BT-svin­de­len i 1959

- 50 år efter

8. juli 1959 ryd­de­de B.T. for­si­den og løbe­sed­ler­ne:
To stu­de­ren­de foto­gra­fe­re­de en fly­ven­de tal­ler­ken over Ama­ger.
Dagen efter indrøm­me­de de svin­de­len: De vil­le vise, hvor let det var at bin­de offent­lig­he­den en histo­rie på ærmet.

 

Det er en tid­lig ons­dag mor­gen, den 8. juli 1959, de to unge stu­de­ren­de, Ole Strand­gaard og Jør­gen Ekvall, trop­per op hos B.T. med en ufrem­kaldt film i hån­den og en usæd­van­lig beret­ning til redak­tio­nen.

Pres­se­fo­to­gra­fen husker histo­ri­en

Til Bil­led­bla­det den 9. marts 1978 for­tæl­ler pres­se­fo­to­graf Tage Niel­sen sene­re:
„De for­tal­te sta­kån­det, at de hav­de taget tre bil­le­der af en fly­ven­de tal­ler­ken, mens de var ude at foto­gra­fe­re fug­le på Ama­ger. Jeg frem­kald­te fil­men. Den var der ikke noget i vej­en med. Der­for blev histo­ri­en knal­det op på for­si­den.“

For­si­den ryd­des

For­si­den bli­ver straks ryd­det for andre nyhe­der til for­del for solo­hi­sto­ri­en om den fly­ven­de tal­ler­ken over Ama­ger. Detal­jer­ne og fle­re bil­le­der fin­der plads over to sider inde i bla­det. Alle tiders bil­le­de af mystisk rum­skib: Tal­ler­ken over Ama­ger i mor­ges kl. 4, lyder spi­sesed­lens sto­re over­skrif­ter.

Til B.T.‘s Ber­tel Thom­sen for­tæl­ler 21-åri­ge stud. mag. Ole Strand­gaard (th.) der­ef­ter:

„Vi hav­de været ude for at foto­gra­fe­re fug­le et par timer, da vi ved fire-tiden så gen­stan­den stå inde i nær­he­den af vejr-bal­lo­nen ved Soy­a­kage­fa­brik­ken. Et sekund efter hav­de jeg hævet mit foto­gra­fi­ap­pa­rat og tryk­ke­de af.

Gen­stan­den var meget stor. Hvor stor den var, er vi ude af stand til at sige, men den vir­ke­de meget stor.

Et øje­blik efter kom den faren­de hen over hove­d­et på os. Jeg for­søg­te at foto­gra­fe­re den fra neden, men det var ikke muligt for mig. Jeg har kun et gam­melt appa­rat, og det var ‚spær­ret’, for­di jeg var ved at træk­ke fil­men frem. Et øje­blik efter fik jeg tryk­ket af, da den stod over sky­de­ba­nen. Så for­svandt gen­stan­den mod øst i rasen­de fart. Lige ud mod Solen.“

Den 23-åri­ge elek­tri­ker, stud. techn. Jør­gen Ekvall sup­ple­rer:

„Hvor læn­ge, vi iagt­tog den, er jeg ude af stand til at sige. Der gik måske 5 minut­ter. Måske vare­de det ikke så lang tid. Det er også helt umu­ligt for os at sige, hvor stor gen­stan­den var, for den høj­de, den var i, ken­der vi ikke. Måske var den 30 meter — måske 100 meter oppe. Det er ikke til at sige.“

„Gen­stan­den var sort“, uddy­ber Ole Strand­gaard. „Da den stod over Soja­kage­fa­brik­ken, kun­ne vi se gevæk­s­ter­me på den. Da den fløj hen over hove­d­et på os, kun­ne vi se, den var helt rund. Den vir­ke­de væl­dig stor — ja, lige­frem tryk­ken­de på os.“

„Hastig­he­den er det umu­ligt for os at sige noget om. Men det gik meget stærkt“, for­tæl­ler de beg­ge.

„Lyd“, siger Ole Strand­gaard, „ja, til­sy­ne­la­den­de var der ingen lyd… jo måske som suset fra en sva­ne­vin­ge…“

„Lag­de du for resten mær­ke til, at solsor­ten skreg op, da gen­stan­den pas­se­re­de“, spør­ger Ekvall Strand­gaard.

„Ja, det er rig­tigt.“

Sam­stem­men­de for­tæl­ler de to unge stu­de­ren­de:

Vi har man­ge gan­ge hørt om fly­ven­de tal­ler­ke­ner, men vi har aldrig rig­tigt tro­et på, at der var hold i de man­ge beret­nin­ger, der kom. Om vi gør det i dag er svært at sige, men i dag til mor­gen så vi noget, som vi aldrig har set før, og som vi ikke kan give anden for­kla­ring på end: Fly­ven­de tal­ler­ken.

I hvert fald pas­ser beskri­vel­sen af det, vi så, nøje på beskri­vel­sen af det, andre har set. Ærligt talt, vi var lidt ryste­de bag­ef­ter…“

SUFOI leder udta­ler sig

SUFOIs davæ­ren­de leder, kap­ta­jn­løjt­nant H. C. Peter­sen, var tjenst­gø­ren­de på Fly­ve­sta­tion Skryd­strup i Vojens og udta­ler til B.T.:

„Det er opsigtsvæk­ken­de og må fak­tisk betrag­tes som sen­sa­tio­nelt, at der er taget vir­ke­ligt gode bil­le­der af fly­ven­de tal­ler­ke­ner over Ama­ger. Så vidt jeg kan se, må det være de før­ste bil­le­der, taget i Dan­mark, hvor man tyde­ligt kan se de fly­ven­de gen­stan­de.

Men at de er taget over Ama­ger, undrer mig ikke. Næsten hver ene­ste nat får vi rap­por­ter fra vore folk i Østsjæl­land og på Ama­ger om, at der er obser­ve­ret fly­ven­de gen­stan­de over øen.
Hver gang vi offent­lig­gø­re det, ryster folk på hove­d­et og siger: Der er så man­ge fly­ve­ma­ski­ner der­u­de — så det må være øjen­bed­rag.

Men der er ikke tvivl om, at de er ægte. Der må være noget om det — og bil­le­der­ne er bevi­set.

Akti­vi­te­ten er sti­gen­de lan­det over — og beret­nin­ger­ne, vi får, bli­ver mere og mere detal­je­re­de. Såle­des fik vi for et par dage siden en beret­ning fra Esb­jerg om en fly­ven­de gen­stand, der var meget langt nede i nær­he­den af et hus uden for Esb­jerg. Det var kl. 3 om mor­ge­nen. Gen­stan­den var så langt nede, at man kun­ne kig­ge tværs igen­nem nog­le hul­ler eller vin­du­er i den.

De to unge mænd, som så gen­stan­den over Ama­ger, beret­ter, at den var sort med en mat glans. Det sam­me siger andre beret­nin­ger om fly­ven­de gen­stan­de, der er set over Dan­mark.“

B.T.‘s Ber­tel Thom­sen anfø­rer sidst i sin arti­kel den 8. juli:

„I for­bin­del­se med Strand­gaards og Ekvalls oplys­nin­ger — og bil­le­der­nes angi­vel­se — af ‚lan­dings­hjul’ under ‚tal­ler­ke­nen’, kan det oply­ses, at der for et års tid siden på Fyn er fun­det aftryk på en mark efter en til­sva­ren­de gen­stand. Da kun­ne man se tre for­dyb­nin­ger i jor­den.“

B.T. mener, at Fly­ve­l­e­dertje­ne­sten i Kastrup Luft­havn tid­ligt om mor­ge­nen skul­le have gode mulig­he­der for at iagt­ta­ge tal­ler­ke­nen på deres radarskær­me.

„Men det har vi ikke“, erklæ­rer fly­ve­l­e­del­sen.

„For vor radar begyn­der først at arbej­de ved 6.30 tiden, og tal­ler­ke­nen blev jo set kl. 4. Der fore­lig­ger end­nu ikke til mor­gen beret­nin­ger i luft­hav­nen om, at man skul­le have set gen­stan­den der.“

Skep­sis og undren

Med bag­grund i B.T.‘s beret­ning udsend­te nyheds­bu­reau­et Ritzaus Bureau, RB, den 8. juli et tele­gram om histo­ri­en, der sam­me dag nåe­de for­si­der­ne på stort set alle lan­dets provin­s­dag­bla­de.

Aar­hus Stift­s­ti­den­de brin­ger sam­me dag RB-med­del­el­sen, men til­fø­jer dog, at der er grund til at min­de om, hvad obser­va­tor Axel V. Niel­sen 27. juni skrev i avi­sen:

„Jeg har aldrig haft noget af den art for øje, og astro­no­mer ud over Jor­den har af selv­syn hel­ler intet ople­vet.“

Aar­hus Stift­s­ti­den­de til­fø­jer skep­tisk, „at kap­ta­jn­løjt­nant H. C. Peter­sen i dag ophol­der sig i Skryd­strup og end­nu ikke har set de bil­le­der, han iflg. BT beteg­ner som sen­sa­tio­nel­le…“

Leo Han­sen, for­mand for og medstif­ter af Dansk Astro­nau­tisk For­e­ning, civil­in­ge­ni­ør Leo Han­sen, siger til Ber­ling­s­ke Afte­na­vis 8. juli:

„Iagt­ta­gel­sen lyder for­nuf­tig. Man læg­ger mær­ke til, at der desvær­re ikke har kun­net opgi­ves omtrent­li­ge mål hver­ken for stør­rel­se eller hastig­hed — af den grund, at høj­den var ube­kendt.

Jeg er mest til­bø­je­lig til at tro, at der har været tale om et for­søgs­fly af en eller anden art. Både i USA og Eng­land eks­pe­ri­men­te­rer man med fly­ty­per, som at døm­me efter de ske­ma­ti­ske teg­nin­ger, der er frem­kom­met af dem, i høj grad min­der om såkald­te fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Og det skul­le være mær­ke­ligt, om ikke også rus­ser­ne eks­pe­ri­men­te­rer med lig­nen­de fly­kon­struk­tio­ner.

På teg­nin­ger­ne, man har set af sådan­ne ame­ri­kan­ske maski­ner, er tal­ler­ken­for­men udpræ­get, og der er hver­ken pro­pel­ler eller jetag­gre­ga­ter at se. Far­tø­jet går i luf­ten på den måde, at man ved hjælp af kraf­ti­ge ven­ti­la­to­rer sen­der en luft­strøm lodret ned i jor­den, og frem­drif­ten van­dret sker ved at luft­strøm­men ledes ud gen­nem dyser i siden, hvor­ved maski­nen bevæ­ger i mod­sat ret­ning. Men jeg har af gode grun­de ikke set detal­je­re­de kon­struk­tions­teg­nin­ger af sådan­ne fly, og det er ren teo­ri, når jeg siger, at det måske er sådan en maski­ne, der har været inde over Ama­ger…“

Fly­ven­de tal­ler­ke­ner tror De ikke på, spør­ger Ber­ling­s­ke Afte­na­vis afslut­nings­vis.

„Ikke, hvis udtryk­ket inde­bæ­rer, at de kom­mer fra andre end vor egen klo­de. Jeg er urok­ke­lig i min skep­sis, måske ind­til den dag — og den ind­træf­fer næp­pe — da man frem­læg­ger bevi­ser for en sådan tal­ler­kens lan­ding, og for, at man har været i kon­takt med de hypo­te­ti­ske væse­ner. Om ame­ri­ka­ne­ren Adam­ski, der påstår, at han har flø­jet med et rum­skib vist nok fra Venus, kan jeg sige, at den mand har en spr­ælsk fan­ta­si…“

Kom­men­ta­rer fra myn­dig­he­der

Dagens Nyhe­der taler efter B.T.‘s offent­lig­gø­rel­se med Fly­ver­kom­man­do­en i Ved­bæk, der i DN 9. juli cite­res om sagen:

„Vi lader nu vore radar­sta­tio­ner gen­nem­gå alle obser­va­tion omkring det nævn­te tids­punkt. Vi kan ikke sige, at vi tror på ‚Fly­ven­de tal­ler­ke­ner’ — og hel­ler ikke at vi ikke gør det, vi må blot have bevi­ser for, hvad der har været, og det kan vi kun få ved at under­sø­ge.“

Fly­ver­kom­man­do­en føjer dog lige til, „at besø­gen­de fra frem­me­de pla­ne­ter reg­ner man ikke rig­tigt med“.

I For­sva­rets Forsk­nings­råd siger inge­ni­ør Fabri­ci­us, at han er ved at sæt­te sig ind i sagen — men, siger han, „inden vi her­fra kom­mer med nogen udta­lel­se, må vi nok have en lidt mere sag­kyn­dig bedøm­mel­se, end man får i B.T..

Vi har imid­ler­tid bety­de­lig inter­es­se for sagen, vi vil ger­ne kig­ge lidt nær­me­re på bil­le­der og nega­ti­ver og snak­ke med de to unge men­ne­sker, der har set noget.“

Over for dag­bla­det AKTUELT uddy­ber For­sva­rets Forsk­nings­råd 9. juli sagen og siger, at man ikke vil god­ta­ge noget, før der fore­lig­ger rea­li­te­ter og hen­vi­ser til, at man i USA har brugt 12 år til at under­sø­ge spørgs­må­let, uden at man af den grund kan sige noget afgø­ren­de.

AKTUELT til­fø­jer, at der nu er ret­tet hen­ven­del­ser til udlan­det for at få under­søgt, om der ude fra er sendt fly ind over Dan­mark. Det er sket, at NATO-fly uden for­var­sel har kryd­set græn­ser­ne, men i sådan­ne til­fæl­de har det altid været fulgt af et efter­var­sel.

Ber­ling­s­ke Tiden­de 9. juli næv­ner, at fil­men blev frem­kaldt under kon­trol af B.T.‘s foto­graf Tage Niel­sen, som bag­ef­ter erklæ­re­de, at der efter hans opfat­tel­se ikke kun­ne være tale om et falsum.

Ber­ling­s­ke Tiden­de går der­næst i sin dæk­ning af histo­ri­en „til tops“ og spør­ger Fly­ve­våb­nets chef, gene­ral­løjt­nant Kurt R. Ram­berg, om hans vur­de­ring:

„Efter de frem­kom­ne med­del­el­ser har vi gen­nem­gå­et alle vore obser­va­tio­ner, men der er intet, som bekræf­ter de offent­lig­gjor­te bil­le­der.

Men det kan for­kla­res med for­skel­li­ge ting, atmos­fæ­ri­ske for­styr­rel­ser eller så lav flyv­ning, at vis­se rada­rin­stru­men­ter bli­ver knapt så effek­ti­ve, de er ikke 100 % ufejl­bar­li­ge.

Vi har givet vort mate­ri­a­le vide­re til For­svars­sta­ben. Men fore­lø­big er der intet, som bekræf­ter hver­ken de unge men­ne­skers beret­ning eller deres foto­gra­fi­ske opta­gel­ser.“

Ber­ling­s­ke Tiden­de spør­ger vide­re: Er der fore­kom­met ting over dansk luf­t­om­rå­de, som ikke kan for­kla­res?

„Ind­til det­te øje­blik ikke“, lyder sva­ret.

Der gis­nes om for­søg med en ny type luft­far­tøj?

„Det vil ikke være muligt at benæg­te, at der kan fin­de sådan­ne for­søg sted. Men hel­ler ikke det­te er bekræf­tet.“

Så er der kun rum­ski­be­ne til­ba­ge, spør­ger Ber­ling­s­ke Tiden­de.

„Dem, der skul­le kom­me til vor klo­de ude­fra? Det er jo igen noget helt andet, en tros-sag. Som sagt, der er ind­til nu ikke kon­sta­te­ret hæn­del­ser i luftrum­met her­hjem­me, som ikke kun­ne for­kla­res“, slut­ter gene­ral­løjt­nant Kurt Ram­berg sin sam­ta­le med Ber­ling­s­ke Tiden­des legen­da­ri­ske fly­ve­me­d­ar­bej­der Poul Westp­hall.

Dag­bla­det AKTUELT note­rer sig 9. juli, at Hjem­me­vær­net har et mel­de­sy­stem, som dog fun­ge­rer under øvel­ser, hvil­ket bety­der at lavt­gå­en­de fly­ven­de gen­stan­de godt kan bevæ­ge sig ind over Dan­mark uden at bli­ve regi­stre­ret. End­vi­de­re hed­der det, at hver­ken Fly­ve­våb­nets chef eller luft­havn­sin­spek­tør Aksel­sen i Kastrup Luft­havn nærer stør­re til­tro til fly­ven­de tal­ler­ke­ner i al almin­de­lig­hed. Beg­ge med­del­er dag­bla­det, at det næsten altid viser sig, at der er gan­ske natur­li­ge årsa­ger til ste­de, selv om man natur­lig­vis ikke kan afvi­se, at der i det­te til­fæl­de fore­lig­ger noget mystisk.

AKTUELT beret­ter ellers i sam­me arti­kels over­skrift, at „Det mysti­ske him­mel­le­ge­me er set alle­re­de ved mid­nat!“ Det næv­nes der­ef­ter (uden spor af kil­de­an­gi­vel­se), at „der tid­li­ge­re på nat­ten obser­ve­re­des et lig­nen­de fæno­men over Nør­re­bro. Det blev set omkring mid­nat fra hjør­net af søer­ne og Fre­de­riks­borg­ga­de og bevæ­ge­de sig ud imod Brøns­høj“.

Jo AKTUELT kan skam også være med, eller…

Ekstrabla­det har i sin udga­ve den 9. juli en kort hen­vis­ning på for­si­den til en arti­kel hen­vist til side 5. Også Ekstrabla­det hav­de haft fat i che­fen for Fly­ve­våb­net, gene­ral­løjt­nant Kurt Ram­berg, som blev cite­ret i over­skrif­ten: „Vi er nødt til at tage rap­por­ten om fly­ven­de tal­ler­ken alvor­lig. Kan ikke sige, at det er en frem­med magts fly, kun at det er gåde­fuldt.“

I sam­ta­len med Ekstrabla­det udta­ler Kurt Ram­berg: „Vi har ikke ople­vet en til­sva­ren­de rap­port før. Vi er nødt til at tage rap­por­ten alvor­lig. Til­sy­ne­la­den­de dre­jer det sig om tro­vær­di­ge men­ne­skers iagt­ta­gel­ser.“

Fore­lig­ger der andre ind­be­ret­nin­ger om him­mel­fæ­no­me­ner over Ama­ger end de to stu­de­ren­des?

„Ikke så vidt jeg ved. Vi har ikke selv obser­ve­ret noget. Men vi har jo hel­ler ikke rada­ran­læg i nær­he­den. Jeg må her til­fø­je, at et radar­sy­stem ikke er 100 % effek­tivt. Det kan svig­te, f.eks. hvis de fly­ven­de gen­stan­de, som det synes at frem­gå af de bil­le­der, de stu­de­ren­de har opta­get, fly­ver omtrent i hus­høj­de. At vi ikke har regi­stre­ret noget, er alt­så ikke ens­be­ty­den­de med, at der ikke har været noget.“

Kan det dre­je sig om frem­me­de mag­ters fly på eks­pe­ri­men­talsta­di­et?

„Det kan jeg ikke udta­le mig om. Man kan ikke dra­ge kon­klu­sio­ner på grund af det fore­lig­gen­de. Men det er tem­me­lig gåde­fuldt.“

Har man været i for­bin­del­se med de andre NATO-lan­de om obser­va­tio­nen?

„Det kan jeg ikke udta­le mig om.“

Vil iagt­ta­gel­ser­ne bevir­ke, at der bli­ver sat et stør­re appa­rat i gang af for­sva­ret?

„Det kan jo være, man kan over­ve­je det. Hvis man ser lig­nen­de fæno­me­ner igen. Men i alt fald over­vå­ger vi som sæd­van­lig luftrum­met efter bed­ste evne.“

Ekstrabla­det har også kon­tak­tet magi­ster K. A. Ther­nøe, Køben­havns Uni­ver­si­tets Obser­va­to­ri­um. Han oply­ser, „at obser­va­to­ri­et ikke har obser­ve­ret him­mel­fæ­no­me­ner dagen i for­vej­en og hel­ler ikke fået ind­be­ret­nin­ger ude­fra“.

„Men det er måske ikke så mær­ke­ligt, at vi ikke får ind­be­ret­nin­ger, til­fø­jer magi­ster Ther­nøe, vi astro­no­mer er jo efter­hån­den kendt for at knal­de alle de fly­ven­de tal­ler­ke­ner, vi kom­mer i nær­he­den af!
Ingen viden­skabs­mænd tror på fly­ven­de tal­ler­ke­ner, hvis man med fly­ven­de tal­ler­ke­ner mener fly fra frem­me­de klo­der. Men natur­lig­vis kan der være tale om fly­ven­de gen­stan­de af ukendt type kon­stru­e­ret her på Jor­den i de til­fæl­de, hvor obser­va­tio­ner­ne ikke er ble­ve­et for­veks­let med hal­luci­na­tio­ner. Så vidt jeg ved, fin­des der en rap­port, der viser, at man kan for­kla­re 90 % af de ‚fly­ven­de tal­ler­ke­ner’.“

Ekstrabla­dets arti­kel er i øvrigt illu­stre­ret med fle­re af dati­dens stor hit blandt tal­ler­ken­fo­tos.

Natur­ligt nok når de to stu­de­ren­des beret­ning også Dan­marks Radios »Aktu­elt Kvar­ter«, hvor de efter Wil­ly Weg­ners bog »UFO­er over Dan­mark« uddy­ber deres beret­ning:

„Ja“, for­tæl­ler Ekvall, „selv om man vel opfat­ter for­skel­ligt, er vi tem­me­lig eni­ge om, hvad vi så. Min kam­me­rat var så hel­dig at have sit kame­ra hæn­gen­de på maven, klar til foto­gra­fe­ring. Han så først tin­ge­sten, og da jeg hør­te ham råbe: ‚Hvad pok­ker er det?’ vend­te jeg mig om og så gen­stan­den. Om vi hør­te noget? Ja, det hæn­ger sam­men med afstan­den, men da den fløj lige hen over hove­d­et på os, hør­te vi en… skal jeg sige sitren­de, syn­gen­de lyd.“

Ole Strand­gaard næv­ner, at det hav­de været svært at bedøm­me afstan­den til objek­tet, men at det dog kom så tæt på, at de hav­de set en slags lan­dings­hjul under det.

„Jeg vil ikke sige vi blev ban­ge“, fort­sat­te Ekvall, „men vi blev mær­ke­lig til mode. Det vir­ke­de meget under­ligt. Vi har for­søgt at rekon­stru­e­re begi­ven­he­den, og vi så gen­stan­den i cir­ka fem minut­ter. Den kom først imod os, så fløj den til siden og der­på nord­på. Så foto­gra­fe­re­de min kam­me­rat den igen over huse­ne, og den kom atter hen imod os, hvor­på den for­svandt i meget stærk fart mod øst“.

Des­u­den til­fø­jer de to unge mænd, at de ikke tid­li­ge­re hav­de beskæf­ti­get sig med fly­ven­de tal­ler­ke­ner, men at de som orni­to­lo­ger vel hav­de en vis evne til at betrag­te him­len.

Sene­re får seer­ne i lan­dets ene­ste fjern­syns­ka­nal i TV Aktu­elt kl. 20 mulig­hed for at stif­te bekendt­skab med deres beret­ning og se deres bil­le­der.

På lan­dets avis­for­si­der men ak…

B.T’s stort opsat­te tal­ler­ken­hi­sto­rie bli­ver efter­fulgt af en noget mere afdæm­pet tone, da de to stu­de­ren­de går til beken­del­se, og man dagen efter må anven­de over­skrif­ten: Holdt lan­det for nar.

B.T. beskri­ver den 9. juli sagen såle­des:

Efter at de i går i B.T. hav­de beret­tet om „den fly­ven­de tal­ler­ken“ over Ama­ger, afslø­re­de en af deres bekend­te, at Jør­gen Ekvall for en måned siden hav­de spurgt fle­re kam­me­ra­ter, om man ikke skul­le lave et „fup­num­mer“ med en fly­ven­de tal­ler­ken. Det blev ved tan­ken. Ekvalls kam­me­ra­ter var klar over, at spø­gen kun­ne bli­ve i dre­vet for vidt — såle­des som den blev det i det­te til­fæl­de.

Kam­me­ra­ter­ne afslog at være med. For­le­den kom Ekvall imid­ler­tid i kon­takt med Ole Strand­gaard, og så blev tan­ken atter drøf­tet. Strand­gaard gik med på ide­en. De to unge mænd lime­de to pla­sti­ctal­ler­ke­ner sam­men, sat­te en hat af papir og træ på dem og for­sy­ne­de dem med tre over­skår­ne ten­nis­bol­de nede­nun­der.

I går hæng­te de den op mel­lem to træ­er i Bal­lon­par­ken, foto­gra­fe­re­de i for­skel­li­ge vink­ler — og gik til B. T. med bil­le­der­ne. Fil­men var såle­des ægte nok. Der var ikke tale om rids­nin­ger eller lig­nen­de i fil­men. Men moti­vet var falsk.

Radio og fjern­syn og man­ge bla­de hav­de i går sam­ta­ler med de to unge mænd. Sve­den­de viste de i fjern­sy­net, hvor­le­des tal­ler­ke­nen var flø­jet ind over Ama­ger. Bag­ef­ter under­skrev de en erklæ­ring på tro og love om, at alt hvad de hav­de sagt til B.T., til radio og TV var sand­hed. Erklæ­rin­gen er i B.T.s besid­del­se.

En af deres kam­me­ra­ter syn­tes imid­ler­tid, at spø­gen var dre­vet for vidt. Da han hør­te dem more sig over deres „spøg“, gik han dem på klin­gen, og i mor­ges kl. 6,30 til­stod de over for B.T., at det hele var svin­del.

„Det var svært for os at hol­de de løg­ne­hi­sto­ri­er ud“, siger Ole Strand­gaard.

„Vi er jo ikke psy­ko­pa­ter“, til­fø­je­de Ekvall.

„Vi vil­le bare lave en spøg“, siger Strand­gaard vide­re. „Vi hav­de aldrig drømt om, at det vil­le gå så vidt. Det sven­ske fjern­syn hav­de invi­te­ret os på tur til Sto­ck­holm i dag. Det bli­ver næp­pe til noget!“ Beg­ge sag­de: „Vi er ikke kede af, at vi har gjort det. Vi synes, det var værd at vise, at man kun­ne bin­de et dag­blad, radio og fjern­syn en sådan histo­rie på ærmet. Men vi indrøm­mer, at vi ikke hav­de drømt om kon­se­kven­ser­ne.“

De var for gode

Ber­ling­s­ke Afte­na­vis beder den 9. juli For­sva­rets Forsk­nings­råd om en efter­føl­gen­de kom­men­tar og beret­ter, at man der vil­le have under­ka­stet de to unge stu­de­ren­des foto­gra­fi­er og beret­ning en nær­me­re prø­vel­se. Kap­ta­jn von Lin­stow siger:

„Nå, d’her­rer har til­stå­et. Det har jeg per­son­ligt også reg­net med, at de vil­le, og jeg tro­e­de ikke, at der over­ho­ve­det i for­sva­ret er nogen, som uden vide­re har taget deres histo­rie for gode varer. Foto­gra­fi­er­ne i bla­de­ne var sim­pelt­hen for gode, når man tager i betragt­ning, at ‚tal­ler­ke­nen’ skul­le have flø­jet ‚med rasen­de fart’, og at de to unge ikke hav­de spe­ci­elt foto­gra­fisk udstyr. Men jeg må sige, at den spøg var for grov­kor­net…“

Ber­ling­s­ke Afte­na­vis spin­der der­næst en ende på histo­ri­en over to svin­del­sa­ger fra Lon­don og Sve­ri­ge, hvor unge men­ne­sker skul­le have for­søgt sig med sådan­ne tal­ler­ken-svin­delnum­re.

På åste­det

AKTUELT beskri­ver 10. juli 1959 mødet med Jør­gen Ekvall i Bal­lon­par­ken, hvor foto­gra­fe­rin­gen hav­de fun­det sted dagen før. Ole Strand­gaard er i dagens løb ble­vet hen­tet hjem til Lol­land af en vred far, apo­te­ker H. O. Strand­gaard i Naks­kov.

„Det er fryg­te­ligt“, sag­de Jør­gen Ekvall, da AKTUELT traf ham på det ensom­me sted på Ama­ger Fæl­les.

„Jeg har næsten ikke sovet i to døgn, og jeg har ondt i lun­ger­ne af at have røget så meget. Det gør jeg aldrig mere. Det var fak­tisk ikke vores mening at det skul­le gå så vidt. Men lavi­nen rul­le­de, og vi kun­ne fak­tisk ikke sige stop — det ene skridt tvang det næste med sig.“

For­try­der I spø­gen?

„Om vi gør! Det er ikke ordet. Selv­føl­ge­lig vid­ste vi, at nog­le vil­le bli­ve nar­ret, når vi lave­de det num­mer, men sagen tog en helt anden ven­ding, end vi hav­de tro­et. Det, vi vil­le, var fak­tisk bare at bevi­se, at al den snak om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner er det rene fup.

Når vi kan lave sådan et num­mer her på Ama­ger Fæl­les, hvor der trods alt ikke er ret langt til andre men­ne­sker, hvad kan ham Adam­ski så ikke lave, når han tager ud i ørke­nen, og der­ef­ter hæv­der, at han har været oppe at fly­ve med en ‚tal­ler­ken’.“

Var der slet ikke nogen, der hav­de mistan­ke i går?

„Jo, man­den fra Hærens Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste var meget grun­dig. Ham vil jeg nødig udsæt­tes for mere. Jeg tror fak­tisk han var klar over, at det var et num­mer. Nu er vi hel­dig­vis fug­le­in­ter­es­se­re­de i vir­ke­lig­he­den. Han stil­le­de nem­lig en ræk­ke orni­to­lo­gi­ske spørgs­mål, som vi godt kun­ne kla­re.“

Hvad føl­te I, da fjern­sy­net rin­ge­de?

„Vi hav­de ingen chan­ce for at sige nej. Svend Lud­vigsen rin­ge­de og sag­de, at vi skul­le kom­me der­ind. Det kun­ne ikke gå stærkt nok, sag­de han, så vi hav­de ikke andet at gøre end at tage en taxa og suse der­ind i en lynen­de fart. Men det var fryg­te­ligt at stå der for­an kame­ra­et og lyve for fle­re mil­li­o­ner men­ne­sker. Vi sved­te godt — det var jo noget af et ner­ve­pres.

Det sven­ske fjern­syn var også frem­me med et til­bud. De vil­le sen­de os med en fly­ve­ma­ski­ne til Sto­ck­holm bare for at få os på skær­men derop­pe. Men det hav­de vi under ingen omstæn­dig­he­der taget imod — vi vil­le selv­føl­ge­lig ikke gå og nyde den oppe i Sto­ck­holm, når det hele var et num­mer.“

Hvad sker der så nu?

„For­hå­bent­lig ingen­ting. Vi har selv­føl­ge­lig fået en ordent­lig omgang. Og vi indrøm­mer, at vi har fortjent det. Det vær­ste var det med tro- og love-erklæ­rin­gen. Jeg har læst den igen­nem nu bag­ef­ter. Det er san­de­lig ikke hyg­ge­lig læs­ning at se, hvad vi har skre­vet under på. Men bort­set fra den omgang, vi har fået, er vi ble­vet pænt behand­let, så vi håber, at bygen nu dri­ver over.“

Vil kol­le­gi­et fore­ta­ge sig noget?

„Det tror jeg ikke. Vi har en mæg­tig flink for­stan­der, og kam­me­ra­ter­ne her­u­de har også taget det meget roligt. Der er selv­føl­ge­lig enkel­te, der siger, at vi har øde­lagt Bal­lon­par­kens omdøm­me. Næh, det vær­ste er, at jeg net­op skal til at søge mig noget arbej­de, og det bli­ver vel nok van­ske­ligt at få. Men hvis alle chan­cer glip­per, mon ikke man så skul­le kun­ne få et job som tal­ler­ken­va­sker.“

Om for­la­del­se

B.T.s leder den 10. juli var ikke til at tage fejl af. Med over­skrif­ten »Om for­la­del­se« var helt nede på knæ­e­ne.

B.T. fik i går besøg af stud. mag. Ole Strand­gaard, den ene af de unge ama­tør-orni­to­lo­ger, der ved deres for­fal­ske­de bil­le­der af et rum­skib over Bal­lon­par­ken på Ama­ger hav­de ført B.T., læser­ne, lyt­ter­ne og seer­ne bag lyset.

Ole Strand­gaard sag­de: „Vi er oprig­tigt kede af, at det, der oprin­de­lig var men som en spøg, tog en udvik­ling, som vi slet ikke hav­de for­ud­set, og som vi ikke kun­ne admi­ni­stre­re. Vi var kom­met så langt ud, at vi ikke tur­de sprin­ge af i far­ten. Nu bag­ef­ter kan vi beg­ge to se, at det var rysten­de for­kert, og vi giver både B.T. og bla­dets læse­re en ufor­be­hol­den und­skyld­ning. Sam­ti­dig vil vi ger­ne have lov til at beta­le det honorar til­ba­ge, som bla­det gav os.“

Efter det­te har B.T. intet ønske om at gå vide­re med sagen. De 500 kr. går til ind­sam­lin­gen til PUK’s som­mer­lej­re, og de unge men­ne­skers und­skyld­ning brin­ger vi vide­re med bla­dets bekla­gel­se af at have bragt en sen­sa­tion vide­re, der bero­e­de på et falsum.

Dan­marks Radio vil hel­ler ikke gøre mere ved sagen, men er dog ikke til sinds at udbe­ta­le honorar for det benyt­te­de bil­led­ma­te­ri­a­le.

Foto­gra­fen var Naks­ko­vit

Som tid­li­ge­re nævnt når nyheds­bu­reau­et RB’s tele­gram den 8. juli 1959 om histo­ri­en for­si­der­ne på stort set alle lan­dets dag­bla­de.

I Lol­land-Falsters Ven­stre­bla­de den 8. juli får for­si­den dog et helt lokalt til­snit: Naks­ko­vit foto­gra­fe­re­de en fly­ven­de tal­ler­ken, idet redak­tio­nen åben­bart hur­tigt fin­der ud af, at den ene af de stu­de­ren­de er søn af apo­te­ker H. O. Strand­gaard fra Naks­kov.

Næste dag brin­ger Lol­land-Falsters Ven­stre­bla­de på for­si­den en for­kor­tet ver­sion af RB’s nye­ste tele­gram om sagen, der blot kort kon­sta­te­rer, at Den fly­ven­de tal­ler­ken var hjem­mela­vet.

Ikke alle dag­bla­de brin­ger demen­ti­et af tal­ler­ken­hi­sto­ri­en, da skibs­ka­ta­stro­fen på Hader­s­lev Dam med man­ge omkom­ne natur­ligt nok i dage­ne efter stærkt opta­ger sin­de­ne overalt.

Man­ge dag­bladskom­men­ta­rer

Hele tal­ler­ken­hi­sto­ri­en gav anled­ning til man­ge lede­re og luft­ning af alskens menin­ger i lands­dæk­ken­de eller loka­le dag­bla­de.

Fre­de­riks­borg Amtsa­vis note­rer sig den 11. juli, „at man ikke bør gøre grin med bor­ger­mu­sik­ken, men når den ene af de unge men­ne­sker brø­d­e­be­tyn­get siger, at det måske nu vil kom­me til at kni­be for at med at få en plads, han er ude om, kan det jo godt være, men han trø­ster sig med, at han vel i alle til­fæl­de ‚kan bli­ve tal­ler­ken­va­sker’. Det kun­ne tyde på, at han ikke er helt til rot­ter­ne, og når andre har rystet flov­he­den af sig, kan det vist også siges, at man skal vare sig for at over­dri­ve for­ar­gel­sen over den lov­ligt fræk­ke spøg.

Helt uden bag­grund var eks­pe­ri­men­tet nem­lig ikke. Vi har i tidens løb hørt så meget pjat om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner, at det er rime­ligt at væb­ne sig med en vis skep­sis, og da vi nu hør­te de to spas­ma­ge­re i fjern­sy­net, hav­de vi unæg­te­lig en for­nem­mel­se af, at der var fup med i histo­ri­en. Det var nog­le bar­n­ag­ti­ge svar, de opvar­te­de med, og mere end én fjern­se­er har uden tvivl taget for­be­hold og undret sig over inter­view’e­rens man­gel på evne til at kræ­ve mere klar­hed…“

Lede­ren fort­sæt­ter:

„Det­te være kun sagt over for det spe­ci­el­le til­fæl­de. Måske kom­mer der vir­ke­lig en dag fly­ven­de en tal­ler­ken, man kan tage at føle på. Måske fra andre klo­der. Måske kun fra vor egen, udsendt for at spio­ne­re eller udsendt for at vol­de ska­de. Der er jo efter­hån­den sket så meget mel­lem him­mel og jord, at tviv­le­re ikke mere har gode dage. Den kan hæn­de at en fræk spøg en dag viser sig for os som bit­ter alvor. Men i mel­lem­ti­den bør man nok trods alt luk­ke ører­ne til for over­fla­disk snak…“

Afslut­nings­vis hed­der det i lede­ren:

„Det klo­ge­ste, der er sagt om tal­ler­ke­ner­ne, blev inden opkla­rin­gen af spø­gen sagt til os af inge­ni­ør Fabri­ci­us i For­sva­rets Forsk­nings­råd. Han sag­de: — Jeg kan ikke afvi­se, at de (tal­ler­ke­ner­ne) eksi­ste­rer, men jeg kan på den anden side ikke god­ta­ge, at de gør, før der fore­lig­ger rea­li­te­ter. Det meste af, hvad man hører om ‚fly­ven­de tal­ler­ke­ner’, er så dår­ligt under­byg­get, at man i vir­ke­lig­he­den ved fryg­te­lig lidt…
Den­ne udta­lel­se bør man nok tæn­ke på også i frem­ti­den, når fan­ta­ster eller spø­ge­fug­le optræ­der med og uden foto­gra­fi­er.“

Grov spøg i smilets land er over­skrif­ten på dag­bla­det Bør­sens leder den 10. juli, der„ ikke har ondt af de kol­le­ger, der var så ivri­ge efter at være med på noder­ne, at de ikke gav sig tid til at under­sø­ge sagen ordent­ligt. Når vi i øvrigt bekla­ger, at sagens karak­ter for­ment­lig ude­luk­ker et rets­ligt efter­spil, er det sim­pelt­hen for­di, vi mener, at man her har over­skre­det græn­sen for det søm­me­li­ge.“

Bør­sen peger sene­re i lede­ren på, „at de såkald­te ‚tal­ler­ken­syn’ ofte har en rea­li­stisk bag­grund og sæt­tes i for­bin­del­se med nye mili­tæ­re opfin­del­ser, som man har god grund til at tage alvor­ligt, og som i en given situ­a­tion kan frem­kal­de panik og få en ikke altid lige kold­blo­dig befolk­ning til at tabe hove­d­et. Og ingen kan vist næg­te, at en sådan panik-situ­a­tion let­te­re opstår, hvis offent­lig­he­den på for­hånd er præ­pa­re­ret med til­sy­ne­la­den­de tro­vær­di­ge beret­nin­ger om mysti­ske for­te­el­ser i luf­ten.“

Sidst i lede­ren har Bør­sen det løn­li­ge håb, „at pres­sen — og de mere offi­ci­el­le nyheds­for­mid­le­re — måske vil dra­ge den lære, at man også kan være for ivri­ge med i huj og hast at få publi­ce­ret, hvad man på for­hånd ved er godt stof. Den omstæn­dig­hed, at et bredt publi­kum med hud og hår slu­ger vis­se nyhe­der af sen­sa­tio­nel karak­ter bør tvær­ti­mod for­an­le­di­ge, at man behand­ler sådant stof med sær­lig kri­tik.
Kun­ne det­te bli­ve føl­gen af den­ne tal­ler­ken­rej­se i smilets land, vil­le i hvert fald noget være nået. Men vi tviv­ler!“

Aar­hus Stift­s­ti­den­de kon­sta­te­rer i sin leder den 11. juli, „at even­tu­el­le efter­lig­ne­re næp­pe vil bli­ve taget alvor­ligt de før­ste otte dage eller, men der­ef­ter er der for­ment­lig frit slag igen.“

Der­næst tager avi­sen H. C. Peter­sen og SUFOI ved vin­ge­be­net:

„Man må i al fald på for­hånd kun­ne vide sig sik­ker på, at kap­ta­jn­løjt­nant H. C. Peter­sen, Skryd­strup, og hans ‚orga­ni­sa­tion’ (SUFOI kal­det, men det er ikke nogen under­af­de­ling af FN) vil give 100 pct. Til­slut­ning også til kom­men­de histo­ri­er, såle­des som kap­ta­jn­løjt­nan­ten gjor­de det, da han (tele­fo­nisk) fik fore­lagt Amna­ger-sen­sa­tio­nen af BT’s rum­kyn­di­ge med­ar­bej­der.

Skal man tro den­ne med­ar­bej­der, så har H. C. Peter­sen uden vide­re erklæ­ret, at stud.mag.‘ens og elek­tri­ke­rens ‚bil­le­der’ var ‚bevi­set’ for rig­tig­he­den af de rap­por­ter, som Peter­sen-orga­ni­sa­tio­nen har lig­gen­de i stab­ler af. Og man vil nu være fri­stet til at dra­ge den slut­ning, at når bevi­set viste sig at være svin­del, så er resten af SUFOI-sam­lin­gen det såmænd også, hvor­for man kan føle sig fri­gjort fra enhver for­plig­tel­se til ofte­re at beskæf­ti­ge sig seri­øst med H. C. Peter­sen og hans bul­le­ti­ner.“

Aar­hus Stift­s­ti­den­de er også inde på det mili­tæ­re aspekt og skri­ver vide­re i lede­ren:

„Man skal ikke være tal­ler­ken­fan­tast for at have en for­nem­mel­se af, at der også i luftrum­met over Dan­mark af og til fore­fin­des fly­ven­de objek­ter af mystisk karak­ter. Det er ikke nogen hem­me­lig­hed, at mere end én stormagt eks­pe­ri­men­te­rer med meget hur­ti­ge ‚fly­ve­ma­ski­ner’, der i det ydre ikke min­der stort om et nor­malt fly…“

Også Aar­hus Stift­s­ti­den­de slut­ter sin leder af med et håb for frem­ti­den:

„Noget vil­le være vun­det, der­som kon­se­kven­sen af hele affæ­ren kun­ne bli­ve, at man næste gang lader sådan­ne sager lig­ge, ind­til der er ført kva­li­fi­ce­ret bevis for deres tro­vær­dig­hed. Ske­te det­te, vil­le de fly­ven­de tal­ler­ke­ner for­svin­de spor­løst fra dansk pres­se.

De vil­le ikke bli­ve sav­net.“

Ingen omta­le i UFO-Nyt

Man kun­ne tro, at sagen vil­le have fået en ekstra kom­men­tar fra davæ­ren­de kap­ta­jn­løjt­nant H. C. Peter­sen, der end­nu nog­le år var for­mand for SUFOI og ellers skrev flit­tigt i SUFOI’s tids­skrift UFO-Nyt.
Men ikke en lyd. Han men­te åben­bart, at sagen — og måske han selv — hav­de fået så rige­lig med omta­le!

Ide­o­lo­gisk slå­skamp

Alle­re­de den 8. juli, sam­me dag som B.T. brin­ger histo­ri­en, tager dag­bla­det Infor­ma­tion’s legen­da­ri­ske redak­tør Bør­ge Outze den mili­tæ­re og poli­ti­ske side af sagen op i en omfat­ten­de leder med over­skrif­ten: Tal­ler­ke­ner og raket­ter, hvor han bl.a. kom­mer ind på „For­sva­rets Forsk­nings­rå­d’s arbej­de med de man­ge rap­por­ter om ‚fly­ven­de tal­ler­ke­ner’ og andre sære gen­stan­de med og uden mars­mænd og venus­da­mer ombord, som folk mener at have iagt­ta­get…“

Outze anfø­rer vide­re, „at sag­kyn­di­ge siger, at 50 pct. Af rap­por­ter­ne kan ‚opkla­res’ af mili­tæ­ret selv, d.v.s. man bli­ver klar over, hvad det er, der er iagt­ta­get. Det har oftest vist sig at være nor­ma­le fly­ve­ma­ski­ner, iagt­ta­get under sær­li­ge mete­o­r­o­lo­gi­ske for­hold. Næsten — men kun næsten — alle de andre rap­por­ter kan astro­no­mer­ne give en for­kla­ring på…

Men til­ba­ge bli­ver nog­le få rap­por­ter, der ikke lader sig for­kla­re, og de er nu gen­stand for meget grun­di­ge under­sø­gel­ser, for­ta­get af viden­skabs­mænd med mili­tær viden…“

Efter at have taget mistel­te­nen i ed med sæt­nin­gen, „og er foto­gra­fi­er­ne ikke det rene fup, er man kom­met et stort skridt vide­re mod opkla­ring“, til­fø­jer Outze, „at den mili­tæ­re sag­kund­skab ope­re­rer ikke med fore­stil­lin­ger om rum­ski­be og mars­mænd, men mener, at fæno­me­ner, der ikke er udslag af fan­ta­si og ønsker om at se noget mystisk, er højst jord­bun­de, in casu bun­det til for­søgs­ba­ser på en eller fle­re stormag­ters ter­ri­to­ri­um…“

Outze er ikke i tvivl: „Der fore­går utvivl­s­omt mili­tæ­re eks­pe­ri­men­ter hen over hove­d­et på os alle.“

Og får man det­te klar­lagt, mener Infor­ma­tions leder, at det så måske vil mild­ne det poli­ti­ske kli­ma omkring den ame­ri­kan­ske våben­le­ve­ran­ce til Dan­mark. I før­ste omgang den helt aktu­el­le pro­blem­stil­ling omkring los­nin­gen af Nike-raket­ter­ne, der skal anven­des til bl.a. Køben­havns raket­for­svar. Los­nin­gen af de 12.000 tons mate­ri­el er omdi­ri­ge­ret til Århus, da hav­ne­ar­bej­der­ne i Køben­havns Havn ikke ønsker at have med ammu­ni­tion at gøre.

Kold krig i som­mer­var­men

Bør­ge Outzes menin­ger i Infor­ma­tions leder giver straks gro­bund for en ide­o­lo­gisk kold­krigs-slå­skamp midt i som­mer­var­men:

Dag­bla­det Land og Folk kom­mer på banen med ind­til fle­re artik­ler i dage­ne efter, hvor man har­cel­le­rer over, hvad fly­ven­de tal­ler­ke­ner kan bru­ges til (rent poli­tisk for­stås). Land og Folk efter­ly­ser også hver ene­ste dag en leden­de arti­kel fra B.T. med und­skyld­nin­ger og bekla­gel­ser for de sen­sa­tio­ner på det uden­rigs­po­li­ti­ske områ­de, som B.T. jævn­ligt brin­ger.

Den 10. juli næv­ner Land og Folk i en arti­kel om svin­del­sa­gen bl.a.:

„Alt det­te postyr kun­ne være und­gå­et, hvis B.T.s ansvar­li­ge ledel­se hav­de været i besid­del­se af den nød­ven­di­ge ansvars­fø­lel­se. For ledel­sen kan ikke være uvi­den­de om, at med­ar­bej­de­ren, der redi­ge­re­de de to unge men­ne­skers ‚rap­port’, jour­na­list Ber­tel Thom­sen, lige­frem er spe­ci­a­list i røver­hi­sto­ri­er om fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Da han for nog­le år siden arbej­de­de i Kol­ding, var han hoved­le­ve­ran­dør til pres­se og radio af ‚beret­nin­ger’ om ‚fly­ven­de tal­ler­ke­ner’ i Søn­derjyl­land, og det var beret­nin­ger, der noto­risk var lige så frit opfund­ne som Ama­ger-histo­ri­en.“

Sig­na­tu­ren Leif fort­sæt­ter i Land og Folk:

„Skal nogen under­sø­ges og i givet fald til­ta­les, må det såle­des være B.T. selv og ikke de unge men­ne­sker. For hvis det er dem, og ikke f.eks. hr. Ber­tel Thom­sen, der er den egent­li­ge ophavs­mand til hele skrø­nen, er det et nyt­tigt kup, de har gjort: De har afslø­ret NATO-pres­sens løg­n­ag­tig­hed og dens samvit­tig­heds­lø­se udnyt­tel­se af selv den mest usand­syn­li­ge histo­rie i oprust­nin­gens tje­ne­ste.“

Et af ind­læg­ge­ne i Land og Folk den 11. juli note­res det, at „det var en grov spøg, de unge men­ne­sker ser­ve­re­de, og nog­le mener, at de bur­de straf­fes hårdt. Histo­ri­en fløj ver­den over og har nok både her­hjem­me og andre ste­der slidt på ner­ver, der i for­vej­en er hårdt med­tag­ne af den kol­de krigv, og den har vakt uro i NATOs efter­ret­nings­væ­sen. Og ikke uden gysen min­des man, at en flok vild­gæs for et par år siden var ved at star­te en atom­krig, for­di NATOs radarskær­me for­veks­le­de dem med sov­je­ti­ske bom­be­fly.“

I Land og Folk den 12. juli skri­ver Hans Kirk i klum­men »Af ugens debat« end­nu et ind­læg i pole­mi­k­ken med Bør­ge Outze fra Infor­ma­tion.

Hans Kirk næv­ner om B.T.-historien, „at sen­sa­tio­nen da også gik vide­re til den øvri­ge pres­se, som lag­de megen vægt på, at tal­ler­ke­nen hav­de bevæ­get sig mod øst. Mod øst lig­ger nem­lig Sov­je­tu­ni­o­nen, og meget kun­ne vel der­for tyde på, at tal­ler­ke­nen var for hjem­ad­gå­en­de efter at have udspio­ne­ret både Kastel­let, Vær­lø­se fly­ve­plads og Stevns-for­tet og mulig­vis andre ste­der, hvor de dyre mili­tæ­re hem­me­lig­he­der fjæ­ler sig.“

Læn­ge­re nede i klum­men spør­ger Hans Kirk, „hvor­for man åben­bart i fuldt alvor er parat til at accep­te­re den ung­dom­me­li­ge spøg“. Og Hans Kirk giver selv sit svar:

„Vor tro­fa­ste ven Outze er i sin alt for sto­re iver kom­met til at røbe det. Kan man med nogen sand­syn­lig­hed hæv­de, at der har vist sig nye angrebs­vå­ben over Dan­mark, vil det være muligt for det Outze’­ske agen­tur med end­nu stør­re hyste­ri at kræ­ve atom­be­væb­ning og tyske baser.“

Jo, skri­ve­ma­ski­ne­ta­ster­ne var næsten glø­de­n­de i debat­ten om den kol­de krig.

Og den mere eller — måske især — min­dre fly­ven­de tal­ler­ken kun­ne åben­bart bru­ges til meget.

Læser­bre­ve

Natur­lig­vis var læser­brevs­skri­ben­ter­ne på plet­ten rundt om i lan­det, men mest i B.T…

Nog­le men­te, at „de unge men­ne­sker hav­de fortjent et par gode arbejd­s­lus­sin­ger, andre at det hav­de været alle tiders spøg“.

Et læser­brev var inde på, „at Ole Strand­gaard og Jør­gen Ekvall skul­le hæn­ges op mel­lem de sam­me to træ­er i Bal­lon­par­ken, men det skal helst være i mave­skin­det.“

Fle­re var i tidens ånd inde på de unge men­ne­skers skæg­vækst, og en af læser­brevs­skri­ben­ter­ne opfor­dre­de natur­lig­vis til en gang bar­be­ring,„ og så til i øvrigt at opfø­re sig som nor­ma­le bor­ge­re“.

Det rimer i som­mer­var­men

Trol­den Ted­dy lover i dag­bla­det Infor­ma­tion den 8. juli, „at han aldrig mere skal anty­de, at de folk, der laver B.T., ikke har opfun­det den dybe tal­ler­ken“.

Fle­re andre dag­bla­de er også på den poetisk/satiriske bane.

Under over­skrif­ten Fly­ve­kul­ler skri­ver Mogens Dam såle­des fire vers om som­mer­var­mens tal­ler­kenspøg, der med til­hø­ren­de teg­ning af Otto F. offent­lig­gø­res i Dagens Nyhe­der den 10. juli.

Afliv­ning ikke nem

SUFOI har ved for­skel­li­ge lej­lig­he­der gjort opmærk­som på sagens ret­te sam­men­hæng bl.a. ved histo­ri­ens 10-års jubilæum i 1969.

Alli­ge­vel har bil­le­der­ne efter­føl­gen­de været anvendt for­skel­li­ge ste­der ud fra en ide om, at de skam var ægte.

Såle­des anvend­te det ame­ri­kan­ske tids­skrift Look et af bil­le­der­ne i UFO-spe­ci­a­lud­ga­ven udgi­vet i 1967 i anled­ning af 20-års jubilæ­et for UFO­er­nes „fød­sel“ ved Ken­neth Arnolds berøm­te obser­va­tion af 9 lysen­de ski­ver i som­me­ren 1947. Bil­le­det blev end­da anvendt i et afsnit med over­skrif­ten „Nå, tror du mig så?“.

I 1983 udkom sven­ske­ren Boris J. Lungquists bog Fly­gan­de tefat — kos­mi­ske rym­d­skepp med under­tit­len Ny forsk­ning omkring ufo-myste­ri­et.

Der er i hvert fald ikke tale om sær­lig grun­dig efter­forsk­ning af bil­led­ma­te­ri­a­let, da net­op et af Ole Strand­gaards foto­gra­fi­er fra Bal­lon­par­ken 1959, hvor tek­sten for­tæl­ler, at bil­le­det er taget af en dansk orni­to­log på Ama­ger uden for Køben­havn den 16. juni 1954. End ikke dato­en er rig­tig, som Wil­ly Weg­ner påpe­ger i sin bog UFO­er over Dan­mark.

Pre­ben Wil­hjelm om Bal­lon­par­ken

Poli­ti­ke­ren og for­fat­te­ren Pre­ben Wil­hjelm beret­ter sin bog Fra min tid meget leven­de og inter­es­sant om de stu­de­ren­des liv i træ­ba­rak­ker­ne i kol­le­gi­e­lej­ren Bal­lon­par­ken, hvor han selv boe­de, da tal­ler­ken-histo­ri­en duk­ke­de op.

I bogen har for­fat­te­ren også givet sin ver­sion af epi­so­den, hvor Bal­lon­par­ken kom på for­si­den af lan­dets avi­ser.

Det blev den­gang nævnt i pres­sen, at en af Ole Strand­gaards og Jør­gen Ekvalls bekend­te gik dem på klin­gen og fik dem til at gå til beken­del­se.

Det er der­for nær­lig­gen­de at spør­ge Pre­ben Wil­hjelm, om det evt. skul­le være ham, der hav­de dis­ku­te­ret sagen med dem.

Men det var det nu ikke, for­tæl­ler han mig for nylig i en mail:

„Det var ikke mig, der afslø­re­de joke’en. Som jeg husker det, ærg­re­de jeg mit tvær­ti­mod over, at de ikke løb linen ud, i hvert fald ind­til nog­le af auto­ri­te­ter­ne hav­de dum­met sig.“

Model­len på Pres­semu­se­et?

Efter svin­delnum­me­rets offent­lig­gø­rel­se skrev Poli­ti­ken i en leder den 10. juli bl.a.:

„Efter sådan et styrt­dyk fra stra­tos­fæ­rens regio­ner til køk­ke­nets er det al ære værd, at B.T.‘s redak­tør kan beva­re besin­del­sen. Han udta­ler, at det vil være umen­ne­ske­ligt at anlæøg­ge sag mod de to spø­ge­fug­le, der nemt kan få hele deres frem­tid øde­lagt.

Vi synes, at han her­med viser en smuk resig­na­tion, som udover at red­de de to unge men­ne­sker fra forta­bel­sen også hin­drer, at han selv og hans blad får fle­re tal­ler­ke­ner at klin­ke. Vist er det pænt af ham.
End­nu køn­ne­re vil­le det være, om han erhver­ve­de tal­ler­ke­nen og skæn­ke­de den til Pres­semu­se­et, hvis hidtil koste­lig­ste kleno­die den vil­le være. Folk vil­le storme til for at se, hvor­dan en rig­tig sen­sa­tion ser ud, og hvor lil­le en stor nyhed kan være i vir­ke­lig­he­den.“

SUFOI’s tid­li­ge­re for­mand Erling Jen­sen frem­vi­ser
tal­ler­ken­mo­del­len fra Bal­lon­par­ken 1959.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Inden histo­ri­ens 10-års jubilæum i 1969 lyk­ke­des det mig at loka­li­se­re tal­ler­ken­mo­del­len via redak­tions­se­kre­tær Carl W. Kit­tel­mann fra Ny Dag i Naks­kov. Hans bror Vig­go H. Kit­tel­mann var redak­tør på B.T., hvor model­len sta­dig stod på skri­ve­bor­det som en kraf­tig remin­der.

Til et møde i SUFOIs ledel­se lyk­ke­des det mig at låne model­len, så vi ved selv­syn kun­ne kon­sta­te­re, hvad der kun­ne ska­be så stort postyr i medi­er­ne.

Model­len blev natur­lig­vis pænt afle­ve­ret igen og end­te fak­tisk sine dage på Pres­semu­se­et.

Det vil sige, det gjor­de den åben­bart ikke, for da jeg for et par år siden efter­ly­ste den på Dan­marks Medi­emu­se­um, der nu har til huse på 3. salen i Brandts Klæ­de­fa­briks gam­le pro­duk­tions­lo­ka­ler i Oden­se, fik jeg at vide, at model­len ikke læn­ge­re fand­tes i sam­lin­ger­ne.

Muse­et har ført en omtum­let til­væ­rel­se og delt loka­li­te­ter med Jour­na­list­højsko­len i Århus i en læn­ge­re peri­o­de. Her­un­der er model­len åben­bart bort­kom­met.

Så tal­ler­ke­nen er flø­jet…

De sam­men­li­me­de tal­ler­ke­ner med tre hal­ve
bord­ten­nis­bol­de nede­nun­der blev til en som­mer­spøg i 1959.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Nuti­dig inter­es­se i sagen?

Når sagen sta­dig i dag har min per­son­li­ge inter­es­se, så skyl­des det fle­re ting.

Svin­delnum­me­ret har rent fak­tisk 50 års jubilæum i år, og det kun­ne være inter­es­sant at stil­le en af hoved­per­so­ner­ne en ræk­ke spørgs­mål. Desvær­re har den nu pen­sio­ne­re­de Ole Strand­gaard ikke ønsket at lade sig inter­viewe i for­bin­del­se med „jubilæ­et“.

Sagen giver ellers et glim­ren­de ind­blik i pres­sens, myn­dig­he­ders, for­ske­res og for­skel­li­ge instan­sers davæ­ren­de indstil­ling til tin­ge­ne, og den viser et tids­ty­pisk bil­le­de af for­lø­bet af en sådan sag i lyset af den abso­lut kol­de krig.

Jeg fandt histo­ri­en utro­lig inter­es­sant alle­re­de i 1959, da Ole Strand­gaards far var apo­te­ker i Naks­kov, og min davæ­ren­de arbejds­plads fak­tisk lå lige på den anden side af gaden.

Histo­ri­en var end­vi­de­re efter­føl­gen­de den direk­te årsag til min kon­takt til H. C. Peter­sen og der­med til orga­ni­sa­tio­nen SUFOI — en inter­es­se i og et per­son­ligt enga­ge­ment i under­sø­gel­se af ufo-beret­nin­ger, der fore­lø­big har varet i 50 år!

Ole Hen­nings­en stu­de­rer arkiv­ma­te­ri­a­let om de svin­del­fo­tos, der for 50 år siden fik ham til at star­te sin efter­forsk­ning af ufo-beret­nin­ger.
Foto: Ole Hen­nings­en

Anvend­te kil­der udover de i tek­sten nævn­te:

Ole Hen­nings­en: Tal­ler­kensvin­del hol­der 10 års jubilæum, UFO-Nyt nr. 6/1969
Flying Sau­cers, A Look Spe­ci­al, New York, 1967
SUFOI-Repor­ter, No. 3, Vol. 1, 1969
Bil­led Bla­det, 9. marts 1978
Wil­ly Weg­ner: UFO­er over Dan­mark, bind 1, 1989
Wil­ly Weg­ner: UFO-bogen, Myste­ri­et i Bal­lon­par­ken, www.skeptica.dk
Pre­ben Wil­hjelm: Fra min tid, Gyl­den­dal, 2005

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.