En skør, skør ver­den

I Søn­dags­a­vi­sen skrev Met­te Lis­by den 1. juni 2008 i sin under­hol­den­de, ugent­li­ge klum­me »I mine øjne« om kon­spira­tions­te­o­ri­er under over­skrif­ten „Intel­li­gent liv — men hvor?“.

Anled­nin­gen var Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­ums offent­lig­gø­rel­se af hidtil hem­me­lig­hold­te rap­por­ter om ufo­er. Som du kan læse mere om i UFO-Nyt nr. 3 og UFO-Mail nr. 100, var doku­men­ter­ne ikke spræng­fyld­te med mystik, hvil­ket straks affød­te kon­spira­tions­te­o­ri­er om, at for­svars­mi­ni­ste­ri­et bevidst til­ba­ge­hol­der oplys­nin­ger.

Met­te Lis­by skri­ver:

„Jeg er en stor fan af kon­spira­tions­te­o­ri­er. De er ikke kun para­noi­de anta­gel­ser om et system, der er ude på at nar­re os. Grund­læg­gen­de dæk­ker kon­spira­tions­te­o­ri­er over en dyb trang til at for­kla­re, hvor­for ting går galt. De opstår, for­di vi gan­ske enkelt næg­ter at accep­te­re, at ‘shit hap­pens’. … Popu­læ­re præ­si­den­ter bli­ver ikke bare skudt af til­fæl­di­ge tos­ser, ver­dens bed­ste san­ger bli­ver ikke plud­se­ligt revet bort, og ver­dens stør­ste sex­sym­bol tager ikke bare for man­ge sovepi­l­ler. Den slags fryg­te­lig­he­der sker ikke af sig selv. Der må være stør­re kræf­ter på spil. En for­kla­ring. Skal man være kynisk, er kon­spira­tions­te­o­ri­er ikke nød­ven­dig­vis tegn på intel­li­gent liv, men i det mind­ste tegn på fan­ta­si­fuldt liv og en fulstæn­dig uku­e­lig opti­mis­me.“

Den uku­e­li­ge opti­mis­me og det para­noi­de tan­ke­spind får frit spil på inter­net­tet og har, som det frem­går af artik­ler­ne i UFO-Nyt nr. 3, sjæl­dent fod­fæ­ste i vir­ke­lig­he­den. Det kan imid­ler­tid være svært at beva­re jord­for­bin­del­sen, for en gang imel­lem duk­ker der sager op, som giver kon­spira­tions­te­o­ri-fan­ta­ster­ne ny vind i sej­le­ne, for­di myn­dig­he­der­ne til­sy­ne­la­den­de indrøm­mer at have ført os bag lyset.

Histo­ri­en om Paul Ben­newitz er sådan en sag. Her blev far­ve­ri­ge even­tyr isce­ne­sat i åre­vis af fle­re ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ster. De vil­le dri­ve en stak­kels mand til van­vid og miskre­di­te­re men­ne­sker, som i deres fri­tid beskæf­ti­ge­de sig med at under­sø­ge ufo-beret­nin­ger, for at fjer­ne opmærk­som­he­den fra det, som det i vir­ke­lig­he­den hand­le­de om.

Som vi tid­li­ge­re har doku­men­te­ret i UFO-Nyt og i UFO-Mail, så er det ikke før­ste gang, at efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne i USA har gjort sig sto­re anstren­gel­ser for at få folk til at tro på vil­de ufo-histo­ri­er for at skju­le mili­tæ­re hem­me­lig­he­der. Intet tyder på, at de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der ved, hvad ufo­er­ne er — alt­så at de sid­der inde med „sand­he­den“ — men de har intet pro­blem med at (mis)bruge emnet til at opfyl­de egne behov, når situ­a­tio­nen kræ­ver det.

I Ben­newitz-sagen stod efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne både for slø­rin­gen og afslø­rin­gen. Så pro­ble­met er her, at vi aldrig får 100 pro­cent at vide, hvad der fak­tisk fore­gik — agen­ter har jo lige­som til opga­ve at hem­me­lig­hol­de ting og sager — og det er guf for kon­spira­tions­te­o­ri-dyr­ker­ne, der omkost­nings­frit kan lan­ce­re hvad som helst, igen og igen. Nog­le men­ne­sker har bare kon­spira­tions­te­o­ri­er som ver­dens­for­stå­el­se. Det kan vi ikke ændre afgø­ren­de ved her i UFO-Mail eller i UFO-Nyt, men vi kan frem­læg­ge de til­gæn­ge­li­ge facts, så læser­ne kan gui­de sig rundt i en skør, skør ver­den.

Ste­ven Gre­er og den sto­re mørklæg­ning

Ste­ven Gre­er er man­den bag det ame­ri­kan­ske »Disclo­su­re Pro­ject«. Han vil afslø­re sand­he­den bag det, han kal­der en mørklæg­ning af ufo-fæno­me­net. I 2001 blev der afholdt en kon­fe­ren­ce i Was­hin­g­ton, hvor Gre­er lod et stort antal per­so­ner for­tæl­le om deres erfa­rin­ger med ufo-obser­va­tio­ner for at væk­ke poli­ti­ker­nes og mili­tæ­rets inter­es­se og få dem til at gå til bunds i myste­ri­et. Hvad ske­te der med de ambi­tiø­se pla­ner, og hvil­ke effek­ter har pro­jek­tet haft, nu hvor det har eksi­ste­ret i syv år?

 

I 1997 for­tal­te aku­t­læ­gen Ste­ven Gre­er i avi­sen »Sha­re Inter­na­tio­nal«, at han vil­le gøre noget ved den under­tryk­kel­se, som mili­tæ­ret og højt­stå­en­de per­so­ner i det ame­ri­kan­ske poli­ti­ske system iføl­ge ham hav­de udført i man­ge år. Siden 1993 har han stå­et i spid­sen for »Disclo­su­re Pro­ject« (Pro­jekt Afslø­ring) i et for­søg på at over­be­vi­se offent­lig­he­den og poli­ti­ker­ne om, at ikke-jor­di­ske ikke blot er vir­ke­li­ge, men også har fre­de­li­ge hen­sig­ter.

En del af hans dags­or­den er at ska­be fre­de­li­ge og hold­ba­re rela­tio­ner til de ikke-jor­di­ske intel­li­gen­ser, så Gre­er opret­te­de for en sik­ker­hed skyld også »Pro­ject Star­light« for at udvik­le ide­er­ne. Star­light-pro­jek­tet skul­le fin­de de viden­ska­be­li­ge bevi­ser på de fly­ven­de tal­ler­ke­ners eksi­stens.

Ste­ven Gre­er under pres­se­kon­fe­ren­cen i Natio­nal Press Club i Was­hin­g­ton D.C. i maj 2001.
Foto: Declan McC­Cul­lagh

 

Ste­ven Gre­er blev født i 1955 og bor i Char­lot­tesvil­le i sta­ten Vir­gi­nia i det øst­li­ge USA med sin kone og fire døtre. I man­de­bla­det »Hust­ler« for­tal­te Gre­er for nog­le år siden om sin før­ste ufo-obser­va­tion:

„Det var i begyn­del­se af 1960’erne, da jeg var otte eller ni år. Nog­le nabodren­ge og jeg så et diskos­for­met, vin­du­es­løst objekt, som svæ­ve­de lyd­løst for siden at for­svin­de spor­løst. Mine for­æl­dre sag­de: ‚Det lyder da mor­somt’ og igno­re­re­de det, men jeg ved, hvad jeg hav­de set, og det ændre­de mit liv.“ [1]

Den­ne tid­li­ge hæn­del­se sat­te måske sine spor i den unge mand, så han for­søg­te at over­be­vi­se andre om de ikke-jor­di­skes eksi­stens?

I 1991 grund­lag­de Ste­ven Gre­er sin måske mest kend­te orga­ni­sa­tion Cen­ter for the Stu­dy of Extra­ter­re­stri­al Intel­li­gen­ce (CSETI), som defi­ni­tivt gik et skridt læn­ge­re end SETI-pro­jek­tet, som “kun” vil oply­se og frem­for alt lyt­te efter ikke-jor­di­ske radio­sig­na­ler. CSETI vil­le der­i­mod kom­mu­ni­ke­re med de ikke-jor­di­ske, da ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne på for­hånd vid­ste, at besø­gen­de fra kos­mos alle­re­de befandt sig på Jor­den. Gre­er bru­ger beteg­nel­sen Nær­kon­takt af fem­te grad (CE‑5), som dre­jer sig om at påbe­gyn­de gen­si­dig kom­mu­ni­ka­tion med de ikke-jor­di­ske.

Nye ener­gi­er

I juli 2007 star­te­de han end­nu et pro­jekt, Advan­ced Ener­gy Research Orga­niza­tion (AERO), som har til for­mål at udvik­le nye for­mer for ener­gi­er til erstat­ning af de mil­jø­far­li­ge og destruk­ti­ve ener­gikil­der som fx kul, olie og ker­ne­kraft.

For dem, der ger­ne vil være med til at kom­mu­ni­ke­re med de kos­mi­ske besø­gen­de, til­by­der Gre­er kur­ser, der lok­ker del­ta­ger­ne med at bli­ve „Ambas­sa­dø­rer i Uni­ver­set“. For 995 dol­lars kan de, der har lyst, få lov til at til­brin­ge en uge under stjer­ner­ne med Ste­ven Gre­er og for­sø­ge at få kon­takt med de ikke-jor­di­ske. Kur­ser­ne afhol­des i North Caro­li­na, Col­ora­do og Cali­for­ni­en, og to ud af tre kur­ser er iføl­ge CSE­TI’s hjem­mesi­de alle­re­de fuldt opta­get.

I den for­mu­lar, man skal udfyl­de for at del­ta­ge i kur­set, skal man ud over at erklæ­re, at man er psy­kisk rask, også for­tæl­le, om man vir­ke­lig er rede til kon­takt med ikke-jor­di­ske.

„Hvis det skul­le føre til en ople­vel­se om bord på et rum­skib og en mulig rej­se til en anden pla­net, er du så vil­lig og har mulig­he­den for at del­ta­ge?“, er også et spørgs­mål, som skal besva­res.

Man skal også oply­se, om man er klar til at for­be­re­de sine nære og kære på, at man kan bli­ve nødt til at være væk fra både fami­lie og job i læn­ge­re tid, hvis kon­tak­ten med de ikke-jor­di­ske viser sig at inde­bæ­re dis­se mulig­he­der.

Del­ta­gel­se i kur­ser­ne sker under for­ud­sæt­ning af, at man har sat sig godt ind i Gre­ers bøger, men para­doksalt nok skal man ikke for­ven­te, at de ikke-jor­di­ske kom­mer som bevis på deres eksi­stens.

Kri­ti­ker­ne hæv­der, at Gre­ers ufo­lo­gi­ske ini­ti­a­tiv sna­re­re er en slags new age-influ­e­ret kur­sus­virk­som­hed, hvor han star­ter nye pro­jek­ter i et for­søg på i det mind­ste at hol­de på sine mest tro­fa­ste sym­pa­ti­sø­rer. Hans kon­fe­ren­ce i 2001 lig­ne­de, iføl­ge hans mod­stan­de­re, sna­re­re et afsnit af “X‑files” end en seri­øs debat og gav nær­mest et ind­tryk af at være stu­di­er i, hvor­dan kon­spira­tions­te­o­ri­er fødes og udspre­des.

Iføl­ge Gre­er opda­ge­de man alle­re­de i 1940’erne og 1950’erne, hvor­dan de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev dre­vet frem af elek­tro­mag­ne­tis­me, men det blev hem­me­lig­holdt af højt­stå­en­de myn­dig­heds­per­so­ner helt op til i dag. De for­skel­li­ge kon­takt­per­so­ner som Geor­ge Adam­ski og Howard Men­ger påstod det sam­me for år til­ba­ge.

Gasan­greb mod ET

En af de mere absur­de påstan­de fra Gre­er stam­mer fra en hæn­del­se, som iføl­ge ham fandt sted i juni 1997. Gre­er påstod i en tele­fon­sam­ta­le med ufo­lo­gen Chri­stop­her O’Bri­en, at han under en 20–30 minut­ter lang men­tal kom­mu­ni­ka­tion med ikke-jor­di­ske fik at vide, at de var ble­vet udsat for et gasan­greb af ame­ri­kan­ske mili­tæ­re styr­ker ved Mount Blan­ca i Col­ora­do. Oplys­nin­ger­ne blev offent­lig­gjort på CSE­TI’s hjem­mesi­de den 23. febru­ar 1998, men fjer­net umid­del­bart efter. Kort tid efter påstan­den fore­tog Gre­er en dra­stisk kurs­æn­dring og fik hjælp fra ufo­lo­gen Ste­ve Moreno, som dog ikke vil­le til­la­de, at oplys­nin­ger­ne om gasan­gre­bet blev spredt yder­li­ge­re. I ste­det kon­sta­te­re­de Moreno, at Gre­ers beskri­vel­se af gasan­gre­bet var ble­vet „publi­ce­ret i en for­kert sam­men­hæng og alt for hur­tigt og under stor for­vir­ring“.

Apol­loa­stro­nau­ten Edgar Mit­chell støt­ter ikke læn­ge­re
Ste­ven Gre­er og hans Disclo­su­re Pro­ject.

I ufo­lo­gisk sam­men­hæng er Gre­er kendt for ikke at være så nøje­reg­nen­de med at kon­trol­le­re sine kil­der. Han er ble­vet mest berømt gen­nem tv-seri­er som „Sigh­tings“, hvor han sam­men med sine til­hæn­ge­re tager på udflug­ter til den ame­ri­kan­ske ørken for at få tele­pa­tisk kon­takt med ikke-jor­di­ske.

Apol­lo-astro­nau­ten og sjet­te mand på Månen Edgar Mit­chell erken­der, at han sam­ar­bej­de­de med Gre­er i nog­le år, men fik nok, da Gre­er begynd­te at over­for­tol­ke, hvad han og andre per­so­ner sag­de om ufo-fæno­me­net. Trods fle­re hen­ven­del­ser om, at Mit­chell ikke læn­ge­re vil­le sam­men­kæ­des med Gre­ers påstan­de, lig­ger infor­ma­tio­ner­ne sta­dig på Gre­ers hjem­mesi­der.

Den 9. maj 2001 trå­d­te en snes mili­tær­per­so­ner og andre embeds­mænd frem med oplys­nin­ger om ikke-jor­di­ske besøg på Jor­den. Nu vil­le Ste­ven Gre­er, som stod for mødet, sør­ge for, at alle hem­me­lig­he­der omkring ufo-obser­va­tio­ner­ne blev fjer­net. Gre­er hav­de slå­et på stor­trom­me og lejet sig ind i Natio­nal Press Club i Was­hin­g­ton og send­te til­li­ge­med pres­se­kon­fe­ren­cen via net­tet til omkring 250.000 net­bru­ge­re. En efter en for­tal­te de ind­bud­te den ene fan­ta­sti­ske histo­rie efter den anden. Blandt taler­ne var Geor­ge A. Filer III (en tid­li­ge­re major i det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben), hær­ser­gen­ten Clif­ford Sto­ne og advo­ka­ten Dani­el She­e­han.

„Hem­me­lig rege­ring“

De enga­ge­re­de i Disclo­su­re Pro­ject nærer stor mistil­lid til myn­dig­he­der­ne, hvil­ket She­e­han er et leven­de eksem­pel på. I 1977 blev han invi­te­ret til Library of Con­gress og fik fore­lagt nog­le ejen­dom­me­li­ge fotos af et ikke-jor­disk far­tøj, som blev under­søgt af det ame­ri­kan­ske mili­tær. Det lyk­ke­des ham af smug­le et foto, som siden før­te til et langt møde mel­lem She­e­han og Jet Pro­pulsion Labo­ra­torys eks­per­ter, ud. Hvad foto­et fore­stil­le­de, og hvad resul­ta­tet af mødet med JPL før­te til, står ikke klart.

Sidst i 1960’erne og i begyn­del­sen af 1970’erne blev She­e­han kendt som ven­stre­fløjsak­ti­vist, og han bak­ker Gre­ers krav om at afvik­le rum­vå­be­nin­du­stri­en op. Han slut­te­de sig i 1980’erne til en grup­pe kal­det Chri­stic Insti­tu­te, som frem­sat­te kon­tro­ver­si­el­le påstan­de som for eksem­pel, at CIA hav­de dan­net en „hem­me­lig rege­ring“ med drab og leje­mord på samvit­tig­he­den. Iføl­ge Chri­stic Insti­tu­te stod CIA også bag mor­det på John F. Ken­ne­dy.

Ste­ven Gre­er og hans til­hæn­ge­re synes ikke at bekym­re sig om, at man­ge men­ne­sker kan have svært ved at fore­stil­le sig, at der fin­des hold­ba­re viden­ska­be­li­ge belæg for, at ikke-jor­di­ske besø­gen­de er vir­ke­li­ge. Iføl­ge Disclo­su­re Pro­ject er der mas­ser af bevi­ser på, at „de“ eksi­ste­rer. Men hvor­for bli­ver det holdt hem­me­ligt og af hvem?

Sva­ret er, iføl­ge Gre­er, at der fin­des et mili­tæ­rin­du­stri­elt kom­pleks, som til­ba­ge­hol­der sand­he­den om ufo­er­ne. Et antal såkald­te Bla­ck Pro­jects og Ultra Bla­ck Pro­jects arbej­der inden for de hem­me­li­ge stats­li­ge bud­get­ter med udvik­lin­gen af nye rum­vå­ben. Det er dog ikke Kina og Rusland, som er målet for dis­se høj­tek­no­lo­gi­ske våben­sy­stem­mer, men iføl­ge Gre­ers bæren­de teo­ri­er ind­går de som skjold mod trus­ler fra ikke-jor­di­ske. Kun meget få per­so­ner ken­der til det, og den­ne mørklæg­ning er noget, som alle på høje­ste rege­rings­ni­veau ken­der til. Udvalg­te per­so­ner i fx Det hvi­de Hus og CIA er invol­ve­re­de, og Gre­er mener, at omkring 200–300 per­so­ner i admi­ni­stra­tio­nen har kend­skab til dis­se hem­me­lig­he­der.

„Spørgs­må­let er mere kom­plekst, da det dre­jer sig om meget stær­ke per­son­li­ge inter­es­ser, som man des­pe­rat for­sø­ger at hol­de hem­me­li­ge, så læn­ge de på grund af øko­no­mi­ske, soci­a­le, tek­no­lo­gi­ske, geopo­li­ti­ske og andre grun­de kræ­ver en sådan mørklæg­ning“, hæv­der Gre­er. [2]

Det lyk­ke­des i hvert fald for Gre­er at over­be­vi­se en til­hæn­ger om at enga­ge­re sig noget ud over det sæd­van­li­ge. Lara John­sto­ne fra Ber­ke­ley i Cali­for­ni­en blev så beta­get af Gre­ers udlæg­ning af Disclo­su­re Pro­ject, at hun sul­te­strej­ke­de for at få præ­si­dent Bush til at afslø­re de hem­me­li­ge infor­ma­tio­ner om rege­rin­gens påstå­e­de kend­skab til ikke-jor­di­ske civi­li­sa­tio­ner og deres rum­ski­be. Efter 44 dage på vand, frugt og diver­se jui­cer opgav John­sto­ne sin sul­te­strej­ke uden at få opfyldt sine krav.

Man­ge løf­ter, men ingen „fri ener­gi“

I åre­vis har løf­tet om „fri ener­gi“ været et af Ste­ven Gre­ers vare­mær­ker. Ener­gi­en skul­le som en evig­heds­ma­ski­ne tages ud af rum­mets vaku­um for at der­ef­ter at dri­ve et appa­rat, som for­vand­le­de den til elek­tri­ci­tet.

I et radio­in­ter­view i febru­ar 2003 påstod Gre­er, at han hav­de set et sådant appa­rat med egne øjne og kald­te det „den vig­tig­ste opda­gel­se i histo­ri­en“. Over for UFO-Sve­ri­ges Anders Per­s­son love­de Gre­ers repræ­sen­tant i Sve­ri­ge, Kim For­sell, omkring en måned sene­re, at alt vil­le bli­ve afslø­ret for offent­lig­he­den seks måne­der sene­re.

Men den 15. april kom en ny med­del­el­se fra Ste­ven Gre­er. Den mysti­ske opfin­der hav­de indstil­let al vide­re udvik­ling af sit appa­rat. I sam­me pres­se­med­del­el­se opfor­dre­de Gre­er i ste­det folk til selv at kom­me med for­slag til appa­ra­ter, som kun­ne udvin­de fri ener­gi og anti-tyng­de­kraft.

Søger man i dag på „fri ener­gi“ på net­tet, opda­ger man blot, at Gre­ers løf­te fort­sat ser ud til at hæn­ge i luf­ten — om ikke i vaku­u­met selv.

Clas Sva­hn

Pro­jekt afslø­ring

Det sene­ste i ræk­ken af Ste­ven Gre­ers pro­jek­ter er AERO, hvor målet er at udvin­de ener­gi fra det, som befin­der sig rundt om os. Gre­er med­vir­ker også på en dvd, som udkom i 2007 under nav­net »Fastwal­kers«, hvor de sam­me histo­ri­er som tid­li­ge­re tages op igen.

En svensk afde­ling af Disclo­su­re Pro­ject blev opret­tet kort efter pres­se­kon­fe­ren­cen i 2001, hvil­ket er omtalt i UFO-Aktu­el­lt nr. 2/2003. »Pro­jekt Avslöjan­de« ledes af Kim For­sell i Göte­borg. Man har også opret­tet en hjem­mesi­de, som dog ikke er ble­vet opda­te­ret siden 2005, og det ser ud til, at pro­jek­tet er gået i dva­le. Jeg har selv kon­tak­tet Disclo­su­re Pro­ject utal­li­ge gan­ge med spe­ci­fik­ke spørgs­mål omkring, hvad Ste­ven Gre­er selv mener om ufo-fæno­me­net, og hvor­dan pro­jek­tet skri­der frem. Som svar er jeg blot ble­vet hen­vist til at læse mere på hjem­mesi­den.

Den, som ven­ter på seri­ø­se for­søg på at føre ufo-fæno­me­net ind i en poli­tisk sam­men­hæng, kan i det mind­ste bru­ge Gre­ers meto­der som et adva­ren­de eksem­pel. Det ser med andre ord ud til, at det bli­ver meget svært at tage spørgs­må­let op på det­te niveau i USA. Efter over syv års virk­som­hed har Disclo­su­re Pro­ject kun skabt nye pro­jek­ter, men opnår de nogen­sin­de kon­kre­te resul­ta­ter?

Refe­ren­cer:

1. »UFO:s What the Gover­n­ment Real­ly Knows«, Hust­ler, Novem­ber 2005.
2. »Uncove­ring the big UFO cover-up«, Sha­re Inter­na­tio­nal, Vol. 16, nr. 9, novem­ber 1997, side 12; »Give Me Disclo­su­re, or Give Me Death!«, Skep­ti­cal Inqui­rer, Marts/April 2002, side 26–28; mail fra Chri­stop­her O’Bri­en 23/2 1998.
www.spartacus.schoolnet.co.uk/JFKsheehan.htm; updates@disclosureproject.org
www.avslojande.org/om.htm
www.disclosureproject.org
www.uprootmedia.org/index‑2.html
http://aero2012.com/en/index.html
www.cseti.org

Kil­de:
UFO-Aktu­el­lt, nr. 1/2008. www.ufo.se

Over­sæt­tel­se:
-for & kmh

SUFOI’s mening om Disclo­su­re Pro­ject

Via hjem­mesi­den www.ufo.dk bli­ver SUFOI ofte spurgt, hvad vi mener om »The Disclo­su­re Pro­ject«, og om vi ikke bare for­sø­ger at skju­le sand­he­den, når vi ikke gør et stort num­mer ud af pro­jek­tet. For­kla­rin­gen er den enk­le, at Disclo­su­re Pro­ject ikke kan frem­vi­se nogen resul­ta­ter, men end­nu vig­ti­ge­re er det fak­tisk, at vi anser man­den bag pro­jek­tet, Ste­ven Gre­er, for at være utro­vær­dig, hvil­ket også frem­går tyde­ligt af oven­stå­en­de arti­kel skre­vet af Andreas Ohls­son fra UFO-Sve­ri­ge.

På Disclo­su­re Pro­jects pres­se­kon­fe­ren­ce den 9. maj 2001 i Natio­nal Press Club i Was­hin­g­ton for­tal­te omkring 20 ufovid­ner om deres ople­vel­ser. En af Gre­ers kron­vid­ner, Clif­ford Sto­ne, for­tal­te, at Jor­den i øje­blik­ket besø­ges af 57 for­skel­li­ge racer af ufo­nau­ter.

Selv i USA, hvor kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne ellers lever godt, er man ikke impo­ne­ret. En ame­ri­kansk ufo­log udtal­te lige efter Gre­ers pres­se­kon­fe­ren­ce: „Det er tyde­ligt, at Gre­er og hans grup­pe ikke har under­søgt de påstan­de, som frem­læg­ges. Og når det afslø­res, kom­mer vi alle til at se ud, som om vi ikke er i stand til at skel­ne mel­lem sandt og falsk, og at vi alle tror på dis­se sager“.

Kim Møl­ler Han­sen, for­mand for SUFOI


Uvi­den­ska­be­ligt vrøvl

„Flying Sau­cers and Sci­en­ce giver et omfat­ten­de ind­blik i de viden­ska­be­li­ge fak­ta om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner … bogen præ­sen­te­rer også fængs­len­de data om en lang ræk­ke stor­sti­le­de viden­ska­be­li­ge UFO-stu­di­er, som stort set ingen andre har dis­ku­te­ret i detal­jer…“

 

Sådan lyder en del af den lok­ken­de bag­si­de­tekst på den sene­ste udgi­vel­se fra Stan­ton T. Fri­ed­man. Ken­der man Fri­ed­mans tid­li­ge­re merit­ter, ved man også, at net­op sådan en tekst bør — når den brin­ges i sam­men­hæng med ham — tæn­de alle advar­sels­lam­per. Og når man har læst bogen, bekræf­tes man: Fri­ed­man frem­læg­ger ingen viden­ska­be­li­ge bevi­ser — kun de sæd­van­li­ge påstan­de, vre­des­ud­brud ret­tet mod mod­stan­de­re og afslap­pe­de for­hold til fak­ta. Og med hen­syn til den detal­je­re­de dis­kus­sion af viden­ska­be­li­ge ufo-stu­di­er, skuf­fes man også: Fri­ed­man giver nog­le sja­ske­de og enø­je­de refe­ra­ter af resul­ta­ter­ne af bl.a. Pro­ject Blue Book og Con­don-rap­por­ten. Det er gjort mere seri­øst, viden­de og omfat­ten­de af man­ge andre for­fat­te­re.

Stan­ton T. Fri­ed­man har tid­li­ge­re
skre­vet bøger­ne »Top Secret/Majic:
Ope­ra­tion Majestic-12 and the Uni­ted
Sta­tes Gover­n­ment’s UFO Cover-up«
og »Crash at Cor­o­na: The U.S. Mili­tary
Retri­e­val and Cover-Up of a UFO«.
Fri­ed­man har hjem­mesi­den
www.stantonfriedman.com/.

Fri­ed­man har været aktiv inden for ufo­lo­gi­en siden 1960’erne, skre­vet adskil­li­ge bøger, været med­for­fat­ter på end­nu fle­re, holdt mere end 700 ufo-fored­rag i USA, er fast taler ved alver­dens ufo-kon­gres­ser, del­ta­get i man­ge ame­ri­kan­ske tal­ks­hows, popu­lær­vi­den­ska­be­li­ge tv-udsen­del­ser og radiopro­gram­mer m.m. Desvær­re har han ikke udvik­let sig igen­nem alle åre­ne, men tur­ne­rer sta­dig rundt med sit gam­le fored­rag »Flying Sau­cers ARE real«. De fle­ste af os bli­ver med tiden klo­ge­re eller dum­me­re — under alle omstæn­dig­he­der udvik­ler vi os i en eller anden ret­ning. Sådan er det ikke med Fri­ed­man. Han er den sam­me som altid, så på den led skuf­fer hans nye bog ikke. Han ejer sand­he­den om ufo­er­ne (og fore­træk­ker beteg­nel­sen fly­ven­de tal­ler­ke­ner), og er man uenig med ham, er man betalt af den ame­ri­kan­ske rege­rings mør­ke­mænd eller bare dum.

»Flying Sau­cers and Sci­en­ce« er trods sine 317 sider hur­tig at læse. Det meste ken­der man nem­lig i for­vej­en fra Fri­ed­mans tid­li­ge­re bøger, artik­ler i MUFON UFO Jour­nal etc. Fak­tisk vir­ker bogen blot som et udvi­det manuskript til de fored­rag og tv-udsen­del­ser, som Fri­ed­man er så kendt for. Han maler med den meget bre­de pen­sel og for­tæl­ler, at bevis­ma­te­ri­a­let for ikke-jor­di­ske besøg er over­væl­den­de, men går aldrig i detal­jer eller frem­læg­ger selv det mind­ste lil­le­bit­te bevis. Sådan­ne bana­le småt­te­ri­er er han lige­som hævet over.

Fri­ed­man bru­ger sin titel som atom­fy­si­ker til at frem­stå som den alvi­den­de, bedste­far­lig­nen­de viden­skabs­mand, der øser ud af sin sto­re viden til de undren­de eller tviv­len­de til­hø­re­re. Bare en skam, at han age­rer så uvi­den­ska­be­ligt.

Fri­ed­man begår også den fata­le fejl — som i øvrigt ser ud til at ken­de­teg­ne rig­tig man­ge tone­an­gi­ven­de ame­ri­kan­ske ufo­lo­ger — at han opfat­ter obser­va­tions­be­ret­nin­ger som 100 % objek­ti­ve gen­gi­vel­ser af vir­ke­lig­he­den. Det er selv­føl­ge­lig sym­pa­tisk at tro på obser­va­tø­rer­ne. Det skal man som udgangs­punkt også gøre, men sam­ti­dig er det en kends­ger­ning, at vi alle gen­gi­ver vir­ke­lig­he­den, som vi tror, den ser ud, for­di vi er afhæn­gi­ge af vores san­ser, erfa­rin­ger, kul­tu­rel­le bag­grund, viden og man­ge andre fak­to­rer. Men viden om per­cep­tions­psy­ko­lo­gi, socio­lo­gi og lig­nen­de fag stod åben­bart ikke på ske­ma­et, da Fri­ed­man stu­de­re­de på Rut­gers Uni­ver­si­ty i New Jer­sey og Uni­ver­si­ty of Chi­ca­go.

Når en per­son for­tæl­ler, at han på nat­te­him­len har set et kraf­tigt lys, som lig­ne­de et aflangt rum­skib med vin­du­er, ja, så siger Fri­ed­man, at observø­ren natur­lig­vis har set et rum­skib med oply­ste vin­du­er. At der kun­ne være tale om en ople­vel­se knyt­tet til fx et raket­trin, der bræn­der op i atmos­fæ­ren, inter­es­se­rer slet ikke Fri­ed­man, for der er jo man­ge lig­nen­de obser­va­tio­ner Jor­den rundt. Ale­ne det bevi­ser for Fri­ed­man, at der er tale om noget ufor­klar­ligt (= frem­me­de besøg fra rum­met).

Når Bet­ty Hill for­tæl­ler, at hun under sin bort­fø­rel­se i et rum­skib i 1961 så et stjer­ne­kort med Zeta 1 eller Zeta 2 Reti­culi, jamen, så er det natur­lig­vis et bevis på, at Jor­den i dag får besøg af frem­me­de fra en pla­net nær dis­se stjer­ner.

Stan­ton T. Fri­ed­man: »Flying
Sau­cers and Sci­en­ce — A Sci­en­tist
Inve­sti­ga­tes the Myste­ri­es of UFOs:
Inter­stel­lar Tra­vel, Cras­hes, and
Gover­n­ment Cover-Ups«, 317 sider,
illu­stre­ret, New Page Books 2008.
US$ 16,99. Kan bestil­les på www.amazon.com.

Bag­si­de­teksten afslut­tes med orde­ne: „Når du har læst Flying Sau­cers and Sci­en­ce, vil dit syn på ufo­er­ne have for­an­dret sig for altid.“ Igen falsk vare­be­teg­nel­se. Efter at have læst bogen har jeg sam­me syn på ufo-fæno­me­net, og jeg er (end­nu engang) ble­vet bekræf­tet i, at nogen men­ne­sker stil­ler sig til­freds med luf­ti­ge „bevi­ser“ på, at vi får besøg fra rum­met. Mon sam­me „bevis­fø­rel­se“ kun­ne over­be­vi­se dem om, at Jor­den er flad, og ryg­ning er sundt?

38 bil­le­der for­tæl­ler mere …

I 1987–88 var Gulf Bre­eze i Flo­ri­da cen­trum for et sandt ufo-hyste­ri. Tv-hold, avisjour­na­li­ster og tal­ler­ken­tro­en­de val­far­te­de til byen for med egne øjne at se de rum­ski­be, det var lyk­ke­des Ed Wal­ters at tage 38 far­vepo­la­roid-bil­le­der af. Ed Wal­ters’ anstren­gel­ser resul­te­re­de også i en mur­stenstyk bog med tit­len »The Gulf Bre­eze Sigh­tings — The Most Asto­un­ding Mul­tip­le Sigh­tings of UFOs in U.S. History« (Wil­li­am Mor­row and Com­pa­ny, Inc., New York 1990).

 

Craig R. Myers: »War of the Words —
The True but Stran­ge Story of the
Gulf Bre­eze UFO«, Xli­bris Cor­pora­tion
2006, 191 sider, illu­stre­ret i s/h. Kan
bestil­les til meget for­skel­li­ge pri­ser på
www.amazon.com.

Den kend­te ufo­log og foto­eks­pert, Bru­ce S. Mac­ca­bee, sag­de god for bil­le­der­ne. Men man­ge andre var skep­ti­ske. En af de mest skep­ti­ske var jour­na­li­sten Craig R. Myers på loka­la­vi­sen »Pensa­co­la (Fla.) News Jour­nal«, som er den kon­kur­re­ren­de avis til »Gulf Bre­eze Sen­ti­nel«, der i den grad prom­ove­re­de Ed Wal­ters bil­le­der og holdt gry­den i kog.

 

 

Craig R. Myers for­tæl­ler i »War of the Words — The True but Stran­ge Story of the Gulf Bre­eze UFO« histo­ri­en om, hvor­dan Ed Wal­ters’ bil­le­der blev berømt, hvor­dan andre har taget lige så gode bil­le­der af en ufo-model med et pola­roid­ka­me­ra, hvor­dan bil­le­der­ne er ble­vet lavet, og hvad der ske­te, da man fandt en model — nøj­ag­tig magen til Wal­ters’ rum­skib — på lof­tet i det hus, som til­hør­te Wal­ters og frue, den­gang bil­le­der­ne blev berøm­te.

Ed Wal­ters har aldrig indrøm­met svin­delnum­me­ret, og en søg­ning på net­tet viser, at man­ge rum­skib­stro­en­de i USA sta­dig bru­ger hans bil­le­der som „bevis“ for besøg fra rum­met.

Tag på ander­le­des udflug­ter i Dan­mark

Da jeg ikke orke­de at bevæ­ge mig ret meget i solen under den for­gang­ne som­mer­fe­rie, blev det ikke til bil­tu­re, men læs­ning af bl.a. Søren Olsens »Udflugt til for­ti­den — Gui­de til 80 gåde­ful­de for­tids­min­der i Dan­mark«. Det var både under­hol­den­de og inspi­re­ren­de, så når det igen bli­ver udflugts­vejr, er der mas­ser af fri­sten­de — og min­dre kend­te sevær­dig­he­der — at udfor­ske i hele lan­det.

»Udflugt til for­ti­den« er velskre­vet, har man­ge glim­ren­de fotos, er smukt lay­ou­tet i et han­dy for­mat, og hver loka­li­tet er for­sy­net med en detal­je­ret rute­be­skri­vel­se, gps-koor­di­na­ter og ide­er til sup­ple­ren­de læs­ning, hvor den­ne fin­des. For man­ge af udflugts­må­le­ne er fak­tisk ukend­te selv for de loka­le, men de rum­mer alle sam­men fasci­ne­ren­de histo­ri­er om vores nære eller fjer­ne for­fædre.

Der er natur­lig­vis de oplag­te udflugts­mål som fx Trel­le­borg, de histo­ri­ske min­des­mær­ker i Jel­ling , klu­de­e­gen ved Præ­stø, Øster­lars Rund­kir­ke og Run­detårn, men langt de fle­ste udflugts­mål og sevær­dig­he­der fin­des ikke i nogen anden gui­de.

Søren Olsen: »Udflugt til for­ti­den —
Gui­de til 80 gåde­ful­de for­tids­min­der
i Dan­mark«, For­la­get Ding­bat 2008.
203 sider, kr. 169,-. ISBN: 978–87-91418–11‑2.
Udkom 16. maj 2008.

Et af de mest bizar­re udflugts­mål er de hjer­ne­lø­ses kir­ke­gård, som lig­ger i Anne­berg­par­ken ved Nykø­bing Sjæl­land. Ved et smukt, hvid­kal­ket kapel er der fle­re hund­re­de ens grav­sten over en del af de patien­ter, som døde på det psy­ki­a­tri­ske hospi­tal ved Nykø­bing Sjæl­land. I peri­o­den 1945–1982 fjer­ne­de man — uden de pårø­ren­des viden­de — hjer­nen på knap 2.000 døde patien­ter og send­te dem til Psy­ki­a­trisk Hospi­tal i Ris­skov, hvor de skul­le bru­ges i forsk­nin­gens tje­ne­ste. Kapel­let består af to rum: Et ope­ra­tions­rum, hvor kirur­ger fjer­ne­de den døde patients hjer­ne og erstat­te­de den med avis­pa­pir. Og et rum til den kir­ke­li­ge cere­mo­ni, hvor de pårø­ren­de kun­ne tage afsked, og begra­vel­sen kun­ne begyn­de, uden at nogen ane­de, at de afdø­de hav­de dagens nyhe­der i hove­d­et. Hjer­ner­ne befin­der sig sta­dig i pla­sti­cs­pan­de i kæl­de­ren under Psy­ki­a­trisk Hospi­tal i en sam­ling på 10.000 hjer­ner!

For­fat­te­ren Søren Olsen har skre­vet udtal­li­ge gui­debø­ger og rej­sear­tik­ler — og den lil­le under­hol­den­de bog »Avis­æn­der — og andre dyr«. Se <? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑013.inc” ?>.

 

Andre bøger om sam­me emne:

Kri­sti­an Kri­sti­an­sen: Det ukend­te Dan­mark — 43 mær­ke­li­ge og mysti­ske ste­der vest for Sto­re­bælt, Sphinx For­lag 1984, 159 sider, illu­stre­ret.

Kri­sti­an Kri­sti­an­sen: Det ukend­te Dan­mark — 57 mær­ke­li­ge og mysti­ske ste­der øst for Sto­re­bælt, Sphinx For­lag 1984, 160 sider, illu­stre­ret.

Lars Tho­mas: Det mysti­ske Dan­mark — en rej­se­gu­i­de til spø­gel­ser, uhy­rer og andre mærk­vær­dig­he­der, 1. sam­ling, Asche­houg 2005, 219 sider, illu­stre­ret.

Lars Tho­mas: Det mysti­ske Dan­mark — en rej­se­gu­i­de til spø­gel­ser, uhy­rer og andre mærk­vær­dig­he­der, 2. sam­ling, Asche­houg 2007, 229 sider, illu­stre­ret.

Nyt val­fart­s­sted på vej

Den 24. april 1964 klok­ken 17.45 så poli­ti­be­tjent Lon­nie Zamora et ægfor­met far­tøj uden for byen Socor­ro i sta­ten New Mexi­co. Ved siden af far­tø­jet stod to små væs­ner i hvi­de drag­ter! En nærob­ser­va­tion af 3. grad, som det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben efter grun­di­ge under­sø­gel­ser ikke kun­ne for­kla­re. Obser­va­tio­nen dis­ku­te­res fort­sat — sene­st i en arti­kel­se­rie i UFO-Nyt nr. 3, 2003. Nu vil Socor­ros ind­byg­ge­re gøre det for­mode­de lan­dings­sted til en sevær­dig­hed.

 

Jor­den, hvor den for­mode­de ufo-lan­ding fandt sted i 1964, ejes i øje­blik­ket af Richards­on Trust Fund. Kat­he­ri­ne Richards­on, ejer af the Water and Ice Sto­re, har udtalt, at fami­li­en ger­ne i sam­ar­bej­de med byen omdan­ner ste­det til en turi­stat­trak­tion.

Lan­dings­ste­det kan nås via en lidt uvej­som grus­vej, tid­li­ge­re kendt som „H“ Stre­et, lige nord for Socor­ro Bap­tist Temp­le. I kløf­ten mar­ke­rer fire sten­cirk­ler de fire aftryk, som objek­tet efter­lod i jor­den.

Socor­ros poli­ti­chef Lawren­ce Romero har sat et lyse­rødt flag ved en af sten­cirk­ler­ne for at mar­ke­re ste­det. Romero, byens turist­chef Debo­rah Dean, byrå­ds­med­lem Gor­dy Hicks og Richards­on mød­tes for nylig for at drøf­te pla­ner­ne for, hvor­dan ste­det kun­ne gøres til en turi­stat­trak­tion. Dean for­tal­te, at hen­des kon­tor får 2–3 hen­ven­del­ser hver måned fra folk, som leder efter ste­det.

Tim Sawy­er, pastor ved Socor­ro Bap­tist Temp­le, for­tæl­ler, at 5–6 men­ne­sker om måne­den stop­per ved kir­ken for at spør­ge efter lan­dings­ste­det. Sawy­er ser også jævn­ligt folk, som går søgen­de omkring på bak­ke­top­pen, hvor­ef­ter han går derop og for­tæl­ler dem, hvad han ved om lan­din­gen.

Socor­ro har pla­ner om at pla­ce­re en min­de­pla­de på lan­dings­ste­det og bæn­ke, enten ved lan­dings­ste­det eller på et højt­lig­gen­de sted, så man kan kig­ge ned i kløf­ten.

Prøv at se, hvad Roswell har fået ud af deres ufo-lan­ding, og vores er meget bed­re doku­men­te­ret“, siger Romero.

Poli­ti­be­tjent Lon­nie Zamora (tv.) og fly­ve­våb­nets efter­for­ske­re på det for­mode­de ufo-lan­dings­sted.
Kil­de: http://www.dchieftain.com/news/81987–07-30–08.html
Besøg Socor­ro på http://www.socorronm.gov/

Astro­naut ken­der sand­he­den om rumvæ­se­ner?

Kaf­fen var næsten ved at gå i den gale hals, da det loka­le dag­blad den 25. juli 2008 i en pæn over­skrift med­del­te, at en ame­ri­kansk Apol­lo-astro­naut ken­der sand­he­den om rumvæ­se­ner.

Ikke at det var den sto­re nyhed, men pres­sens inter­es­se for sagen var usæd­van­lig.

Ritzau-tele­gram­met for­tal­te:

Lon­don. Rumvæ­se­ner har adskil­li­ge gan­ge kon­tak­tet Jor­den, men rege­rin­ger har holdt det hem­me­ligt de sid­ste 60 år, sag­de den tid­li­ge­re Apol­lo-14 astro­naut Edgar Mit­chell, der var den sjet­te mand til at gå på Månen, iføl­ge avi­sen Daily Mail.

Mit­chell, der har en dok­tor­grad i aero­nau­tik fra Mas­sa­chu­setts Insti­tut for Tek­no­lo­gi, sag­de i et inter­view med radio­sta­tio­nen Ker­rang, at han var bevidst om fle­re ufo-besøg under sin tid hos den ame­ri­kan­ske rumad­mi­ni­stra­tion Nasa, men de var alle ble­vet holdt hem­me­ligt.

Iføl­ge den 77-åri­ge pen­sio­ne­re­de astro­naut pas­ser rumvæs­ner­ne på vores klas­si­ske fore­stil­ling om en lil­le skab­ning med sto­re øjne.

- Det er ble­vet holdt hem­me­ligt af vores rege­rin­ger i de sid­ste 60 år. Men lang­somt siver oplys­nin­ger­ne ud, sag­de han iflg. Daily Mail.

Embeds­mænd fra Nasa har afvist påstan­den.“

Mit­chell-inter­view i ufo-nyt

Der gik da hel­ler ikke lang tid, før SUFOI modt­og de før­ste mails med yder­li­ge­re oplys­nin­ger om Mit­chells udta­lel­ser. Andre spurg­te, hvor­for vi på vor hjem­mesi­de ikke hav­de en så epo­ke­gø­ren­de nyhed på for­si­den.

Til det­te måt­te vi så stil­fær­digt gøre opmærk­som på, at Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion med hjem­mesi­den www.ufo.dk ikke fun­ge­rer som et deci­de­ret nyheds­bu­reau, og siden vi fik fore­spørgs­ler­ne, var afsen­der­ne jo åben­bart rige­ligt opda­te­ret i for­vej­en via adskil­li­ge andre døgn­be­man­de­de kom­merci­el­le kana­ler.

Men natur­lig­vis kend­te vi da en del til Mit­chells indstil­ling til ufo-fæno­me­ner, og det gjor­de SUFOIs med­lem­mer også.

I vort tids­skrift ufo-nyt brag­te vi alle­re­de i 2006 et stør­re inter­view med den tid­li­ge­re Apol­lo-astro­naut Ed Mit­chell, hvor han gjor­de rede for en del af sine syns­punk­ter omkring ufo-fæno­me­ner, Roswell-nedstyrt­nin­gen, MJ-12, ESP-for­søg m.v.

For ufo-nyts læse­re var det alt­så ikke den sto­re nyhed. Nyhe­den bestod måske mere i, hvor stort de sam­me menin­ger blev slå­et op i pres­sen her 2 år efter. Ingen tvivl om, at års­ti­den bestemt har været med­vir­ken­de.

Det var en af vore gode ufo-kol­le­ger, jour­na­list Clas Sva­hn, der stod for det­te inter­view. Han er for­mand for orga­ni­sa­tio­nen UFO-Sve­ri­ge og tal­te i 2005 under et møde i Schweiz fle­re timer på tomands­hånd med Ed Mit­chell. Clas Sva­hn er sam­ti­dig vor garant for en seri­øs gen­gi­vel­se af Mit­chells opfat­tel­se af tin­ge­ne, der kom til udtryk i det nævn­te inter­view.

Alle­re­de 10 år tid­li­ge­re, den 19. april 1996, kun­ne man i det ame­ri­kan­ske NBC Date­li­ne TV-show høre Ed Mit­chell sige, at det var hans opfat­tel­se, at den ame­ri­kan­ske rege­ring hem­me­lig­holdt kon­tak­ten med besø­gen­de fra det ydre rum.

Astro­nau­ten Edgar Dean Mit­chell

Han blev født den 17. sep­tem­ber 1930 i Her­e­ford i Texas og vok­se­de op i Roswell, New Mexi­co.
Selv om han ikke har noget første­hånd­skend­skab til den efter­hån­den berøm­te nedstyrt­nings­hi­sto­rie i Roswell, kend­te han til de per­so­ner, der var invol­ve­ret i til­dra­gel­sen, har han for­talt.

Den 5. febru­ar 1971 blev Ed Mit­chell det sjet­te men­ne­ske, der sat­te sine fød­der på Månen, og ople­vel­ser­ne under rum­fær­den kom til at for­an­dre hans liv. Om bord på Apol­lo-14 gen­nem­før­te han tele­pa­ti­ske eks­pe­ri­men­ter, og efter lan­din­gen på Jor­den bestem­te han sig for at udfor­ske men­ne­skets ukend­te evner.

Astro­nau­ten Ed Mit­chell til­hø­rer med sine godt og
vel 216 timer i rum­met, her­af 33 på sel­ve Måne-
over­fla­den, en lil­le ska­re af ame­ri­kan­ske hel­te fra
den anden gene­ra­tion af rum­fa­re­re.
Foto: NASA
 

Vi er ble­vet besøgt — det er hem­me­lig­holdt

Ed Michells nye­ste udta­lel­ser, der har vakt så stort postyr stam­mer fra et radio­in­ter­view med den austral­ske radio­sta­tion Ker­rang Radio den 23 juli 2008.

En i for­vej­en let­te­re eksal­te­ret radiovært kom­mer end­nu høje­re op i gear, da Mit­chell under­vejs i sam­ta­len bekræf­ter sin inter­es­se for ufo­er og liv i rum­met. Det er reel­le fæno­me­ner, siger han, og uddy­ber, at der er liv i uni­ver­set, og at vi har mod­ta­get besøg fra det ydre rum, noget der i åre­vis er ble­vet hem­me­lig­holdt af rege­rin­gen.

Mit­chell til­fø­jer bl.a., at han har talt med folk i mili­tæ­re kred­se, og de ved, at vi har været besøgt ude­fra og har talt om det bag luk­ke­de døre.

Han siger des­u­den, at han har været invol­ve­ret i vis­se forsk­nings-udvalg og ken­der folk, der har kend­skab til „den vir­ke­li­ge histo­rie“.

Det­te gæl­der også Roswell-histo­ri­en fra 1947.

Mit­chell afvi­ser, at han selv har set ufo­er i rum­met, men hæv­der, at andre per­so­ner invol­ve­ret i rum­pro­gram­met også ken­der „sand­he­den“.

Hør Mit­chell live

Det lan­ge radio­in­ter­view kan høres på lin­ket for­ne­den på Ker­rang Radios hjem­mesi­de:
http://www.kerrangradio.co.uk/Article.asp?id=804160&spid

På sam­me site kan man sam­ti­dig fin­de links til nog­le af de vig­tig­ste af de ver­den­s­oms­pæn­den­de medi­er, der bragt det nu efter­hån­den kend­te astro­naut-inter­view.

Sam­me sted kan man live høre reak­tio­nen fra en NASA-tals­mand, da han bli­ver rin­get op af pro­du­cer Alex fra Ker­rang Radio. Tals­man­den beder i sin kat­tepi­ne til sidst om at få til­sendt oplys­nin­ger­ne pr. mail, så han evt. kan fin­de en, der vil eller kan kom­men­te­re det usæd­van­li­ge inter­view.

Næste dag mod­ta­get Ker­rang Radio så et næsten for­ven­tet svar fra NASA:

Ed Mit­chell foto­gra­fe­ret af Clas Sva­hn.

„Kære Alex,

NASA spo­rer ikke UFO’er.

NASA er ikke invol­ve­ret i nogen form for hem­me­lig­hol­del­se af viden om ujor­disk liv på den­ne pla­net eller andre ste­der i uni­ver­set.

D.r Mit­chell er en stor ame­ri­ka­ner, men vi deler ikke hans mening om det­te emne.
Tak for mulig­he­den for at kom­men­te­re det­te.“

Ed Mit­chells udta­lel­ser er ble­vet mod­ta­get med jubel af ufo-entu­si­a­ster ver­den over og kom­men­te­ret i et væld i nyheds­grup­per, på blogs osv.

Efter­føl­gen­de er Ed Mit­chell inter­viewet af andre, som har bedt ham uddy­be og klar­gø­re nog­le af sine syns­punk­ter. En af inter­viewer­ne er Lisa Bon­ni­ce, vært ved Blog­Tal­kRa­dio’s Sha­pe­S­hif­ting.

Inter­es­se­re­de kan for­dy­be sig i hele det­te inter­view på adres­sen: http://blog.blogtalkradio.com/2008/07/24/dr-edgar-mitchell-sets-the-record-straight/

Inter­viewet er gen­gi­vet ordret i skrift­lig form.

Nyheds­bre­vet, der løben­de oply­ser om de nye­ste forsk­nings­re­sul­ta­ter inden­for rum­fart og astro­no­mi, for­tal­te om Mit­chells inter­view på den­ne adres­se:

http://www.universetoday.com/2008/07/25/apollo-astronaut-mitchell-says-aliens-have-visited-earth/
hvor man sam­ti­dig kan se en lang ræk­ke kom­men­ta­rer fra læse­re.

CBS 2 tal­te med Apol­lo 11-astro­nau­ten Buzz Aldrin om Mit­chells udta­lel­ser, og han sva­re­de bl.a.:

„Han er en frem­træ­den­de per­son, og hans udsagn har brug for at bli­ve seri­øst under­søgt.“

Men Buzz Aldrin føler sig ikke over­be­vist om der har været en hem­me­lig­hol­del­se:

„Jeg kan ikke fore­stil­le sig, at den­ne rege­ring i et frit land, til­ba­ge­hol­der oplys­nin­ger, sådan som han hen­ty­der til.“

Buzz Aldrins kom­men­ta­rer kan ses i et kort klip på adres­sen:
http://wcbstv.com/seenon/astronaut.alien.visit.2.785785.html
hos WCBS-TV — New York.

Mere peri­fæ­re med­ar­bej­de­re hos under­le­ve­ran­dø­rer til NASA soler sig i medi­er­nes lys med den ene fan­ta­sti­ske udta­lel­se efter den anden, som efter deres mening skal støt­te Mit­chells menin­ger — men ikke mindst deres egne fan­ta­si­er. En af dis­se er Clark C. McClel­land, hvis skri­ve­ri­er kan ses på adres­sen: http://www.stargate-chronicles.com/home.html

Andre mener, at Mit­chells udta­lel­ser måske skal ses i sam­men­hæng med den nye X‑Files film. Mit­chell var nem­lig i sin tid kon­su­lent for Chris Car­ter under ind­spil­nin­gen af X‑Fi­les-seri­en. Er han mon sta­dig til­knyt­tet X‑Files, og er hans udta­lel­ser timet som end­nu et medi­estunt? Læs mere på: http://www.mottimorphic.com/Mitchell_1.html

Dis­kus­sionforum med bl.a. en debat med “UFO and Ali­en Discus­sion” på pro­gram­met fin­des på Mit­chells egen offi­ci­el­le hjem­mesi­de, hvor der også fin­des links til radio­in­ter­viewet:
http://www.edmitchellapollo14.com/

Han har selv sagt, at han ikke har noget første­hånd­skend­skab til oplys­nin­ger om f.eks. Roswell-histo­ri­en, men blot har hørt om den fra for­skel­li­ge impli­ce­re­de.

Ikke på noget tids­punkt har Ed Mit­chell været så klar i mælet, at han har anført sine kil­der til de for­skel­lig­ar­te­de påstan­de, han er kom­met frem med om de ellers spæn­den­de emner, men blot ret vage for­mu­le­rin­ger om højt posi­tio­ne­re­de rege­rings­folk osv.

Apol­lo-14 mand­ska­bet efter lan­din­gen fra den vel­lyk­ke­de Måne-eks­pe­di­tion. Fra ven­stre Stu­art Roosa, Alan She­pard og Ed Mit­chell.
Foto: NASA

Bad Astro­no­my på banen

Astro­no­men Phil Plait, der blev kendt for sin bog Bad Astro­no­my, hvor han gjor­de op med man­ge astro­no­mi­ske myter, har i adskil­li­ge år efter­føl­gen­de kom­men­te­ret alskens mysti­ske påstan­de og kon­spira­tions­te­o­ri­er.

Han er til gen­gæld meget skarp og klar i mælet, når han kom­men­te­rer den aktu­el­le Mit­chell-histo­rie, bl.a. på den­ne måde:

„Kære Ed Mit­chell: At du har været på Månen bety­der ikke, at du har ret!

Apol­lo-astro­nau­ter­ne var hel­te. Det er helt klart for mig, og bør være det for alle, og de var udsat for en utro­lig risi­ko i forsk­nings­ø­je­med i et for­søg på at udvi­de men­ne­ske­he­dens viden.

Men det giver dem ikke et fri­kort til ‚ud i den blå luf-argu­men­ta­tiont’.

Ed Mit­chell gik på Månen i for­bin­del­se med Apol­lo-14 mis­sio­nen. OK, fik I den? Han gik på Månen! Og det har jeg hel­ler ikke noget pro­blem med.

Han mener også, at ali­ens — alt­så frem­me­de fra ver­dens­rum­met — eksi­ste­rer. Det er også fint nok. Jeg er selv af den stær­ke over­be­vis­ning, at der fin­des andre intel­li­gensvæ­se­ner i Uni­ver­set men vil sam­ti­dig nødigt anven­de ordet “tro” i den for­bin­del­se.

Hvor Mit­chells og mine veje skil­les i den for­bin­del­se, er det, når han mener, at sådan­ne væse­ner alle­re­de er her og har været det i nogen tid, at rege­rin­gen ved det og har hem­me­lig­holdt det i årti­er.

…Han kan natur­lig­vis tro, hvad han har lyst til. Jeg mener, han er for­kert på den, men han har ret til at tro det.

Det bety­der intet, hvem der tror på intel­li­gensvæ­se­ner fra ver­dens­rum­met. Det der bety­der noget er bevi­ser!

Vis mig de skar­pe bil­le­der. Vis mig en ‚fly­ven­de tal­ler­ken’ på græs­plæ­nen for­an Det Hvi­de Hus.

Vis mig noget andet end slø­re­de bil­le­der og video­er, øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger og over­ma­le­de rege­rings­do­ku­men­ter. Jeg ønsker rig­ti­ge bevi­ser.

Det andet punkt er Mit­chel­l’s histo­rie. Han har læn­ge været en for­ta­ler for, hvad der i bed­ste fald kan kal­des ude-på-kan­ten-viden­skab, begyn­den­de med hans under­sø­gel­ser af psy­ki­ske kræf­ter på Måne-fær­den. Det er helt fint — fak­tisk støt­ter jeg ting som dis­se, hvis det gøres kon­se­kvent — men i min for­stå­el­se, går han helt klart for vidt.

Min poin­te er ikke at angri­be Mit­chel­l’s tro­vær­dig­hed, han er et dej­ligt men­ne­ske og en vir­ke­lig gent­le­man. Jeg har mød­te ham, og han var meget ven­lig mod mig.

Nej, min poin­te er, at jeg ikke rig­tig kan se, hvor­for det­te plud­se­lig er ble­vet til sto­re nyhe­der. Han har været tale­rør for den­ne ude-på-kan­ten-viden­skab i årti­er.

Så jeg vil ger­ne være meget klart her: Jeg har enorm og vir­ke­lig dyb respekt for alle de mænd, der gik på Månen, og alle de mænd og kvin­der, der var med til at få dem derop. Men det giver dem ikke ret til at igno­re­re bevi­ser og til at dra­ge dra­sti­ske og ure­a­li­sti­ske kon­klu­sio­ner uden bevi­ser som under­støt­tel­se for påstan­de­ne.“

Læs kil­de­ma­te­ri­a­let

Debat­ten raser for­sat i diver­se fora. Ufo-mails læse­re kan dra­ge sine egne kon­klu­sio­ner efter at have kig­get nær­me­re på det omfangs­ri­ge kil­de­ma­te­ri­a­le, der er at fin­de her og på Inter­net­tet.

Til­ba­ge står så, om astro­nau­ten Ed Mit­chell vir­ke­lig har fået en usæd­van­lig og kon­kret insi­der-viden, som den han her har givet udtryk for, og som den­ne gang har fået så stor udbre­del­se ver­den over?
Det kan alle have nog­le ide­er om, men kun Ed Mit­chell selv ved med sik­ker­hed, hvil­ke kil­der han i givet fald i åre­nes løb har talt med.

Kil­der:

Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de, 25. juli 2008
BT’s omta­le: http://www.bt.dk/article/20080724/nyheder/80724083
Jyl­lands-Postens: http://jp.dk/timeout/article1397082.ece
Mit­chell på POLITIKEN.tv:
http://politiken.tv/nyheder/udland/article544916.ece
UFO-Nyt nr. 1 og 2/2006 Stort inter­view af Clas Sva­hn med Ed Mit­chell
Kan på net­tet læses på det­te sven­ske link: http://www.ufo.se/blogg/index.php?entry=entry080809-104819
Astro­nom­nen Phil Plait, Bad Astro­no­my: http://blogs.discovermagazine.com/badastronomy/page/5/
Ed Mit­chells offi­ci­el­le hjem­mesi­de: www.edmitchellapollo14.com
Bio­gra­fi og yder­li­ge­re infor­ma­tio­ner om hans vir­ke ses på: http://en.wikipedia.org/wiki/Edgar_Mitchell

Vis­se Mit­chell-udta­lel­ser­ne på YouTu­be:
http://www.youtube.com/watch?v=1fTLzrIU_BU
http://au.youtube.com/watch?v=CtUe8f9L0_o
http://au.youtube.com/watch?v=1fTLzrIU_BU&feature=related
http://au.youtube.com/watch?v=_8jiSFNmTms&feature=related

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.