Rup­pelts gam­le ufo-præ­sen­ta­tion fra 1952 er ikke sær­lig sen­sa­tio­nel

En hidtil hem­me­lig­holdt lyd­op­ta­gel­se med Edward J. Rup­pelt fra marts 1952 bli­ver i dis­se dage omtalt i medi­er­ne som en sen­sa­tion. Men præ­sen­ta­tio­nen fra den sene­re leder af Pro­ject Blue Book inde­hol­der ingen afslø­ring af rum­ski­be eller giver skjult viden om ufo­er.

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Den sjet­te relea­se af gam­le ufo-doku­men­ter og ufo-video­er fra det ame­ri­kan­ske krigs­mi­ni­ste­ri­um inde­holdt bl.a. en lyd­op­ta­gel­se fra 26. marts 1952, hvor den davæ­ren­de chef for U.S. Air For­ces – på det tids­punkt ellers offi­ci­elt luk­ke­de — ufo-pro­gram Pro­ject Grud­ge, Edward J. Rup­pelt, hol­der en præ­sen­ta­tion om ufo­er ved en bri­e­fing i Boston for Bea­con Hill Stu­dy Group.

Det er kort før Pro­ject Grud­ge bli­ver omdøbt til Pro­ject Blue Book i april. Og små 4 måne­der før de berøm­te Was­hin­g­ton Mer­ry-Go-Round wee­ken­der, hvor Was­hin­g­ton D.C. blev lagt ned af ufo-obser­va­tio­ner.

Edward J. Rup­pelt (står som num­mer 2 fra ven­stre) er kun 29 år gam­mel, da han ind­sæt­tes som chef for først Pro­ject Grud­ge og sene­re Pro­ject Blue Book. Han dør, kun 37 år gam­mel, i 1960.

Ikke så sen­sa­tio­nel, som medi­er­ne har meldt ud

Fle­re medi­er har været ude og kal­det lyd­op­ta­gel­sen for sen­sa­tio­nel. Men det er på ingen måde til­fæl­det. For selv om lyd­op­ta­gel­sen hidtil har været ukendt for offent­lig­he­den, siger Rup­pelt ikke noget, der skil­ler sig næv­ne­vær­digt ud fra den bog, han udgav 4 år sene­re om sin tid som chef for Fly­ve­våb­nets hem­me­li­ge ufo-pro­gram­mer.

Men – som altid – går medi­er­ne efter at gøre de gam­le doku­men­ter og ufo-video­er mere sen­sa­tio­nel­le end de er. I det­te til­fæl­de gøres det pri­mært ved at und­la­de at næv­ne de for­be­hold, Rup­pelt næv­ner i sin præ­sen­ta­tion.

De 20 pro­cent var ufor­kla­re­de – ikke ufor­klar­li­ge

Det er kor­rekt, Rup­pelt for­tæl­ler, at cir­ka 20 pro­cent af Fly­ve­våb­nets 800–900 rap­por­ter ikke kun­ne for­kla­res. Men han under­stre­ger også, at mang­len­de data kan være årsa­gen.

Ja, ren fak­tisk uddy­ber Rup­pelt i den for­bin­del­se, at ”ufor­kla­ret” bety­der, at obser­va­tio­nens til­gæn­ge­li­ge oplys­nin­ger ikke ræk­ker til en sik­ker for­kla­ring. Det siger ikke noget om under­sø­gel­sens resul­tat – eller fæno­me­nets natur.

For hvis obser­va­tio­ner­ne skul­le være ”bevist ufor­klar­li­ge” vil­le det kræ­ve soli­de data, som med sik­ker­hed gjor­de det muligt at ude­luk­ke fly, bal­lo­ner, mete­o­rer, fejl­må­lin­ger og andre kend­te for­kla­rin­ger, og sam­ti­dig doku­men­te­re­de reelt usæd­van­li­ge egen­ska­ber.

Her til­hø­rer de nævn­te 20 pro­cent den før­ste kate­go­ri. Det var gode rap­por­ter fra tro­vær­di­ge vid­ner, men uden hår­de data. Alt­så kan alle sager­ne sta­dig i prin­cip­pet vise sig at have almin­de­li­ge for­kla­rin­ger.

Der­for bety­der ”ufor­kla­ret” i den­ne sam­men­hæng ikke det sam­me som ”ufor­klar­ligt” – og er slet ikke det sam­me som ”ekstra­or­di­nært”. 

Den dra­ma­ti­ske ind­led­ning er skre­vet i dag

Sam­men med sel­ve lyd­op­ta­gel­sen inde­hol­der relea­se 6 også en trans­skrip­tion af præ­sen­ta­tio­nen. Den ind­le­des med en sam­men­fat­ning, der frem­hæ­ver ato­min­stal­la­tio­ner, lyd­lø­se objek­ter og radar­ha­stig­he­der på op til 3.500 miles i timen.

Men den tekst stam­mer ikke fra 1952. Den er til­skre­vet i dag i for­bin­del­se med udgi­vel­sen af doku­men­tet, kan også læses på down­lo­ad-siden, og får præ­sen­ta­tio­nen til at lyde mere dra­ma­tisk, end den er.

De stær­ke­ste cita­ter mang­ler deres for­be­hold

Det er også rig­tigt, at Rup­pelt næv­ner både Mars, enor­me hastig­he­der og radar­spor, der til­sy­ne­la­den­de rea­ge­re­de på de fly, der blev sendt op for at under­sø­ge dem.

Men Mars-bemærk­nin­gen hand­ler om at være neut­ral i sin bedøm­mel­se af obser­va­tions­be­ret­nin­ger, radar­re­ak­tio­nen omta­les humo­ri­stisk, og hastig­he­den på 3.500 miles i timen stam­mer fra en sag, som efter­føl­gen­de blev for­kla­ret med en bal­lon og fejl hos rada­ro­pe­ra­tø­rer­ne.

Opta­gel­sen blev hypet før fri­gi­vel­sen

Før offent­lig­gø­rel­sen af den gam­le opta­gel­se blev den omtalt som en hem­me­lig opta­gel­se om ufo-obser­va­tio­ner­ne over Was­hin­g­ton i juli 1952. Men Rup­pelt holdt præ­sen­ta­tio­nen den 26. marts – fire måne­der før de to wee­ken­der, hvor ufo­er­ne var tæt på at ska­be offent­lig panik i den ame­ri­kan­ske hoved­stad.

Opta­gel­sen er en nyhed – oplys­nin­ger­ne er ikke

Så selv om opta­gel­sen ikke har været offent­lig­gjort før, inde­hol­der den ikke noget afgø­ren­de nyt.

Rup­pelt beskrev man­ge af de sam­me sager, tal og arbejds­me­to­der i sin bog – The Report of Uni­den­ti­fied Flying Objects – fra 1956. Det nye er der­for især, at vi nu kan høre ham for­tæl­le om Fly­ve­våb­nets ufo-under­sø­gel­ser på det tids­punkt, hvor Pro­ject Blue Book var ved at tage form.

Så som sådan er opta­gel­sen en vær­di­fuld histo­risk kil­de. Den viser, at Fly­ve­våb­net tog rap­por­ter­ne alvor­ligt og ønske­de bed­re data. Men den inde­hol­der ingen nye bevi­ser for de ekstra­or­di­næ­re påstan­de man­ge medi­er har frem­ført de sene­ste dage.

Læs hele udskrif­ten af Rup­pelts præ­sen­ta­tion hos det ame­ri­kan­ske krigs­mi­ni­ste­ri­um