Lysfænomen observeret fra Aalborg Lufthavn
Et lysfænomen blev den 23. november 2007 observeret af en flyveleder fra kontroltårnet i Aalborg Lufthavn. Lysfænomenet er foreløbigt ikke identificeret.
Kort før midnat den 23. november observerede den 37-årige overflyveleder Henrik Nykjær et mystisk lys på den sydlige himmel.
Iagttagelsen blev gjort fra kontroltårnet i Aalborg Lufthavn, og flyvelederen fortæller til ufo-mail:
„Klokken var 23.48, da min opmærksomhed blev fanget af en lysplet i 185 grader (ca. S) syd for Aalborg by, relativ kraftig i lysstyrke. Det var først og fremmest lysstyrken, der fangede mit øje. Alt for stærk og gul til at være et luftfartslys. (Kunne ligne en efterbrænder).
Lyset havde en stor stigehastighed i forhold til horisonten til at starte med.
Desuden var hastigheden særlig i starten meget høj. Efterhånden som objektet steg, aftog farten. Dette tolker jeg, som at det var på en skrå opad/væk fra mig bane. Vil anslå hastigheden til 2–3 grader per sekund det første minut eller så. Derefter aftagende.
Om dette skyldes et optisk bedrag, eftersom højden til horisonten ændrer sig, er jo også en mulighed.
Formoder objektet bevæger sig i SV retning, eftersom lysstyrke og størrelse aftager med højden.
Er efter 4–5 min kun knapt synlig i ca. retning 220 grader (ca. SV) ca. 30 grader over horisonten.
Tiden er rimelig nøjagtig, umiddelbart samtidig med observationen kiggede jeg på vores UTC ur (det er nok en arbejdsskade).
Jeg var alene på vagt. Det var i en stille stund. Der var en ankomst fra SV ikke så længe efter, men vurderede vinkel fra fly til at være uhensigtsmæssig for observation (desuden ville han have baggrundslys fra østkysten).
Har ingen radarspor i nævnte retninger.
Vedr. den sekundære radar, så var højdefilter sat fra ground til fl240 (ca. 24000 ft). Max rækkevidde er mere end 125 nm.
Ingen trafik overhovedet i observationsretning indenfor 100 nm. Der var trafik SV og SØ for linie.
Den primære radar i Aalborg med rækkevidde 60nm plus var operativ, og der var ingen primære spor i observationsretningen.
Der er jo nok tale om et naturfænomen, men hvad det er, kunne være interessant at vide.“
slutter flyvelederen fra Aalborg.
 |
|
Kontroltårnet i Aalborg Lufthavn, hvorfra lysfænomenet blev observeret.
Foto: NAVIAIR
|
Ikke fly fra Flyvevåbnet
SUFOI har forespurgt Flyvertaktisk Kommando (FTK) i Karup, om man her kan hjælpe med at identificere det observerede lys.
I en mail dateret 4. december 2007 svarer FTKs OPSCENTER, at man har kontaktet flyvestationerne i Aalborg og Skrydstrup, om de har haft fly i området i det nævnte tidsrum.
Men det eneste Flyvevåbnet har haft i området, er en C‑130J (Hercules transportfly), der kom hjem fra Grønland. Den landede i EKYT (Aalborg Lufthavn) 00.26 lokal tid, og er helt sikkert registreret af kontroltårnets vagthavende.
Ikke meteor eller satellitundergang
En sovjetisk satellit, SL‑6 R/B(2) opsendt i 1992, er den nævnte dato iflg. SPACE TRACK, The Source for Space Surveillance Data, brændt op i Jordens atmosfære, men dette lysfænomen har tilsyneladende ikke været synligt fra Danmark.
Der er ikke hos SUFOI modtaget andre rapporter om ufo-fænomener via www.ufo.dk, ligesom Dansk Ildkuglecentral under Astronomisk Selskabs Meteor Sektion heller ikke har modtaget rapporter fra det pågældende tidspunkt.
Den lange observationstid, som flyvelederen har bekræftet og i øvrigt er sikker på, er heller ikke i overensstemmelse med en ildkugle — et meteor.
Endvidere tyder beskrivelsen af fænomenet heller ikke umiddelbart på en observation af en satellit — f.eks. en Iridium-satellit, der kan give meget kraftige, også gentagne lysglimt på himlen.
Indtil videre er det observerede lysfænomen derfor ikke identificeret, men læserne er meget velkomne til at komme med kommentarer på info@sufoi.dk.
Japan og ufoerne
Vi har ingen bekræftede rapporter om uidentificerede flyvende objekter fra det ydre rum, siger regeringen officielt. Men jeg tror nu alligevel på dem, tilføjer dens talsmand!
Det vakte nogen munterhed hos de forsamlede pressefolk, da den japanske regerings talsmand for få dage siden på et pressemøde skulle forklare nærmere om regeringens politik på ufo-området, for talsmanden holdt sig ikke kun til den officielle udtalelse.
Hele historien startede, da Ryuji Yamana, medlem af oppositionspartiet Japans demokratiske Parti, fik svar på sit spørgsmål om Japans officielle indstilling til ufo-spørgsmålet.
I sit skriftlige svar slog regeringen fast, at man ikke havde bekræftede rapporter om uidentificerede flyvende objekter fra det ydre rum. Man tilføjede endvidere, at det japanske luftvåben ofte havde observeret fugle og andre ting fra deres fly, men ingen ufoer.
Der holdes et vågent øje med det japanske luftrum, og man er altid parat til at sende kampfly på vingerne for at forfølge mystiske objekter i luften, sluttede regeringen sit ufo-svar.
På et senere pressemøde redegjorde regeringens øverste talsmand, kabinetssekretær Nobutaka Machimura, for dette synspunkt, men tilføjede til forbløffelse og stor morskab for de forsamlede pressefolk, at han da selv var fuldstændig overbevist om, at ufoer eksister.
Et klip med hans udtalelse kan ses på denne adresse: http://www.youtube.com:80/watch?v=XBIQaCuD8o0
Der udspandt sig senere en diskussion om, hvilke juridiske love og paragraffer, der kunne tænkes at være involveret, hvis der skulle lande ufoer i Japan.
Japans premierminister, Yasao Fukuda, er efterfølgende blevet spurgt om hans mening om ufoer, men han svarede ret så diplomatisk, at deres eksistens endnu ikke er blevet bekræftet.
90-års fødselsdagen
Science-fiction forfatteren Arthur C. Clarke fyldte 90 år tidligere på måneden med tre ønsker for fremtiden: Opdagelse af nye og renere energi-ressourcer, varig fred i Sri Lanka samt opdagelse af andre intelligensvæsener i universet.
Science-fiction forfatteren Arthur C. Clarke, der har boet og virket i Sri Lanka siden 1954, kunne den 16. december fejre sin 90 års fødselsdag i Colombo.
Ved en sammenkomst i den anledning med deltagelse af videnskabsmænd, astronauter og regeringsrepræsentanter fortalte han, at han altid har troet på, at vi ikke er alene i universet.
Vi venter på at få „en opringning“ eller et tegn.
Hvornår dette sker, har vi ingen anelse om, men jeg håber på, at det vil ske snarest, udtalte han.
Arthur C. Clarke fotograferet i 2005
Arthur C. Clarke har et langt forfatterskab bag sig med mere end 100 bøger. Især hans bog »2001- en odyssé i verdensrummet« blev en verdenssucces — også på filmlærredet.
Han har i sine bøger beskæftiget sig med rumfart længe før det blev almindeligt, og han er bl.a. kendt for sin meget tidligere beskrivelse af den praktiske anvendelse af kommunikationssatellitter.
I tidsskriftet Wireless Worlds februar 1945-udgave beskrev han i et indlæg, hvor langt lodret op i atmosfæren de tyske V‑2 raketter egentlig kunne flyve og foretage vigtige videnskabelige målinger, hvis det ikke lige var, fordi de hidtil var blevet sendt mod vest i en mere vandret bane og havde ramt og forårsaget store ødelæggelser i bl.a. London.
Altså noget af et efterkrigs-projekt, som han nok så britisk udtrykte det.
I sit nu næsten 63 år gamle indlæg gjorde han endvidere opmærksom på, hvorledes man rent praktisk kunne opsende og anvende satellitter i geostationære baner til kommunikationsformål.
Arthur C. Clarke har i nogle år på grund af sygdom været bundet til en kørestol, men fejrede sin 90 års fødselsdag i selskab med bl..a den sovjetiske astronaut Alexei Leonov, der i 1965 var det første menneske, der var på vandring i rummet.
Sammen med Sri Lankas præsident, Mahinda Rajapakse, sang Leonov og de øvrige gæster med på „Happy Birthday“ for forfatteren, der derefter gjorde rede for sine tre ønsker for fremtiden: En snarlig opdagelse af nye og renere energi-ressourcer, opnåelse af en varig fred i Sri Lanka samt opdagelse af andre intelligensvæsener i universet.
Da ufonauter myrdede en ko ved Odder
Ville der være et ufo-fænomen uden journalister? Lige siden 1947 har medierne elsket – eller elsket at hade – ufo’er. En anonym journalist skabte etiketten „flyvende tallerkener“, og ufo-syndromet var født. Ellers var de flyvende lys fuset ud i stilhed – som foofighterne før dem.
Pressens generelle dækning af ufo-syndromet har været pinlig for et fag, der – normalt med rette – praler af at gå efter sandheden. I „ufosagen“ er man oftere gået efter underholdning.
Toke Haunstrup konstaterer i sin bog »50 år med UFO’er«, at „de fleste kender ufo-fænomenet via omtaler af observationer i aviser, radio og tv. Medierne spiller derfor en vigtig rolle for folks viden om ufoer“.
Så er spørgsmålet i tilbageblikkets iskolde nøgternhed, om pressens billede har påvirket ufo-vidner så meget, at nogle oplever noget helt andet end dét, de faktisk ser – så det har skabt en selvforstærkende myte. Toke Haunstrup sætter lup på 1992, hvor SUFOI fik rekordomtale i medierne.
En nøgleperson det år var den døde ko i Odder. Selv dén fulgte et mønster fra USA, hvor en selvdød hest ved navn Snippy i 60’erne i en avis blev koblet sammen med ufo’er og udløste en hel mytologi om dyremishandlende rumfolk i flyvende tallerkener – en myte, hvis næste trin var bortførelser af mennesker. Dén myte skal man håndtere med varsomhed, for millioner af amerikanere „véd“, at de har været bortført af små grå aliens, der ublufærdigt har leget doktor med dem oppe i tallerknerne.
Myten forklarer ikke, hvorfor de små grå er dumme nok til at gentage samme undersøgelse millioner af gange tilsyneladende uden at lære noget. Næste trin var så en teori om, at „rumfolkene“ vil krydse mennesker og aliens. Og den idé – der tager udgangspunkt i en beretning af argentineren Antonio Villas Boas helt fra 50’erne – har så videreudviklet sig til en sammensværgelsesteori, der postulerer, at den amerikanske regering hemmeligt stiller menneskemateriale til rådighed for „rumfolkenes“ forsøg og får avanceret alien teknologi som betaling.
Er det ikke liige lidt svært at forestille sig, at USA’s demokratisk valgte ledere ville tillade sådanne overgreb mod deres statsborgere? Det forklarer sammensværgelsesteorien også: Det er USA’s hemmelige regering, der har kontakt med tallerken-fyrene. Hvem var det, der skrev, at the 51’st state of the USA is Paranoia?
Tilbage til Danmark 1992 og den danske Snippy, der var en ko. En landmand ved Odder kædede et underligt nattelys sammen med en ko, han næste dag fandt død med blod fra næse og mund „lige under det sted, hvor han havde set det mærkelige lys“. Lederen af SUFOI’s Alarmcentral Bo Nielsen og Peter Nørgaard fik en – ret modvillig – dyrlæge til at obducere koen, der var død af magnesiumsmangel. Det sker nu og da.
Men før dét blev slået fast, var ufo-mordet på en ko blevet en stribe artikler i BT og taget op i bl.a. Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og TV2 Østjylland. Så battede det ikke rigtigt, at SUFOI ikke fandt skygge af sammenhæng mellem den arme kos død og det lys, bonden så natten før.
Rekorden i mishandling – ikke af dyr, men af ufo-observationer – blev dog først sat syv år senere, da JydskeVestkysten over 17 dage bragte 16 artikler eller notitser om „ufo’erne“ nytårsnat 99, alle vinklet ud fra rumskibsteorien, selv om SUFOI allerede 1. januar pegede på, at det sandsynligvis var laserlys. Det var et lærestykke. Derfor bør bogen om SUFOIs rapportarbejde blive fast udstyr på alle avisredaktioner.
»50 år med UFO’er« kan hentes som gratis e‑bog.
Udvalgte beretninger
Observatørerne fortæller:
Året er 1999, og jeg er på jagt sammen med min papfar på Samsø. Det er højlys dag, kl. er ca. fem, det er dejligt lunt og nærmest skyfrit.
Vi var på min papfars chefs mark et stykke uden for Nordby. Vi skulle skyde fugle — krager tror jeg, og jeg fik derfor besked på, at vi gik hver sin vej rundt om en lille skov for. Hvis den ene så jagede noget op, kunne den anden nå at skyde på den anden side af den lille skov.
Efter jeg så er begyndt af gå den ene vej, og han den anden, og har gået ca. 100 til 150 meter får jeg en fornemmelse af, at der er noget over mig.
Da jeg kigger op, hænger der i luften „I know“ et hvidt lys. Det hænger helt stille over mig.
Det var virkelig svært at sige, hvor langt, det var oppe, men det var på størrelse med en billygte på lidt over 50 meters afstand. Måbende stod jeg og stirrede, nok mest af forundrethed, på dette objekt i ca. 7 måske 10 sekunder. Nok til at se det klart og tydeligt.
Min bedste beskrivelse er en kugle af lys eller snarere en kugle af forkromet sølv, der kastede alle solens lys lige i hoved på mig.
Som sagt var det næsten skyfrit, men efter ca. 10 sek. kommer der en lille sky, næsten den eneste på himlen, og svæver lige ind mellem mig og objektet og blokerer mit syn.
Til den ca. 3 sek. efter forsvinder, er det objekt, jeg lige havde stået og kigget på få sek. forinden, væk. Det er virkelig ikke til at fatte, da jeg jo kunne kigge hele vejen rundt om den lille sky, og tro mig, det gjorde jeg. Det var virkelig, som om den forsvandt med lysets hast, og jeg tror måske også, den ved jeg kiggede på den…
Da vi kom hjem, sagde jeg intet, jeg anede ikke en gang, hvad jeg selv troede. Det er med tiden til gengæld blevet soleklart for mig, selv om jeg kun kan gætte mig til, hvad fanden der var inde i den. Eller hvad der kunne holde den oppe. Siden hen har jeg kun fortalt til nogle få, hvad jeg så..
Nu en del år efter er jeg så nærmest blevet afhængig, har ikke set lignende siden, men følger med i alle medier, i aviser, på nettet og tv om de sære hændelser folk beretter om.
Jeg er personlig 100 % sikker på, at vi ikke er alene…
Min mand og jeg parkerer foran huset kl. 21.24, og stiger ud af bilen. Da jeg kigger op på den stjerneklare, skyfrie himmel, tror jeg først, at jeg ser et stjerneskud, men opdager i samme sekund, at der er flere „stjerner“, som alle farer af sted i en rasende fart i lige kurs og uændret V‑form hen over vores hus. I V‑formen er der en „stjerne“ i spidsen og 3–4 „stjerner“ ud i hver side af V‑formen. Bag ved V‑formen følger en enkelt „stjerne“ som bevæger sig i samme rasende fart som de foranliggende „stjerner“, men i en sikker slalom-agtig kurs.
Der var ingen lyd, og i løbet af få sekunder „slukkede“ lysene — ikke på en gang — men som om der gradvist, hurtigt blev skruet ned for lyset, startende med de forreste og hen mod de bagerste, som om de fløj ind bag en sky — men der var skyfrit omkring dem, så man kunne se de omkringværende, stillestående stjerner.
Jeg blev så overrasket over observationen, at jeg udbrød „Hvad er det?“, hvilket gjorde, at min mand også nåede at se det hele.
Mens vi stadig stod målløse tilbage på vejen, ringede vi til familien, som vi netop havde besøgt, og fortalte, hvad vi havde set. Vi stod og kiggede op på himlen for at se, om der kom flere lysende „stjerner“, mens familien spurgte til, om ikke det kunne have været fugle — men med mindre at fugle er begyndt at flyve med turbomotorer og hvide forlygter så klartskinnende som stjerner, kunne vi straks udelukke, at det var fugle, vi netop havde set!
Men hvad det så var, finder vi nok aldrig ud af … ?
Kl. 23.45 ser jeg en enkelt lysende genstand komme fra nø mod nv, troede at det var en satellit, indtil jeg få minutter senere ser to komme fra samme retning, hvor af den ene krydser og kommer lidt på højkant i forhold til den anden. Senere ser jeg en komme stigende fra n, som også pludselig forsvinder. Nogle minutter senere kommer der endnu en fra nø og forsvinder mod nv.
Kl. 7, da jeg vågner, ser jeg en enkelt flyvende fra nv, som forsvinder hurtigt. Få sekunder derefter ser jeg pludselig en klynge på 6–8 stk., der forsvinder lige så hurtigt som den første.
Kort tid efter opstår de igen, denne gang kommer de fra alle retninger, men flest fra nv. Ringer til en veninde, som er nabo, hvor jeg bor, og beder hende om at kikke ud af vinduet. Hun ser det samme som mig.
Nu flyver de ind mellem hinanden, mens der kommer ca. 2 fra nø mod nv, men de fortsætter retningen mod nv i stabil færd. En enkelt eller to ligner, at de basker med vinger, som fugle, men lige meget hvilken retning, de vender, kan jeg se dem hele tiden. Nogle kommer fra n og virker til, at de kommer højere oppe fra end de andre. På det her tidspunkt ligner det, at der er omkring 15–20 stk.
Ser almindelig fugle komme flyvende fra ca. s, men når de når derhen, hvor de lysende er, kan jeg ikke længere se dem.
Kl. ca. 7.30 er de helt væk.
Så på side 23 i jeres himmelguide, at det godt kunne minde om et fugle-fænomen, men det, der undrer mig, er, at jeg ser det kl. 23.45, hvor det er nogle enkelte, som forsvinder hurtigt, og igen kl. 7–7.30. Og at det kun var på nogle, jeg kunne se vinger og ikke andre.….
Grader og retning er et gæt, da jeg ikke helt har styr på det.
Lørdag d. 15/12/07 om aftenen gik jeg ind i mit soveværelse, som vender i nordlig retning. Man kan se Rigshospitalet fra mit soveværelse. Ofte kigger jeg lige ud i baggården, op mod Rigshospitalet eller op mod nattehimlen uden at tænde lyset i mit soveværelse, da jeg personligt godt kan lide mørket. Astronomi har altid været en stor interesse og derfor er et mørkt værelse naturligt for mig.
Denne aften så jeg noget, som jeg aldrig har set i mit liv. Op mod nattehimlen i vel cirka 40–50 graders højde over horisonten, dvs. rimelig højt på himlen, så jeg to objekter, som i størrelse, udseende og lysstyrke mindede mig om Venus, bortset fra at begge objekter var orange. De stod helt stille på nattehimlen uden at blinke, og der var en afstand mellem de to objekter på cirka 5 grader. Det vil sige, at det ene objekt stod cirka 5 grader højere på nattehimlen. Jeg blev ved med at observere objekterne i cirka 10–13 minutter, uden der var nogen som helst bevægelse, indtil det øverste objekt pludselig begyndte at bevæge sig i forholdsvis roligt tempo skråt opad i en hældning på 50–60 grader fra den oprindelige position, det befandt sig i.
Det øverste objekt blev i løbet af et par minutter (3 minutter?) mindre og mindre indtil, det til sidst havde samme størrelse som en svag stjerne på nattehimlen. På dette tidspunkt begyndte det andet objekt at bevæge sig i samme retning, skråt opad med samme hældning på 50–60 grader, indtil det også efter nogen minutter ikke længere kunne ses på himlen. Hele episoden varede cirka 20 minutter. Ved deres forsvinden havde de vel en højde på cirka 60–70 grader i forhold til horisonten.
Under episoden og derefter granskede jeg min hjerne for, hvad det egentlig var, jeg havde observeret. Da jeg interesserer mig for astronomi, har jeg næsten hele mit liv kigget på nattehimlen og derfor set næsten alle objekter, man kan finde derude i mørket. Det skal lige siges, at jeg aldrig har set nogen underlige objekter på nattehimlen, som ikke kunne forklares naturligt, indtil nu.
Man kan ikke finde to naturlige orange objekter på nattehimlen, som er lige så klare i lysstyrken som Venus, og som pludselig bevæger sig. Derfor må det være noget andet.
Jeg tænkte på to muligheder, enten to helikoptere eller måske antikollisionslys fra fly. Med hensyn til helikoptere virkede højden på min observation til at ligge langt over den højde, som helikoptere bevæger sig. Jeg kender heller ikke nogen helikoptere, som står stille på nattehimlen i 10–13 minutter uden at blinke for derefter at bevæge sig skråt opad og forsvinde på cirka 3 minutter. Med hensyn til antikollisionslys kan det lys være orange, men igen, jeg har set fly på himlen hele mit liv og har aldrig set noget, der ligner dette fænomen.
Jeg var også opmærksom på, om det måske var et synsbedrag. Over Rigshospitalet og byen i det hele taget står der altid et orange skær på nattehimlen, som måske kunne fremkalde en optisk illusion, men jeg vil med det samme afvise det som tilfældet her. For det første var observationen ikke over Rigshospitalet, men længere mod vest i forhold til bygningen, og det var så højt på himlen, at byens orange skær ikke generer. Det var på en baggrund af stjerneklar nattehimmel.
Som afslutning vil jeg sige, at jeg ikke præcist ved, hvad det var, jeg stod og kiggede på, men da jeg i mange år (over 20 år) har observeret nattehimlen og alle naturlige (stjerner, planeter, meteoritter o.l.) og unaturlige (fly, helikoptere, satellitter, rumstationen o.l.) objekter, kan jeg med sindsro sige, at hvad jeg så den 15/12/07 i cirka 20 minutter er noget nyt, som jeg aldrig tidligere i mit liv har set.
For dem, der måske tror, at jeg er konspirationsteoretiker eller lignende, kan jeg sige, at jeg af natur er tvivler og altid søger at finde en naturlige forklaring på alt, jeg oplever i livet.
Min kone bemærker nogle meget klart lysende prikker på nattehimlen, så vi går ud på terassen og ser ca. 7 genstande klart, konstant lysende i gul-orange farver, som bevæger sig med en ekstraordinær stor hastighed (hurtigere end alm. flyvemaskiner). De kommer fra syd sydvest, ikke i nogen formation, men meget spredt, drypvis og vel over flere kilometer, og efter at de har passeret den Nye Lillebæltsbro tager de retning mod øst (mod København).
Og det er ikke rutefly, som vi kender til, idet de til tider kommer fra samme retning, men dels tager ruteflyene så retning efter Billund Lufthavn og dels er lyset fra disse genstande ekstremt store, klart og lysende gul-orange — ja det ligner faktisk ufo’er som vi har set fra tv’et.
Vi kan godt se, at dette ser mærkeligt ud, og jeg skynder mig ind efter mit digitalkamera, jeg tager et billede, men uheldigvis får jeg ikke slået blitzen fra, så der er ikke noget at se på billedet (umiddelbart i hvert fald), jeg tager et mere, denne gang uden blitz og zoomet ind på en at genstandene (og dette er okay). Jeg ville tage flere billeder med hele nattehimlen på, for at kunne vise et antal af de uforklarlige og mærkelige genstande… MEN inden jeg når at trykke, forsvinder lysene… man skulle tro at „de“ har set blitzen fra mit første billede og kommanderet mørklægning til hele flåden.
Jeg forventede at ville få en forklaring i pressen den kommende dag.… men det skete altså ikke — jeg ville så gerne angive min observation.. men hvor og til hvem?
Jeg nævnte hændelsen til en bekendt, og han foreslog at jeg konsulterede www.ufo.dk — derfor denne indberetning til jer i SUFOI!
Umiddelbart skulle man tro, at der er mange i hvert fald i vort område — Fredericia/Middelfart/Strib, som har set dette?
Og vi kan i SUFOI bekræfte, at der er flere i området, der har iagttaget disse lys.
Vi er derfor i øjeblikket ved at sammenholde observationerne og undersøge de fotografier, som observatøren så årvågent nåede at tage. Mere herom i næste udgave af ufo-mail i det nye år.
En oversigt over øvrige indberetninger kan ses under Observationsoversigt på adressen: www.ufo.dk
Redaktionen af ufo-mail vil gerne benytte lejligheden til at ønske læserne en glædelig jul og et godt nytår.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
