Hvad er der egentlig med det der Calvine ufo-billede?
 |
|
Her ses en indscannet version af det Calvine-billede, som dukkede op i starten af august 2022 — næsten præcis 32 år efter hændelsen fandt sted.
(Foto: With permission of Sheffield Hallam University/Craig Lindsay)
|
En af de største — hvis ikke den største — begivenhed på den europæiske ufo-scene denne sommer, har nok været fremkomsten af en papirkopi af et af de ellers formodede hemmeligholdte seks ufo-billeder, som blev taget af to unge kokke på vandretur nær landsbyen Calvine i det skotske højland tilbage i august 1990.
Samtidig står alle uforstående overfor, hvorfor den britiske efterretningstjeneste i 2021 valgte at forlænge hemmeligholdelsen af identiteten på de to kokke helt frem til 2076. Altså til efter de to observatører sandsynligvis vil være døde. Eller er blevet pænt over de 100 år.
Det hele lyder meget mystisk. Så lad os dykke ned i, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Samt se på nogle af de bud, som er kommet på, hvad det er, der kan ses på det lækkede fotografi.
Historien bag selve observationen
Selve observationen og optagelsen af de seks billeder foregik sidst på aftenen den 4. august 1990. Her besluttede to unge kokke at afslutte deres arbejdsdag med at køre ca. 20 km i bil fra det hotel, de arbejdede på i landsbyen Pitlochry i Skotland, for at tage på vandretur i Cairngorms National Park.
Omkring kl. 21 — altså kun små 20 minutter før solnedgang — gjorde de holdt et sted i nærheden af landsbyen Calvine. Herfra gik de ind i det smukke landskab i nationalparken.
De havde dog ikke gået længe, før de opdagede et underligt og meget stort rombeformet objekt på himlen. De vurderede objektet til at være omkring 30 meter langt og blev så forskrækkede over det, at de sprang over et hegn og krøb i skjul bag nogle buske.
Det underlige ved det var, at objektet var helt lydløst. Stilheden blev dog snart brudt af et par — sandsynligvis Harrier GR.7 — jagerfly, som kom drønende for at se på objektet. Og mens det ene fly cirklede en gang rundt om det mystiske fartøj, tog kokkene så seks billeder af optrinnet med et kamera, som de havde taget med på turen.
Derefter fløj objektet lodret op i luften og forsvandt i høj fart — ligeledes helt lydløst.
Overbeviste om, at de netop havde taget billeder af en ufo, skyndte de sig at få fremkaldt billederne og køre til Skotlands største avis, Scottish Daily Record, med både dem og negativerne.
Men avisen bragte aldrig billederne. I stedet sendte avisen dem direkte til det britiske forsvarsministerium. Og derefter forsvandt både billederne og alle oplysninger om, hvem de to unge kokke var. Sådan havde det nok også fortsat med at være, hvis det ikke var for den tidligere embedsmand Nick Pope, som var ansat i forsvarsministeriets „ufo-kontor“, da billederne indløb.
Nick Pope og Calvine-billederne
Nick Pope omtaler billederne i sin bog Open Skies, Closed Minds fra 1996 og har siden flere gange fortalt om, hvordan hans chef fik et af billederne blæst op i plakatstørrelse og hængte det op på en væg i ufo-kontoret.
Der hang det så, indtil chefen selv tog det ned igen og lagde det i en aflåst skuffe i sit skrivebord. Hvorefter billederne efterhånden gik i glemmebogen og forsvandt.
Senere fik Nick Pope dog en kunstner til at fremstille et billede af hændelsen, sådan som han huskede de oprindelige billeder ud fra hukommelsen.
I 2009 blev et dokument, som omhandler modtagelsen af billederne, deklassificeret sammen med en dårligt kopieret sort/hvid skitse af, hvordan det ene af billederne så ud. Alle navngivne personnavne var dog streget ud.
Den mystiske hemmeligholdelse
Historien om Calvine-ufoen og de tilhørende fotos har i mange år interesseret dr. David Clarke. Han er journalist af uddannelse og Associated Professor hos Department of Media Arts and Communication, School of Social Sciences på Sheffield Hallam University i England.
Clarke har en livslang interesse for folklore, overnaturlige fænomener og ekstraordinære personlige oplevelser — herunder også ufo-observationer. Hans tilgang til ufoer er skeptisk og minder på mange måder om den, som SUFOI også har i dag.
Af flere omgange har han forsøgt at få gravet billederne af Calvine-ufoen op. Uden held.
Så som årene gik, satte han mere og mere sin lid til at få dem at se, når de og vidnernes identitet efter planen ville blive offentliggjort i 2020. For i Storbritannien gælder hemmeligholdelsen af personoplysninger normalt kun i 30 år.
Derfor blev Clarke meget overrasket, da forsvarsministeriet uden varsel valgte at forlænge hemmeligholdelsen af observatørernes navne indtil 1. januar 2076!
Så selv om de to unge kokke måske kun havde været et sted først i 20’erne, da de observerede det mærkelige og ret store objekt i 1990, ville de højst sandsynligt være døde og borte, den dag deres navne kunne få lov til at blive offentliggjort.
Selv synes forsvarsministeriet ikke, at der er noget ekstraordinært ved forlængelsen. Ifølge et svar på en Freedom of Information-henvendelse til The National Archives — en britisk pendant til Rigsarkivet — er det ikke ualmindeligt at hemmeligholde personoplysninger i op til 100 år, efter en given hændelse har fundet sted.
Dokumentet, som beskriver modtagelsen af Calvine-billederne
hos det britiske forsvar, deklassificeret i 2009.
Clarke var ikke ene om at undres. Særligt de mennesker, som mener, at her er tale om et vaskeægte ufo, var helt oppe at ringe. Og set fra denne skribents verdenshjørne virker det da også meget mystisk og uforståeligt — ja, det er nok nærmest det mest besynderlige ved hele denne historie.
Og så bliver det endnu mærkeligere
Men det skal blive endnu mere besynderligt. For i selvsamme svar fra The National Archives står der, at „the original negatives were returned to the Scottish Daily Record“. Altså burde den skotske tabloidavis ligge inde med disse negativer og kunne i princippet offentliggøre dem, hvornår det skulle være.
Altså må billederne åbenbart ikke være klassificerede længere. Det er kun navnene på de involverede parter, som skal holdes hemmelige. For hvorfor skulle Forsvarsministeriet ellers have udleveret negativerne til avisen?
Men ifølge The Scottish Daily Record er negativerne bare for længst smidt ud i en oprydning, fordi vedkommende som stod for oprydningen, ikke havde forstand på, hvad der var på dem. Sandsynligvis, fordi ufoer i den mellemliggende periode ikke har haft en lige så stor offentlig opmærksomhed, som efter den amerikanske kongres og Pentagon fik et anfald af ufomania i starten af dette årti.
Men nu er et af billederne så dukket op
Men i forsommeren i år lykkedes det så David Clarke at finde den presseofficer hos det britiske flyvevåben, som modtog billederne. Hans navn var et af de tre, der var streget over i det dokument, som blev offentliggjort i 2009.
Det var også ham, som havde interviewet den ene af de to unge kokke en måneds tid efter observationen. Og sørme om han ikke også havde beholdt et af de efter hans mening bedste af billeder af Calvine-ufoen. Mandens navn er Craig Lindsay, og han er i dag 83 år gammel.
Craig Lindsay har gemt billedet i over 20 år. Han smuglede det ud fra sin arbejdsplads skjult i en bog, da han gik på pension i 1999. Da David Clarke kontaktede ham, var han nærmest lykkelig for at kunne lette sin samvittighed og give billedet videre til offentligheden. Så vidste han, at det ikke ville ende med at blive smidt ud, når han engang var død.
De virkede ikke som andre ufo-vidner
Craig Lindsay husker, at den af de to unge kokke, som han interviewede over telefonen, havde en tydelig engelsk accent. Hans fortælling virkede anderledes end dem, han gennem tiden havde hørt fra andre ufo-vidner.
Lindsay husker ham som meget troværdig. Han husker også, at han aldrig tøvede, før han svarede på de spørgsmål, som Lindsay stillede ham. Det tog han som endnu et tegn på, at manden talte sandt.
Særligt interessant synes Craig Lindsay dog først, at historien blev, da kokken fortalte, at objektet var lydløst. For det udelukkede, at der kunne være tale om et fly.
Efter samtalen kontaktede Lindsay sine foresatte i London, som bad ham skrive historien ned og faxe den til dem. Det er den fax, der blev defklassificeret i 2009. Efter at have faxet beretningen og en kopi af et af billederne bad de ham yderligere om at få fat i og sende negativerne til dem.
Craig Lindsay husker også, at nogle af RAF’s dygtigste fotoeksperter fastslog, at der ikke var blevet pillet ved billederne, samt at et af billederne var hængt op som plakat i forsvarsministeriets ufo-kontor. Ganske som Nick Pope også har hævdet det flere gange.
Hvad katten er der på det billede?
Så nu kom vi altså alligevel til at få — efter sigende — det bedste af Calvine-billederne at se. Men hvad katten er det så egentlig, der er på det billede, som er så hemmeligt, at vidnernes identitet skal forblive hemmelige, til de højst sandsynligvis er døde og borte? Lad os se på nogle af de muligheder, som har været oppe at vende på nettet.
Fotoanalysens konklusioner
Men før vi gør det, er det værd at bruge et par minutter på, hvad den fotoanalyse viser, som billedet har været igennem på Sheffield Hallam University. Analysen er foretaget af en freelancefotograf ved navn Andrew Robinson, som også er Senior Lecturer in Photography på universitetet.
Analysen er foretaget ud fra det billede, som David Clarke fik udleveret af Craig Lindsay og Andrew Robinson konkluderer, at:
- Fotografiet er et farveprint lavet ud fra en sort-hvid film trykt på standard Kodak farvepapir, som er produceret i slutningen af 1980’erne eller begyndelsen af 1990’erne.
- Filmen er højst sandsynligvis enten en Ilford XP‑1 Chromogenic S/H Film, eller en traditionel standard Silver Halide S/H film med en hastighed på 400 ISO som fx en Ilford HP5 eller Kodak Tri‑X. Kornanalysen tyder dog på, at filmen er for grovkornet til at være XP‑1, og derfor nok nærmere er en HP5 eller Tri‑X.
- Det er sandsynligt, at billedet er taget med et spejlreflekskamera med enten en 80 mm eller 110 mm linse eller et zoomobjektiv. Eller med et lille kompakt-kamera med et 35–70 mm eller lignende zoomobjektiv.
- Billedet viser ingen tegn på manipulation af negativer eller den papirbaserede kopi. Så alt tyder på, at det er et ægte fotografi af det, som har udspillet sig foran kameraet.
- Placeringen af fokus i billedet antyder, at forgrunden er mere ude af fokus end baggrunden, og at fokuspunktet i billedet ligger ud over (men ikke foran) hegnet. Dette gør det problematisk at forklare ufoen som en model eller udskæring i forgrunden, hvilket ellers synes at være en oplagt forklaring.
- Relative målinger af objekter af kendt størrelse på fotografiet gør det muligt at komme med et skøn på den omtrentlige størrelse af det uidentificerede objekt som værende mellem 30 og 40 m langt med en højde på fra 8 til 12 m.
- Den overskyede himmel, der er synlig på billedet, er i overensstemmelse med de vejrdata fra UK Met Office, som gælder for den dag, billedet skulle være taget.
- Det er ikke muligt at identificere objektet i midten af billedet, men de foreliggende beviser tyder på, at dette objekt reelt set var foran kameraet i den position, der blev vist, da billedet blev taget.
- Det følger heraf, at dette enten er et ægte uidentificeret flyvende objekt på himlen, eller at det, som blev brugt til at skabe objektet, befandt sig foran kameraet og ikke er tilføjet i den efterfølgende behandling og udskrivning af billedet.
Det lyder jo langt hen ad vejen som om, det her billede virkelig viser et objekt af den størrelse og beskaffenhed, som den ene af observatørerne beskrev for Craig Lindsay, da han talte med dem. Men det udelukker omvendt ikke, at objektet kan have en anden og mere jordnær forklaring end et fartøj fra rummet — eller at det rent faktisk er et ret godt forsøg på at lave et fake ufo-billede. Altså giver fotoanalysen os nogle ret tvetydige spor at gå ud fra. Det kan være både-og.
Bud på, hvad det er, vi ser på billedet
Så lad os lige dykke ned i nogle af de mulige forklaringer, som har været oppe at vende, siden billedet blev offentliggjort først i august 2022. Næsten på 22-årsdagen for optagelsen af billedet.
Nick Pope har i årevis talt om, at Calvine-billederne var nogle af de mest overbevisende billeder, som nogensinde er blevet taget af et fremmet rumfartøj. Og har han har også fortalt, hvordan hans chef i Forsvarsministeriet tit hev tvivlerne — og dem, som skulle finansiere ufo-kontoret — hen foran plakaten med Calvine-ufoen, mens det hang på væggen bag hans skrivebord. „Det er ikke amerikansk — og det er ikke russisk, så der er kun en mulig forklaring“, sagde han, og pegede sigende med sin finger op mod himlen.
Mange andre har gennem tiden også været overbeviste om billedets ægthed. Og selv den danske og ellers ret skeptiske ingeniør Flemming Hansen — ham med Bob Lazar-rapporten — mente først, at billedet måske var ægte. Men efter at have gennemgået en række debunker-sites, er han også overbevist om, at det enten er lavet ved hjælp af en spejling i en sø, eller måske er et stykke såkaldt „black tech“ — altså hemmelig militærteknologi, som er blevet prøvefløjet. Det kan du høre mere om i podcasten Flyvende Tallerken, hvor også Dan Zetterström fortæller om billedet og flere debunker-teorier. Zetterström var med til at hjælpe dr. David Clarke med at finde billedet.
Men indrømmet. Objektet på billedet ser da også ret overraskende og meget ufoagtigt ud, og da det er beskrevet som både lydløst og skulle have accelereret vildt hurtigt opad, har vi øjensynligt ikke med nogen kendt menneskelig teknologi at gøre.
Et billede af det hemmelige Aurora-fly
Selv om David Clarke oprindeligt mente, at der var tale om et fup-billede, mener han i dag, at der rent faktisk kunne være noget „Black tech“ bag. Nemlig det meget hemmelige, amerikanske Aurora-projekt, som de to unge kokke har knipset en prototype af.
Grunden til, at han mener det, skyldes en tegning af Aurora-flyet, som blev bragt i magasinet Aviation Week i december 1990. Det viser et flyvende objekt uden vinger med næsten samme form og opbygning som Calvine-ufoen.
Samtidig har Nick Pope også tidligere udtalt, at der kunne være en forbindelse til Aurora-projektet:
„Vi forårsagede næsten en diplomatisk hændelse med amerikanerne ved at sætte spørgsmålstegn ved deres benægtelse af dette, hvilket var ensbetydende med at antyde, at flyvevåbnets chef havde vildledt Kongressen. Det var tydeligt, at billedet fra Calvine var ekstremt følsomt“.
Det skulle også have været i den forbindelse, at hans chef havde taget billedet ned fra væggen. Men hvorfor skulle amerikanerne teste et tophemmeligt fly et sted over Scotland?
Ligger Amager i Skotland?
Med den mellemrubrik hentyder jeg til den såkaldte Amager-sag fra 1959. Her troppede to unge studerende også op på en avisredaktion — i dette tilfælde B.T. — med en frisk film med ufo-billeder.
Dengang — længe før digitalfotoet — skulle du være forbandet sikker på, at dit fupnummer ikke kunne opdages, hvis du turde komme med en ufremkaldt film til nogen. Så alene det, at de to unge studerende fra Amager turde køre direkte til avisen med negativerne, burde være et argument for, at billederne var ægte. Men sådan var det ikke med billederne i Amager-sagen.
Billederne var taget om morgenen, hvor de to studerende angivelig skulle have været ude at fotografere fugle på Amager Fælled — og vupti, var en Adamski-lignende flyvende tallerken kommet fistrende hen over fælleden.
B.T. bragte historien, og SUFOI’s daværende formand, H.C. Petersen, kaldte dem de bedste ufo-billeder til dato. Men efter et døgns tid krøb de to studerende til bekendelse. For da de først blev inviteret til Stockholm af det svenske fjernsyn for at fortælle om oplevelsen, følte de, at de var nødt til at være ærlige. Du kan læse alle detaljerne om Amager-sagen i Ole Henningsens Danske X‑files bind 1.
Kunne det samme være sket her i Skotland små 31 år senere? Noget kunne tyde på det. For som der også bemærkes et sted i Andrew Robinsons fotoanalyse af billedet, så hænger nogle af grenene på træerne i toppen af billedet lidt længere nede end de øvrige. Altså kunne det rombeformede objekt være hængt op i disse grene i fiskesnører, som ville være umulige at se på billedet.
Samtidig taler fotoanalysen også imod det, fordi „forgrunden er mere ude af fokus end baggrunden, og at fokuspunktet i billedet ligger ud over (men ikke foran) hegnet“. Altså burde objektet ikke have hængt lige foran kameraet. Men ved vi, hvor langt de grene rækker ud? Og kunne nogen stå med fx en fiskestang uden for billedet med objektet i en tynd snor?
Andre stiller da også spørgsmålstegn ved netop den del af fotoanalysen. For ifølge Robert Sheaffer fra skeptikersitet Badufos er objektet kun omkring 4,5 meter væk, hvis det er taget med en blænde f/8. Hvilket han mener, der er belæg for, hvis der er brugt et 35 mm spejlreflekskamera som fx et Pentax K1000, som var meget udbredt dengang. Så måske er det bare et objekt, der er hængt op foran kameraet.
Julestjerne-forklaringen
Skulle det være et objekt, som er hængt op, hvad skulle det så være for noget? Her kommer den belgiske skeptiker Wim van Utrecht med et rigtigt godt bud. Nemlig, at der er tale om en topstjerne fra et juletræ, hvor den del, du sætter ned over juletræstoppen, er taget af. Stjernen er så lagt på siden og fotograferet ind på billedet. Det vil også forklare den udstødningslignende „udposning“ bag på objektet.
Du kan hente Wim van Utrechts bud på mulige forklaringer på Calvine-ufobilledet her.
 |
|
Desværre kunne jeg ikke finde vores gamle plastikjulestjerne, som ellers ville komme meget tættere på udseendet af Calvine-ufoen. Men her har jeg sendt vores nyere „retro“ julestjerne en tur ud at flyve, men tænker dog, at den er lidt for utæt til interstellare flyvninger.
(Foto: Benny Christen Grandahl)
|
Sat ind med dobbelteksponering
Ifølge Reddit-brugeren TheRegularGuy01 er Ilford HP5 filmen kendt for at være meget tilgivende over for dobbelteksponeringer. Han mener, at „in the lower portion of the photo, you can actually see some hills which have been double exposed, this is likely the image where the ‚fighter jet’ came from“. Altså skulle selve ufoen være fotograferet ind på billedet i anden omgang.
Jagerflyet er heller ikke ægte
Men hvad så med jagerflyet? Umiddelbart må det da have været noget af et held, at det skulle dukke op, lige som de to unge kokke står og fifler med at lave et falsk billede af en ufo. Men ifølge både Wim van Utrecht og TheRegularGuy01 kan Harrier-flyet på billedet også være fake. I hvert fald husker TheRegularGuy01, at det var muligt at købe en skumgummimodel af Harrier-jetjageren i en hvilken som helst kiosk det år. Og Wim van Utrecht har fundet flere legetøjsmodeller, som kan være brugt på billedet.
Imod det taler den note, som det britiske forsvarsministerium sendte til deres amerikanske pendant om observationen. Her nævner de, at de har identificeret endnu et — knapt synligt — Harrier-fly på et af billederne.
Samtidig vides det også, at dalområdet omkring Calvine blev brugt til øvelsesflyvninger af det britiske flyvevåben på daværende tidspunkt. Det står bl.a. i billedanalyse-rapporten.
Altså kunne de to unge kokke bare sætte sig til at vente på, at der kom et fly forbi. Eller have fået det at vide af en pilot på den lokale pub.
Det mærkelige er bare, at der ikke findes nogen officielle registreringer af britiske fly i luftrummet omkring Calvine på det tidspunkt, hvor billedet er taget.
|
|
|
Det britiske forsvarsministerium orienterede deres amerikanske kollegaer om observationen i et notat fra 14. september 1990. Her står blandt andet, at der optræder to Harrier-fly på billederne — det ene kun lige knapt synligt — og vi får at vide, at forsvarsministeriet først modtager negativerne fra Scottish Daily Record den 10. september 1990 — altså over en måned efter billederne blev taget.
(Foto: The National Archive, UK)
|
Spejlbillede af en klippespids i vandet
Den kendte debunker Mick West har også været fremme med en teori om, at der er tale om en drage eller et spejlbillede af landskabet og Harrier-flyet i en sø. På Metabunk har de også diskuteret mange andre forklaringer på Calvine-fotoet. For eksempel at det skulle være et spidst klippestykke i vandoverfladen, hvis spejling i vandet skaber ufoen. Denne forklaring bliver kastet under bussen af Andrew Robinson i fotoanalysen, og flere kilder har da også været ude i området for at lede efter den formodede sø — uden at finde den. Og helt ærligt. Det skal da have været meget vindstille, hvis der ikke var en eneste lille krusning i vandoverfladen.
En model på en glasplade
Andre har været fremme med en teori om, at ufoen har været klistret på en glasplade foran kameraet. Men så må det have være en meget stor glasplade, hvis det skal passe med fokusområderne på billedet. Og passe med at fokus i billedet ligger på den anden side af hegnet, sådan som fotoanalysen hævder.
Et copycat-billede
Men vent nu lige lidt. Minder Calvine-billedet ikke om noget, vi har set før? En ufo og et jagerfly.
Senest har vi set det i den video af en ufo, som blev eskorteret af to jagerfly, som vi omtalte i UFO-Mail 365 tidligere på året, og som kan ses her på YouTube. Videoen er fra 2011 — altså 21 år efter Calvine.
Skeptikeren Robert Sheaffer fra Badufos har fundet et falsk ufo-billede fra Puerto Rico, taget af en Amaury Rivera Toro, som i øvrigt også påstår, at han har været bortført af ufoer. Billedet minder utrolig meget om Calvine-billedet og er fra 1988. Altså kunne det meget vel have inspireret de to kokke til at lave et lignende billede. Se fx hvor ens ufoen er på de to billeder.
Da ufologen Wendelle Stevens dør i 2010, dukker der endnu et falsk ufobillede op, som sandsynligvis også er taget af Amaury Rivera Toro. Igen er motivet en ufo og et jagerfly.
Så kunne Calvine og de to efterfølgende billeder og videoen i virkeligheden bare være efterligninger af det første Rivera billede fra 1988. Det synes at være en god forklaring — uden at det giver os en ide om, hvordan falskneriet er lavet.
Får vi nogensinde sandheden at vide?
Bottomline er, at der er masser af gode bud på forklaringer af, hvad det er på Calvine-billedet — eller hvordan det kunne være blevet lavet. Og jeg har kun medtaget et lille håndplukket udvalg her — og der kommer løbende flere til.
Der har også været spekulationer om, hvorvidt det rent faktisk er en Harrier GR.7, der er på billedet. For ifølge det britiske flyvevåben er der ingen optegnelser af, at nogen som helst af deres flytyper skulle have overfløjet det pågældende område på den pågældende dag og det pågældende tidspunkt.
Hvorvidt det rent faktisk er et Harrier-fly, der er på billedet, kan du læse en lang udredning om her.
Så spørgsmålene hober sig op — og forvirringen er total. Skal man bruge Sherlock Homes’ logik for et øjeblik, ender det meget nemt med, at den eneste forklaring, som er tilbage, når vi har undersøgt alle de andre, er, at der rent faktisk er tale om et billede af en ægte ufo. Eller et amerikansk Aurora-fly!
Jeg tænker, at SUFOI-medlem Karsten Bomholts konklusion nok i virkeligheden er den bedste at slutte af med: „Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det formentlig, fordi det er for godt til at være sandt.“ Og skal jeg være helt ærlig, tror jeg aldrig, at vi får sandheden at vide.
Efterskrift: Er Nick Pope så glad nu?
Nick Pope har talt op og ned ad stolper om Calvine-ufoen, siden han trådte frem og fortalte vidt og bredt om sin tid som „embedsmand“ i det britiske forsvarsministeriums ufo-kontor. Så når der nu dukker et af de meget omtalte billeder op ud af det blå, og det tilmed tilnærmelsesvis ligner det billede, som han fik en kunstner til at fremstille, forventede jeg og mange andre, at han ville stille sig op, og sige „Se! Hvad sagde jeg?“
Men hvad siger han så, når han bliver spurgt om det nu genopdagede billede?: „It’s my policy not to comment on leaked information, especially if it might be classified, so until I receive Ministry of Defence advice, I can neither confirm nor deny if this is the picture that was displayed on my office wall when I ran the MoD’s ‚UFO desk’.“
Jo, den her historie bliver i sandhed bare mærkeligere og mærkeligere, jo mere du dykker ned i den.
Vi lader Calvine-ufoen hænge et øjeblik.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
