Efter åbnin­gen af fly­ve­vå­be­nets arki­ver

Offent­lig­gø­rel­sen af Fly­ve­våb­nets ufo-arkiv i janu­ar måned gav anled­ning til en ræk­ke hen­ven­del­ser til SUFOI om ældre obser­va­tio­ner.

Hau­bro, 9600 Års, Hau­bro 8. novem­ber 2002

En lærer for­tæl­ler om en ople­vel­se fra efter­å­ret 2002.

„Jeg var i dag på Fly­ve­våb­nets hjem­mesi­de og læste, at UFO-arki­ver­ne var åbnet.

Det kig­ge­de jeg lidt på og hav­ne­de på jeres side, og kom så til at tæn­ke på den ople­vel­se, jeg hav­de som lærer med mine ele­ver nog­le år til­ba­ge.

Jeg fandt den, — det er obser­va­tio­nen ved Hau­bro 8/11 2002, og jeg var den lærer, der omta­les i den­ne beret­ning fra SUFOI’s Beret­nin­ger til UFO-obser­va­tio­ner 1/10 — 31/12 2002

Nat­ten til fre­dag var nog­le sko­le­e­le­ver på et nat­te­løb. Lidt over mid­nat var der sta­dig to grup­per ude i ter­ræn­net, og da de kom hjem, for­tal­te de uaf­hæn­gigt af hin­an­den stort set den sam­me histo­rie til deres lærer.

De to grup­per ele­ver hav­de ikke haft kon­takt med hin­an­den under­vejs, så der­for er det meget inter­es­san­nt, hvad de hav­de at for­tæl­le.

Her er deres obser­va­tio­ner:

Obser­va­tion fra grup­pe 1

Ca. 00.20 befin­der grup­pen af ele­ver sig 300 m. vest for Hau­bro byskilt på den vej, der fører mod V. Hor­num. De er fire mand i grup­pen. Plud­se­ligt kom­mer der et skæ­ren­de hvidt lys. De kig­ger op, da de tror, at de bli­ver blæn­det af en bil, men da der ingen biler er, kig­ger de rundt.

I ret­ning af Far­sø by ser de nu noget, de beskri­ver som et stjer­neskuds-agtigt fæno­men. En lang lysen­de pind som suser gen­nem him­len og stand­ser et par sekun­der på him­len i ret­ning af Far­sø. „Hele him­len var lyst op“ som de udtryk­ker det, „men der var fuld­kom­men stil­le“. Efter et par sekun­der fader lyset ud og bevæ­ger sig hastigt væk.

Obser­va­tion fra grup­pe 2

Grup­pe 2 befin­der sig ca. 500 m. fra rund­kørs­len mel­lem Hau­bro og V. Hor­num, i ret­ning mod Hau­bro. Klok­ken er ca. 00.20. Plud­se­lig bli­ver de blæn­det af et skar­pt hvidt lys. Tre grup­pe­med­lem­mer går ud fra, at det er en mod­kø­ren­de bil med langt lys, så de kig­ger ned for at beva­re deres nat­te­syn. Det sid­ste grup­pe­med­lem bemær­ker, at der ingen bil/lygter er, og ven­der sig der­for rundt for at fin­de en for­kla­ring.

Da han dre­jer sig, ser han noget lige­som et stjer­neskud, „en slags lang lys­stri­be, nær­mest som en stang på 1 m. og 15 cm. bred­de — som den så ud der­fra, hvor jeg så den den“. Det stand­ser kort i ret­ning ind mod Far­sø, og hæn­ger på him­len 2–3 sek. Han tæn­ker først på stjer­neskud og kor­n­mod, men det­te er bare helt ander­le­des, som han siger. Hele him­len er lyst op som ved mag­ne­si­um­lys, for­kla­rer han. Efter et par sek. for­svin­der lyset. De øvri­ge i grup­pen når ikke rig­tig at opfat­te, hvad lyset er. De sekun­der epi­so­den varer, tror de hele tiden, en bil er på vej, men alle bemær­ker de et skæ­ren­de lys, og undrer sig over, at der hver­ken kom­mer en bil, eller at de ikke kan høre en bil.

De to grup­per har gået med ca. 2–4 km’s mel­lem­rum, og har ikke kun­net for­tæl­le histo­ri­er til hin­an­den. Da den før­ste grup­pe kom­mer hjem, for­tæl­ler de deres histo­rie. Vi tager det alle­sam­men lidt i god armslæng­de, for ele­ver „ople­ver“ jo man­ge under­li­ge ting i nat­te­mør­ket.

Efter ca. en halv time kom­mer næste grup­pe ind. En fra grup­pen siger med det sam­me: „Nu skal I bare høre om noget vildt under­ligt“. Lære­ren stop­per dem med det sam­me, og siger til de andre. „Nu skal I sid­de helt stil­le, ingen må kom­men­te­re noget, før de har for­talt fær­dig“. Det­te gør lære­ren, da han selv synes, at nu bli­ver det lidt inter­es­sant og ikke vil have, at de sid­der og påvir­ker hin­an­den med hver deres histo­rie.

Den sid­ste grup­pe ved der­for ikke, at den før­ste grup­pe lige har for­talt en histo­rie, sva­ren­de til den, de nu selv for­tæl­ler.

Bag­ef­ter spør­ger lære­ren, om det ikke var laser­lys, eller en raket eller sådan noget, men de kig­ger på ham, som om han helt har mis­for­stå­et noget, og siger igen, „nej, nej, — det her var helt ander­le­des — det var bare meget stør­re, alt var lyst op“.

Ekstra kom­men­ta­rer fra lære­ren i 2009

Den omtal­te lærer fandt alt­så omta­len på SUFOIs hjem­mesi­de og kom­men­te­rer i 2009:

„Hvor­dan obser­va­tio­nen er kom­met til jeres kend­skab, ved jeg ikke, men jeg ved, at der var fle­re, der hav­de obser­ve­ret fæno­me­net, end blot mine ele­ver.

Jeg har ikke rig­tigt noget for­hold til, om UFO­er eksi­ste­rer eller ej, men da deres obser­va­tion var inter­es­sant for­fulg­te vi det.

Det inter­es­san­te var net­op, at obser­va­tio­nen var lavet af to helt for­skel­li­ge grup­per, og at beg­ge grup­per var påvir­ke­de. De hav­de helt klart set noget ufor­stå­e­ligt. Der­for kon­tak­te­de vi de loka­le avi­ser. Jeg kan ikke huske, om det var for at høre, om der var fle­re, der hav­de obser­ve­ret, eller om det var for at for­tæl­le, men vi kon­tak­te­de dem i hvert fald.

Så vidt jeg husker, var det en lokal avis, måske en ugea­vis, i Far­sø, som skrev en notits om sagen.

Og nu bli­ver min hukom­mel­se tynd.., men enten var det i notit­sen, en opføl­gen­de notits eller i en sam­ta­le med jour­na­li­sten, at det frem­gik, at fæno­me­net også var obser­ve­ret af mere end en per­son i Far­sø.

Jeg kan ikke huske, hvor­dan det var, men da vi kon­tak­te­de avi­sen, kom det alt­så frem, at fæno­me­net var obser­ve­ret at andre, og at beskri­vel­ser om tids­punkt, posi­tion, bevæ­gel­se, udse­en­de m.v. var helt i over­ens­stem­mel­se.

Jeg tænk­te, at det­te kun­ne være inter­es­sant, selv om obser­va­tio­nen er ‚gam­mel’. Obser­va­tio­nen er jo tids­fæ­stet, så det er sik­kert en sim­pel sag at dyk­ke ned i et avis­ar­kiv og få de sid­ste detal­jer med.

Jeg synes også at huske, at der var kon­takt til Aal­borg Fly­ve­sta­tion, og at de afvi­ste, at der hav­de været akti­vi­tet med lavt­gå­en­de fly, men som sagt kan jeg ikke huske, hvor­dan og hvem der tal­te med hvem.

Dog må der være en notits om en fore­spørgsel i tiden lige efter i en log­bog på Aal­borg Fly­ve­sta­tion, i hvert fald hvis der er pro­ce­du­re for at lave noter om sådan­ne hen­ven­del­ser.

Nå, det var det hele. Jeg synes lige, I skul­le have det hele med. For mig var det jo inter­es­sant, for der var ingen tvivl om, at obser­va­tio­nen var rig­tig.

Det blev helt uden koor­di­na­tion for­talt af to grup­per, som jeg ved umu­ligt kun­ne have været i kon­takt med hin­an­den.

Det var dog også sådan, at jeg ofte tog gas på mine ele­ver, og der­for kun­ne det­te også have været et udtryk for, at mine ele­ver hav­de aftalt alt på for­hånd, for at tage gas på mig. (Der­for min reak­tion, men at sige ‚Stop, ingen siger noget før de har for­talt’).

Men ele­ver­ne var tyde­ligt påvir­ke­de af ople­vel­sen, og der­for gik jeg vide­re med det. Og det viste sig så også, at bebo­e­re i nabo­by­en Far­sø hav­de obser­ve­ret det sam­me.

Der­for. Fæno­me­net var der. Men hvad var det?

Med den­ne infor­ma­tion om, at der må være nedskre­vet noget i Far­sø på lokalavisen/ugeavisen, og at noget sik­kert er note­ret på Fly­ve­sta­tion Ålborg om vores fore­spørgsel, slut­ter jeg her­fra.“

SUFOIs kom­men­ta­rer

Umid­del­bart ses der ingen omta­le af obser­va­tio­nen i Fly­ve­våb­nets såkald­te ufo-map­pe.

En søg­ning på begre­bet „ufo“ hos Far­sø Avis giver sam­me nega­ti­ve resul­tat, og almin­de­lig­vis har vi i SUFOI efter­hån­den desvær­re ikke res­sour­cer til at dyk­ke ned i ældre avis­ar­ki­ver i sådan­ne sager.

Selv om der evt. har været note­ret noget ned i en vagt­ha­ven­des log på FSN Aal­borg, så er et sådant arkiv rent prak­tisk sik­kert ikke læn­ge­re muligt at kig­ge i.

På SUFOIs hjem­mesi­de fin­des den aftryk­te omta­le af sagen i rap­por­tover­sig­ter­ne for 2002 på oven­nævn­te adres­se.

Yder­li­ge­re detal­jer i rap­port­ma­te­ri­a­let lig­ger for­ment­lig i SUFOIs rap­portar­kiv, som p.t. er pla­ce­ret hos Arki­vet för UFO- forsk­ning (AFU) i Sve­ri­ge med hen­blik på at bli­ve scan­net og regi­stre­ret. Et kæm­pe­ar­bej­de, som SUFOI desvær­re ikke selv har haft mulig­hed for med de for­hån­den­væ­ren­de res­sour­cer.

Der er der­for ikke mulig­hed for på nuvæ­ren­de tids­punkt at under­sø­ge det­te mate­ri­a­le for evt. at hen­te yder­li­ge­re oplys­nin­ger frem i sagen.

Men måske ken­der læse­re af UFO-Mail til yder­li­ge­re detal­jer?

Strim­ler af sølv­pa­pir fun­det ved Nr. Løgum

En læser i Løgum­klo­ster skri­ver til SUFOI:

„Jeg læser med inter­es­se, at FTK´s ‚ufo-map­pe’ er ble­vet gjort offent­lig, men desvær­re kan jeg ikke fin­de svar på mit spørgs­mål dér, da det er af ældre dato.

Jeg husker det som efter­å­ret 67, 68 eller 69. I en peri­o­de fandt vi børn nog­le sølv­pa­pir strim­ler i små tot­ter. De lå overalt, på mar­ker, i sko­ven, langs veje osv. Det lig­ne­de lamet­ta som vi ken­der det fra jule­træ­et, blot lidt fine­re. Det lå ikke tæt, men vi fandt noget hist og her.

Der var ingen der kun­ne sva­re på hvor det kom fra.

Det er åben­lyst for mig, at det stam­mer fra et fly. Tabt eller kastet ud.

Min teo­ri er, at det var en moder­ne form for ‚Win­dows’, kendt fra 2. ver­denskrig, hvor det blev brugt af RAF til at for­vir­re de tyske rada­rer.

Det kun­ne være en NATO test af vores eget radar system, eller hav­de vi besøg af et WAPA fly? Den gang var der ofte sto­re mili­tær øvel­ser i efter­å­ret, ‚efter­års­ma­nøv­rer’. (WAPA = Warszawa­pag­ten. UFO-Mail red.)

Ste­det for obser­va­tio­nen er Nr. Løgum, belig­gen­de 5 km. N for Løgum­klo­ster. (25 km. SV for Fly­ve­sta­tion Skryd­strup!)

Har I et svar, eller en hen­vis­ning til nogen jeg kan spør­ge, vil jeg være jer meget tak­nem­lig.“

Svar fra UFO-Mails redak­tion

Det var over­ladt til UFO-Mails Ole Hen­nings­en at sva­re på hen­ven­del­sen, der nok lig­ger i yder­kan­ten af, hvad SUFOI almin­de­lig­vis befat­ter sig med.

Vi har dog taget hen­ven­del­sen med i den­ne udga­ve af ufo-mail som et eksem­pel på, hvor for­skel­lig­ar­te­de hen­ven­del­ser, SUFOI mod­ta­ger:

„Tak for dit spørgs­mål, som jeg egent­lig mener, du så glim­ren­de selv besva­rer.

Jeg er over­be­vist om, at du har ret i din for­mod­ning om, at der til­sy­ne­la­den­de har været tale om såkaldt radar­chaff.“

Wikipe­dia, den frie encykl­o­pæ­di skri­ver her­om på adres­sen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Chaff

Chaff

Chaff (ame­ri­kansk slang for hak­kel­se), oprin­de­ligt kal­det Win­dow af bri­ter­ne, og Düp­pel af det tyske Luftwaf­fe under 2. ver­denskrig, er en radar mod-for­an­stalt­ning, i hvil­ken fly eller andre mål spre­der en sky af små, tyn­de styk­ker alu­mi­ni­um, metal­li­se­re­de glas­styk­ker eller pla­stic. Det kan være som jam­m­ing af fjendt­lig radar, eller som for­svar mod radarsty­re­de mis­si­ler.

Det var ble­vet anvendt før­ste gang under 2. ver­denskrig, hvor eng­læn­der­ne brug­te det til at vild­le­de tyske radar­sta­tio­ner. Man send­te nog­le få fly ud i et områ­de og lod dem læg­ge et win­dow; det­te kom på de tyske radarskær­me til at se ud som meget sto­re for­ma­tio­ner af bom­be­fly. Såle­des lok­ke­de man de tyske jager­fly til et områ­de uden fly, så man kun­ne sen­de bom­be­fly­e­ne ad en anden rute.

For at chaf­f’en skal have god effekt bestræ­ber man sig på, at de hur­tigt skal spre­des ud. På fly mon­te­res chaff-udfæl­der­ne der­for som oftest på ste­der, hvor tur­bu­len­sen er størst, f.eks. nær vin­ge­spid­sen. Fra ski­be sky­des chaf­f’en ud med gra­na­ter eller raket­ter, hvor­fra de spre­des med en lil­le spræng­lad­ning.

Effek­ten af „chaff“ er her fan­get af det
Kon­ge­li­ge Neder­land­ske Mete­o­r­o­lo­gi­ske
Insti­tut’s (KNMI) radar under en NATO øvel­se i 2004.

Det var umid­del­bart min opfat­tel­se, at det for længst var ble­vet for­æl­det, men det er det til­sy­ne­la­den­de end­nu ikke.

Jeg husker ikke sådan­ne sager (i ufo-rela­tion) fra Dan­mark, men ken­der en ufo-beret­ning fra Tjek­kos­lo­vaki­et, der invol­ve­rer små metalnå­le, der helt givet også har været radar­chaff.

Eksem­pel på såkaldt „chaff“ her i form af en
stor alu­mi­ni­ums­strim­mel.

Sam­me læser fra Løgum­klo­ster spør­ger i en opføl­gen­de mail:

Efter at have gen­nem­set Fly­ve­våb­nets UFO-arkiv fandt jeg til min glæ­de nog­le ind­be­ret­nin­ger på lys­fæ­no­me­net d. 4/9 1986 (side 168–174).

Jeg var en af dem der var vildt hel­di­ge at se/skræmmes af/og nyde det­te fæno­men.

Fin­des der noget sam­let mate­ri­a­le vedr. det­te, even­tu­elt med en for­kla­ring?

Her­til sva­rer UFO-Mails Ole Hen­nings­en:

Ved gen­nem­gang af ældre årgan­ge af vort tids­skrift UFO-Nyt kan jeg se, at jeg den­gang om sagen bl.a. skrev:

„Den 4. sep­tem­ber 1986 om mor­ge­nen ved 4‑tiden sås et stort lys­skær på den nor­døst­li­ge him­mel over sto­re dele af Skan­di­navi­en.

Det vidt­strak­te lys­fæ­no­men gav natur­lig­vis anled­ning til megen pres­seom­ta­le 4. og 5. sep­tem­ber, lige­som det også med For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste som kil­de kun­ne fast­slås, at der sand­syn­lig­vis var tale om et sov­je­tisk mis­sil­uheld ved opsen­del­se enten fra Ple­setsk-rum­ba­sen, test­cen­tret Nenoska eller fra en ubåd i Barents­ha­vet.

Lys­fæ­no­me­net blev foto­gra­fe­ret fra Gam­le­by i Små­land i Sve­ri­ge kl. 04.15 af foto­gra­fen Inge­mar Peter­s­son. Hans bil­le­de blev offent­lig­gjort i Expres­sen den 5. sep­tem­ber og gen­gi­vet i det sven­ske UFO-Aktu­el­lt nr. 4/1986.“

Jeg kan til­fø­je, at vi i SUFOI den­gang efter­for­ske­de andre til­sva­ren­de sager med sto­re lys­fæ­no­me­ner i det skan­di­na­vi­ske områ­de, hvor årsa­gen også fand­tes i rake­top­sen­del­ser bl.a. fra Ple­setsk.

Umid­del­bart måske utro­ligt, at man kan se lys­fæ­no­me­ner på dis­se afstan­de, men det er ved adskil­li­ge lej­lig­he­der sene­re ble­vet bekræf­tet andre ste­der i ver­den, bl.a. fra Ita­li­en og Frank­rig samt De Kana­ri­ske Øer.

Der fin­des adskil­li­ge rap­por­ter i Fly­ve­våb­nets
ufo-arkiv fra den 4. sep­tem­ber 1986.
Foto: Ole Hen­nings­en

Dan­ske obser­va­tio­ner

8700 Hor­sens 23. april 2009

En obser­va­tør (JHE) fra Hor­sens beret­ter:

„Det var tors­dag efter­mid­dag, jeg var lige kom­met hjem fra arbej­de, og unger­ne lege­de uden­for i det gode vejr. Efter lidt tid, sad jeg og kig­ge­de op på en næsten skyfri him­mel, her får jeg øje på en stor ørn af en slags, jeg hen­ter min hånd­kik­kert for at stu­de­re den nær­me­re, da der er en del tur­mult i luf­ten fra en mas­se andre fug­le.

Mens jeg står og kig­ger mod nord efter fug­len, får jeg øje på et hvidt objekt i kik­ker­ten, først tror jeg det er et fly, da det ca. har sam­me stør­rel­se. Klok­ken er ca 16.15 og jeg står og kig­ger mod nord ca. 10 gra­der over hori­son­ten. Objek­tet bevæ­ger sig med ca. sam­me hastig­hed som et rute­fly, fra nord mod syd. Efter lidt tid, undrer det mig, at man ikke kan se vin­ger, men at det bare lig­ner en hvid ski­ve. Da objek­tet når op ca. 30 gra­der over hori­son­ten, stop­per det op og står helt stil­le. Objek­tet står og wob­ler lidt, og det ser ud til, at det er en ski­ve, der ven­der skif­te­vis den fla­de side til og står på høj­kant.

Det er svært at sky­de på en stør­rel­se, da det er umu­ligt at bedøm­me høj­den, men den har ca. sam­me stør­rel­se som et rute­fly. Efter at objek­tet har stå­et stil­le i et par minut­ter, begyn­der det at acce­le­re­re og fly­ve hur­tigt læn­ge­re op på him­len. Plud­se­lig kom­mer der 6 små objek­ter og ind­hen­ter det sto­re objekt, dis­se objek­ter er helt metal blan­ke og skin­ner i solen, mod­sat hoved­ob­jek­tet, som er hvidt. Dis­se små objek­ter er ca ¼ stør­rel­se af hoved objek­tet. De ‚dan­ser’ om hoved­ob­jek­tet som en bisværm, og hoved­ob­jek­tet stop­per nu helt op. Lige da hoved­ob­jek­tet stop­per, stil­ler alle de små blan­ke objek­ter sig rundt om det sto­re med nøj­ag­tig sam­me afstand til hin­an­den og til det sto­re objekt, som på en urski­ve, hvor det sto­re objekt er i mid­ten. Sådan står de fuld­stæn­dig stil­le i ca. 5 min. Min kone når også at låne kik­ker­ten og ser også både den sto­re hvi­de og de små meta­lob­jek­ter.

Jeg ser min chan­ce til at rin­ge til min far, som jeg ved også har en kik­kert, jeg får rin­get ham op uden at miste dem af syne, hvis man kig­ger med det blåt­te øje, kan man kun lige ane dem. Efter en del for­vir­ring om, hvor objek­ter­ne befin­der sig, fin­der han dem ende­lig, og vi står nu beg­ge og kig­ger på dem og snak­ker om, hvad det kan være. De små objek­ter begyn­der nu at bry­de op og fly­ver alle sam­men væk, und­ta­gen 2. Dis­se 2 objek­ter føl­ger nu det sto­re, som igen er begyndt at fly­ve. Objek­tet fly­ver lidt frem og til­ba­ge, og fly­ver til sidst lang­somt til­ba­ge mod nord. Her stø­der et par mere af de små objek­ter mere til, så de nu er 1 stort hvidt og 4 i blank metal.

Nu ven­der den sto­re om og fly­ver igen mod syd, da den er næsten over hove­d­et, lig­ger jeg mig ned på græs­plæ­nen for bed­re at kun­ne se. Men jeg kan ikke fin­de den i kik­ker­ten, og hel­ler ikke med det blåt­te øje. Jeg rin­ger igen til min far, for at høre, om han sta­dig kan se noget. Han for­tæl­ler, at han så objek­tet ven­de ca. 90 gra­der og fly­ve mod vest, hvor­ef­ter også han mister det af syne.

Jeg har abso­lut ingen for­kla­ring på, hvad det kan være, jeg dis­ku­te­re­de det selv­føl­ge­lig en del med min far. Vi snak­ke­de om, det kun­ne være en bal­lon eller en heli­kop­ter. Der lig­ger en heli­kop­ter­sko­le lige uden for Hor­sens, og vi er vant til at se dem fly­ve rundt. Men lige meget hvil­ken for­kla­ring vi kom frem til, så kun­ne vi på ingen måde få det til at pas­se. Når de små meta­lob­jek­ter fløj rundt var det med meget høj hastig­hed ca. 4 gan­ge hur­ti­ge­re end rute­fly. Desvær­re kun­ne det hele kun lige skim­tes med det blåt­te øje, så der­for er det jo ikke så sand­syn­ligt, at andre har set noget, men det vil­le da være spæn­den­de at høre jeres for­kla­ring på, hvad det­te kan være.“

Obser­va­tø­ren OH beret­ter sam­stem­men­de:

„Kl. ca. 16.30 den 23.04.2009 rin­ger min søn.

Han står ude i sin have og ser på et under­ligt fæno­men i sin hånd­kik­kert.

Jeg snup­per hur­tigt min egen kik­kert og skyn­der mig uden­for. Med en mobil­te­le­fon i den ene hånd og kik­ker­ten i den anden, får jeg instruk­tio­ner fra min søn om, hvor jeg kan fin­de fæno­me­net. Jeg kan ikke se det med det blot­te øje og søger med kik­ker­ten. Him­len er blå og næsten skyfri.

Efter et par mis­for­stå­el­ser om øst og vest, får jeg et mæl­ke­hvidt objekt i kik­ker­ten. Ca. kl. 8 og kl. 5 i lidt afstand fra det mæl­ke­hvi­de objekt, står to metalskin­nen­de noget min­dre objek­ter. De små objek­ter står ikke helt stil­le, men vir­ker ‚nervø­se’. Det lil­le objekt, der står ca. kl. 8, fore­ta­ger en plud­se­lig bevæ­gel­se ind mod det sto­re objekt og til­ba­ge igen. Nær­mest som et spring. Frem og til­ba­ge på under et sekund.

Nog­le få sekun­der sene­re for­svin­der de to små objek­ter så hur­tigt, at jeg ikke har en præ­cis for­nem­mel­se af ret­nin­gen. Måske mod nord­vest.

Det sto­re objekt bli­ver stå­en­de. Det står højt på him­len mod nord, omkring 70–80 gr. oppe. Solen står lavt ude til ven­stre (vest, syd­vest) og det pas­ser med at objek­tet oply­ses af solen.

Efter at have betrag­tet objek­tet i ca. 5 minut­ter uden nogen bevæ­gel­se eller akti­vi­tet, rin­ger vi af, da det er lidt besvær­ligt med kun en hånd til at hol­de kik­ker­ten i så lang tid. Vi afta­ler at vi rin­ges ved sene­re.

Efter yder­li­ge­re nog­le minut­ter, begyn­der objek­tet lang­somt at bevæ­ge sig mod syd, alt­så end­nu høje­re op på him­len.
Jeg lig­ger mig på græs­plæ­nen med kik­ker­ten for at hol­de den mere sta­bil.

Bevæ­gel­sen er lang­som og efter et kort ophold, begyn­der det at bevæ­ge sig en smu­le mod syd syd­vest (mod solen). Så dre­jer objek­tet skar­pt mod nord­vest (et drej på ca. 110–120 gr.). Far­ten er sta­dig lang­som, men den dre­jer ikke i en bue, men i et ‚knæk’ uden at ændre hastig­he­den.

Plud­se­lig er objek­tet væk. Jeg ser ikke ret­nin­gen, det er bare væk.

Efter at have afsøgt det områ­de af him­len, hvor det for­svandt, i ca. 5 min. opgi­ver jeg at fin­de det igen. Vores søn rin­ger igen. Han har også tabt objek­tet af syne.

Skal jeg bedøm­me objek­tets stør­rel­se, vil jeg sam­men­lig­ne det med, når jeg ser et pas­sa­ger­fly fly­ve over him­len i stor høj­de. Jeg hav­de ca. de sam­me rystel­ser i kik­ker­ten pga. afstan­den, så for­nem­mel­sen var, at objek­tet var på stør­rel­se med et pas­sa­ger­fly.

Jeg vil også sige, at objek­tet var gan­ske tyde­ligt i kik­kert, og der var ingen fin­ner eller andet, der stak ud fra objek­tet. Det var helt glat.

Når jeg vid­ste præ­cis hvor det var på him­len, kun­ne jeg også se det med det blot­te øje.

Jeg for­nem­me­de i star­ten, at det var et kug­ler­undt objekt, men mens jeg obser­ve­re­de objek­tet, ændre­de det i star­ten en smu­le form. Som om det ind imel­lem blev mere ellip­tisk i for­men.

Jeg begynd­te der­for at for­nem­me, at jeg så en hvæl­vet under­si­de at et objekt, der ikke var kug­ler­undt.

Obser­va­tio­nen fore­gik i Hor­sens Syd og vare­de for mit ved­kom­men­de ca. 15 min.

Det gav en usæd­van­lig under­lig for­nem­mel­se, at se et sådant objekt i dags­lys.

Jeg er vant til at se man­ge under­lig lys­fæ­no­me­ner om nat­ten, da jeg har to spejl­te­lesko­per, et stort og et lil­le trans­porta­belt.

Jeg har også ofte set man­ge for­skel­li­ge fly i for­skel­li­ge høj­der og afstan­de med min hånd­kik­kert. Det var med sik­ker­hed ikke et fly, en bal­lon, en heli­kop­ter eller noget andet jeg har set før.

Jeg har lavet den­ne skit­se i Pho­tos­hop, som
giver en god for­nem­mel­se af, hvor­dan de to
typer objek­ter så ud. Et stort mæl­ke­hvidt objekt
og 6 blan­ke objek­ter, for­tæl­ler obser­va­tø­ren OH til ufo-mail.

De to små objek­ter, jeg nåe­de at se et kort øje­blik, var også højst usæd­van­li­ge. Spe­ci­elt deres meget plud­se­li­ge bevæ­gel­ser og helt ander­le­des måde at skin­ne på. Som om de selv lyste eller var helt blan­ke og af metal, hvor­i­mod det sto­re objekt var mæl­ke­hvidt og oplyst af solen.“

Obser­va­tø­ren JHE kon­tak­ter kort efter igen SUFOI om sagen:

„Efter at have kig­get lidt på jeres obser­va­tions­over­sigt, kan jeg se, at der sam­me dag, som jeg så et objekt, der var metal­far­vet, er obser­ve­ret et andet metal objekt læn­ge­re nord på i Hobro. Jeg må indrøm­me, at jeg da ger­ne vil­le se, hvad der var skre­vet der­fra, men det­te kan man jo ikke se ud fra over­sig­ten, da beg­ge obser­va­tio­ner var dagsob­ser­va­tio­ner og beg­ge hav­de meta­lob­jek­ter, kun­ne det jo godt være det sam­me objekt/fænomen.

Jeg kan ikke helt for­stå, hvor­for man ikke kan få lov at se, hvad andre ople­ver, jeg mener jo, at hvis man kun­ne læse alle beret­nin­ger, kun­ne man jo selv sor­te­re i, hvad man syn­tes var inter­es­sant.“

Toke Haun­strup, SUFOI’s Rap­port­ar­bej­de, sva­rer bl.a.:

„Der kan være for­skel­li­ge årsa­ger til, at vi ikke brin­ger obser­va­tø­rers beret­nin­ger. Eksem­pel­vis er en del af ind­be­ret­nin­ger­ne ‚udsty­ret’ med meget kort­fat­te­de beskri­vel­ser af hæn­del­sen (nog­le gan­ge blot en enkelt eller to linjer), som det der­for ikke altid giver mening at brin­ge på hjem­mesi­den.“

Føl­gen­de er obser­va­tions­be­skri­vel­sen fra sagen fra Hobro:

Så noget, der lig­ne­de et langt rør kryd­se den kla­re blå him­mel. Det var lyd­løs. Da det rote­re­de omkring sig selv kun­ne man se, at det glim­te­de som metal i solen. For­søg­te uden held at tage et bil­le­de med mobil­te­le­fo­nen. Kort efter pas­se­re­de et fly i noget stør­re høj­de end det mysti­ske objekt.“

„Om der kan være en sam­men­hæng mel­lem det­te fæno­men og det, du og din far har obser­ve­ret, er imid­ler­tid umu­ligt at afgø­re. Der er enkel­te lig­heds­punk­ter mht. far­ve og måske form — men i sagen fra Hobro næv­nes ingen min­dre objek­ter.

I øvrigt tak for både din og din fars meget detal­je­re­de beret­nin­ger. Det hører vir­ke­lig til und­ta­gel­ser­ne med så omfangs­ri­ge beret­nin­ger — men det er en stor hjælp i for­hold til at kun­ne doku­men­te­re hæn­del­sen. Det er også en stor hjælp i for­hold til at kun­ne ind­kred­se even­tu­el­le for­kla­rin­ger.

Af res­sour­ce­mæs­si­ge årsa­ger har vi i dag ned­d­ros­let arbej­det med at under­sø­ge folks obser­va­tio­ner. Men i til­fæl­det med jeres inter­es­san­te og meget detal­je­re­de beret­ning, kun­ne det være inter­es­sant at under­sø­ge sagen nær­me­re. Din og din fars beret­nin­ger er vide­re­sendt til SUFOIs Ole Hen­nings­en (mod­ta­ger også den­ne mail som CC), som I sik­kert vil høre fra, hvis han har tid og mulig­hed for at kig­ge nær­me­re på jeres obser­va­tion.“

Ingen fotos

SUFOI har efter­føl­gen­de tele­fo­nisk kon­tak­tet obser­va­tø­ren fra Hobro for at høre, om der trods alt ikke kun­ne være en opta­gel­se i nævn­te mobilt­lf., hvil­ket desvær­re viser ikke at være til­fæl­det.

Det viser sig end­vi­de­re, at det er obser­va­tø­rens søn, der har fore­ta­get den kort­fat­te­de ind­be­ret­ning til SUFOIs på mode­rens veg­ne.

Obser­va­tio­nen er gjort fra Hobro i syd­lig ret­ning ud over Mari­a­ger Fjord.

Ingen fly­veø­vel­ser el.lign.

SUFOI har fulgt op på sagen hos Fly­vertak­tisk Kom­man­do (FTK) i Karup, men her med­del­er man, at Fly­ve­våb­net ikke har været invol­ve­ret i øvel­ser eller flyv­nin­ger den pågæl­den­de dato på de angiv­ne ste­der og tids­punk­ter.

Vi er fle­re i SUFOIs Rap­port­ar­bej­de, der har over­ve­jet, om der trods alt i obser­va­tio­ner­ne fra Hor­sens ud fra vis­se detal­jer i beret­nin­ger­ne ikke kun­ne være tale om iagt­ta­gel­ser af højt­fly­ven­de fug­le. Det er vore per­son­li­ge erfa­rin­ger, at fug­le under vis­se spe­ci­el­le for­hold kan tage sig højst ejen­dom­me­li­ge og usæd­van­li­ge ud højt på him­len.

En egent­lig for­kla­ring er vi dog ikke kom­met frem til, men vi efter­ly­ser ger­ne kom­men­ta­rer fra læser­ne.

6400 Søn­der­borg 10. maj 2009

Hvad var det mon for oran­ge­far­ve­de lys, man kun­ne se lavt på him­len over Søn­der­borg søn­dag den 10. maj ved 22.30-tiden?

En 42-årig mand har hen­vendt sig til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, SUFOI, og beret­ter om sin obser­va­tion:

„Jeg kig­ge­de ud af mit vin­due, og så 3 prik­ker på him­len. Det undre­de mig, at jeg til­sy­ne­la­den­de kun­ne se 3 kraf­tigt lysen­de pla­ne­ter så tæt sam­men på him­len, men det var lige­som, de bevæ­ge­de sig en smu­le.

Jeg tænk­te på, om det kun­ne være fly, og rej­ste mig for at sæt­te min bær­ba­re com­pu­ter fra mig. Over­ve­je­de at hen­te min tlf med ind­byg­get kame­ra, men vil­le lige kig­ge igen på him­len.

Men da jeg nu kig­ge­de ud, var der kun et objekt at se, hvil­ket fore­kom mig under­ligt. Kig­ge­de efter de andre, mens jeg holdt fokus på det sid­ste oran­ge objekt, som bare for­svandt sådan lige som bare aftog!

De andre kan umu­ligt have været fly, for de var bare VÆK, da jeg kom til­ba­ge efter 15 ‑20 sekun­der !!!“

En anden bor­ger fra Søn­der­borg hen­vend­te sig med en lig­nen­de obser­va­tion til Fly­vertak­tisk Kom­man­do i Karup for at få en for­kla­ring på det obser­ve­re­de. Fly­ve­våb­net offent­lig­gjor­de i janu­ar i år sine ufo-arki­ver og hen­vi­ser frem­over bor­ge­re med ufo-obser­va­tio­ner om at hen­ven­de sig til SUFOI på www.ufo.dk, som der­for har fået vide­re­sendt hen­ven­del­sen fra Søn­der­borg.

I hen­ven­del­sen til Fly­vertak­tisk Kom­man­do for­kla­rer bor­ge­ren fra Søn­der­borg:

„Jeg ved ikke, om I selv har obser­ve­ret det neden­for beskrev­ne eller kan bru­ge det til noget.

Kl. 22.25 den 10. maj obser­ve­re­de jeg 4 objek­ter i rela­tiv lav høj­de fly­ven­de ind over Søn­der­borg, ind­flyv­ning fra vest og med sene­re for­svin­den i sydøst­lig ret­ning.

Da jeg fik øje på dem i hori­son­ten, så det ud, som om de fløj meget tæt, en lidt til ven­stre for de andre, de 3 øvri­ge i tæt for­ma­tion. Da de kom tæt­te­re på kun­ne jeg se, at afstan­den mel­lem dem var lidt stør­re, men sta­dig med de 3 i for­ma­tion og en lidt for­an. Objek­ter­ne lyste kraf­tigt gult/orange og ind­flyv­nin­gen var i rela­tiv stor hastig­hed.

Kort før de var direk­te over, fore­tog det ene objekt en kraf­tig acce­le­ra­tion, nær­mest som at flyt­te en ludo­brik fra et punkt til et andet og fløj så vide­re i sam­me hastig­hed som de øvri­ge.

Objek­ter­ne fløj i væk i sydøst­lig ret­ning, og acce­le­re­re­de alle meget kraf­tigt og for­svandt meget meget hur­tigt. Der var på intet tids­punkt lyd at høre, ej hel­ler efter at de var flø­jet for­bi. Det var fuld­stæn­dig stjer­ne­klart.

Min kære­ste over­væ­re­de også hæn­del­ses­for­lø­bet, og vi er beg­ge ved vores ful­de fem, men må godt nok indrøm­me, at vi føler os lidt ‚små­tos­se­de’. Hele sce­ne­ri­et kun­ne være taget direk­te ud af en sci­en­ce fik­tion film.“

Desvær­re lyk­ke­des det alt­så ikke at få foto­gra­fe­ret de oran­ge­lys på him­len, men spørgs­må­let for os i SUFOI er natur­lig­vis, hvad var det egent­lig, bor­ger­ne fra Søn­der­borg obser­ve­re­de på him­len?

Vis­se dele af beskri­vel­ser­ne tyder på, at der har været opsendt nog­le af de popu­læ­re små varm­luft­bal­lo­ner af ris­pa­pir med lys i fra det loka­le områ­de.

Men da vi ikke umid­del­bart tror på alt, men på at alt bør under­sø­ges, beder vi om loka­le bebo­e­res hjælp med at opkla­re den­ne sag.

Vi er i SUFOI ikke i tvivl om, at man­ge andre „Søn­der­bor­ge­re“ må have obser­ve­ret dis­se lys og kan bidra­ge med yder­li­ge­re oplys­nin­ger om, hvad der blev iagt­ta­get på him­len den­ne søn­dag aften.

Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion mod­ta­ger meget ger­ne oplys­nin­ger på adres­sen www.ufo.dk.

Efter­føl­gen­de har redak­tø­ren af Søn­der­bor­hg Ugea­vis med­delt, at man ingen hen­ven­del­ser har fået om årsa­gen til de oran­ge lys på him­len.

Alle Tiders Histo­rie i DR1 om „Fly­ven­de Tal­ler­ke­ner“

Pro­gram­met »Alle Tiders Histo­rie« på Dan­marks Radio (DR) pro­gram 1 gik i for­som­me­ren i lydar­ki­ver­ne for at sam­le en lil­le udsen­del­se med klip om „fly­ven­de tal­ler­ke­ner“ til­ba­ge fra halv­tred­ser­ne.

 

Pro­gram­met »Alle Tiders Histo­rie« er leven­de histo­ri­e­for­mid­ling, der tager rundt i lan­det for at for­tæl­le om de men­ne­sker og begi­ven­he­der, der har præ­get vores fæl­les for­tid og sæt­ter spor i vores sam­tid.

Dort­he Cha­kra­var­ty, der er vært
på DR’s pro­gram »Alle Tiders Histo­rie«.
Foto: Dan­marks Radio

 

Dort­he Cha­kra­var­ty er histo­ri­ker fra Køben­havns Uni­ver­si­tet, og før hun begynd­te som til­ret­te­læg­ger på DR, under­vi­ste hun i histo­rie i gym­na­si­et og har læn­ge skre­vet for Illu­stre­ret Viden­skab om histo­ri­ske emner.

Udsen­del­sen med gl. klip om „de fly­ven­de tal­ler­ke­ner“ blev hørt på DR1 den 31. maj 2009, mel­lem kl. 09.00 og 09.55. Den bur­de kun­ne gen­hø­res via pro­gram­mets hjem­mesi­de på adres­sen:
http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/

På den­ne adres­se fin­des hele udsen­del­sen, hvoraf indsla­get om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner begyn­der lidt over halv­de­len inde i pro­gram­met:

http://netradio.dr.dk/content.asp?mode=archive&asx=http%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2F%2Fforms%2Fpublished%2Fplaylistgen.aspx%3Fqid%3D267576&channel=p1&program=seneste%20alle%20tiders%20historie&date=&length=47%3A00&vaelger=closed

Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

UFO-obser­va­tion på stran­den ved Løk­ken?

Det var over­skrif­ten på en hen­ven­del­se fra en 56-årig mand fra Vrå i Nord­jyl­land, der vide­re skrev:

„Søn­dag den 5. april 2009, kl. ca. 12.30 var jeg taget til stran­den i Løk­ken for at foto­gra­fe­re dra­ge­sur­fing på stran­den

Jeg fik taget nog­le gode bil­le­der, men under redi­ge­rin­gen på com­pu­te­ren så jeg til­fæl­dig­vis en lil­le gen­stand i bag­grun­den, som jeg antog var en fisker­bø­je el. lign.

Men da jeg af ren nys­ger­rig­hed vil­le zoo­me ind for at se, så det ud som en gen­stand, der kun­ne lig­ne en klas­si­ske UFO eller i hvert fald, som man ser dem frem­stil­let i medi­er­ne.

Jeg ved­læg­ger nog­le print af foto­et, så I måske kan se, om det er noget, der kan for­kla­res, eller det er et fæno­men, der ikke kan.

For en fisker­bø­je lig­ner det nu ikke. Det ser mere ud, som om gen­stan­den er rund og svæ­ver et styk­ke over havover­fla­den. Jeg har selv gæt­tet på, at det evt. kun­ne være en heli­kop­ter, men den mang­ler lige­som hale og rotor.

Udsnit af det spæn­den­de foto fra stran­den ved Løk­ken
den 5. april 2009.

Ekstra for­stør­rel­se af foto­et fra 5. april 2009.

Lige for en god ordens skyld, tror jeg nor­malt, der kan være en natur­lig for­kla­ring på det meste, man obser­ve­rer, og jeg er abso­lut ikke ufo-fre­ak.“

SUFOIs Foto­af­de­ling har efter­føl­gen­de mod­ta­get det ori­gi­na­le digi­ta­le foto fra foto­gra­fen samt en del andre fotos taget ved sam­me lej­lig­hed. Det­te for evt. at fin­de yder­li­ge­re mulig­vis over­se­te detal­jer i nog­le af de øvri­ge fotos, der kun­ne føre til en for­kla­ring på det foto­gra­fe­re­de.

Vi er meget eni­ge med foto­gra­fen i, at det ikke dre­jer sig om en bøje, og en heli­kop­ter lyder hel­ler ikke sand­syn­lig.
Det er hel­ler ikke sand­syn­ligt, at det dre­jer sig om en anden sur­fer, når man har haft lej­lig­hed til at gen­nem­gå alle de øvri­ge fotos fra begi­ven­he­den.

Efter at have gen­nem­gå­et det frem­send­te foto­ma­te­ri­a­le og ændret på lys- og kon­trast­for­hold og over­ve­jet adskil­li­ge for­kla­rin­ger, er SUFOIs Foto­af­de­ling efter­hån­den ikke i tvivl om, at det i vir­ke­lig­he­den dre­jer sig om en fugl set fra siden og med vin­ger­ne over kro­ps­høj­de set fra foto­gra­fens stand­punkt. Dvs. foto­gra­fe­ret under lidt spe­ci­el­le for­hold.

Men har læser­ne andre kva­li­fi­ce­re­de bud?

Måge foto­gra­fe­ret fra siden med hæve­de vin­ger.

Mete­o­rit­ten fra Lol­land hed­der nu Mari­bo og er ældre end Jor­den

Nu har mete­o­rit­ten, der faldt ned på Lol­land 17. janu­ar 2009, fået navn.

 

Stil­l­bil­le­de fra den spæn­den­de video­op­ta­gel­se fra
Skå­ne viser på stor afstand mete­o­rit­tens færd ned
gen­nem atmos­fæ­ren og eks­plo­sio­nen over Lol­land.
Foto: Roger Svens­son

 

Den hed­der nu Mari­bo, for­tæl­ler lek­tor Hen­ning Haa­ck, der er kura­tor for den omfat­ten­de mete­o­rit­sam­ling på Geo­lo­gisk Muse­um i Køben­havn.

Mete­o­rit­ter får altid navn efter det sted, de er fal­det, og da den­ne mete­o­rit blev fun­det et par km syd­vest for Mari­bo, fik den nav­net Mari­bo.

Mete­o­rit­ten er sam­ti­dig ble­vet regi­stre­ret i en inter­na­tio­nal data­ba­se over aner­kend­te mete­o­rit­ter. Når det først sker nu, skyl­des det, at der skal laves en ræk­ke under­sø­gel­ser af fun­det, før den aner­ken­des som mete­o­rit.

Først og frem­mest skal man selv­føl­ge­lig kun­ne doku­men­te­re, at der rent fak­tisk er tale om en mete­o­rit, og man skal bestem­me hvil­ken type mete­o­rit der er tale om. Man skal også leve­re en beskri­vel­se af mete­o­rit­tens til­stand, mine­ral­sam­men­sæt­ning og kemi­ske sam­men­sæt­ning.

Lek­tor Hen­ning Haa­ck, kura­tor
for mete­o­rit­sam­lin­gen ved Geo­lo­gisk Muse­um.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Der­u­d­over skal man afle­ve­re en del af den til et muse­um, hvor­fra for­ske­re fra hele ver­de­nen kan låne mate­ri­a­le til viden­ska­be­li­ge under­sø­gel­ser.

Mari­bo mete­o­rit­ten viste sig at være en såkaldt kul­kon­drit af type CM. CM kul­kon­drit­ter er både sjæld­ne og viden­ska­be­ligt set sær­de­les inter­es­san­te, da de bl.a. inde­hol­der en lang ræk­ke orga­ni­ske stof­fer såsom ami­no­sy­rer fra sol­sy­ste­mets oprin­del­se.

Sid­ste gang, der faldt en mete­o­rit af den­ne type, var i Japan i 1986. De inde­hol­der også noget af det æld­ste mate­ri­a­le fra sol­sy­ste­mets oprin­del­se.

De æld­ste par­tik­ler i den nye mete­o­rit er 4.567,2 mil­li­o­ner år gam­le — eller ca. 30 mil­li­o­ner år ældre end Jor­den.

I Dan­mark bli­ver alle nyfund­ne mete­o­rit­ter erklæ­ret Dane­kræ og skal afle­ve­res til sta­ten.

Mari­bo mete­o­rit­ten opbe­va­res der­for i den dan­ske mete­o­rit­sam­ling på Geo­lo­gisk Muse­um i Køben­havn. Der er alle­re­de stor inter­es­se fra hele ver­den for at få lov til at stu­de­re mete­o­rit­ten. Der er der­for god grund til at tro, at nog­le af de oplys­nin­ger om vores sol­sy­stems oprin­del­se, som mete­o­rit­ten har gemt på i 4,5 mil­li­ar­der år, snart kom­mer frem i lyset, slut­ter lek­tor Hen­ning Haa­ck.

Sekre­tær i Lol­lands Astro­no­mi­ske For­e­ning, Ole Hen­nings­en, er begej­stret over, at Lol­land på den­ne spæn­den­de måde er ble­vet sat på ver­dens mete­o­rit-land­kort.

Han mener sta­dig, der kan fin­des yder­li­ge­re frag­men­ter af mete­o­rit­ten og til­fø­jer:

Da mete­o­rit­ten eks­plo­de­re­de under sin ned­t­ur gen­nem atmos­fæ­ren højt over Lol­land, er der med stor sand­syn­lig­hed fal­det adskil­li­ge styk­ker af den ned fle­re ste­der. Der ind­le­ve­res til sta­dig­hed til Lol­lands Astro­no­mi­ske For­e­ning for­skel­li­ge typer af sten og andre mate­ri­a­ler, der ser ejen­dom­me­li­ge ud eller er fun­det på et måske usæd­van­ligt sted. Dog hidtil uden mete­o­rit-held.

Selv­om den 30 gram sto­re mete­o­rit blev fun­det syd­vest for Mari­bo af tyske­ren Tho­mas Grau, kan der sag­tens tæn­kes fal­det fle­re stør­re frag­men­ter af mete­o­rit­ten ned på Lol­land i områ­det vest for Hil­le­sted i ret­ning mod Chri­sti­ans­sæ­de­sko­ven og læn­ge­re vest­på i en udstræk­ning på et par km nord og syd for det­te områ­de.

Skul­le man have fun­det styk­ker af grå­li­ge sten evt. med en tynd mørk over­fla­de, så er for­sker­ne sta­dig inter­es­se­re­de i at høre nær­me­re her­om, slut­ter Ole Hen­nings­en sin opfor­dring til fort­sat opmærk­som­hed på usæd­van­li­ge sten på Lol­land, lige­som han sta­dig efter­sø­ger over­våg­nings­vi­deo­er fra hele lan­det, der evt. har opta­get det usæd­van­li­ge lys­fæ­no­men lør­dag den 17. janu­ar kl. 20.08.

Ole Hen­nings­en ved ste­det, hvor
mete­o­rit­ten faldt ned syd­vest for
Mari­bo på Lol­land den 17. janu­ar
2009 kl. ca. 20.08.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Links:
http://snm.ku.dk/nyheder/290802010/
http://geologi.snm.ku.dk/nyheder_gm/nyhed190109/
http://geologi.snm.ku.dk/nyheder_gm/nyhed13032009/
http://www.lolland-astronomi.dk

Eng­land i UFO-panik

Af Kim Møl­ler Han­sen

Det var over­skrif­ten i Ekstra Bla­det tors­dag den 8. janu­ar 2009. En stor vind­møl­le i Lin­colns­hi­re i Eng­land hav­de på mystisk vis mistet en 20 meter lang vin­ge og fået en anden bøjet nat­ten til søn­dag den 4. janu­ar 2009. Myste­ri­et var sam­men­fal­den­de med, at nabo­er til vind­møl­le­par­ken så mær­ke­li­ge lys på him­len.

„Det oran­ge lys var kug­le­for­met og hav­de fan­gar­me ud fra sit cen­trum som en blæks­p­rut­te, fan­gar­me, der rak­te ned mod jor­den.“

Sådan beskrev John Har­ri­son det lys, han så på him­len over Lin­colns­hi­re i det nord­li­ge Eng­land. Mindst 30 per­so­ner mener, at de har set lys­fæ­no­me­net.

Dor­o­t­hy Wil­lows, der var på vej hjem i sin bil den pågæl­den­de nat, så, hvad, hun mener, var en ufo sæt­te kur­sen direk­te mod en vind­møl­le­park, hvor tyve møl­ler for­sy­ner de loka­le med grøn ener­gi.

Få timer efter obser­va­tio­nen blev bebo­e­re nær møl­le­par­ken væk­ket af et gigan­tisk brag. Da det blev lyst, blev nat­tens hæn­del­ser syn­li­ge: Noget hav­de til­sy­ne­la­den­de smadret ind i en af vind­møl­ler­ne med en sådan kraft, at den ene af de 20 meter lan­ge vin­ger blev revet af og den anden bøjet til ubru­ge­lig­hed.

Histo­ri­en har fået stor pres­seom­ta­le, og adskil­li­ge „eks­per­ter“ — både lokalt og inter­na­tio­nalt — har udtalt sig vidt­løf­tigt om, hvor­dan møl­len er ble­vet smadret af en besø­gen­de fra det ydre rum. Pilo­ten bur­de i så fald have en dum­mebø­de og et klip i det inter­ga­lak­ti­ske køre­kort for at have rejst så man­ge lysår, blot for at fjum­re rundt og ned­læg­ge en vind­møl­le.

I vir­ke­lig­he­den ser det ud til, at to uaf­hæn­gi­ge hæn­del­ser er ble­vet koblet sam­men: Obser­va­tion af fyr­vær­ke­ri og timer sene­re en kol­lap­set vind­møl­le.

Det vides nu med sik­ker­hed, at de uiden­ti­fi­ce­re­de lys var fyr­vær­ke­ri, som Emily Bell (ansat ved avi­sen The Guar­di­an) og hen­des bror fyre­de af i haven i for­bin­del­se med deres fars 80 års fød­sels­dag, som blev afholdt på hans bopæl få kilo­me­ter fra vind­møl­le­par­ken. Land­ska­bet er meget fladt, og sigt­bar­he­den var god den pågæl­den­de nat, så fyr­vær­ke­ri­et kun­ne ses langt væk.

Til­ba­ge står at fin­de den præ­ci­se for­kla­ring på vind­møl­lens sam­men­brud. En af de fore­lø­bi­ge og mest sand­syn­li­ge for­kla­rin­ger går på, at metal­træt­hed kom­bi­ne­ret med kraf­ti­ge isdan­nel­ser på møl­le­vin­ger­ne har fået den ene møl­le­vin­ge til at kol­lap­se, bli­ve slyn­get af og i fal­det bøje en anden møl­le­vin­ge. Den afrev­ne møl­le­vin­ge under­sø­ges i øje­blik­ket.

Man skul­le tro, at Eco­tri­ci­ty — fir­ma­et som ejer vind­møl­le­par­ken — er bekym­ret for møl­ler­nes kon­struk­tion og sik­ker­hed, men fir­ma­ets grund­læg­ger, Dale Vin­ce, får det bed­ste ud af situ­a­tio­nen og dyr­ker ufo-histo­ri­en på fir­ma­ets hjem­mesi­de (http://www.ecotricity.co.uk/), hvor der er links til pres­seom­ta­le både lokalt og inter­na­tio­nalt. Det giver omta­le, og ud fra hans udta­lel­ser at døm­me, synes han vist, at det kan være meget belej­ligt, hvis offent­lig­he­den for en stund får det ind­tryk, at ingen kan dra­ges til ansvar, når ufo­er­ne sådan kom­mer hær­gen­de ind over lan­det.

Natur­lig for­kla­ring eller ej, histo­ri­en udvik­ler sig fort­sat. Vind­møl­le­e­je­ren har hyret et vagtsel­skab for at for­hin­dre nys­ger­ri­ge i at sam­le sou­ve­nirs omkring den hava­re­re­de vind­møl­le og der­med for­styr­re opkla­rings­ar­bej­det. Kon­spira­tion­s­til­hæn­ge­re har udlagt den­ne hand­ling som myn­dig­he­der­nes for­søg på at skju­le sand­he­den om den mysti­ske hæn­del­se i vind­møl­le­par­ken i byen Conis­hol­me, Lin­colns­hi­re, søn­dag den 4. janu­ar 2009.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.