Vil vi høre sva­re­ne?

„Sand­he­den er der­u­de“ er man­tra­et i tv-seri­en X‑Files, og mil­li­o­ner af fans, som bli­ver godt under­holdt (og påvir­ket) af seri­ens kon­spira­to­ri­ske uni­vers, siger ofte, når snak­ken går om ufo­er, at de vil have svar på deres man­ge spørgs­mål om ufo­er­nes oprin­del­se, myn­dig­he­der­nes rol­le i behand­lin­gen af ufo-rap­por­ter og ufo-vid­ner etc. Men spørgs­må­let er vel nær­me­re: Vil de vir­ke­lig høre sva­re­ne?

Jeg kan godt kom­me i tvivl, for mails til under­teg­ne­de og andre i SUFOI tyder på, at ikke alle er inter­es­se­ret i svar, bort­set fra dem, de ønsker at høre. Man­ge har for længst fun­det sand­he­den — i hvert fald deres ver­sion af den.

Lad mig slå fast, at hoved­par­ten af de mails og bre­ve, vi mod­ta­ger, kom­mer fra hr. og fru Dan­mark, som har ople­vet noget for dem ufor­klar­ligt på him­len, og som er oprig­tigt inter­es­se­re­de i at få en mulig for­kla­ring på ople­vel­sen, eller bare vil sik­re sig at vi ken­der til obser­va­tio­nen, dvs. at de ved at ind­be­ret­te ople­vel­sen ønsker at støt­te vores arbej­de — hvil­ket vi sæt­ter stor pris på. Det kan også være hen­ven­del­ser fra nys­ger­ri­ge, der har læst noget utro­ligt i pres­sen eller på net­tet, som de undrer sig over og der­for søger efter yder­li­ge­re infor­ma­tio­ner. Den­ne sto­re grup­pe brevskri­ve­re sva­rer og hjæl­per vi ger­ne, i det omfang evner­ne og res­sour­cer­ne ræk­ker, både i UFO-Nyt, på www.ufo.dk og her i UFO-Mail.

Så er der de få, men ener­gi­ske og insi­ste­ren­de mailskri­ve­re, vi sjæl­dent bru­ger meget krudt på, for­di vores erfa­ring siger os, at det ikke tje­ner noget for­mål — ud over det for­mål, som mailskri­ver­ne til­sy­ne­la­den­de har, nem­lig at kom­me i kon­takt med nogen, som de kan pla­ge med egne fortræf­fe­lig­he­der og måske pro­vo­ke­re. Dis­se skri­ben­ter fore­træk­ker over­na­tur­li­ge for­kla­rin­ger evt. kom­bi­ne­ret med ind­til fle­re kon­spira­tions­te­o­ri­er frem for de for­kla­rin­ger, som lig­ger lige for og som er helt sand­syn­li­ge. Min hold­ning er: Hvis der fin­des en sand­syn­lig for­kla­ring, hvor­for så lede efter den mest usand­syn­li­ge, nem­lig besøg fra andre ver­de­ner eller en rab­len­de skør kon­spira­tions­te­o­ri?

Alt for ofte stø­der jeg på „argu­men­ter“ fra et ego, der insi­ste­rer på at frem­fø­re egne påstan­de, der helt tyde­ligt sig­na­le­rer „ingen andre kan se tin­ge­ne så klart, som jeg gør“, eller „ingen andre kan på nogen måde have adgang til den sam­me hem­me­li­ge viden, som en klog fyr som jeg har“. Den­ne atti­tu­de byg­ger sam­ti­dig på den over­be­vis­ning, at „det er langt mere sand­syn­ligt, at alt det, vi tror, vi ved i dag, er for­kert, samt at den moder­ne viden­skab tager fejl, end at en klog fyr som jeg har uret“. Sådan­ne per­so­ner er så for­blæn­det af deres egen over­men­ne­ske­lig­hed, at de „glem­mer“, at de — og ingen andre — fak­tisk har bevis­byr­den, når de påstår dit eller dat. Når de frem­sæt­ter usæd­van­li­ge påstan­de, må de også præ­sen­te­re helt ekstra­or­di­næ­re bevi­ser, som sand­syn­lig­gør deres påstan­de. Ofte er det ikke et spørgs­mål om mang­len­de „ekstra­or­di­næ­re bevi­ser“, men mang­len på selv det mind­ste bevis i det hele taget! Selv mener de, at de har dem, men det er bevi­ser, som kun de selv — den tro­en­de — kan se.

Og skul­le man være hel­dig at plan­te bare lidt tvivl i deres sind, så de i et svagt øje­blik selv tviv­ler bare en lil­le bit­te smu­le på eget bevis­ma­te­ri­a­le, eller sim­pelt­hen er ble­vet afslø­ret i at vide­re­brin­ge en klas­sisk van­dre­hi­sto­rie eller en bevis­lig løgn, så hiver de en eller anden kon­spira­tions­te­o­ri op af hat­ten, ger­ne i en vari­a­tion til­pas­set deres eget ver­dens­bil­le­de. Det kan umid­del­bart vir­ke som et smart tri­ck, men kort­slut­ter hur­tigt kom­mu­ni­ka­tio­nen! Det er nem­lig spild af tid at dis­ku­te­re med folk, som tror blindt på kon­spira­tions­te­o­ri­er. Det­te tan­ke­spind er net­op kon­stru­e­ret til at for­kla­re alt, og hvis nogen oprig­tigt prø­ver at pil­le tan­ke­spil­let fra hin­an­den, er ved­kom­men­de nok selv en del af kon­spira­tio­nen!

Hvor stam­mer så dis­se kon­spira­tions­te­o­ri­er og den „hem­me­li­ge viden“ fra? Inter­net­tet såmænd. Den lil­le grup­pe mailskri­ve­re, der ken­der sand­he­den, har fun­det den på net­tet. Deres viden byg­ger ofte på sur­fen rundt på inter­net­tet — og vup­ti, så har de spun­det deres egen histo­rie om, hvor­dan hele ver­den hæn­ger sam­men! Enhver kri­tisk stil­lings­ta­gen til hjem­mesi­der­nes bag­mænd, ind­hold og inten­tio­ner er fuld­stæn­dig fra­væ­ren­de. Måske skyl­des det uvi­den­hed, måske mang­len­de evne til at fore­ta­ge kil­de­kri­tik, måske over­fla­disk­hed, måske at man bare vil bekræf­tes i egen tro og ind­ret­ter sin søgen efter det­te.

Inter­net­tet kan opfat­tes som et demo­kra­tisk forum, hvor alle kan kom­me til orde uan­set sta­tus. Men det er også et forum, hvor en hvil­ken-som-helst-tos­se hur­tigt og nemt kan udbre­de hvad-som-helst uden skyg­gen af doku­men­ta­tion, og der skal nok være nogen, som hop­per på løg­nen, mani­pu­la­tio­nen eller tan­ke­spin­det.

Inter­net­tet er en fan­ta­stisk infor­ma­tions­ba­se, hvis man kan bru­ge det rig­tigt. Uan­set om net­tet brin­ger fal­ske eller san­de infor­ma­tio­ner, påvir­kes vi alle — også i vores syn på ufo-fæno­me­net. I dag har net­tet over­ta­get den rol­le, som avi­ser og film spil­le­de i ufo­er­nes barn­dom. I arti­kel­se­ri­en »Da ufo­er­ne blev rum­ski­be«, som begyn­der i UFO-Nyt nr. 3, 2009, ser vi nær­me­re på, hvor­dan og hvor­når de for­skel­li­ge ufo-myter og tro­en på ikke-jor­di­ske besøg blev grund­lagt — og i bund og grund ikke har ændret sig væsent­ligt siden.

Sagt om kon­spira­tions­te­o­ri­er Medi­e­for­sker Frands Mor­ten­sen: Kon­spira­tions­te­o­ri­er for­svin­der aldrig. Lige meget om man væl­ger at oply­se og for­kla­re eller at tie dem ihjel, vil de altid bestå. Eksi­sten­sen af kon­spira­tions­te­o­ri­er er noget, vi bare må lære at leve med. Histo­ri­ker Dan H. Ander­sen: Der er en bety­de­lig fak­ta- og argu­men­ta­tions­re­si­stens hos folk, der tror på en kon­spira­tions­te­o­ri, for den pas­ser per­fekt ind i deres ver­dens­bil­le­de. Den pas­ser per­fekt, for­di den er skabt til at pas­se per­fekt.

 

Sagt om medi­er­nes behand­ling af kon­spira­tions­te­o­ri­er Medi­e­for­sker Frands Mor­ten­sen: Jour­na­li­ster går kun efter den gode histo­rie. At for­sø­ge at appel­le­re til jour­na­li­sters kri­ti­ske sans nyt­ter ikke, for deres pri­mæ­re inter­es­se er læserne/lytterne/seerne. Bent Jen­sen på en blog på ing.dk: Hvis der fin­des et ratio­nelt syns­punkt og et ekstre­mi­stisk, tror den dår­li­ge jour­na­list, at sand­he­den lig­ger midt i mel­lem de to.

 

Sagt om inter­net­tet For­fat­ter og histo­ri­ker Andrew Keen giver i bogen »The Cult of the Ama­t­eur — How Today’s Inter­net Is Kil­ling Our Cul­tu­re and Assaul­ting Our Eco­no­my« (Nico­las Bre­ad­ley Publis­hing 2007) en ræk­ke eksemp­ler på pro­duct­pla­ce­ment på YouTu­be, på artik­ler om evo­lu­tions­bi­o­lo­gi omskre­vet af kre­a­tio­ni­ster på Wikipe­dia, fal­ske video­er med val­gre­sul­ta­ter på YouTu­be, utro­li­ge histo­ri­er om 11. sep­tem­ber osv. Keen kal­der det­te fæno­men for digi­tal darwi­nis­me: over­le­vel­se for den mest højtrå­ben­de og mest insi­ste­ren­de. Pro­ble­met med, at alle „skri­ver med“, er iføl­ge Keen det meget enk­le, at „en løgn kan rej­se ver­den rundt, før sand­he­den når at slå sin klo i den“. I 2010 vil der være 500 mil­li­o­ner blogs på net­tet, hvor alle kan give deres menin­ger og hold­nin­ger til ken­de. Keen skri­ver: „I en ver­den, hvor vi alle er ama­tø­rer, fin­des der ikke læn­ge­re nogen eks­per­ter.“ Og hvis der alli­ge­vel gør, er det svært at kom­me til at lyt­te til dem, for der er så man­ge stem­mer, der råber op. Det er svært at gen­nem­skue, hvad der er rig­tigt, og hvad der er for­kert. Er den før­ste søg­ning på Goog­le den bed­ste! Keen arbej­der med begre­bet „Goog­les kol­lek­ti­ve intel­li­gens“, som udgør sum­men af alle idi­o­ters idi­o­ti­ske søg­nin­ger — og jo fle­re ens idi­o­ti­ske søg­nin­ger, der er for­ker­te, jo stør­re vil risi­ko­en være for, at den rig­ti­ge søg­ning bli­ver under­pri­o­ri­te­ret.

Arkiv åbnes i Uru­gu­ay

Fly­ve­vå­be­nets ufo-kom­mis­sion begynd­te først at stu­de­re dis­se sager for få årti­er siden. Ufo-fæno­me­net har dog iføl­ge oberst Ari­el San­chez, offi­cer i fly­ve­vå­be­net med 33 års aktiv tje­ne­ste og leder af ufo-kom­mis­sio­nen, eksi­ste­ret i Uru­gu­ay siden 1947 med en fort­sat rig histo­rie på ufo-beret­nin­ger. Kom­mis­sio­nen har til huse i et lil­le kon­tor i Mon­te­vi­deo, hvor man har en com­pu­ter­da­ta­ba­se og et papirar­kiv. Der er i hund­red­vis af doku­men­ter i grøn­ne ring­bind med beteg­nel­sen „For­tro­lig“. De inde­hol­der øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger, foto­gra­fi­er, skit­ser, teg­nin­ger, doku­men­ter og vur­de­rin­ger fore­ta­get af per­so­na­let.

Arki­vet består af omkring 2.100 rap­por­ter, som kom­mis­sio­nen har under­søgt og afvist af for­skel­li­ge grun­de. 30 år efter pro­jek­tets begyn­del­se står 40 sager til­ba­ge som uopkla­re­de. Arki­vet har mod­ta­get rap­por­ter, der spæn­der fra „almin­de­li­ge“ obser­va­tio­ner og for­mode­de lan­din­ger til bort­fø­rel­ser, hvor folk hæv­der, at de er ble­vet kid­nap­pet af ikke-jor­di­ske væse­ner.

Det uru­gu­ay­an­ske fly­ve­vå­ben har nu offent­lig­gjort alle data, og kun vid­ner­nes iden­ti­tet er fort­sat holdt hem­me­lig. Blandt de uopkla­re­de sager kan næv­nes en fra 1986, hvor to jager­fly fra Puca­ra jag­te­de en lysen­de kug­le over Pal­mar Dæm­nin­gen. Pilo­ter­ne for­fulg­te den og var lige ved at ind­hen­te den, da kug­len fløj væk med svim­len­de høj hastig­hed med kurs mod Argen­ti­na. Da pilo­ter­ne vend­te til­ba­ge til deres base, duk­ke­de kug­len igen op over dæm­nin­gen. De jag­te­de den igen, og da den den­ne gang for­svandt ud af syne, ændre­de den far­ve fra rød til gul.

Det sam­me ske­te for en grup­pe mili­tær­pi­lo­ter i 1996, da de delt­og i en øvel­se over San­ta Ber­nar­di­na Basen i Dura­z­no. De så to lysen­de kug­ler i 3.000 meters høj­de. Kug­ler­nes til­ste­de­væ­rel­se blev bekræf­tet af fly­ve­kon­trol­len i luft­hav­nen. Da objek­ter­ne fløj bort, beva­re­de de deres facon og lys­styr­ke. Nog­le minut­ter sene­re bemær­ke­de pilo­ter­ne, at objek­ter­nes lys blev sva­ge­re, så kun deres omrids var oplyst.

Mili­tæ­rets sta­ti­stik­ker viser, at de fle­ste rap­por­ter kom­mer fra yngre mænd og mænd op til omkring 45 år. De viser også, at de fle­ste til­fæl­de fin­der sted først på afte­nen, 49 % af rap­por­ter­ne hand­ler om lysen­de kug­ler, og blot 2 % hand­ler om obser­va­tio­ner af frem­me­de væse­ner.

Kil­de:
Filer’s Files 2009 — #25

Over­sæt­tel­se & bear­bej­del­se:
-for & kmh

SETI fyl­der 10 år

 

Der er ikke opfan­get nogen sig­na­ler fra ET end­nu, oply­ser man fra Ber­ke­ley, men efter­søg­nin­gen fort­sæt­ter. I dag er der 140.000 fri­vil­li­ge med 235.000 per­son­li­ge com­pu­te­re i 226 lan­de, som er akti­ve i efter­forsk­nin­gen.

Det er et ver­den­s­oms­pæn­den­de pro­jekt med nav­net SETI@home (http://setiathome.ssl.berkeley.edu), og del­ta­ger­ne i pro­jek­tet bru­ger en meto­de kal­det „spredt com­pu­ter­kraft“, som nu kan fejre sin ti års fød­sels­dag.

„Fra et eller andet sted der­u­de kom­mer der måske sig­na­ler, men vi ved ikke, hvor vi skal se efter dem, og vi ved ikke, hvor­dan sig­na­ler­ne ser ud“, siger Dan Wert­hi­mer, astro­nom ved Ber­ke­ley Uni­ver­si­te­tets Spa­ce Sci­en­ces Labo­ra­tory, som står for SETI@home pro­jek­tet. „Så vi er nødt til at se efter alle ste­der hele tiden, og vi må gøre det i lang tid. Vi leder efter en nål i en høstak, og det kan tage hund­re­de år, men vi fort­sæt­ter med at søge over hele klo­den.“

Den­ne form for forsk­ning begynd­te fak­tisk for mere end 40 år siden, da en ung Har­vard astro­nom ved navn Frank Dra­ke blev inspi­re­ret af mulig­he­der­ne for, at der var liv på fjer­ne pla­ne­ter og begynd­te at lede efter sig­na­ler fra rum­met på Natio­nal Radio Astro­no­my Obser­va­tory i Gre­en Bank i Vest Vir­gi­nia. Som et pud­sigt ind­fald kald­te Dra­ke sin forsk­ning for Pro­ject Ozma.

Dra­ke blev til sidst pro­fes­sor i astro­no­mi ved Uni­ver­si­te­tet i San­ta Cruz. Han er nu gået på pen­sion, men hans forsk­ning fort­sæt­ter. I 1984 grund­lag­de en anden ung astro­nom, Jill Tar­ter, SETI Insti­tu­te i Moun­tain View, hvor Dra­ke sta­dig har sin gang.

SETI står for Search for Extra­ter­re­stri­al Intel­li­gen­ce, og insti­tut­tets for­mål er at „udfor­ske, for­stå og for­kla­re oprin­del­sen, arten og udbre­del­sen af liv i uni­ver­set“.

„Vi tror, at vi udfø­rer den mest grun­di­ge forsk­ning i men­ne­ske­he­dens histo­rie — at for­stå vores oprin­del­se og vores plads blandt stjer­ner­ne“, står der vide­re i for­måls­pa­ra­graf­fer­ne.

Insti­tut­tet bru­ger det sto­re Allen Teleskop, et betyd­nings­fuldt radi­o­te­leskop ved Hat Cre­ek nær Red­ding til sin forsk­ning, såvel som ved anden astro­no­misk forsk­ning.

Iføl­ge Wert­hi­mer er SETI@home det sto­re træk­pla­ster for ama­tø­rer, som ønsker, at deres com­pu­te­re tager del i en forsk­ning, som mulig­vis kun­ne opfan­ge et sig­nal fra liv et eller andet fjer­nt sted, langt ude i uni­ver­set — og opnå anse­el­se for at hjæl­pe med at opda­ge det.

Andre pro­jek­ter

Wert­hi­mer, SETI@home’s leder, har også grund­lagt en søg­ning efter ET kal­det SERENDIP — Search for Extra­ter­re­stri­al Radio Emis­sions from Near­by Deve­l­oped Intel­li­gent Popu­la­tions — som anven­der det sto­re radi­o­te­leskop ved Are­ci­bo i Puer­to Rico.

De fri­vil­li­ge i SETI@home mod­ta­ger al radio­støj­en fra Are­ci­bo på deres com­pu­te­re, som på den måde bli­ver en gigan­tisk supercom­pu­ter, hur­ti­ge­re og kraf­ti­ge­re end nogen anden com­pu­ter, der nogen­sin­de er byg­get, oply­ser Wert­hi­mer.

På Spa­ce Sci­en­ces Labo­ra­tory i Ber­ke­ley har for­ske­ren David P. Ander­son og hans kol­le­ger skabt det mysti­ske „spredt computerkraft“-koncept og udvik­let softwa­re med nav­net BOINC — Ber­ke­ley Open Infra­struc­tu­re for Net­work Com­pu­ting — som omkring 100 andre „spredt computerkraft“-projekter bru­ger (se bl.a. http://boincdenmark.dk).

Hos Rosetta@home, bru­ger fx 84.000 fri­vil­li­ge deres per­son­li­ge com­pu­te­re til at desig­ne vil­kår­li­ge, ende­lø­se nye pro­te­i­ner, som måske er for­bun­det med syg­dom­me som mala­ria og Alzhei­mers.

Hos Einstein@home ana­ly­se­rer 222.000 com­pu­te­re over hele klo­den utal­li­ge bid­der af data fra satel­lit­ter, der søger efter bevi­ser på de tyng­de­kraftbøl­ger, som Albert Ein­ste­in for læn­ge siden hæv­de­de fand­tes.

Kil­de:
San Fran­ci­sco Chro­ni­c­le, 22. maj 2009

Over­sæt­tel­se:
-for & kmh