HISTORIEN OM EN KO – LYTTEBIOGRAF 19. NOVEMBER 2019 KL. 19:00

I lyt­te­bi­o­gra­fen, der arran­ge­res i sam­ar­bej­de med Odder bibli­o­tek, skal du høre pre­mi­e­ren på „Histo­ri­en om en ko“. Det er en lokal­hi­sto­risk podcast pro­du­ce­ret af Jonas Lan­din Ohnemus støt­tet af Odder Kom­mu­nes kul­tur­pul­je i sam­ar­bej­de med Odder Kul­tur­for­e­ning.

Lyd­hi­sto­ri­en tager udgangs­punkt i en sæl­som begi­ven­hed fra 1992 hvor en land­mand ved Rude Strand nær Odder bli­ver væk­ket en sen nat­te­ti­me af et under­ligt hvidt skær, der oply­ser et stort styk­ke af sit mar­ka­re­al. Han kan høre en af sine køer brø­le nede fra mar­ken, og det der efter­føl­gen­de sker, bli­ver for­ment­lig dan­marks­hi­sto­ri­ens mest omtal­te sag om uiden­ti­fi­ce­re­de objek­ter og even­tu­el­le besøg fra det ydre rum.

Kom og lyt og mød en af for­tæl­lin­gens hoved­per­so­ner kunst­ner Ole Grøn, der deler fle­re min­der om histo­ri­en. Måske kan du bidra­ge til opkla­rings­ar­bej­det?

Arran­ge­men­ter er den 19. novem­ber 2019 kl. 19.00 og der er gra­tis adgang.

Du kan også læse om hæn­del­sen i „50 år med ufo­er“ side 100.

Fjer­ne Klo­der – Histo­ri­en om opda­gel­sen af exo­pla­ne­ter og jag­ten på ver­de­ner som vores

Som det frem­går af tit­len, hand­ler bogen om et af de sene­re års stør­ste viden­ska­be­li­ge gen­nem­brud: Opda­gel­sen af pla­ne­ter i kredsløb omkring andre stjer­ner end Solen. Den hand­ler såle­des ikke om ufo­er, hvis histo­rie fyl­der min­dre end en side, men den bør trods det­te have inter­es­se for UFO-Mails læse­re.

 

 

De få til­hæn­ge­re, som mener, at ufo­er er bevis på, at Jor­den få besøg fra rum­met, får bekræf­tet, at der fin­des et stort antal pla­ne­ter, som poten­ti­elt kan have sam­me betin­gel­ser for liv som Jor­den. De bli­ver dog også sam­ti­dig belært om, hvor stor Mæl­ke­vej­en og resten af Uni­ver­set er, hvor langt der i vir­ke­lig­he­den er mel­lem stjer­ner­ne, og hvil­ke enor­me udfor­drin­ger der er for inter­stel­lar kom­mu­ni­ka­tion for slet ikke at tale om umu­lig­he­den for direk­te fysisk kon­takt.

For­fat­te­ren, Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård, er jour­na­list på Wee­ken­da­vi­sen, hvor hun især skri­ver om fysik, astro­no­mi, rum­fart og viden­skabs­hi­sto­rie, og hun har tid­li­ge­re skre­vet artik­ler for bl.a. Illu­stre­ret Viden­skab og Videnskab.dk. Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård er cand. public. og ph.d. i viden­skabs­kom­mu­ni­ka­tion, hvil­ket tyde­ligt afspej­ler sig i bogen, som blev udgi­vet med ret­ti­dig omhu i slut­nin­gen af august. Blot 1½ måned sene­re blev Nobel­pri­sen 2019 i fysik til­delt de to astro­no­mer, som i 1995 bekræf­te­de eksi­sten­sen af exo-pla­ne­ter.

For­fat­te­rens bag­grund som viden­skabs­hi­sto­ri­ker bety­der, at bogen pri­mært hand­ler om de viden­skabs­mænd og filo­sof­fer, som gen­nem tider­ne har spe­ku­le­ret om mulig­he­den for, at der fin­des andre ver­de­ner end vores egen. Tan­ken meld­te sig alle­re­de hos filo­sof­fer­ne i det antik­ke Græken­land for fle­re tusin­de år siden, men Ari­sto­te­les, der leve­de omkring år 350 f.Kr., fastslog gen­nem sine skrif­ter, at Jor­den står urok­ke­lig fast i Uni­ver­sets cen­trum, og at der ikke fin­des andre bebo­e­de ver­de­ner.

Det­te ver­dens­bil­le­de var så nagel­fast, at det for­blev upå­talt i næsten 2.000 år, så Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård sprin­ger hur­tigt frem til Gio­r­da­no Bru­no, hvis liv fik en mar­tyr­ag­tig afslut­ning på kæt­ter­bå­let i år 1600, for­di han for­ma­ste­de sig til at mod­si­ge Bib­len ved at påstå, at Uni­ver­set inde­hol­der et uen­de­ligt antal stjer­ner og bebo­e­de pla­ne­ter.

Her­ef­ter føl­ger vi udvik­lin­gen med nye opfin­del­ser og de sto­re viden­ska­be­li­ge frem­skridt op gen­nem de føl­gen­de 400 år. Jag­ten på exo-pla­ne­ter begynd­te for alvor, da der blev udvik­let spek­tro­gra­fer med den nød­ven­di­ge præ­ci­sion, og det sto­re gen­nem­brud kom i 1995, hvor de to schweizi­ske astro­no­mer Michel May­or og Didi­er Que­loz den 6. okto­ber annon­ce­re­de, at de hav­de fun­det en pla­net i kredsløb om en stjer­ne 50 lysår fra Solen. Det var den­ne opda­gel­se, som udlø­ste Nobel­pri­sen præ­cis 24 år sene­re den 8. okto­ber 2019.

Kep­ler-186f, en af de mest jord­lig­nen­de pla­ne­ter, vi har fun­det.
I stør­rel­se og omløb­s­tid lig­ner den Jor­den.
Illu­stra­tion fra bogen.

 

Et halvt år efter May­ors og Que­lozs opda­gel­se blev de næste to exo–planeter fun­det, og i dag er antal­let af bekræf­te­de over 4.000, medens omkring 3.000 ven­ter på yder­li­ge­re obser­va­tio­ner for at bli­ve bekræf­tet.

Bogen hand­ler som nævnt for en stor del om men­ne­ske­ne og for­sker­ne bag opda­gel­ser­ne. Den begyn­der med for­fat­te­rens besøg på et beske­dent obser­va­to­ri­um på en bjerg­top i Etio­pi­en, og efter det histo­ri­ske til­ba­ge­blik til Græken­land og Gio­r­da­no Bru­no fort­sæt­ter den med en lang ræk­ke inter­views af for­ske­re fra astro­no­mi­ens brænd­punk­ter, lige fra Cali­for­ni­en og Hawaii og vide­re til astro­no­mer­ne i Chi­les Ata­ca­maør­ken. Stel­lar Astrop­hy­si­cs Cen­tre på Aar­hus Uni­ver­si­tet og Astrop­hy­si­cs & Pla­ne­tary Sci­en­ce Group på Niels Bohr Insti­tut i Køben­havn har spil­let en stor rol­le for især den teo­re­ti­ske del af exo-pla­net­forsk­nin­gen, så også dan­ske astro­no­mer og astro­fy­si­ke­re får en grun­dig omta­le.

Et par af kapit­ler­ne beskæf­ti­ger sig med de for­skel­li­ge exo-pla­net­ty­per, og hvil­ke ydre betin­gel­ser, der skal være til ste­de for at kun­ne under­støt­te liv. Det bety­der nød­ven­dig­vis ikke, at de der­med er bebo­e­de, og at der i givet fald er tale om intel­li­gensvæ­se­ner, men at det kan tæn­kes, at der fin­des liv under en eller anden form. Selv pri­mi­ti­ve encel­le­de orga­nis­mer, som fand­tes på Jor­den for tre mil­li­ar­der år siden, er til­stræk­ke­lig.

Lige­som de fle­ste øvri­ge jour­na­li­ster og viden­skabs­for­mid­le­re har Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård en uhel­dig ten­dens til at bru­ge udtryk­ke­ne jord­lig­nen­de exo­pla­net eller end­da Jor­dens tvil­ling. Umid­del­bart ser man for sig en pla­net, som ikke ale­ne har en til­sva­ren­de fysisk stør­rel­se som Jor­den, men som rent fak­tisk også har de til­sva­ren­de fysi­ske og bio­lo­gi­ske for­ud­sæt­nin­ger. De bio­lo­gi­ske for­ud­sæt­nin­ger bli­ver dog nær­me­re omtalt i et af de afslut­ten­de kapit­ler, og med slet skjult stolt­hed frem­hæ­ver for­fat­te­ren, at tre af de bed­ste for­ske­re inden for astro­bi­o­lo­gi­en er kvin­der i en ellers mands­do­mi­ne­ret ver­den.

En nyfødt pla­net foto­gra­fe­ret for før­ste gang. Pla­ne­ten PDS 70b
ses til høj­re i bil­le­det som en lysen­de prik. Det blæn­den­de lys fra
stjer­nen i mid­ten er blo­ke­ret ved hjælp af en ski­ve på kame­ra­et.
Illu­stra­tion fra bogen.
 

Bogen afslut­tes med et kig ind i frem­ti­den. Selv med de nye, sto­re telesko­per mener de fle­ste pla­ne­tjæ­ge­re, at der går end­nu mindst 20–30 år, før der fore­lig­ger ende­li­ge bevi­ser på liv uden­for Jor­den. Spørgs­må­let kan dog efter min mening ikke umid­del­bart besva­res med ja eller nej. Hvis sva­ret inden­for de næste 20–30 år er ja, er det natur­lig­vis besva­ret, men hvis der der­i­mod ikke er ble­vet fun­det liv, er sva­ret ikke nej, men Vi ved det ikke.

Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård er ikke i tvivl om, at der fin­des liv, og at det bli­ver fun­det. Hun går end­da så vidt som at mene, at intel­li­gent liv i åre­vis har for­søgt at kon­tak­te os, men at vi ikke har kun­net tyde deres sig­na­ler. Hel­dig­vis for tro­vær­dig­he­den skri­ver hun ikke, at de alle­re­de fær­des blandt os. Lige­som de seri­ø­se for­ske­re er hun over­be­vist om, at bekræf­tel­sen kom­mer via minu­tiøs gransk­ning af radio­sig­na­ler og bio­lo­gi­ske mar­kø­rer i det sva­ge lys fra de fjer­ne pla­ne­ter.

Jag­ten på fjer­ne klo­der er skre­vet i et let­for­stå­e­ligt sprog uden ind­for­stå­e­de fag­ud­tryk, og de man­ge dia­gram­mer og bil­le­der ansku­e­lig­gør de for­skel­li­ge meto­der, der anven­des til efter­søg­nin­gen af exo-pla­ne­ter, så enhver uden sær­li­ge for­kund­ska­ber kan føl­ge med. De mate­ma­ti­ske form­ler er stort set begræn­set til Dra­kes berøm­te lig­ning, så på trods af, at den popu­læ­re til­gang til emnet adskil­li­ge ste­der bærer præg af den yngre gene­ra­tions lidt fri­mo­di­ge omgang med spro­get, er bogen som nævnt i ind­led­nin­gen anbe­fa­lel­ses­vær­dig og bør have inter­es­se for alle UFO-Mails læse­re.

Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård
Fjer­ne klo­der
Gyl­den­dal 2019
ISBN 978–87-03–09074‑0
Kr. 299,95

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.