Hvad er der egent­lig med det der Cal­vi­ne ufo-bil­le­de?

Efter at have været hem­me­lig­holdt i mere end 30 år, duk­ke­de der plud­se­lig et eksem­plar op af det næsten sag­noms­pund­ne Cal­vi­ne ufo-foto fra 1990. Ja, fak­tisk er bil­le­det det mindst mysti­ske ved den histo­rie. Det vir­ke­lig under­li­ge er, hvor­for nav­ne­ne på vid­ner­ne skal hol­des hem­me­li­ge ind­til 2076! Hvad er det dog, der er på det bil­le­de?
 
 
Her ses en indscan­net ver­sion af det Cal­vi­ne-bil­le­de, som duk­ke­de op i star­ten af august 2022 — næsten præ­cis 32 år efter hæn­del­sen fandt sted.
(Foto: With per­mis­sion of Shef­fi­eld Hal­lam University/Craig Lindsay)

 

En af de stør­ste — hvis ikke den stør­ste — begi­ven­hed på den euro­pæ­i­ske ufo-sce­ne den­ne som­mer, har nok været frem­kom­sten af en papirko­pi af et af de ellers for­mode­de hem­me­lig­hold­te seks ufo-bil­le­der, som blev taget af to unge kok­ke på van­dre­tur nær lands­by­en Cal­vi­ne i det skot­ske højland til­ba­ge i august 1990.

Sam­ti­dig står alle ufor­stå­en­de over­for, hvor­for den bri­ti­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste i 2021 valg­te at for­læn­ge hem­me­lig­hol­del­sen af iden­ti­te­ten på de to kok­ke helt frem til 2076. Alt­så til efter de to obser­va­tø­rer sand­syn­lig­vis vil være døde. Eller er ble­vet pænt over de 100 år.

Det hele lyder meget mystisk. Så lad os dyk­ke ned i, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Samt se på nog­le af de bud, som er kom­met på, hvad det er, der kan ses på det læk­ke­de foto­gra­fi.

Histo­ri­en bag sel­ve obser­va­tio­nen

Sel­ve obser­va­tio­nen og opta­gel­sen af de seks bil­le­der fore­gik sidst på afte­nen den 4. august 1990. Her beslut­te­de to unge kok­ke at afslut­te deres arbejds­dag med at køre ca. 20 km i bil fra det hotel, de arbej­de­de på i lands­by­en Pit­lo­chry i Skot­land, for at tage på van­dre­tur i Cair­ngorms Natio­nal Park.

Omkring kl. 21 — alt­så kun små 20 minut­ter før sol­ned­gang — gjor­de de holdt et sted i nær­he­den af lands­by­en Cal­vi­ne. Her­fra gik de ind i det smuk­ke land­skab i natio­nal­par­ken.

De hav­de dog ikke gået læn­ge, før de opda­ge­de et under­ligt og meget stort rom­be­for­met objekt på him­len. De vur­de­re­de objek­tet til at være omkring 30 meter langt og blev så for­skræk­ke­de over det, at de sprang over et hegn og krøb i skjul bag nog­le buske.

Det under­li­ge ved det var, at objek­tet var helt lyd­løst. Stil­he­den blev dog snart brudt af et par — sand­syn­lig­vis Har­ri­er GR.7 — jager­fly, som kom drø­nen­de for at se på objek­tet. Og mens det ene fly cirk­le­de en gang rundt om det mysti­ske far­tøj, tog kok­ke­ne så seks bil­le­der af optrin­net med et kame­ra, som de hav­de taget med på turen.

Der­ef­ter fløj objek­tet lodret op i luf­ten og for­svandt i høj fart — lige­le­des helt lyd­løst.

Over­be­vi­ste om, at de net­op hav­de taget bil­le­der af en ufo, skynd­te de sig at få frem­kaldt bil­le­der­ne og køre til Skot­lands stør­ste avis, Scot­tish Daily Record, med både dem og nega­ti­ver­ne.

Men avi­sen brag­te aldrig bil­le­der­ne. I ste­det send­te avi­sen dem direk­te til det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um. Og der­ef­ter for­svandt både bil­le­der­ne og alle oplys­nin­ger om, hvem de to unge kok­ke var. Sådan hav­de det nok også fort­sat med at være, hvis det ikke var for den tid­li­ge­re embeds­mand Nick Pope, som var ansat i for­svars­mi­ni­ste­ri­ets „ufo-kon­tor“, da bil­le­der­ne ind­løb.

Nick Pope og Cal­vi­ne-bil­le­der­ne

Nick Pope omta­ler bil­le­der­ne i sin bog Open Ski­es, Clo­sed Minds fra 1996 og har siden fle­re gan­ge for­talt om, hvor­dan hans chef fik et af bil­le­der­ne blæst op i pla­kat­stør­rel­se og hæng­te det op på en væg i ufo-kon­to­ret.

Der hang det så, ind­til che­fen selv tog det ned igen og lag­de det i en aflåst skuf­fe i sit skri­ve­bord. Hvor­ef­ter bil­le­der­ne efter­hån­den gik i glem­me­bo­gen og for­svandt.

Sene­re fik Nick Pope dog en kunst­ner til at frem­stil­le et bil­le­de af hæn­del­sen, sådan som han huske­de de oprin­de­li­ge bil­le­der ud fra hukom­mel­sen.

I 2009 blev et doku­ment, som omhand­ler mod­ta­gel­sen af bil­le­der­ne, deklas­si­fi­ce­ret sam­men med en dår­ligt kopi­e­ret sort/hvid skit­se af, hvor­dan det ene af bil­le­der­ne så ud. Alle navn­giv­ne per­son­nav­ne var dog stre­get ud.

Den mysti­ske hem­me­lig­hol­del­se

Histo­ri­en om Cal­vi­ne-ufo­en og de til­hø­ren­de fotos har i man­ge år inter­es­se­ret dr. David Clar­ke. Han er jour­na­list af uddan­nel­se og Asso­ci­a­ted Pro­fes­sor hos Depart­ment of Media Arts and Com­mu­ni­ca­tion, School of Soci­al Sci­en­ces på Shef­fi­eld Hal­lam Uni­ver­si­ty i Eng­land.

Clar­ke har en livslang inter­es­se for folkl­o­re, over­na­tur­li­ge fæno­me­ner og ekstra­or­di­næ­re per­son­li­ge ople­vel­ser — her­un­der også ufo-obser­va­tio­ner. Hans til­gang til ufo­er er skep­tisk og min­der på man­ge måder om den, som SUFOI også har i dag.

Af fle­re omgan­ge har han for­søgt at få gra­vet bil­le­der­ne af Cal­vi­ne-ufo­en op. Uden held.

Så som åre­ne gik, sat­te han mere og mere sin lid til at få dem at se, når de og vid­ner­nes iden­ti­tet efter pla­nen vil­le bli­ve offent­lig­gjort i 2020. For i Stor­bri­tan­ni­en gæl­der hem­me­lig­hol­del­sen af per­so­nop­lys­nin­ger nor­malt kun i 30 år.

Der­for blev Clar­ke meget over­ra­sket, da for­svars­mi­ni­ste­ri­et uden var­sel valg­te at for­læn­ge hem­me­lig­hol­del­sen af obser­va­tø­rer­nes nav­ne ind­til 1. janu­ar 2076!

Så selv om de to unge kok­ke måske kun hav­de været et sted først i 20’erne, da de obser­ve­re­de det mær­ke­li­ge og ret sto­re objekt i 1990, vil­le de højst sand­syn­ligt være døde og bor­te, den dag deres nav­ne kun­ne få lov til at bli­ve offent­lig­gjort.

Selv synes for­svars­mi­ni­ste­ri­et ikke, at der er noget ekstra­or­di­nært ved for­læn­gel­sen. Iføl­ge et svar på en Fre­edom of Infor­ma­tion-hen­ven­del­se til The Natio­nal Archi­ves — en bri­tisk pen­dant til Rigs­ar­ki­vet — er det ikke ual­min­de­ligt at hem­me­lig­hol­de per­so­nop­lys­nin­ger i op til 100 år, efter en given hæn­del­se har fun­det sted.

Doku­men­tet, som beskri­ver mod­ta­gel­sen af Cal­vi­ne-bil­le­der­ne
hos det bri­ti­ske for­svar, deklas­si­fi­ce­ret i 2009.

 

Clar­ke var ikke ene om at undres. Sær­ligt de men­ne­sker, som mener, at her er tale om et vaske­æg­te ufo, var helt oppe at rin­ge. Og set fra den­ne skri­bents ver­dens­hjør­ne vir­ker det da også meget mystisk og ufor­stå­e­ligt — ja, det er nok nær­mest det mest besyn­der­li­ge ved hele den­ne histo­rie.

Og så bli­ver det end­nu mær­ke­li­ge­re

Men det skal bli­ve end­nu mere besyn­der­ligt. For i selv­sam­me svar fra The Natio­nal Archi­ves står der, at „the ori­gi­nal nega­ti­ves were retur­ned to the Scot­tish Daily Record“. Alt­så bur­de den skot­ske tabloi­da­vis lig­ge inde med dis­se nega­ti­ver og kun­ne i prin­cip­pet offent­lig­gø­re dem, hvor­når det skul­le være.

Alt­så må bil­le­der­ne åben­bart ikke være klas­si­fi­ce­re­de læn­ge­re. Det er kun nav­ne­ne på de invol­ve­re­de par­ter, som skal hol­des hem­me­li­ge. For hvor­for skul­le For­svars­mi­ni­ste­ri­et ellers have udle­ve­ret nega­ti­ver­ne til avi­sen?

Men iføl­ge The Scot­tish Daily Record er nega­ti­ver­ne bare for længst smidt ud i en opryd­ning, for­di ved­kom­men­de som stod for opryd­nin­gen, ikke hav­de for­stand på, hvad der var på dem. Sand­syn­lig­vis, for­di ufo­er i den mel­lem­lig­gen­de peri­o­de ikke har haft en lige så stor offent­lig opmærk­som­hed, som efter den ame­ri­kan­ske kon­gres og Pen­ta­gon fik et anfald af ufo­ma­nia i star­ten af det­te årti.

Men nu er et af bil­le­der­ne så duk­ket op

Men i for­som­me­ren i år lyk­ke­des det så David Clar­ke at fin­de den pres­seof­fi­cer hos det bri­ti­ske fly­ve­vå­ben, som modt­og bil­le­der­ne. Hans navn var et af de tre, der var stre­get over i det doku­ment, som blev offent­lig­gjort i 2009.

Det var også ham, som hav­de inter­viewet den ene af de to unge kok­ke en måneds tid efter obser­va­tio­nen. Og sør­me om han ikke også hav­de beholdt et af de efter hans mening bed­ste af bil­le­der af Cal­vi­ne-ufo­en. Man­dens navn er Craig Lindsay, og han er i dag 83 år gam­mel.

Craig Lindsay har gemt bil­le­det i over 20 år. Han smug­le­de det ud fra sin arbejds­plads skjult i en bog, da han gik på pen­sion i 1999. Da David Clar­ke kon­tak­te­de ham, var han nær­mest lyk­ke­lig for at kun­ne let­te sin samvit­tig­hed og give bil­le­det vide­re til offent­lig­he­den. Så vid­ste han, at det ikke vil­le ende med at bli­ve smidt ud, når han engang var død.

De vir­ke­de ikke som andre ufo-vid­ner

Craig Lindsay husker, at den af de to unge kok­ke, som han inter­viewe­de over tele­fo­nen, hav­de en tyde­lig engelsk accent. Hans for­tæl­ling vir­ke­de ander­le­des end dem, han gen­nem tiden hav­de hørt fra andre ufo-vid­ner.

Lindsay husker ham som meget tro­vær­dig. Han husker også, at han aldrig tøve­de, før han sva­re­de på de spørgs­mål, som Lindsay stil­le­de ham. Det tog han som end­nu et tegn på, at man­den tal­te sandt.

Sær­ligt inter­es­sant synes Craig Lindsay dog først, at histo­ri­en blev, da kok­ken for­tal­te, at objek­tet var lyd­løst. For det ude­luk­ke­de, at der kun­ne være tale om et fly.

Efter sam­ta­len kon­tak­te­de Lindsay sine fore­sat­te i Lon­don, som bad ham skri­ve histo­ri­en ned og faxe den til dem. Det er den fax, der blev def­klas­si­fi­ce­ret i 2009. Efter at have faxet beret­nin­gen og en kopi af et af bil­le­der­ne bad de ham yder­li­ge­re om at få fat i og sen­de nega­ti­ver­ne til dem.

Craig Lindsay husker også, at nog­le af RAF’s dyg­tig­ste foto­eks­per­ter fastslog, at der ikke var ble­vet pil­let ved bil­le­der­ne, samt at et af bil­le­der­ne var hængt op som pla­kat i for­svars­mi­ni­ste­ri­ets ufo-kon­tor. Gan­ske som Nick Pope også har hæv­det det fle­re gan­ge.

Hvad kat­ten er der på det bil­le­de?

Så nu kom vi alt­så alli­ge­vel til at få — efter sigen­de — det bed­ste af Cal­vi­ne-bil­le­der­ne at se. Men hvad kat­ten er det så egent­lig, der er på det bil­le­de, som er så hem­me­ligt, at vid­ner­nes iden­ti­tet skal for­bli­ve hem­me­li­ge, til de højst sand­syn­lig­vis er døde og bor­te? Lad os se på nog­le af de mulig­he­der, som har været oppe at ven­de på net­tet.

Foto­a­na­ly­sens kon­klu­sio­ner

Men før vi gør det, er det værd at bru­ge et par minut­ter på, hvad den foto­a­na­ly­se viser, som bil­le­det har været igen­nem på Shef­fi­eld Hal­lam Uni­ver­si­ty. Ana­ly­sen er fore­ta­get af en fre­elan­ce­fo­to­graf ved navn Andrew Robin­son, som også er Seni­or Lec­tu­rer in Pho­to­grap­hy på uni­ver­si­te­tet.

Ana­ly­sen er fore­ta­get ud fra det bil­le­de, som David Clar­ke fik udle­ve­ret af Craig Lindsay og Andrew Robin­son kon­klu­de­rer, at:

  • Foto­gra­fi­et er et far­ve­print lavet ud fra en sort-hvid film trykt på stan­dard Kodak far­ve­pa­pir, som er pro­du­ce­ret i slut­nin­gen af 1980’erne eller begyn­del­sen af 1990’erne.
  • Fil­men er højst sand­syn­lig­vis enten en Ilford XP‑1 Chro­mo­ge­nic S/H Film, eller en tra­di­tio­nel stan­dard Sil­ver Hali­de S/H film med en hastig­hed på 400 ISO som fx en Ilford HP5 eller Kodak Tri‑X. Kor­n­a­na­ly­sen tyder dog på, at fil­men er for grov­kor­net til at være XP‑1, og der­for nok nær­me­re er en HP5 eller Tri‑X.
  • Det er sand­syn­ligt, at bil­le­det er taget med et spejl­re­fleks­ka­me­ra med enten en 80 mm eller 110 mm lin­se eller et zoo­mob­jek­tiv. Eller med et lil­le kom­pakt-kame­ra med et 35–70 mm eller lig­nen­de zoo­mob­jek­tiv.
  • Bil­le­det viser ingen tegn på mani­pu­la­tion af nega­ti­ver eller den papir­ba­se­re­de kopi. Så alt tyder på, at det er et ægte foto­gra­fi af det, som har udspil­let sig for­an kame­ra­et.
  • Pla­ce­rin­gen af fokus i bil­le­det anty­der, at for­grun­den er mere ude af fokus end bag­grun­den, og at fokus­punk­tet i bil­le­det lig­ger ud over (men ikke for­an) heg­net. Det­te gør det pro­ble­ma­tisk at for­kla­re ufo­en som en model eller udskæ­ring i for­grun­den, hvil­ket ellers synes at være en oplagt for­kla­ring.
  • Rela­ti­ve målin­ger af objek­ter af kendt stør­rel­se på foto­gra­fi­et gør det muligt at kom­me med et skøn på den omtrent­li­ge stør­rel­se af det uiden­ti­fi­ce­re­de objekt som væren­de mel­lem 30 og 40 m langt med en høj­de på fra 8 til 12 m.
  • Den over­sky­e­de him­mel, der er syn­lig på bil­le­det, er i over­ens­stem­mel­se med de vej­r­da­ta fra UK Met Offi­ce, som gæl­der for den dag, bil­le­det skul­le være taget.
  • Det er ikke muligt at iden­ti­fi­ce­re objek­tet i mid­ten af bil­le­det, men de fore­lig­gen­de bevi­ser tyder på, at det­te objekt reelt set var for­an kame­ra­et i den posi­tion, der blev vist, da bil­le­det blev taget.
  • Det føl­ger her­af, at det­te enten er et ægte uiden­ti­fi­ce­ret fly­ven­de objekt på him­len, eller at det, som blev brugt til at ska­be objek­tet, befandt sig for­an kame­ra­et og ikke er til­fø­jet i den efter­føl­gen­de behand­ling og udskriv­ning af bil­le­det.

Det lyder jo langt hen ad vej­en som om, det her bil­le­de vir­ke­lig viser et objekt af den stør­rel­se og beskaf­fen­hed, som den ene af obser­va­tø­rer­ne beskrev for Craig Lindsay, da han tal­te med dem. Men det ude­luk­ker omvendt ikke, at objek­tet kan have en anden og mere jord­nær for­kla­ring end et far­tøj fra rum­met — eller at det rent fak­tisk er et ret godt for­søg på at lave et fake ufo-bil­le­de. Alt­så giver foto­a­na­ly­sen os nog­le ret tve­ty­di­ge spor at gå ud fra. Det kan være både-og.

Bud på, hvad det er, vi ser på bil­le­det

Så lad os lige dyk­ke ned i nog­le af de muli­ge for­kla­rin­ger, som har været oppe at ven­de, siden bil­le­det blev offent­lig­gjort først i august 2022. Næsten på 22-års­da­gen for opta­gel­sen af bil­le­det.

Nick Pope har i åre­vis talt om, at Cal­vi­ne-bil­le­der­ne var nog­le af de mest over­be­vi­sen­de bil­le­der, som nogen­sin­de er ble­vet taget af et frem­met rum­far­tøj. Og har han har også for­talt, hvor­dan hans chef i For­svars­mi­ni­ste­ri­et tit hev tviv­ler­ne — og dem, som skul­le finan­si­e­re ufo-kon­to­ret — hen for­an pla­ka­ten med Cal­vi­ne-ufo­en, mens det hang på væg­gen bag hans skri­ve­bord. „Det er ikke ame­ri­kansk — og det er ikke rus­sisk, så der er kun en mulig for­kla­ring“, sag­de han, og pege­de sigen­de med sin fin­ger op mod him­len.

Man­ge andre har gen­nem tiden også været over­be­vi­ste om bil­le­dets ægt­hed. Og selv den dan­ske og ellers ret skep­ti­ske inge­ni­ør Flem­m­ing Han­sen — ham med Bob Lazar-rap­por­ten — men­te først, at bil­le­det måske var ægte. Men efter at have gen­nem­gå­et en ræk­ke debun­ker-sites, er han også over­be­vist om, at det enten er lavet ved hjælp af en spej­ling i en sø, eller måske er et styk­ke såkaldt „bla­ck tech“ — alt­så hem­me­lig mili­tær­tek­no­lo­gi, som er ble­vet prø­ve­flø­jet. Det kan du høre mere om i podca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken, hvor også Dan Zet­ter­ström for­tæl­ler om bil­le­det og fle­re debun­ker-teo­ri­er. Zet­ter­ström var med til at hjæl­pe dr. David Clar­ke med at fin­de bil­le­det.

Men indrøm­met. Objek­tet på bil­le­det ser da også ret over­ra­sken­de og meget ufo­ag­tigt ud, og da det er beskre­vet som både lyd­løst og skul­le have acce­le­re­ret vildt hur­tigt opad, har vi øjen­syn­ligt ikke med nogen kendt men­ne­ske­lig tek­no­lo­gi at gøre.

Et bil­le­de af det hem­me­li­ge Aur­ora-fly

Selv om David Clar­ke oprin­de­ligt men­te, at der var tale om et fup-bil­le­de, mener han i dag, at der rent fak­tisk kun­ne være noget „Bla­ck tech“ bag. Nem­lig det meget hem­me­li­ge, ame­ri­kan­ske Aur­ora-pro­jekt, som de to unge kok­ke har knip­set en pro­to­ty­pe af.

Grun­den til, at han mener det, skyl­des en teg­ning af Aur­ora-fly­et, som blev bragt i maga­si­net Avi­a­tion Week i decem­ber 1990. Det viser et fly­ven­de objekt uden vin­ger med næsten sam­me form og opbyg­ning som Cal­vi­ne-ufo­en.

Sam­ti­dig har Nick Pope også tid­li­ge­re udtalt, at der kun­ne være en for­bin­del­se til Aur­ora-pro­jek­tet:

„Vi for­år­sa­ge­de næsten en diplo­ma­tisk hæn­del­se med ame­ri­ka­ner­ne ved at sæt­te spørgs­måls­tegn ved deres benæg­tel­se af det­te, hvil­ket var ens­be­ty­den­de med at anty­de, at fly­ve­våb­nets chef hav­de vild­ledt Kon­gres­sen. Det var tyde­ligt, at bil­le­det fra Cal­vi­ne var ekstremt føl­somt“.

Det skul­le også have været i den for­bin­del­se, at hans chef hav­de taget bil­le­det ned fra væg­gen. Men hvor­for skul­le ame­ri­ka­ner­ne teste et top­hem­me­ligt fly et sted over Scot­land?

Lig­ger Ama­ger i Skot­land?

Med den mel­lem­ru­brik hen­ty­der jeg til den såkald­te Ama­ger-sag fra 1959. Her trop­pe­de to unge stu­de­ren­de også op på en avis­re­dak­tion — i det­te til­fæl­de B.T. — med en frisk film med ufo-bil­le­der.

Den­gang — læn­ge før digi­tal­fo­to­et — skul­le du være for­ban­det sik­ker på, at dit fup­num­mer ikke kun­ne opda­ges, hvis du tur­de kom­me med en ufrem­kaldt film til nogen. Så ale­ne det, at de to unge stu­de­ren­de fra Ama­ger tur­de køre direk­te til avi­sen med nega­ti­ver­ne, bur­de være et argu­ment for, at bil­le­der­ne var ægte. Men sådan var det ikke med bil­le­der­ne i Ama­ger-sagen.

Bil­le­der­ne var taget om mor­ge­nen, hvor de to stu­de­ren­de angi­ve­lig skul­le have været ude at foto­gra­fe­re fug­le på Ama­ger Fæl­led — og vup­ti, var en Adam­ski-lig­nen­de fly­ven­de tal­ler­ken kom­met fistren­de hen over fæl­leden.

B.T. brag­te histo­ri­en, og SUFOI’s davæ­ren­de for­mand, H.C. Peter­sen, kald­te dem de bed­ste ufo-bil­le­der til dato. Men efter et døgns tid krøb de to stu­de­ren­de til beken­del­se. For da de først blev invi­te­ret til Sto­ck­holm af det sven­ske fjern­syn for at for­tæl­le om ople­vel­sen, føl­te de, at de var nødt til at være ærli­ge. Du kan læse alle detal­jer­ne om Ama­ger-sagen i Ole Hen­nings­ens Dan­ske X‑files bind 1.

Kun­ne det sam­me være sket her i Skot­land små 31 år sene­re? Noget kun­ne tyde på det. For som der også bemær­kes et sted i Andrew Robin­sons foto­a­na­ly­se af bil­le­det, så hæn­ger nog­le af gre­ne­ne på træ­er­ne i top­pen af bil­le­det lidt læn­ge­re nede end de øvri­ge. Alt­så kun­ne det rom­be­for­me­de objekt være hængt op i dis­se gre­ne i fiskes­nø­rer, som vil­le være umu­li­ge at se på bil­le­det.

Sam­ti­dig taler foto­a­na­ly­sen også imod det, for­di „for­grun­den er mere ude af fokus end bag­grun­den, og at fokus­punk­tet i bil­le­det lig­ger ud over (men ikke for­an) heg­net“. Alt­så bur­de objek­tet ikke have hængt lige for­an kame­ra­et. Men ved vi, hvor langt de gre­ne ræk­ker ud? Og kun­ne nogen stå med fx en fiske­stang uden for bil­le­det med objek­tet i en tynd snor?

Andre stil­ler da også spørgs­måls­tegn ved net­op den del af foto­a­na­ly­sen. For iføl­ge Robert She­af­fer fra skep­ti­ker­si­tet Badu­fos er objek­tet kun omkring 4,5 meter væk, hvis det er taget med en blæn­de f/8. Hvil­ket han mener, der er belæg for, hvis der er brugt et 35 mm spejl­re­fleks­ka­me­ra som fx et Pen­tax K1000, som var meget udbredt den­gang. Så måske er det bare et objekt, der er hængt op for­an kame­ra­et.

Jule­stjer­ne-for­kla­rin­gen

Skul­le det være et objekt, som er hængt op, hvad skul­le det så være for noget? Her kom­mer den bel­gi­ske skep­ti­ker Wim van Utre­cht med et rig­tigt godt bud. Nem­lig, at der er tale om en top­stjer­ne fra et jule­træ, hvor den del, du sæt­ter ned over jule­træ­stop­pen, er taget af. Stjer­nen er så lagt på siden og foto­gra­fe­ret ind på bil­le­det. Det vil også for­kla­re den udstød­nings­lig­nen­de „udpos­ning“ bag på objek­tet.

Du kan hen­te Wim van Utre­chts bud på muli­ge for­kla­rin­ger på Cal­vi­ne-ufo­bil­le­det her.

Desvær­re kun­ne jeg ikke fin­de vores gam­le pla­stikju­le­stjer­ne, som ellers vil­le kom­me meget tæt­te­re på udse­en­det af Cal­vi­ne-ufo­en. Men her har jeg sendt vores nye­re „retro“ jule­stjer­ne en tur ud at fly­ve, men tæn­ker dog, at den er lidt for utæt til inter­stel­la­re flyv­nin­ger.
(Foto: Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl)
 

Sat ind med dob­bel­t­eks­po­ne­ring

Iføl­ge Red­dit-bru­ge­ren TheRegularGuy01 er Ilford HP5 fil­men kendt for at være meget til­gi­ven­de over for dob­bel­t­eks­po­ne­rin­ger. Han mener, at „in the lower por­tion of the pho­to, you can actu­al­ly see some hills which have been doub­le expo­sed, this is like­ly the ima­ge whe­re the ‚figh­ter jet’ came from“. Alt­så skul­le sel­ve ufo­en være foto­gra­fe­ret ind på bil­le­det i anden omgang.

Jager­fly­et er hel­ler ikke ægte

Men hvad så med jager­fly­et? Umid­del­bart må det da have været noget af et held, at det skul­le duk­ke op, lige som de to unge kok­ke står og fif­ler med at lave et falsk bil­le­de af en ufo. Men iføl­ge både Wim van Utre­cht og TheRegularGuy01 kan Har­ri­er-fly­et på bil­le­det også være fake. I hvert fald husker TheRegularGuy01, at det var muligt at købe en skum­gum­mi­mo­del af Har­ri­er-jetj­a­ge­ren i en hvil­ken som helst kiosk det år. Og Wim van Utre­cht har fun­det fle­re lege­tøjs­mo­del­ler, som kan være brugt på bil­le­det.

Imod det taler den note, som det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um send­te til deres ame­ri­kan­ske pen­dant om obser­va­tio­nen. Her næv­ner de, at de har iden­ti­fi­ce­ret end­nu et — knapt syn­ligt — Har­ri­er-fly på et af bil­le­der­ne.

Sam­ti­dig vides det også, at dal­om­rå­det omkring Cal­vi­ne blev brugt til øvel­ses­flyv­nin­ger af det bri­ti­ske fly­ve­vå­ben på davæ­ren­de tids­punkt. Det står bl.a. i bil­le­d­a­na­ly­se-rap­por­ten.

Alt­så kun­ne de to unge kok­ke bare sæt­te sig til at ven­te på, at der kom et fly for­bi. Eller have fået det at vide af en pilot på den loka­le pub.

Det mær­ke­li­ge er bare, at der ikke fin­des nogen offi­ci­el­le regi­stre­rin­ger af bri­ti­ske fly i luftrum­met omkring Cal­vi­ne på det tids­punkt, hvor bil­le­det er taget.

 

Det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um ori­en­te­re­de deres ame­ri­kan­ske kol­le­ga­er om obser­va­tio­nen i et notat fra 14. sep­tem­ber 1990. Her står blandt andet, at der optræ­der to Har­ri­er-fly på bil­le­der­ne — det ene kun lige knapt syn­ligt — og vi får at vide, at for­svars­mi­ni­ste­ri­et først mod­ta­ger nega­ti­ver­ne fra Scot­tish Daily Record den 10. sep­tem­ber 1990 — alt­så over en måned efter bil­le­der­ne blev taget.
(Foto: The Natio­nal Archi­ve, UK)
 

Spejl­bil­le­de af en klip­pe­spids i van­det

Den kend­te debun­ker Mick West har også været frem­me med en teo­ri om, at der er tale om en dra­ge eller et spejl­bil­le­de af land­ska­bet og Har­ri­er-fly­et i en . På Meta­bunk har de også dis­ku­te­ret man­ge andre for­kla­rin­ger på Cal­vi­ne-foto­et. For eksem­pel at det skul­le være et spidst klip­pe­styk­ke i van­d­over­fla­den, hvis spej­ling i van­det ska­ber ufo­en. Den­ne for­kla­ring bli­ver kastet under bus­sen af Andrew Robin­son i foto­a­na­ly­sen, og fle­re kil­der har da også været ude i områ­det for at lede efter den for­mode­de sø — uden at fin­de den. Og helt ærligt. Det skal da have været meget vindstil­le, hvis der ikke var en ene­ste lil­le krus­ning i van­d­over­fla­den.

En model på en gla­s­pla­de

Andre har været frem­me med en teo­ri om, at ufo­en har været kli­stret på en gla­s­pla­de for­an kame­ra­et. Men så må det have være en meget stor gla­s­pla­de, hvis det skal pas­se med foku­s­om­rå­der­ne på bil­le­det. Og pas­se med at fokus i bil­le­det lig­ger på den anden side af heg­net, sådan som foto­a­na­ly­sen hæv­der.

Et copy­cat-bil­le­de

Men vent nu lige lidt. Min­der Cal­vi­ne-bil­le­det ikke om noget, vi har set før? En ufo og et jager­fly.

Sene­st har vi set det i den video af en ufo, som blev eskor­te­ret af to jager­fly, som vi omtal­te i UFO-Mail 365 tid­li­ge­re på året, og som kan ses her på YouTu­be. Video­en er fra 2011 — alt­så 21 år efter Cal­vi­ne.

Skep­ti­ke­ren Robert She­af­fer fra Badu­fos har fun­det et falsk ufo-bil­le­de fra Puer­to Rico, taget af en Amaury Rive­ra Toro, som i øvrigt også påstår, at han har været bort­ført af ufo­er. Bil­le­det min­der utro­lig meget om Cal­vi­ne-bil­le­det og er fra 1988. Alt­så kun­ne det meget vel have inspi­re­ret de to kok­ke til at lave et lig­nen­de bil­le­de. Se fx hvor ens ufo­en er på de to bil­le­der.

Da ufo­lo­gen Wen­del­le Ste­vens dør i 2010, duk­ker der end­nu et falsk ufo­bil­le­de op, som sand­syn­lig­vis også er taget af Amaury Rive­ra Toro. Igen er moti­vet en ufo og et jager­fly.

Så kun­ne Cal­vi­ne og de to efter­føl­gen­de bil­le­der og video­en i vir­ke­lig­he­den bare være efter­lig­nin­ger af det før­ste Rive­ra bil­le­de fra 1988. Det synes at være en god for­kla­ring — uden at det giver os en ide om, hvor­dan falsk­ne­ri­et er lavet.

Får vi nogen­sin­de sand­he­den at vide?

Bot­tom­li­ne er, at der er mas­ser af gode bud på for­kla­rin­ger af, hvad det er på Cal­vi­ne-bil­le­det — eller hvor­dan det kun­ne være ble­vet lavet. Og jeg har kun med­ta­get et lil­le hånd­pluk­ket udvalg her — og der kom­mer løben­de fle­re til.

Der har også været spe­ku­la­tio­ner om, hvor­vidt det rent fak­tisk er en Har­ri­er GR.7, der er på bil­le­det. For iføl­ge det bri­ti­ske fly­ve­vå­ben er der ingen opteg­nel­ser af, at nogen som helst af deres fly­ty­per skul­le have over­flø­jet det pågæl­den­de områ­de på den pågæl­den­de dag og det pågæl­den­de tids­punkt.

Hvor­vidt det rent fak­tisk er et Har­ri­er-fly, der er på bil­le­det, kan du læse en lang udred­ning om her.

Så spørgs­må­le­ne hober sig op — og for­vir­rin­gen er total. Skal man bru­ge Sher­lo­ck Homes’ logik for et øje­blik, ender det meget nemt med, at den ene­ste for­kla­ring, som er til­ba­ge, når vi har under­søgt alle de andre, er, at der rent fak­tisk er tale om et bil­le­de af en ægte ufo. Eller et ame­ri­kansk Aur­ora-fly!

Jeg tæn­ker, at SUFOI-med­lem Kar­sten Bom­holts kon­klu­sion nok i vir­ke­lig­he­den er den bed­ste at slut­te af med: „Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det for­ment­lig, for­di det er for godt til at være sandt.“ Og skal jeg være helt ærlig, tror jeg aldrig, at vi får sand­he­den at vide.

Efter­skrift: Er Nick Pope så glad nu?

Nick Pope har talt op og ned ad stol­per om Cal­vi­ne-ufo­en, siden han trå­d­te frem og for­tal­te vidt og bredt om sin tid som „embeds­mand“ i det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­ums ufo-kon­tor. Så når der nu duk­ker et af de meget omtal­te bil­le­der op ud af det blå, og det til­med til­nær­mel­ses­vis lig­ner det bil­le­de, som han fik en kunst­ner til at frem­stil­le, for­ven­te­de jeg og man­ge andre, at han vil­le stil­le sig op, og sige „Se! Hvad sag­de jeg?“

Men hvad siger han så, når han bli­ver spurgt om det nu genop­da­ge­de bil­le­de?: „It’s my poli­cy not to com­ment on lea­ked infor­ma­tion, espe­ci­al­ly if it might be clas­si­fied, so until I recei­ve Mini­s­try of Defen­ce advi­ce, I can neit­her con­firm nor deny if this is the pic­tu­re that was dis­play­ed on my offi­ce wall when I ran the MoD’s ‚UFO desk’.“

Jo, den her histo­rie bli­ver i sand­hed bare mær­ke­li­ge­re og mær­ke­li­ge­re, jo mere du dyk­ker ned i den.

Vi lader Cal­vi­ne-ufo­en hæn­ge et øje­blik.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.