Ufo­er i viden­ska­bens tje­ne­ste

Nor­malt spør­ger man jo viden­ska­ben til råds, når man for­sø­ger at kom­me til bunds i for­stå­el­sen af et eller andet fæno­men, og hvad dets årsa­ger er. I en ufo-sag fra 2014 viste det sig imid­ler­tid, at det var viden­ska­ben selv, som var syn­de­ren.

Den 24. novem­ber 2014 var det tyske Luft­hansa-fly A330-343x, en Air­bus, på vej hjem til Tys­kland om nat­ten. Da fly­et befin­der sig over Rumæ­ni­ens hoved­stad Buka­rest med kurs mod nord­vest, ser kap­ta­j­nen en klar lys­stri­be med tre røde punk­ter, som dog for­svin­der efter en tid.

Han vur­de­rer fæno­me­net til at befin­de sig i ret­ning af og måske over Alaska/Nordcanada. Den tyske kap­ta­jn bli­ver meget forun­dret, men anta­ger, at der er tale om en raket­start.

Han kon­tak­ter der­for det euro­pæ­i­ske ruma­gen­tur ESA. Det hav­de dog ikke opsendt noget, og Luft­hansa-pilo­ten hen­vend­te sig der­næst til den tyske ufo­or­ga­ni­sa­tion CENAP — Cen­tra­les Erfors­chungs­netz Aus­ser­gewöhn­li­cher Him­melsp­hä­no­me­ne.

De tyske efter­for­ske­re fra CENAP kom ved pilo­tens beskri­vel­se straks til at tæn­ke på viden­ska­be­li­ge for­søg i atmos­fæ­ren med brug af bari­um. En hur­tig under­sø­gel­se viste, at en sådan opsen­del­se net­op var fore­gå­et i det­te tids­rum over Grøn­lands­ha­vet. Hos NASA fandt CENAP yder­li­ge­re infor­ma­tio­ner om, hvad der var fore­gå­et.

Andøya Spa­ce Cen­ter i det nord­li­ge Nor­ge viste sig at være fæno­me­nets ophavs­sted. Foto: DLR

For­sker­ne vil­le sky­de en raket ind i nord­ly­set

I vir­ke­lig­he­den var der oprin­de­ligt plan­lagt to opsen­del­ser sva­ren­de til, at der var to under­sø­gel­ser. Beg­ge skul­le star­te med hver deres rake­top­sen­del­se fra nor­ske Andøya Spa­ce Cen­ter fra den 19. okto­ber, og under­sø­gel­ser­ne vare­de så helt frem til den 7. decem­ber 2014.

Den før­ste mis­sion kald­te for­sker­ne CAPER (Cusp Alf­ven and Plas­ma Electro­dy­na­mi­cs Rock­et), mens den anden blev kaldt C‑REX (Cusp Region Expe­ri­ment).

NASA, som var hove­d­i­ni­ti­a­tiv­ta­ger, var især inter­es­se­ret i den kos­mi­ske strå­ling fra Solen (også kendt som sol­vin­den), der kan ses som nord­lys fra bl.a. Nor­ge, og dens ind­virk­ning på Jor­dens atmos­fæ­re. Man har nem­lig i de sene­re år iagt­ta­get en til­ta­gen­de mas­se­tæt­hed i den høje­ste del af atmos­fæ­ren over den elek­tro­mag­ne­ti­ske tragt over Nord­po­len, som til­la­der sol­vin­den at træn­ge igen­nem og der­ved ska­be fæno­me­net nord­lys.

Tæt­he­den vil på læn­ge­re sigt kun­ne ska­be pro­ble­mer for diver­se rum­far­tø­jer og satel­lit­ter, som kred­ser om Jor­den. En stør­re tæt­hed påvir­ker sim­pelt­hen deres evne til at hol­de sig i kredsløb. I vær­ste fald kan det få far­tø­jer­ne til at styr­te ned før tid.

James LaBel­le, NASA.

Enor­me far­ve­de støv­sky­er højt i atmos­fæ­ren

I for­hold til Luft­hansa-pilo­tens ufoop­le­vel­se var det dog C‑REX-mis­sio­nen, som var den rele­van­te. Her skul­le en fire­trins 21 meter høj Bla­ck Brant 12 raket frag­te 24 behol­de­re fyldt med bari­um og/eller stron­ti­um op i en høj­de af mel­lem ca. 150 km og ca. 400 km over Grøn­lands­ha­vet vest for Sval­bard, hvor ind­hol­det skul­le spre­des i en enorm, far­vet støv­sky. Kame­ra­er på et NASA-ejet King Air B‑200-fly og andre kame­ra­er på jor­den skul­le føl­ge sky­ens udbre­del­se og bevæ­gel­ser, og infor­ma­tio­ner­ne vil­le så bli­ve com­pu­te­r­a­na­ly­se­ret.

Kil­der:

http://ufo-meldestelle.blog.de/2014/11/28/ufo-forschung-lufthansa-pilot-sieht-himmelsphaenomen-nordhimmel-19771280/,
http://phys.org/news/2014–11-scientists-interaction-solar-earth-atmosphere.html,
http://www.nasa.gov/mission_pages/sounding-rockets/tracers/index.html,
http://www.unis.no/60_NEWS/6090_Archive_2014/14_11_20_rocket_mission/C‑REX_news_20112014.htm,
https://www.youtube.com/watch?v=saZkVFNWJWU,
https://www.youtube.com/watch?v=spcibOOLqEE,
http://zubenelgenubi.smugmug.com/SpacePhysics/Rocketry/CREX/CREX-Sounding-Rocket-Mission/,
http://www.nrk.no/troms/forskningsrakett-skapte-sjeldent-himmelfenomen‑1.12061341 og
http://www.visitnorway.com/dk/aktiviteter-og-attraktioner/attraktioner/natur/nordlys/hvor-og-hvornar-man-kan-se-nordlys/ 

Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

11. maj 2015

Jeg sad lige og så live strea­m­ing http://m.ustream.tv/channel/live-iss-stream man ser alt meget klart mod jor­den, men da billedet/kammeraet grad­vist dre­jer, duk­ker der en „dims“ op ud af ingen­ting.

Jeg når hel­dig­vis at tage scre­en shot, der­ef­ter går live skær­men helt ned, og viser kun blå skærm.

Da tager spe­a­ke­ren over, og live stream er sta­dig nede.

Vil ger­ne sen­de jer bil­le­det via MMS, hvis I er inter­es­se­re­de i at se „dim­sen“, og da de har ca. 50 mil­li­o­ner wiews, så kan jeg ikke være ene­ste i ver­den, der undrer mig over, hvad den var.

Efter den­ne hen­ven­del­se modt­og SUFOI’s Foto­af­de­ling neden­stå­en­de to fotos af com­pu­ter­skær­men:

Den blå far­ve på det ene af de mod­tag­ne fotos skyl­des, at
trans­mis­sio­nen fra det­te auto­ma­ti­ske ISS-kame­ra på det­te
tids­punkt var afbrudt.

Den lysen­de afteg­ning på live-trans­mis­sio­nen fra et af de auto­ma­ti­ske kame­ra­er om bord på Den inter­na­tio­na­le
Rum­sta­tion, ISS, viser tyde­lig­vis en refleks i kame­ra­ets objek­tiv for­år­sa­get af Solen.

Efter hen­ven­del­sen gik SUFOI’s Foto­af­de­ling den 14. maj 2015 kl. 13.30 ind på Live stream fra ISS og så til­fæl­dig­vis oven­stå­en­de bil­le­de, der viste endog over­or­dent­lig man­ge for­skel­lig­ar­te­de refleks­dan­nel­ser. Sådan­ne reflek­ser kan almin­de­lig­vis ses på et eller andet tids­punkt under de fle­ste live- trans­mis­sio­ner fra ISS, når Solen er i ret­te for­hold til rum­sta­tio­nens vin­du­er og/eller objek­ti­vet på det auto­ma­ti­ske kame­ra mv. i løbet af sta­tio­nens ca. 90 min. lan­ge omløb­s­tid om Jor­den.

Efter Andreas Mogen­sens vel­lyk­ke­de tur i rum­met med ophold på ISS er inter­es­sen for Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion stærkt øget.

Man kan bl.a. via det­te site til sta­dig­hed føl­ge live stream fra kame­ra­er og se rum­sta­tio­nens aktu­el­le posi­tion m.v.:
http://www.cosmosplus.com/live.