Det bri­ti­ske ufo-myste­ri­um

Den 30. og 31. marts 1993 var mere end hund­re­de obser­va­tø­rer i Stor­bri­tan­ni­en vid­ner til en serie ufo-obser­va­tio­ner. Man­ge af obser­va­tø­rer­ne var poli­ti­folk og mili­tær­per­so­ner. Ufo­en fløj direk­te over to RAF-baser. Det føl­gen­de er den usæd­van­li­ge histo­rie om det, som er ble­vet kaldt „Det bri­ti­ske ufo-myste­ri­um“.

Obser­va­tio­ner­ne kort for­talt

Den før­ste obser­va­tion fandt sted den 30. marts 1993 omkring kl. 20.30 i Somer­set. Den blev fulgt af en obser­va­tion kl. 21.00 i Quan­to­ck Hills. Obser­va­tø­ren var en poli­ti­mand, der sam­men med en grup­pe spej­de­re så et far­tøj, som han beskri­ver „lige så stort som to Con­cor­de-fly ved siden af hin­an­den“.

Rap­por­ter­ne væl­te­de ind, da jeg mød­te på arbej­de den føl­gen­de mor­gen. Det stod hur­tigt klart, at jeg her sad med en stør­re ufo-obser­va­tion.

Nick Pope blev i 1985 ansat i det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um,
hvor han fra 1991 til 1994 var ansvar­lig for deres hem­me­li­ge
under­sø­gel­ser af ufo-obser­va­tio­ner i Eng­land. Det­te ændre­de
totalt hans opfat­tel­se af ufo­er! UFO-Nyts læse­re kan møde Nick Pope
den 10. novem­ber 2007 i Lyng­by Kul­tur­hus på SUFOI’s 50 års jubilæum­s­kon­fe­ren­ce.
Foto: Via­sat Expl­o­rer

 

En af de mest inter­es­san­te rap­por­ter kom fra en per­son i Ruge­ly, Staf­ford­s­hi­re. Han for­tal­te om en ufo, som han men­te måt­te være 200 m i dia­me­ter. Han og andre i hans fami­lie for­tal­te mig, hvor­dan de hav­de for­fulgt et objekt i deres bil og var kom­met for­holds­vis tæt på objek­tet, som de tro­e­de var lan­det på en nær­lig­gen­de mark. Da de ankom der­til nog­le få sekun­der sene­re, var der intet at se.

Man­ge af beskri­vel­ser­ne dre­je­de sig om et tre­kan­tet far­tøj, eller hvor lyse­ne så ud til at sid­de på under­si­den af et sådan far­tøj. Pud­sigt nok fore­gik dis­se obser­va­tio­ner på tre­års­da­gen for den berøm­te ufo-bøl­ge i Bel­gi­en, hvor F‑16 jage­re blev sendt på vin­ger­ne for at møde en ufo, som var ble­vet spo­ret på radar.

RAF Cos­ford

Ufo­en blev set af en mili­tær­po­li­ti­pa­trul­je fra RAF-basen i Cos­ford. Deres offi­ci­el­le poli­tirap­port (klas­si­fi­ce­ret „Poli­ce In Con­fi­den­ce“ — „for­tro­ligt, poli­ti“) fast­slår, at ufo­en fløj over basen „med høj hastig­hed … i ca. 300 meters høj­de“.

Rap­por­ten beskri­ver to hvi­de lys med en svag, rød glød i bag­en­den, uden nogen form for motor­støj. RAF-poli­tirap­por­ten inde­holdt også detal­jer om et antal civi­le ufo-obser­va­tio­ner, som de var ble­vet gjort opmærk­som på, da de for­hør­te sig på andre mili­tær­ba­ser, civi­le luft­hav­ne og hos det loka­le poli­ti.

RAF Shaw­bury

Sene­re sam­me nat blev ufo­en set af en mete­o­r­o­log på RAF Shaw­bury. Han beskrev over for mig, hvor­dan den lang­somt fløj over mod basen med en hastig­hed på højst 50–60 km/t. Han så ufo­en affy­re en smal lys­strå­le (som en laser) ned mod jor­den. Lyset svin­ge­de frem og til­ba­ge over områ­det på den anden side af basens hegn, som om der blev søgt efter noget. Han hør­te en ube­ha­ge­lig, lavfre­kvent brum­men­de lyd fra far­tø­jet og for­tal­te mig, at han både kun­ne mær­ke og høre den­ne lyd — det var som om, han stod for­an en bas­højt­ta­ler.

Han anslog far­tø­jets stør­rel­se til at være mel­lem et C‑130 Her­cu­les trans­port­fly og en Boe­ing 747 (jum­bo­jet). Han for­tal­te mig, at lys­strå­len trak sig til­ba­ge på en una­tur­lig måde, og at far­tø­jet plud­se­lig acce­le­re­re­de og fløj mod hori­son­ten man­ge gan­ge hur­ti­ge­re end et mili­tær­fly. Der var her tale om, at en erfa­ren RAF-offi­cer, som regel­mæs­sigt så fly og heli­kop­te­re, for­tal­te mig om noget, som han sag­de, var meget for­skel­ligt fra det, han nor­malt så.

For­svars­mi­ni­ste­ri­ets nor­ma­le hold­ning til ufo­er — at de „ikke hav­de betyd­ning for for­sva­ret“ — var helt afgjort meget tynd i det­te til­fæl­de. Jeg spe­ku­le­re­de på, hvad jeg skul­le sige til ham. Tag det roligt, det var sik­kert bare en vej­r­bal­lon!

Jeg har for nyligt kor­re­spon­de­ret med ham om det, men i mod­sæt­ning til nog­le skep­ti­ke­re, er det min hen­sigt at respek­te­re obser­va­tø­rer­nes for­tro­lig­hed og ikke oply­se deres nav­ne.

Hvor man­ge rap­por­ter?

Af man­ge for­skel­li­ge grun­de kom­mer der erfa­rings­mæs­sigt fær­re ufo-rap­por­ter, end der fak­tisk bli­ver set ufo­er. De to vig­tig­ste grun­de er frygt for ikke at bli­ve tro­et og/eller den kends­ger­ning, at man­ge men­ne­sker ikke ved, hvem de skal kon­tak­te om deres obser­va­tio­ner.

Selv om der var kla­re instruk­tio­ner om, at ufo-rap­por­ter, som blev sendt til mili­tær­ba­ser, civi­le luft­hav­ne og poli­ti­sta­tio­ner, skul­le vide­re­sen­des til For­svars­mi­ni­ste­ri­et for nær­me­re under­sø­gel­se, fun­ge­re­de det­te natio­na­le rap­por­te­rings­sy­stem ikke altid lige godt. Sags­ak­ter­ne fra ufo-obser­va­tio­ner­ne den 30. og 31. marts 1993 for­tæl­ler meget tyde­ligt, at der var adskil­li­ge rap­por­ter, der aldrig nåe­de frem til mini­ste­ri­et.

Det frem­gik i et lokalt blad, at poli­ti­folk i Liskeard i Cor­nwall så en ufo, og at objek­tet blev „set af andre poli­ti­folk i hele Devon og Cor­nwall“. Vi kan kun gæt­te på antal­let af obser­va­tio­ner, der ikke blev indrap­por­te­ret den nat.

Radar

Jeg gik i gang med en detal­je­ret under­sø­gel­se af dis­se obser­va­tio­ner, hvor jeg arbej­de­de tæt sam­men med RAF, kol­le­ger i For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste og ansat­te ved Bal­li­stic Mis­si­le Ear­ly War­ning System hos RAF Fyling­da­les.

Som en af de før­ste ting bestil­te jeg de rad­ar­bånd, der var ble­vet beslag­lagt, og fik dem sendt til mig i For­svars­mi­ni­ste­ri­ets hoved­kvar­ter i Whi­te­hall. Radar­da­ta­e­ne var over­spil­let til stan­dard VHS video­kas­set­ter og ankom kort efter. Jeg gen­nem­så bån­de­ne sam­men med rele­van­te RAF-spe­ci­a­li­ster, der for­tal­te mig, at der på bån­de­ne var nog­le mær­ke­li­ge rada­rek­ko­er, men at der ikke kun­ne kon­klu­de­res noget ende­ligt. Radar er ikke en eksakt viden­skab, og under sær­li­ge for­hold kan der opstå fal­ske ekko­er.

Fly

Der blev sene­re fore­ta­get en mere for­mel vur­de­ring at radar­da­ta­e­ne. Desvær­re vir­ke­de en af rada­ran­ten­ner­ne ikke i den aktu­el­le peri­o­de, så kun den sekun­dæ­re fly­over­våg­nings­ra­dar var i funk­tion. Men med data­e­ne fra den­ne samt andre infor­ma­tio­ner var vi i stand til at ska­be et bil­le­de af al fly- og heli­kop­terak­ti­vi­tet over Stor­bri­tan­ni­en, så vi kun­ne tage dem med i under­sø­gel­ser­ne og ude­luk­ke dem fra vores efter­forsk­ning hvis nød­ven­digt.

RAF Fyling­da­les og Cos­mos 2238

Bal­li­stic Mis­si­le Ear­ly War­ning System ved RAF Fyling­da­les med de kraf­ti­ge rum-spor­ings­ra­da­rer var et vig­tigt red­skab i min ufo-forsk­ning. Vars­lings­sy­ste­met gjor­de mig hur­tigt opmærk­som på, at den rus­si­ske raket, som send­te kom­mu­ni­ka­tions­sa­tel­lit­ten Cos­mos 2238 i kredsløb, var vendt til­ba­ge til Jor­dens atmos­fæ­re. Vi men­te, at det var den muli­ge for­kla­ring på en sværm af ufo-obser­va­tio­ner, som fandt sted omkring kl. 01.10 den 31. marts. Som en inter­es­sant fod­no­te kan næv­nes, at ufo­lo­ger her­i­blandt Jen­ny Rand­les engang har sagt, at nog­le ufo­er kan være inter­es­se­re­de i satel­li­tun­der­gan­ge!

 
Nick Pope har skre­vet to ufo-bøger: »Open Ski­es,
Clo­sed Minds« fra 1996 og »The Unin­vi­ted« fra 1997
- samt to sci­en­ce fiction-roma­ner: »Ope­ra­tion Thund­er
Child« og »Ope­ra­tion Ligh­t­ning Stri­ke«.
 

Ufo­lo­ger

De fær­re­ste ufo­lo­ger hav­de hørt om det­te til­fæl­de, før jeg skrev om det i 1996 i min før­ste bog »Open Ski­es Clo­sed Minds«. En ufo­log, som hav­de været ind­blan­det i sagen, var Doug Coo­per. Jeg arbej­de­de tæt sam­men med ham i min offi­ci­el­le forsk­ning, som en del af en ny, mere åben poli­tik, som jeg hav­de opfor­dret til. Nog­le ufo­lo­ger hav­de lige­som Doug taget godt imod det­te ini­ti­a­tiv, mens andre desvær­re så mig som en skum­mel Man-in-Bla­ck og næg­te­de at have noget at gøre med For­svars­mi­ni­ste­ri­et. De tro­e­de, at vi var en del af en sam­men­svær­gel­se, som skul­le slø­re sand­he­den om ufo­er­ne.

Doug viste mig sin egen rap­port om obser­va­tions­bøl­gen. Lige som os kon­klu­de­re­de han, at Cos­mos 2238 raket­ten var den sand­syn­li­ge for­kla­ring på svær­men af obser­va­tio­ner kl. 01.10. Men der var nog­le inter­es­san­te god­bid­der i han rap­port, inklu­si­ve en hen­vis­ning til, at en af ufo-obser­va­tio­ner­ne hav­de skræmt kvæ­get på en mark. Kvæ­get skul­le angi­ve­ligt have været rast­løst på et tids­punkt mel­lem mid­nat og 01.00. Obser­va­tø­rer­ne beskrev deres sto­re for­bløf­fel­se over at se køer­ne stå i en cir­ku­lær for­ma­tion midt på mar­ken, alle fuld­stæn­dig tav­se.

Det bri­ti­ske ufo-myste­ri­um

Den 1. novem­ber 2006 viste Chan­nel Five en doku­men­tar­ud­sen­del­se på en time med tit­len »The Bri­tish UFO Myste­ry« (også vist på Via­sat Expo­rer den 25. marts og 18. maj 2007). Den­ne doku­men­tar­ud­sen­del­se var en del af Chan­nel Five’s anden »Stran­ger Than Fiction«-serie. Pro­duk­tions­sel­ska­bet Ste­el Spy­da for­søg­te noget nyt. De fik For­svars­mi­ni­ste­ri­ets doku­men­ter om sagen (som fyld­te 105 sider) og base­re­de deres pro­gram på det­te mate­ri­a­le.

»The Bri­tish UFO Myste­ry« bli­ver vist for dan­ske see­re på Via­sat Expo­rer den 18. maj 2007 kl. 17.00.

Skep­ti­ke­re

Skep­ti­ker­ne til­slut­te­de sig Cos­mos 2238-for­kla­rin­gen (som For­svars­mi­ni­ste­ri­et kend­te til den­gang) i deres for­kla­ring på 01.00 obser­va­tions­svær­men og for­søg­te promp­te at til­pas­se alle de andre obser­va­tio­ner til den og lod anty­de, at de obser­va­tø­rer, som hav­de set en ufo på et andet tids­punkt, hav­de set for­kert på uret — nog­le end­da med fle­re timer!

Hem­me­li­ge pro­jek­ter

En teo­ri, der ofte bli­ver hen­tet frem som for­kla­ring på nog­le af de mest bemær­kel­ses­vær­di­ge ufo-obser­va­tio­ner, er, at de kan være pro­to­ty­per af nye fly eller UAV’er (ube­man­de­de, fjernsty­re­de fly). Der vil selv­føl­ge­lig altid fore­gå test­flyv­nin­ger af for­skel­li­ge tin­ge­ster, som man ikke ser på Far­n­bor­ough fly-showet de næste man­ge år, men det er nu en gang sådan, at man tester dis­se far­tø­jer bestem­te ste­der, så det, i hvert fald for rege­rin­gen, er muligt at skel­ne mel­lem top­hem­me­li­ge pro­jek­ter og ufo­er.

Med hen­syn til Aur­ora (en påstå­et hyper­so­nisk erstat­ning for SR-71 Bla­ck­bird) ret­te­de vi i for­bin­del­se med marts 1993 ufo-obser­va­tio­ner­ne hen­ven­del­se til de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der gen­nem den bri­ti­ske ambas­sa­de i Was­hin­g­ton. Var det muligt, at et eller andet var gået galt i de nor­ma­le pro­ce­du­rer for overf1yvning af et andet land, og kun­ne vores ufo-obser­va­tio­ner skyl­des en ame­ri­kansk pro­to­ty­pe?

Sva­ret, jeg fik, var usæd­van­ligt. Ame­ri­ka­ner­ne hav­de haft deres egne obser­va­tio­ner af dis­se sto­re, tre­kan­te­de ufo­er og ønske­de at få at vide, om RAF var i besid­del­se af et far­tøj, som var i stand til at svæ­ve gan­ske lang­somt og så plud­se­lig acce­le­re­re til en hastig­hed på adskil­li­ge tusin­de km i timen. Vi vil­le ønske, at vi hav­de! Det inter­es­san­te ved det­te var, at nogen i USA sta­dig inter­es­se­re­de sig for ufo­er, på trods af at man i 1969 angi­ve­ligt indstil­le­de den­ne akti­vi­tet, da man luk­ke­de Pro­ject Blue Book.

Nick Pope har for før­ste gang givet almin­de­li­ge men­ne­sker
ind­sigt i det ellers så luk­ke­de ufo-arkiv i det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um.
Foto: Via­sat Expl­o­rer

 

Desvær­re mang­le­de bre­vet om Aur­ora til den ame­ri­kan­ske ambas­sa­de som det ene­ste doku­ment i den sags­map­pe, Ste­el Spy­da modt­og på bag­grund af deres FOIA-hen­ven­del­se (ansøg­ning om aktind­sigt i offent­lig for­valt­ning) i for­bin­del­se med marts 1993 ufo-obser­va­tio­ner­ne.

Jod­rell Bank Obser­va­tory

Ikke alle obser­va­tio­ner­ne i obser­va­tions­svær­men 01.10 kan for­kla­res med Cos­mos 2238. Skep­ti­ker­ne blev mod­sagt af pro­fes­sor Ian Mor­ri­son, leder af Jod­rell Bank Obser­va­tory (som næp­pe tror på ufo­er!), som i doku­men­ta­ren “The Bri­tish UFO Myste­ry” sag­de:

„Folk så nog­le gan­ge et møn­ster af lys, som for­blev i den­ne for­ma­tion i måske adskil­li­ge minut­ter, og ærlig talt så tror jeg ikke, at det kan skyl­des rumaf­fald eller lig­nen­de, som spl­intres og bræn­der op. Sådan­ne gen­stan­de over­le­ver kun kortva­rigt og træk­ker alle stri­ber på him­len, og deres ind­byr­des pla­ce­ring vil sand­syn­lig­vis ændre sig under deres flugt over him­len.“

Kon­klu­sion

„Det ser ud til, at et uiden­ti­fi­ce­ret objekt af ukendt oprin­del­se ope­re­re­de i det bri­ti­ske luftrum uden at bli­ve regi­stre­ret på radar; det­te vil have meget stor for­svars­mæs­sig betyd­ning, og jeg anbe­fa­ler, at vi fore­ta­ger yder­li­ge­re under­sø­gel­ser inden for For­svars­mi­ni­ste­ri­et eller sam­men med de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der.“

Min divi­sions­chef var nor­malt skep­tisk over for ufo-fæno­me­net, men i det­te til­fæl­de var han enig med mig i min kon­klu­sion. Hans brev fra den 22. april 1993 til den assi­ste­ren­de leder af sta­ben i fly­ve­vå­be­net (en af de højest ran­ge­re­de RAF offi­ce­rer) udtal­te:

„Kort for­talt: Der ser i det­te til­fæl­de ud til at være bevi­ser for, at et uiden­ti­fi­ce­ret objekt (eller objek­ter) af ukendt oprin­del­se ope­re­re­de over de bri­ti­ske øer.“

Det­te er sik­kert det nær­me­ste, For­svars­mi­ni­ste­ri­et nogen­sin­de vil kom­me på at sige, at ufo-fæno­me­net er andet og mere end mis­for­tolk­nin­ger og svin­delnum­re.

Kil­de:
UFO DATA Maga­zi­ne, janu­ar-febru­ar 2007/-for & kmh

Debat om tv-udsen­del­se

Chan­nel Five’s doku­men­tar­ud­sen­del­se »The Bri­tish UFO Myste­ry« har skabt debat i bri­ti­ske ufo-kred­se. Bl.a. har Gary Ant­ho­ny og Chris Fow­ler grun­digt efter­for­sket obser­va­tio­ner­ne den 30. og 31. marts 1993. Deres efter­forsk­ning er offent­lig­gjort på http://www.mithrand.karoo.net/index.htm/cosford.htm.

Gary Ant­ho­ny og Chris Fow­ler mener, at obser­va­tio­ner­ne omkring kl. 01.10 den 31. marts skyld­tes Cos­mos 2238 løf­tera­ket­ten, og at obser­va­tio­ner­ne den 30. marts kan til­skri­ves liv­lig heli­kop­terak­ti­vi­tet.

/kmh

 

Nyt bri­tisk ufo-blad

Artik­len »Det bri­ti­ske ufo-myste­ri­um« er over­sat fra det nye tids­skrift »UFO DATA Maga­zi­ne«, hvor Nick Pope har en fast klum­me.

 

For tre år siden ophør­te udgi­vel­sen af »UFO Maga­zi­ne«, som på davæ­ren­de tids­punkt var Stor­bri­tan­ni­ens ene­ste ufo-blad til salg i lan­dets kio­sker, og som sam­ti­dig var et af de tone­an­gi­ven­de ufo-tids­skrif­ter i ver­den. Blad­dø­den hang sam­men med Gra­ham W. Birds­alls plud­se­li­ge død. Gra­ham Birds­all begynd­te sam­men med bro­de­ren Mark som akti­ve med­lem­mer i Yor­ks­hi­re UFO Socie­ty og var i omkring 25 år den alt­over­skyg­gen­de driv­kraft bag »UFO Maga­zi­ne«.

Nu er Gra­ham Birds­alls livs­værk videre­ført af Rus­sell Cal­lag­han, der redi­ge­rer »UFO DATA Maga­zi­ne«, som i ind­hold og udstyr lig­ner sin for­gæn­ger.

Læs mere om »UFO DATA Maga­zi­ne« på www.ufodata.co.uk

/kmh

 

(Artik­len har været bragt i ufo-nyt)

Hvor stærk er CE3K-effek­ten?

Det er ingen hem­me­lig­hed, at alle ufo-for­e­nin­ger (lige­som man­ge andre typer for­e­nin­ger) i adskil­li­ge år har haft fal­den­de med­lem­stil­gang og sta­digt fær­re akti­ve. Sam­ti­dig synes det, som om inter­es­sen for det okkul­te, magi­ske og såkaldt „alter­na­ti­ve“ er i sta­dig vækst. Er ufo-„forskningen“ gået i stå? Er ufo-inter­es­sen ble­vet gam­mel­dags? Træn­ger vi til noget, som kan gen­ska­be inter­es­sen? Det er nog­le af de spørgs­mål, som med jæv­ne mel­lem­rum stil­les af jour­na­li­ster, når med­lem­mer af SUFOI’s repræ­sen­tant­skab stil­ler op til inter­view. Nog­le jour­na­li­ster peger bl.a. på, hvad de mener, „ufo-sagen“ træn­ger til: En ny sci­en­ce fiction-film a la Ste­ven Spi­el­bergs »Nær­kon­takt af Tred­je Grad« (Clo­se Enco­un­ters of the Third Kind, for­kor­tet til CE3K). En sådan film må da kun­ne give for­ny­et inter­es­se og man­ge nye akti­ve, som kan være med til at løse myste­ri­et, eller?

Tja, lad os se lidt på histo­rik­ken og de under­sø­gel­ser, som fak­tisk er fore­ta­get med udgangs­punkt i Spi­el­bergs klas­si­ske sci­en­ce fiction-film.

»Nær­kon­takt af Tred­je Grad« fik pre­mi­e­re i USA i 1977. Film­sel­ska­bet Colum­bia Pic­tu­res Indu­stri­es Inc. hav­de inve­ste­ret 22 mio. dol­lars i fil­mens pro­duk­tion, hvil­ket var meget den­gang, og for at få fuld valu­ta for inve­ste­rin­gen søsat­te Colum­bia en af sel­ska­bets stør­ste annon­ce­kampag­ner nogen­sin­de. Ale­ne i USA hav­de Colum­bia to-siders avisan­non­cer i et halvt år op til fil­mens pre­mi­e­re. Annon­ce­kampag­nen og en lang bio­graftrai­ler øge­de for­vent­nin­ger­ne til fil­men og skab­te en vok­sen­de inter­es­se for emnet.

Fil­men fik pre­mi­e­re på et tids­punkt, hvor tro­en på, at ufo­er­ne var rum­ski­be, kul­mi­ne­re­de. I USA men­te 57% af befolk­nin­gen, at ufo­er­ne var vir­ke­li­ge, og 7% hav­de set en ufo. I Stor­bri­tan­ni­en var pro­cen­ter­ne min­dre, men alli­ge­vel mar­kan­te. Her viste en gal­lup-under­sø­gel­se, at 27% “tro­e­de på ufo­er”. Et tal der år for år hav­de været sta­digt vok­sen­de, siden man i 1954 note­re­de sig, at 16% men­te, at de fly­ven­de tal­ler­ke­ner fand­tes.

Det er ingen tvivl om, at medi­e­in­ter­es­sen omkring »Nær­kon­takt af Tred­je Grad« påvir­ke­de folks opfat­tel­se af ufo-fæno­me­net og der­med resul­ta­tet af de menings­må­lin­ger, der blev fore­ta­get i åre­ne omkring pre­mi­e­ren.

Fil­men påvir­ke­de også til­gan­gen af med­lem­mer til ufo-for­e­nin­ger­ne og antal­let af obser­va­tions­ind­be­ret­nin­ger. Det bri­ti­ske ufo-tids­skrift Flying Sau­cer Review (FSR) tal­te om en deci­de­ret CE3K-effekt, som vi også mær­ke­de i Dan­mark, idet SUFOI’s med­lem­stal i åre­ne efter fil­mens pre­mi­e­re vok­se­de stødt og nåe­de et mak­si­mum i 1982 med mere end 2.500 med­lem­mer. Også det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um (MoD) fik CE3K-effek­ten at føle: I 1978 (hvor fil­men hav­de pre­mi­e­re i Stor­bri­tan­ni­en) modt­og MoD 750 rap­por­ter — en for­dob­ling i for­hold til året før. Tal­let for 1978 er aldrig siden over­gå­et.

Den engel­ske froko­sta­vis »Daily Express« brag­te Spi­el­bergs film­ma­nuskript som føl­je­ton i avi­sen og opret­te­de et »UFO Bureau«, hvor læser­ne kun­ne ind­te­le­fo­ne­re eller sen­de bre­ve med deres obser­va­tions­be­ret­nin­ger, som avi­sen så vil­le give vide­re til „ufo-eks­per­ter til nær­me­re ana­ly­se“. Efter nog­le få dage hav­de ufo-bureau­et mod­ta­get ikke min­dre end 6.000 hen­ven­del­ser! Iføl­ge Bri­tish UFO Research Asso­ci­a­tions davæ­ren­de efter­forsk­nings­le­der, Jen­ny Rand­les, viste tal­let fil­mens enor­me ind­fly­del­se på sam­fun­det. Den skab­te imid­ler­tid ikke en bøl­ge af nye obser­va­tio­ner, som skep­ti­ke­re ellers hav­de for­ud­sagt, men opmun­tre­de vid­ner til at indrap­por­te­re gam­le obser­va­tio­ner, som de ind­til da hav­de hem­me­lig­holdt af frygt for at bli­ve til grin.

CE3K-effek­ten vir­ke­de alt­så: Ufo-for­e­nin­ger fik i løbet af kort tid man­ge nye med­lem­mer, men effek­ten skul­le vise sig at være kortva­rig. I august 1979 hav­de BUFORA (Bri­tish UFO Research Asso­ci­a­tion) 1.500 med­lem­mer (det abso­lut høje­ste i BUFORA’s histo­rie), men alle­re­de to år sene­re var med­lem­s­ska­ren redu­ce­ret til 550.

I 1983 under­søg­te Shir­ley McI­ver som en del af sin dok­to­raf­hand­ling, hvor­for folk til­slut­te­de sig ufo-for­e­nin­ger. Langt de fle­stes inter­es­se blev vakt af en bog eller avis­ar­ti­kel om emnet eller egen obser­va­tion. Det­te fik en del til at søge fle­re infor­ma­tio­ner, men kun et min­dre­tal beva­re­de inter­es­sen læn­ge nok til at mel­de sig ind i en ufo-for­e­ning. Så CE3K-effek­ten er intet vidun­der­mid­del, men god til at ska­be opmærk­som­hed omkring et inter­es­sant emne.

(Artik­len har været bragt i ufo-nyt)

Ska­ber ufo­lo­ger­ne selv ufo-fæno­me­net?

Ufo­lo­gi hand­ler egent­lig ikke så meget om ufo­er. Der er ikke ind­fan­get nogen ufo­er, som kan under­ka­stes et nøje­re efter­syn, kun beret­nin­ger om ufo­er.

»Flying Sau­ce­rers — A soci­al history of UFO­lo­gy«
er skre­vet af David Clar­ke og Andy Roberts
og udgi­vet den 7. april 2007 af Alter­na­ti­ve
Albion (www.hoap.co.uk). Bogen er på 231 sider,
rigt illu­stre­ret og koster £ 14,95.

Det­te er i sig selv inter­es­sant nok, men hand­ler mere om per­cep­tion (hvor­dan vi omfat­ter vores omver­den) end om ufo­er.

Ufo­lo­gi hand­ler om de men­ne­sker, som ser ufo­er, dem som under­sø­ger ufo-beret­nin­ger, og dem som skri­ver om ufo-beret­nin­ger­ne. Ufo­lo­gi­en ska­bes i sam­spil­let mel­lem dis­se tre grup­per — og det er net­op det, som den nye bog »Flying Sau­ce­rers — A soci­al history of UFO­lo­gy« hand­ler om.

Bogen sæt­ter fokus på ufo­lo­gi­ens udvik­ling i Stor­bri­tan­ni­en fra 1947, til ufo-inter­es­sen kul­mi­ne­re­de 30 år sene­re, da »Nær­kon­takt af Tred­je Grad« hav­de pre­mi­e­re ver­den over. Man­ge ufo-bøger ser ufo­lo­gi­ens udvik­ling ud fra en ame­ri­kansk syns­vin­kel.

Der­for er det for­fri­sken­de og gan­ske inter­es­sant, at de gar­ve­de skri­ben­ter David Clar­ke og Andy Robert behand­ler emnet fra et bri­tisk stå­sted og ser på, hvor­dan tro­en på frel­sen­de rum­folk er opstå­et, har udvik­let sig og har påvir­ket det bri­ti­ske sam­fund — lige­som sam­funds­ud­vik­lin­gen og begi­ven­he­der ude i den sto­re ver­den med kri­ge, poli­ti­ske spæn­din­ger og reli­gi­øse strøm­nin­ger rela­te­res til ufo­lo­gi­ens udvik­ling i Stor­bri­tan­ni­en.

David Clar­ke har skre­vet i alt syv bøger, er ph.d. i folkl­o­ri­stik og under­vi­ser i dag på Shef­fi­eld Hal­lam Uni­ver­si­ty i jour­na­li­stik. Han hol­der også fore­læs­nin­ger på The Natio­nal Cen­tre for Eng­lish Cul­tu­ral Tra­di­tion om bl.a. over­tro og van­dre­hi­sto­ri­er. Han har i tidens løb haft fle­re hjem­mesi­der, bl.a. www.flyingsaucery.com, og er i øje­blik­ket ved at opbyg­ge hjem­mesi­den www.drdavidclarke.co.uk.
Foto: Clas Sva­hn
Andy Roberts (th.) sam­men med Jen­ny Rand­les og Paul Ful­ler på et møde i Shef­fi­eld i novem­ber 2000. Roberts er pro­fes­sio­nel skri­bent og har skre­vet otte bøger om ufo­er og folkl­o­re og har leve­ret bidrag til man­ge avi­ser og tids­skrif­ter, her­un­der »The Guar­di­an« og »For­te­an Times«.
Foto: Clas Sva­hn

 

For­fat­ter­ne sæt­ter fokus på man­ge spæn­den­de per­so­ner, hæn­del­ser og udvik­ling­s­ten­den­ser: Stor­bri­tan­ni­ens før­ste ufo-klub­ber (bl.a. Bri­tish Flying Sau­cer Bureau), bøger/tidskrifter; Des­mond Les­lie (Geor­ge Adam­skis dyg­ti­ge med­for­fat­ter til »Flyings Sau­cers Have Lan­ded«), Air Chief Mars­hal Lord Hugh Dow­ding, Lord Mount­bat­ten of Bur­ma, Sir Peter Hor­s­ley, Prin­ce Phi­lip, Sir Patri­ck Moo­re (den for­mode­de ger­nings­mand bag Cedric Alling­ham svin­delnum­me­ret), Geor­ge King (lede­ren af Aet­he­ri­us Socie­ty — en af ver­dens æld­ste ufo-reli­gio­ner), New Age-bevæ­gel­sens udspring i ufo­lo­gi­en, Art­hur Shutt­lewood og hele cir­kus­set omkring mas­seob­ser­va­tio­ner­ne i War­min­ster i Wilts­hi­re-områ­det, Brin­s­ley le Poer Trench, Gor­don Greigh­ton (redak­tør af Flying Sau­cer Review, FSR, 1982–2003), Ufo-hørin­gen i Hou­se of Lords i 1979 — og meget, meget mere.

For­fat­ter­ne er skep­ti­ske over for alle for­mer for over­na­tur­li­ge fæno­me­ner og mener ikke, at der fin­des én ene­ste ufo-obser­va­tion, der tyder på ikke-jor­disk liv. Til gen­gæld er de sik­re på, at tro­en på ufo­er kan være stærk og påvir­ke men­ne­sker kraf­tigt og helt ændre deres liv. Tro­en kan være intens og gri­be alle sam­fundslag. Det er den­ne stær­ke tro, David Clar­ke og Andy Roberts har for­søgt at ind­kred­se i »Flying Sau­ce­rers — A soci­al history of UFO­lo­gy« og beskri­ve loy­alt og uden løf­te­de pege­fin­gre.

Når man har læst den­ne anbe­fa­lel­ses­vær­di­ge bog, kan man ikke lade være med at tæn­ke på, i hvor høj grad ufo­lo­ger­ne selv er med til at ska­be ufo-fæno­me­net!

 

Tro­en på ufo­er er almin­de­lig

Tro­en på ufo­er og det over­na­tur­li­ge er ble­vet hver­dagskost. En rund­spør­ge i Stor­bri­tan­ni­en i 1998 (offent­lig­gjort i Daily Mail den 2. febru­ar 1998) viste, at halv­de­len af befolk­nin­gen i Stor­bri­tan­ni­en tror på, at der eksi­ste­rer liv på andre pla­ne­ter, og en tred­je­del tror, at „ikke-jor­di­ske væs­ner alle­re­de har besøgt Jor­den“. I en tid, hvor ufo­lo­ger­ne bli­ver fær­re og fær­re, er tro­en på fæno­me­net usvæk­ket. Sam­me under­sø­gel­se viste i øvrigt også, at 38% af befolk­nin­gen tror på tele­pa­ti, ESP og spø­gel­ser, og man­ge har selv ople­vet de pågæl­den­de fæno­me­ner.

Offent­lig­he­dens inter­es­se for ufo­er har altid veks­let — på sam­me måde som tro­en på over­na­tur­li­ge fæno­me­ner — i takt med soci­a­le, øko­no­mi­ske og reli­gi­øse for­an­drin­ger. Fx vok­se­de inter­es­sen for spi­ri­tis­me vold­somt omkring de to ver­denskri­ge som et resul­tat af kri­gens ufat­te­ligt man­ge menings­lø­se døds­fald. I øje­blik­ket er inter­es­sen for eng­le og spø­gel­ses­j­ag­ter på mode — og dyr­kes kraf­tigt i en lind strøm af tv-pro­gram­mer og nye bla­de.

Ufo­lo­gi­en er en gam­mel, sej­li­vet inter­es­se, som altid har til­truk­ket man­ge, der søger svar på et gåde­fuldt fæno­men. Når de ind­sam­le­de data ikke giver de ønske­de svar, her­un­der bevis på, at Jor­den får besøg fra det ydre rum, dæmo­ner eller væs­ner fra andre dimen­sio­ner, mister man­ge inter­es­sen for ufo­er­ne og søger mod andre emner, som fx New Age-ver­de­nen er så flit­tig en leve­ran­dør af. Ufo­er­nes histo­rie star­te­de med ukom­pli­ce­re­de obser­va­tio­ner af objek­ter på efter­krig­sti­dens him­mel og har i dag udvik­let sig til at være et kom­plekst fæno­men bestå­en­de af man­ge aspek­ter fra kor­n­cirk­ler til sam­men­svær­gel­ser og uhyg­ge­li­ge bort­fø­rel­ser.

Hver gene­ra­tion fin­der sin egen ene­stå­en­de måde at udtryk­ke over­tro på, og tro­en på fly­ven­de tal­ler­ke­ner og væs­ner er helt klart et pro­dukt af vor tid, lige­som tro­en på hek­se var et barn af mid­delal­de­ren. I det 20. århund­re­de var ufo­lo­gi­en blot et enkelt udtryk for men­ne­ske­he­dens lan­ge og ensom­me søgen efter svar på spørgs­må­let: Er vi ale­ne?

Kil­de: »Flying Sau­ce­rers — A soci­al history of UFO­lo­gy«

 

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.