En hidtil hemmeligholdt lydoptagelse med Edward J. Ruppelt fra marts 1952 bliver i disse dage omtalt i medierne som en sensation. Men præsentationen fra den senere leder af Project Blue Book indeholder ingen afsløring af rumskibe eller giver skjult viden om ufoer.
Af Benny Christen Grandahl
Den sjette release af gamle ufo-dokumenter og ufo-videoer fra det amerikanske krigsministerium indeholdt bl.a. en lydoptagelse fra 26. marts 1952, hvor den daværende chef for U.S. Air Forces – på det tidspunkt ellers officielt lukkede — ufo-program Project Grudge, Edward J. Ruppelt, holder en præsentation om ufoer ved en briefing i Boston for Beacon Hill Study Group.
Det er kort før Project Grudge bliver omdøbt til Project Blue Book i april. Og små 4 måneder før de berømte Washington Merry-Go-Round weekender, hvor Washington D.C. blev lagt ned af ufo-observationer.
Edward J. Ruppelt (står som nummer 2 fra venstre) er kun 29 år gammel, da han indsættes som chef for først Project Grudge og senere Project Blue Book. Han dør, kun 37 år gammel, i 1960.
Ikke så sensationel, som medierne har meldt ud
Flere medier har været ude og kaldet lydoptagelsen for sensationel. Men det er på ingen måde tilfældet. For selv om lydoptagelsen hidtil har været ukendt for offentligheden, siger Ruppelt ikke noget, der skiller sig nævneværdigt ud fra den bog, han udgav 4 år senere om sin tid som chef for Flyvevåbnets hemmelige ufo-programmer.
Men – som altid – går medierne efter at gøre de gamle dokumenter og ufo-videoer mere sensationelle end de er. I dette tilfælde gøres det primært ved at undlade at nævne de forbehold, Ruppelt nævner i sin præsentation.
De 20 procent var uforklarede – ikke uforklarlige
Det er korrekt, Ruppelt fortæller, at cirka 20 procent af Flyvevåbnets 800–900 rapporter ikke kunne forklares. Men han understreger også, at manglende data kan være årsagen.
Ja, ren faktisk uddyber Ruppelt i den forbindelse, at ”uforklaret” betyder, at observationens tilgængelige oplysninger ikke rækker til en sikker forklaring. Det siger ikke noget om undersøgelsens resultat – eller fænomenets natur.
For hvis observationerne skulle være ”bevist uforklarlige” ville det kræve solide data, som med sikkerhed gjorde det muligt at udelukke fly, balloner, meteorer, fejlmålinger og andre kendte forklaringer, og samtidig dokumenterede reelt usædvanlige egenskaber.
Her tilhører de nævnte 20 procent den første kategori. Det var gode rapporter fra troværdige vidner, men uden hårde data. Altså kan alle sagerne stadig i princippet vise sig at have almindelige forklaringer.
Derfor betyder ”uforklaret” i denne sammenhæng ikke det samme som ”uforklarligt” – og er slet ikke det samme som ”ekstraordinært”.
Den dramatiske indledning er skrevet i dag
Sammen med selve lydoptagelsen indeholder release 6 også en transskription af præsentationen. Den indledes med en sammenfatning, der fremhæver atominstallationer, lydløse objekter og radarhastigheder på op til 3.500 miles i timen.
Men den tekst stammer ikke fra 1952. Den er tilskrevet i dag i forbindelse med udgivelsen af dokumentet, kan også læses på download-siden, og får præsentationen til at lyde mere dramatisk, end den er.
De stærkeste citater mangler deres forbehold
Det er også rigtigt, at Ruppelt nævner både Mars, enorme hastigheder og radarspor, der tilsyneladende reagerede på de fly, der blev sendt op for at undersøge dem.
Men Mars-bemærkningen handler om at være neutral i sin bedømmelse af observationsberetninger, radarreaktionen omtales humoristisk, og hastigheden på 3.500 miles i timen stammer fra en sag, som efterfølgende blev forklaret med en ballon og fejl hos radaroperatørerne.
Optagelsen blev hypet før frigivelsen
Før offentliggørelsen af den gamle optagelse blev den omtalt som en hemmelig optagelse om ufo-observationerne over Washington i juli 1952. Men Ruppelt holdt præsentationen den 26. marts – fire måneder før de to weekender, hvor ufoerne var tæt på at skabe offentlig panik i den amerikanske hovedstad.
Optagelsen er en nyhed – oplysningerne er ikke
Så selv om optagelsen ikke har været offentliggjort før, indeholder den ikke noget afgørende nyt.
Ruppelt beskrev mange af de samme sager, tal og arbejdsmetoder i sin bog – The Report of Unidentified Flying Objects – fra 1956. Det nye er derfor især, at vi nu kan høre ham fortælle om Flyvevåbnets ufo-undersøgelser på det tidspunkt, hvor Project Blue Book var ved at tage form.
Så som sådan er optagelsen en værdifuld historisk kilde. Den viser, at Flyvevåbnet tog rapporterne alvorligt og ønskede bedre data. Men den indeholder ingen nye beviser for de ekstraordinære påstande mange medier har fremført de seneste dage.
Læs hele udskriften af Ruppelts præsentation hos det amerikanske krigsministerium
Læs hele historien om Ruppelt og den tid, præsentationen blev holdt i
Vil du læse mere om Ruppelt og de andre hovedpersoner i ufo-sagens tidligste år, kan du med fordel købe min bog ”Dengang de flyvende tallerkener blev født”. Den omhandler såvel tiden op til, selve fødslen af fortællingen om de flyvende tallerkener, og de efterfølgende 6 formative år frem til Robertson-panelet i 1953.
Du kan bestille bogen i boghandlen eller købe den direkte hos forlaget her.
Bliv medlem af SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og bliv medlem af SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?

Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.

Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.