Når misforståelser, medier, uvidenhed og frygt sætter dagsordenen
Robert E. Bartholomew er ekspert i medicinsk sociologi ved University of Auckland, og Robert Baloh er ekspert i neurologi ved University of California, Los Angeles. Sammen har de skrevet bogen Havana Syndrome — Mass Psychogenic Illness and the Real Story Behind the Embassy Mystery and Hysteria, som udkom I 2020. Interessant nok har bogen — ifølge Rob Palmer i Skeptical Inquirer fået påfaldende få anmeldelser. Det skyldes måske, at bogens analyser og konklusion passer meget dårligt med de mange kulørte historier i medierne om superhemmelige, eksotiske supervåben („mikrobølge-våben“), som i bedste spionthriller-stil bruges til at sætte diplomater skakmat.
Robert W. Baloh & Robert E. Bartholomew:
„Havana Syndrome — Mass Psychogenic Illness
and the Real Story Behind the Embassy Mystery
and Hysteria“, 194 sider, ingen illustrationer,
mange noter og et fint register, Copernicus/Springer
International Publishing 2020.
Ifølge Bartholomew og Baloh er årsagen til de mangeartede symptomer af psykologisk karakter: et resultat af massehysteri. Forfatterne skriver, at de ramte personer på ingen måde behøver hverken at være psykisk ustabile, mentalt svage, hypokondere eller løgnagtige, for at opleve de beskrevne — ofte dramatiske — symptomer. De kan ramme og opleves af alle „normale“ og sunde og raske mennesker, hvis de gennem længere tid udsættes for stress, angst, utryghed og depression og rammes af PTSD. Symptomerne kan være hovedpine, svimmelhed, brystsmerter, desorientering, glemsomhed, koncentrationsbesvær og nedsat syn og hørelse. Ofrenes smerter opleves som virkelige, selvom den underliggende årsag er psykologisk.
De ansatte tilknyttet ambassaderne tilbringer måneder i et potentielt fjendtligsindet land og hører rygter om mystiske lydvåben, der if. „eksperter“ kan give hjerneskader.
Dramaet opstod i og fik næring af et politisk klima i præsident Trumps regeringsperiode præget af mistro og misinformation samt konspiratoriske udtalelser på sociale medier fra en uforudsigelig præsident.
De mange tilfælde blev undersøgt af lægevidenskaben og beskrevet flittigt og for det meste ukritisk af medierne, ikke mindst af 60 Minutes og The New York Times, hvorefter andre medier fulgte trop — også her i Danmark, hvor næsten alle medier har slået autopiloten til og gentaget, hvad de store udenlandske medier beretter. En undtagelse er Weekendavisen, hvor Peter Harmsen i den fortrinlige artikel „Mysteriet fra Havana“ giver et resume af hele sagen og som en af de få nævner Bartholomews og Balohs forklaring på mysteriet.
Peter Harmsen skriver bl.a.: „Robert Bartholomew … anser fænomenet for at være et resultat af massehysteri.
‚Det opstod først i Cuba inden for et lille netværk af CIA-agenter og spredte sig derefter til den amerikanske ambassade. Det handler alt sammen om, hvilken forklaringsramme det blev placeret i fra starten. Fra tidligt i forløbet var det en antagelse, at cubanske agenter forsøgte at gøre livet surt for CIA-agenter med et mystisk energiapparat,’ siger han.
‚Da først rygtet begyndte at sprede sig, var resultatet, at de ansatte på den amerikanske ambassade i Cuba blev hyperopmærksomme på, hvordan de havde det fysisk, samtidig med at de forventede at blive angrebet. Nu var alle lige pludselig på udkig efter mærkelige lyde, der angiveligt havde potentialet til at få folk til at have det dårligt. Men når ofrene optog de lyde, viste de sig at komme fra fårekyllinger.’
Ifølge Bartholomew vil de igangværende officielle undersøgelser sandsynligvis føre til, at de fleste kort bliver lagt på bordet, og det vil efter hans mening vise sig, at hele affæren begyndte med, at Donald Trumps regering, som kom til magten samtidig med de første rapporter fra Havana, misdiagnosticerede problemet tidligt i forløbet.
Robert Baloh, en ekspert i neurologi ved University of California, Los Angeles, og medforfatter til bogen om Havana-syndromet, er enig i, at forklaringen helt prosaisk er psykologisk og blandt andet et udslag af at være udsendt til et miljø med højt stressniveau.“
På et tidspunkt under Havanna syndrom-mediestormen udtalte en regeringstalsmand (den 28. september 2017): „Vi har aldrig tidligere oplevet noget lignende nogen steder i verden“. Denne udtalelse må stå for regeringstalsmandens egen regning. Bartholomew og Baloh dokumenterer til fulde i deres bog, at verden de seneste 150 år har set mange tilfælde, som til forveksling ligner hele Havana-forløbet.
Rigtig mange fakta taler imod, at de ambassadeansatte blev udsat for mystiske lydbølger eller mikrobølgestråler og dermed gjort ukampdygtige. Her skal blot nævnes enkelte eksempler:
- To ambassadeansatte fik af læger konstateret høreskader, men skaderne var med sikkerhed opstået, inden ansættelsen på ambassaden i Havana.
- Mange af de ambassadeansatte, som gav udtryk for at have en række af symptomerne, boede slet ikke i nærheden af ambassaden, men på forskellige hoteller rundt om i Havana.
- De mystiske lyde blev optaget og analyseret. Alle analyseresultater slog endegyldigt fast, at de vanvittigt høje hylelyde skyldtes parringsglade fårekyllinger.
- Lægefaglige magasiner — heriblandt Journal of the American Medical Association — offentliggjorde artikler, som støttede antagelsen om, at de ambassadeansatte verden rundt havde symptomer, der kunne være frembragt af et nyt våben, som udsendte særlige lydbølger eller mikrobølger. Men påstandene var pseudovidenskabelige og byggede ikke på videnskabelige fakta.
- Der findes endnu ikke noget våben, som kan forårsage de rapporterede symptomer. Hvis der virkelig skulle eksistere et mikrobølgevåben, der kunne forårsage hjerneskader, ville den ramte person gå op i røg og blive til aske.
- De cubanske myndigheder nedsatte en kommission, som efter at have undersøgt sagen grundigt konkluderede, at intet tydede på et angreb. En konklusion som i øvrigt blev bakket op af FBI.
Negative forventninger kan fremkalde symptomerDu kender måske placeboeffekten — altså, når vores positive forventninger til det, vi tror, er et lægemiddel, giver en effekt, selvom der i virkeligheden bare er tale om en uvirksom kalktablet. Men kender du også nocebo-effekten? Nocebo er placeboeffektens onde tvilling, og det er den, der er på spil, når negative forventninger fremkalder sygdomsfølelse. Kan det så være nocebo udløst af en forventning om muligvis at være udsat for et angreb med eksempelvis mikrobølger, der er årsag til, at nogle diplomater føler sig sløje? Det er meget muligt, forklarer Lene Vase, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Hun fortæller, at man i dobbeltblindede forsøg af lægemidler, hvor man på forhånd har informeret både dem, der modtager lægemidlet, og kontrolgruppen om de mulige bivirkninger, har set, at mange i kontrolgruppen fortæller, at de har oplevet præcis de bivirkninger, de er blevet informeret om — selvom de slet ikke har indtaget et lægemiddel, men blot en kalkpille. Der er altså meget, der tyder på, at vores forventninger kan spille os et puds og ligefrem føre til, at vi føler os syge. Men det er svært at sige med sikkerhed, om det udelukkende er nocebo-effekten, der fremkalder symptomerne, forklarer Lene Vase. Kilde: videnskab.dk |
Genkender du mønsteret?
Havana Syndrome — Mass Psychogenic Illness and the Real Story Behind the Embassy Mystery and Hysteria handler ikke specifikt om ufomyten — og så på en måde alligevel. Den velskrevne og godt researchede bog tegner et udviklingsmønster, som vi genkender fra Pentagon-ufo-virakken:
En ikke-historie (tre videoer) blæses op til breaking news af store medier som 60 Minutes og New York Times, og andre medier labber historien i sig og kopierer den ukritisk.
Læs mere om Robert E. Bartholomew
på hans site og hør ham fortælle om
bogen i Podcast Tales from the Rabbit Hole
(varighed: 57:11 min.), Episode 56: Robert Bartholomew -
Havana Syndrome and Mass Psychogenic Illness.
Regeringstalsmænd udtaler sig inkompetent og uden at vide noget om sagens kerne og kontekst. Historien bakkes op af „eksperter“ og af nye tvivlsomme historier, der ikke nødvendigvis har noget med sagen at gøre, men som blot giver en oplevelse af, at der foregår noget mystisk, uforklarligt og helt nyt. Selvom historien modsiges og forsøges nuanceret af skeptiske røster, møder det ikke genklang i verdenspressen. Der er jo ingen grund til at ødelægge en god historie, som med tiden får sit helt eget liv og ophøjes til „sandheden“.
Andre gode bøger af Robert E. BartholomewRobert E. Bartholomew har skrevet mange glimrende artikler og bøger, alene eller i samarbejde med en anden kyndig person. Her er et udvalg:
|
„Det er nemmere at fuppe folk end at overbevise dem om, at de er blevet fuppet“
Ovenstående citat tilskrives Mark Twain, men kunne lige så godt have været titlen på Benjamin Radfords velskrevne bog America the Fearful — Media and the Marketing of National Panics.
Det 21. århundredes USA plages tilsyneladende af frygt for kriminalitet, immigranter, politi og samfundsforringelse. Frygten har ikke nødvendigvis reelt hold i virkeligheden, men forstærkes systematisk af sociale medier, nyhedsmedier og velmenende aktivister. Benjamin Radford skriver i sin nye bog, at USA står over for mange udfordringer, men at amerikanerne må sortere og finde ud af, hvad der er legitime trusler, og hvad der er forstærkede overdrivelser.
Benjamin Radford er medredaktør af tidsskriftet The Skeptical Inquirer. Han har skrevet utallige bøger — heriblandt „The Martians Have Landed! — A History of Media-Driven Panics and Hoaxes“ — og mange artikler om bl.a. vandrehistorier, det paranormale og kritisk tænkning. Hør ham fortælle om bogen her.
|
America the Fearful — Media and the Marketing of National Panics illustrerer med mange glimrende eksempler frygtens rolle, og hvorfor mange amerikanere mener, at landet er i en forfærdelig tilstand og vil fortsætte med at forværres (på trods af modstridende beviser). Politisk polarisering, racisme, sexisme, økonomisk ulighed og andre sociale spørgsmål analyseres grundigt i bogen.
Benjamin Radfords America the Fearful — Media and the Marketing of National Panics giver læseren indsigt i, hvordan man skal tolke, hvad der foregår i USA. Efter læsning af bogen forstår man bedre, hvorfor og hvordan Pentagon-ufo-sagen har kunnet køre så meget af sporet.
Nyhedsmedierne forstørrer problemer, trusler, farer og negativitet, og det vil de blive ved med — især hvis de belønnes med klik, indtægter og omtale. Tegningen har titlen „Love and Hate“ og er skabt af Matt Wuerker. (Illustration fra „America the Fearful — Media and the Marketing of National Panics“)
|
Radford leverer mange indsigter i bogen. Her skal blot gengives et lille udvalg af guldkornene:
- En dårlig vane ser ud til at have sneget sig ind i den journalistiske håndbog: Opdag nye sociale trusler, især online, og påstå (for at legitimere nyhedsværdien og på trods af få eller ingen data), at det er et voksende problem. At skrive „Dette problem fortsætter“, vil sandsynligvis udløse færre klik, end sætningen „Dette problem fortsætter — og det bliver værre, så du bør være bekymret!“
- Vrede er en nemmere sindstilstand end imødekommenhed og grundig undersøgelse.
- Der har aldrig været et tidspunkt i verdenshistorien, hvor ikke en eller anden har kunnet finde dårlige nyheder et eller andet sted og har kunnet fokusere på det ud fra en eller anden skjult dagsorden.
- Uanset om det drejer sig om udskamning af overvægtige, racister, muslimske terrorister, kræftfremkaldende kaffe, anoreksi, kvindehadere eller andre emner, er løsningen ikke at ignorere disse problemer, men i stedet at sætte dem ind i en sammenhæng og i perspektiv for at anskue dem, som de virkelig er, og ikke se på dem gennem de sociale mediers, nyhedsmediernes, psykologiens og sociologiens forvrængende linse.
- Gode nyheder ser bedre ud på baggrund af dårlige nyheder, men de dårlige nyheder får derved også indirekte opmærksomhed.
- Mange mennesker — specielt når det drejer sig om sociale medier — indser ikke, at de faktisk er blevet nyhedsmedier gennem de stories og posts, de deler.
- Hvad sker der, når folk tager misforståelser, myter og misinformation for gode varer? Det forstærker frygten, usikkerheden og ubehaget. Myterne bortleder opmærksomheden og ressourcerne fra større problemer og kriser. Hvis alting bliver kritisk, er intet en krise.
- Vi vildledes af medierne og af vores egen hjerne.
Benjamin Radford: „America the Fearful -
Media and the Marketing of National Panics“,
226 sider, få illustrationer, glimrende referencer
og stikordsregister, McFarland 2022.
Læsetips: |
Ufo skaber røre i efterretningstjenestes våbenskjold
for National Intelligence Manager for Aviation
skabte i over et døgn store dønninger i både ufo-
kredse og den amerikanske efterretningstjeneste.
Aviation, 25. september 2022)
Jeg spærrede øjnene op et kort øjeblik, da jeg søndag den 25. september 2022 opdagede ufoen på det nye våbenskjold for den amerikanske efterretningstjenestes luftfartsafdeling, National Intelligence Manager for Aviation (NIM‑A). Det må da være en joke tænkte jeg — eller en defaced hjemmeside.
Samtidig bemærkede jeg også, at teksten i cirklen heller ikke stod lige så knivskarp, som den slags har det for vane at gøre i andre militære emblemer from over there. Desuden var ufoen vist i 3D, og de andre luftfartøjer var kun i 2D.
Den gik da heller ikke længere end til mandag morgen amerikansk tid. Så udtalte en talsperson fra efterretningstjenesten, at lederen for luftfartsafdelingen ved en fejl havde fået offentliggjort et forkert og helt uofficielt logo på tjenestens hjemmeside.
Så godt nok skal efterretningstjenesten til at være mere åben omkring ufoer. Men så åbne skal de heller ikke være, at de får plads i tjenestens officielle logo. Og at sætte et russisk jagerfly med på logoet er måske også lige at stramme den. Så tilbage er det gamle våbenskjold igen — med teksten i en perfekt cirkel. Og aner vi et skælmsk glimt i øjet på Major General Daniel L. Simpson, som pryder forsiden af National Intelligence Manager for Aviation?
Læsetips mellem himmel og jord
Hvem gav The New York Times de tre såkaldte Pentagon-ufo-videoer?
To af hovedpersonerne i Pentagon-ufo-hysteriet, Luis Elizondo og Christopher Mellon, er vist ikke helt enige om svaret på dette spørgsmål. Se videoen:
The Black Vault Originals: Luis Elizondo & Christopher Mellon on the Release of 3 UFO Videos from the DoD. Publiceret 23. september 2022. Varighed: 04:14 min.
|
Travis Walton-ufobortførelsen er svindel!
Steve Pierce er et af de syv vidner til Travis Waltons påståede ufobortførelse i 1975. Nu fortæller han til Three-Dollar Kit, at det var et svindelnummer.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.