UFO-Mail fylder rundt
Med disse ord landede det første nummer af UFO-Mail i begyndelsen af april 2002 i indbakken hos de medlemmer og andre interesserede, som SUFOI havde i sit adressekartotek dengang. Det var før, der var noget, der hed markedsføringslov og GDPR.
Det første nummer indeholdt en observationsberetning fra Slagelse, fra få dage før mailen udkom — noget der havde været uladsiggørligt på tryk. Samt et forskræp på et foredrag om ufoer i Nakskov afholdt af SUFOI’s Ole Henningsen, og et par artikler om, at ISS og Venus igen kunne ses på den danske himmel som en stor, klar stjerne. Plus en gennemgang af himlen i april.
Så på mange måder var det første nummer af UFO-Mail ikke meget forskelligt fra de UFO-Mails, som vi udsender i dag — bortset fra, at UFO-Mail i dag har en højere udgivelsesfrekvens end for 21 år siden.
Begyndte som et supplement til UFO-Nyt
Oprindeligt begyndte UFO-Mail som et supplement til foreningens trykte magasin UFO-Nyt, som vi udgav fra november 1958 og frem til og med december 2010.
Frem til og med 1963 udkom UFO-Nyt hver måned. Og fra 1963 udkom det hver anden måned frem til og med 1985. Med undtagelse af årgangene 1968 og 1969, hvor bladet udkom 8 gange på et år.
Fra 1986 og frem til sidste nummer i 2010 udkom UFO-Nyt en gang i kvartalet. Men med kun fire numre om året var der behov for, at foreningen kunne komme ud med nyheder, observationsberetninger og andet aktuelt stof lidt oftere.
Det blev muligt med UFO-Mail, som snart fik en stor skare af modtagere — både dem, som var medlem af foreningen og mange andre interesserede. På den måde var UFO-Mail i begyndelsen også en del af markedsføringen for UFO-Nyt, frem til bladet holdt op med at udkomme med udgangen af 2010.
UFO-Mail nu og i fremtiden
Fra 2011 og frem har UFO-Mail været vores eneste „nyhedmedie“, og sådan forventer vi, at det bliver ved med. For selv om ufoer er hottere end nogensinde — ikke mindst på grund af situationen i USA — er der ikke længere brug for et trykt magasin om ufoer.
Det vil simpelthen være forældet, inden det kommer ud til abonnenterne.
Så også i fremtiden vil UFO-Mail — og i nogen grad vores Facebook-gruppe — være foreningens ansigt udadtil, når det gælder de seneste nyheder om, hvad der rører sig på ufofronten. Ligesom UFO-Mail er vigtig i bestræbelserne på at opfylde SUFOI’s formål og vision.
SUFOI’s FormålSkandinavisk UFO Information er en forening, som til offentligheden formidler velunderbygget viden om ufomyten samt viden om fænomener, der kan skabe ufooplevelser. Ved ufomyten forstår SUFOI de beretninger, oplevelser og forestillinger, der knytter sig til begrebet ufo, og som udvikler sig over tid i samspil med fx historiske og kulturelle forhold. Selve ordet „ufo“ opfattes af SUFOI som en samlebetegnelse for de mangeartede fænomener, der kan indgå i beretninger om usædvanlige himmelfænomener.
SUFOI’s VisionDet er Skandinavisk UFO Informations vision at:
|
Fornuftens stemme i en skør, skør verden
Der bliver skrevet ualmindeligt meget vås om ufo-myten — eller uap-myten, om man vil. Det kan vi selvfølgelig ikke ændre radikalt på her i UFO-Mail. Det kunne vi heller ikke med UFO-Nyt.
Nogle insisterer simpelthen på at forblive troende, forføres og føres bag lyset. Troen på besøg udefra er så stærk og en så indgroet del af vores kultur, at mange ikke vil have rykket ved deres verdensbillede, men forblive i troen på aliens, konspirationsteorier og vidtløftige og udokumenterede påstande fremført af nettets charlataner.
Vi har i SUFOI siden 1957 beskæftiget os seriøst med menneskers ufooplevelser, deres udtryk og fortolkning, og hvad der kan ligge bag oplevelserne.
De mange års erfaringer forpligter, så vi vil — uanset hvor upopulært det må være for nettets mange trolde — fortsætte ufortrødent her i UFO-Mail, i SUFOI’s Facebookgruppe og i vores udgivelser med at sætte fokus på, hvad der er skidt og kanel i ufoernes verden.
Læs alle de gamle UFO-Mails her. |
Bogen „Saucers“
baldrer ruden omkring oprindelsen af
flying saucer-begrebet
Origins of Disc-Shaped UFOs“, 421 sider,
rigt illustreret, Independently
published 2023.
Vi kender alle sammen godt historien.
De 9 ukendte, flyvende objekter, som Kenneth Arnold så flyve forbi Mt. Rainer i staten Washington ved 3‑tiden om eftermiddagen lokal tid den 24. juni 1947, var slet ikke tallerkenformede. De 8 af dem var konkave, og et af dem var halvmåneformet.
Men Kenneth Arnold beskrev objekternes flyvemåde, som når du slår smut med en underkop hen over vandet. Og det med underkoppen misforstod journalisterne — sandsynligvis med fuldt overlæg — som en beskrivelse af formen.
Så sådan blev begrebet „flyende tallerken“ til — og i mange år efter det var hovedparten af de ufoer, som folk så, tallerkenformede. Samtidig blev tallerkenformet et synonym for rumskibe fra fremmede civilisationer i populærlitteraturen.
Men intet er længere fra sandheden end det. Selv om Kenneth Arnold til sin dødsdag ærgrede sig over, at han uforvarende kom til at stå fadder til flying saucer-begrebet.
For det gjorde han ikke.
Flying saucers var allerede et velkendt begreb
Men han kan ikke have kendt meget til lerdue- og skeetskydning. For stort set lige siden lerduerne blev opfundet omkring 1890, havde de haft tilnavnet flying saucers på grund af, at de størrelsesmæssigt var på nogenlunde samme størrelse som en underkop.
Lerdue- og senere skeetskydning var ellers utroligt populært i USA. Helt fra starten i 1890’erne og lige op til Anden Verdenskrig kunne der læses om flying saucers i aviserne hver eneste uge, når der blev rapporteret fra alle de store lerdueskydningsstævner, som blev afholdt rundt om i hele USA.
De flyvende underkopper kom også til at spille en stor rolle under Anden Verdenskrig. For de amerikanske piloter trænede deres skydeevner ved hjælp af netop lerduer. Fordi de ligesom de fjendtlige fly fløj i luften.
Og…
Opfinderen af lerduen — George Ligowsky — fik ideen til den underkopformede lerdue, fordi han så nogle børn, som slog smut med muslingeskaller hen over vandet. Lidt ligesom Kenneth Arnold beskrev flyvemåden af de objekter, som han så hin eftermiddag i 1947. Bare med en underkop.
Så de journalister, der beskriv Kenneth Arnolds ukendte objekter som flying saucers, valgte netop den betegnelse, fordi det, Kenneth Arnold beskrev, lød til at bevæge sig nogenlunde som en lerdue.
Men det ændrer ikke ved det faktum, at de objekter, Kenneth Arnold så, ikke var tallerkenformede. Så hvordan stort set alle andre ufoer, som blev set i de kommende årtier, blev tallerkenformede, er stadig en ganske tankevækkende detalje.
Fremmede rumskibe var allerede tallerkenformede
En anden myte er, at det var flying saucers, som var inspirationen til de tallerkenformede rumskibe, der er kendt fra tegneserier, science fiction-romaner og alle hånde film i samme genre.
For tallerkenformen på både fremmede og jordiske rumskibe dukkede allerede op i 1890’erne — samtidig med at begrebet flying saucers blev et udbredt kælenavn for lerduer. Og det slog for alvor igennem i populærlitteraturen fra en gang i 1920’erne. Det fremgår bl.a. af kendte tegneseriestriber som Buck Rogers og Flash Gordon (Jens Lyn) fra henholdsvis sidst i 1920’erne og først i 1930’erne.
Tallerkenformede rumskibe var også at finde i utallige pulp fiction og andre science fiction- og fantasyhæfter fra perioden helt op til 1947. Bl.a. i Amazing Stories, som siden engang sidst i 1930’erne havde en vis Ray Palmer som chefredaktør.
Jep. Den selvsamme Ray Palmer, som udgav Kenneth Arnolds første artikler om hans egen og nogle nogenlunde samtidige ufoobservationer i det første nummer af Palmers egen magasinudgivelse Fate, der udkom, kort efter Kenneth Arnold havde haft sin ikoniske observation. Og som senere var medforfatter på Kenneth Arnolds bog The coming of the Saucers fra 1952. Og vist også scorede en pæn del af de royalties, som bogen indtjente.
Myten, som opstod ved en misforståelse
Så det er ganske rigtigt, at myten om, at Kenneth Arnold uforvarende kom til at stå fadder til begrebet flying saucer, bygger på en misforståelse. Eller rettere på Kenneth Arnolds tilsyneladende manglende kendskab til lerdueskydning.
End anden pudsig detalje ved historien er, at flying saucers lynhurtigt blev kendt som øgenavnet for ufoer. Måske netop fordi det var et kendt begreb i forvejen. Og faktisk blev så synonymt med ufoer, at flying saucers lige så hurtigt forsvandt helt ud af lerduesporten. Og ikke har været brugt der siden.
Ikke bogens eneste pointe
Selv om den korrekte oprindelse af flying saucers er den mest spændende — og overraskende — pointe i bogen, handler den i lige så høj grad om at finde oprindelsen af de tallerkenformede (saucer-shaped) ukendte flyvende objekter.
For den form kan spores endnu længere tilbage end til lerduerne. Ja, faktisk helt tilbage til oldtiden. Det spor følger Chris Aubeck også helt til dørs med utallige observationer fordelt over en hel del årtusinder. Samtidig undrer forfatteren sig også — lige som undertegnede og mange andre skeptiske ufologer — over, at folk efter Kenneth Arnolds observation blev ved med at se tallerkenformede ufoer, selv om Kenneth Arnolds ufoer slet ikke havde den form.
For når det store regnskab over ukendte flyvende objekter gennem hele historien skal gøres op, udgør de tallerkenformede af slagsen kun 1 til allerhøjst 2 % af alle observationerne. Så det er da mærkeligt, at tallerkenformen har haft så stor betydning for almindelige mennesker forestillinger om, hvordan ufoer ser ud.
En klar anbefaling herfra
Holder du lige som mig også af at få aflivet nogle myter og komme frem til den rigtige forklaring? Og er du lige så meget ufonørd som både forfatteren og undertegnede?
Så er de 421 sider helt klart anbefalelsesværdige.
Og de er hurtigt læst. For der er tonsvis af billeder, avis- og andre udklip foruden teksten. Det er tydeligt, at forfatteren har researchet på det her emne lige siden 2007. Og det er slet ikke alt det, han har samlet ind om flying saucer, der er med i bogen.
Kun den historiske gennemgang af tallerkenformede flyvende objekter siden oldtiden trak lidt i langdrag for denne læser. Men resten var slugt i løbet af et par eftermiddage og aftener.
Så læs den — og få alle detaljerne med.
Du vil ikke fortryde det.
Kort om Chris AubeckChris Aubeck er født i London, men har boet i Spanien siden 1991, hvor han underviser i engelsk. I ufokredse er han nok mest kendt for Magonia Exchange-projektet, og at han har været med til at skrive flere kendte uforelaterede bøger. Herunder Return to Magonia, der går i fodsporene på Jacques Vallées berømte bog Passport to Magonia fra 1970. Chris Aubeck er også forfatter til Alien Artifacts — The Forgotten Story of How We Came to Believe in Visitors from the Stars. |
Ny AARO-rapport beviser,
at trænede piloter også kan tage fejl
AARO’s „årsrapport“ for 2023 er lidt af en
tynd pjusker — men den gemmer på en vigtig pointe.
Sidste år og forrige år markeredes udgivelsen af årsrapporten fra det amerikanske forsvars ufokontor All-domain Anomaly Resolution Office — i daglig tale bare AARO med en høring i kongressen.
Men lige nu har kongressen travlt med at vælge ny formand og slås med at holde den amerikanske økonomi på sporet. Samt med at holde alle de mange fløjkrige i live, hvor ufoer synes at være det eneste, der kan samle og skabe fælles fodslag mellem republikanere og demokrater.
Så der har så vidt vides ikke været nogen officiel høring i anledning af rapporten — og selv om den da er blevet omtalt lidt hos de amerikanske mainstreammedier og endnu mere hos de medier, der har gjort ufoer til en mærkesag, har den ikke skabt lige så megen opmærksomhed i den brede offentlighed som de tidligere AARO-rapporter.
Med god grund…
Tynd — men ikke uden overraskelser
For ligesom de foregående år er den ikke-klassificerede rapport en tynd pjusker på sølle 16 sider. Og går du den efter med en tættekam, fylder selve rapporten kun de 7 af siderne. Resten er forskellige bilag og en ordliste, som vi vender tilbage til om lidt.
Det meste af indholdet i selve rapporten gør primært status over, hvor AARO er i deres arbejde nu, hvilke udfordringer de har, og hvad de forventer at gøre i fremtiden. Samt opsummere antallet af indkomne rapporter.
Derudover giver rapporten en oversigt over de samarbejder, som AARO har fået sat i stand med forskellige militære og efterretningsmæssige instanser. Samt NASA. Og at AARO nu også får rapporter ind fra amerikanske trafikpiloter gennem et samarbejde med deres organisation FFA.
Hvad står der dog i den klassificerede udgave?
Særligt ordlisten har vakt opmærksomhed. For der er flere af de begreber, som ordlisten forklarer, der ikke er med i den ikke-klassificerede rapport.
Det drejer sig fx om begrebet „UAP Objects and Material“. Det forklares som:
„Corporeal artifacts of UAP. UAP may contain one or more UAP objects (e.g., airborne craft exhibiting apparent anomalous capabilities). UAP material are samples, in whole or in part, of UAP objects (e.g., debris).“
Et andet opmærksomhedsskabende begreb i ordlisten er „UAP Engagement“. Altså angreb på uidentificerede anormale objekter. Her forklarer ordlisten at:
„Bringing UAP under kinetic or non-kinetic fire, to deny, disrupt, or destroy the phenomenon and/or its object(s).“
Det har fået flere til at spekulere i, om det er fordi, ordene bliver brugt i den klassificerede — altså hemmeligstemplede — udgave af rapporten. Og hvilke sammenhænge der kunne være tale om, er der kommet rigtig mange bud på fra både skeptikere og troende.
Ikke overraskende ser sidstnævnte gruppe tilstedeværelsen af „UAP Objects and Material“ i ordlisten som et klart bevis på, at amerikanerne ligger inde med vragrester af ufoer.
De mener også, at „UAP Engagement“ anbefaler en mere fjendtlig holdning over for UAPs, fordi „ikke-kinetiske våben“ i praksis kan omfatte hele det amerikanske våbenarsenal spændende fra traditionelle til atombårne våben.
Omvendt mener skeptikerne, at „UAP Engagement“ bare handler om de uidentificerede objekter, der blev skudt ned over USA og Canada i februar i år. Og at „UAP Objects and Material“ sandsynligvis også anvendes i den sammenhæng.
Omfatter kun rapporter frem til den 30. april 2023
Årsrapporten omfatter de uforapporter, som AARO har modtaget i perioden fra den 31. august 2022 og frem til og med den 30. april 2023. Altså dækker rapporten reelt set de sidste 4 måneder af 2022 og de første 4 måneder af 2023. Så måske er det lidt af en overdrivelse at kalde den en årsrapport for 2023 — et faktum stort set alle journalister totalt har misset.
I perioden har AARO samlet set modtaget 291 nye rapporter — 274 med observationsdato inden for perioden og 17 i perioden fra 2019 til 2022.
Rapporterne kommer primært fra militærfolk og jagerpiloter i amerikansk tjeneste over hele verden. Samt fra trafikpiloter, som har fløjet på indenrigsruter over hele USA. Altså er rapporterne meget centreret om det amerikanske forsvar og det nordamerikanske kontinent.
En opklaringsprocent, der minder om SUFOI’s
I alt havde AARO pr. 30. april 2023 modtaget 801 indrapporteringer. Men spøjst nok omtaler rapporten ikke, hvor mange af disse rapporter, kontoret har kunnet opklare. Men rapporten viser et eksempel på en observation fra et amerikansk rutefly, som de har opklaret.
Men samme dag, som rapporten udkom, udtalte kontorets chef, dr. Sean Kirkpatrick, i et interview til CNN, at der ud af indrapporteringerne kun var 2–4 %, som de ikke havde fundet en naturlig forklaring på. De uopklarede observationer arbejdede de således stadig på at finde ud af, hvad kunne have været. Eller undersøgte årsagen til de observerede anormaliteter.
Det minder jo unægtelig om en velkendt opklaringsprocent på mellem 96 og 98 procent. Det er procentsatser, vi også kender fra vores eget arbejde med de lige omkring 18.000 danske observationer, vi har undersøgt siden SUFOI’s stiftelse i 1957.
Det er også en opklaringsprocent, som Nasa tidligere har nævnt, og som vi gennem vores internationale samarbejde ved, også gælder for stort set alle de ufoorganisationer, vi har kontakt til gennem bl.a. EuroUFO og UAP Check.
Men der er en vigtig forskel på „vores“ og AARO’s rapporter:
Trænede piloter kan også tage fejl
For de rapporter, som AARO har undersøgt, stammer jo netop fra den gruppe af vidner, som normalt kaldes mest troværdige. For militærfolk, jager- og trafikpiloter må jo formodes at have størst mulig erfaring med at kende naturlige og menneskabte flyvende objekter fra dem med mere anormale bevægelsesmønstre og hastigheder.
Men sådan er det altså ikke fat.
Den høje opklaringsprocent viser med al tydelighed, at også trænede jagerpiloter lige så ofte tager fejl af netop naturfænomener og menneskabte objekter set under usædvanlige forhold, som alle andre mennesker gør.
Noget der også bevises af nedskydningerne i februar 2023 af 3 kommercielle og forskningsrelaterede objekter over amerikansk og canadisk luftrum.
Og det er måske den allervigtigste konklusion i den rapport.
Hent AARO’s årsrapport her.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
