Julemand med drøn på
Tror du, at julemanden findes? Hvis han gør, så har han meget travlt. Hver juleaften skal han besøge mange millioner hjem over hele verden. Lad os antage, at julemanden er fantastisk hurtig. Han bruger kun et sekund i hvert hjem. Alligevel vil det tage ham tre år at stille sækken med julegaver inden for døren i 100 millioner hjem.
Selv om hans rensdyr rejser med lysets hastighed, vil dette sæsonjob vare tre år, og altså ikke blot nogle timer juleaften. Men måske kan julemanden rejse hurtigere end lyset? Og måske hjælper det også lidt på det, at han kun skal besøge de artige børn!
SUFOI ønsker alle besøgende på ufo.dk en rigtig glædelig jul – og på gensyn i 2015!
Bliv medlem af SUFOI’s Støttekreds i 2015 – og vælg en bog.
Liv i universet på Gandhi DR’s P3
Kim Møller Hansen „var på“ to gange med musik i mellem. Første gang ca. 10:15.
Emnet var oprindeligt planlagt som „liv i rummet“, som astrofysiker Tina Ibsen, Tycho Brahe Planetariet, tidligere i programmet også blev interviewet om. Med programværterne David Mandel og Christian Fuhlendorff kom man langt omkring.
Udsendelsen kan høres på: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p3/-gandhi-136#!/
Er Jorden almindelig, men livet unikt?
Vi ved fra de seneste års forskning i exoplaneter (planeter omkring andre stjerner end Solen), at der alene i Mælkevejen er ca. 10 mia. stjerner med planeter, der minder om Jorden i både størrelse og temperatur. Hvis livet var opstået på bare en brøkdel af dem, og der bare i enkelte tilfælde udviklede sig intelligente væsener med en teknisk civilisation, må vi forvente, at de vil rejse til de nærmeste planeter, ligesom vi selv vil gøre i fremtiden.
Så hvorfor har rumvæsner fra en af disse planeter ikke besøgt Jorden? Er universet fyldt med planeter, hvor livet aldrig opstår? Eller bombarderes andre Jordkloder konstant med ødelæggende asteroider? Eller hvorfor vi tilsyneladende er så alene i universet?
Se det spændende videoforedrag af Uffe Gråe Jørgensen, astrofysiker, Niels Bohr Institutet, på Københavns Universitets videoportal:
http://video.ku.dk/video/8929986/er-jorden-almindelig-men-livet-unikt
Fra Big Bang til liv i universet
Foredrag 4: Lars Buchhave (Postdoc, astrofysiker, exoplaneter)
Formørkende exoplaneter
Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på eksistensen af liv andetsteds?
Disse eksistentielle spørgsmål har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot femten år siden, den første planet omkring en sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget.
Hvordan bekræfter og karakteriserer man formørkende exoplaneter fra tre af verdens førende eftersøgnings-programmer.
Det vigtigste er NASAs nye rummission Kepler, hvis enestående nøjagtige målinger tillader at finde planeter så små som Jorden.
Også denne video, produceret af The Compound for Niels Bohr Institutet, 2010, er at finde på Københavns Universitets videoportal:
http://video.ku.dk/video/4486569/fra-big-bang-til-liv‑i
SUFOI Årsrapport 2014/15
„SUFOI Årsrapport 2014/15“ er på 30 sider. Indholdet har tidligere været offentliggjort i UFO-Mail og repræsenterer blot et lille udvalg af de mange artikler, som er offentliggjort i årets løb.
Du kan læse SUFOI Årsrapport 2014/15 på ufo.dk i menuen SUFOI Støttekreds.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.