Er vi ble­vet klo­ge­re?

Men­ne­sket har behov for at ska­be orden i kaos. Vi har brug for en histo­rie — en tids­linje, lige­som en tør­re­s­nor, hvor skel­sæt­ten­de begi­ven­he­der kan hæn­ges op, så vi har en begyn­del­se, en for­tid, nutid og en frem­tid. Ufo­lo­gi­en er ingen und­ta­gel­se. Selv om det er vel­do­ku­men­te­ret, at men­ne­sker altid har set ufor­klar­li­ge ting på him­len, så er det sta­dig Ken­neth Arnolds obser­va­tion fra den 24. juni 1947, man har valgt som begyn­del­ses­tids­punk­tet for den „moder­ne ufo-æra“.

Hvad Arnold egent­lig så den­ne juni-dag for 60 år siden er knapt så vig­tigt — måske var det eks­pe­ri­men­tal­fly, fug­le, luftspej­lin­ger eller noget helt andet (se i øvrigt Lyt til histo­ri­en — Ken­neth Arnolds beret­ning. Væsent­ligt er det imid­ler­tid, at Arnolds ople­vel­se kom til at vir­ke som en kata­ly­sa­tor i bryd­ning­sti­den efter Anden Ver­denskrig præ­get af mili­tær oprust­ning under Den kol­de Krig og ang­sten for atom­krig. Som doku­men­te­ret af man­ge histo­ri­ke­re var der i slut­nin­gen af 1940’erne på man­ge måder gro­bund for at tro på besøg fra frem­me­de ver­de­ner i fly­ven­de tal­ler­ke­ner — i begyn­del­sen beman­det med ven­ligtsin­de­de rum­brød­re, der gen­nem udvalg­te, jor­di­ske kon­takt­per­so­ner kun­ne frel­se men­ne­ske­he­den fra en øde­læg­gen­de atom­krig eller foru­re­ning.

I dag ved vi, at de mili­tæ­re myn­dig­he­der i USA udnyt­te­de den­ne tro og i de føl­gen­de år bidrog til, at folk så ufor­klar­li­ge ting på him­len. Den ame­ri­kan­ske befolk­ning måt­te hel­le­re tro, at den hav­de set et rum­skib fra en frem­med ver­den end få at vide, at den lysen­de kug­le på aften­him­len var et nyt spionfly, som blev testet inden over­fly­ning af Sov­je­tu­ni­o­nen. Ufo-obser­va­tio­ner kun­ne bru­ges til at slø­re mili­tæ­re hem­me­lig­he­der.

Ti år efter Arnolds berøm­te fly­ve­tur ved Mount Rai­ni­er blev SUFOI dan­net. Det var ikke den før­ste sam­men­slut­ning af ufo-inter­es­se­re­de i Dan­mark. Siden 1954 hav­de der i Dan­mark eksi­ste­ret min­dre ufo-stu­di­e­grup­per, bl.a. UFO’54 og DISC, som efter få år gik i opløs­ning. Man­ge for­e­nin­ger er opstå­et og opløst gen­nem tiden, både her i Dan­mark og i udlan­det, fx de to sto­re ame­ri­kan­ske orga­ni­sa­tio­ner Aeri­al Pheno­me­na Research Orga­niza­tion, APRO (dan­net i 1952 og opløst i 1988) og Natio­nal Inve­sti­ga­tions Com­mit­tee On Aeri­al Pheno­me­na, NICAP (dan­net i 1956 og opløst i 1980). Når SUFOI den 10. novem­ber kan fejre 50 års jubilæum, er for­e­nin­gen en af ver­dens æld­ste af sin slags.

SUFOI har natur­lig­vis gen­nem­gå­et for­an­drin­ger på de for­gang­ne 50 år. Der er for­skel på, hvor­dan man for­tol­ker ver­den i 1957 og i 2007. For 50 år siden tog man det fx for givet, at en obser­va­tions­be­ret­ning var en objek­tiv og nøj­ag­tig beskri­vel­se af vir­ke­lig­he­den. I dag ved vi, at det ikke er sik­kert, at det man har set, også er det som fak­tisk har fun­det sted.

I det for­løb­ne hal­ve århund­re­de har obser­va­tio­ner­ne altid stå­et i cen­trum. Uden øjen­vid­ner hav­de vi ingen beret­nin­ger og der­med ingen ufo-forsk­ning, doku­men­tar­film, debat, ufo-bøger — eller UFO-Nyt. Blad­rer man i gam­le num­re af UFO-Nyt og læser obser­va­tions­be­ret­nin­ger­ne og der­ef­ter sam­men­lig­ner med beret­nin­ger­ne i dagens UFO-Nyt, vil man opda­ge, at der kan være for­skel­le på obser­va­tø­rer­nes måde at for­tol­ke deres ople­vel­se på, men der er ikke væsent­li­ge for­skel­le i obser­va­tions­be­ret­nin­ger­nes ind­hold. Ufo­er­nes 60-åri­ge histo­rie er ble­vet kry­dret med histo­ri­er om kon­takt­per­so­ner, bort­fø­rel­ser, mænd-i-sort, kvæg­mis­hand­lin­ger o.lign., men de udgør kun en for­svin­den­de brøk­del af „obser­va­tions­mæng­den“. Langt stør­ste­delen består af gan­ske almin­de­li­ge men­ne­skers obser­va­tio­ner, og dis­se obser­va­tio­ner har man­ge fæl­les­træk.

SUFOI har gen­nem åre­ne haft man­ge akti­ve med­lem­mer, som har brugt i tusind­vis af uløn­ne­de timer på at efter­for­ske obser­va­tions­be­ret­nin­ger. 50 års efter­forsk­ning giver et omfat­ten­de erfa­rings­grund­lag at gøre sta­tus på. Der­for beslut­te­de vi for et par år siden i SUFOI’s repræ­sen­tant­skab, at en milepæl i jubilæumsår­et skul­le være at sam­men­fat­te alle dis­se erfa­rin­ger, så vi for­hå­bent­lig kun­ne sva­re på spørgs­må­let „Er vi ble­vet klo­ge­re på ufo­fæ­no­me­net?“ Den 10. novem­ber får du sva­ret på det­te spørgs­mål, når Toke Haun­strup på veg­ne af SUFOI frem­læg­ger resul­ta­tet af 50 års rap­port­ar­bej­de på jubilæum­s­kon­fe­ren­cen i Lyng­by Kul­tur­hus.

Ufo­er­ne og Den kol­de Krig

Tysk doku­men­tar­pro­gram fra 2005

Man­ge ufo­er gen­nem åre­ne har i vir­ke­lig­he­den været mili­tær­fly udvik­let i al hem­me­lig­hed. I doku­men­tar­fil­men »Ufo­er­ne og Den kol­de Krig« udfor­skes sam­men­hæn­gen mel­lem obser­va­tio­ner af ufo­er i USA og Sov­je­tu­ni­o­nen, hvor­dan de to super­mag­ter spil­le­de på ræds­len for at bli­ve domi­ne­ret af den anden, og hvor­dan en irra­tio­nel frygt fyld­te lan­de­ne i Den kol­de Krigs alle­re­de eks­plo­si­ve kli­ma.

Ufo­er­ne og den kol­de krig, VIASAT History, fre­dag den 31. august kl. 18.00.

Bli­ver vi mani­p­u­le­ret?

Patri­ck Huyg­he og Den­nis Sta­cy står bag bog­for­la­get Ano­ma­list Books (www.anomalistbooks.com), som bl.a. udgi­ver bog­se­ri­en The Ano­ma­list. Bøger­ne omhand­ler alt fra spø­gel­ser til ufo­er og ulø­ste myste­ri­er som ESP og alt anden inden for det para­nor­ma­le. Den sene­ste udga­ve har tit­len »The Uni­ver­se Wants To Play: The Ano­ma­list 12« og brin­ger artik­ler om så for­skel­li­ge emner som Jack the Rip­per, cryp­tozoo­lo­gi og liv efter døden. En af artik­ler­ne »Ope­ra­tion ESPio­na­ge« er skre­vet af Nick Red­fern og er en smags­prø­ve fra hans meget inter­es­san­te bog »On The Trail Of The Sau­cer Spies — UFOs And Gover­n­ment Sur­veil­lan­ce«.

 

I for­bin­del­se med udgi­vel­sen af oven­nævn­te tit­ler har Stu­art Mil­ler inter­viewet Nick Red­fern. Vi brin­ger her væsent­li­ge uddrag fra inter­viewet.

Nick Red­fern:

„Jeg har bidra­get med artik­len »Ope­ra­tion ESPio­na­ge«. Der har tid­li­ge­re været lig­nen­de artik­ler i bogen »Sau­cer Spies« om ame­ri­kan­ske kon­takt­per­so­ner — især Geor­ge Adam­ski og Geor­ge Van Tas­sel — og FBI’s teo­ri om, at beg­ge per­so­ner bevidst eller ube­vidst var en del af en kom­mu­ni­stisk sam­men­svær­gel­se, som skul­le over­be­vi­se folk om, at de frem­me­de var kom­mu­ni­ster.

Nick Red­fern er for­fat­ter til syv
bøger og har hjem­mesi­den
www.nickredfern.com.

For eksem­pel ved vi, at Adam­ski under et fored­rag blev spurgt, hvil­ken poli­tisk over­be­vis­ning dis­se men­ne­ske­lig­nen­de frem­me­de, han mød­te i ørke­nen, hav­de. Adam­ski sva­re­de, at han men­te, at de var kom­mu­ni­ster, og at rus­ser­ne vil­le domi­ne­re ver­den, og at der der­ef­ter vil­le kom­me tusind år med fred på Jor­den.

Geor­ge W. Van Tas­sel (1910–1978) i stu­di­et sam­men med den kend­te New York tv-vært Long John Nebel (th.).

I 1954 skrev en per­son fra Yuc­ca Val­ley i Cali­for­ni­en til FBI og anbe­fa­le­de FBI at under­sø­ge, om Van Tas­sel vir­ke­lig arbej­de­de som sov­je­tisk spion. Selv om Van Tas­sels påstan­de var knapt så ekstre­me som Adam­skis, holdt han sig ikke fra at tale om øko­no­mi, Bibe­len og lig­nen­de, som var for­holds­vis kon­tro­ver­si­el­le emner at tale om i offent­lig­he­den under Den kol­de Krigs USA.

Så FBI så nær­me­re på beg­ge per­so­ner. Jeg efter­for­ske­de i histo­ri­en om Van Tas­sel og hans rela­tio­ner til Adam­ski, FBI og over­våg­ning. Gen­nem loven om offent­lig­hed i for­valt­nin­gen fik jeg fat i deklas­si­fi­ce­ret mate­ri­a­le fra FBI kal­det »Extra Sen­sory Per­cep­tion 1957 to 1960«. Jeg er sik­ker på, at hvis man har læst de fle­ste af bøger­ne om den ame­ri­kan­ske rege­rings enga­ge­ment i de omtal­te emner, ved man, at bøger­ne tager udgangs­punkt i de tid­li­ge 1970’ere med per­so­ner som Harold Putoff og Rus­sell Targ, da de arbej­de­de for de ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, CIA, DIA og hæren. Læser man bøger­ne om remo­te viewing, ved man også, at de fle­ste doku­men­ter stam­mer fra den peri­o­de.

Det nye arkiv­ma­te­ri­a­le, som FBI har fri­gi­vet, viser, at FBI’s inter­es­se for ESP går helt til­ba­ge til 1950’erne. Der blev holdt et møde i Pen­ta­gon i 1952, og i det delt­og for­skel­li­ge per­so­ner fra fle­re gre­ne af den ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste. Der blev afholdt en ræk­ke fore­læs­nin­ger for dis­se men­ne­sker. Pla­nen var at fast­slå, om ESP kun­ne bru­ges som et værk­tøj i den psy­ko­lo­gi­ske krigs­fø­rel­se. Vis­se per­so­ner inden for FBI og de øvri­ge gre­ne af efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne kom til den kon­klu­sion, at det var muligt, at rus­ser­ne hav­de udvik­let en form for ESP, og at de hav­de hjer­ne­va­sket — ikke med medi­cin, men med ESP — ame­ri­kan­ske bor­ge­re til at tro, at de hav­de mødt ikke-jor­di­ske, men­ne­ske­lig­nen­de frem­me­de, som var kom­mu­ni­ster. En noget bizar form for hjer­ne­kon­trol, eller et sæl­somt sov­je­tisk kom­plot — men i ste­det for at mani­p­u­le­re folk med fal­ske rum­ski­be, blev infor­ma­tio­ner­ne sendt som tan­kebøl­ger ind i de ame­ri­kan­ske bor­ge­res hjer­ner.“

Geor­ge W. Van Tas­sel afholdt i 1953 den før­ste »Giant Rock
Inter­pla­ne­tary Spa­cecraft Con­ven­tion«, hvor kon­takt­per­so­ner
mød­tes for at for­tæl­le deres histo­ri­er og udbre­de de kos­mi­ske bud­ska­ber.

Er der bevi­ser på, hvor­dan de kom til den kon­klu­sion?

„Nej. Jeg fandt ingen bevi­ser. Jeg tal­te med en fyr, som hav­de kend­skab til vis­se aspek­ter i histo­ri­en, men der er ingen bevi­ser på, hvor­dan de kom til den kon­klu­sion ud over den kends­ger­ning, at det synes at være til­fæl­det, for­di Adam­ski kom med dis­se prokom­mu­ni­sti­ske udta­lel­ser. Jeg tror, at de gik ud fra det og spurg­te sig selv, hvad det var, der fik per­so­ner som Adam­ski til at sige det, der gav folk den opfat­tel­se, at de var kom­mu­ni­ster. Det var den ame­ri­kan­ske befolk­ning, der gjor­de FBI opmærk­som på dis­se per­so­ner, så tje­ne­sten begynd­te at inter­es­se­re sig for deres bag­grund. Van Tas­sel frem­sat­te aldrig en prokom­mu­ni­stisk erklæ­ring, og FBI’s inter­es­se blev kun vakt efter en anmel­del­se fra offent­lig­he­den.

Men Adam­ski påstod, at rus­ser­ne vil­le domi­ne­re ver­den osv. Der­for så FBI nær­me­re på ESP. En eller anden lag­de to og to sam­men og spe­ku­le­re­de på, om Adam­ski hav­de mod­ta­get infor­ma­tio­ner via ESP for at kun­ne sige dis­se ting. De over­ve­je­de også, om ESP kun­ne bru­ges til at påfø­re slag­til­fæl­de, hjer­te­an­fald eller depres­sio­ner.

Et doku­ment fra 1957 viser, at FBI var stærkt enga­ge­ret i ESP-forsk­ning. FBI støt­te­de også ide­en om at ansæt­te psy­ki­ske medi­er for at kun­ne smug­kig­ge i folks tasker og bru­ge dem som spio­ner. Adskil­li­ge såkald­te medi­er kom i FBI’s, CIA’s og hærens efter­ret­ning­s­tje­ne­stes søge­lys i mid­ten til slut­nin­gen af 1950’erne. Alle blev gen­stand for omfat­ten­de under­sø­gel­ser, da fle­re af dis­se for­mode­de psy­ki­ske medi­er blev ind­budt til hem­me­li­ge møder i Was­hin­g­ton, DC. Her skul­le de vise de ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, hvad de kun­ne. Der frem­kom for­skel­li­ge påstan­de om, hvor­dan per­so­ner med bind for øjne­ne kun­ne læse doku­men­ter i tasker osv., osv.

Kort efter at Geor­ge Adam­ski hav­de udtalt, at rum­brød­re­ne
mulig­vis var kom­mu­ni­ster, kom han i de ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­sters søge­lys.

De ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ster fik ikke meget ud af alt det­te og ind­t­og der­for en ret skep­tisk hold­ning til, om man kun­ne bli­ve ført bag lyset af per­so­ner, der blot var hop­pet med på vog­nen, eller om der rent fak­tisk var noget om det. En hel del tyde­de på, at man måt­te begra­ve gen­si­dig riva­li­se­ring og hem­me­lig­heds­kræm­me­ri, da det så ud til, at mili­tæ­ret fore­tog klas­si­fi­ce­re­de og hem­me­li­ge under­sø­gel­ser i ESP og ikke hav­de til hen­sigt at dele deres data med andre, som af den grund kun hør­te ryg­ter om, at CIA var meget inter­es­se­ret, men da de blev spurgt, var de kun halv­hjer­te­de i deres svar. FBI erkend­te, at ESP kun­ne være en stærkt værk­tøj, men blev mod­ar­bej­det af andre gre­ne inden for efter­ret­ning­s­tje­ne­sten.

Det­te fort­sat­te til begyn­del­sen af 1960’erne, hvor J. Edgar Hoover på bag­grund af sine kon­tak­ter i hærens efter­ret­ning­s­tje­ne­ste og i de øvri­ge ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ster kom til den kon­klu­sion, at det sand­syn­lig ikke var uma­gen værd at beskæf­ti­ge sig med emnet. Men for at sige det rent ud, var andre gre­ne af de ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ster ikke eni­ge, men ønske­de ikke at dele deres infor­ma­tio­ner med andre.

Jeg tror, at det vig­tig­ste aspekt i alt det­te er, at doku­men­tet ikke ale­ne defi­ne­rer græn­ser­ne for, hvor­når den ame­ri­kan­ske forsk­ning i ESP ud fra et spio­na­ge­mæs­sigt syns­punkt begynd­te, men også omta­ler møder hos Pen­ta­gon om bru­gen af ESP så tid­ligt som i 1952 og end­da kom­mer med hen­vis­nin­ger til Anden Ver­denskrigs anek­do­ter om nazi­ster­nes inter­es­se for ESP. Den del af histo­ri­en er alment kendt.

Doku­men­tet består af 40–50 sider, og det viser, hvil­ke bizar­re beret­nin­ger der sta­dig kan duk­ke op fra ufo­lo­gi­ens barn­dom. Hvis der fin­des en sand­hed i det­te, hvad jeg per­son­ligt er over­be­vist om, at der gør — og jeg vil fort­sæt­te med at efter­for­ske det — tyder meget på, at de tid­li­ge nøg­le­per­so­ner inden for begre­bet ufo­lo­gi, eller end­da begre­bet selv, har en jord­nær for­kla­ring (selv om den kan være nok så mystisk),snarere end en fjer­nt­lig­gen­de oprin­del­se.“

Når du siger „begre­bet ufo­lo­gi“, hvad tæn­ker du så på?

„Som jeg tid­li­ge­re har skre­vet om Roswell (se bl.a. UFO-Nyt nr. 2/2006, side 22), som kan have en jord­nær for­kla­ring, var kon­takt­per­so­ner­ne ikke ene­stå­en­de i den hen­se­en­de, at de hav­de kon­takt med ali­ens. Men der­for var de ikke nød­ven­dig­vis bevid­ste bed­ra­ge­re. De kan have været ube­vid­ste, helt uskyl­di­ge del­ta­ge­re i et kom­plot, som fak­tisk ikke hav­de noget med ali­ens at gøre, men var en form for bizar, psy­ko­lo­gisk krigs­o­pe­ra­tion, i hvil­ken ufo-emnet blev mani­p­u­le­ret af efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne.

Det pas­ser ind i de tema­er, som jeg læn­ge har efter­for­sket, og som hand­ler om mani­pu­la­tion, over­våg­ning, og mis­brug af ufo-begre­bet for at skju­le andre ting eller for at udnyt­te det til andre for­mål.“

Det ser ud, som om du anty­der, at sel­ve ufo­lo­gi­en var plan­tet eller fre­mel­sket af efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne.

„Jeg tror ikke, at de opfandt begre­bet, men jeg tror, at de af for­skel­li­ge grun­de mani­p­u­le­rer med vores over­be­vis­ning. For eksem­pel bort­fø­rel­ser: Man kan træk­ke paral­lel­ler mel­lem vore dages bort­fø­rel­ses­be­ret­nin­ger og fol­ke­tro­en for 500 år siden. Der er klas­si­ske paral­lel­ler; det er der ingen tvivl om. Folk som Jacques Val­lee brag­te det på bane for årti­er siden. Bare tan­ken om, at der kan være en sam­men­hæng, får håre­ne til at rej­se sig på de mest hardco­re reak­tio­næ­re rum­skib­stil­hæn­ge­re, men ser man på de tid­li­ge rap­por­ter, er der tyde­li­ge lig­he­der.

Når man imid­ler­tid ser på vore dages bort­fø­rel­ser, vil det være meget, meget let for efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne at mani­p­u­le­re for at afprø­ve nye tek­no­lo­gi­er af en eller anden slags.

Et klas­sisk eksem­pel er kvæg­mis­hand­lin­ger­ne. Opfandt efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne kvæg­mis­hand­lin­ger­ne? Nej, men jeg tror, at da det begynd­te at gå op for dem, at der var tale om en form for hem­me­li­ge under­sø­gel­ser af den måde, hvor­på bak­te­ri­o­lo­gisk krigs­fø­rel­se kan bru­ges blandt kvæg­hjor­de, og at fæno­me­net blev sat i for­bin­del­se med ufo­er, fandt efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne ud af, at under­sø­gel­ser­ne kun­ne skju­les på den måde. De begynd­te at spre­de beret­nin­ger om, at ali­ens fore­tog kvæg­mis­hand­lin­ger­ne. Så igen, det hand­ler ikke om en opfin­del­se af begre­bet, men om mani­pu­la­tion med det. End­da en meget grov mani­pu­la­tion.“

Kil­de:
UFO Review, issue 17/ ‑for & kmh

Når man husker for­kert

En under­sø­gel­se fore­ta­get af Uni­ver­si­ty of Vir­gi­nia viser, at ældre, voks­ne men­ne­sker ikke blot er mere til­bø­je­li­ge end yngre til at lave fejl, når de skal huske detal­jer, de har også stør­re til­lid til deres erin­dring end yngre men­ne­sker, selv når den er for­kert. Den­ne opda­gel­se kan få betyd­ning for vær­di­en af ældre men­ne­skers øjen­vid­neud­sagn i fx rets­sa­ger.

Under­sø­gel­sen »Når man husker for­kert — hvor­for ældre voks­ne er upå­li­de­li­ge øjen­vid­ner« (»I mis­re­mem­ber it well: Why older adults are unre­li­ab­le eyewit­nes­ses«) er offent­lig­gjort i Psy­cho­no­mic Bul­le­tin & Review.

„Der er betyd­nings­ful­de, prak­ti­ske føl­ger af den­ne under­sø­gel­se, idet over­be­vi­sen­de, men fejl­ag­ti­ge øjen­vid­neud­sagn kan være den væsent­lig­ste årsag til uret­fær­di­ge dom­fæl­del­ser i USA“, siger Chad Dod­son, som er under­sø­gel­sens forsk­nings­le­der og assi­ste­ren­de pro­fes­sor i psy­ko­lo­gi ved Uni­ver­si­ty of Vir­gi­nia. „Da ældre voks­ne i frem­ti­den vil udgø­re en sta­dig stør­r­re del af befolk­nin­gen i USA, kan vi for­ven­te et sta­digt vok­sen­de antal fejl­ag­ti­ge dom­me base­ret på øjen­vid­neud­sagn fra meget sik­re øjen­vid­ner, der husker for­kert.“

Dod­son og den stu­de­ren­de Lacy Kru­e­ger under­søg­te til­fæl­de med “bevidst­heds-fejl”, hvor per­so­ner tro­e­de, at en bestemt hæn­del­se hav­de fun­det sted, men i vir­ke­lig­he­den var hæn­del­sen blot anty­det over for dem og hav­de alt­så ikke fun­det sted.

De fandt gen­nem en serie for­søg ud af, at når yngre og ældre voks­ne blev sam­men­lig­net ifm. ople­ve­de hæn­del­ser, hav­de beg­ge grup­per et sam­men­lig­ne­ligt antal af fejl, hvor de påstod at have set ting i en video­film, som var ble­vet anty­det i et efter­føl­gen­de spør­ge­ske­ma. Ældre voks­ne var imid­ler­tid „alar­me­ren­de“ til­bø­je­li­ge til at fast­hol­de dis­se fejl­op­fat­tel­ser. Yngre men­ne­sker var mere til­bø­je­li­ge til at indrøm­me fejl­e­ne, når de var usik­re på nøj­ag­tig­he­den af deres svar.

Tid­li­ge­re under­sø­gel­ser udført af andre for­ske­re har også vist, at ældre voks­ne har stør­re til­bø­je­lig­hed til at „huske“ hæn­del­ser, som ikke har fun­det sted, og at mis­for­tol­ke hæn­del­ser som fak­tisk er sket. Under­sø­gel­sen anty­der des­u­den, at det­te sker, for­di ældre voks­ne er mere til­bø­je­li­ge til at sæt­te hæn­del­ser­nes detal­jer for­kert sam­men, hvil­ket resul­te­rer i en høj grad af til­lid til, at de husker dis­se detal­jer meget tyde­ligt.

Del­ta­ger­ne i under­sø­gel­sen så et fem minut­ter langt videoklip med et ind­brud­sty­ve­ri og en poli­ti­j­agt. De blev der­ef­ter bedt om at sva­re på 24 ja/nej spørgs­mål om, hvad de hav­de set på video­en. Otte af spørgs­må­le­ne refe­re­re­de til detal­jer, som ikke var med på video­en, fx antyd­nin­gen af at der blev brugt et sky­de­vå­ben, selv om der intet sky­de­vå­ben var på video­en.

For­ud for hukom­mel­se­s­te­sten fik del­ta­ger­ne at vide, at nog­le af testspørgs­må­le­ne vil­le hand­le om detal­jer, som ikke var på video­en. De blev bedt om at gøre en anmærk­ning ved hvert testspørgs­mål, om hvor­vidt det ale­ne ske­te på video­en, kun i spør­ge­ske­ma­et eller ingen af dele­ne. De blev også bedt om at bedøm­me den sand­syn­li­ge nøj­ag­tig­hed i deres svar — om de i bund og grund gæt­te­de eller var sik­re. Det var her, at selv­til­lids­ni­veau­et — selv ved fejl­op­fat­tel­ser — var meget høje­re blandt ældre end blandt yngre voks­ne.

„Den­ne opda­gel­se tyder på, at det­te ikke er et sim­pelt til­fæl­de af dår­li­ge­re hukom­mel­se blandt ældre voks­ne, men at der kan være en eller anden meka­nis­me, der fører til det høje niveau af selv­til­lid“, siger Dod­son. „Vi mener, at den sto­re selv­til­lid kom­mer fra de detal­jer, som de tror, de husker. For­di detal­jer­ne synes så tyde­li­ge, er de meget sik­re på, at deres erin­dring er kor­rekt, selv når erin­drin­gen er ble­vet anty­det for dem, sna­re­re end vir­ke­lig. Det­te adfærds­møn­ster er især bekym­ren­de, når det har ind­fly­del­se på øjen­vid­ne­be­ret­nin­gers tro­vær­dig­hed i en rets­sag.“

Grup­pen af ældre voks­ne i under­sø­gel­sen var mel­lem 60 og 80 år gam­le, mens de yng­ste var uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de. Der var tre grup­per i under­sø­gel­sen: de ældre voks­ne (som udfyld­te spør­ge­ske­ma­et umid­del­bart efter, de hav­de set video­en), en yngre grup­pe (som også tog spør­ge­ske­ma­et umid­del­bart efter at have set video­en) og en grup­pe yngre del­ta­ge­re (som udfyld­te spør­ge­ske­ma­et to dage efter, de hav­de set video­en, så man kun­ne se for­skel­le­ne i erin­drin­gen hos de ældre og yngre voks­ne).

Kil­de:
Uni­ver­si­ty of Vir­gi­nia, http://www.physorg.com/news91291760.html /-for & kmh

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.