HISTORIEN OM EN KO – LYTTEBIOGRAF 19. NOVEMBER 2019 KL. 19:00
I lyttebiografen, der arrangeres i samarbejde med Odder bibliotek, skal du høre premieren på „Historien om en ko“. Det er en lokalhistorisk podcast produceret af Jonas Landin Ohnemus støttet af Odder Kommunes kulturpulje i samarbejde med Odder Kulturforening.
Lydhistorien tager udgangspunkt i en sælsom begivenhed fra 1992 hvor en landmand ved Rude Strand nær Odder bliver vækket en sen nattetime af et underligt hvidt skær, der oplyser et stort stykke af sit markareal. Han kan høre en af sine køer brøle nede fra marken, og det der efterfølgende sker, bliver formentlig danmarkshistoriens mest omtalte sag om uidentificerede objekter og eventuelle besøg fra det ydre rum.
Kom og lyt og mød en af fortællingens hovedpersoner kunstner Ole Grøn, der deler flere minder om historien. Måske kan du bidrage til opklaringsarbejdet?
Arrangementer er den 19. november 2019 kl. 19.00 og der er gratis adgang.
Du kan også læse om hændelsen i „50 år med ufoer“ side 100.
Fjerne Kloder – Historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på verdener som vores
Som det fremgår af titlen, handler bogen om et af de senere års største videnskabelige gennembrud: Opdagelsen af planeter i kredsløb omkring andre stjerner end Solen. Den handler således ikke om ufoer, hvis historie fylder mindre end en side, men den bør trods dette have interesse for UFO-Mails læsere.
De få tilhængere, som mener, at ufoer er bevis på, at Jorden få besøg fra rummet, får bekræftet, at der findes et stort antal planeter, som potentielt kan have samme betingelser for liv som Jorden. De bliver dog også samtidig belært om, hvor stor Mælkevejen og resten af Universet er, hvor langt der i virkeligheden er mellem stjernerne, og hvilke enorme udfordringer der er for interstellar kommunikation for slet ikke at tale om umuligheden for direkte fysisk kontakt.
Forfatteren, Gunver Lystbæk Vestergård, er journalist på Weekendavisen, hvor hun især skriver om fysik, astronomi, rumfart og videnskabshistorie, og hun har tidligere skrevet artikler for bl.a. Illustreret Videnskab og Videnskab.dk. Gunver Lystbæk Vestergård er cand. public. og ph.d. i videnskabskommunikation, hvilket tydeligt afspejler sig i bogen, som blev udgivet med rettidig omhu i slutningen af august. Blot 1½ måned senere blev Nobelprisen 2019 i fysik tildelt de to astronomer, som i 1995 bekræftede eksistensen af exo-planeter.
Forfatterens baggrund som videnskabshistoriker betyder, at bogen primært handler om de videnskabsmænd og filosoffer, som gennem tiderne har spekuleret om muligheden for, at der findes andre verdener end vores egen. Tanken meldte sig allerede hos filosofferne i det antikke Grækenland for flere tusinde år siden, men Aristoteles, der levede omkring år 350 f.Kr., fastslog gennem sine skrifter, at Jorden står urokkelig fast i Universets centrum, og at der ikke findes andre beboede verdener.
Dette verdensbillede var så nagelfast, at det forblev upåtalt i næsten 2.000 år, så Gunver Lystbæk Vestergård springer hurtigt frem til Giordano Bruno, hvis liv fik en martyragtig afslutning på kætterbålet i år 1600, fordi han formastede sig til at modsige Biblen ved at påstå, at Universet indeholder et uendeligt antal stjerner og beboede planeter.
Herefter følger vi udviklingen med nye opfindelser og de store videnskabelige fremskridt op gennem de følgende 400 år. Jagten på exo-planeter begyndte for alvor, da der blev udviklet spektrografer med den nødvendige præcision, og det store gennembrud kom i 1995, hvor de to schweiziske astronomer Michel Mayor og Didier Queloz den 6. oktober annoncerede, at de havde fundet en planet i kredsløb om en stjerne 50 lysår fra Solen. Det var denne opdagelse, som udløste Nobelprisen præcis 24 år senere den 8. oktober 2019.
I størrelse og omløbstid ligner den Jorden.
Et halvt år efter Mayors og Quelozs opdagelse blev de næste to exo–planeter fundet, og i dag er antallet af bekræftede over 4.000, medens omkring 3.000 venter på yderligere observationer for at blive bekræftet.
Bogen handler som nævnt for en stor del om menneskene og forskerne bag opdagelserne. Den begynder med forfatterens besøg på et beskedent observatorium på en bjergtop i Etiopien, og efter det historiske tilbageblik til Grækenland og Giordano Bruno fortsætter den med en lang række interviews af forskere fra astronomiens brændpunkter, lige fra Californien og Hawaii og videre til astronomerne i Chiles Atacamaørken. Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet og Astrophysics & Planetary Science Group på Niels Bohr Institut i København har spillet en stor rolle for især den teoretiske del af exo-planetforskningen, så også danske astronomer og astrofysikere får en grundig omtale.
Et par af kapitlerne beskæftiger sig med de forskellige exo-planettyper, og hvilke ydre betingelser, der skal være til stede for at kunne understøtte liv. Det betyder nødvendigvis ikke, at de dermed er beboede, og at der i givet fald er tale om intelligensvæsener, men at det kan tænkes, at der findes liv under en eller anden form. Selv primitive encellede organismer, som fandtes på Jorden for tre milliarder år siden, er tilstrækkelig.
Ligesom de fleste øvrige journalister og videnskabsformidlere har Gunver Lystbæk Vestergård en uheldig tendens til at bruge udtrykkene jordlignende exoplanet eller endda Jordens tvilling. Umiddelbart ser man for sig en planet, som ikke alene har en tilsvarende fysisk størrelse som Jorden, men som rent faktisk også har de tilsvarende fysiske og biologiske forudsætninger. De biologiske forudsætninger bliver dog nærmere omtalt i et af de afsluttende kapitler, og med slet skjult stolthed fremhæver forfatteren, at tre af de bedste forskere inden for astrobiologien er kvinder i en ellers mandsdomineret verden.
ses til højre i billedet som en lysende prik. Det blændende lys fra
stjernen i midten er blokeret ved hjælp af en skive på kameraet.
Bogen afsluttes med et kig ind i fremtiden. Selv med de nye, store teleskoper mener de fleste planetjægere, at der går endnu mindst 20–30 år, før der foreligger endelige beviser på liv udenfor Jorden. Spørgsmålet kan dog efter min mening ikke umiddelbart besvares med ja eller nej. Hvis svaret indenfor de næste 20–30 år er ja, er det naturligvis besvaret, men hvis der derimod ikke er blevet fundet liv, er svaret ikke nej, men Vi ved det ikke.
Gunver Lystbæk Vestergård er ikke i tvivl om, at der findes liv, og at det bliver fundet. Hun går endda så vidt som at mene, at intelligent liv i årevis har forsøgt at kontakte os, men at vi ikke har kunnet tyde deres signaler. Heldigvis for troværdigheden skriver hun ikke, at de allerede færdes blandt os. Ligesom de seriøse forskere er hun overbevist om, at bekræftelsen kommer via minutiøs granskning af radiosignaler og biologiske markører i det svage lys fra de fjerne planeter.
Jagten på fjerne kloder er skrevet i et letforståeligt sprog uden indforståede fagudtryk, og de mange diagrammer og billeder anskueliggør de forskellige metoder, der anvendes til eftersøgningen af exo-planeter, så enhver uden særlige forkundskaber kan følge med. De matematiske formler er stort set begrænset til Drakes berømte ligning, så på trods af, at den populære tilgang til emnet adskillige steder bærer præg af den yngre generations lidt frimodige omgang med sproget, er bogen som nævnt i indledningen anbefalelsesværdig og bør have interesse for alle UFO-Mails læsere.
Gunver Lystbæk Vestergård
Fjerne kloder
Gyldendal 2019
ISBN 978–87-03–09074‑0
Kr. 299,95
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
