Fra SUFOI’s Fotoafdeling
1093 København K. 23. februar 2021
I slutningen af juni måned kom denne henvendelse fra en fotograf:
Hej Jeg har bl.a. taget disse to billeder ved Københavns lys festival 23/2–21. Begge billeder er taget på stativ hvor eksponeringen er 5 sekunder. På det ene ser jeg tre grønne prikker i højre hjørne. Da er de er taget på stativ med 5 sekunders eksponering kan jeg konstatere at objekterne står stille i luften. Det andet billede der er taget 30 sekunder før, er der ikke intet at se.
Fotografen fortsætter bl.a. .Exif-data siger kl. 20.45. Ingen blitz anvendt. Er der nogle seriøse bud på, hvad der ses på optagelsen?
På den originale optagelse ses i øverste højre hjørne 3 små aftegninger. Udsnitsforstørrelse af området er herover for tydelighedens skyld indsat i nederste højre hjørne.
|
Billedet på Facebook afstedkom en del kommentarer
For at få flest mulige tilbagemeldinger på, hvad der kunne være fotograferet, blev billedet lagt ud i SUFOI’s Debatforum på Facebook den 27. juni 2021, hvor fotos og div. kommentarer kan ses.
Fotografens angivelse af optagelsesstedet ved kanalen foran Nationalbanken og retningen for fotooptagelsen.
|
Her skrev Søren Rosenberg Jensen bl.a. Den slags grønne pletter plejer at være interne reflektioner i objektivet, som kommer fra en kraftig lyskilde i modsatte ende af billedet. Måske en cykel med blinkende cykellygte, der har holdt stille på broen, imens billedet blev taget? Det ville være lettere at sammenligne med et af billederne, hvor pletterne ikke er på.
Fotoet taget 30 sek. tidligere, hvor lyspletterne ikke var på, blev herefter lagt op på Facebook til evt. hjælp til andre interesserede. Det kan dog tilføjes, at ingen synlige lyskilder på billedet kan have givet anledning til alm. kendte refleksdannelser.
Ved et besøg i København tog Fotoafdelingen i dagslys dette
oversigtsbillede til sagen. Der var dog umiddelbart ingen
„mistænkelige muligheder for lyskilder“ at se.
Ulrik la Cour anførte på Facebook bl.a. Det er sikkert allerede nævnt. Men hvis åbningstiden er 5 sekunder, så kan der ikke konkluderes at der er tale om 3 samtidige ikke bevægende lys. Der kan sagtens være tale om 3 blink på et bevægende motiv. Jeg tænker man skal tage farven med et gran salt, — da lys i forhold til kameraets hvidbalance er forholdsvist — lad os sige — modulerbart.
Rasmus F. Hagen peger på lyspletternes lighed med kunstinstallationen „Ånd“, men noterer også, at de var på Højbroplads (som er skråt bag til højre for fotografen). Men de kunne godt ligne de, som er fotograferet.
SUFOI’s mangeårige fotokonsulent Hans Bødker, tidl. jagerpilot og overflyveleder, er ret overbevist i sin forklaring. Mit bedste bud er, at det er et fly, der er på vej til en højrehånds anflyvning til bane 22 i Kastrup. det kan flyve Nat VFR så det ikke bliver vist Flight radar. De grønne lys kan være de grønne navigationslys der sidder yderst på højre vingetip og er sat på flash. Derfor ser man tre lys der netop er det antal man når at se på 5 sec. der er eksponeringstiden. Man kan se at flyet flyver NE på ellers ville lysene være røde. Det er ikke alle squak der ses på Flight radar der er nogle der ikke vises f.eks. VFR fly (VFR = visuelle flyveregler) og visse lave fly der er uinteressante og muligvis også andre afhængig af, hvor i systemet man har valgt at tappe signalet, signalet kan filtreres på forskellig måde enten efter type eller betydning eller andre parametre som højdebånd eller militærfly og formodentlig også andre parametre.
Udskrift fra FlightRadar24 viser banen for Air Greenlands fly under landing i Kastrup Lufthavn.
|
SUFOI’s kommentarer og konklusion
Lyspletterne matcher ikke en alm. refleksdannelse i objektivet og udelukkes derfor.
Fotoafdelingen har gennemgået FlightRadar24 flere gange tilbage den 23. februar. Der er en helikopter på vej ud i Østersøen, men lidt for tidligt. Der er et andet fly under landing lidt før, men det bedste match er fortsat et Greenland Air fly, der foretager et højredrej inden landingen i Kastrup, som nævnt af Hans Bødker ovenfor.
Det vides ikke, hvordan flyets lys (ex. grønt positionslys og blinklys) ville have været synlige på en 5 sek. eksponering. Men der kan naturlugvis som nævnt være tale om et enkelt (blink-) lys, der på dette tidspunkt er synligt 3 gange indenfor de 5. sekunders eksponering af billedet.
Efter flere gennemgange af sagen er det Fotoafdelingens opfattelse, at flylysføringen virker som en rimelig, sandsynlig forklaring, især da den stammer fra en tidl. jagerpilot og mangeårig flyveleder som Hans Bødker.
8700 Horsens 26. september 2021
Den kortfattede henvendelse fra observatøren nævner bl.a. Var ude at gå med min hund. Jeg kigger op i luften og ser denne svævende genstand. Den flyver relativ hurtig. Jeg nåede heldigvis at filme den.
Observatøren tilføjer senere: Min første tanke var at det var en pose. Det lignede en pose. Den måde den bevægede sig på, lignede en pose der flagrede i vinden. Men jeg vidste selvfølgelig godt, at en pose ikke kunne komme så højt op i luften, og det var så der jeg blev nysgerrig og begyndte at optage.
Stillbillede fra den optagne video.
Videooptagelsen kan studeres nærmere under SUFOI’s Debatforum på Facebook den 3. oktober 2021.
Udsnitsforstørrelser fra den optagne video viser, at aftegningen ændrer
sig undervejs under flyvningen.
Kommentarer og konklusion
Visse Facebook-kommentarer gik på, at man kunne få øje på aftegninger af propeller… Man kan på alle billeder fornemme/ane fire arme der stikker ud… Det er en stor drone…
Fotoafdelingen er enig i, at man kan „ane“ propeller. MEN peger videre på, at med kraftige forstørrelser af små data, kan man nemt komme til at overfortolke tingene i billedbehandling.
SUFOI’s Rasmus F. Hagen interesserer sig meget for droner og kommenterer bla. Jeg ret sikker på at der er tale om en undsluppen heliumballon — dels fordi at jeg synes den hopper/vipper til sidst i filmen og dels pga. udformningen („trekantet“) som sjældent ses ved små droner… jeg tænker at det måske er en hjerteformet ballon. Ydermere flyver den i vindretningen. Er ikke enig i at der er propeller eller rotor på disse billeder.
Fotoafdelingens konklusion er derfor: Ud fra videoerne ser det ud til, at genstanden tumbler gennem luften. Det sker i overensstemmelse med vindretningen, hvilket igen tyder på noget vind-/luftbåret, f.eks. ballon af en slags eller en plastpose ført op i luften af vinden.
7000 Fredericia 16. oktober 2021
I sin henvendelse til SUFOI anfører observatøren bla. Jeg er amatørastronom og så det første objekt komme fra SW og det havde en farve som flammen i et bål. Det bølgede på en måde, som kunne det have været varmedis. Jeg forventede at høre en lyd for det kom lynhurtigt imod mig. Objektet passerede foran mig i 70–80 graders højde for straks efter at forsvinde bag tagrygge i ca. 45 graders højde i NE retning. Kl. 1905 kom der endnu en, i samme fart men mere ‚fast’ i formen. Der var overraskende ingen lyd. Jeg fik billeder af nummer to.
Øverst ses lyset over en nærliggende etage-
ejendom. Nederst ses en udsnitsforstørrelse
af et af de modtagne fotos af lyset på himlen.
Kommentarer og konklusion
DMI’s vejrarkiv er konsulteret. Der er ud fra lysets bevægelsesmønster rimelig overensstemmelse med et vindbåret objekt. Observatørens beskrivelse bl.a. … det havde en farve som flammen i et bål. Det bølgede på en måde, som kunne det have været varmedis. Der er også observeret et ekstra lys af nogenlunde samme udseende og samme bane/flyvning. Det lykkedes observatøren at fotografere dette sidste lys.
Efter en gennemgang af sagen, er Fotoafdelingen ikke i tvivl om, at der er observeret små varmluftballoner med et brændende materiale i bunden til opdrift og oplysning opsendt fra nærområdet.
Der kan ses flere oplysninger om varmluftballoner på SUFOI’s hjemmeside: www.ufo.dk under „Himlens fænomener“/„Små varmluftballoner“.
Efter at opsendelse efterhånden ikke længere er alm. tilladt, hører disse opsendelser til sjældenhederne — i modsætning til tidligere.
5220 Odense SØ 27. juli 2021
SUFOI’s Debatforum på Facebook modtog dette indlæg om en interessant observation den 27. juli 2021 fra Odense SØ:
Kl. 22.14 i aftes, på vej hjem fra job, så jeg dette på himlen. Jeg nåede desværre ikke at filme da det var tættere på, men kan sige at det slet ikke ligner en drone og at der heller slet ikke var lyd på.. Hvad tænker i?
Observatøren tilføjer senere bla.: Det her var meget større end en drone. Jeg ved at der findes silent drone, men det jeg så var altså meget større end en drone… Jeg nåede desværre bare ikke at fange det fra start da jeg fik øje på det og det var tættere på. Ingen lyd og bevægede sig meget hurtigt… Jeg er sikker på at det hverken var helikopter eller drone.
Retning og varighed skal jeg desværre ikke kunne udtale mig om.. Jeg blev meget overrasket over synet og nåede først lidt sent at reagere og filme hvad jeg så… Objektet var sort og lignede slet ikke hverken drone eller helikopter!
Det lille mørke objekt ses øverst i billedet th. for gadelampen.
Udsnitsfor-størrelser fra den
modtagne video.
Kommentarer og konklusion
Videoen afstedkom mange kommentarer og forslag til forklaring. Den originale videosekvens samt kommentarer og ekstra stillfotos og videoklip kan ses under SUFOI’s Debatforum på Facebook den 27. juli 2021.
Videosekvensen er detaljeret gennemgået, ligesom der er studeret kraftige forstørrelser af det lille, mørke objekt på himlen. Ofte anes der rotorer, og ligheden med en helikopter visse steder i videoen er da også slående.
En gennemgang af FlightRadar24.com for helkopterflyvning i området gav umiddelbart intet resultat for det anførte tidspunkt. Søren Rosenberg Jensen gør på Facebook opmærksom på, at en lægehelikopter med mellemlanding på Drejø var aktiv over Odense i vestlig retning, hvilket ville passe med modlys fra solnedgangen, som ville gøre at den optræder sort på himlen. Tidspunktet er dog 5–10 minutter tidligere end det rapporterede på observationen, og observationen foretages mod nord.
SUFOI’s Fotoafdeling har derfor været i kontakt med Forsvarskommandoen, der i en mail den 7. september 2021 bla. svarer: Forsvarskommandoen har undersøge egne flyaktiviteter i området den pågældende dag og der har ikke været militær flyvning eller øvelsesaktiviteter på det pågældende tidspunkt.
Der forelægger ingen rapporter om tilsvarende observationer fra anden side ved operationscentret ligesom politiets døgnrapport heller ikke har bemærkninger.
Størrelsen af objektet er svær at anslå, da der ikke er noget i billedet der indikerer afstand eller størrelsesforhold.
Umiddelbart kunne silhuet og bevægelsesmønster ligne en helikopter, men det kan ikke fastslås entydigt ud fra videoen.
På forespørgsel oplyser en af piloterne ved det lokale firma „Schou Helicopters“ bla. Vi havde ikke nogen helikopter på det givne tidspunkt da vi først fik vores nuværende helikopter OYHST i midten af august.
På en henvendelse til Hans Christian Andersen Airport svarer en medarbejder fra „tårnet“ bla. HCAA har ingen bud på hvad der er observeret. Observationen er foregået uden for HCAA/tårnets åbningstid, og vi har ingen planlagt flyvning i det tidsrum.
I har allerede snakket med Schou-helikopters, Forsvaret, og mener ikke, det er HeliDoc/Ambulanceflyvning.
Alternativt kan det være en anden maskine der flyver på tværs af Fyn. Men da tårnet ikke har RADAR eller var bemandet på daværende tidspunkt, kan vi ikke komme med et bud på genstanden.En mulighed vil være at kontakte Naviair, da de råder over luftrummet over Fyn og lufthavnen, når lufthavnen er lukket. Det kan være de er behjælpelig med en mulig registrering/flytype.
Fotoafdelingen kontakter derefter Naviair, der står for flyveledelse i det danske luftrum.
Hurtigt bliver SUFOI’s Fotoafdeling kontaktet telefonisk af en medarbejder fra Naviair, der oplyser, at Naviair ikke i deres log har noteret noget usædvanligt på det pågældende tidspunkt.
Naviair gør dog opmærksom på, at der kan have været noget i luften, dvs. i lav højde og uden transponder tændt, da man stadig på observationstidspunktet kan flyve VFR, dvs. visuel flyvning — ikke instrumentbaseret. Det var stadig i kort tid lyst nok til VFR-flyvning.
Medarbejderen tilføjer for egen regning efter gennemgang af videomaterialet, at især i starten af videoen synes det, som om man kan ane en rotor. En eventuel tilladelse til droneflyvning i området skal dog gives af Politiet.
Naviairs kerneaktiviteterFlyveledelse i det danske luftrum
AIS (Aeronautical Information Service)
Dronerne kommer
|
SUFOI-medlem Rasmus F. Hagen interesserer sig meget for droner og nævner efter gentagen gennemgang af videoen bla. Efter at have set udsnitsforstørrelserne af genstanden er jeg overbevist om, at der er tale om en drone, da jeg synes at ane rotor (4 stk.) — i så fald en „dyrere“ drone med længere distanceradius f.eks. DJI Phantom 4, Splashdrone 3+ el. lign., der ses herover.
|
Det er ud fra kommentarer og indhentede oplysninger fra myndigheder m.v. Fotoafdelingens opfattelse, at der med stor sandsynlighed er tale om en droneflyvning, men har læserne andre seriøst begrundede forklaringer, hører vi meget gerne herom.
Videoen kan ses på SUFOI’s Facebook Debatforum under datoen 27. juli 2021.
Fra en observatør på Onkel Dannys Plads, Kbh. V. modtages denne kortfattede henvendelse via Facbook, hvor der samtidig lægges en 4 sekunders videosekvens op:
Så her til aften, hvad der lignede en meget stor stjerne. Dobbelt så så stor som den største på himmelen. Den hang et stykke tid og lyste og forsvandt så lige pludselig. Hvad kan det have været?
På dette stillbillede fra videoens start ses det hvide lys midt i
billedet, der er zoomet ind og ude af fokus. Videoen og still-
billeder fra denne findes desværre ikke i væsentlig bedre kvalitet,
men kan ses lagt på Facebook under den 21. november 2021.
Kommentarer
Optagelsen er iflg. de senere foreliggende oplysninger foretager i ca. sydvestlig retning kl. 15.47.
De fleste kommentarer i SUFOI’s debatforum på Facebook går på, at det kan have været den lysstærke planet Venus, der sås klartlysende på sydvesthimlen ved solnedgangstid.
Andre peger på, at også bl.a. den lysstærke planet Saturn var på sydhimlen.
Det debatteres, om planeterne pludselig kan forsvinde, mens man observerer, hvilket naturligvis er muligt med lidt løse skyer i horisonten, der muligvis ikke bemærkes af observatøren.
Udskrift fra FlightRadar24 viser ruten for SAS-passagerfly SK650 undervejs fra Hamburg til landing i Kastrup med bane på et tidspunkt direkte mod observatøren og senere ændret mod lufthavnen.
|
Ud fra udseende, flyvemåde, tidspunkt og observationsretning er det Fotoafdelingens vurdering, at der sandsynligvis er tale om landingslys fra et fly. Videosekevensen er med zoom og ude af fokus, hvorfor der ses denne store lysaftegning i billedfeltet. Der er antagelig tale om SAS passagerfly SK 650 undervejs fra Hamborg til landing i Kastrup. Når flyet har kurs nogenlunde mod observatøren, vil det se ud, som om lyset står rimeligt stille i luften, mens det vil hurtigt fade ud og forsvinder, når flyet ændrer kurs.
SUFOI’s behandling af rapporter, foto- og videooptagelserAlle uforapporter, der modtages fra observatører, offentliggøres på hjemmesiden, så alle har mulighed for at se, hvad der er blevet observeret med angivelse af tid/sted/retning mv., og dermed kan man sammenholde alle data med fx. egne iagttagelser. Alle foto- og videooptagelser henvises til offentliggørelse via SUFOI’s Debatforum på Facebook. Her vil medlemmerne kunne se materialet og kan til enhver tid give deres besyv med mht. at forsøge at finde en mulig forklaring på iagttagelser, der er understøttet af fotos eller videooptagelser. Konkrete undersøgelser foretages af SUFOI af de mest interessante observationer, i det omfang vores ressourcer rækker. |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.