Sådan skab­te den ame­ri­kan­ske rege­ring ufo­myten

(Still fra „Mira­ge Men“)

Oven­stå­en­de er pro­gram­be­skri­vel­sen for den ame­ri­kan­ske doku­men­tar­film „UFO-kon­spira­tio­nen“ (Mira­ge Men) fra 2013, som blev sendt på DR3 den 21. april 2014 kl. 20.25. Doku­men­tar­fil­men byg­ger især på to glim­ren­de bøger: Mark Pil­king­tons Mira­ge Men. A Jour­ney in Dis­in­for­ma­tion, Para­noia and UFOs (Con­stab­le 2010) og Greg Bis­hops Pro­ject Beta. The Story of Paul Ben­newitz, Natio­nal Securi­ty, and the Cre­a­tion of the Modern UFO Myth (Paraview Pock­et Books 2005). Nu er doku­men­ta­ren udgi­vet på dvd, end­da med en ekstra dvd med 22 inter­view, fraklip etc. samt et 8‑siders hæf­te.

I doku­men­ta­ren med­vir­ker adskil­li­ge inter­es­san­te nav­ne, her­i­blandt Greg Bis­hop, Mark Pil­king­ton, Robert Eme­neg­ger, Cur­tis Pee­b­les og Geor­ge Han­sen, men fil­mens omdrej­nings­punkt og hoved­per­son er AFO­SI-agen­ten Richard Doty, der siden begyn­del­sen af 1980’erne, til­sy­ne­la­den­de har fodret og opmun­tret adskil­li­ge kend­te ufo­en­tu­si­a­ster med opdig­te­de ufo­hi­sto­ri­er og har haft ind­fly­del­se på ufo­hi­sto­ri­ens gang.

Richard Doty er ansvar­lig for megen des­in­for­ma­tion i ufover­de­nen gen­nem tider­ne og mistæn­kes for at have en del på samvit­tig­he­den. Han har med sik­ker­hed pro­du­ce­ret man­ge fal­ske ufo­do­ku­men­ter, og han er en af ynd­lings­kan­di­da­ter­ne til at være ophavs­mand til MJ-12-doku­men­ter­ne sam­men med blandt andre Bill Moo­re. Dotys viden om mili­tær jar­gon og pro­ce­du­rer etc. og Moo­res ind­gå­en­de kend­skab til ufo­myten gør dem til det per­fek­te mak­ker­par i et svin­delnum­mer om for­fal­ske­de, ufo­re­la­te­re­de rege­rings­do­ku­men­ter.   Richard C. Doty (Still fra „Mira­ge Men“)   Richard Dotys inter­es­se i at sam­ar­bej­de med Moo­re og fodre ham med fal­ske ufo­in­for­ma­tio­ner var for­u­den at ska­be for­vir­ring i ufokred­se også Moo­res gode kon­tak­ter til viden­skabs­folk i Sov­je­tu­ni­o­nen. Når Moo­re skrev ufo­re­la­te­re­de bre­ve til sine kon­tak­ter i Sov­je­tu­ni­o­nen, kom Doty med for­slag til emner, som skul­le drøf­tes. I begyn­del­sen af 1985 blev Richard Doty for­flyt­tet fra Kir­t­land Air For­ce Base til Vest­tys­kland og til­knyt­tet kon­tr­a­spio­na­gen. Dotys over­ord­ne­de fik her mistan­ke om, at nog­le af hans rap­por­ter om kon­takt med kom­mu­ni­sti­ske agen­ter var svin­del. Doty dum­pe­de ved en løg­ne­de­tek­tor­test, blev fjer­net fra AFOSI og sendt hjem til Kir­t­land AFB i slut­nin­gen af 1986, hvor han til­brag­te et år i en ube­ty­de­lig stil­ling. Der­ef­ter blev han til­knyt­tet poli­ti­et i New Mexi­co, hvor han uddan­ne­de folk i anti­ter­ror, ind­til han i 2003 bestod sin juri­di­ske eksa­men og blev ansat ved statsad­vo­ka­tens kon­tor i Albu­querque.

Den 17. novem­ber 1980 mød­tes Richard Doty med den frem­træ­den­de ufo­en­tu­si­ast Wil­li­am (Bill) L. Moo­re. Sidst­nævn­te var den­gang til­knyt­tet den ame­ri­kan­ske ufo­or­ga­ni­sa­tion APRO og hav­de net­op to måne­der for­in­den udgi­vet bogen The Roswell Inci­dent med Char­les Ber­litz som med­for­fat­ter og på grund­lag af Stan­ton Fri­ed­mans efter­forsk­ning og var på en slags pro­mo­tions­tur­né for bogen. Mødet med efter­ret­nings­a­gen­ten før­te til, at Bill Moo­re blev hyret som en slags med­del­er. Afta­len blev, at Moo­re skul­le være med til at spre­de mis­in­for­ma­tion blandt ufo­in­ter­es­se­re­de mod til gen­gæld at få adgang til den ame­ri­kan­ske rege­rings ufo­hem­me­lig­he­der. En ret mær­ke­lig afta­le: Hvor­dan kun­ne Moo­re tro på, at „folk“, som besid­der en sær­lig viden og har suc­ces med at skju­le den, skul­le invi­te­re nogen som helst „inden­for“ og bidra­ge med at udspre­de end­nu fle­re løg­ne mod til gen­gæld at få „sand­he­den“ at vide? Men Moo­re var med på afta­len — og efter eget udsagn end­da uden at mod­ta­ge kon­tant beta­ling. Hans før­ste offer skul­le vise sig at bli­ve Paul Ben­newitz (1927–2003).

Sagen om Paul Ben­newitz er cen­tral i doku­men­tar­fil­men „UFO-kon­spira­tio­nen“ (Mira­ge Men). Den tragi­ske sag begyn­der en isnen­de kold og blæ­sen­de nat i vin­te­r­en 1979, hvor Paul Ben­newitz træ­der ud på alta­nen i sit hjem i Four Hills, en for­stad til Albu­querque i New Mexi­co. Det skul­le snart bli­ve et til­ba­ge­ven­den­de nat­ligt ritu­al. Siden sep­tem­ber hav­de Paul Ben­newitz og hustru­en Cin­dy obser­ve­ret man­ge­far­ve­de lys fly­ve rundt i det lil­le bjerg­om­rå­de inden for heg­net på Man­za­no Wea­pons Sto­ra­ge Com­plex ved Kir­t­land AFB, min­dre end to kilo­me­ter fra deres hjem. I den kom­men­de tid optog Ben­newitz hund­red­vis af foto­gra­fi­er gen­nem sin telel­in­se og meter­vis af 8 mm film af dis­se fasci­ne­ren­de objek­ter.

Nog­le gan­ge for­svandt lyse­ne lyn­hur­tigt for sekun­der sene­re til­sy­ne­la­den­de at duk­ke op adskil­li­ge kilo­me­ter læn­ge­re væk. Den­ne adfærd og utal­li­ge seri­er af mysti­ske radio­sig­na­ler var for Ben­newitz det ulti­ma­ti­ve bevis på, at noget ikkejor­disk lege­de kis­pus med men­ne­ske­he­den og udfor­dre­de os. Når tiden var inde, vil­le den 52-åri­ge elek­tro­ni­k­eks­pert præ­sen­te­re de ind­sam­le­de data for lan­dets auto­ri­te­ter, som han var over­be­vist om uden tøven vil­le imø­de­gå trus­len fra de frem­me­de.

Ben­newitz udvik­le­de sin egen „teo­ri“ om Den Sto­re Sam­men­hæng og nedskrev den i 1988 i en rap­port med tit­len “Pro­ject Beta”, der med åre­ne vok­se­de i både omfang og van­vid. Den stak­kels mand blev hjul­pet godt på vej i sine fan­ta­si­er af Richard Doty og Bill Moo­re, og det end­te med, at Ben­newitz til sidst blev ind­lagt af fami­li­en på et psy­ki­a­trisk hospi­tal med et totalt sam­men­brud, hvor­ef­ter fami­li­en måt­te iso­le­re ham og der­med beskyt­te ham.

Men hvor­for vil­le AFOSI mani­p­u­le­re med Ben­newitz? For­fat­te­ren Greg Bis­hop mener, at Paul Ben­newitz bl.a. kan have foto­gra­fe­ret tid­li­ge for­søg med en fjernsty­ret, ube­man­det robot, en såkaldt Unman­ned Aeri­al Vehi­c­le (UAV). Sådan­ne fly­ven­de robot­ter (dro­ner) er almin­de­li­ge i dag, når fjendt­li­ge mål skal over­vå­ges eller til­in­tet­gø­res, men udvik­lin­gen af dem, som sag­tens kan have taget 10–20 år, har natur­lig­vis lige­som al anden våbe­n­ud­vik­ling engang været top­hem­me­lig.

Da fly­ve­våb­net opda­ge­de, at Ben­newitz inter­es­se­re­de sig lidt for meget for deres eks­pe­ri­men­ter og til­med så ud til at kun­ne opfan­ge og del­vis afko­de deres radi­okom­mu­ni­ka­tion i for­bin­del­se med eks­pe­ri­men­ter­ne, beslut­te­de det at ska­be kon­takt til ham, så man kun­ne føl­ge med i, hvad han vid­ste. Hvis han kun­ne opta­ge hem­me­lig kom­mu­ni­ka­tion, så kun­ne sov­je­ti­ske spioner/sympatisører vel også — og des­u­den kun­ne Ben­newitz’ fored­rag og kon­tak­ter med andre ufo­in­ter­es­se­re­de væk­ke inter­es­se hos spio­ner og få dem til at inter­es­se­re sig lidt for meget for områ­det. Ende­lig kun­ne man miskre­di­te­re ham og andre ufo­en­tu­si­a­ster ved at give ham oplys­nin­ger, der var så langt ude i ham­pen, at ingen vil­le tage dem alvor­ligt. Hvis han ved et uheld kom til at for­tæl­le offent­lig­he­den noget sandt om radi­okom­mu­ni­ka­tio­nen, vil­le det druk­ne i ali­ens-vrøvl og bli­ve igno­re­ret.

Hvis det­te er for­kla­rin­gen på, hvad der vir­ke­lig fore­gik, er det ikke før­ste gang, at efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne i USA har gjort sig anstren­gel­ser for at få folk til at tro på vil­de ufo­hi­sto­ri­er for at skju­le mili­tæ­re hem­me­lig­he­der, hvil­ket er doku­men­te­ret i adskil­li­ge bøger, lige­som det er tema­et i „UFO-kon­spira­tio­nen“ (Mira­ge Men). De ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der ved næp­pe noget om ufo­fæ­no­me­net, som ikke alle­re­de er kendt af de dyg­tig­ste ufo­en­tu­si­a­ster, men de har til­sy­ne­la­den­de intet pro­blem med at (mis)bruge emnet til at opfyl­de egne behov, når situ­a­tio­nen kræ­ver det.

For­fat­te­ren Mark Pil­king­ton — som også har skre­vet doku­men­tar­fil­mens manuskript — skri­ver i bogen Mira­ge Men. A Jour­ney in Dis­in­for­ma­tion, Para­noia and UFOs (Con­stab­le 2010), at hvis MJ-12 doku­men­ter­ne er mis­in­for­ma­tion udar­bej­det og plan­tet af et efter­ret­nings­væ­sen, så er det næp­pe til­fæl­digt, at de net­op duk­ke­de op i slut­nin­gen af 1970’erne, sam­ti­dig med at Paul Ben­newitz blev ført bag lyset af efter­ret­nings­a­gen­ter ved Kir­t­land Air For­ce Base og Dul­ce, og sam­ti­dig med at USA’s nye­ste, høj­tek­no­lo­gi­ske og super­hem­me­li­ge våben F‑117A Nigh­t­hawk ste­alth-fly­et blev testet. Pro­jek­tet blev påbe­gyndt i 1978, den før­ste udga­ve af fly­et blev prø­ve­flø­jet i juni 1981, og den før­ste kampkla­re udga­ve let­te­de fra Area 51 i okto­ber 1983. Fly­et for­blev en hem­me­lig­hed ind­til 1988. Mark Pil­king­ton mener, at efter­ret­nings­væs­net vil­le fjer­ne opmærk­som­he­den fra Area 51 og få flys­pot­te­re til at kig­ge andre ste­der hen. Mid­let var Ben­newitz-sagen og de fal­ske MJ-12 doku­men­ter.

Paul Ben­newitz’ fan­ta­si­er om fjendt­ligsin­de­de ali­ens, kvæg­mis­hand­lin­ger, underjor­di­ske baser m.m. fik — uag­tet de var plan­tet af diver­se efter­ret­ning­s­tje­ne­ster eller ej — stor betyd­ning for inter­es­sen for ufo­er op gen­nem 1990’erne. De nye tema­er vandt genklang i vis­se kred­se og er i dag en del af ufo­myten. Fx vandt jour­na­li­sten Lin­da Moult­on Howe en Emmy for sine doku­men­tar­ud­sen­del­ser A Stran­ge Har­vest og Stran­ge Har­ve­sts (1993) om mysti­ske kvæg­mis­hand­lin­ger i USA. Howe skrev også i 1989 bogen An Ali­en Har­vest og er sta­dig en flit­tig og fete­ret gæst ved ufo­kon­fe­ren­cer.

Paul Ben­newitz-sagen er i øvrigt grun­digt behand­let på dansk i bogen <? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/cd/b‑073.inc” ?> (SUFOI 2011). Bogen er på 454 sider og udsolgt som print­bog, men kan købes som en pdf på cd-rom.

Lin­da Moult­on Howe (Still fra „Mira­ge Men“)

Lin­da Moult­on Howe var tæt på at bli­ve en del af Doty-cir­kus­fo­re­stil­lin­gen. I 1982 blev Howe kon­tak­tet af Doty efter hen­des før­ste doku­men­tar­ud­sen­del­se, hvor kvæg­mis­hand­lin­ger og ufo­er kob­les sam­men. Doty love­de hen­de nog­le afslø­ren­de film­op­ta­gel­ser af ali­ens, men han miste­de til­sy­ne­la­den­de inter­es­sen for den nye, poten­ti­el­le efter­ret­nings­kon­takt, for et aftalt møde om film­op­ta­gel­sen blev aflyst. Lin­da Moult­on Howe beret­ter om det­te i „UFO-kon­spira­tio­nen“ og vir­ker på opta­gel­ser­ne både skræmt og uli­ge­væg­tig.

I juli 1989 for­tal­te Bill Moo­re på en stor ufo­kon­fe­ren­ce på Alad­din Hotel i Las Vegas arran­ge­ret af den ame­ri­kan­ske ufo­or­ga­ni­sa­tion MUFON om sit dob­belt­spil og egen rol­le i Ben­newitz-sagen. Helt uven­tet og langt ud over den pro­gram­sat­te tid vare­de Moo­res tale næsten to timer, for­di han adskil­li­ge gan­ge blev afbrudt af vre­de og cho­ke­re­de til­hø­re­re. Moo­re for­tal­te, at han fortrød sine hand­lin­ger og især sin med­vir­ken i Ben­newitz-sagen, men at han håbe­de, at hans indrøm­mel­ser vil­le for­hin­dre, at andre ufo­en­tu­si­a­ster age­re­de hem­me­li­ge agen­ter. 

En sjæl­den og meget uskarp film­op­ta­gel­se fra Moo­res
histo­ri­ske og afslø­ren­de tale ved MUFON-kon­fe­ren­cen er
gen­gi­vet i „UFO-kon­spira­tio­nen“.

Jeg vil klart anbe­fa­le „UFO-kon­spira­tio­nen“ (Mira­ge Men), da den — udover at være godt pro­du­ce­ret — giver et hur­tigt over­blik over de vil­de­ste ufo­kon­spira­tions­te­o­ri­er. Og Richard C. Doty? Ham vil­le jeg ikke købe en brugt bil af. Han giver vel­do­ku­men­te­re­de oplys­nin­ger, blan­det med åben­ly­se løg­ne, spe­ku­la­tio­ner, gæt­te­ri­er og en mas­se sigen­de hen­tyd­nin­ger. Hvad, der er hvad, er svært at hit­te rede i. Om han er en så vig­tig brik i ufo­mytens udvik­ling, som han selv og andre giver udtryk for, er helt umu­ligt at sige noget sik­kert om. Om han vir­ke­lig har plan­tet så man­ge vil­de histo­ri­er i ufo­en­tu­si­a­ster­nes hove­d­er, og om han på noget tids­punkt for­tæl­ler sand­he­den, har for så vidt hel­ler ikke nogen afgø­ren­de betyd­ning. Han har nem­lig alle­re­de for længst opnå­et — også før „UFO-kon­spira­tio­nen“ udkom — en sær­lig sta­tus og har der­ved påvir­ket vores fore­stil­lin­ger om meget af det, som til sam­men udgør ufo­myten.

„Mira­ge Men. How the US gover­n­ment
cre­a­ted a myth that took over the wor­ld“
Director: John Lund­berg. Wri­ter: Mark
Pil­king­ton. Co-directors: Roland Den­ning,
Kypros Kypri­a­nou
Per­cep­tion Mana­ge­ment Pro­ductions Ltd 2014.
To dvd’er, engelsk­spro­get, alle regio­ner, spil­le­tid: 85 min.

Fra en anden pla­net

Oven­stå­en­de er et citat fra min arti­kel „Hedeslag på Islands Bryg­ge“, som beskrev min ople­vel­se af kon­fe­ren­cen „UFOs and Nukes“ afholdt i Kul­tur­hu­set Islands Bryg­ge i Køben­havn den 8. juni 2013 og Timo­t­hy Goods fored­rag „Earth — An Ali­en Enter­pri­se“ i sær­de­les­hed. Det var en pin­lig omgang med gam­le fotos, udo­ku­men­te­re­de påstan­de, mang­len­de sam­men­hæng og intet flow ser­ve­ret søvn­dys­sen­de og med sigen­de blik­ke fra den ældre, nob­le her­re.

Good nævn­te i fored­ra­get adskil­li­ge gan­ge sin kom­men­de bog, og nu fore­lig­ger den mur­stenstyk­ke Earth: An Ali­en Enter­pri­se. The Sho­ck­ing Truth Behind the Gre­a­test Cover-Up in Human History. Good har tid­li­ge­re skre­vet fle­re bøger, hvor hans sto­re idol, Geor­ge Adam­ski, spil­ler en cen­tral rol­le. Den­ne bog er ingen und­ta­gel­se. Good gen­gi­ver naivt og ure­flek­te­ret ikke blot Adam­skis påstan­de, fan­ta­si­er og filo­so­fi, men alle muli­ge andre kon­tak­t­hi­sto­ri­er — man­ge af dem mere end 50 år gam­le — og uden skyg­gen af kri­tisk sans eller ana­ly­ti­ske evner. Han cite­rer ger­ne ano­ny­me kil­der, som han har fået kend­skab til på anden- eller tred­je­hånd, lige­som han læner sig op ad man­ge andre skri­ben­ter, her­i­blandt oldti­mers som Harold T. Wil­kins, Fred Steck­ling, Made­le­i­ne Rod­ef­fer, Lou Zin­s­tag og H. C. Peter­sen; exopo­li­ti­ske ven­ner som Nick Pope, Ste­ven Gre­er, Bry­ce Zabel og så den helt upå­li­de­li­ge Phi­lip J. Corso.

Tiden har stå­et stil­le for Timo­t­hy Good i man­ge år. Hans bog udkom­mer 50 år for sent og brin­ger på ingen måde afslø­rin­gen af den sand­hed, som bog­tit­len lover. Men jeg tror fak­tisk, at man­den selv tror på det vrøvl, han skri­ver. Utro­ligt, at for­la­get også tror så meget på våset, at det fører til en bog­ud­gi­vel­se.

Timo­t­hy Good: „Earth: An Ali­en Enter­pri­se.
The Sho­ck­ing Truth Behind the Gre­a­test Cover-Up
in Human History“, 352 sider, ind­bun­det, Pegasus
Books. 2014

Alle har i åre­vis vidst, at Monguzzi-bil­le­der­ne
fra Ita­li­en, er et svin­delnum­mer. Men ingen har
åben­bart for­talt Timo­t­hy Good det.

I den­ne cam­ping­tid…

24. juni modt­og SUFOI’s Foto­af­de­ling en mail med et bil­le­de fra en i SUFOI-regi sær­de­les kendt per­son, nem­lig vor tid­li­ge­re for­mand, Erling Jen­sen, der sam­ti­dig skrev:

For at for­styr­re jer lidt, så iagt­tog jeg en „ufo“ for en time siden. I min kik­kert kun­ne man dog se, at det var et lil­le cykel­telt. Det kun­ne jeg se, for­di det på et tids­punkt tip­pe­de rundt, såle­des at man kun­ne se teltåb­nin­gen.

Høj­den var 2–300 meter, men jeg vil tro, at I får nog­le mel­din­ger ind på det fra Køben­havns­om­rå­det.

Jeg tog et par bil­le­der, og ved­hæf­ter det bed­ste af dem. I neder­ste ven­stre del af bil­le­det er der en plet, men det er nu bare snavs på lin­sen, sor­ry.

Bil­le­det er taget fra min adres­se i Kastrup på Ama­ger den 24. juni 2014, kl. 18:47.

Da tel­tet til­te­de kun­ne jeg i kik­ker­ten se teltåb­nin­gen, men om der var bal­lo­ner eller lig­nen­de inde­ni kun­ne jeg ikke se. Jeg vil ikke tro, at der i givet fald var (sær­lig meget) gas i, for­di det steg ikke eller kun lidt, i den tid jeg så det. Vin­den kom fra ca. 60–70 gra­der, og var ikke sær­lig kraf­tig, så jeg ved ellers ikke, hvor­le­des det kun­ne svæ­ve så godt.

Foto­af­de­lin­gen var natur­lig­vis inter­es­se­ret i at vide, om tel­tet evt. kun­ne være gået til vej­rs med en lil­le sky­pum­pe, eller det evt. var en form for dra­ge, men Erling Jen­sen oply­ser, at der ingen form for snor var syn­lig og til­fø­jer:

Hvem eller hvad der er opsendt eller fra hvor, aner jeg ikke, men det skul­le undre mig meget, om ikke man har obser­ve­ret det fra kon­troltår­net i Kastrup.

Læs mere:

Små varm­luft­bal­lo­ner