Hver­ken fugl eller fisk…

Den 18. okto­ber 2002 offent­lig­gjor­de »Anchora­ge Daily News« en arti­kel, som hand­le­de om en ræk­ke besyn­der­li­ge obser­va­tio­ner gjort i den sene­ste tid i det syd­ve­st­li­ge Ala­ska og andre ste­der i USA. Folk for­tal­te, at de hav­de set en gigan­tisk ørn. En pilot ved navn John Bouker så en kæm­pe­fugl fra sit fly på vej til Manoko­tak, og fra andre ste­der i lan­det ind­løb beret­nin­ger om kæm­pe­fug­le — ja, end­da histo­ri­er om fly­veøg­ler.

 
 

 

En del tyder imid­ler­tid på, at den usæd­van­li­ge fly­ven­de gen­stand kan være Boe­ings nye ste­alth-fly »Bird of Prey« (Rov­fug­len) — et tid­li­ge­re super­hem­me­ligt fly, som er ble­vet test­flø­jet siden mid­ten af 1990’erne.

Net­op den 18. okto­ber kun­ne det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben og Boe­ing for før­ste gang offent­ligt frem­vi­se Bird of Prey for en udvalgt grup­pe jour­na­li­ster på Boe­ings Phan­tom Wor­ks fabriks­an­læg i St. Lou­is.

Bird of Prey er opkaldt efter et Klingon rum­skib i »Star Trek«.
Pho­to Cre­dit: The Boe­ing Com­pa­ny

 

Lige­som andre lig­nen­de flypro­jek­ter er Bird of Prey efter al sand­syn­lig­hed ble­vet test­flø­jet i Area 51 — fly­ve­våb­nets „hem­me­li­ge“ test­om­rå­de på Nel­lis Air For­ce Base i Neva­da.

Bird of Prey har fore­ta­get 38 flyv­nin­ger siden 1996, men præ­cis, hvor de er fore­gå­et, afslø­res ikke.

Sel­ve udvik­lin­gen af fly­et er fore­gå­et hur­ti­ge­re og bil­li­ge­re end nor­malt for den­ne type pro­jek­ter. Boe­ing har med udvik­lin­gen af Bird of Prey vil­let erhver­ve sig stør­re erfa­ring med ste­alth-tek­no­lo­gi­en og sam­ti­dig vise virk­som­he­dens evne til at udvik­le ste­alth-fly hur­tigt og bil­ligt.

Fly­ets mis­sion er udført, og det går nu på „pen­sion“ — hvil­ket er grun­den til, at fly­ve­våb­net og Boe­ing har valgt at afslø­re fly­ets eksi­stens.

Bird of Prey er 15,5 m lang med en karak­te­ri­stisk w‑formet vin­ge bagerst.
Pho­to Cre­dit: The Boe­ing Com­pa­ny

 

Besøg fra Mars?

Dei­no­coc­cus radi­o­du­rans er nav­net på en sær­de­les sej­li­vet mikro­be, som fin­des her på Jor­den. Den lil­le orga­nis­me med det lan­ge navn kan tåle en radio­ak­tiv strå­ling, som er adskil­li­ge tusin­de gan­ge stør­re end den mæng­de, der er døde­lig for men­ne­sker.

Ana­to­li Pav­lov og hans kol­le­ger på Iof­fe Phy­si­co-Tech­ni­cal Insti­tu­te i Skt. Peters­borg udta­ler til New Sci­en­tist (25.9.2002), at det vil­le have taget mel­lem 1 mio. og 100 mio. år for en mikro­be at udvik­le den­ne egen­skab her på Jor­den.

De rus­si­ske viden­skabs­mænd mener, at dei­no­coc­cus radi­o­du­rans er udvik­let under de langt skrap­pe­re livs­be­tin­gel­ser på Mars, blæst ud i ver­dens­rum­met under et sam­men­stød med en aste­roi­de og fal­det ned på Jor­den med mete­o­rit­ter.

David Mor­ri­son fra NASA’s Astro­bi­o­lo­gy Insti­tu­te for­hol­der sig dog skep­tisk til sine rus­si­ske kol­le­gers kon­klu­sion. Mor­ri­son mener, at mikro­bens kro­mo­s­om­sæt lig­ner andre jor­di­ske bak­te­ri­ers. Men indrøm­mer dog, at dei­no­coc­cus radi­o­du­rans sta­dig er en gåde.

/kmh

Den ser under­lig ud

De to 50 hk Rotax moto­rer, som dri­ver de
lang­somt rote­ren­de og drej­e­li­ge pro­pel­ler på
siden af luftski­bet, giver far­tø­jet en hastig­hed
på omkring 60 km/t. Luftski­bet kan fly­ve både
dag og nat. Over­fla­den kan oply­ses inde­fra. Det
er målet, at over­fla­den skal kun­ne vir­ke som et
stort bio­gr­af­lær­red, hvor der kan vises rek­la­me-
bud­ska­ber og videoklip.

Luftski­bet kal­det »Glo­bus­sen« fra 1998.

Et luftskib med plads til 10 pas­sa­ge­rer er på teg­ne­bræt­tet.

 

Hvis man plud­se­lig møder et objekt som på dis­se bil­le­der, er det nær­lig­gen­de at tæn­ke på ufo­er. For under­li­ge ser de ud — dis­se nye luftski­be udvik­let af det cana­di­ske fir­ma »21st Cen­tury Airs­hips« i New­mar­ket, Onta­rio.

Fir­ma­et blev stif­tet i 1988 af Hokan Col­ting med det for­mål at udvik­le en ny gene­ra­tion af luftski­be. Siden da har ni pro­to­ty­per set dagens lys.

Det begynd­te med små fjernsty­re­de luftski­be. Målet er at pro­du­ce­re sto­re, højt­gå­en­de forsk­ning­s­luftski­be samt far­tø­jer til sight­se­e­ing.

Luftski­be­ne er sær­de­les manøv­re­dyg­ti­ge. De er næsten lyd­lø­se, har ingen udven­di­ge finner/ror eller udven­dig gon­dol — og kan også lan­de på van­det.

Pilot og pas­sa­ge­rer er pla­ce­ret i en kabi­ne inde i sel­ve „bal­lo­nen“ og har udsyn gen­nem sto­re panora­mavin­du­er.

De nye luftski­be kræ­ver i mod­sæt­ning til tra­di­tio­nel­le luftski­be ikke meget mand­skab. Pilo­ten skal blot have hjælp af to per­so­ner på jor­den, når luftski­bet skal for­ank­res.

Hokan Col­tings luftski­be har i fle­re år været anvendt i rek­la­meø­je­med.

Der går ryg­ter om, at de også bru­ges af det cana­di­ske for­svar til over­våg­nings­for­mål.

/kmh

Bliv en del af et aktivt team

Vi har travlt med at for­mid­le infor­ma­tio­ner gen­nem UFO-Nyt og UFO-mail (www.ufo.dk) — nog­le gan­ge så hek­tisk, at vi fak­tisk ikke kan over­kom­me det hele. Der­for kan vi godt bru­ge en hjæl­pen­de hånd med ind­sam­ling og bear­bejd­ning af de kolos­sa­le infor­ma­tions­mæng­der på inter­net­tet.

Vi søger en eller fle­re per­so­ner, som:
  • har en hur­tig inter­ne­topkob­ling
  • kan for­hol­de sig kri­tisk og ana­ly­se­ren­de til kil­der på inter­net­tet
  • kan gøre en lang histo­rie kort og præ­cis, men alli­ge­vel læse­vær­dig
  • kan efter­for­ske en histo­rie og sam­men­hol­de for­skel­lig­ar­te­de kil­der
  • er inter­es­se­ret i beret­nin­ger om ufo-fæno­me­ner og her et „grund­læg­gen­de“ kend­skab til emnet

SUFOI er en for­e­ning, hvor alt arbej­de er fri­vil­ligt og uløn­net. Har du lyst til at arbej­de for for­e­nin­gen på dis­se betin­gel­ser, og besid­der du oven­nævn­te kva­li­fi­ka­tio­ner, så kon­takt SUFOI’s for­mand Kim Møl­ler Han­sen.

Ope­ra­tion Back­fi­re

Hvor­dan var de tyske V2/A4 raket­ter opbyg­get? Hvor­dan blev de klar­gjort og affy­ret? Og hvor­dan kun­ne de sty­res mod målet?

Dis­se spørgs­mål søg­te den bri­ti­ske hær svar på mod slut­nin­gen og lige efter Anden Ver­denskrig. I okto­ber 1945 lyk­ke­des det bri­ter­ne i sam­ar­bej­de med tyske sol­da­ter, som hav­de arbej­det med V2-raket­ter­ne, at sam­le tre raket­ter og affy­re dem fra Cuxha­ven-Altenwal­de ud over Nord­s­ø­en.

Arbej­det med pro­jek­tet — kal­det Ope­ra­tion Back­fi­re — er glim­ren­de doku­men­te­ret på den­ne film­op­ta­gel­se fra 1945.

OBS.: VHS-PAL video.
Varig­hed: ca. 40 min.
Opta­gel­ser­ne er i sort/hvid med engelsk spe­ak.
Bestil­lings­nr.V‑014
Pris: Kr. 69,00
Bestil­les via mail til info@sufoi.dk.

Kun 1 stk. til­ba­ge!

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.