Nedtæl­lin­gen er begyndt…

Lør­dag den 10. novem­ber 2007 fejrer SUFOI sit 50 års jubilæum! Ja, der er gan­ske vist et helt år til den sto­re begi­ven­hed, men sæt alle­re­de nu kryds i kalen­de­ren. For­be­re­del­ser­ne er natur­lig­vis i fuld gang bag kulis­ser­ne. En arbejds­grup­pe med Per Ander­sen i spid­sen er i fuld gang med at fin­de det helt rig­ti­ge sted og en mas­se spæn­den­de fored­rags­hol­de­re, som kan gøre den­ne run­de dag til en ople­vel­se for alle.

 

Alle med­lem­mer af SUFOI (dvs. alle per­son­li­ge abon­nen­ter af UFO-Nyt) vil mod­ta­ge en ind­by­del­se til jubilæums­ar­ran­ge­men­tet, og vi håber, at man­ge kan del­ta­ge. Hvis du ikke er med­lem af SUFOI, kan det nås end­nu. Tegn et intro­duk­tions­a­bon­ne­ment på UFO-Nyt på: http://www.ufo.dk/ufo-nyt/un-intro.php

I UFO-Nyt mar­ke­rer vi selv­føl­ge­lig også de 50 år. Redak­tio­nen har invi­te­ret med­lem­mer af repræ­sen­tant­ska­bet, æres­med­lem­mer, ven­ner af SUFOI m.fl. til at skri­ve en kort arti­kel om, hvil­ken obser­va­tion eller begi­ven­hed der har gjort størst ind­tryk på dem. Hvil­ken ind­fly­del­se deres inter­es­se for ufo­er har haft på deres liv gen­nem åre­ne — hvis over­ho­ve­det nogen. Og hvor­dan de ser SUFOI’s akti­vi­te­ter i dag og i frem­ti­den.

De før­ste artik­ler er alle­re­de mod­ta­get, og fle­re er på vej. Artik­ler­ne offent­lig­gø­res løben­de i UFO-Nyt.

UFO-Mails læse­re er også meget vel­kom­ne til at bidra­ge med en arti­kel til seri­en »SUFOI 50 år«. Artik­ler sen­des til UFO-Nyts redak­tør Kim Møl­ler Han­sen.

Vel­kom­men til SUFOI’s jubilæumsår. Kim Møl­ler Han­sen

Giv et bud på UFO-Nyt!

Det er lyk­ke­des os at sam­le et næsten kom­plet sæt af UFO-Nyt fra novem­ber 1958 til og med UFO-Nyt 2005 — kun årgang 1973 mang­ler. Enkel­te af de før­ste num­re fin­des kun som fotoko­pi. Du kan sik­re dig den­ne unik­ke sam­ling ved at sen­de dit bud til
Kim Møl­ler Han­sen. Sam­lin­gen går til den læser, som giver det høje­ste bud over kr. 1.000,00. Hver læser må ind­sen­de ét bud, og det skal være SUFOI i hæn­de sene­st 31. decem­ber 2006. Årgan­ge­ne sæl­ges kun sam­let, og por­to­en er betalt.

Solgt til ufo-sagen

Beret­nin­gen om Almind-rum­ski­bet i UFO-Nyt nr. 3 bur­de for uden­for­stå­en­de måske gøre min beret­ning over­flø­dig, men, men, men, så let slip­per I nu ikke. Min obser­va­tion var ikke Månen eller anden let for­klar­lig fejl­ob­ser­va­tion. Min og min fami­lies obser­va­tion var unik. Intet min­dre og der­for skal I læg­ge san­ser til føl­gen­de beret­ning.

 

En efter­års­dag i midttres­ser­ne blev et ven­de­punkt i mit liv. Det lyder dra­ma­tisk og vold­somt, men set i baks­pej­let blev net­op den­ne dag star­ten på en inter­es­se for ufo-fæno­me­net, som jeg aldrig har slup­pet siden.

Jeg var omkring 15 år, og mine inter­es­ser var fod­bold og pig­t­rå­ds­mu­sik, men dog aller­mest elek­tro­nik. Elek­tro­nik­ken hav­de haft sit tag i mig, siden jeg var syv, otte år. For mig var der aldrig nogen tvivl, elek­tro­nik­ken var det, jeg skul­le beskæf­ti­ge mig med, og til mit sto­re held blev min liden­skab også til mit leve­brød.

Den­gang var der ikke megen elek­tro­nik­lit­te­ra­tur på bibli­o­te­ker­ne, men jeg husker, at Popu­lær Meka­nik hav­de for­skel­li­ge „elek­tri­ske“ gør-det-selv artik­ler. De anvi­ste bl.a., hvor­dan man kun­ne byg­ge mor­se­nøg­ler o.lign. De udgav endog en sær­pu­bli­ka­tion, der hed Popu­lær Radio­me­ka­nik.

Når jeg næv­ner P.M., skyl­des det, at det var i det­te blad, jeg før­ste gang så en arti­kel, der omhand­le­de Geor­ge Adam­ski og fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Der var endog et bil­le­de af en tysk „gas­lam­pe“. Så vidt jeg erin­drer, hav­de jeg min obser­va­tion, før jeg læste artik­ler om de fly­ven­de tal­ler­k­ner, men her kan hukom­mel­sen natur­lig­vis spil­le et puds. Man skal også tæn­ke på, at dis­se num­re af PM læste jeg på kom­mu­ne­bi­bli­o­te­ket, og de var ofte adskil­li­ge år gam­le.

I dag kan det undre mig, at obser­va­tio­nen i midttres­ser­ne, på trods af min rin­ge eller ingen viden om ufo­er, omgå­en­de gjor­de mig og min fami­lie klar over, at det, vi så, var unikt. Selv mine for­æl­dre og min søster, som på ingen måde var astro­no­misk eller natur­vi­den­ska­be­ligt inter­es­se­re­de, blev for­bav­sen­de tav­se under obser­va­tio­nen.

Bag­ef­ter fik jeg selv travlt med at for­tæl­le alle, om det vi hav­de set. Min fami­lie tal­te helst ikke om obser­va­tio­nen. Jeg selv, benyt­te­de enhver lej­lig­hed til at spør­ge den øvri­ge fami­lie og bekend­te, om de nogen­sin­de hav­de set noget usæd­van­ligt på him­len. Reak­tio­nen var, som oftest, påta­get, afdæm­pet inter­es­se.

Den dag i dag er det mere legi­timt at tale om sex end om ekstra­or­di­næ­re him­me­lob­ser­va­tio­ner. Når jeg tæn­ker nær­me­re over det, ser jeg det som et pro­blem, at Adam­ski blev syno­nym med ufo-obser­va­tio­ner. Sam­men­kæd­nin­gen mel­lem Adam­skis „gas­lyg­te“ og sene­re obser­ve­re­de him­mel­fæ­no­me­ner har mulig­vis gjort ufo-sagen mere ska­de end gavn. Der er ikke megen lig­hed mel­lem Adam­skis 50’er tal­ler­k­ner og nuti­dens obser­va­tio­ner. Dati­dens obser­va­tio­ner blev uvæ­ger­ligt sam­men­lig­net og søgt til­nær­met Adam­skis gas­lyg­te. Desvær­re kan man sige, at Adam­skis postu­la­ter nær­mest „over­dø­ve­de“ dati­dens obser­va­tio­ner. Der blev den­gang som i dag obser­ve­ret man­ge plas­ma­lig­nen­de fæno­me­ner og knap så man­ge Adam­ski-lig­nen­de far­tø­jer.

Men som sagt, obser­va­tio­nen hin vin­ter­dag i midttres­ser­ne gjor­de, at jeg gen­nem­traw­le­de alt den ufo-lit­te­ra­tur, jeg kun­ne fin­de i åre­ne, der kom. Bibli­o­te­ker­ne hav­de kun et spar­somt udvalg, men jeg besøg­te ofte Stru­bes bog­han­del på Lil­le Tri­an­gel. Her køb­te jeg UFO-Nyt i løs­salg og ofte UFO-kon­takt, eller hvad IGAP’s blad nu hed.

Det, der hav­de min stør­ste inter­es­se, var almin­de­li­ge men­ne­skers obser­va­tions­be­ret­nin­ger. Min appe­tit var umæt­te­lig, jeg læste alt, men slug­te ikke alt råt. Da Stru­bes flyt­te­de fra Øster­bro, beslut­te­de jeg at abon­ne­re på UFO-Nyt.

Igen­nem alle dis­se år har jeg aldrig tabt inter­es­sen for sagen. Jeg er fuld­stæn­dig sik­ker på, at der reste­rer en lil­le pro­cent­del, som ikke kan for­kla­res som svin­del, fejl­for­tol­ke­de him­mel­fæ­no­me­ner og lig­nen­de. Det er dis­se obser­va­tio­ner, som jeg inter­es­se­rer mig for, og SUFOI gør et stort styk­ke arbej­de for at fin­de en for­kla­ring på. For mig tyder min egen obser­va­tion på, at ufo-fæno­me­net på en gang er noget flyg­tigt, et fæno­men som er i stand til at „klik­ke“ sig ind og ud af vor vir­ke­lig­hed: „Now you see it, now you don’t“. Og til andre tider sær­de­les hånd­gri­be­ligt. Her er min beret­ning!

Den­ne ani­ma­tion lavet af Flem­m­ing Jen­sen viser fæno­me­nets udvik­ling.

Obser­va­tio­nen

Hele fami­li­en — far, mor, jeg og min søster — var til fods, på vej hjem fra min faster og onkel. Sce­ne­ri: Midttres­ser­ne, Køben­havn, Øster­bro, Vin­ter­af­ten, him­len over­sky­et. Jeg kig­ge­de op mod him­len og fik øje på et rød­ligt lys­glimt i led­nin­ger­ne til vej­be­lys­nin­gen. Fle­re lys­glimt, men nu bemær­ker jeg, at glim­tet ikke kom­mer fra led­nin­ger­ne, men fra et sted imel­lem led­nin­ger­ne. Jeg stop­per op og ser end­nu et par glimt. De kom­mer fra et sted højt, højt oppe på him­len, hvor der er ved at dan­ne sig et hul i sky­dæk­ket. I det­te hul, som er så stort, at stjer­ner­ne omkring fæno­me­net ses tyde­ligt, ser jeg nu et oran­ge, flam­men­de, aflangt „bål“.

Jeg får stop­pet resten af fami­li­en, og vi ser nu alle, hvor­dan det­te aflan­ge „bål“ står i en vin­kel, skråt på him­len. Vi siger ikke noget til hin­an­den, før min far udbry­der: „Hvad er det, der kom­mer ud af den?“

Ud af den ene ende af „bålet“ fødes der lang­somt hvi­de, klart afgræn­se­de kug­ler. Fle­re og fle­re. De dan­ner efter­hån­den en per­fekt cir­kel under „bålet“. Der er mindst en halv snes. Kug­ler­ne bevæ­ger sig adsta­digt, nær­mest intel­li­gent, i kon­trast til det uro­ligt blaf­ren­de „bål“. Her­ef­ter luk­ker sky­er­ne til, sce­ne­ri­et er for­bi. Til­ba­ge står jeg, for­bløf­fet, for­skræk­ket, med tusin­de spørgs­mål, solgt til ufo-sagen for altid!

Fidus­ma­ge­re og char­la­ta­ner kan måske øde­læg­ge ufo-sagen, men aldrig tage min ople­vel­se fra mig!

End­nu fle­re kon­spira­tions­te­o­ri­er

Fab­ler fra den luk­ke­de afde­ling af vir­ke­lig­he­den? Eller afslø­rin­ger af mag­tens arro­gan­ce før og nu? Det er op til den enkel­te at vur­de­re i Lars Bug­ges nye­ste bog om kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes far­ve­ri­ge uni­vers. Statskup i USA? Nazi­ster på ClA’s løn­nings­li­ste? Gif­ti­ge sky­er på him­len? Glem­te krigs­fan­ger i Viet­nam? Rum­tek­no­lo­gi i com­pu­te­ren?

Væl­ger man at tro på blot et fåtal af de kon­spira­tions­te­o­ri­er, der flo­re­rer, ser ver­den meget ander­le­des ud, end de fle­ste fore­stil­ler sig. I sin tred­je bog om sam­men­svær­gel­ser kaster Lars Bug­ge lys på poli­ti­ske ræn­ke­spil, histo­ri­ske mord­gå­der, hem­me­lig­he­der fra Anden Ver­denskrigs sid­ste dage og para­noi­de teo­ri­er om mikro­bøl­ge­ov­ne og måne­ba­ser.

For­fat­te­ren betrag­ter kon­spira­tions­te­o­ri­er som histo­ri­ens gråzo­ne. Her udfor­dres de offi­ci­el­le sand­he­der, og her sker det en gang imel­lem, at den offi­ci­el­le udlæg­ning må skri­ves om:

  • I århund­re­der var det et histo­risk fak­tum, at astro­no­men Tycho Bra­he døde af en sprængt blæ­re. Men nye rets­me­di­cin­ske prø­ver af Tycho Bra­hes hår afslø­rer, at han hav­de ind­ta­get en døde­lig dosis kvik­sølv, ca. 13 timer før han døde. Meget tyder der­for på, at den berøm­te viden­skabs­mand i vir­ke­lig­he­den blev myr­det. Men af hvem?
  • Så sent som i maj 2006 gen­nem­træv­le­de 40 FBI-agen­ter en gård i Michi­gan efter fag­for­e­nings­bos­sen Jim­my Hof­fas lig. Hel­ler ikke den­ne gang gav efter­søg­nin­gen noget resul­tat, men når og hvis Jim­my Hof­fas lig en dag bli­ver loka­li­se­ret, vil et af USA’s mest omdis­ku­te­re­de mord måske kun­ne opkla­res.
  • Også grøn­lands­ski­bet Hans Hedt­ofts for­lis i 1953 gem­mer på en ræk­ke uopkla­re­de spørgs­mål: Hvor­for sank lan­dets mest sik­re skib i løbet af få minut­ter på sin jom­fru­rej­se? Hvor­for blev en rap­port om grøn­lands­sejlads hem­me­lig­holdt? Hvad kend­te grøn­lands­mi­ni­ster Johan­nes Kjær­bøl til sagen? Og hvor­for blev et han­dels­skib som Hans Hedt­oft udsty­ret med luft­værnska­no­ner?

Alle tre er histo­ri­er, der kan rum­me kimen til en revur­de­ring af histo­ri­ebø­ger­ne. Andre af bogens kon­spira­tions­te­o­ri­er der­i­mod, rum­mer sna­re­re kimen til en revur­de­ring af ophavs­mæn­de­nes døm­me­kraft.

Men døm selv.

Lars Bug­ge: End­nu fle­re kon­spira­tions­te­o­ri­er — 40 gåde­ful­de sam­men­svær­gel­ser
Ding­bat 2006, 184 sider, ind­bun­det og illu­stre­ret.
Kr. 89,95

I sam­me serie er udkom­met:
Lars Bug­ge: Kon­spira­tions­te­o­ri­er (2003). Udsolgt!
Lars Bug­ge: Fle­re kon­spira­tions­te­o­ri­er (2004)
Klaus Aars­l­eff: Hem­me­li­ge sel­ska­ber (2005)
Kas­per E. Niel­sen: Fran­kenste­in A/S (2006). Udsolgt!
Bøger­ne kan bestil­les i SUFOI Butik­ken under »Bøger for voks­ne«

Viden­skabs­mænd vil­le da under­sø­ge kol­le­gers obser­va­tio­ner — ikke?

Gen­nem åre­ne er en af de udbred­te påstan­de blandt skep­ti­ke­re, at hvis ufo­er vir­ke­lig duk­ke­de op så tit, som obser­va­tio­ner­ne anty­der, så kend­te viden­ska­ben alle­re­de til fæno­me­net. De vil­le være regi­stre­ret af for­skel­li­ge viden­ska­be­li­ge instru­men­ter. Men da det­te til­sy­ne­la­den­de ikke er sket, eksi­ste­rer fæno­me­net ikke, eller?

 

Der er man­ge måder, hvor­på man kan argu­men­te­re imod det­te. Vi kan pege på rada­r­o­p­ta­gel­ser, teo­do­lit-obser­va­tio­ner eller end­da obser­va­tio­ner gjort af viden­skabs­mænd. Eksemp­ler­ne er man­ge, og fle­re peger i ret­ning af, at viden­skabs­mænd ser og regi­stre­rer ufo­er.

Viden­ska­ben gør for­bløf­fen­de frem­skridt hver dag, så vi kan godt nog­le gan­ge glem­me, hvor lidt man egent­lig ved om den ver­den, som omgi­ver os. Astro­no­mer og fysi­ke­re ved mere og mere om den udvik­ling, der er sket i kos­mos fra tiden umid­del­bart efter Big Bang til i dag, inklu­si­ve de sene­ste opda­gel­ser om den mysti­ske sor­te ener­gi. Sam­ti­dig får bio­lo­ger stør­re og stør­re kend­skab til men­ne­skets gener, og hvor­dan krop­pen fun­ge­rer, hvil­ket fører til sto­re frem­skridt inden for medi­cin. Viden­ska­ben gør meget sto­re frem­skridt på alle fron­ter.

Pro­fes­sor Robert B. Laug­hlin, Nobel­pris-mod­ta­ger i fysik.

Men hvor meget ved vi om de fæno­me­ner, vi ser hver dag, og hvor­dan de direk­te påvir­ker os? Ofte meget lidt iføl­ge Robert B. Laug­hlin (Nobel­pris-mod­ta­ger i fysik og pro­fes­sor ved Stan­ford Uni­ver­si­ty). Han har skre­vet den fasci­ne­ren­de bog »A Dif­fe­rent Uni­ver­se: Rein­ven­ting Phy­si­cs from the Bot­tom Down« (2005, Basic Books), i hvil­ken han hæv­der, at ver­den er domi­ne­ret af plud­se­ligt opstå­e­de fæno­me­ner. Det er ting, som man kan obser­ve­re, men som vi sta­dig hver­ken kan bereg­ne eller for­ud­se. Som Laug­hlin bemær­ker:
„Når almin­de­ligt vand fry­ser til is udvi­ser det …11 mar­kan­te, krystall­in­ske faser, ikke én af dem hav­de man for­ud­set.“

Laug­hl­ins poin­te er, at der bag ting, som vi fin­der san­de gen­nem simp­le obser­va­tio­ner, kan lig­ge andre teo­ri­er, som ikke er tyde­li­ge eller en kon­se­kvens af vel­kend­te fysi­ske love. Han for­tæl­ler i sin bog, hvor­for fysi­ke­re ofte afvi­ser teo­ri­er base­ret på plud­se­ligt opstå­e­de fæno­me­ner af filo­so­fi­ske og soci­a­le årsa­ger (bag­grunds­vi­den, fore­lig­gen­de forsk­ning osv.), ikke på grund­lag af for­stok­ke­de viden­ska­be­li­ge moti­ver.

Viden­skabs­mænd må ofte igno­re­re både teo­ri­er og data, som de ikke tror er rig­ti­ge eller tror er meget usand­syn­li­ge, for­di de er i mod­strid med andre vel­e­tab­le­re­de data og teo­ri­er. Det er i almin­de­lig­hed en god stra­te­gi, men frem­gangs­må­den fejl­er, når noget vig­tigt bli­ver for­bi­gå­et og der­for ikke under­søgt. Og det er den skæb­ne, der over­går ufo-obser­va­tio­ner, også dem fore­ta­get af viden­skabs­mænd.

Indi­ske viden­skabs­folk ser ufo

En grup­pe indi­ske viden­skabs­folk fra Indi­an Spa­ce Research Orga­niza­tion så den 27. sep­tem­ber 2004 et mær­ke­ligt objekt i Sam­ud­ra Tapu gletsjer-områ­det i sta­ten Hima­chal Pra­desh. Hol­det bestod af gla­cio­lo­ger og geo­lo­ger, som var på en ugelang eks­pe­di­tion for at under­sø­ge gletsje­re og hav­de slå­et lejr i 5.200 meters høj­de. Tid­ligt om mor­ge­nen lag­de en af eks­pe­di­tio­nens vag­ter mær­ke til et objekt på top­pen af en bjer­gryg.

Objek­tet svævede/fløj blot en meter over jor­den og nær­me­de sig lej­ren langs en bjergskrå­ning. Både seni­o­r­for­sker Anil V. Kulkar­ni og en med­ar­bej­der greb kame­ra­er­ne og tog adskil­li­ge fotos.

Objek­tet var lil­le og aflangt, hoved­sa­ge­ligt hvidt og lidt over en meter højt. Det hav­de en mær­ke­lig facon med ved­hæng og en cylin­drisk over­del med to bal­lon­lig­nen­de ved­hæng. Det kom så tæt på som omkring 50 m fra viden­skabs­fol­ke­ne, svæ­ve­de lyd­løst i få sekun­der, hvor­ef­ter det skød brat op i luf­ten. Det steg op gen­nem sky­er­ne og end­te som en hvid prik i det kraf­ti­ge sol­lys.

Foto­gra­fi­er­ne viser uden nogen tvivl, at viden­skabs­mæn­de­ne så et eller andet den mor­gen, og at de meget nøj­ag­tigt rap­por­te­re­de det, de så. Som geo­lo­gen Rajesh Kalia sag­de:
„Det så ikke ud til at være en men­ne­ske­skabt gen­stand.“

Viden­skabs­fol­ke­ne var meget for­sig­ti­ge og tro­e­de, at det, de så, var men­ne­ske­skabt. De kon­tak­te­de for­skel­li­ge viden­ska­be­li­ge insti­tu­tio­ner for at under­sø­ge, om der var sendt bal­lo­ner op, og om objek­tet even­tu­elt kun­ne have været et af de ube­man­de­de fly (UAV), som mili­tæ­ret bru­ger. Bal­lo­ner pas­ser dog ikke med den facon, objek­tet hav­de (og dets opfør­sel var ikke lige, hvad man kun­ne for­ven­te af en bal­lon), og der var hel­ler ingen kend­te UAV’er, der pas­se­de med objek­tets facon. Objek­tet fløj mod vin­den, hvil­ket gjor­de bal­lon­for­kla­rin­gen end­nu min­dre sand­syn­lig.

Det er selv­føl­ge­ligt muligt, at objek­tet var et meget avan­ce­ret UAV fra det ame­ri­kan­ske mili­tær, og at det var kom­met ud af kurs. Obser­va­tio­nen fandt sted i det fjer­ne, nord­ve­st­li­ge Indi­en, ikke ret langt fra græn­sen til Paki­stan. Det er også tæt på Kas­h­mir, hvor der er græn­se­stri­dig­he­der mel­lem Paki­stan og Indi­en og ter­r­o­ris­me udført af sepa­ra­ti­st­be­væ­gel­ser. Men objek­tet var ikke aero­dy­na­misk som en UAV, og der var ingen støj fra en motor.

I skri­ven­de stund er objek­tet sta­dig uiden­ti­fi­ce­ret, selv om eks­pe­di­tio­nens viden­skabs­folk gjor­de, hvad de kun­ne for at iden­ti­fi­ce­re det sete.

Viden­ska­bens fejl­ta­gel­se?

Det er kun eks­pe­di­tions­med­lem­mer og deres nær­me­ste kol­le­ga­er, der har inter­es­se­ret sig for den­ne obser­va­tion. Blandt andre viden­skabs­mænd har der over­ho­ve­det ikke været den mind­ste inter­es­se. Kulkar­ni er ikke ble­vet bedt om at hol­de fored­rag om obser­va­tio­nen på et viden­skabligt møde. Der er ikke plan­lagt nye eks­pe­di­tio­ner for at obser­ve­re objek­tet igen. Foto­a­na­ly­ti­ke­re har ikke bedt om at se de ori­gi­na­le nega­ti­ver og for­stør­re dem, og der er ikke gjort for­søg på at fin­de ud af, om det var et jor­disk objekt, som udlø­ste obser­va­tio­nen.

Her har vi en ufo-obser­va­tion, i dags­lys og gjort af viden­skabs­folk. Objek­tet blev foto­gra­fe­ret (foto­gra­fi­et er til­sy­ne­la­den­de ikke offentliggjort/ red.) i en afstand, der gjor­de det til en nærob­ser­va­tion. Vid­ner­nes beskri­vel­ser stem­mer overens. Selv om der ikke er nogen fysi­ske bevi­ser, er det alli­ge­vel en sådan sag, vi altid drøm­mer om, men alli­ge­vel er der ingen inter­es­se.

Indrøm­met: Obser­va­tio­nen blev ikke omtalt i noget fag­tids­skrift. Objek­tet var ikke stort, diskos­for­met eller tre­kan­tet. Det for­svandt ikke med en utro­lig hastig­hed eller lige plud­se­lig. Der var hel­ler ingen usæd­van­li­ge påvirk­nin­ger på udstyr eller vid­ner. Der blev hel­ler ikke regi­stre­ret noget liv i det lil­le objekt. Så objek­tet, hvad det end var, skri­ger ikke lige­frem på en ikke-jor­disk for­kla­ring.

Men ud fra alle defi­ni­tio­ner er objek­tet en ufo, og rap­por­ten kræ­ver en for­kla­ring. Så hvis den­ne obser­va­tion ikke kan væk­ke viden­ska­bens inter­es­se, er vi så dømt til aldrig at få seri­øs opmærk­som­hed fra det viden­ska­be­li­ge sam­fund?

Det kor­te svar er: Ja, med min­dre tin­ge­ne ændrer sig dra­stisk. Men er det­te en fejl begå­et af viden­ska­ben? Eller sagt på en anden måde, hvor­for skul­le viden­ska­ben være inter­es­se­ret i den­ne obser­va­tion? Når spørgs­må­let stil­les på den­ne måde, ser sva­ret ud til at være meget ind­ly­sen­de: for at lære noget nyt om den ver­den, vi lever i. Ser man på det fra en anden vin­kel, afslø­rer det de prak­ti­ske for­hin­drin­ger, der er ved at få viden­skabs­folk til at stu­de­re ufo­er.

Her taler vi ikke om viden­skab, men om viden­skabs­mænd. Og vi skal ikke tale om viden­skabs­mænd i en bre­de­re for­stand, men om viden­skabs­mænd i spe­ci­fik­ke fag­om­rå­der. Så lad os se på en lil­le liste: bio­ke­mi, geo­lo­gi, psy­ko­lo­gi, mil­jøvi­den­skab, zoo­lo­gi, astro­no­mi, mate­ma­tik og antro­po­lo­gi. Spørg så dig selv: Hvad vil­le være inter­es­sant ved den­ne obser­va­tion for en eller anden inden for dis­se områ­der? Hvad ved den­ne obser­va­tion vil­le være værd at under­sø­ge, så det kan føre til frem­skridt inden for dis­se områ­der?

I det­te til­fæl­de bli­ver sva­ret mere ind­ly­sen­de. Der er intet ved den­ne nærob­ser­va­tion eller objek­tets adfærd, som direk­te har for­bin­del­se til dis­se fag­om­rå­der, eller et hvil­ket som helst andet fag­om­rå­de vi kan kom­me i tan­ke om. En under­sø­gel­se af den­ne rap­port vil højst sand­syn­ligt ikke gav­ne forsk­nings­pro­jek­ter inden for dis­se områ­der. Det­te gæl­der helt sik­kert, hvis objek­tet var en ekso­tisk UAV, eller hvis den var end­nu mere ekso­tisk (et frem­med far­tøj?). Det vil­le sta­dig ikke givet noget bidrag, med min­dre vi kun­ne få fin­gre i sel­ve far­tø­jet, eller de intel­li­gen­te væse­ner der stod bag.

Der er helt sik­kert viden­skabs­folk inden for et af dis­se fag­om­rå­der, der kan bli­ve inter­es­se­ret i en obser­va­tion og ønske at under­sø­ge den. Men hvis det sker, gør de det ikke for at gav­ne deres områ­de (og så abso­lut ikke deres kar­ri­e­re!). De vil under­sø­gel­se den, for­di ufo-rap­por­ter vir­ker fasci­ne­ren­de, og for­di det måske kan afslø­re noget om uni­ver­set eller frem­med intel­li­gens. Det er bestemt gode moti­ver, men det er ikke sær­ligt fag­ligt anspo­ren­de. Og dér lig­ger hund­en begra­vet. Hvis viden­skabs­folk ikke har en pro­fes­sio­nel grund til at under­sø­ge en rap­port, er det svært at bebrej­de dem, at de ikke under­sø­ger den.

Det­te skal ikke fri­ken­de vis­se viden­skabs­folk som Donald Men­zel, Carl Sagan og Edward Con­don — der alle har et ansvar for den fuld­stæn­di­ge afvis­ning af ufo-obser­va­tio­ner og stem­plin­gen af ufo-forsk­nin­gen som spild af tid. Hvis en viden­skabs­mand ser på ufo-bevi­ser­ne, men så ikke behand­ler emnet ordent­ligt, kan vi føle os snyd­te, og vi er alle fat­ti­ge­re, inklu­si­ve viden­ska­ben. Og der har vir­ke­lig været inter­es­san­te obser­va­tio­ner gjort af viden­skabs­folk, hvor man fuld­stæn­dig har igno­re­ret de stær­ke bevi­ser, som lader for­mode, at ETI er en mulig kil­de.

Vi skal ikke bli­ve skuf­fet eller over­ra­sket, når viden­skabs­folk ikke for­la­der deres labo­ra­to­ri­er og com­pu­te­re og sprin­ger ud i stu­di­et af ufo-fæno­me­net. Folk har brug for en til­skyn­del­se til at fravi­ge deres nor­ma­le ruti­ner. Hvor utro­ligt det end lyder, så vil ufo-obser­va­tio­ner, selv om de er gjort af kol­le­ger, ikke moti­ve­re gen­nem­snitsvi­den­skabs­man­den til at arbej­de pro­fes­sio­nelt med emnet.

Hvad kan så få en viden­skabs­mand til at stu­de­re ufo­er? Det sam­me, som får gan­ske almin­de­li­ge men­ne­sker til at bli­ve begej­stre­de for ufo­er — nem­lig deres egen obser­va­tion. Og selv da er der ingen garan­ti for, at nogen vil fore­ta­ge sig noget.

Kil­de:
Inter­na­tio­nal UFO Repor­ter, Vol. 30, No. 3, 2006/ -for & kmh

Sjæ­lens vægt og Murp­hys lov

En ny bog for­tæl­ler om vir­ke­lig­he­dens van­vit­ti­ge viden­skabs­folk, der sag­tens kan ham­le op med deres kol­le­ger i bøger og film.

Niko­la Tesla i sit labo­ra­to­ri­um.

  • I slut­nin­gen af 1800-tal­let påstod viden­skabs­man­den Niko­la Tesla, at han var i stand til at destru­e­re sel­ve Jord­klo­den ved at spræn­ge enor­me mæng­der dyna­mit syn­kront med pla­ne­tens fre­kvens.
  • I 1907 veje­de en ame­ri­kan­ske læge en flok døds­sy­ge tuber­kulo­se­pa­tien­ter og kon­klu­de­re­de, at sjæ­lens vægt er 21,3 gram.
  • I 1926 fik en rus­sisk bio­log en hem­me­lig ordre af Josef Sta­lin: Skaf mig en ny race af super­stær­ke men­ne­skea­ber.
  • I 1948 før­te et eks­pe­ri­ment med g‑kræfter på en ame­ri­kansk luft­ba­se til den tale­må­de, der ver­den over er kendt som Murp­hys lov.
  • I 1966 kom en ame­ri­kansk for­ret­nings­mand lidt for tæt på en evig­heds­ma­ski­ne og en nobel­pris­ta­ger. Det koste­de ham livet.
  • I 1971 løb et psy­ko­lo­gi­for­søg løbsk, da for­søgs­le­de­ren i løbet af få dage for­vand­le­de sig fra en ambi­tiøs for­sker til en sadi­stisk fængsels­in­spek­tør.
  • I 1994 sat­te spej­der­dren­gen David Hahn 40.000 af sine nabo­ers hel­bred på spil, da han kon­stru­e­re­de en strå­lepi­stol og en lil­le atom­re­ak­tor af hus­hold­nings­re­me­di­er.

Oven­stå­en­de er blot et lil­le udpluk af de van­vit­ti­ge viden­skabs­mænd og gro­te­ske eks­pe­ri­men­ter, som præ­sen­te­res i bogen »Fran­kenste­in A/S«.

Som fik­tiv skik­kel­se ken­der vi den gale viden­skabs­mand fra tal­ri­ge bøger, film og teg­ne­se­ri­er, hvor hans pro­jek­ter ofte eks­plo­de­rer imel­lem hæn­der­ne på ham. Men i vir­ke­lig­he­dens ver­den lever han skam også sit fare­ful­de liv. Her eks­pe­ri­men­te­rer han med mysti­ske strå­ler, bizar­re trans­plan­ta­tio­ner og kemi­ske opløs­nin­ger. Han knu­ser viden­ska­be­li­ge pro­ble­mer med utra­di­tio­nel­le meto­der, udtæn­ker besyn­der­li­ge teo­ri­er og drøm­mer om evig hæder i viden­ska­bens anna­ler.

„Vi behø­ver ikke at besø­ge et gale­hus for at fin­de for­styr­re­de hjer­ner“, sag­de Goet­he, „den­ne pla­net er sel­ve uni­ver­sets sinds­sy­ge­ho­spi­tal.“

Døm selv. Men døm ikke for hårdt. Hvad der adskil­ler den gale og den geni­a­le viden­skabs­mand er ikke altid så nemt at gen­nem­skue.

Kas­per E. Niel­sen: Fran­kenste­in A/S — Vir­ke­lig­he­dens van­vit­ti­ge viden­skabs­mænd
Ding­bat 2006, 186 sider, ind­bun­det og illu­stre­ret.
Kr. 89,95

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.