SUFOI Års­rap­port 2023

Du kan down­lo­a­de SUFOI Års­rap­port 2023 her.

SUFOI’s arbej­de med at infor­me­re om ufo­myten bak­kes hvert år op af tro­fa­ste støt­te­med­lem­mer, der yder et øko­no­misk bidrag på mini­mum 250 kro­ner. Støt­te­med­lem­mer­ne mod­ta­ger et far­ve­print af SUFOI Års­rap­port 2023.

 

Ali­ens og ufo­er har aldrig været mere hipt

Ingen­mandsland er en ny musi­cal på Mungo Park. (Foto: Mungopark.dk)

 

Aldrig har ufo­er, ali­ens og de til­hø­ren­de teo­ri­er fyldt så meget i den almin­de­li­ge dan­skers bevidst­hed. Det ses bl.a. ved, at det pop­per up med både tea­ter­styk­ker og mar­ke­ting­trends, som kred­ser omkring ali­ens og andre dele af ufo-myten.

Det er ble­vet nem­me­re at tale åbent om ufo­er

Meget af årsa­gen skyl­des højst sand­syn­lig­vis den øge­de medi­e­be­vå­gen­hed omkring den ame­ri­kan­ske rege­rings behand­ling af ufo­er. Samt her­hjem­me nok især podca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken med Fre­de­rik Dirks Gott­lieb som vært. Selv udta­ler Fre­de­rik, at:

„… Pen­ta­gons, det ame­ri­kan­ske senats og sene­st NASA’s inter­es­se i seri­ø­se under­sø­gel­ser af ufo­er samt medi­er som New York Times, CNN, 60 Minu­tes og her­hjem­me min egen podcast og Wee­ken­dA­vi­sens behand­ling af ufo-sagen har været med til at fjer­ne den berø­rings­angst, der altid har været om det­te emne, som inter­es­se­rer så enormt man­ge men­ne­sker.

At berø­rings­ang­sten plud­se­lig er væk, har gjort meget for både sam­ta­len om liv i rum­met og ufo­er. For hvem har ikke spe­ku­le­ret på, om der er liv der­u­de, og om det kan have inter­a­ge­ret med os?“

Ingen­mandsland — en musi­cal om ufo­er

Her kort før jul har musi­ca­len „Ingen­mandsland“ præ­mi­e­re på Mungo Park. Musi­ca­len hand­ler om, hvor­vidt der fin­des ufo­er eller ej, og hvil­ken ind­fly­del­se ufo-obser­va­tio­ner kan få på folks liv.

Histo­ri­en er byg­get op om en søn, som fin­der en mystisk bånd­op­ta­gel­se adres­se­ret direk­te til ham blandt de ting, som han arver efter fade­rens død. Da han har hørt bån­det, kan den ellers logisk tæn­ken­de søn ikke slip­pe spørgs­må­let om, hvad dis­se ufo-ople­vel­ser gik ud på, og om de var med til at gøre fade­ren men­talt usta­bil. Der­for begi­ver han sig ind i det dan­ske ufo-mil­jø anno 2022 for at fin­de svar.

Mere tea­ter på vej

Sam­ti­dig er vi her på redak­tio­nen kom­met under vejr med, at der mulig­vis er end­nu en tea­ter­fo­re­stil­ling om ufo­er på vej. Hvad det går ud på, ved vi end­nu ikke. Men musi­ca­len er til­sy­ne­la­den­de ikke den sid­ste optræ­den, ufo­er­ne får på de skrå bræd­der hver­ken her­hjem­me eller i udlan­det.

Iføl­ge bran­che- og trend­for­sker, San­ne Dol­lerup, fra Insti­tut for kun­de­ty­per er ali­ens en mar­ke­ting­ten­dens, som spås at bli­ve stort hos dem, som hører til blandt firstm­overs på nye ten­den­ser i mar­ke­det. Det udta­ler hun i et opslag på Lin­ke­dIn.

Trend­for­sker San­ne Dol­lerup har udråbt ali­ens til en ny
trend i mar­keds­fø­rin­gen til firstm­overs.

 

Til UFO-Mail uddy­ber San­ne Dol­lerup ten­den­sen såle­des:

„Som bran­che- og trend­for­sker hos Insti­tut for Kun­de­ty­per er mit arbej­de at spot­te nye trends og ten­den­ser inden for mar­ke­ting.

En trend, vi opda­ge­de for et par måne­der siden, er det, vi kal­der ‚Ali­en-tren­den’. Den kom­mer til udtryk inden for for­skel­li­ge områ­der: Far­ver, for­mer, pro­duk­t­de­sign, spi­ri­tu­a­li­tet, tek­no­lo­gi osv. Det er helt tyde­ligt, at der sker noget inden for det områ­de, hvil­ket Tik­Tok i høj grad er kata­ly­sa­tor til. Her er alt omkring ali­ens fuld­stæn­dig alt­over­skyg­gen­de.

Det er lige nu sådan, at de fle­ste unge men­ne­sker, der har Tik­Tok, eksem­pel­vis ved, hvad en ‚Rep­ti­li­an’ er, hvor der er por­ta­ler rundt om på pla­ne­ten, og hvil­ken dimen­sion vi er på vej til. Så det er efter­hån­den et fak­tum, at der ER ali­ens. Nu er vi mere kom­met til det sta­di­um, hvor vi vil have svar på: Hvem er de? Hvad vil de? Hvor­dan lærer jeg at tale med dem (fx via astral­rej­ser)? Hvad kan vi lære af dem?“

Podcast­vært Fre­de­rik Dirks Gott­lieb er ikke spe­ci­elt over­ra­sket over, at ali­ens plud­se­lig er ble­vet en ny trend i mar­keds­fø­rin­gen: „Som vi kan se på vores podcast­tal, er ufo-emnet enormt popu­lært. Så det er en no-brai­ner for fir­ma­er, der ger­ne vil have opmærk­som­hed at asso­ci­e­re sig med et emne som ufo­er.“

Det skal bli­ve spæn­den­de at se, hvor­dan ten­den­sen kom­mer til at udvik­le sig, og hvad den vil føre med sig.

Men ét er sik­kert: Ufo­er er mere hipt end nogen­sin­de før.

Ort­hon — 55 år efter Jor­dens under­gang

Redak­tions­se­kre­tæ­rer­ne hav­de meget sjov af at fin­de på finur­li­ge og skæl­sæt­ten­de over­skrif­ter om Ort­hon-bevæ­gel­sen og den prok­la­me­re­de dom­me­dag. (Kil­de: For­fat­te­rens udklips­ar­kiv)

 

Til­ba­ge i 1950’erne og 1960’erne var græn­sen mel­lem reli­gion og ufo­lo­gi hår­fin. Emner som kos­mo­lo­gi og andre filo­so­fi­ske tan­ker om vores plads i uni­ver­set fik mas­ser af spal­te­plads i de før­ste næsten 10 årgan­ge af SUFOI’s med­lems­blad UFO-Nyt.

Det sam­me gjor­de kon­takt­per­so­nen Geor­ge Adam­ski. Han hav­de, efter eget udsagn, mødt rumvæs­ner fra både Venus, Saturn og andre af vores nabo­pla­ne­ter i sol­sy­ste­met. De så med stor alvor på den atom­trus­sel, som var omdrej­nings­punk­tet for Den kol­de Krig mel­lem øst og vest her på vores klo­de. En af dis­se rumvæs­ner hed Ort­hon.

En ejen­doms­mæg­lers ejen­dom­me­li­ge nær­kon­takt

Opha­vet til det, som skul­le bli­ve kendt som Ort­hon-bevæ­gel­sen i Dan­mark, star­te­de dog et helt andet sted. Nem­lig en april­dag i 1961 i Eng­land. Her var en ejen­doms­mæg­ler ved navn Richard Gra­ve i gang med at ryd­de op i en gara­ge i et gam­melt hus, han lige hav­de købt. Da han var ved at smi­de en gam­mel, næsten helt sort streg­teg­ning ud, bli­ver han stop­pet af en skik­kel­se, som blo­ke­rer vej­en for ham.

„Jeg er ham!“ siger skik­kel­sen og rører ved bil­le­det, så glas­set spl­intres. Der­ef­ter for­svin­der skik­kel­sen i et oran­ge lys­glimt.

Efter ople­vel­sen restau­re­rer bil­le­det sig selv på mystisk vis. Det viser sig at fore­stil­le en engel, der prok­la­me­rer Jesu fød­sel for hyr­der­ne på mar­ken og bærer tit­len „Den før­ste julemor­gen“.

En mor­gen opda­ger Gra­ve, at eng­len på bil­le­det er begyndt at græ­de. Der løb sim­pelt­hen sal­te tårer ud af øjne­ne på eng­len og ned ad bil­le­det uden nogen påvi­se­lig grund.

Her­ef­ter duk­ker skik­kel­sen ofte­re og ofte­re op hos Richard Gra­ve. Ved et af dis­se møder for­tæl­ler skik­kel­sen, at den vil mani­feste­re sig sene­st inden den syven­de julemor­gen fra nu gen­nem en „atom­ker­ne­ud­veks­lings­pro­ces“.

Skik­kel­sen kal­der sig selv for „Sand­hed“, „Meste­ren“ eller det uni­ver­sel­le bin­de­led, „Uni­ver­sal Link“. Og net­op Uni­ver­sal Link blev sene­re nav­net på den bevæ­gel­se, som snart opstod omkring Gra­ve, bil­le­det og Meste­ren.

Ort­hon kom­mer til Dan­mark

Nog­le år sene­re duk­ker beret­nin­gen om Richard Gra­ve op i det dan­ske maga­sin Psy­kisk Forum, der blev udgi­vet af for­e­nin­gen Psy­kisk Ori­en­te­ring. Nog­le af abon­nen­ter­ne sæt­ter sig for at besø­ge Richard Gra­ve og under­sø­ge hans „syn“ og det græ­den­de bil­le­de nær­me­re.

Da de kom­mer hjem, udgi­ver en kreds omkring UFO-Nyts davæ­ren­de redak­tør, Bør­ge Jen­sen, tre hæf­ter med tit­len „Røsten fra him­me­len“ omkring sagen. Sam­ti­dig dan­ner de den såkald­te Borup-kreds, som stu­de­re­de fæno­me­net og var Uni­ver­sal Links sel­vud­råb­te dan­ske afde­ling. Og så begyn­der histo­ri­en ellers at tage fart.

Ort­hon-bevæ­gel­sen udgav en lang ræk­ke små og lidt stør­re hæf­ter om bevæ­gel­sens ide­o­lo­gi­ske grund­lag. Her ses de tre hæf­ter i Borups Ånde­li­ge Sko­le. (Kil­de: For­fat­te­rens arkiv)

Et nat­ligt møde

En sen aften i febru­ar 1967 hen­ven­der en meget kom­man­de­ren­de stem­me ved navn Ort­hon sig til den køben­havn­ske taxa­chauf­før Knud Weiking. Han var lige kom­met hjem fra en vagt og sad og røg en ciga­ret i stu­en, før han skul­le i seng.

Weiking for­tal­te om hæn­del­sen til en kol­le­ga, som hen­vi­ste ham til Borup-kred­sen. De var meget inter­es­se­re­de i hans beret­ning, og snart begynd­te Ort­hon at mani­feste­re sig for grup­pen gen­nem Knud Weiking. Efter­hån­den blev det klart for Borup-kred­sen, at Ort­hon var den sam­me som Meste­ren, der hav­de besøgt Richard Gra­ve.

Ort­hons van­vit­ti­ge byg­ge­pro­jekt

I løbet af 1967 star­te­de Borup-grup­pen det, som de kald­te Borups Ånde­li­ge Sko­le. Her mød­tes en kreds af men­ne­sker hver uge for at høre på Ort­hons beske­der.

De star­te­de med at mødes i Bør­ge Jen­sens stue i Borup. Men snart blev kred­sen så stor, at de flyt­te­de de ugent­li­ge arran­ge­men­ter til en gam­mel sko­le i lands­by­en Hve­de.

Også pres­sen begyn­der at inter­es­se­re sig for grup­pen. På et af dis­se møder for­tal­te Ort­hon gen­nem Weiking, at der vil­le star­te en atom­krig i Asi­en i tiden op til julen 1967 — og sene­st det før­ste sekund af før­ste minut af før­ste jule­dag 1967 vil­le Ort­hon og en hær af fly­ven­de tal­ler­ke­ner hen­te en udvalgt mil­li­on men­ne­sker op fra Jor­den, inden atom­kri­gen nåe­de at udryd­de alt liv. Der­for skul­le grup­pen byg­ge en atomsik­ker bun­ker, der hav­de plads til 70 gravi­de kvin­der.

Ort­hon gav også byg­ge­an­vis­nin­ger på bun­ke­ren. Der skul­le bru­ges 25 tons bly val­set ud i 4 mm tyk­kel­se og 72 tons tøm­mer med en noget sære­gen dimen­sion.

Ad ret over­ra­sken­de omve­je lyk­ke­des det grup­pen at til­ve­je­brin­ge både byg­ge­ma­te­ri­a­ler, byg­ge­grund, maski­ner og mand­skab til opga­ven, og så gik byg­ge­ri­et ellers i gang.

Få dage før jul stod bun­ke­ren klar. Men den 23. decem­ber kom­mer der plud­se­lig nye anvis­nin­ger fra Ort­hon. Grup­pen skul­le låse bun­ke­ren af. De har med deres byg­ge­ri vist en vil­je til at udfø­re Ort­hons ordrer — så han ved, at de er klar til at føl­ge ham. Så dom­me­dag var til­sy­ne­la­den­de afblæst.

Jo tæt­te­re vi kom på jul, jo mere gik det op for folk, hvor stort — og van­vit­tigt — pro­jek­tet var, som Ort­hon-fol­ke­ne hav­de gang i. (Kil­de: For­fat­te­rens udklips­ar­kiv)

Fri­e­ner­gi­mo­to­ren

Jule­af­tens­dag om for­mid­da­gen kon­tak­ter en musi­ker ved navn Aage Jen­sen plud­se­lig Knud Weiking. De hav­de mød­tes før uden, at kemi­en var spe­ci­elt god imel­lem dem.

Årsa­gen til mødet var, at Aage Jen­sen men­te, han hav­de kon­stru­e­ret ikke min­dre end en „fri­e­ner­gi­mo­tor“ — alt­så en motor som ska­ber ener­gi, når den kører. Nu men­te Aage Jen­sen så, at den­ne motor var det, grup­pen stod og mang­le­de. Der­for mødes de i løbet af jule­af­tens­dag.

På mødet går det op for Weiking, at den „atom­ker­ne­ud­veks­lings­pro­ces“, som Ort­hon hav­de omtalt over for Richard Gra­ve, slet ikke er en altø­de­læg­gen­de atom­krig, men Aage Jen­sens fri­e­ner­gi­mo­tor. Det skul­le sim­pelt­hen være moto­ren i en fly­ven­de tal­ler­ken, som Ort­hon efter­føl­gen­de beder sine discip­le om at byg­ge. Så kan de selv fly­ve op og møde ham og hans rumal­li­an­ce.

For før­ste gang hen­ven­der Knud Weiking sig der­for til pres­sen. Men da avi­ser­ne den­gang ikke udkom igen før anden jule­dag, kend­te ingen til de ændre­de pla­ner. Der­for trop­pe­de omkring tusin­de skuf­fe­de men­ne­sker op ved bun­ke­ren uden for Borup jule­nat — uden at se skyg­gen af hver­ken Ort­hon, de fly­ven­de tal­ler­ke­ner eller dom­me­dag.

Den ude­blev­ne dom­me­dag gav natur­lig­vis grup­pen en hård med­fart i pres­sen, og hvis Weiking hav­de håbet på at kun­ne for­mil­de pres­sen ved at træk­ke intet min­dre end en „fri­e­ner­gi­mo­tor“ op af hat­ten, tog han gru­e­ligt fejl. Han og grup­pen blev buhet ud, og over­skrif­ter­ne i avi­ser­ne afli­ve­de både rum­g­ud og lysten til at høre mere om den histo­rie.

Hvor­dan kun­ne det bli­ve så stort?

Men hvor­for fik Ort­hon-bevæ­gel­sen egent­lig så meget vind i sej­le­ne? Sva­ret lig­ger i tiden. Det var midt i Den kol­de Krig. Små fem år før hav­de hele ver­den sid­det helt ude på kan­ten af sto­len under Cuba-kri­sen i 1962. Sam­ti­dig var atom­trus­len så stor, at sta­ten få år for­in­den hav­de hus­stands­om­delt en pje­ce, der hed „Hvis kri­gen kom­mer“. Den inde­holdt helt kon­kre­te anvis­nin­ger på, hvor­dan du kun­ne byg­ge dit eget beskyt­tel­ses­rum der­hjem­me, hvad du skul­le købe ind af kon­ser­ve­sva­rer, og hvor­dan du for­holdt dig, hvis der kom en atom­bom­be­eks­plo­sion.

Sam­ti­dig fyld­te det ame­ri­kansk-sov­je­ti­ske rum­kapløb utro­ligt meget i pres­sen. Og det sam­me gjor­de ufo­er­ne — eller de fly­ven­de tal­ler­ke­ner, som de blev kaldt.

Så når der plud­se­lig duk­ke­de en mand op og sag­de, at han hav­de kon­takt til en rum­g­ud, som vil­le frel­se os fra en altø­de­læg­gen­de atom­krig — og der var mas­ser af føl­ge­re omkring ham — kom pres­sen helt af sig selv. Så tiden var med grup­pen, og der­for kun­ne det lyk­kes at gen­nem­fø­re et så van­vit­tigt pro­jekt som at byg­ge en atomsik­ret bun­ker på en mark uden for Borup.

Kun­ne det ske i dag?

I dag er vi på man­ge måder endt i en ver­dens­po­li­tisk situ­a­tion, der min­der om den­gang. Vi har en krig i Ukrai­ne, som har fået magt­kam­pen mel­lem øst og vest til at blus­se op igen og har gjort atom­trus­len stort set lige så nær­væ­ren­de som den­gang.

Sam­ti­dig har vi den megen virak om ufo­er i USA. Samt en dansk podcast om emnet. Det har fået fle­re og fle­re til at tage emnet væsent­ligt mere seri­øst i for­hold til tid­li­ge­re. Og så har vi et nyt kapløb om at kom­me først til­ba­ge til Månen. Den­ne gang mel­lem USA og Kina.

Læg der­til, at vi har fået meget kraf­ti­ge­re, astro­no­mi­ske instru­men­ter, som næsten dag­ligt fin­der nye exo­pla­ne­ter omkring stjer­ner­ne i vores galak­se. Man­ge end­da pla­ce­ret i den såkald­te Guld­lok-zone, hvor betin­gel­ser­ne for liv, der min­der om vores, er størst. Så det ene­ste vi mang­ler, er en per­son, som har kon­takt med et rumvæ­sen og en plan for at red­de klo­den, hvis det hele skul­le ram­le. Nogen fri­vil­li­ge?

 

Læs mere Læs om Ort­hon-bevæ­gel­sen og hør Knud Weiking selv for­tæl­le en del af histo­ri­en her. Hør jour­na­list Mik­kel Vuo­re­las fire podca­stepi­so­der om Ort­hon­be­væ­gel­sen her.