Fremragende bog om besynderlige ting
 |
|
(Illustration: Terranaut/Pixabay)
|
Chris Aubeck, født i England, men bosiddende i Spanien det meste af sit voksne liv, har skrevet en helt fantastisk ufobog, der blot er første del ud af tre planlagte bind i en serie, som dækker perioden fra antikken frem til 1947. Alien Artifacts beskæftiger sig med tiden op til 1880 og er et produkt af mere end 20 års research og en fascination, der strækker sig tilbage til forfatterens tidlige teenageår.
Med Alien Artifacts søger Aubeck ikke bare at oplyse om ufosager langt tilbage i historien, men også at dekonstruere selve den ufologiske tradition. Det gør han blandt andet ved at give os klare svar på vigtige spørgsmål som: Hvornår begyndte historierne om nedstyrtede rumfartøjer a la Roswell? Hvad fortæller de tidligste kilder om kontakt med besøgende udefra? Hvor kom disse ideer i det hele taget fra, og hvad siger det om os som mennesker?
Det kunne lyde som noget, der er gjort før, når man tænker på den lange række af skeptikere, religionssociologer, psykologer og mange andre, der har tacklet ufo-fænomenet kritisk gennem årene. Men hvad Aubeck præsenterer i denne bog, er faktisk for størstedelen helt ny og banebrydende viden, der indtil nu kun har været delt og diskuteret i en meget lukket kreds af ufologer i researchgruppen Magonia Exchange.
Chris Aubeck: „Alien Artifacts — The
Forgotten Story of How We Came to
Believe in Visitors from the Stars.
Volume 1: From Antiquity to 1880“,
328 sider, rigt illustreret i s/h,
Independently published 2022.
Mange vandrehistorier og anekdoter
Emnet (for)historiske ufoer er langt fra et nyt fokusområde inden for ufologien. Ikke længe efter Kenneth Arnolds observation i juni 1947 — hændelsen der som bekendt affødte flyvende tallerkener både som populært begreb og som kulturfænomen . begyndte man gradvist at grave flere lignende øjenvidneberetninger frem fra de historiske arkiver.
En stor del af dette materiale er et produkt af Charles Forts ihærdige gennemgang af engelsksprogede aviser fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Andre beretninger dukkede op i forskellige historiebøger, meteorologiske og astronomiske journaler m.m. Disse eksempler, ofte optrædende i form af case-kronologier, blev inkluderet i adskillige tidlige ufobøger, blandt andet for at give emnet mere perspektiv og legitimitet.
I virkeligheden var der dog i mange tilfælde tale om en slags vandrehistorier, der ofte blev ukritisk og selektivt sakset fra den ene bog til den anden, alt efter hvordan forfatteren fandt det passende. Med årene har flere af disse sager så vist sig enten at omhandle naturlige fænomener, hvor observationen har været fejlagtigt oversat, eller fortolket meget frit. I nogle tilfælde har de med vilje været misrepræsenteret, og det har alt sammen været med til at give et skævt og forplumret billede af tingene.
Spekulationer om fortidsastronauter
Med til sideløbende at forstærke troen på besøgende udefra og forsøge at underbygge de førnævnte anekdoter var også en række mere fysiske håndgribelige aspekter. Flere ufologer begyndte at påpege for eksempel kunstværker, der efter deres mening afbildede flyvende tallerkener. Andre begyndte at argumentere med udgangspunkt i flere af de storslåede bygningsværker og artefakter fra oldtiden, som vi i dag stadig i flere tilfælde kan undres over, hvordan præcis er blevet til. Med afsæt i dette kunne man nemmere pege og sige: „Jamen, forklar så lige det dér! Hvordan kunne almindelige mennesker have bygget det?“.
Netop dette blev drivkraften for folk som Erich von Däniken, der indtrådte på scenen i slutningen af 1960’erne og for alvor populariserede emnet med en serie bøger om fortidsastronauter. Senere kom Zecheria Sitchin og andre til, og emnet fik mere og mere karakter af historisk sci-fi-drama.
Dokumentarserien Ancient Aliens, der snart går ind i sin 19. sæson, viser, hvor populær denne del af ufomyten stadig er i den bredere befolkning, til det punkt hvor det nærmest har vokset sig til en separat subkultur.
 |
|
(Illustration: 8470024/Pixabay)
|
Hallucinationer, parallelle verdener og folketro
Et tredje, men overlappende spor i denne udvikling, nemlig beretninger om påståede møder med ikke-jordiske bevidsthedsvæsner, er mere komplekst. I mange år trådte de fleste ufologer meget varsomt uden om emnet. En stor del af årsagen var den latterliggørelsesfaktor, der var tilknyttet særligt contactee-subkulturens religiøst klingende møder med blonde venusianere. Men det synes uundgåeligt, at det til sidst blev en del af den bredere diskussion om ufoer: Nogen skulle der jo til at flyve de mange fartøjer.
Med årene dukkede der flere og flere troværdige øjenvidneberetninger op om forskellige slags væsner set i forbindelse med „tallerkenerne“. Dette aspekt begyndte først rigtigt at blive taget seriøst med udgivelsen af Jacques Vallées bog Passport to Magonia fra 1969.
I bogen dokumenterer Vallée en lang række beretninger om møder med overnaturlige væsner fra gamle sagn, myter og religiøse tekster, der viser overbevisende paralleller til nyere ufosager. Vallée selv tilskrev ikke fænomenet som værende bevis for interplanetariske besøgende, men påpegede, at det i det mindste taler for, at denne slags oplevelser langt fra er en ny ting — at det så at sige er „en del af pakken“, hvis man vil forstå, hvad ufoer er for noget.
Ny viden om ufomyten
I Alien Artifacts bygger Chris Aubeck til dels på traditionen fra alle disse ovennævnte spor. Samtidig bliver der dog trykket hårdt på reset knappen og lagt en helt ny vej til gennemkørsel. Faktisk er Alien Artifacts et forsøg på at spole tiden tilbage og med friske øjne og ny viden afdække den i flere tilfælde fuldstændig ukendte historie bag flere af de temaer og tendenser, der har defineret ufomyten siden Kenneth Arnolds observation.
I den forbindelse fremviser Aubeck en lang række utroligt interessante sager og eksempler fra tiden før 1947, der enten er meget lidt kendte, med tiden er blevet glemt eller aldrig fandt deres vej ind i ufo-litteraturen til at begynde med. Formålet er dog, som jeg nævnte i begyndelsen, ikke bare at smide en bunke nye og interessante „cases“ og anekdoter i hovedet på læseren. Det er i stedet én gang for alle at slå fast, hvorfor denne type historier opstod og vendte tilbage igen og igen på afgørende tidspunkter i historien, hver gang i en ny inkarnation med mere eller mindre samme narrativ.
Chris Aubeck understreger først og fremmest i Alien Artifacts, hvor udbredte tanker og ideer om besøg af og kontakt med ikke-jordiske væsener faktisk har været igennem historien. Der er nærmest ikke det forum eller medie, som mennesker har haft mulighed for at udtrykke sig igennem, hvor der ikke er blevet tænkt og fabuleret om emnet. Denne type spekulationer har været tilknyttet nogle af de mest kendte og indflydelsesrige personligheder gennem tiden, men var faktisk også forholdsvis udbredt i den bredere befolkning mange år før ankomsten af de flyvende tallerkener, bl.a. via spiritismen. Flere kendte religiøse sekter som Jehovas Vidner og Mormonerne har også haft temmelig eksotiske ideer om ikke-jordisk intelligens, der blev inkorporeret i deres tidlige skrifter, men af forskellige grunde sidenhen er blevet udfaset.
 |
|
(Illustration: ChadoNihi/Pixabay)
|
Fra meteoritter til nedstyrtede rumskibe og svindel
„Alien Artifacts“ er gennemillustreret, bl.a.
med gamle stik som dette, der er udført af
Jean Ignace Isidore Gérard Grandville i 1844.
Chris Aubeck viser yderligere, hvordan forskellige arketypiske narrativer er „muteret“ over årene, ofte i takt med den videnskabelige udvikling, der gradvist åbnede for nye ideer, der kunne tage spekulationerne om liv i universet et skridt videre. Et godt eksempel er omkring opfattelsen af meteoritter, som geologer m.v. i en periode alvorligt diskuterede, om blev udskudt af vulkaner på andre planeter. Disse spekulationer udviklede sig til en over mange år voksende fortælling om, at forskellige genstande såsom statuer og stentavler også med mellemrum nåede til Jorden. Dette skulle i sidste ende udvikle sig til sager om nedstyrtede rumskibe, som vi kender dem i dag.
Alien Artifacts giver samtidig et fascinerende indblik i svindelkunstens historie, set i hvad vi i bakspejlet kan kalde en ufologisk kontekst. Chris Aubeck viser, hvordan historier om tilsyneladende nedstyrtede objekter fra det ydre rum opstod forholdsvis tidligt, især i de amerikanske aviser. Oftest optrådte de i form af såkaldte „half-hoaxes“, der anvendte videnskabelig terminologi, rigtige navne og endda nogle gange byggede på virkelige hændelser.
Disse historier fremsatte en for størstedelen plausibel teori, og fordi de ikke blev afsløret som svindel, blev de derfor heller ikke nødvendigvis indrømmet fra avisens side, hvis da aviserne overhovedet selv var klar over, at det faktisk var opspind!
Faktisk viser Aubeck, at den første historie nogensinde i en avis, omhandlende et påstået artefakt fra en ikke-jordisk civilisation, byggede på en virkelig hændelse (et meteoritfald nogle måneder forinden), hvilket øgede troværdigheden enormt. I bogen gives flere eksempler på, at historierne hver gang rykkede grænsen for, hvad man kunne forestille sig om ikke-jordisk liv og dermed også gav nye ideer til det næste svindelnummer.
Forbilledlig research
Det massive arbejde, der ligger til grund for Alien Artifacts, er som før nævnt stykket sammen over flere årtier fra mange forskellige kilder, og demonstrerer Chris Aubecks betydelige intellekt, talent og ikke mindst stædighed. Han er ofte gået smertefuldt langt for at efterforske bestemte sager til bunds. Uddrag af nogle af disse er inkluderet i flere af bogens kapitler og er mindst lige så interessante som selve historierne.
Dette indblik i Aubecks research-strategier bør i sig selv tjene til inspiration og selvransagelse hos mange ufologer. Han markerer ret tydeligt i bogen — omend på en meget subtil og pædagogisk måde — at ufologer, der vil noget seriøst med emnet, ikke kan fortsætte med bare at kigge overfladisk på diverse gamle cases og automatisk tilføje dem til et beviskatalog. Vi kan med andre ord ikke blive ved med at henvise til fortidens ufosager og bruge dem ukritisk som forsvar for forskellige dagsordener omkring fænomenets ægthed. Når man dykker ned i historierne, som man i dag har mange flere forudsætninger for at gøre, finder man i størstedelen af tilfældene en helt rationel forklaring — ganske som tilfældet er med nyere ufosager.
Aubeck pointerer dog samtidig, at det først er i de senere år, at et så grundigt research-arbejde overhovedet er blevet muligt. Med de mange internationale arkiver og databaser, der i dag kan tilgås via internettet, er det nu blevet muligt at finde informationer, som før kun kunne tilgås ved besøg hos fysisk baserede lokalarkiver og ved at grave sig manuelt gennem avissamlinger i håb om at finde et spor.
En fuldkommen essentiel onlinekilde til efterforskningen af historiske ufoer har i denne sammenhæng været Magonia Exchange-gruppen, som undertegnede selv er medlem af. Chris Aubeck grundlagde gruppen for mere end 20 år siden som et redskab til vidensdeling mellem researchere fra hele verden. Alien Artifacts er bare det seneste eksempel i rækken, men klart det mest ambitiøse og bredt favnende, byggende på materiale delt i Magonia Exchange siden gruppens begyndelse og endda før.
Mere detaljerede eksempler på Chris
Aubecks research ses i den noget mere
tekniske bog „Return To Magonia“
skrevet af Aubeck og medforfatter
Martin Shough.
 |
 |
||
|
Navnet Magonia Exchange henviser til Jacques Vallées banebrydende værk „Passport To Magonia“. Chris Aubeck og Vallée har sammen skrevet bogen „Wonders in the Sky“ om mange af de sager og historier, der blev samlet i gruppens tidlige år.
|
|||
Let tilgængelig og afbalanceret
Chris Aubeck synes at have fundet en vinderformular med Alien Artifacts, der for første gang gør hans research langt mere tilgængelig for andre end bare en snæver kreds af ligesindede. Bogen er letlæselig, afbalanceret og klart opdelt i emner og konklusioner, der er nemme at følge fra kapitel til kapitel.
Den er langt fra så gentagende kronologisk som hans og Jacques Vallées Wonders in the Sky eller så teknisk tung som hans tidligere bog Return to Magonia (medforfatter Martin Shough). Visuelt er bogen også mere interessant end disse, og der er flere afbræk i teksten med interessante billeder og citater fra mange forskellige kilder. Det er i sig selv et rigtig stort skridt at få den her type materiale ud på en så let fordøjelig måde, og det overraskede mig fra start positivt.
En risiko for misbrug
Hvis jeg skal pege på en svaghed ved Alien Artifacts, så er det nok hvad angår de eksempler på nyere ufosager, som Chris Aubeck hiver frem for at drage ligheder og paralleller. Det er naturligvis ikke Aubecks ærinde i denne bog at udpensle dette område, og det ville blæse bogens fokus ud af proportioner at gå for meget ind i det. Der er dog visse steder, hvor jeg tænker, at mere tydelige eksempler eller sammenligninger kunne have været fremhævet.
En potentiel bagside er desuden, at selvom Aubecks tilgang overordnet kan betegnes som skeptisk, og han helt tydeligt demonstrerer, hvordan mange cases i bogen bygger på hændelser, der aldrig har fundet sted, så kan de let misbruges. Individer af modsat overbevisning kunne tage flere af bogens eksempler ud af kontekst og med selektiv til ingen reference til Chris Aubecks research-arbejde bruge dem som forstærket argumentationsgrundlag for, at vi altid er blevet besøgt og kontaktet af aliens.
Ultimativt er det jo ude af hans hænder, hvordan informationerne bliver spredt. Man kan bare håbe, at denne bog også vil være et startskud til for alvor at modvirke denne tendens, og at det kan lede til nogle mere produktive diskussioner om emnet.
Der er mere godt på vej
Alien Artifacts er helt klart ikke den første ufobog, man skal samle op for at danne sige et overblik over fænomenet. Men har man det fundamentale på plads, og er man interesseret i bedre at forstå det historisk-genealogiske grundlag for det, som så mange millioner mennesker tror på i dag, kræver det ingen større forudsætninger at gå i gang med bogen.
Der er næppe heller nogen bog, der vil give en bedre indførsel end Alien Artifacts de næste mange år. Det skulle da lige være de kommende to bind i serien, hvoraf det næste ifølge Chris Aubeck skulle være lige på trapperne. Jeg glæder mig allerede som et lille barn til snart at kunne følge hans videre opdagelser.
InterviewLæs Thomas Brisson Jørgensens interview med Chris Aubeck. |
 |
|
(Illustration: 8385/Pixabay)
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
