Er vi blevet klogere?
Mennesket har behov for at skabe orden i kaos. Vi har brug for en historie — en tidslinje, ligesom en tørresnor, hvor skelsættende begivenheder kan hænges op, så vi har en begyndelse, en fortid, nutid og en fremtid. Ufologien er ingen undtagelse. Selv om det er veldokumenteret, at mennesker altid har set uforklarlige ting på himlen, så er det stadig Kenneth Arnolds observation fra den 24. juni 1947, man har valgt som begyndelsestidspunktet for den „moderne ufo-æra“.
Hvad Arnold egentlig så denne juni-dag for 60 år siden er knapt så vigtigt — måske var det eksperimentalfly, fugle, luftspejlinger eller noget helt andet (se i øvrigt Lyt til historien — Kenneth Arnolds beretning. Væsentligt er det imidlertid, at Arnolds oplevelse kom til at virke som en katalysator i brydningstiden efter Anden Verdenskrig præget af militær oprustning under Den kolde Krig og angsten for atomkrig. Som dokumenteret af mange historikere var der i slutningen af 1940’erne på mange måder grobund for at tro på besøg fra fremmede verdener i flyvende tallerkener — i begyndelsen bemandet med venligtsindede rumbrødre, der gennem udvalgte, jordiske kontaktpersoner kunne frelse menneskeheden fra en ødelæggende atomkrig eller forurening.
I dag ved vi, at de militære myndigheder i USA udnyttede denne tro og i de følgende år bidrog til, at folk så uforklarlige ting på himlen. Den amerikanske befolkning måtte hellere tro, at den havde set et rumskib fra en fremmed verden end få at vide, at den lysende kugle på aftenhimlen var et nyt spionfly, som blev testet inden overflyning af Sovjetunionen. Ufo-observationer kunne bruges til at sløre militære hemmeligheder.
Ti år efter Arnolds berømte flyvetur ved Mount Rainier blev SUFOI dannet. Det var ikke den første sammenslutning af ufo-interesserede i Danmark. Siden 1954 havde der i Danmark eksisteret mindre ufo-studiegrupper, bl.a. UFO’54 og DISC, som efter få år gik i opløsning. Mange foreninger er opstået og opløst gennem tiden, både her i Danmark og i udlandet, fx de to store amerikanske organisationer Aerial Phenomena Research Organization, APRO (dannet i 1952 og opløst i 1988) og National Investigations Committee On Aerial Phenomena, NICAP (dannet i 1956 og opløst i 1980). Når SUFOI den 10. november kan fejre 50 års jubilæum, er foreningen en af verdens ældste af sin slags.
SUFOI har naturligvis gennemgået forandringer på de forgangne 50 år. Der er forskel på, hvordan man fortolker verden i 1957 og i 2007. For 50 år siden tog man det fx for givet, at en observationsberetning var en objektiv og nøjagtig beskrivelse af virkeligheden. I dag ved vi, at det ikke er sikkert, at det man har set, også er det som faktisk har fundet sted.
I det forløbne halve århundrede har observationerne altid stået i centrum. Uden øjenvidner havde vi ingen beretninger og dermed ingen ufo-forskning, dokumentarfilm, debat, ufo-bøger — eller UFO-Nyt. Bladrer man i gamle numre af UFO-Nyt og læser observationsberetningerne og derefter sammenligner med beretningerne i dagens UFO-Nyt, vil man opdage, at der kan være forskelle på observatørernes måde at fortolke deres oplevelse på, men der er ikke væsentlige forskelle i observationsberetningernes indhold. Ufoernes 60-årige historie er blevet krydret med historier om kontaktpersoner, bortførelser, mænd-i-sort, kvægmishandlinger o.lign., men de udgør kun en forsvindende brøkdel af „observationsmængden“. Langt størstedelen består af ganske almindelige menneskers observationer, og disse observationer har mange fællestræk.
SUFOI har gennem årene haft mange aktive medlemmer, som har brugt i tusindvis af ulønnede timer på at efterforske observationsberetninger. 50 års efterforskning giver et omfattende erfaringsgrundlag at gøre status på. Derfor besluttede vi for et par år siden i SUFOI’s repræsentantskab, at en milepæl i jubilæumsåret skulle være at sammenfatte alle disse erfaringer, så vi forhåbentlig kunne svare på spørgsmålet „Er vi blevet klogere på ufofænomenet?“ Den 10. november får du svaret på dette spørgsmål, når Toke Haunstrup på vegne af SUFOI fremlægger resultatet af 50 års rapportarbejde på jubilæumskonferencen i Lyngby Kulturhus.
Ufoerne og Den kolde Krig
Tysk dokumentarprogram fra 2005
Mange ufoer gennem årene har i virkeligheden været militærfly udviklet i al hemmelighed. I dokumentarfilmen »Ufoerne og Den kolde Krig« udforskes sammenhængen mellem observationer af ufoer i USA og Sovjetunionen, hvordan de to supermagter spillede på rædslen for at blive domineret af den anden, og hvordan en irrationel frygt fyldte landene i Den kolde Krigs allerede eksplosive klima.
 |
|
Ufoerne og den kolde krig, VIASAT History, fredag den 31. august kl. 18.00.
|
Bliver vi manipuleret?
Patrick Huyghe og Dennis Stacy står bag bogforlaget Anomalist Books (www.anomalistbooks.com), som bl.a. udgiver bogserien The Anomalist. Bøgerne omhandler alt fra spøgelser til ufoer og uløste mysterier som ESP og alt anden inden for det paranormale. Den seneste udgave har titlen »The Universe Wants To Play: The Anomalist 12« og bringer artikler om så forskellige emner som Jack the Ripper, cryptozoologi og liv efter døden. En af artiklerne »Operation ESPionage« er skrevet af Nick Redfern og er en smagsprøve fra hans meget interessante bog »On The Trail Of The Saucer Spies — UFOs And Government Surveillance«.
I forbindelse med udgivelsen af ovennævnte titler har Stuart Miller interviewet Nick Redfern. Vi bringer her væsentlige uddrag fra interviewet.
Nick Redfern:
„Jeg har bidraget med artiklen »Operation ESPionage«. Der har tidligere været lignende artikler i bogen »Saucer Spies« om amerikanske kontaktpersoner — især George Adamski og George Van Tassel — og FBI’s teori om, at begge personer bevidst eller ubevidst var en del af en kommunistisk sammensværgelse, som skulle overbevise folk om, at de fremmede var kommunister.
Nick Redfern er forfatter til syv
bøger og har hjemmesiden
www.nickredfern.com.
For eksempel ved vi, at Adamski under et foredrag blev spurgt, hvilken politisk overbevisning disse menneskelignende fremmede, han mødte i ørkenen, havde. Adamski svarede, at han mente, at de var kommunister, og at russerne ville dominere verden, og at der derefter ville komme tusind år med fred på Jorden.
 |
|
George W. Van Tassel (1910–1978) i studiet sammen med den kendte New York tv-vært Long John Nebel (th.).
|
I 1954 skrev en person fra Yucca Valley i Californien til FBI og anbefalede FBI at undersøge, om Van Tassel virkelig arbejdede som sovjetisk spion. Selv om Van Tassels påstande var knapt så ekstreme som Adamskis, holdt han sig ikke fra at tale om økonomi, Bibelen og lignende, som var forholdsvis kontroversielle emner at tale om i offentligheden under Den kolde Krigs USA.
Så FBI så nærmere på begge personer. Jeg efterforskede i historien om Van Tassel og hans relationer til Adamski, FBI og overvågning. Gennem loven om offentlighed i forvaltningen fik jeg fat i deklassificeret materiale fra FBI kaldet »Extra Sensory Perception 1957 to 1960«. Jeg er sikker på, at hvis man har læst de fleste af bøgerne om den amerikanske regerings engagement i de omtalte emner, ved man, at bøgerne tager udgangspunkt i de tidlige 1970’ere med personer som Harold Putoff og Russell Targ, da de arbejdede for de amerikanske efterretningstjenester, CIA, DIA og hæren. Læser man bøgerne om remote viewing, ved man også, at de fleste dokumenter stammer fra den periode.
Det nye arkivmateriale, som FBI har frigivet, viser, at FBI’s interesse for ESP går helt tilbage til 1950’erne. Der blev holdt et møde i Pentagon i 1952, og i det deltog forskellige personer fra flere grene af den amerikanske efterretningstjeneste. Der blev afholdt en række forelæsninger for disse mennesker. Planen var at fastslå, om ESP kunne bruges som et værktøj i den psykologiske krigsførelse. Visse personer inden for FBI og de øvrige grene af efterretningstjenesterne kom til den konklusion, at det var muligt, at russerne havde udviklet en form for ESP, og at de havde hjernevasket — ikke med medicin, men med ESP — amerikanske borgere til at tro, at de havde mødt ikke-jordiske, menneskelignende fremmede, som var kommunister. En noget bizar form for hjernekontrol, eller et sælsomt sovjetisk komplot — men i stedet for at manipulere folk med falske rumskibe, blev informationerne sendt som tankebølger ind i de amerikanske borgeres hjerner.“
George W. Van Tassel afholdt i 1953 den første »Giant Rock
Interplanetary Spacecraft Convention«, hvor kontaktpersoner
mødtes for at fortælle deres historier og udbrede de kosmiske budskaber.
Er der beviser på, hvordan de kom til den konklusion?
„Nej. Jeg fandt ingen beviser. Jeg talte med en fyr, som havde kendskab til visse aspekter i historien, men der er ingen beviser på, hvordan de kom til den konklusion ud over den kendsgerning, at det synes at være tilfældet, fordi Adamski kom med disse prokommunistiske udtalelser. Jeg tror, at de gik ud fra det og spurgte sig selv, hvad det var, der fik personer som Adamski til at sige det, der gav folk den opfattelse, at de var kommunister. Det var den amerikanske befolkning, der gjorde FBI opmærksom på disse personer, så tjenesten begyndte at interessere sig for deres baggrund. Van Tassel fremsatte aldrig en prokommunistisk erklæring, og FBI’s interesse blev kun vakt efter en anmeldelse fra offentligheden.
Men Adamski påstod, at russerne ville dominere verden osv. Derfor så FBI nærmere på ESP. En eller anden lagde to og to sammen og spekulerede på, om Adamski havde modtaget informationer via ESP for at kunne sige disse ting. De overvejede også, om ESP kunne bruges til at påføre slagtilfælde, hjerteanfald eller depressioner.
Et dokument fra 1957 viser, at FBI var stærkt engageret i ESP-forskning. FBI støttede også ideen om at ansætte psykiske medier for at kunne smugkigge i folks tasker og bruge dem som spioner. Adskillige såkaldte medier kom i FBI’s, CIA’s og hærens efterretningstjenestes søgelys i midten til slutningen af 1950’erne. Alle blev genstand for omfattende undersøgelser, da flere af disse formodede psykiske medier blev indbudt til hemmelige møder i Washington, DC. Her skulle de vise de amerikanske efterretningstjenester, hvad de kunne. Der fremkom forskellige påstande om, hvordan personer med bind for øjnene kunne læse dokumenter i tasker osv., osv.
Kort efter at George Adamski havde udtalt, at rumbrødrene
muligvis var kommunister, kom han i de amerikanske efterretningstjenesters søgelys.
De amerikanske efterretningstjenester fik ikke meget ud af alt dette og indtog derfor en ret skeptisk holdning til, om man kunne blive ført bag lyset af personer, der blot var hoppet med på vognen, eller om der rent faktisk var noget om det. En hel del tydede på, at man måtte begrave gensidig rivalisering og hemmelighedskræmmeri, da det så ud til, at militæret foretog klassificerede og hemmelige undersøgelser i ESP og ikke havde til hensigt at dele deres data med andre, som af den grund kun hørte rygter om, at CIA var meget interesseret, men da de blev spurgt, var de kun halvhjertede i deres svar. FBI erkendte, at ESP kunne være en stærkt værktøj, men blev modarbejdet af andre grene inden for efterretningstjenesten.
Dette fortsatte til begyndelsen af 1960’erne, hvor J. Edgar Hoover på baggrund af sine kontakter i hærens efterretningstjeneste og i de øvrige amerikanske efterretningstjenester kom til den konklusion, at det sandsynlig ikke var umagen værd at beskæftige sig med emnet. Men for at sige det rent ud, var andre grene af de amerikanske efterretningstjenester ikke enige, men ønskede ikke at dele deres informationer med andre.
Jeg tror, at det vigtigste aspekt i alt dette er, at dokumentet ikke alene definerer grænserne for, hvornår den amerikanske forskning i ESP ud fra et spionagemæssigt synspunkt begyndte, men også omtaler møder hos Pentagon om brugen af ESP så tidligt som i 1952 og endda kommer med henvisninger til Anden Verdenskrigs anekdoter om nazisternes interesse for ESP. Den del af historien er alment kendt.
Dokumentet består af 40–50 sider, og det viser, hvilke bizarre beretninger der stadig kan dukke op fra ufologiens barndom. Hvis der findes en sandhed i dette, hvad jeg personligt er overbevist om, at der gør — og jeg vil fortsætte med at efterforske det — tyder meget på, at de tidlige nøglepersoner inden for begrebet ufologi, eller endda begrebet selv, har en jordnær forklaring (selv om den kan være nok så mystisk),snarere end en fjerntliggende oprindelse.“
Når du siger „begrebet ufologi“, hvad tænker du så på?
„Som jeg tidligere har skrevet om Roswell (se bl.a. UFO-Nyt nr. 2/2006, side 22), som kan have en jordnær forklaring, var kontaktpersonerne ikke enestående i den henseende, at de havde kontakt med aliens. Men derfor var de ikke nødvendigvis bevidste bedragere. De kan have været ubevidste, helt uskyldige deltagere i et komplot, som faktisk ikke havde noget med aliens at gøre, men var en form for bizar, psykologisk krigsoperation, i hvilken ufo-emnet blev manipuleret af efterretningstjenesterne.
Det passer ind i de temaer, som jeg længe har efterforsket, og som handler om manipulation, overvågning, og misbrug af ufo-begrebet for at skjule andre ting eller for at udnytte det til andre formål.“
Det ser ud, som om du antyder, at selve ufologien var plantet eller fremelsket af efterretningstjenesterne.
„Jeg tror ikke, at de opfandt begrebet, men jeg tror, at de af forskellige grunde manipulerer med vores overbevisning. For eksempel bortførelser: Man kan trække paralleller mellem vore dages bortførelsesberetninger og folketroen for 500 år siden. Der er klassiske paralleller; det er der ingen tvivl om. Folk som Jacques Vallee bragte det på bane for årtier siden. Bare tanken om, at der kan være en sammenhæng, får hårene til at rejse sig på de mest hardcore reaktionære rumskibstilhængere, men ser man på de tidlige rapporter, er der tydelige ligheder.
Når man imidlertid ser på vore dages bortførelser, vil det være meget, meget let for efterretningstjenesterne at manipulere for at afprøve nye teknologier af en eller anden slags.
Et klassisk eksempel er kvægmishandlingerne. Opfandt efterretningstjenesterne kvægmishandlingerne? Nej, men jeg tror, at da det begyndte at gå op for dem, at der var tale om en form for hemmelige undersøgelser af den måde, hvorpå bakteriologisk krigsførelse kan bruges blandt kvæghjorde, og at fænomenet blev sat i forbindelse med ufoer, fandt efterretningstjenesterne ud af, at undersøgelserne kunne skjules på den måde. De begyndte at sprede beretninger om, at aliens foretog kvægmishandlingerne. Så igen, det handler ikke om en opfindelse af begrebet, men om manipulation med det. Endda en meget grov manipulation.“
Kilde:
UFO Review, issue 17/ ‑for & kmh
Når man husker forkert
Undersøgelsen »Når man husker forkert — hvorfor ældre voksne er upålidelige øjenvidner« (»I misremember it well: Why older adults are unreliable eyewitnesses«) er offentliggjort i Psychonomic Bulletin & Review.
„Der er betydningsfulde, praktiske følger af denne undersøgelse, idet overbevisende, men fejlagtige øjenvidneudsagn kan være den væsentligste årsag til uretfærdige domfældelser i USA“, siger Chad Dodson, som er undersøgelsens forskningsleder og assisterende professor i psykologi ved University of Virginia. „Da ældre voksne i fremtiden vil udgøre en stadig størrre del af befolkningen i USA, kan vi forvente et stadigt voksende antal fejlagtige domme baseret på øjenvidneudsagn fra meget sikre øjenvidner, der husker forkert.“
Dodson og den studerende Lacy Krueger undersøgte tilfælde med “bevidstheds-fejl”, hvor personer troede, at en bestemt hændelse havde fundet sted, men i virkeligheden var hændelsen blot antydet over for dem og havde altså ikke fundet sted.
De fandt gennem en serie forsøg ud af, at når yngre og ældre voksne blev sammenlignet ifm. oplevede hændelser, havde begge grupper et sammenligneligt antal af fejl, hvor de påstod at have set ting i en videofilm, som var blevet antydet i et efterfølgende spørgeskema. Ældre voksne var imidlertid „alarmerende“ tilbøjelige til at fastholde disse fejlopfattelser. Yngre mennesker var mere tilbøjelige til at indrømme fejlene, når de var usikre på nøjagtigheden af deres svar.
Tidligere undersøgelser udført af andre forskere har også vist, at ældre voksne har større tilbøjelighed til at „huske“ hændelser, som ikke har fundet sted, og at misfortolke hændelser som faktisk er sket. Undersøgelsen antyder desuden, at dette sker, fordi ældre voksne er mere tilbøjelige til at sætte hændelsernes detaljer forkert sammen, hvilket resulterer i en høj grad af tillid til, at de husker disse detaljer meget tydeligt.
Deltagerne i undersøgelsen så et fem minutter langt videoklip med et indbrudstyveri og en politijagt. De blev derefter bedt om at svare på 24 ja/nej spørgsmål om, hvad de havde set på videoen. Otte af spørgsmålene refererede til detaljer, som ikke var med på videoen, fx antydningen af at der blev brugt et skydevåben, selv om der intet skydevåben var på videoen.
Forud for hukommelsestesten fik deltagerne at vide, at nogle af testspørgsmålene ville handle om detaljer, som ikke var på videoen. De blev bedt om at gøre en anmærkning ved hvert testspørgsmål, om hvorvidt det alene skete på videoen, kun i spørgeskemaet eller ingen af delene. De blev også bedt om at bedømme den sandsynlige nøjagtighed i deres svar — om de i bund og grund gættede eller var sikre. Det var her, at selvtillidsniveauet — selv ved fejlopfattelser — var meget højere blandt ældre end blandt yngre voksne.
„Denne opdagelse tyder på, at dette ikke er et simpelt tilfælde af dårligere hukommelse blandt ældre voksne, men at der kan være en eller anden mekanisme, der fører til det høje niveau af selvtillid“, siger Dodson. „Vi mener, at den store selvtillid kommer fra de detaljer, som de tror, de husker. Fordi detaljerne synes så tydelige, er de meget sikre på, at deres erindring er korrekt, selv når erindringen er blevet antydet for dem, snarere end virkelig. Dette adfærdsmønster er især bekymrende, når det har indflydelse på øjenvidneberetningers troværdighed i en retssag.“
Gruppen af ældre voksne i undersøgelsen var mellem 60 og 80 år gamle, mens de yngste var universitetsstuderende. Der var tre grupper i undersøgelsen: de ældre voksne (som udfyldte spørgeskemaet umiddelbart efter, de havde set videoen), en yngre gruppe (som også tog spørgeskemaet umiddelbart efter at have set videoen) og en gruppe yngre deltagere (som udfyldte spørgeskemaet to dage efter, de havde set videoen, så man kunne se forskellene i erindringen hos de ældre og yngre voksne).
Kilde:
University of Virginia, http://www.physorg.com/news91291760.html /-for & kmh
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
