Med rum­skib til Venus…

…og andre skø­re histo­ri­er. Nej, det er ikke Geor­ge Adam­ski, som spø­ger. Det kun­ne til gen­gæld være over­skrif­ten på nog­le af de ufo-histo­ri­er, som medi­er­ne har bragt det sene­ste års tid. Det er altid godt stof i medi­er­ne, når en kendt per­son udmær­ker sig (udover bare at være kendt), viser bryst, bli­ver taget med buk­ser­ne nede eller siger noget opsigtsvæk­ken­de, og helst om noget som i for­vej­en lig­ger på kan­ten af det accep­te­re­de. Og her er emnet ufo­er — eller ret­te­re sagt rum­ski­be fra frem­me­de ver­de­ner — altid et godt udgangs­punkt. Pres­sen kan bru­ge sådan­ne udta­lel­ser til at under­hol­de læser­ne og frem­stil­le emnet på lige fod med andre agur­ke­tid­sem­ner, og rum­skib­stil­hæn­ge­re bru­ger gla­de­ligt kend­te men­ne­skers udta­lel­ser om ufo­er til at sti­ve sig selv af: „Når NN, som jo er en kendt astro­naut, siger sådan, så kan I nok for­stå, at der må være noget om snak­ken, og jeg ikke er idi­ot!“

 

Sene­st har Japans nye før­ste­da­me, 66-åri­ge Miyuki Hatoy­a­ma, skabt over­skrif­ter i dan­ske medi­er, bl.a. i en 6‑spaltet arti­kel i »Poli­ti­ken« fre­dag den 4. sep­tem­ber 2009.

I tiden op til hen­des mands ind­sæt­tel­se som ny mini­ster­præ­si­dent i Japan blev hun cite­ret for man­ge mær­ke­li­ge udta­lel­ser, fx at hun „drøm­mer om at lave en Hol­lywood­film. Hoved­rol­len skal selv­føl­ge­lig spil­les af Tom Cru­i­se. Hvor­for? For­di jeg er sik­ker på, at han var japa­ner i et tid­li­ge­re liv. Jeg mød­te ham den­gang (i det tid­li­ge­re liv), så jeg tror, at han vil gen­ken­de mig, hvis jeg møder ham nu og siger: Hej, det er læn­ge siden …“

Fru Hatoy­a­ma er kendt for at sige usæd­van­li­ge ting. I sin bog »Meget mær­ke­li­ge ting, jeg har ople­vet« fra 2008 skri­ver hun om en hæn­del­se, som fore­gik for ca. 20 år siden:

„Mens min krop sov, fløj min sjæl af sted på et tre­kan­tet rum­skib og rej­ste til Venus. Det var et meget smukt sted, og det var utro­lig fro­digt.“

Miyuki Hatoy­a­ma kal­der sig livsin­struk­tør, hol­der fored­rag om inspira­tion, og på tv dis­ku­te­rer hun alt fra over­na­tur­li­ge fæno­me­ner til poli­tik. Hun har skre­vet fle­re kogebø­ger, her­un­der Miyuki Hatoy­a­mas ånde­li­ge føde. Blandt hen­des andre fortræf­fe­lig­he­der er, at hun kan moonwal­ke som Micha­el Jack­son!

Edgar Mit­chell, sjet­te mand på Månen med Apol­lo 14 i 1971.

Edgar Mit­chell, sjet­te mand på Månen med Apol­lo 14 i 1971.

Pen­sio­ne­re­de Apol­lo-astro­nau­ter bli­ver også jævn­ligt truk­ket ind i mane­gen. Som beskre­vet fle­re gan­ge her i »UFO-Mail« har Apol­lo 14-astro­nau­ten, Edgar Mit­chell, fle­re gan­ge udtalt, at der er liv i uni­ver­set, og at vi har mod­ta­get besøg fra det ydre rum — noget der i åre­vis er ble­vet hem­me­lig­holdt af rege­rin­gen.

Mit­chell siger også, at han har talt med folk i mili­tæ­re kred­se, og at de ved, at vi har været besøgt ude­fra. Han har været invol­ve­ret i vis­se forsk­nings­ud­valg og ken­der folk, der har kend­skab til „den vir­ke­li­ge histo­rie“, hvil­ket også impli­ce­rer Roswell-histo­ri­en fra 1947.

Mit­chell afvi­ser dog, at han selv har set ufo­er i rum­met, men hæv­der, at andre per­so­ner invol­ve­ret i rum­pro­gram­met også ken­der „sand­he­den“.

Edgar Mit­chell må natur­lig­vis mene og tro, hvad han vil, men hans udta­lel­ser er ikke en kro­ne mere værd end hr. og fru Jen­sens, så læn­ge han ikke frem­læg­ger bevi­ser! Det bety­der intet, hvem der tror på intel­li­gensvæ­se­ner fra ver­dens­rum­met. Det, der bety­der noget, er bevi­ser!

Jim­my Car­ter var ame­ri­kansk præ­si­dent
i peri­o­den 1977–81.
I 1969 hav­de han en
inter­es­sant obser­va­tion af Venus.

Det er også en udbredt mis­for­stå­el­se, at for­di for eksem­pel en præ­si­dent ser noget usæd­van­ligt, så er obser­va­tio­nen auto­ma­tisk mere værd en andre men­ne­skers. Det er beskæm­men­de at se, at for­hen­væ­ren­de præ­si­dent Jim­my Car­ters obser­va­tion fra 1969 selv i helt nye bøger beskri­ves i dra­ma­ti­ske ven­din­ger som en helt ufor­klar­lig og mystisk hæn­del­se, der bevi­ser, at vi får besøg fra rum­met. Car­ters ople­vel­se illu­stre­rer i vir­ke­lig­he­den blot, at alle — uan­set sta­tus — kan ople­ve et him­mel­fæ­no­men, som de ikke umid­del­bart kan for­kla­re — og at vi alle kan tage fejl. Jim­my Car­ter så ikke et rum­skib, men Venus!

Fri-ener­gi og evig­heds­ma­ski­ner

Ide­en om maski­ner, der kan pro­du­ce­re uane­de mæng­der af ener­gi ud af intet, duk­ker jævn­ligt op i for­bin­del­se med ufo-spørgs­må­let.

 

Det er svært at sige, hvem der opfandt begre­bet fri­e­ner­gi — den tan­ke, at det er muligt at frem­stil­le en maski­ne, der kan pro­du­ce­re ende­løs ener­gi uden at for­bru­ge res­sour­cer. Måske blev det opfun­det af sci­en­ce fiction-for­fat­te­ren Jules Ver­ne.

I roma­nen »En ver­den­s­om­sej­ling under havet« beskri­ver Jules Ver­ne en ubåd, »Nau­til­us«, som kan træk­ke ube­græn­se­de mæng­der elek­tri­ci­tet ud af havvan­det.

Fri­e­ner­gi-maski­ner kal­des popu­lært „evig­heds­ma­ski­ner“ eller „evig­heds­mo­to­rer“, men de, der beskæf­ti­ger sig med den­ne „tek­no­lo­gi“, insi­ste­rer på at bru­ge ter­mi­no­lo­gi­en „fri­e­ner­gi“. I dag bli­ver kon­cep­tet jævn­ligt nævnt i for­bin­del­se med ufo­er. Man har såle­des fore­slå­et, at ufo­er er rum­ski­be, der dri­ves af sådan­ne fri­e­ner­gi-gene­ra­to­rer. Nog­le sel­vud­nævn­te eks­per­ter på ufo-områ­det har også sys­let med at byg­ge sådan­ne maski­ner, og de har i nog­le til­fæl­de for­søgt at ind­gi­ve patent på deres opfin­del­ser.

Under Anden Ver­denskrig fik det engel­ske fly­ve­vå­ben frem­lagt pla­ner fra en håbe­fuld opfin­der til en slags super­he­li­kop­ter dre­vet af en „evig­heds­mo­tor“.

Luft­far­tø­jet skul­le løf­te antil­uft­værnska­no­ner højt op i luf­ten og bli­ve hæn­gen­de der så læn­ge, som man ønske­de. Opfin­de­re af evig­heds­mo­to­rer, døds­strå­ler og andre fan­ta­sti­ske ting har en lang tra­di­tion for at løbe mili­tæ­ret på døre­ne med deres ide­er i håb om at få dem rea­li­se­ret.

Med den moder­ne ufo­lo­gis opstå­en i 1947 fandt ide­en om fri­e­ner­gi en niche her. De ufo­lo­ger, der gjor­de sig til for­ta­le­re for teo­ri­en om ufo­er som inter­stel­la­re rum­ski­be, stod med en del svæ­re spørgs­mål.

Et af dem var, hvor­dan det var muligt at frem­brin­ge de enor­me mæng­der ener­gi, som sådan­ne rej­ser vil­le kræ­ve. Her greb man­ge til­ba­ge til kon­cep­tet om fri­e­ner­gi. For­ta­le­re for inter­stel­lar rum­fart fore­slog såle­des frem­drifts­sy­ste­mer, som fik ener­gi direk­te fra rum­mets vaku­um.

I det lan­ge løb er det dog et spørgs­mål, om intro­duk­tio­nen af fri­e­ner­gi ikke har svæk­ket hypo­te­sen om inter­stel­la­re rej­ser. Man­ge ser det som en alt for let måde at kom­me uden om et fun­da­men­talt spørgs­mål.

Et af de sene­ste for­søg på at rein­tro­du­ce­re hele kon­cep­tet om fri­e­ner­gi fandt sted i 2006, da ire­ren Sean McCart­hy indryk­ke­de en helsi­desan­non­ce i »The Eco­no­mist«. I annon­cen udfor­drer McCart­hy den etab­le­re­de viden­skab til at teste hans fri­e­ner­gi-gene­ra­tor. McCart­hy ejer et lil­le elek­tro­nik­fir­ma, som angi­ve­ligt faldt over kon­cep­tet ved et til­fæl­de, da man arbej­de­de på en ener­gikil­de til et luk­ket tv-net­værk. Maski­nen skal kun­ne pro­du­ce­re ener­gi, ved at den frem­brin­ger tre gan­ge mere elek­tri­ci­tet, end den for­bru­ger. Hvad der nøj­ag­tigt sker, er uklart; men McCart­hy hæv­der, at målin­ger­ne af input og out­put taler for sig selv.

Opfin­de­ren Sean McCart­hy.

Til­hæn­ger­ne af fri­e­ner­gi udgør i dag nær­mest en slags kult. Når man spør­ger dem, hvor­for fri­e­ner­gi ikke for længst har afløst de eksi­ste­ren­de res­sour­ce­for­bru­gen­de og foru­re­nen­de ener­gikil­der, hen­vi­ser de til kon­spira­tions­te­o­ri­er. De hæv­der, at de mod­ar­bej­des af sto­re fir­ma­er, hvis øko­no­mi er base­ret på fos­si­le brænd­stof­fer og atom­kraft. Nog­le hæv­der, at de eksi­ste­ren­de ener­gi­sel­ska­ber syste­ma­tisk opkø­ber alle paten­ter på områ­det for blot at lade dem sam­le støv i et arkiv.

Den etab­le­re­de viden­skab afvi­ser blankt kon­cep­tet om fri­e­ner­gi, da det stri­der imod fysik­kens love, nær­me­re bestemt Den Før­ste Ter­mody­na­mi­ske Lov. Iføl­ge Før­ste Ter­mody­na­mi­ske Lov er mæng­den af ener­gi i uni­ver­set kon­stant. Ener­gi kan hver­ken ska­bes eller til­in­tet­gø­res. Ener­gi kan kun ændres fra en form til en anden. En gene­ra­tor må alt­så for­bru­ge en eller anden form for res­sour­ce for at frem­brin­ge fx elek­tri­ci­tet.

Nu er det sådan, at nog­le opfin­de­re af fri­e­ner­gi-maski­ner angi­ver et alle­steds til­ste­de­væ­ren­de felt — oftest Jor­dens mag­net­felt — som en ener­gikil­de for deres maski­ner. Men et sta­tisk felt, sådan som Jor­dens mag­net­felt, kan ikke udgø­re det for en ener­gikil­de. Det er fysisk umu­ligt at udvin­de ener­gi fra et sta­tisk felt.

Det er alt­så ikke mul­ti­na­tio­na­le ener­gi­kon­cer­ner, der hin­drer udbre­del­sen af fri­e­ner­gi, men natur­love­ne. Det er nok alli­ge­vel til at for­ud­se, at drøm­men om fri­e­ner­gi vil fort­sæt­te med at duk­ke op under for­skel­li­ge for­mer i frem­ti­den.

Kil­der:
Myste­ri­es, Vol. 4, 2006, side 22
Ronald D. Story: The Encycl­ope­dia of Extra­ter­re­stri­al Enco­un­ters, New Ame­ri­can Library 2001
Diver­se artik­ler

Dom­me­dag — igen

En ny film, der får pre­mi­e­re fre­dag den 13. novem­ber, påstår, at Jor­den går under den 21. decem­ber 2012 — dagen, hvor den æld­gam­le maya-kalen­der udlø­ber. Pure opspind, lyder den viden­ska­be­li­ge dom. Er det ren sci­en­ce fiction, eller er der vir­ke­lig en fare for, at Jor­den går under den 21. decem­ber 2012?

 
Sådan ser Jor­dens under­gang ud i fil­men 2012.
Her er det Los Ange­les, der skri­der ud i Stil­le­ha­vet.
Foto: Sony Pic­tu­res

 

Den uhy­re præ­ci­se maya-kalen­der udlø­ber ved vin­ter­sol­hverv den 21. decem­ber 2012, men iføl­ge for­fat­ter og histo­ri­ker Finn Mad­sen, der er eks­pert i may­a­er­nes mere end 2.000 år gam­le kul­tur, har may­a­er­ne aldrig for­ud­sagt Jor­dens under­gang.

„Fil­men 2012 er vur­de­ret ud fra de til­gæn­ge­li­ge trai­le­re ren og skær kom­merci­el spe­ku­la­tion. Der skal pen­ge i kas­sen, og det skal der nok kom­me“, siger Finn Mad­sen om dom­me­dags­fil­men.

„Der er ingen seri­ø­se for­ske­re, der kan sige, at may­a­er­ne har udtalt, at ver­den slut­ter 21. decem­ber 2012. Men den såkald­te lang­tids­ka­len­der slip­per op på den dato. Og det bety­der, at der må ske noget andet. Man kun­ne fore­stil­le sig, at man så fort­sæt­ter med en ny kalen­der, lige­som vi gør, når 2009-kalen­de­ren udlø­ber, og vi går over til 2010-udga­ven.“

Maya-eks­per­ten ven­ter ingen kata­stro­fer ved kalen­de­rens udløb. Tvær­ti­mod mener han, at may­a­er­ne hen mod kalen­de­rens slut­ning sna­re­re vil­le have valgt at fejre begi­ven­he­den ved for eksem­pel at ind­vie ombyg­nin­ger af temp­ler og pyra­mi­der eller ved at opfø­re sten­tav­ler med her­ske­rens portræt­ter og pro­pa­gan­daind­skrif­ter. Sådan fejre­des sæd­van­lig­vis afslut­nin­gen af en såkaldt katun, der er en peri­o­de på 20 år. Lang­tids­ka­len­de­rens afslut­ning vil­le for­ment­lig have afsted­kom­met noget til­sva­ren­de — bare i meget stør­re måle­stok.

Alt det­te for­bli­ver dog spe­ku­la­tion, for spa­ni­er­nes ero­bring af maya-lan­det omkring år 1540 brag­te maya-civi­li­sa­tio­nen til grun­de.

På inter­net­tet fin­des mas­se­vis af hjem­mesi­der og video­er, der er af en helt anden opfat­tel­se end Finn Mad­sen. De giver lige­som fil­men „2012“ meget dystre bud på, hvad der kom­mer til at ske den 21. decem­ber 2012. Fle­re af hjem­mesi­der­ne og video­er­ne kæder maya-kalen­de­rens udløb sam­men med for­ud­si­gel­ser af Jor­dens under­gang, som Nostra­damus, Hopi-indi­a­ne­re og den kine­si­ske ora­kel­bog »I Ching« angi­ve­ligt har fore­ta­get.

2012-teo­ri­er­nes popu­la­ri­tet hæn­ger iføl­ge Finn Mad­sen sam­men med, at folk elsker at dyr­ke mystik­ken: „Men­ne­sket har en ten­dens til ikke at vil­le accep­te­re det jord­næ­re. Hvis man kan kom­me til at se syner, så prø­ver man på det. I vore dage hvor mæng­den af til­gæn­ge­lig infor­ma­tion er astro­no­misk, jo mere inter­es­se­re­de er folk ble­vet i mystik. Jeg hol­der ikke op med at inve­ste­re i min pen­sion, for­di may­a­ka­len­de­ren udlø­ber 21. decem­ber 2012, og jeg hæver den hel­ler ikke ugen før den 21. Sam­ti­dig er jeg helt sik­ker på, at jeg får jule­ga­ver 3 dage sene­re.“

Kil­de:
Videnskab.dk

Orga­ni­se­ret slud­der

Det er et fast ritu­al, at når en ny, ame­ri­kansk præ­si­dent til­træ­der, bli­ver han rendt på døre­ne af folk med alle muli­ge særin­ter­es­ser — inter­es­ser og ønsker, der iso­le­ret set og i nog­le til­fæl­de kan være nok så inter­es­san­te og rele­van­te — men som set i en stør­re sam­men­hæng (ver­dens øvri­ge pro­ble­mer taget i betragt­ning) er baga­tel­ler, som en præ­si­dent ikke skal spil­de sin tid på. Især ikke, når hen­ven­del­ser­ne byg­ger på ikke-eksi­ste­ren­de doku­men­ta­tion.

Sene­st har præ­si­dent Bara­ck Oba­ma mod­ta­get en hen­ven­del­se fra Ste­ven M. Gre­er, leder af CSETI og The Disclo­su­re Pro­ject. Gre­er vil have præ­si­den­ten til at fri­gi­ve, hvad myn­dig­he­der­ne måt­te lig­ge inde med af ufo-doku­men­ter. I det åbne brev til præ­si­den­ten skri­ver Gre­er des­u­den:

„Det er nu et viden­ska­be­ligt fak­tum, at vi ikke er ale­ne i uni­ver­set. Vi har alle­re­de haft besøg af avan­ce­re­de civi­li­sa­tio­ner… Der er behov for at tage diplo­ma­ti­ske ini­ti­a­ti­ver til at kom­mu­ni­ke­re med dis­se ikke-jor­di­ske besø­gen­de i en atmos­fæ­re af ver­den­s­oms­pæn­den­de fred, fri for for­ti­dens domi­ne­ren­de mili­ta­ris­me og para­noia…“

Hvor er det dej­ligt, når nogen ken­der sand­he­den og ger­ne vil del­ag­tig­gø­re præ­si­den­ten i den. Blot en skam, at Gre­er spil­der præ­si­den­tens tid med ikke-eksi­ste­ren­de bevi­ser. I sin argu­men­ta­tion over for præ­si­den­ten bru­ger Gre­er bl.a. MJ-12 grup­pens arbej­de. Som beskre­vet man­ge gan­ge her i UFO-Mail har MJ-12 grup­pen (den 12 mand sto­re skyg­ge­r­e­ge­ring) aldrig eksi­ste­ret, men er et fan­ta­si­pro­dukt i for­fal­ske­de doku­men­ter.

SUFOI støt­ter natur­lig­vis ikke Gre­ers ini­ti­a­tiv. Det er fint nok, at man ønsker at få åbnet tid­li­ge­re hem­me­lig­hold­te ufo-arki­ver, men måden, det sker på, er gan­ske use­ri­øs. I øvrigt: Hvis man som Gre­er alle­re­de ken­der „den sto­re sand­hed“, hvad skul­le offent­lig­gø­rel­sen af nye doku­men­ter så kun­ne afslø­re?

En af Ste­ven Gre­ers tros­fæl­ler, Step­hen Bas­sett, kun­ne høres i Hard­di­sken på P1 den 14. og 18. okto­ber og ses på DR‑2 Udland den 7. okto­ber 2009, hvor han — uden at der blev stil­let kri­ti­ske spørgs­mål — holdt en ene­ta­le med den ene hor­rib­le påstand efter den anden.

 

UFO-indslag i DR’s »Det Nye Tal­ks­how«

I Anders Lund Mad­sens tv-tal­ks­how den 6. novem­ber 2009 var der et kor­te­re indslag med ufo-mæs­sig rele­vans.

 

Først for­søg­te tv-vær­ten at få sin nys­ger­rig­hed sty­ret mht. Fly­ve­våb­nets offent­lig­gø­rel­se af ufo-rap­por­ter tid­li­ge­re på året. I et kort indslag kon­tak­te­de han der­for tele­fo­nisk kap­ta­jn Tho­mas Peder­sen, FTK, for at høre nær­me­re om offent­lig­gø­rel­sen.

Tho­mas Peder­sen nævn­te, at han var tals­mand i for­bin­del­se med offent­lig­gø­rel­sen, og at man hav­de offent­lig­gjort alle rap­por­ter over ting, som dan­ske bor­ge­re hav­de set på him­len og ikke kun­ne for­kla­re, og der­for hav­de beret­tet til Fly­ve­våb­net.

Jour­na­li­sten, entertai­ne­ren, tv-vær­ten m.v. Anders Lund Mad­sen
inter­viewer kap­ta­jn Tho­mas Peder­sen, Fly­vertak­tisk Kom­man­do, FTK, i Karup.
Foto: DR

 

Han vil­le dog ikke frem­hæ­ve enkel­te obser­va­tions­be­ret­nin­ger, da de alle var gode i den for­stand, at den enkel­te bor­ger ikke hav­de kun­net for­kla­re obser­va­tio­nen og der­for var god efter den enkel­tes opfat­tel­se.

Kap­ta­jn Tho­mas Peder­sen, FTK, med Anders Lund
Mad­sen ind­sat for­oven th.
Foto: DR

 

Anders Lund Mad­sen udfrit­te­de ham der­ef­ter natur­ligt nok omkring rap­por­ter, som evt. ikke var offent­lig­gjort.

Men, „Nej“, sag­de kap­ta­jn Tho­mas Peder­sen, „der var ikke noget, vi ikke offent­lig­gjor­de.

Det opføl­gen­de finur­li­ge spørgs­mål var natur­lig­vis også, hvor­dan han vil­le have sva­ret, hvis der var noget hem­me­lig­holdt, for det vil­le han vel ikke have offent­lig­gjort?

„Nej“, til­fø­je­de Tho­mas Peder­sen, „så vil­le jeg jo have afslø­ret hem­me­lig­he­den“.

Om offent­lig­gø­rel­sen af Fly­ve­våb­nets „ufo-map­pe“ i janu­ar 2009 kan læses i artik­len
»Spæn­den­de offent­lig­gø­rel­se af Fly­ve­våb­nets ufo-arki­ver«

Efter tlf.interviewet bød tal­ks­howet på et indslag med musi­ker­ne Sus­si og Leo, der bl.a. beret­te­de om deres ople­vel­ser med ufo-obser­va­tio­ner gen­nem fle­re år.

Hele pro­gram­met — og tid­li­ge­re pro­gram­mer — kan ses på adres­sen:
http://www.dr.dk/DR1/Detnyetalkshow/Se_Det_Nye_Talkshow/20090925152752.htm

Pro­gram­met »Det Nye Tal­ks­how« sen­des live hver fre­dag aften frem til den 20. novem­ber på DR1 og sen­des fra Tea­ter­mu­se­et i Hof­te­a­tret i Køben­havn.

Obser­va­tion og foto fra Born­holm

En born­holm­sk obser­va­tion af et lil­le hvidt lys på him­len under­støt­tet af et til­hø­ren­de foto fra som­me­ren 2009 gav anled­ning til man­ge drøf­tel­ser og for­slag til en for­kla­ring hos SUFOI’s foto­kon­su­len­ter.

 

„Vej­ret var fuld­kom­men klart med 100% blå him­mel — og der var bestemt ikke noget tor­den­vejr i nær­he­den. Her på øen er vi vant til over­flyv­nin­ger, men i mine 38 år her, har jeg aldrig ople­vet noget lig­nen­de.“

Sådan for­tæl­ler en af Born­holms kend­te kunst­ne­re, male­ren og teg­ne­ren Nis Jes­sen fra Øster­lars, om sin usæd­van­li­ge ople­vel­se den 28. juni 2009 kl. 18.55.

Obser­va­tø­ren har på et foto sene­re rekon­stru­e­ret og mar­ke­ret, hvor i
land­ska­bet — i syd­lig ret­ning — han fik øje på det usæd­van­li­ge objekt.
Illu­stra­tion: Nis Jes­sen

 

Obser­va­tø­ren får øje på et lil­le lysen­de objekt fly­ven­de på him­len fra en syd­ve­st­lig mod nor­døst­lig ret­ning og umid­del­bart efter ses et hvidt glimt. Han mister balan­cen et øje­blik, kig­ger ned i 1–2 sekun­der, og da han atter kig­ger op, har objek­tet udført et mar­kant spring, så det nu til­sy­ne­la­den­de er meget tæt­te­re på ham.

Den 74-åri­ge kunst­ner Nis Jes­sen beret­ter vide­re om sin ople­vel­se:

„Afstand er meget svært, når det er op imod en him­mel, men jeg føler, at det var omkring 1½ km bor­te før sprin­get og måske 3–400 mtr +/- efter sprin­get på det par sekun­der, det ta’r for lige at se ned, så jeg ikke kom­mer til at lave en skæv bevæ­gel­se med krop­pen, når jeg går på ujævn grund.

Objek­tet fort­sæt­ter i sam­me ret­ning og fly­ver mod øst i lige linje.

Om det kræn­ge­de eller ikke kræn­ge­de ved jeg ikke, for objek­tet vir­ke­de uskar­pt — og jeg var så opta­get af at få fat i kame­ra­et i en fart, selv om jeg hav­de man­ge smer­ter i ryg­gen, og min kone var svær at råbe op inde i huset.

Min kone kun­ne ikke i far­ten fin­de mit sto­re kame­ra, så bil­le­det blev skudt med et andet digi­tal, nem­lig: Pana­so­nic DMC-LC50 — LEICA — lin­se.

Da jeg ende­lig fik kame­ra­et i hån­den, skul­le jeg få det indstil­let etc. etc., og da var objek­tet kom­met meget langt ud mod øst; men jeg skød alli­ge­vel 2 gan­ge, og jeg brug­te fuld zoom.

Obser­va­tø­rens rekon­struk­tion af sin pla­ce­ring i haven i Øster­lars. Fra
huset kom hans kone ud med kame­ra­et til ham. På foto­et har obser­va­tø­ren
lige­le­des mar­ke­ret, hvor på him­len mod øst, han efter­føl­gen­de foto­gra­fe­re­de objek­tet.
Illu­stra­tion: Nis Jes­sen

 

Sid­ste gang kun­ne jeg ikke se objek­tet, men da jeg sene­re fik foto­et for­stør­ret i com­pu­te­ren, opda­ge­de jeg, at der var en under­lig grå ‚cir­kel’ på det sted, hvor tin­ge­sten var for­s­vun­det.“

Det foto­gra­fe­re­de objekt på him­len

På obser­va­tø­rens ure­di­ge­re­de foto af den øst­li­ge him­mel over Born­holm den 28. juni 2009, syner det lil­le lyse objekt næsten midt i bil­le­det ikke af meget, men har trods liden­he­den givet anled­ning til en del dis­kus­sio­ner og for­slag blandt foto­kon­su­len­ter­ne.
Foto­gra­fen for­tæl­ler selv her­om: Da jeg ende­lig fik kame­ra­et i hån­den, skul­le jeg få det indstil­let etc. etc., og da var objek­tet kom­met meget langt ud mod øst; men jeg skød alli­ge­vel 2 gan­ge.
Foto: Nis Jes­sen

 

Selv en kraf­tig for­stør­rel­se af det ori­gi­na­le foto viser
ingen frem­træ­den­de detal­jer, der umid­del­bart giver en
enty­dig for­kla­ring på det obser­ve­re­de og foto­gra­fe­re­de.

Da bil­le­de nr. 2 blev taget, var det lil­le objekt ikke læn­ge­re syn­ligt, men
foto­gra­fen tog alli­ge­vel et ekstra foto af him­len, og beret­ter: Jeg kun­ne
ikke se objek­tet mere, så det må vel være ble­vet „sluk­ket“, med min­dre det
hav­de ind­ta­get en vin­kel, hvor „sol­re­fleks“ eller „lam­per“ ikke mere kun­ne
ses fra det sted, jeg stod.

Foto­gra­fen har efter­føl­gen­de på sin pc fun­det en lil­le spe­ci­el afteg­ning i
nær­he­den af det sted på him­len, hvor det lil­le objekt angi­ve­ligt for­svandt.
Udse­en­det i for­stør­rel­se og med anven­del­se af fil­tre i et bil­led­be­hand­lings-
pro­gram ses oven­for.
Illu­stra­tion: Nis Jes­sen
 
Obser­va­tø­ren har på det­te foto rekon­stru­e­ret og mar­ke­ret objek­tets bane på him­len, samt hvor i for­lø­bet, „sprin­get“ i banen fandt sted.
Illu­stra­tion: Nis Jes­sen

 

Obser­va­tø­ren slut­ter sin beret­ning:

Jeg undre­de mig blot, for når man ser noget luftbå­ren i den afstand, for­ven­ter man en motor­lyd, men i den Born­holm­ske, tota­le stil­hed kl. ca 19:00, hvor de fle­ste ser TV-avis, kun­ne jeg ikke høre en lyd.

Jeg tænk­te et øje­blik på, om det var et svæ­ve­fly eller måske et pri­vat­fly, der hav­de slå­et moto­ren fra; men da den plud­se­lig i løbet af 1–2 sekun­der hav­de lavet sit forun­der­li­ge hop og var kom­met meget tæt­te­re på — sta­dig uden lyd — så var det, at jeg kald­te på min kone og fik fat i kame­ra­et.

Her på øen er vi vant til over­flyv­nin­ger, men i mine 38 år her, har jeg aldrig ople­vet noget lig­nen­de.

Hele mit liv som illu­stra­tor og maler har jeg brugt mine evner til at iagt­ta­ge ting og men­ne­sker, så den evne er meget vel­ud­vik­let og træ­net — så det kan ikke have været et optisk bed­rag, og mit foto bevi­ser jo også, at der var et objekt.“

Obser­va­tio­nen under­støt­tes af foto

Når obser­va­tio­nen er inter­es­sant i SUFOI-regi, skyl­des det da også, at obser­va­tio­nen under­støt­tes af Nis Jes­sens foto­gra­fi, selv om den lil­le afteg­ning på bil­le­det er så lil­le, at den i sig selv kun kan give anled­ning til gis­nin­ger i for­skel­li­ge ret­nin­ger.

Vejr og vind­for­hold er ble­vet check­et via DMI-arkiv. Fire foto­kon­su­len­ter har være inde over sagen og har over­ve­jet insekt, fugl, fly, svæ­ve­fly, (og endog to svæ­ve­fly til for­kla­ring af „sprin­get“). Desvær­re har det ikke givet nog­le kon­kre­te lede­t­rå­de.

Lokal fly­tra­fik

Born­holms Luft­havn i Røn­ne har på fore­spørgsel fra SUFOI mht. tra­fik på luft­hav­nen oplyst, at der er star­tet et Cim­ber­fly kl. 18.44 og et min­dre luft­far­tøj kl. 18.51.

Da de to flystar­ter rent tids­mæs­sigt ikke kan afskri­ves i en efter­forsk­ning, er SUFOIs foto­kon­su­lent gen­nem en lang årræk­ke, Hans Bød­ker, ble­vet kon­sul­te­ret. Han har en for­tid som jager­pi­lot samt over­tra­fik­fly­ve­l­e­der. Om den oply­ste flyv­ning på Born­holms Luft­havn siger han til ufo-mail bl.a.:

For com­merci­el­le fly som Cim­ber Ster­ling er brænd­stof­be­spa­rel­se alfa ome­ga. Vin­den var øst­lig ikke mere end 8 kts. Start er for­ment­lig fore­gå­et på bane 29 med ryg­vind, for at spa­re brænd­stof (kor­te­re fly­ve­vej). Det frem­går af ‚Let Down’- kor­tet at en sådan flyv­ning ikke kom­mer bare i nær­he­den af Øster­lars hver­ken ved start eller lan­ding.

Det let­te fly der star­ter nog­le få minut­ter sene­re, hvor vi desvær­re ikke har hver­ken type eller desti­na­tion for, kan jo nemt have fore­ta­get en rund­flyv­ning over Born­holm efter start. Det er ikke ual­min­de­ligt at pri­vat­pi­lo­ter lig­ger og fly­ver rundt for for­nø­jel­sens skyld!

På et kort­ud­snit over Born­holm, kan man se, at der er en pri­vat græs­plads på det nord­li­ge Born­holm. Her kan der fore­gå flyv­ning uden fly­ve­l­e­de­rens kend­skab. Lige­le­des kan der fore­gå svæ­ve­flyv­ning; det er sidst på dagen søn­dag d. 28–6, hvor der kan være stor svæ­ve­fly­ve­ak­ti­vi­tet.

Per­son­lig tror jeg ikke på et fly. Nis Jes­sen må have set man­ge fly i sin leve­tid og tager med hans bag­grund næp­pe så meget fejl. End­vi­de­re skul­le afstan­den til et objekt så stort som et fly være anse­e­lig, og der­med må der være en vis atmos­fæ­risk slø­ring, hvil­ket ikke synes at være til­fæl­det!“

Hans Bød­ker har også gen­nem­gå­et foto­ma­te­ri­a­let, men mener ikke, at mate­ri­a­let er af en sådan beskaf­fen­hed, at det kan dan­ne bag­grund for en egent­lig kon­klu­sion.

Pri­vat­fly?

En anden af vore foto­kon­su­len­ter har kig­get på bil­le­det og siger:

„Jeg kan ikke hen­te meget mere infor­ma­tion frem. Objek­tet er og bli­ver en tåget, aflang klat. Med megen god vil­je kan man tale om et cen­trum med vin­ger til hver side.“

„Hvis man igno­re­rer for­kla­rin­gen kan objek­tets udstræk­ning tol­kes som fart, og der­med for­kla­res som en fugl i høj fart. Men det stem­mer ikke med obser­va­tio­nen, som taler om hastig­hed som et min­dre fly og hel­ler ikke med det fak­tum, at bil­le­det er taget på 1/800 sekund, hvil­ket ikke bur­de med­fø­re udt­væ­ring pga. fart over­ho­ve­det.

Jeg har ikke meget at byg­ge det på, men mit bed­ste bud er, at obser­va­tø­ren fak­tisk har set en fri­tids­fly­ver, men at vin­den har båret lyden væk fra ham. Se udsnit af objek­tet som jeg har for­stør­ret og juste­ret for et frem­brin­ge mak­si­mal kon­trast. Man kan måske ane for­men på et fri­tids­fly på vej væk fra obser­va­tø­ren.

En hvid Ces­sna 172 vil være et godt bud. Jeg har for­søgt at nap­pe et bil­le­de fra en fly­si­mu­la­tor, som viser, hvor­dan fly­et i så fald kun­ne være vink­let.

Solen omkring kl. 19 vil have stå­et i ryg­gen på obser­va­tø­ren og der­med have skin­net kraf­tigt på fly­et og gjort det meget lys­stærkt.“

Ros til obser­va­tø­ren

En tred­je foto­kon­su­lent siger om sagen til ufo-mail:

Det er sjæl­dent vi mod­ta­ger en så detal­je­ret beret­ning og en så omhyg­ge­lig udført doku­men­ta­tion fra obser­va­tø­ren, som det er til­fæl­det her.

Desvær­re er der ikke man­ge data at træk­ke ud af foto­et.

Foto nr. 2, der viser en cir­kel hvor ‚ufo­et’ for­svandt, er for­ment­lig et til­fæl­digt resul­tat af kom­pri­me­ring af det digi­ta­le foto. Hvis man for­stør­rer andre områ­der kan man med lidt god vil­je se under­li­ge pixel­møn­stre.

Det, der gør den­ne sag spe­ci­elt inter­es­sant, er objek­tets mar­kan­te ‚spring’ frem mod obser­va­tø­ren. Obser­va­tø­ren ken­der områ­det igen­nem man­ge år og har angi­ve­ligt aldrig ople­vet noget lig­nen­de.

Sagen er ble­vet omtalt i Born­holms Tiden­de, og vi kan kun håbe på, at der duk­ker per­so­ner op med en god for­kla­ring.

Som sagen står nu er obser­va­tio­nen for mig uiden­ti­fi­ce­ret!“

Efter­skrift

Nis Jes­sen er natur­lig­vis meget opta­get af, hvad han obser­ve­re­de i som­me­ren 2009 i nær­he­den af Øster­lars på Born­holm, og han har der­for hel­ler ingen pro­ble­mer med at optræ­de med navns næv­nel­se, som han udtryk­ker det:

„I er da meget vel­kom­ne til at sæt­te ople­vel­sen ind de ste­der, hvor I mener, folk kan få oplys­nin­ger ud af den … en dag kom­mer der måske en for­kla­ring, som man for­står. Så læn­ge der er nogen, der inter­es­se­rer sig for ufo-sagen, er der mulig­he­der for at fin­de ud af den reel­le sand­hed, så man kan und­gå alt for fan­ta­si­ful­de ‚news’.“

Skul­le der være læse­re, der kan bidra­ge med yder­li­ge­re oplys­nin­ger, som kan bely­se sagen eller med­vir­ke til dens opkla­ring, hører vi der­for meget ger­ne her­om på e‑mail til info@sufoi.dk.

Fle­re fotosa­ger på vej

Der er i det sene­ste hal­vår mod­ta­get adskil­li­ge fotosa­ger i SUFOI’s Foto­af­de­ling til nær­me­re under­sø­gel­se.

En betrag­te­lig del af dis­se skyl­des dog opsen­del­se af de popu­læ­re små thailand­ske varm­luft­bal­lo­ner, der for­sy­net med brænd­bart mate­ri­a­le i bun­den til opdrif­ten opsen­des og obser­ve­res i stort tal — ikke blot i som­mer­pe­ri­o­den.

Vi vil i en kom­men­de UFO-Mail efter end­te under­sø­gel­ser præ­sen­te­re en del af de ind­kom­ne fotosa­ger, lige­som vi hen­vi­ser læser­ne til beskri­vel­ser af udvalg­te obser­va­tions­be­ret­nin­ger på www.ufo.dk under obser­va­tio­ner.

Hvad i alver­den er det­te?

Toke Haun­strup fra SUFOIs Rap­port­ar­bej­de obser­ve­re­de den 18. okto­ber 2009 noget usæd­van­ligt på him­len, der fik ham til at spær­re øjne­ne op.

 

Klok­ken var godt 21 den 18. okto­ber, da jeg fik Toke Haun­strup fra SUFOI’s Rap­port­ar­bej­de i tele­fo­nen. Han stod sam­men med sin part­ner uden­for i mør­ket på det øst­li­ge Møn og hav­de fået øje på noget usæd­van­ligt på him­len.

Han reg­ne­de med, at det obser­ve­re­de lys­fæ­no­men kun­ne være så højt oppe på him­len, at jeg kun­ne have en chan­ce for at se det fra min bopæl på Vest­lol­land.

Jeg skynd­te mig uden­for, da jeg straks kun­ne høre på Toke, der ellers er en sær­de­les stil­fær­dig fyr med et uhy­re stort prak­tisk kend­skab til de fæno­me­ner, der rører sig på him­len, at det­te var noget helt usæd­van­ligt.

Sådan lyder hans egen beret­ning, som han efter­føl­gen­de skrev ned:

Når man som jeg gen­nem man­ge år har arbej­det med at læse og under­sø­ge folks obser­va­tions­be­ret­nin­ger og end­vi­de­re har det som fri­tids­in­ter­es­se jævn­ligt at kig­ge op på stjer­ne­him­len, har man efter­hån­den både hørt om man­ge slags him­mel­fæ­no­me­ner og selv set en del på him­len. Der skal såle­des mere end et gængs stjer­neskud eller fly til, før­end jeg spær­rer øjne­ne op.

Søn­dag aften d. 18. okto­ber 2009 obser­ve­re­de jeg imid­ler­tid et fæno­men på den stjer­ne­kla­re nat­te­him­mel, som bestemt lå ud over det sæd­van­li­ge.

Jeg var sam­men med min part­ner på ferie på Cam­ping Møns Klint. Ved 21-tiden befandt vi os uden­for og betrag­te­de den mør­ke og stjer­ne­kla­re nat­te­him­mel.

På et tids­punkt (omkring kl. 21.13) får vi først øje på et rela­tivt kraf­tigt lys, som bevæ­ger sig med hastig­hed som et fly set på stor afstand fra en syd­ve­st­lig ret­ning og mod nord.

Lyset syn­tes at have et tåget omrids. Omkring 20 gra­der (sva­ren­de til ca. to hånds­bred­der i udstrakt arm) bag­ved befandt sig end­nu et lys, som syn­tes at ‚føl­ge efter’ det andet lys. Det ‚bager­ste’ lys hav­de en sva­ge­re lys­styr­ke end det ‚for­re­ste’. I bevæ­gel­ses­ret­nin­gen syn­tes lyset at have en ‚spids’, mens det hav­de to ‚haler’ bag­ud.

For­u­den dis­se to lys sås også to sto­re, dif­fust lysen­de rin­ge. Det bager­ste lys syn­tes at befin­de sig i ‚cen­trum’ af de to rin­ge, som hav­de en til­sy­ne­la­den­de dia­me­ter på him­len på 30–40 gra­der (sva­ren­de til 3–4 hånds­bred­der i udstrakt arm).

Ved obser­va­tio­nens start befandt fæno­me­net sig mel­lem stjer­ne­bil­le­der­ne Lyren og Ørnen.

I løbet af obser­va­tio­nen bevæ­ge­de fæno­me­net sig først høje­re op på him­len set i for­hold til hori­son­ten. Det pas­se­re­de hen over den vest­li­ge hori­sont for til sidst at for­svin­de i ret­ning af Karls­vog­nen (imod nord-nord­vest).

Under den sid­ste del af obser­va­tio­nen kun­ne kun ses de dif­fu­se rin­ge, som efter­hån­den hav­de fået en oval form, og som nu omkran­se­de ‚stan­gen’ i Karls­vog­nen. Der­ef­ter ‚fade­de’ fæno­me­net hur­tigt ud og for­svandt helt. Sam­let vare­de obser­va­tio­nen ca. 4–5 minut­ter.

Under obser­va­tio­nen rin­ge­de jeg på min mobilt­lf. til Ole Hen­nings­en, som bor på Lol­land, men Ole kun­ne desvær­re ikke se noget pga. et sky­dæk­ke. Fra Møn kun­ne i øvrigt ses et sky­dæk­ke mod vest (op til omkring 20 gra­ders høj­de over hori­son­ten), og på et tids­punkt under obser­va­tio­nen bemær­ke­de jeg, at sky­dæk­ket dæk­ke­de for den neder­ste del af de lysen­de rin­ge.

Det­te indi­ke­re­de alt­så, at fæno­me­net måt­te befin­de sig læn­ge­re væk og høje­re oppe end sky­er­ne i hori­son­ten.

Jeg må sige, at jeg aldrig før har obser­ve­ret noget lig­nen­de. Ikke for­di, at jeg på tids­punkt gjor­de mig fore­stil­lin­ger om, at det skul­le være noget ‚overjor­disk’, jeg og min part­ner var vid­ner til. Men omvendt hør­te det bestemt hel­ler ikke til i kate­go­ri­en af hver­dags­fo­re­te­el­ser.

Min umid­del­ba­re tan­ke var, at der kun­ne være tale om en eller anden form for kemisk eks­pe­ri­ment højt i atmos­fæ­ren. Sådan­ne eks­pe­ri­men­ter har tid­li­ge­re givet anled­ning til højest spek­taku­læ­re fæno­me­ner.“

Illu­stra­tion af, hvor­dan fæno­me­nets udse­en­de huskes, ikke nød­ven­dig­vis hvor­dan det rent fak­tisk så ud. Vi har givet­vis været ofre for diver­se per­cep­tions­fejl mv. poin­te­r­er obser­va­tø­rer­ne.
Illu­stra­tion: Chri­sti­an Bach Ander­sen

 

Desvær­re viste det sig, at der med det spred­te sky­dæk­ke over Vest­lol­land kun var få mulig­he­der for frit at obser­ve­re dele af him­len. På trods af Toke Haun­strups nøj­ag­ti­ge beskri­vel­se af posi­tio­nen f.eks. i for­hold til stjer­ne­bil­le­det Karls­vog­nen var det ikke muligt for mig blandt de dri­ven­de sky­er, gene­ret af byly­set fra Naks­kov, at få øje på noget usæd­van­ligt.

Beskri­vel­sen af et stær­ke­re lys efter­fulgt af dif­fust lysen­de rin­ge fik mig til at bede ham efter­føl­gen­de tage kon­takt til en af SUFOIs foto­kon­su­len­ter, Hans Bød­ker, der er tidl. pilot og over­tra­fik­fly­ve­l­e­der, med stort kend­skab til lys­fæ­no­me­ner i for­bin­del­se med fly.

Når man befin­der sig på Møn vil man ofte have fly med kraf­ti­ge lan­dings­pro­jek­tø­rer tændt kom­men­de imod og over sig på vej mod lan­ding i Kastrup Luft­havn.

Jeg fore­slog der­for Toke, at der måske kun­ne være tale om en eller anden form for halovirk­ning dan­net af et kraf­tigt flylys i et bestemt luftlag/lag af dis el. lign.

Lys­fæ­no­me­net var i løbet af vor tlf.samtale ble­vet mere dif­fust på him­len og fade­de mere og mere ud, så da jeg lidt sene­re fik nogen­lun­de klart udsyn i den angiv­ne ret­ning — også i ret­ning af Møn, var der desvær­re intet usæd­van­ligt at se på him­len fra Lol­land.

Toke Haun­strup var lidt skep­tisk mht. min teo­ri om flylys og halovirk­nin­ger i et lag af dis, han men­te lys­fæ­no­me­net måt­te have været høje­re oppe i atmos­fæ­ren.

Teo­ri­en viste sig hur­tigt hel­ler ikke at have noget på sig, da jeg gik på jagt på inter­net­tet blandt tyske ufo-ven­ner og ama­tøra­stro­no­mer, der også hav­de obser­ve­ret lys­fæ­no­me­net og til­med hav­de været så hel­di­ge at foto­gra­fe­re det.

Oli­ver Sch­nei­der har fra sit hjem i Leopolds­höhe i Tys­kland taget det­te lang­tid­s­eks­po­ne­re­de foto af lys­fæ­no­me­net på him­len i nær­he­den af det kend­te stjer­ne­bil­le­de Karls­vog­nen, der ses i høj­re side af bil­le­det. Lys­fæ­no­me­net ses som to tåge­de, men mar­kan­te lys på him­len. De to lys er på grund af den lan­ge belys­nings­tid truk­ket ud som lysen­de „stre­ger“. På ori­gi­nal­fo­to­et anes end­vi­de­re et stort svagt halo­fæ­no­men udenom de to lys. Der fin­des fle­re fotos taget på kort tid, hvor fæno­me­net ses som to sva­ge, tåge­de lys­plet­ter, men de er desvær­re ikke vel­eg­ne­de til gen­gi­vel­se.

Kraf­tig for­stør­rel­se af foto­et med de to lys. Her ses hvor­le­des stjer­ner­ne er fulgt af foto­ap­pa­ra­tet og afbil­det som lys­punk­ter, medens de to lys har en helt anden og hur­ti­ge­re bevæ­gel­ses­ret­ning på him­len og der­for ses som udtruk­ne lysen­de stre­ger på bil­le­det.
Fle­re fotos og den­ne inter­es­san­te ani­ma­tion af lyse­nes bevæ­gel­se over him­len kan ses på adres­sen:
http://www.balkonsternwarte.de/400d/startrails18102009mitObjekt.html
Fotos og ani­ma­tion: Oli­ver Sch­nei­der
Fede­ri­co og Chi­a­ra Bel­li­ni fra Bodio Lom­na­go i Ita­li­en tog den­ne 30-sekun­der lan­ge eks­po­ne­ring ved hjælp af et Nikon D70-foto­ap­pa­rat.
Foto: Fede­ri­co og Chi­a­ra Bel­li­ni

 

Dis­se to bil­le­der er taget af Lloyd Betsworth nær Podpec,
Ljubl­ja­na, og viser beg­ge tyde­ligt halo­fæ­no­me­net i
for­bin­del­se med lyse­ne på him­len.
Fotos: Lloyd Betsworth

 

Lys­fæ­no­me­net blev hel­dig­vis obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret — med mere eller min­dre held — over sto­re dele af Euro­pa fra Ita­li­en til Fin­land, og snart duk­ke­de også årsa­gen til fæno­me­net op. Der var til­sy­ne­la­den­de tale om udled­ning af brænd­stof fra en raket i stor høj­de i atmos­fæ­ren over Euro­pa.

Fæno­me­net blev dagen efter omtalt på inter­net­tet hos www.spaceweather.com, og der er hen­vis­ning til fle­re bil­le­der på den­ne adres­se:
http://www.spaceweather.com/archive.php&view=1&day=19&month=10&year=2009

Den polæ­re bane om Jor­den — incl. bane­for­løb over Euro­pa — ses på det­te
kort for opsen­del­sen af den mili­tæ­re vej­r­sa­tel­lit DMSP F‑18.
Nær­me­re
detal­jer om opsen­del­sen kan ses på dis­se adres­ser:
http://www.ulalaunch.com/
http://www.nasaspaceflight.com/2009/10/live-atlas-600th-mission-launch-dmsp-f18-vandenberg/

Opsen­del­sen den 18. okto­ber af en Atlas V 401 raket fra Van­den­berg Air For­ce Base i USA sat­te bl.a. den mili­tæ­re vej­r­sa­tel­lit DMSP F‑18 i bane om Jor­den.

Fak­tisk var det udled­ning af raket­brænd­stof i for­bin­del­se med adskil­lel­sen af raket­trin mv. som led i den­ne mis­sion, der blev iagt­ta­get på den euro­pæ­i­ske nat­te­him­mel.

Som Toke Haun­strup insi­ste­re­de på, måt­te der jo være en natur­lig for­kla­ring på, hvad der var obser­ve­ret.

Men inter­es­sant og spæn­den­de var det nu alli­ge­vel, at det i før­ste omgang var „mr. ufo-rap­port-arbej­de“, der blev mysti­fi­ce­ret over noget umid­del­bart ukendt på him­len, selv om hans man­ge­åri­ge obser­va­tion­ser­fa­rin­ger også led­te ham på spo­ret af, hvor for­kla­rin­gen skul­le fin­des.

Rake­top­sen­del­ser giver spæn­den­de lys­fæ­no­me­ner

Rake­top­sen­del­ser, udled­ning af raket­brænd­stof eller kemi­ka­lie­for­søg i atmos­fæ­rens øvre lag har ofte givet anled­ning til spek­taku­læ­re obser­va­tio­ner — også gjort fra Dan­mark.

Vor sam­ar­bejds­part­ner i Fin­land, Björn Borg, har gjort os opmærk­som på dis­se spæn­den­de nye rus­si­ske bil­le­der fra den sene­ste opsen­del­se af for­sy­nin­ger til ISS — Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion.

 
Et eksem­pel på lys­fæ­no­me­ner på him­len ses her i for­bin­del­se med opsen­del­se af et rus­sisk Pro­g­ress M‑03M for­sy­nings­rum­skib til ISS — Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion.
Opsen­del­sen fandt sted fra Bai­konur den 15. okto­ber 2009, og fle­re fotos kan ses på den­ne adres­se:
http://www.energia.ru/eng/iss/iss21/progress-m-03m/photo_10-15.html
Fotos: S.P.Korolev RSC Ener­gia

Super-til­bud til sam­le­re

Hvis du sam­ler på ældre (og lidt slid­te) ufo-bøger og tids­skrif­ter, så har vi den rig­ti­ge ufo-pak­ke til dig. Alle mate­ri­a­ler i pak­ken sæl­ges for i alt kr. 1.190,- (inkl. por­to) og kun sam­let. Da vi kun har én pak­ke, skal en køber være hur­tig. Skriv til info@sufoi.dk, og opgiv navn og adres­se, så frem­sen­der vi en fak­tu­ra på i alt kr. 1.190,-.

Pak­ken består af føl­gen­de:

John G. Ful­ler: The inter­rup­ted Jour­ney
Coral and Jim Loren­zen: The flying sau­cer occu­pants
D. Scott Rogo: UFO abductions
Rena­to Vesco: Inter­cept UFO
Geor­ge Adam­ski: Ombord i rum­ski­be
Des­mond Les­lie & Geor­ge Adam­ski: Fly­ven­de tal­ler­k­ner er lan­det
Geor­ge Adam­ski: De frem­me­de rum­ski­be — og vor frem­tid
Cedric Alling­ham: Rum­skib fra en frem­med pla­net
Frank Scul­ly: De fly­ven­de tal­ler­ke­ner
Orfeo Ange­luc­ci: Con­cre­te evi­den­ce
Gott­fri­ed Her­berts: UFO­er­nes Uni­vers
Mor­ten Grøn­bech: UFO — Myte eller kul­tur­chok
Åge Skjeld­borg: På spo­ret af UFO­nau­ten
Wil­ly Weg­ner: UFO­er over Dan­mark, bind 2: 1965–1990UFO NYT april 1959
UFO NYT årgang 1960 (nr. 1 mang­ler)
UFO NYT årgang 1961
UFO NYT årgang 1962
UFO NYT årgang 1965 (nr. 1 mang­ler)
UFO NYT årgang 1966
UFO NYT årgang 1967
UFO NYT årgang 1968
UFO NYT årgang 1982
UFO Con­ta­ct no. 3–8 1967 (engelsk)

 

Husk, at du kan bestil­le andre ufo-mate­ri­a­ler i SUFOI Butik­ken.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.