sta­dig mere umu­li­ge at tage alvor­ligt. Dr. David Clar­ke er en af de per­so­ner, som mest over­be­vi­sen­de har kun­net give natur­li­ge for­kla­rin­ger på Popes „ufor­klar­li­ge“ ufo­hæn­del­ser, se fx The Gos­ford Inci­dent.

Nick Pope giver i Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest: The Insi­de Story of the Wor­ld’s Best Docu­men­ted UFO Story bl.a. en histo­risk gen­nem­gang af sags­for­lø­bet: Hvor­når opstod de før­ste ryg­ter, og hvor­dan blev sagen offi­ci­elt kendt etc. Det­te er for så vidt godt nok. Kæden hop­per dog snart helt af, for­di Pope der­ef­ter byg­ger hele sin „bevis­fø­rel­se“ og „doku­men­ta­tion“ på vid­neud­sagn fra de to sol­da­ter Jim Pen­ni­ston og John Bur­roug­hs, som for 33 år siden hav­de en ufoop­le­vel­se, der har mær­ket dem for livet og efter eget udsagn også har givet dem vari­ge og liv­stru­en­de fysi­ske og psy­ko­lo­gi­ske ska­der. Beg­ge sol­da­ter aflag­de kort efter begi­ven­he­der­ne i decem­ber 1980 rap­port om deres ople­vel­se. Det fin­des der hånd­fast doku­men­ta­tion for, men i dag er deres histo­ri­er helt ander­le­des dra­ma­ti­ske.

Bogen brin­ger adskil­li­ge udsagn fra især Jim Pen­ni­ston, som påstår, at de to mænd i 1980–81 blev tru­et til at for­tæl­le en stærkt cen­su­re­ret og udra­ma­tisk ver­sion af deres ople­vel­se, at de er ble­vet udsat for far­lig strå­ling, og at det ame­ri­kan­ske mili­tær i dag ikke vil udle­ve­re doku­men­ter, som bevi­ser deres påstan­de etc. etc.

Jim Pen­ni­stons erin­drin­ger bli­ver vil­de­re og vil­de­re med åre­ne. Og så er der hele histo­ri­en om den mysti­ske notes­bog, som Pen­ni­ston påstår, at han hav­de på sig og brug­te i sko­ven, da han sam­men med Bur­roug­hs stod ved „det nedstyr­te­de objekt“. Bur­roug­hs har dog tid­li­ge­re udtalt, at han ikke så Pen­ni­ston skri­ve i nogen notes­bog i sko­ven. Da Pen­ni­ston rør­te ved en ræk­ke mysti­ske tegn på objek­tet, opstod der lys­glimt i hans hjer­ne. Det var en binær kode (dvs. den bestod af nul­ler og ettal­ler), som han har gen­gi­vet i notes­bo­gen. Nick Pope gør i Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest et stort num­mer ud af den­ne kode, gen­gi­ver sider fra notes­bo­gen og anty­der, at koden måske er nøg­len til løs­nin­gen på, hvad der ske­te den­ne nat i Rend­les­ham-sko­ven. Langt ude? … mon ikke.

Lør­dag den 10. novem­ber 2007 fejre­de SUFOI for­e­nin­gens 50 år jubilæum med en kon­fe­ren­ce i et udsolgt Lyng­by Kul­tur­hus. Kon­fe­ren­cens uden­land­ske bidrag stod Nick Pope for. Han for­tal­te om sine 3–4 år til­knyt­tet MoD’s „UFO desk“. Nick Pope ses til høj­re på bil­le­det. Helt til ven­stre står Ole Rets­bo fra DR Kul­tur, som var til ste­de under det meste af kon­fe­ren­cen for at lave opta­gel­ser, som sene­re blev anvendt i en tema-aften om ufo­er sendt på DR2 fle­re gan­ge med tit­len „UFO­er­ne ven­der til­ba­ge“. I dag kan man møde Nick Pope på kon­fe­ren­cer arran­ge­ret af til­hæn­ge­re af Disclo­su­re- og Exopo­li­tik-bevæ­gel­sen.
Foto: Flem­m­ing O. Ras­mus­sen

 

Man sid­der med en for­nem­mel­se af, at Nick Pope skal bru­ge Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest som „adgangs­kor­tet“ til at bli­ve invi­te­ret med til alver­dens ufo­kon­gres­ser, hvor til­hø­rer­ne igen skal læg­ge øre til udo­ku­men­te­re­de påstan­de om til­ba­ge­hol­del­se af sand­he­den m.m. Det er for mig ube­gri­be­ligt, at en per­son, som i en årræk­ke har været til­knyt­tet MoD’s „UFO desk“, kan få sig selv til at mani­p­u­le­re med fak­ta, eller i bed­ste fald und­la­de at for­tæl­le, hvad andre har fun­det frem til i sagen. Sand­he­den er nem­lig, at man­ge dyg­ti­ge folk har brugt langt tid på at efter­for­ske sagen og frem­lagt mere doku­men­ta­tion, end Nick Pope har gjort. Her tæn­ker jeg bl.a. på Jen­ny Rand­les, David Clar­ke, Ian Rid­path og James Easton. De er alle nået frem til mere jord­næ­re kon­klu­sio­ner end Pope, som hel­le­re vil refe­re­re Bren­da But­ler og Dot Stre­et, der beg­ge har spredt fle­re ryg­ter end facts.

Nick Pope, John Bur­roug­hs and Jim
Pen­ni­ston: „Enco­un­ter in Rend­les­ham
Forest. The Insi­de Story of the Wor­ld’s
Best-Docu­men­ted UFO Inci­dent“, 311 sider,
ind­bun­det, Tho­mas Dun­ne Books 2014.

Det fem sider lan­ge pres­se­ma­te­ri­a­le, som fulg­te med mit eksem­plar af Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest: The Insi­de Story of the Wor­ld’s Best Docu­men­ted UFO Story, er et stu­die værd i sig selv. En hel side opli­ster en lang ræk­ke såkald­te facts om Rend­les­ham-sagen. Listen er dybt mani­p­u­le­ren­de, idet fle­re punk­ter (her­i­blandt påstå­et for­ø­get radio­ak­tiv strå­ling — samt tre aftryk i sko­v­bun­den, der i vir­ke­lig­he­den stam­mer fra kaninak­ti­vi­tet) har fun­det deres natur­li­ge for­kla­rin­ger for læn­ge siden.

 

Tre sider hand­ler om de man­ge tusin­de sider ufo­do­ku­men­ter, som de bri­ti­ske myn­dig­he­der igen­nem en årræk­ke har offent­lig­gjort (se bl.a. Sid­ste bri­ti­ske X‑files offent­lig­gjort). Tek­sten i bogens pres­se­ma­te­ri­a­le efter­la­der det ind­tryk, at net­op Nick Pope er man­den, som sør­ge­de for, at de tid­li­ge­re så hem­me­li­ge arki­ver blev åbnet. I vir­ke­lig­he­den bør den­ne ære til­fal­de dr. David Clar­ke. Det er ikke klæ­de­ligt at pyn­te sig med lån­te fjer!

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.