NASA vil søge efter ikke-jor­disk liv

 

Viden­ska­ben har end­nu ikke fun­det E.T., men man kan præ­ci­se­re de bed­ste ste­der at søge efter frem­med liv ved frem­ti­di­ge mis­sio­ner, for­tal­te NASA’s for­ske­re i slut­nin­gen af april 2010.

Viden­skabs­fol­ke­ne udta­ler, at de fort­sat er ivri­ge efter at fin­de liv hvor som helst i uni­ver­set til trods for den „luf­ta­larm“, der blev udløst af den berøm­te kos­mo­log Step­hen Hawking, som anty­de­de, at men­ne­ske­ne måske ikke skul­le være så ivri­ge efter at fin­de ali­ens, da der er en stor risi­ko for, at de ønsker at kolo­ni­se­re Jor­den eller stjæ­le alle dens res­sour­cer.

„Vi er inter­es­se­re­de og for­be­red­te på at opda­ge en eller anden form for liv“, sag­de Mary Voytek, astro­bi­o­log og seni­o­r­for­sker ved NASA’s hoved­kvar­ter, under en tele­fon­kon­fe­ren­ce.

Cor­nell Uni­ver­si­tys pla­net­for­sker Ste­ve Squy­res, chef­for­sker ved Mars Expl­ora­tion Rover pro­jek­tet, for­tal­te, at NASA’s for­ske­re i øje­blik­ket arbej­der med en liste på 28 frem­ti­di­ge viden­ska­be­li­ge pro­jek­ter, som kan hjæl­pe med at fin­de ikke-jor­disk liv.

„Astro­bi­o­lo­gi og søgen efter liv er meget cen­tralt for, hvad det næste er, vi skal gøre i udforsk­nin­gen af sol­sy­ste­met“, sag­de Squy­res. Han omtal­te adskil­li­ge muli­ge robo­t­mis­sio­ner, inklu­si­ve besøg på Mer­kur, Mars, Jupi­ters og Saturns måner og end­da for­bi­flyv­nin­ger læn­ge­re ude i sol­sy­ste­met. Der var især tale om Saturn-månen Titan — med dens søer af metan og ethan — og Ence­la­dus med dens spor af vand­damp, der ser ud til mulig­vis at rum­me bebo­e­li­ge områ­der.

Squy­res oply­ste også, at NASA over­ve­jer en ambi­tiøs tre-punkt mis­sion til Mars, som skal brin­ge jord­bund­prø­ver med retur til Jor­den, så for­sker­ne her selv kan under­sø­ge dem. Den­ne mis­sion „kan meget vel afslø­re en hel del om, hvor­vidt Mars nogen­sin­de har huset liv“, for­tal­te han.

Andre for­ske­re i for­sker­pa­ne­let er eni­ge i, at Mars-prø­ver bragt hjem til Jor­den vil­le være uvur­der­li­ge.

„Jeg tror per­son­ligt, at hvis vi nogen­sin­de skal bli­ve i stand til at bevi­se, at der engang i for­ti­den var liv på Mars — hvis der var spor efter for­ti­digt liv på Mars — tror jeg, at vi er nødt til at under­sø­ge prø­ver­ne her på Jor­den i ste­det for med robot­ter“, sag­de Bill Schopf, for­sker ved Uni­ver­si­ty of Cali­for­nia, Los Ange­les. „Hvis vi fik prø­ver­ne retur i mor­gen, og jeg hav­de dem i mit labo­ra­to­ri­um, kun­ne vi løse det­te pro­blem.“

Schopf og en anden for­sker, Jack Far­mer fra Arizo­na Sta­te Uni­ver­si­ty, offent­lig­gjor­de resul­ta­ter­ne fra en under­sø­gel­se, som de hav­de fore­ta­get for nyligt. Her hav­de de opda­get, at en type mine­ra­l­af­lej­ring, en sul­fat-for­bin­del­se, kan rum­me fos­si­ler af gam­le orga­nis­mer.

For­sker­ne har dog kun under­søgt prø­ver af sul­fat-for­bin­del­ser fra Jor­den, men det­te mine­ral fin­des også i sto­re mæng­der på Mars. Den kends­ger­ning, at de fandt fos­si­ler i jor­disk sul­fat bety­der, at sul­fat-for­bin­del­ser på Mars kan rum­me spor efter liv, hvis der har været liv på pla­ne­ten. Ind­sam­lin­gen af sul­fat-prø­ver på Mars vil­le være et godt sted at se efter mar­si­ansk liv, mener de.

Et andet muligt sted at se efter liv i sol­sy­ste­met er på aste­roi­der­ne. For­ske­re for­tæl­ler, at de har fun­det direk­te bevis på fro­sent vand og orga­ni­ske for­bin­del­ser — som kun­ne inde­hol­de spor efter liv — på et klip­pe­styk­ke i hove­d­aste­roi­de­bæl­tet mel­lem Mars og Jupi­ter. Både vand og orga­nisk mate­ri­a­le er nød­ven­dig for, at et sted er bebo­e­ligt.

„Hver gang man har noget mate­ri­a­le som det omtal­te, har man en kan­di­dat, der er værd at under­sø­ge nær­me­re“, udtal­te Squy­res. „Vi bør tage der­hen, hvor data­e­ne fører os.“

Kil­de:
Space.com, 28. april 2010
Over­sæt­tel­se: -/for & kmh

Hvor­for mis­for­står vi ver­den?

Mor­ten Mon­rad Peder­sen: »Den 7. sans — Hvor­for mis­for­står vi ver­den?«, 263 sider, Rosenkil­de 2010. Læs mere om bogen på www.densyvendesans.dk.

Pro­fes­sor David Favr­holdt anbe­fa­ler bogen »Den 7. sans — Hvor­for mis­for­står vi ver­den?« med føl­gen­de bemærk­ning „stod det til mig, vil­le jeg ved lov gøre Den 7. sans til en del af pensum i alle lan­dets gym­na­si­er i for­bin­del­se med den såkald­te alme­ne stu­di­e­for­be­re­del­se.“

Det må jeg give ham helt ret i. Jeg er også helt sik­ker på, at fx mate­ma­tik- og fysik­læ­re­re vil hil­se bogen meget vel­kom­men — men jeg er ikke sik­ker på, at reli­gions­læ­rer­ne vil være lige så begej­stre­de. Det skal jeg ven­de til­ba­ge til.

Bogen gør et rig­tig godt styk­ke arbej­de i at for­kla­re, hvor­dan vi alle kan bli­ve snydt af påstan­de, der i rea­li­te­ten ikke hol­der. Jeg bli­ver selv gan­ske fru­stre­ret, når jeg ople­ver fjern­sy­net eller pres­sen præ­sen­te­re kon­klu­sio­ner, der ikke hol­der. Fx kun­ne man for nylig læse i Ber­ling­s­ke Tiden­de, at en under­sø­gel­se hav­de vist, at for hver 50 g røget kød man spi­ser, øges risi­ko­en for blod­prop­per med 42 %. Går man til­ba­ge til kil­den (Har­vard School of Public Health) fin­der man, at der er mindst 3 mis­for­stå­el­ser i selv den­ne gan­ske kor­te histo­rie! For det før­ste er det ikke for hver 50 g (alt­så for­ø­ges risi­ko­en ikke med 84 % ved 100 g kød om dagen). For det andet kon­klu­de­rer under­sø­gel­sen intet om blod­prop­per — kun hjer­te­pro­ble­mer. For det tred­je anfø­rer for­sker­ne, at der ikke er fun­det nogen sik­ker årsag-virk­ning-effekt mel­lem at spi­se bear­bej­det kød som røget kød og hjer­te­pro­ble­mer.

Mor­ten Mon­rad Peder­sen kom­mer med meget præ­ci­se og rele­vant udred­nin­ger af alle de for­hold, som gør, at tin­ge­ne ikke nød­ven­dig­vis er, som man tror, de ser ud. Noget som vi i ufo-kred­se jo også har arbej­det med i 50 år. Han for­kla­rer, hvor­dan viden­ska­ben arbej­der, og hvil­ke krav man må stil­le for at anta­ge, at noget er „bevist“ i høje­re eller min­dre grad. Hvor­dan medi­er har deres sto­re andel af mis­for­stå­el­ser, og hvor­dan sta­ti­stik kan være et sær­de­les van­ske­ligt begreb for læg­mand.

Han har øjen­syn­ligt arbej­det sig igen­nem et stort antal bøger om, hvor­dan den men­ne­ske­li­ge hjer­ne fun­ge­rer, og hvor­dan den bli­ver snydt af en lang ræk­ke fak­to­rer. Den­ne viden giver han vide­re til læse­re i en let for­dø­je­lig over­sigts­form. Det giver en pris­vær­dig gen­nem­gang af et stort og meget van­ske­ligt emne. Bogen bli­ver yder­li­ge­re styr­ket gen­nem bru­gen af man­ge gode — og til tider sjove — eksemp­ler.

Viden­ska­bens egne mis­for­stå­el­ser bli­ver også trev­let op. Den klas­si­ske histo­rie om N‑stråler, der var syn­ligt for man­ge, ind­til man begynd­te at lave blind­for­søg, giver et godt ind­blik i det­te. Den almin­de­li­ge over­tro bli­ver også pil­let fra hin­an­den. Astro­lo­gi­en bli­ver gen­nem­hul­let, alter­na­tiv medi­cin får et skud for boven, ånder­ne for­svin­der, og kon­spira­tions­te­o­ri­er såsom månelan­din­ger­ne bli­ver også bragt ned på jor­den igen.

Så alt i alt en posi­tiv ople­vel­se, der nok har sin styr­ke i sin enk­le frem­læg­ning og gode eksemp­ler sna­re­re end en dybe­re for­stå­el­se af emner­ne. Per­cep­tions­psy­ko­lo­gi­en — der har ufo-for­sker­nes sto­re inter­es­se — bli­ver kun peri­fe­risk berørt.

En anden styr­ke ved bogen er det afslut­ten­de kapi­tel om „skep­ti­ke­rens værk­tøjskas­se“. Her bli­ver bogen end­nu mere kon­kret og gen­nem­går vir­ke­lig gode værk­tø­jer som Occams ragek­niv og Sagans vægtskå­le. Desvær­re er det nok sådan med bogen, at de, der læser den, alle­re­de er gan­ske godt inde i den skep­ti­ske tan­ke­gang. Mens dem, der vir­ke­lig har behov for at læse den, nok ikke er spe­ci­elt inter­es­se­re­de. Bogen for­kla­rer os fak­tisk hvor­for: Vi søger pri­mært infor­ma­tion i vores omver­den, der kan bekræf­te den tro og de over­be­vis­nin­ger, vi alle­re­de har. Sådan er det for os alle, og sådan er det til­sy­ne­la­den­de også for for­fat­te­ren. For bogen skæm­mes desvær­re af en sub­jek­ti­vi­tet og per­son­li­ge kom­men­ta­rer fra for­fat­te­ren, der nok ikke står for en kri­tisk gen­nem­læs­ning.

For­fat­te­ren anfø­rer selv en advar­sel: [„det er] meget let at ende i pseu­d­ovi­den­skab, hvor man kan opdig­te en for­kla­ring uan­set hvad man obser­ve­rer“ (s. 174). Men fak­tisk fal­der han selv i blot en side før, hvor han behand­ler nær-døds-ople­vel­ser: „ilt­man­gel … fører til, at der dan­nes en hvid plet midt i syns­fel­tet, og den hvi­de plet vil vok­se i stør­rel­se, hvis ilt­mang­len bli­ver vær­re. Det­te kun­ne lyde som en oplagt for­kla­ring på de ople­vel­ser af en tun­nel med hvidt lys, som er en del af nog­le nær­døds­op­le­vel­ser, for ofte vil nær­døds­op­le­vel­ser være ledsa­get af ilt­man­gel i hjer­nen“ (s. 173). Mens det før­ste er eks­pe­ri­men­telt efter­vist, er den afslut­ten­de kom­men­tar spe­ku­la­tion.

Et end­nu tyde­li­ge­re eksem­pel fin­der vi omkring N‑strålerne: „jeg mener, at Blond­lot [for­ske­ren der men­te at kun­ne se N‑strålerne] er et eksem­pel på en per­son, der ube­vidst begynd­te at lyve for sig selv, da han ople­ve­de Woods afslø­rin­ger“. Igen er der tale om ren spe­ku­la­tion, for det kan for­fat­te­ren da umu­ligt have nogen sik­ker viden om. Beg­ge eksemp­ler er far­vet af for­fat­te­rens egen iver for at kom­me med en for­kla­rings­mo­del. Sam­me meka­nis­me som han ellers selv adva­rer imod.

Helt galt går det, når Mor­ten Mon­rad Peder­sen tager fat på reli­gio­nen. Her bli­ver det tyde­ligt, at han har end­nu en agen­da for bogen: At over­be­vi­se ver­den om, at reli­gi­øs tro er det sam­me som over­tro og nød­ven­dig­vis står i dyb kon­trast til viden­ska­ben. Samt at det rig­ti­ge tros­sy­stem ved siden af viden­ska­ben er atei­s­me. Det bli­ver blandt andet tyde­ligt, når han i Appen­diks A skal næv­ne rele­van­te for­e­nin­ger for skep­ti­ke­re og ikke min­dre end to gan­ge frem­hæ­ver Atei­stisk Forum som et før­en­de debat-forum — et net­værk som han til­fæl­dig­vis selv er med til at dri­ve — og Atei­stisk Sel­skab, som arbej­der for adskil­lel­se af kir­ke og stat, og som han slut­ter med at gøre direk­te rek­la­me for.

Men inden man når til appen­dik­set, er hans hold­nin­ger alle­re­de ble­vet mejs­let ud. Han skel­ner ikke mel­lem reli­gi­øs tro og over­tro (selv om det nor­malt opfat­tes som for­skel­li­ge meka­nis­mer). For­fat­te­ren mener des­u­den, at reli­gion er et tros­sy­stem, lige­som viden­ska­ben er et tros­sy­stem, og at man der­for er nødt til at væl­ge det ene eller det andet.

Hans anti-reli­gion-hold­nin­ger skin­ner klart igen­nem, når han som eksemp­ler væl­ger (udvæl­gel­se af de data, der bedst pas­ser til ens for­u­dind­tag­ne hold­nin­ger!) de reli­gi­øse ekstre­mi­sters over­greb på befolk­nin­ger, hek­sej­ag­ten og reli­gio­nens kvin­de­syn. Det kan man jo kun tage afstand fra — og så må reli­gion jo være noget lort.

Viden­skab og reli­gion har været gen­stand for omfat­ten­de dis­kus­sio­ner igen­nem man­ge år, og i hvert fald en del viden­skabs­mænd har nået den kon­klu­sion, at viden­skab og reli­gion adres­se­rer to vidt for­skel­li­ge — og ikke mod­stri­den­de — sider af men­ne­ske­li­vet. Fak­tisk er reli­gi­øs tro langt, langt ældre end viden­ska­ben. Der er indi­ka­tio­ner på, at tro på noget gud­dom­me­ligt er mindst 70.000 år eller ældre, og at beho­vet for en sådan tro er ind­lej­ret i den måde, vores hjer­ne fun­ge­rer på. Beho­vet for en sådan tro var og er sta­dig base­ret på en ræk­ke behov:

Behov for et fæl­les­skab (menig­hed, ulti­ma­tivt et sam­men­hæn­gen­de sam­fund), etik (i nye­re tid til en vis grad erstat­tet af lov­giv­ning), det vel­kend­te i dag­lig­da­gen (ritu­a­ler) og ønsket om evigt liv. Dis­se behov dæk­kes kun lidt eller ikke af viden­ska­ben. Ja, reli­gion har brod­ne kar — det har viden­ska­ben også, som Mor­ten Mon­rad Peder­sen selv illu­stre­rer. Og så har han slet ikke været omkring tvangs­ste­ri­li­sa­tio­ner i Dan­mark begrun­det i viden­skab eller nazis­mens uhyr­li­ge „viden­ska­be­li­ge“ teo­ri­er. (Læs mere om reli­gion og dens funk­tion i for­hold til viden­ska­ben fx i Skep­ti­cal Inqui­rer, May/June 2010 — »Brain Sci­en­ce, God Sci­en­ce — Why Reli­gion Endu­res«).

Nu skal jeg ikke tage reli­gio­nen i for­svar. Jeg er selv atei­st. Men for mig er atei­s­me et spørgs­mål om hold­ning og tro, og ikke noget man kan bevi­se er den objek­ti­ve sand­hed, som for­fat­te­ren for­sø­ger at gøre. Der­med bli­ver en viden­ska­be­lig, fak­tu­el skep­ti­cis­me blan­det godt og grun­digt med en reli­gi­øs hold­ning (atei­s­me er også en reli­gion i den for­stand), og det er helt unød­ven­digt. Det er synd, når vi nu har et så stort behov for lit­te­ra­tur på dansk om den skep­ti­ske tan­ke­gang, at bogen vil kun­ne sky­des ned af helt unød­ven­di­ge årsa­ger. Spe­ci­elt af reli­gions­læ­re­ren, som jeg anty­de­de i ind­led­nin­gen.

På trods af det­te vil jeg anbe­fa­le bogen til alle. Ikke mindst læse­re af UFO-Mail, der ofte beskæf­ti­ger sig med alter­na­ti­ve emner, der bør have en bal­last med, som den­ne bog giver. Men spring roligt afsnit­te­ne om reli­gion over.

Mor­ten Mon­rad Peder­sen er 35 år, cand. sci­ent. og arbej­der som it-kon­su­lent. Gen­nem 15 år har han inter­es­se­ret sig for de meka­nis­mer, der gør, at men­ne­sker bli­ver over­troi­ske og kom­mer til at tro på for­ker­te ide­er. Mor­ten har stu­de­ret psy­ko­lo­gers, bio­lo­gers, antro­po­lo­gers og filo­sof­fers forsk­ning i emnet samt de tro­en­des egne argu­men­ter.

Dan­ske jage­re på ufo-jagt?

I det nye­ste num­mer (3/2010) af tids­skrif­tet UFO-Nyt ser Ole Hen­nings­en fra Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion (SUFOI) nær­me­re på en spæn­den­de sag fra 1976.

Under sin gen­nem­gang af Fly­ve­våb­nets fri­giv­ne „ufo-map­pe“ (popu­lært kal­det de »Dan­ske X‑Files«) er Ole Hen­nings­en stødt på kor­re­spon­dan­ce fra 1983 mel­lem SUFOI og Fly­vertak­tisk Kom­man­do (FTK), som sam­men­holdt med SUFOI’s rap­portar­kiv giver bil­le­det af en usæd­van­lig til­dra­gel­se.

Det hele begyn­der i Hæsum i Nord­jyl­land ved 22.30-tiden den 5. juli 1976.

Bent Søn­der­by Lar­sen og hans søn går over gårds­plad­sen ved bopæ­len. Søn­nen får øje på en „stærkt lysen­de stjer­ne“ i syd­lig ret­ning, knapt 10 gra­der over hori­son­ten, og udpe­ger lyset for sin far. Lyset er hvidt som en pro­jek­tør og bevæ­ger sig roligt med kon­stant hastig­hed mod nord.

På et tids­punkt tror de, at der er tale om et fly, der har tændt en lan­dings­pro­jek­tør, dog mener de alli­ge­vel, at det er for svagt til at kun­ne være lan­dings­ly­set fra et fly.

Hustru­en bli­ver gjort opmærk­som på fæno­me­net, og da de har stu­de­ret objek­tet et styk­ke tid, bli­ver de eni­ge om at rin­ge til Fly­ve­sta­tion Aal­borg.

 

Da man­den får kon­takt med vagt­ha­ven­de assi­stent, over­ser­gent O.H. Chri­sti­an­sen, på Fly­ve­sta­tion Aal­borg, befin­der lyset sig 40–45 gra­der over hori­son­ten, og den vagt­ha­ven­de oply­ser, at han og to kol­le­ger også kan se lyset med det blot­te øje i syd­lig ret­ning fra fly­ve­sta­tio­nen.

 

Bent Søn­der­by Lar­sen kan via tele­fo­nen høre den vagt­ha­ven­de tale med radar­fol­ke­ne, der bli­ver bedt om at fin­de objek­tet på deres skærm. De rap­por­te­rer til­ba­ge, at de intet kan se på rada­ren, selv om den er ret­tet i den rig­ti­ge ret­ning.

Kort efter taler den vagt­ha­ven­de om, at man vil diri­ge­re nog­le jage­re af sted for at se nær­me­re på fæno­me­net. I det sam­me råber hustru­en fra gårds­plad­sen, at lyse­ne sluk­ke­des, og obser­va­tø­ren siger der­for i tele­fo­nen til vagt­ha­ven­de, at han godt kun­ne spa­re sig at sen­de jager­ne af sted, for „nu sluk­ke­de de“.

Den vagt­ha­ven­de på fly­ve­sta­tio­nen har også set, at lyse­ne blev sluk­ket, „som når man tryk­ker på en kon­takt“. Han oply­ser, at fly­e­ne alli­ge­vel er på vej, for­di de nok kun­ne få fæno­me­net ind på deres næse­ra­dar. Det­te lyk­kes til­sy­ne­la­den­de ikke.

Men med fle­re sam­ti­di­ge civi­le og mili­tæ­re vid­ner til hæn­del­sen, der også invol­ve­rer både radar og Star­figh­ter-jager­fly, er der tale om en af de mest spe­ci­el­le og inter­es­san­te obser­va­tio­ner i dansk ufo-histo­rie.

Den detal­je­re­de gen­nem­gang af den­ne spæn­den­de sag fra Fly­ve­våb­nets fri­giv­ne „ufo-map­pe“, kan læses på den­ne adres­se:

Læs hele artik­ler „Hvad inde­hol­der de dan­ske X‑Files? 2. del“

Varm som­mer

De sene­ste par måne­der har ind imel­lem budt på glim­ren­de som­mer­vejr, og det har igen givet anled­ning til en mas­se opsen­del­ser af de kend­te små varm­luft­bal­lo­ner og efter­føl­gen­de ind­be­ret­nin­ger til www.ufo.dk fra til dels forun­dre­de obser­va­tø­rer og foto­gra­fer.

Natur­lig­vis kan ikke alle ind­be­ret­nin­ger hen­fø­res til kate­go­ri­en „varm­luft­bal­lo­ner“, og det anbe­fa­les at gå ind på www.ufo.dk under obser­va­tio­ner og se, hvad obser­va­tø­rer i øvrigt har ind­be­ret­tet af spæn­den­de iagt­ta­gel­ser.

I det føl­gen­de gen­nem­gås et uddrag af de obser­va­tio­ner af spe­ci­elt varm­luft­bal­lo­ner, der er doku­men­te­ret af obser­va­tø­rer­ne med opta­gel­se af fotos og video­se­kven­ser.

5330 Mun­ke­bo — 9. juli 2010

Fyens.dk læg­ger ud med en video-sekvens, der er opta­get den 9. juli 2010 af Tho­mas Lil­le­søe i Mun­ke­by ved Oden­se.

Video­se­kven­sen kan ses på adres­sen:
http://www.fyens.dk/article/1659254:Indland-Fyn–Se-video–Mystisk-ildkugle-over-Munkebo?video=21375

Video­en har et udse­en­de, der er i over­ens­stem­mel­se med, hvad der tid­li­ge­re er set i for­bin­del­se med små varm­luft­bal­lo­ner. Beret­nin­gen og vin­dret­nin­gen (iflg. DMI-vej­rar­kiv) er også i over­ens­stem­mel­se med noget vind­bå­ret.

5220 Oden­se — 7. august 2010

Omta­len på Fyens.dk brin­ger Char­lot­te Hof­f­mann på banen med et foto, hun har taget den 7. august.

„Den kom lang­somt, for jeg nåe­de at hen­te mit kame­ra og tage nog­le bil­le­der, men den for­svandt lige så plud­se­ligt som den kom, jeg tror at den er brændt op“, skri­ver hun i en mail til Fyens.dk. 9. august.

Ori­gi­nal­fo­to.

Udsnit­for­stør­rel­se af Char­lot­te
Hof­f­manns foto viser lig­he­den
med en varm­luft­bal­lon.

En læser fra Fåborg skri­ver til Fyens.dk:

4700 Næst­ved — 11. juli 2010

CP hen­ven­der sig pr. mail til Fly­vertak­tisk Kom­man­do, FTK, i Karup og beret­ter:

Da Fly­ve­våb­nets poli­tik er at hen­vi­se alle hen­ven­del­ser fra befolk­nin­gen om ufo-iagt­ta­gel­ser til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, modt­og vi CP’s obser­va­tions­be­ret­ning til vide­re regi­stre­ring og under­sø­gel­se.

Ud fra det mod­tag­ne bil­led­ma­te­ri­a­le sam­men­holdt med beret­nin­gen og DMI’s vej­r­da­ta, er vi i SUFOI ikke i tvivl om, at også den­ne obser­va­tion skyl­des små varm­luft­bal­lo­ner.

De obser­ve­re­de lys ses som krum­me lysen­de stre­ger (pga.
lang eks­po­ne­rings­tid) over vej­en samt huse­ne midt i bil­le­det.

8400 Ebelt­oft — 3. august 2010

Fra MBA modt­og vi en mail med ord­ly­den:

 

Ud fra beret­ning, vej­r­da­ta og udse­en­det af foto, er der ingen tvivl om, at det dre­jer sig om en varm­luft­bal­lon.

Den­ne for­kla­ring betviv­les af foto­gra­fen, der mener, at det er umu­ligt for en varm­luft­bal­lon at fly­ve så hur­tigt, som det blev opfat­tet.

SUFOI’s Foto­af­de­ling er af den over­be­vis­ning, at bal­lo­nen rent fak­tisk var meget tæt­te­re på obser­va­tø­rer­ne, end man reg­ne­de med.

2630 Tåstrup — 7. august 2010

„Lør­dag den 7. august om afte­nen kl. 22.35, sad vi sam­men med nog­le ven­ner på vores ter­ras­se i Høje Tåstrup ved Køben­havn“, for­tæl­ler Jess Fre­de­rik­sen:

Der er ingen tvivl om, at der også her er tale om varm­luft­bal­lo­ner ud fra den detal­je­re­de beret­ning, DMI’s vej­r­da­ta samt udse­en­det af fotos, hvil­ket hur­tigt blev med­delt obser­va­tø­ren, der blev glad for sva­ret:

„Tak for jeres svar.

Så er det jo opkla­ret. Vi tro­e­de bare ikke at vej­r­bal­lo­ner bevæ­ge­de sig så hur­tigt. De for­svandt jo i for­skel­li­ge ret­nin­ger og lyste meget klart.

Uan­set hvad er jeg glad for jeres gode uddy­ben­de svar.“

VEJRET TV2 — 7. august 2010

Det er nok den som­mer­af­ten, der har været mest gang i bal­lo­ner­ne. TV2’s vejr fik lige­le­des en del hen­ven­del­ser, og deres omta­le kan ses på adres­sen: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-32768177:mystiske-lyskugler‑p%C3%A5-himlen.html

Her­un­der føl­ger en ræk­ke af de obser­va­tio­ner, som er ble­vet gjort lør­dag aften.“

Fra Alle­rød lyder en obser­va­tion såle­des:

Læn­ge­re mod syd blev lyskug­ler­ne ople­vet såle­des:

TV2’s omta­le og efter­lys­ning gav resul­tat

Alle­re­de dagen efter kun­ne man på adres­sen: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-32780654:nattens-mystiske-lyskugler-afsl%C3%B8ret.html
med­dele, at nat­tens mysti­ske lyskug­ler var afslø­ret:

Der blev sendt ris­pa­pir­lam­per til vej­rs

Så SUFOI er ikke ene om at påvi­se, at varm­luft­bal­lo­ner­ne er en utro­lig som­mer­di­l­le.

Her kan fin­des yder­li­ge­re oplys­nin­ger om varm­luft­bal­lo­ner.

Fra den­ne aften er der mod­ta­get en lang ræk­ke andre ind­be­ret­nin­ger af lyskug­ler på him­len, hvoraf en del skyl­des varm­luft­bal­lo­ner. Men læs og døm selv.

8260 Viby J — 7. august 2010

„Jeg stod på min mors altan og kig­ge­de op i him­len mod syd, også kom der 6–7 klart-lysen­de sto­re kug­ler fly­ven­de fra vest mod øst. De var meget stør­re end en stjer­ne. Da jeg så dem først fløj de på ræk­ke, men så bevæ­ge­de de sig mere ujævnt, lige­som mere op og ned. De fløj mid­del-hur­tigt hen over him­len, også for­svandt de nær­mest ind i him­len.“

2600 Glo­strup — 7. august 2010

6000 Kol­ding — 7. august 2010

6000 Kol­ding — 7. august 2010

Et af vid­ner­ne beskri­ver for­men som et vin­due, den anden som et skjold. Vid­ner­ne er usik­re på om obser­va­tio­nen er sket den 6. eller 7. august 2010.

5466 Asperup — 7. august 2010

5672 Bro­by — 7. august 2010

2635 Ishøj — 7. august 2010

9870 Sin­dal — 7. august 2010

3450 Alle­rød — 7. august 2010

9800 Hjør­ring — 7. august 2010

4330 Hval­sø — 7. august 2010

Og varm­luft­bal­lo­ner­ne fort­sæt­ter:

2000 Fre­de­riks­berg — 21. august 2010

Lærer Klaus Ravn Gyde­sen, 51, obser­ve­rer fra Mag­lekil­de­vej på Fre­de­riks­berg og beret­ter:

4700 Næst­ved — 21. august 2010

Kun varm­luft­bal­lo­ner?

Mod­ta­ger SUFOI’s Foto­af­de­ling da kun den­ne type foto­gra­fi­er og video­er til under­sø­gel­se, eller skal alt abso­lut pas­se ind i bal­lon­te­o­ri­en?

Her i som­mer­pe­ri­o­den er et meget stort antal bil­le­der til under­sø­gel­se net­op den­ne bal­lon-type. Dis­se sager udgæør langt over halv­de­len af alet mod­ta­get bil­led­ma­te­ri­a­le.

Men hel­dig­vis mod­ta­ges også andet mate­ri­a­le.

Fle­re fotosa­ger fra for­å­ret og som­me­ren er end­nu til under­sø­gel­se og vil bli­ve omtalt i en sene­re udga­ve af UFO-Mail.

Mal­mø, Sve­ri­ge — 29. maj 2010

„Nu kan jeg ikke kla­re den læn­ge­re, men må give det­te vide­re i håb om at I kan give mig en for­kla­ring.“

Sådan star­ter en mail til www.ufo.dk om en obser­va­tion og foto­gra­fe­ring af, hvad der opfat­tes som et meta­lob­jekt over Mal­mø.

JN fra Køben­havn NV er den 29. maj 2010 i nær­he­den af Mal­mø. Inden han sam­men med en god kam­me­rat sti­ger ombord på en bus, opda­ger han, hvad der lig­ner en metal­kug­le, som til­sy­ne­la­den­de hæn­ger fuld­stæn­dig ube­væ­ge­lig stil­le i luf­ten et godt styk­ke bor­te.

JN for­tæl­ler vide­re her­om:

„Nej, det obser­ve­re­de og foto­gra­fe­re­de objekt ser ikke ud af meget på det­te før­ste ori­gi­na­le bil­le­de (øverst). Objek­tet ses lidt neden­for mid­ten af bil­le­det.“

Meget kraf­tig udsnit-
for­stør­rel­se af objek­tet.

På neder­ste udsnit af ori­gi­nal­fo­to er der i bil­led­be­hand­lings­pro­gram af foto­gra­fen selv arbej­det med ændrin­ger i lys- og kon­trast­for­hold, så objek­tet nu ses tyde­li­ge­re — midt på him­len yderst tv.

En af SUFOI’s foto­kon­su­len­ter var inde på, om det evt. kun­ne være en dra­ge i snor, da obser­va­tø­ren bl.a. nævn­te, at objek­tet „blaf­re­de“.

En anden var inde på, om det kun­ne være en bal­lon af en slags.

De to øvri­ge foto­kon­su­len­ter stræk­ker våben, og kan ikke med bag­grund i de få pixels kom­me med et kva­li­fi­ce­ret gæt på objek­tets oprin­del­se.

Kom­men­tar fra UFO-Sve­ri­ge

Da obser­va­tio­nen og foto­gra­fe­rin­gen egent­lig fore­går i nær­he­den af Mal­mø, har sagen været sendt til udta­lel­se hos vor ven­ner i UFO-Sve­ri­ge.

Deres loka­le repræ­sen­tant i Mal­mø, Tora Gre­ve, for­tæl­ler, at der i hvert fald den 5. juni hang en rek­la­me­bal­lon fæst­net til jor­den med en tynd line i områ­det omkring E6 på et sted syd for Hels­ing­borg. Hun så den selv, men kan ikke læn­ge­re huske nøj­ag­tigt hvor, og der­for natur­lig­vis hel­ler ikke kon­sta­te­re, at der er tale om den­ne bal­lon eller en til­sva­ren­de.

Tora Gre­ve er i sin kom­men­tar også inde på, om det evt. kan dre­je sig om en af de heli­kop­te­re, der ofte fly­ver i Mal­mø områ­det.

Måske bal­lon?

Foto­gra­fen er ikke afvi­sen­de over­for, at det kan have dre­jet sig om en bal­lon, og til­fø­jer:

„I øvrigt er jeg også fly entu­si­ast, og det var i hvert fald ikke nogen heli­kop­ter. De fly­ver hen over mit hus her i Nord­vest fle­re gan­ge om dagen, så dem ved jeg godt, hvor­dan ser ud, også på lang afstand, men det har sik­kert været en bal­lon.“

Har læser­ne et bud?

Men læser­ne har måske et kva­li­fi­ce­ret bud på, hvad der er obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret?

Kom­men­ta­rer her­om ger­ne til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion — SUFOI.

3460 Bir­ke­rød — 23. august 2010

Den fore­stå­en­de dan­ske pri­va­te raket­af­fy­ring har fået en del pres­seom­ta­le, og fra en af læser­ne fik vi den­ne hen­ven­del­se:

„Jeg obser­ve­re­de en raket­af­fy­ring stik øst, og vel viden­de om det fore­stå­en­de dan­ske raket for­søg, tog jeg det for givet, at raket­ten nu var affy­ret. Men det undre mig meget, at der intet har været her­om i nyhe­der­ne. Er I i SUFOI bekendt med en affy­ring?“

Det kun­ne gan­ske rig­tigt lig­ne en raket­af­fy­ring, men
der er nu tale om en con­trail, alt­så en kon­dens­stri­be efter et fly.

Toke Haun­strup fra SUFOIs Rap­port­ar­bej­de er ikke i tvivl om, at der er tale om en kon­dens­stri­be fra et fly. Om raket­af­fy­rin­gen sva­rer han foto­gra­fen bl.a.:

„Test-affy­rin­gen af den dan­ske ‚ama­tør-rum­ra­ket’ har end­nu ikke fun­det sted.

Det sker, så vidt jeg husker, i slut­nin­gen af den­ne måned.

Se evt. mere her: http://ing.dk/tema/raket

Så det var nok noget andet, der var årsag til din obser­va­tion for­le­den.

Under alle omstæn­dig­he­der er jeg usik­ker på, hvor meget man vil­le kun­ne se opsen­del­sen fra Sjæl­land.“

For doku­men­ta­tio­nens skyld sen­der Foto­af­de­lin­gen bil­le­der­ne til foto­kon­su­lent Hans Bød­ker, der er tid­li­ge­re pilot og over­tra­fik­fly­ve­l­e­der, og har set i titu­sind­vis af con­trails, kon­dens­stri­ber fra alskens typer af fly.

Hel­ler ikke han vak­ler i sin bedøm­mel­se af bil­le­der­ne. Der er ingen tvivl om, at det foto­gra­fe­re­de spor er en kon­dens­stri­be.

Hvis læser­ne ønsker at se fle­re kon­dens­stri­ber, så gå ind på Goog­le og skriv „con­trails“, så duk­ker der under „Bil­le­der af con­trails“ i stri­be­vis af gode og bemær­kel­ses­vær­di­ge fotos frem til nær­me­re stu­di­um.

Kor­n­cir­kel haves — spø­ge­fugl søges

En min­dre kor­n­cir­kel er fun­det i hve­de­mark på Nord­lol­land. Det ser ud til at være fug­le, der har været på spil — såkald­te spø­ge­fug­le.

Først på afte­nen den 21. august bli­ver jeg rin­get op af gdr. Knud Erik Olsen i Svins­b­jerg på Nord­lol­land, der for­tæl­ler, at han har opda­get en såkaldt kor­n­cir­kel i sin hve­de­mark.

20 min. sene­re er jeg på ste­det, og vi får en snak sam­men om tin­ge­ne og går en tur i mar­ken for at se på afteg­nin­gen.

Afteg­nin­gen i kor­n­mar­ken set fra nord. Den grøn­ne bevoks­ning op mel­lem de ned­lag­te hve­de­strå viser, at afteg­nin­gen ikke er af nye­re dato. Den nær­me­ste cir­kelaf­teg­ning er bety­de­ligt mere „rund“ end den fjer­ne­ste. Foto: Ole Hen­nings­en

 

Det dre­jer sig om en min­dre afteg­ning i kor­net af form som to min­dre cirk­ler for­bun­det af en min­dre „gang“. Hele afteg­nin­gens læng­ste udstræk­ning er ca. 10,5 m. Opmå­ling og foto­gra­fe­ring er fore­ta­get dagen efter under bed­re lys­for­hold.

 

Sel­ve „cirk­ler­ne“ er ca. 4 m i dia­me­ter og „gan­ge­ne“ ca. 70–80 cm i bred­den.

Knud Erik Olsen for­tæl­ler, at han opda­ge­de afteg­nin­gen i hve­de­mar­ken vest for går­den alle­re­de for omkring en måneds tid siden.

Han har dis­ku­te­ret afteg­nin­gen med nabo­er og andre nys­ger­ri­ge, der er frem­kom­met med alskens for­skel­li­ge teo­ri­er om, hvor­dan den er opstå­et, lige fra folk, der har tram­pet kor­net ned og til et vej­r­fæ­no­men, som en slags hvir­vel­vind, der måske kun­ne læg­ge kor­net ned på den spe­ci­el­le facon.

På det sene­ste har han igen omtalt afteg­nin­gen for bekend­te, der gen­nem fle­re led har hen­vist til ham ufo-eks­per­ten i Søl­le­sted, der vist også engang var invol­ve­ret i noget med kor­n­cirk­ler.

Og nu skal mar­ken jo høstes i løbet af de næste par dage, hvis vej­ret hol­der. Og det vil uvæ­ger­ligt gå ud over afteg­nin­gen.

Afteg­nin­gen lig­ger i mar­ken pla­ce­ret ca. 2,5 m fra sprøjtespo­re­ne, og der var ikke umid­del­bart spor at se efter per­so­ner, der har gået i kor­n­mar­ken for at kom­me ind til sel­ve afteg­nin­gen, da den blev opda­get.

Korn­strå­e­ne lig­ger ned i cir­kel­for­lø­bet i sam­me ret­ning som viser­ne på et ur.

Noget ude­fra?

På går­de­je­rens spørgs­mål om jeg tror, afteg­nin­gen er skabt af noget kom­men­de ude­fra Ver­dens­rum­met, må jeg sva­re benæg­ten­de.

Afteg­nin­gen ser ret så pri­mi­tiv ud, og det er nu min opfat­tel­se, at hvis der ende­lig en dag vir­ke­lig skul­le kom­me besøg ude­fra i en eller anden form for rum­skib, så vil­le lan­ding i en dansk kor­n­mark nok ikke være det før­ste valg af lan­dings­plads, og så vil­le en afteg­ning se bety­de­ligt mere avan­ce­ret ud, end hvad der hidtil er præ­ste­ret.

Min egen opfat­tel­se efter at have under­søgt afteg­nin­gen er, at det helt sik­kert er fug­le der har været på spil — nem­lig de såkald­te spø­ge­fug­le!

At man ikke umid­del­bart har kun­net kon­sta­te­re fod­spor i mar­ken fra sprøjtespo­re­ne og ind til sel­ve afteg­nin­gen kan skyl­des, at det næsten altid er muligt meget for­sig­tigt at træ­de på en eller anden mere eller min­dre bar plet blandt korn­strå­e­ne, så man ikke træ­der afgrø­den ned og der­med afslø­rer sig selv.

Mifu­nes sid­ste sang

For nylig viste man igen i TV Søren Kragh-Jacob­sens film »Mifu­nes sid­ste sang«, hvor sto­re dele blev opta­get på Nord­lol­land. I nog­le af fil­mens sid­ste sce­ner ses en kor­n­cir­kelaf­teg­ning, som jeg i sin tid lave­de til fil­men sam­men med min tid­li­ge­re kol­le­ga Filip Ste­en­holdt fra Vester­borg.

Se artik­len Hvor­dan en kor­n­cir­kel kan opstå!

Afteg­nin­gen blev til ved hjælp af et træ­de­brædt med tov i hver ende af bræd­tet.

Vi har sene­re for Dan­marks Radio pro­du­ce­ret TV-avi­sens logo som et eks­pe­ri­ment samt et „e“ i en hav­re­mark til brug for en rek­la­me­film for Hav­re Fras, så den­ne måde at fabri­ke­re kor­naf­teg­nin­ger på er egent­lig ret nem og effek­tiv.

Afteg­nin­gen i mar­ken foto­gra­fe­ret fra syd. Den nær­me­ste „cir­kel“ bærer ikke præg af stør­re nøj­ag­tig­hed i frem­brin­gel­sen. Foto: Ole Hen­nings­en

 

Afteg­nin­gen i Svins­b­jerg er en af de abso­lut min­dre og ikke sær­ligt impo­ne­ren­de af de afteg­nin­ger, der er fun­det på Lol­land, og som jeg har regi­stre­ret inden­for de sene­ste 10–15 år.

Man fandt aldrig ud af, hvem der hav­de været på spil i hve­de­mar­ker­ne i Hole­bys udkant og uden­for Mari­bo.

Men alli­ge­vel vil­le det være inter­es­sant at fin­de ud af, hvem der nu har haft gang i cir­kel­pro­duk­tio­nen på Nord­lol­land?

Er det en spø­ge­fugl, der vil se, hvor lang tid der kan gå, inden den opda­ges, hvad sker der når den opda­ges, mon de hop­per på den, eller bli­ver den måske slet ikke opda­get? Tan­ker­ne kan være man­ge.

Eller er det en lokal kunst­ner, der er på spil og har lavet en form for hap­pe­ning, mon?

Kun­ne det være rek­la­mestunt for kul­tur­be­gi­ven­he­den „Lys over Lol­land“ eller det loka­le „Revent­low­mar­ked“, men Knud Erik Olsen har dog ikke for­bin­del­se til arran­ge­men­tet.

Jeg kun­ne natur­lig­vis ikke dy mig for at spør­ge.

Efter­lys­ning

Både går­de­je­ren og jeg er utro­ligt nys­ger­ri­ge, for at få at vide, hvor­dan den er lavet.

Jeg vil meget ger­ne have kon­takt med „pro­du­cen­ten“ eller folk, der ken­der til afteg­nin­gens til­bli­vel­se via Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion — SUFOI.

Lokal efter­lys­ning i dag­bla­det Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de har ikke givet resul­tat i skri­ven­de stund.

Skul­le man ønske det, kan man meget vel være ano­nym over­for offent­lig­he­den, men for­tæl og doku­men­ter ger­ne tek­nik­ken og moti­vet.