Det bli­ver ikke meget bed­re

Area 51 Bla­ck Jets. A History of the Aircraft Deve­l­oped at Groom Lake, Ame­ri­ca’s Secret Avi­a­tion Base er en velskre­vet og smukt illu­stre­ret bog om Area 51’s histo­rie og betyd­ning med en kro­no­lo­gisk gen­nem­gang af de væsent­lig­ste pro­jek­ter og epo­ke­gø­ren­de fly­ty­per, lige fra det aller­før­ste U‑2 spionfly til nuti­dens dro­ner, som fx The Phan­tom Ray.

Da Den Kol­de Krig var mest varm, fik USA behov for at udvik­le et høj­fly­ven­de spionfly og teste det i al hem­me­lig­hed. En gam­mel, for­ladt fly­ve­plads ved den udtør­re­de sø Groom Lake blev valgt af CIA, fly­ve­våb­net og Lock­he­eds sær­li­ge udvik­lings­af­de­ling Skunk Wor­ks®. I slut­nin­gen af juli 1955 var basen klar til ind­flyt­ning. Det aller­før­ste eks­pe­ri­men­tal­fly blev afprø­vet på taxi­ba­nen den 1. august 1955. Der­med var de før­ste skridt taget på det sted, hvor avan­ce­re­de og super­hem­me­li­ge spionfly som U‑2 (Uti­li­ty 2), SR-71 Bla­ck­bird, det „radar-usyn­li­ge“ fly F‑117A Nigh­t­hawk og man­ge andre fly skul­le kom­me til at stå deres prø­ve for sene­re i dybe­ste hem­me­lig­hed at spil­le cen­tra­le rol­ler under bl.a. Den Kol­de Krig. Area 51’s histo­rie for­tæl­les på dansk i bogen <? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑080.inc” ?>, som kan købes i SUFOI Butik­ken, som e‑bog og lånes på ere­o­len.

Bill Yen­ne: „Area 51 Bla­ck Jets. A
History of the Aircraft Deve­l­oped
at Groom Lake, Ame­ri­ca’s Secret
Avi­a­tion Base“, 192 sider, rigt illu­stre­ret,
ind­bun­det, Zenith Press 2014.

Hvis du kun ønsker at inve­ste­re i én engelsk­spro­get bog om Area 51, så er Area 51 Bla­ck Jets sim­pelt­hen det bed­ste køb!

Sko­ma­ger, bliv ved din læst!

Oven­stå­en­de anek­do­te eller van­dre­hi­sto­rie illu­stre­rer trods sin tvivls­om­me oprin­del­se meget godt, hvad der er galt med bogen Sci­en­ce, Skep­ti­cs, and UFOs: A Reluctant Sci­en­tist Expl­o­res the Wor­ld of UFOs. Bogen er skre­vet af B. Timo­t­hy Pen­ning­ton, som har en ph.d. i kemi fra 1974. Efter han er gået på pen­sion, har han kastet sin kær­lig­hed på ufo­lo­gi­en. Årsa­gen er bl.a., at han, fami­li­en og bekend­te gen­nem åre­ne har haft adskil­li­ge ufoop­le­vel­ser.

B. Timo­t­hy Pen­ning­ton: „Sci­en­ce,
Skep­ti­cs, and UFOs: A Reluctant Sci­en­tist
Expl­o­res the Wor­ld of UFOs“, 317 sider, Dog Ear Publis­hing 2013.

Bogen blev i april 2014 anmeldt af Peter Roger­son i Mago­nia Review, hvor over­skrif­ten lyder; „Hver­ken skep­tisk eller viden­ska­be­lig“. Jeg kan ikke lade være med at til­fø­je: „… og gan­ske over­flø­dig.“

Bed­re doku­men­te­ret end Roswell?

Alle, som har læst om Rend­les­ham-sagen, ved, at oven­stå­en­de ryg­ter lig­ger et godt styk­ke fra sand­he­den. Hæn­del­ses­for­lø­bet er knapt så dra­ma­tisk, og ufoop­le­vel­ser­ne har jord­næ­re for­kla­rin­ger. Jeg skal ikke her gå i detal­jer med sagen, da den er grun­digt beskre­vet i SUFOI’s udgi­vel­se <? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑084.inc” ?>, som udkom i novem­ber 2013 som print­bog og e‑bog). Den 15. april 2014 udkom så en ny bog om sagen: Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest. The Insi­de Story of the Wor­ld’s Best-Docu­men­ted UFO Inci­dent skre­vet af Nick Pope i sam­ar­bej­de med to af sagens „kron­vid­ner“, John Bur­roug­hs og Jim Pen­ni­ston.

I peri­o­den 1991–94 var Nick Pope med­ar­bej­der i det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­ums ufo­kon­tor (UFO desk), dvs. det kon­tor i det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um (MoD), hvor­til offent­lig­he­den kun­ne ind­be­ret­te ufoop­le­vel­ser frem til pro­jek­tets luk­ning i 2009. I 1996 udgav Pope sin før­ste ufo­bog Open Ski­es, Clo­sed Minds, hvor han bl.a. påstår, at Rend­les­ham-hæn­del­ser­ne er Stor­bri­tan­ni­ens bed­ste bud på et ikkejor­disk besøg. Han fast­hol­der, at MoD ikke har for­søgt at skju­le noget i sagen, men nær­me­re har for­holdt sig pas­sivt.

Siden 1996 har Pope, som i dag er bosid­den­de i Cali­for­ni­en, i sin fri­tid været en flit­tig fored­rags­hol­der på ufo­kon­gres­ser ver­den rundt og har bl.a. udtalt, at Rend­les­ham-sagen er vig­ti­ge­re end Roswell-sagen. Pope vil ger­ne frem­stå som en ufo-eks­pert på niveau med dr. J. Allen Hynek, men hans udta­lel­ser omkring ufo­myten er med åre­ne grad­vist ble­vet mere og mere ekstre­me, og bli­ver sta­dig mere umu­li­ge at tage alvor­ligt. Dr. David Clar­ke er en af de per­so­ner, som mest over­be­vi­sen­de har kun­net give natur­li­ge for­kla­rin­ger på Popes „ufor­klar­li­ge“ ufo­hæn­del­ser, se fx The Gos­ford Inci­dent.

Nick Pope giver i Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest: The Insi­de Story of the Wor­ld’s Best Docu­men­ted UFO Story bl.a. en histo­risk gen­nem­gang af sags­for­lø­bet: Hvor­når opstod de før­ste ryg­ter, og hvor­dan blev sagen offi­ci­elt kendt etc. Det­te er for så vidt godt nok. Kæden hop­per dog snart helt af, for­di Pope der­ef­ter byg­ger hele sin „bevis­fø­rel­se“ og „doku­men­ta­tion“ på vid­neud­sagn fra de to sol­da­ter Jim Pen­ni­ston og John Bur­roug­hs, som for 33 år siden hav­de en ufoop­le­vel­se, der har mær­ket dem for livet og efter eget udsagn også har givet dem vari­ge og liv­stru­en­de fysi­ske og psy­ko­lo­gi­ske ska­der. Beg­ge sol­da­ter aflag­de kort efter begi­ven­he­der­ne i decem­ber 1980 rap­port om deres ople­vel­se. Det fin­des der hånd­fast doku­men­ta­tion for, men i dag er deres histo­ri­er helt ander­le­des dra­ma­ti­ske.

Bogen brin­ger adskil­li­ge udsagn fra især Jim Pen­ni­ston, som påstår, at de to mænd i 1980–81 blev tru­et til at for­tæl­le en stærkt cen­su­re­ret og udra­ma­tisk ver­sion af deres ople­vel­se, at de er ble­vet udsat for far­lig strå­ling, og at det ame­ri­kan­ske mili­tær i dag ikke vil udle­ve­re doku­men­ter, som bevi­ser deres påstan­de etc. etc.

Jim Pen­ni­stons erin­drin­ger bli­ver vil­de­re og vil­de­re med åre­ne. Og så er der hele histo­ri­en om den mysti­ske notes­bog, som Pen­ni­ston påstår, at han hav­de på sig og brug­te i sko­ven, da han sam­men med Bur­roug­hs stod ved „det nedstyr­te­de objekt“. Bur­roug­hs har dog tid­li­ge­re udtalt, at han ikke så Pen­ni­ston skri­ve i nogen notes­bog i sko­ven. Da Pen­ni­ston rør­te ved en ræk­ke mysti­ske tegn på objek­tet, opstod der lys­glimt i hans hjer­ne. Det var en binær kode (dvs. den bestod af nul­ler og ettal­ler), som han har gen­gi­vet i notes­bo­gen. Nick Pope gør i Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest et stort num­mer ud af den­ne kode, gen­gi­ver sider fra notes­bo­gen og anty­der, at koden måske er nøg­len til løs­nin­gen på, hvad der ske­te den­ne nat i Rend­les­ham-sko­ven. Langt ude? … mon ikke.

Lør­dag den 10. novem­ber 2007 fejre­de SUFOI for­e­nin­gens 50 år jubilæum med en kon­fe­ren­ce i et udsolgt Lyng­by Kul­tur­hus. Kon­fe­ren­cens uden­land­ske bidrag stod Nick Pope for. Han for­tal­te om sine 3–4 år til­knyt­tet MoD’s „UFO desk“. Nick Pope ses til høj­re på bil­le­det. Helt til ven­stre står Ole Rets­bo fra DR Kul­tur, som var til ste­de under det meste af kon­fe­ren­cen for at lave opta­gel­ser, som sene­re blev anvendt i en tema-aften om ufo­er sendt på DR2 fle­re gan­ge med tit­len „UFO­er­ne ven­der til­ba­ge“. I dag kan man møde Nick Pope på kon­fe­ren­cer arran­ge­ret af til­hæn­ge­re af Disclo­su­re- og Exopo­li­tik-bevæ­gel­sen. Foto: Flem­m­ing O. Ras­mus­sen

Man sid­der med en for­nem­mel­se af, at Nick Pope skal bru­ge Enco­un­ter in Rend­les­ham Forest som „adgangs­kor­tet“ til at bli­ve invi­te­ret med til alver­dens ufo­kon­gres­ser, hvor til­hø­rer­ne igen skal læg­ge øre til udo­ku­men­te­re­de påstan­de om til­ba­ge­hol­del­se af sand­he­den m.m. Det er for mig ube­gri­be­ligt, at en per­son, som i en årræk­ke har været til­knyt­tet MoD’s „UFO desk“, kan få sig selv til at mani­p­u­le­re med fak­ta, eller i bed­ste fald und­la­de at for­tæl­le, hvad andre har fun­det frem til i sagen. Sand­he­den er nem­lig, at man­ge dyg­ti­ge folk har brugt langt tid på at efter­for­ske sagen og frem­lagt mere doku­men­ta­tion, end Nick Pope har gjort. Her tæn­ker jeg bl.a. på Jen­ny Rand­les, David Clar­ke, Ian Rid­path og James Easton. De er alle nået frem til mere jord­næ­re kon­klu­sio­ner end Pope, som hel­le­re vil refe­re­re Bren­da But­ler og Dot Stre­et, der beg­ge har spredt fle­re ryg­ter end facts.

Nick Pope, John Bur­roug­hs and Jim
Pen­ni­ston: „Enco­un­ter in Rend­les­ham
Forest. The Insi­de Story of the Wor­ld’s
Best-Docu­men­ted UFO Inci­dent“, 311 sider,
ind­bun­det, Tho­mas Dun­ne Books 2014.

Tre sider hand­ler om de man­ge tusin­de sider ufo­do­ku­men­ter, som de bri­ti­ske myn­dig­he­der igen­nem en årræk­ke har offent­lig­gjort (se bl.a. Sid­ste bri­ti­ske X‑files offent­lig­gjort). Tek­sten i bogens pres­se­ma­te­ri­a­le efter­la­der det ind­tryk, at net­op Nick Pope er man­den, som sør­ge­de for, at de tid­li­ge­re så hem­me­li­ge arki­ver blev åbnet. I vir­ke­lig­he­den bør den­ne ære til­fal­de dr. David Clar­ke. Det er ikke klæ­de­ligt at pyn­te sig med lån­te fjer!