UFO-bogen med det hele?

På for­la­get Visib­le Ink Press har Kevin D. Rand­le udgi­vet tre tit­ler, hvoraf den sene­ste er »The UFO Dos­si­er: 100 Years of Gover­n­ment Secrets, Con­spira­cies, and Cover-Ups«. Det er også klart den bed­ste af de tre tit­ler, men er dog ikke, som tit­len ellers anty­der, en bog, hvor alt om ufo­myten er med.
 
 
Kevin D. Rand­le: »The UFO Dos­si­er:
100 Years of Gover­n­ment Secrets,
Con­spira­cies, and Cover-Ups
«,
413 sider, Visib­le Ink Press 2015.
Bogen er s/h illu­stre­ret, har en
glim­ren­de lit­te­ra­tur­li­ste og et
brug­bart sti­kord­s­re­gi­ster.

 

Under­tit­len „100 år med rege­rings­hem­me­lig­he­der, kon­spira­tio­ner og mørklæg­ning“ lover langt mere, end Rand­le kan ind­fri. For at kun­ne gå 100 år til­ba­ge i ufo­hi­sto­ri­en ind­le­der Rand­le med Tungu­ska-hæn­del­sen fra 1908. Der er dog ingen grund til at ind­dra­ge mysti­ske fæno­me­ner eller besøg af rum­ski­be, når der er rime­li­ge natur­vi­den­ska­be­li­ge for­kla­rings­mo­del­ler på hæn­del­sen. Næste sag er „Batt­le of Los Ange­les“ fra 1942 — og sådan går det der­u­dad.

Rand­le er i sagens natur nødt til at udvæl­ge væsent­li­ge hæn­del­ser og fix­punk­ter i ufo­mytens histo­rie. Det vil altid være sub­jek­tivt, hvad man udvæl­ger. Da Rand­les er til­hæn­ger af rum­skibs­hy­po­te­sen (med en for­kær­lig­hed for Roswell-sagen) og ger­ne vil til­go­de­se sine man­ge lige­sin­de­de i USA, får man­ge af sager­nes mere mysti­ske ele­men­ter fyl­dig omta­le, lige­som hoved­væg­ten lig­ger på ame­ri­kan­ske hæn­del­ser, men dog med udblik til Eng­land, Frank­rig og Austra­li­en.

Kevin D. Rand­le har en læse­vær­dig blog.

Rand­le næv­ner i The UFO Dos­si­er: 100 Years of Gover­n­ment Secrets, Con­spira­cies, and Cover-Ups, hvis en af de klas­si­ske ufo-hæn­del­ser har en fun­det sin for­kla­ring, hvil­ket han i tid­li­ge­re bøger har været meget til­ba­ge­hol­den­de med. Han vil også ger­ne give læse­ren et bil­le­de af, at det ikke kun var i „de gode gam­le dage“, at der blev set ufo­er: Bogens sid­ste kapi­tel er en lang oprems­ning af ufoop­le­vel­ser fra det 21. århund­re­de.

Rand­le cite­rer flit­tigt andre ufoskri­ben­ter, bru­ger et helt kapi­tel på den fran­ske COME­TA-rap­port (hvis viden­ska­be­li­ge vær­di er rin­ge) og brin­ger lan­ge uddrag og cita­ter fra Pro­ject Blue Books rap­por­ter. Han ynder at påpe­ge de man­ge fejl, som Blue Book-efter­for­sker­ne i sin tid gjor­de sig skyl­di­ge i, og de lede­t­rå­de og gyld­ne mulig­he­der for at lave gode ana­ly­ser de ikke for­stod at gri­be i peri­o­den 1947–1969.

I dag kan vi alle, med den viden vi i dag har om ufo­myten, være bag­klo­ge og pege fin­gre ad for­ti­dens efter­forsk­nings­ar­bej­de. Mere frugt­bart vil­le de have været, hvis Rand­le hav­de vist læse­ren, hvad man fak­tisk fandt ud af den­gang, og hvad den­ne viden kan bru­ges til i dag. Der er i dag en til­bø­je­lig­hed til at gen­ta­ge for­ti­dens fejl­ta­gel­ser i ste­det for at dra­ge nyt­te af den viden og de man­ge erfa­rin­ger, der trods alt er ble­vet gjort gen­nem åre­ne af både myn­dig­he­der og pri­vat­per­so­ner.

Kevin D. Rand­le kan sin ufo­hi­sto­rie, men hans bøger og blog afslø­rer også, at der i USA sta­dig er en anden til­gang til ufo­myten, end hvad vi ken­der i Euro­pa. Hvor man i USA betrag­ter obser­va­tø­rer­nes vid­neud­sagn som objek­ti­ve beskri­vel­ser af et fysisk fæno­men — san­ser­ne er at sam­men­lig­ne med et video­ka­me­ra, der gen­gi­ver vir­ke­lig­he­den, som den ser ud — og hvor uiden­ti­fi­ce­re­de fæno­me­ner ger­ne for­tol­kes som rum­ski­be af møtrik­ker og bol­te (nuts-and-bolts), så hæl­der euro­pæ­i­ske ufo­in­ter­es­se­re­de mere til socio­lo­gi­ske, psy­ko­lo­gi­ske og kul­tu­rel­le for­kla­rin­ger på ufoop­le­vel­ser­ne.

Rand­le og hans ame­ri­kan­ske kol­le­ger fast­hol­der også, at astro­no­mer, pilo­ter og andre folk i uni­form er bed­re obser­va­tø­rer og mere tro­vær­di­ge and alle andre, hvil­ket selv­føl­ge­lig ikke hol­der og hel­ler ikke under­støt­tes af det obser­va­tions­ma­te­ri­a­le, som igen­nem åre­ne er ind­sam­let ver­den over: Selv om man har et betro­et job eller en viden­ska­be­lig uddan­nel­se og der­i­gen­nem måske har stør­re erfa­ring med at skri­ve rap­por­ter og lign., bli­ver ens san­ser ikke nød­ven­dig­vis bed­re til at regi­stre­re him­mel­fæ­no­me­ner kor­rekt.

To af Kevin D. Rand­les bøger er tid­li­ge­re anmeldt på ufo.dk:
»Ali­en Myste­ri­es, Con­spira­cies and Cover-Ups« og
»The Gover­n­ment UFO Files. The Con­spira­cy of Cover-up«.
(Foto: Kim Møl­ler Han­sen)

 

Ufo­myten på det sto­re lær­red

Bogen Sil­ver Scre­en Sau­cers: Sor­ting Fact from Fan­ta­sy in Hol­lywood’s UFO Movies skre­vet af Rob­bie Gra­ham har været for­an­non­ce­ret meget læn­ge, og udgi­vel­ses­tids­punk­tet er ble­vet ryk­ket igen og igen. Men nu lig­ger de 337 sider klar til læser­nes dom. Har den så været værd at ven­te på? Bestemt! Det er en velskre­vet bog, der giver viden om, hvor­dan ufo­mytens udvik­ling og film- og tv-pro­duk­tio­ner gen­si­digt har påvir­ket hin­an­den.
 

Rob­bie Gra­ham: »Sil­ver Scre­en Sau­cers: Sor­ting
Fact from Fan­ta­sy in Hol­lywood’s UFO Movies
«,
337 sider, Whi­te Crow Books 2015.
Se også www.youtube.com/watch?v=UtktLT4uWlU.

I 1952 gav hund­red­vis af ind­be­ret­nin­ger om ufoop­le­vel­ser travlhed hos efter­ret­nings­of­fi­ce­rer på fly­ba­ser over hele USA. Det blev brugt megen tid på at opta­ge rap­por­ter. Det­te skab­te bekym­ring hos CIA (Cen­tral Intel­li­gen­ce Agen­cy). Måske kun­ne de mili­tæ­re kom­man­d­ove­je og efter­ret­nings­kil­der bli­ve sat ud af spil­let, for­di der blev brugt for megen tid på at tage sig af befolk­nin­gens ufoop­le­vel­ser? Ufo­er­ne så ikke ud til i sig selv at være en trus­sel, men inter­es­sen for ufo­er­ne og det vok­sen­de antal ind­be­ret­nin­ger kun­ne udgø­re en poten­ti­el trus­sel for natio­nens sik­ker­hed. En fjen­de (fx Sov­je­tu­ni­o­nen) vil­le såle­des ved at lade agen­ter spre­de ryg­ter om ufo­er kun­ne svæk­ke USA’s for­svars­be­red­skab og ska­be for­vir­ring inden et angreb.

CIA hav­de gen­nem sin sær­li­ge afde­ling for viden­ska­be­li­ge efter­ret­nin­ger (OSI, Offi­ce of Sci­en­ti­fic Intel­li­gen­ce) siden 1949 nøje fulgt udvik­lin­gen på ufo­om­rå­det og men­te, at det var på tide at få ana­ly­se­ret „pro­ble­met“. OSI’s vice­di­rek­tør H. Mars­hall Chadwell fik støt­te fra gene­ral­ma­jor John A. Sam­ford til at ned­sæt­te et viden­ska­be­ligt udvalg. Det fik beteg­nel­sen Robert­son-pane­let efter dets front­fi­gur H.P. Robert­son, som var en CIA-ansat fysi­ker og leder af Defen­se Depart­ment’s Wea­pons System Eva­lu­a­tion Group. De øvri­ge fire med­lem­mer af Robert­son-pane­let blev fysi­ker­ne Lloyd Ber­k­ner, Samu­el A. Gouds­mit, Luis Alva­rez (i 1968 Nobel­pris­mod­ta­ger i fysik) samt astro­fy­si­ke­ren Thor­n­ton Page.

Robert­son-pane­let var sam­let til arbej­de i Was­hin­g­ton, D.C. i peri­o­den 14.–17. janu­ar 1953. På de fire dage brug­te de fem viden­skabs­mænd i alt 12 timer til at eva­lu­e­re seks års data­ind­sam­ling repræ­sen­te­ret ved en ræk­ke nøje udvalg­te uforap­por­ter sup­ple­ret af oplæg ved blandt andre raket­spe­ci­a­li­sten Fre­de­ri­ck C. Durant, Blue Books astro­no­mi­ske kon­su­lent J. Allen Hynek, Blue Book-leder kap­ta­jn Edward J. Rup­pelt samt pen­sio­ne­ret major Dewey J. Four­net, der i en peri­o­de var til­knyt­tet pro­jek­tet og til­hæn­ger af rum­skibs­hy­po­te­sen.

Kon­klu­sio­nen i Robert­son-pane­lets afslut­ten­de rap­port var ret klar: De fle­ste uforap­por­ter har en natur­lig for­kla­ring, og de reste­ren­de rap­por­ter kan alle for­kla­res ved yder­li­ge­re efter­forsk­ning, men det vil ikke være uma­gen værd.

Robert­son-pane­let var gan­ske åben­lyst mest inter­es­se­ret i sik­ker­heds­a­spek­tet ved ufo­er­ne, idet det fyl­der mest i kon­klu­sio­nen:

Da „det mas­si­ve antal af ube­ty­de­li­ge rap­por­ter“ har en ten­dens til at „over­be­byr­de kom­mu­ni­ka­tions­ka­na­ler­ne med mate­ri­a­le, som er fuld­stæn­dig irre­le­vant i for­hold til de fjendt­ligsin­de­de objek­ter, som kun­ne duk­ke op en dag, bør fly­ve­våb­net nedt­o­ne ufo­em­net og påbe­gyn­de en ‚nedgørings’-kampagne, som skal mind­ske offent­lig­he­dens inter­es­se for ‚fly­ven­de tal­ler­ke­ner’ … Den­ne opdra­gel­se kan udfø­res af mas­se­me­di­er­ne såsom tv, spil­le­film og oply­sen­de artik­ler …“, og viden­skabs­folk, psy­ko­lo­ger, ama­tøra­stro­no­mer og ken­dis­ser „bør brin­ges på banen for at vise, at selv de mest gåde­ful­de obser­va­tio­ner er muli­ge at for­kla­re … grup­per som fx Aeri­al Pheno­meno­na Research Orga­niza­tion … bør over­vå­ges på grund af deres poten­ti­elt sto­re ind­fly­del­se på den kol­lek­ti­ve opfat­tel­se, såfremt der fin­der mas­seob­ser­va­tio­ner sted. Sådan­ne grup­pers åben­ba­re uansvar­lig­hed og udnyt­tel­sen af dem til under­gra­ven­de for­mål skal man være opmærk­som på.“

Uddan­nel­ses- eller opdra­gel­ses­pro­ces­sen skul­le bl.a. bestå i doku­men­tar­ud­sen­del­ser og spil­le­film om vir­ke­li­ge ufo­hæn­del­ser, som først blev præ­sen­te­ret som mysti­ske og der­ef­ter for­kla­ret. Man antog, at tv-sta­tio­ner, gym­na­si­er, klub­ber for for­ret­nings­folk m.m. hel­le­re end ger­ne vil­le vise dis­se film.

Robert­son-pane­let anbe­fa­le­de, at de „natio­na­le sik­ker­hed­s­tje­ne­ster straks tog skridt til at fjer­ne den spe­ci­el­le sta­tus, som de Uiden­ti­fi­ce­re­de Fly­ven­de Objek­ter har opnå­et“, og „den aura af mystik som de desvær­re læg­ger beslag på“.

Flyhi­sto­ri­ke­ren Cur­tis Pee­b­les har i bogen Watch the Ski­es! (Smit­h­so­ni­an Insti­tu­tion Press 1994) peget på, at Robert­son-pane­lets arbej­de ikke så meget hand­le­de om ufo­er, men nær­me­re om Pearl Har­bor-trau­met, idet ame­ri­ka­ner­ne „var pla­get af tan­ken om, hvad der kun­ne ske under et sov­je­tisk over­ra­skel­ses­an­greb med atom­vå­ben“.

Lige siden Robert­son-pane­lets kon­klu­sion og anbe­fa­lin­ger blev kendt i ufokred­se, har der været spe­ku­la­tio­ner om, hvor­vidt man­ge film og tv-seri­er om ufo­er, angreb fra rum­met, ali­ens, bort­fø­rel­ser, kor­n­cirk­ler og kon­spira­tio­ner osv. i vir­ke­lig­he­den er de kon­kre­te resul­ta­ter af Robert­son-pane­lets anbe­fa­lin­ger — alt­så at instruk­tø­rer som Ste­ven Spi­el­berg, Chris Car­ter (X‑Files m.m.), Paul Davids (Roswell m.m.) og Bry­ce Zabel (Dark Ski­es m.m.) er hyret af CIA eller lig­nen­de skum­le fore­ta­gen­der til at lave film og tv-seri­er, der for­be­re­der os på „sand­he­den“ om de frem­me­des til­ste­de­væ­rel­se, eller som skal spre­de mis­in­for­ma­tion om ufo­myten og ska­be for­vir­ring i ufokred­se. Det er en den­ne pro­blem­stil­ling, som Rob­bie Gra­ham har sat sig for at ana­ly­se­re i Sil­ver Scre­en Sau­cers.

Rob­bie Gra­ham er til­knyt­tet
Uni­ver­si­ty of Bri­stol, hvor han
har en ph.d. i »Hol­lywood’s
histo­ri­cal rep­re­sen­ta­tions of
UFOs and poten­ti­al extra­ter-
restri­al life«. Læs hans blog på:

http://silverscreensaucers.blogspot.dk/

Gra­ham er på hjem­me­ba­ne, når det dre­jer sig om film- og tv-histo­rie, og han har styr på ufo­mytens histo­ri­ske udvik­ling, men han er klart på ude­ba­ne, når han ser nær­me­re på enkeltsa­ger, som fx Tho­mas Man­tell (1948) og Kel­ly-Hopkinsvil­le (1955) og skri­ver i dis­se til­fæl­de noget vrøvl og for­ti­er væsent­li­ge fak­ta, mulig­vis for at ska­be lidt spæn­ding og dra­ma­tik i frem­stil­lin­gen.

Rob­bie Gra­ham har inter­viewet en ræk­ke „bort­fø­rel­ses­of­re“, også kal­det „expe­ri­en­cers“ — et kapi­tel jeg ople­ver som gan­ske over­flø­digt. Til gen­gæld skal man læse bogen, for­di den giver stor viden om til­bli­vel­sen af de man­ge spil­le­film og tv-seri­er.

Gra­ham inter­viewer en ræk­ke cen­tra­le instruk­tø­rer og pro­du­cen­ter for at fin­de ud af, hvad der har inspi­re­ret dem, og om myn­dig­he­der eller andre har pres­set dem til at ændre på hand­lings­for­løb og bud­ska­ber.

Kon­klu­sio­nen er, at fil­min­du­stri­en ikke er i ledt­og med skum­le kræf­ter, der vil skju­le „Den sto­re Sand­hed“. Popu­lær­kul­tu­ren har ind­fly­del­se på ufo­mytens udvik­ling, lige­som popu­lær­kul­tu­ren har fun­det inspira­tion i ufo­myten og kon­kre­te ufo­hi­sto­ri­er. Sil­ver Scre­en Sau­cers er såle­des helt på linje med Aaron John Guly­as’ The Para­nor­mal and the Para­noid — Con­spira­to­ri­al Sci­en­ce Fiction Tele­vi­sion og SUFOI’s Pro­ject Sau­cer — Da ufo­myten blev født.

Ufoop­le­vel­ser har eksi­ste­ret, også før Hol­lywood blev gre­bet af febe­ren. Begre­ber som Mænd-i-sort (MIB), Area 51 og Nær­kon­takt af Tred­je grad er hel­ler ikke opfun­det af Hol­lywood, men film­ska­ber­ne har fun­det inspira­tion i tidens strøm­nin­ger og i ufo­myto­lo­gi­en — de har så at sige fun­det ople­vel­ser­nes dra­ma­ti­ske poten­ti­a­le og udnyt­tet det — og skabt fik­ti­ve for­tæl­lin­ger, der har givet mening — måske mere mening end vir­ke­lig­he­dens ufoop­le­vel­ser — og der­med fået ind­fly­del­se på ufo­myten. Der­med er ufo­myten ble­vet sta­dig mere kom­pleks med en uklar græn­se mel­lem fan­ta­si og vir­ke­lig­hed.

Vac­ci­na­tion mod panik og bulls­hit

Det ame­ri­kan­ske for­lag Pro­met­heus Books har igen­nem åre­ne udgi­vet man­ge tit­ler, som ser kri­tisk på ufo­myten og anden mystik. Andre tit­ler har som ambi­tion at klæ­de læser­ne på, så de kan for­sva­re sig mod pseu­d­ovi­den­ska­be­li­ge argu­men­ter, gen­nem­skue van­dre­hi­sto­ri­er og ikke så let bli­ver gre­bet af mas­se­hyste­ri. »Belie­ving Bulls­hit« og »A Col­or­ful History of Popu­lar Delu­sions« er to tit­ler, som bør læses af alle med inter­es­se for ufo­myten.
 
Af Kim Møl­ler Han­sen
 
Step­hen Law: »Belie­ving Bulls­hit:
How Not to Get Suck­ed into an
Intel­lectu­al Bla­ck Hole
«, 271 sider,
Pro­met­heus Books 2011.

 

Lige­som intet kan unds­lip­pe uni­ver­sets sor­te hul­ler, er vores kul­tu­rel­le land­skab fyldt med intel­lek­tu­el­le sor­te hul­ler.

Step­hen Law er filo­sof og giver i bogen Belie­ving Bulls­hit: How Not to Get Suck­ed into an Intel­lectu­al Bla­ck Hole en karak­te­ri­stik af otte cen­tra­le meka­nis­mer, der kan omdan­ne et sæt ide­er til en psy­ko­lo­gisk fæl­de.

Bogen er et humo­ri­stisk kamp­skrift for den sun­de for­nuft og inde­hol­der man­ge illu­stra­ti­ve eksemp­ler hen­tet fra emner som fx homøo­pa­ti, kon­spira­tions­te­o­ri­er, ali­en-bort­fø­rel­ser, kre­a­tio­nis­me og Nostra­damus’ pro­fe­ti­er.

Robert E. Bart­ho­lo­mew er socio­log og har spe­ci­a­li­se­ret sig i men­ne­skers ekstre­me adfærd, fx når vi som lem­m­in­ger føl­ger med strøm­men i panik­si­tu­a­tio­ner, lider af mas­se­hyste­ri, tror på ryg­ter og efter­føl­gen­de hand­ler irra­tio­nelt, dyr­ker van­dre­hi­sto­ri­er eller går amok i reli­gi­øst van­vid.

Robert E. Bart­ho­lo­mew and
Peter Has­sall: »A Col­or­ful History
of Popu­lar Delu­sions
«, 363 sider,
Pro­met­heus Books 2015

Bogen er som Bart­ho­lo­mews øvri­ge tit­ler grun­dig med defi­ni­tio­ner af de beskrev­ne fæno­me­ner og anvend­te begre­ber efter­fulgt af man­ge velvalg­te og under­hol­den­de eksemp­ler.

Og man tager fejl, hvis man tror, at det kun var i gam­le dage, at men­ne­ske­he­den kun­ne opfø­re sig irra­tio­nelt. Bogens man­ge moder­ne eksemp­ler er tan­ke­væk­ken­de og skræm­men­de.

Andre anbe­fa­lel­ses­vær­di­ge tit­ler med Robert E. Bart­ho­lo­mew som for­fat­ter:

  • Robert E. Bart­ho­lo­mew: Litt­le Gre­en Men, Meowing Nuns and Head-Hunting Pani­cs. A Stu­dy of Mass Psy­cho­ge­nic Ill­ness and Soci­al Delu­sion, 293 sider, McFar­land & Com­pa­ny, Inc. 2001
  • Robert E. Bart­ho­lo­mew & Hilary Evans: Out­bre­ak! The Encycl­ope­dia of Extra­or­di­naryr Soci­al Behavi­or, 765 sider, Ano­ma­list Books 2009
  • Robert E. Bart­ho­lo­mew & Hilary Evans: Panic Atta­cks. Media Mani­pu­la­tion and Mass Delu­sion, 222 sider, Sut­ton Publis­hing Ltd. 2004
  • Robert E. Bart­ho­lo­mew & Geor­ge S. Howard: UFOs & Ali­en Con­ta­ct. Two Cen­turi­es of Myste­ry, 408 sider, Pro­met­heus Books 1998
  • Robert E. Bart­ho­lo­mew & Benja­min Rad­ford: The Mar­ti­ans Have Lan­ded! A History of Media-Dri­ven Pani­cs and Hoaxes, 248 sider, McFar­land & Com­pa­ny, Inc. 2012

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.