Ufo obser­ve­ret under dansk mili­tærø­vel­se

I det sene­ste num­mer af tids­skrif­tet UFO-Nyt skri­ver Ole Hen­nings­en, at der under mili­tærø­vel­sen Tacti­cal Figh­ter Wea­pon­ry i august 2001 fra en luft­mel­depost i Jyl­land blev set en ufo. Kort tid før obser­va­tio­nen var Dron­ning Mar­gret­he og Prins Hen­rik pas­se­ret områ­det i heli­kop­ter på vej mod Oks­bøl.

Lige­som Søvær­net har den sto­re øvel­se Danex, har Fly­ve­vå­be­net også en stor årlig øvel­se i Dan­mark, Tacti­cal Figh­ter Wea­pon­ry, for­kor­tet til TFW. Det var under den­ne øvel­se i august 2001, at en luft­mel­depost under Fly­ver­hjem­me­vær­net rap­por­te­re­de en ufo over Vestjyl­land. Fly­ver­hjem­me­vær­nets mel­din­ger ind­går til Lavac — et lavvars­lings­sy­stem, som bl.a. har for­bin­del­se til de ope­ra­ti­ve kom­man­do­er.

Rudi Han­sen fra Fly­ver­hjem­me­værn­seskadril­le nr. 218 — Als­sund for­tæl­ler om ufo-obser­va­tio­nen den 29. august 2001:

„Chr. H. Ander­sen så det før­ste fly — en E‑3 Sen­try (AWACS) i medi­um level, som gik nor­d­over. Ved elle­ve­ti­den obser­ve­re­de vi en Sea King, som hav­de ret­ning af Oks­bøl. Vi meld­te den til Lavac, som sva­re­de til­ba­ge: ‚Det er Dron­nin­gen og Prin­sen, som er på vej til Oks­bøl.’

Kort efter at Sea King heli­kop­te­ren var ude af syne, kom en mel­ding fra E 3 (ECCO) — en luft­mel­depost — som lå syd for os, om vi kun­ne se den sølv­far­ve­de ski­ve, som lå Nord for ham 400–500 m oppe. Det kun­ne vi dog ikke.

Så brød Lavac ind og bad ham beskri­ve ski­ven.

‚Den var rund og lidt tyk på mid­ten og hav­de en skin­ne­de over­fla­de i sølv.’

‚Fly­ver den?’ vil­le Lavac vide, men han sva­re­de: ‚Nej, den står utro­lig stil­le — jeg kan ikke se, hvad det er’… pau­se.

Lavac: ‚Vil du mel­de det som en UFO?’

Pau­se - ‚Ja og nej — jeg tror, det er en vej­r­bal­lon, men er ikke sik­ker.’

‚OK’, kom det fra Lavac: ‚Vi mel­der den som UFO!’

Desvær­re lå der ingen AWA­CS-fly i områ­det på det­te tids­punkt, men vi vil­le få en mel­ding, hvis Lavac fandt ud af noget.

Ved sid­ste bri­e­fing star­te­de man med at slå fast, at det objekt, som blev obser­ve­ret hos E 3, skul­le for­bli­ve en obser­va­tion som UFO.“

Det skal til­fø­jes, at det ikke er lyk­ke­des Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion (SUFOI) at iden­ti­fi­ce­re, hvad der blev obser­ve­ret af Fly­ver­hjem­me­vær­net under mili­tærø­vel­sen TFW 2001. SUFOI efter­ly­ser i den for­bin­del­se oplys­nin­ger fra muli­ge andre obser­va­tø­rer, der kan bidra­ge til opkla­ring af hæn­del­sen.

At regent­par­ret pas­se­rer tæt på områ­det i heli­kop­ter næsten sam­ti­dig med ufo-mel­din­gen, må for­ment­lig ind­til vide­re betrag­tes som et kuri­øst til­fæl­de.

Artik­len om for­sva­rets ufo-obser­va­tion kan læses i UFO-Nyt, som udgi­ves af Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion (www.sufoi.dk). Nær­me­re oplys­nin­ger om artik­lens ind­hold fås ved hen­ven­del­se til Ole Hen­nings­en.

Leder i UFO-Nyt nr. 3, 2002:

Tror du på ufo­er?

Det­te spørgs­mål er jeg ble­vet stil­let rig­tig man­ge gan­ge i det sene­ste hal­ve år i for­bin­del­se med en ræk­ke inter­views til avi­ser og tv. Og hver gang har jeg til jour­na­li­stens for­bløf­fel­se sva­ret „nej!“. „Jamen, tror du da ikke, der fin­des liv andre ste­der i uni­ver­set — viden­ska­ben har jo opda­get sol­sy­ste­mer, som lig­ner vores?“ fort­sæt­ter den for­vir­re­de jour­na­list, der alle­re­de ser sin dags­or­den smul­dre. Når jeg der­til sva­rer „jo“, er for­vir­rin­gen total.

Den­ne pro­ble­ma­tik har astro­fy­si­ker Micha­el Lin­den-Vørn­le beskre­vet gan­ske ram­men­de i artik­len »Mystik på himlen…eller i folks hove­d­er?«, som er offent­lig­gjort i maga­si­net »Moment«, maj 2002, udgi­vet af Studenterhjaelpen.dk.

Micha­el Lin­den-Vørn­le skri­ver:„Tror du på ufo­er?“ Det­te klas­si­ske spørgs­mål giver lige så lidt mening som spørgs­må­let: „Tror du på uopkla­re­de bilty­ve­ri­er i Dan­mark?“… De fle­ste kan nok bli­ve eni­ge om, at spørgs­må­let „Tror du på uopkla­re­de bilty­ve­ri­er i Dan­mark?“ ikke giver mening. Bilty­ve­ri­er er jo — desvær­re — et reelt fæno­men, og det er også en ube­ha­ge­lig kends­ger­ning, at ordens­mag­ten ikke har res­sour­cer til at opkla­re alle tyve­ri­er. Med det­te udgangs­punkt er spørgs­må­let natur­lig­vis en absur­di­tet.

Stil­ler man imid­ler­tid et andet spørgs­mål: „Tror du, at alle uopkla­re­de bilty­ve­ri­er i Dan­mark er begå­et af den sam­me per­son?“, er situ­a­tio­nen en gan­ske anden. Selv­om det inde­hol­der en ekstrem påstand — nem­lig at alle uopkla­re­de bilty­ve­ri­er er lavet af den sam­me per­son — så er det dog ikke en gen­nem­ført absur­di­tet, men sna­re­re en meget vidt­løf­tig teo­ri, som man kan væl­ge at tro på eller ej. Under alle omstæn­dig­he­der giver spørgs­må­let mening, for­di det postu­le­rer en teo­ri, der i hvert fald i prin­cip­pet kan be- eller afkræf­tes, og som man der­for kan have en hold­ning til. (…)

Og hvad i den grøn­ne osts navn har bilty­ve­ri­er så med ufo­er at gøre? For­ment­lig ingen­ting, men der er en klar ana­lo­gi mel­lem at for­mu­le­re det menings­fyld­te om end meget spe­ku­la­ti­ve spørgs­mål og at stil­le et spørgs­mål, der ikke giver mening.

Det pud­si­ge er, at spørgs­må­let „Tror du på ufo­er?“; nor­malt giver god mening for såvel den spør­gen­de som den ads­purg­te. Fidu­sen er, at man i vir­ke­lig­he­den spør­ger om noget andet, end det man siger. Spørgs­må­let bety­der for langt de fle­ste men­ne­sker: „Tror du på, at ufo­er er ikke-jor­di­ske rum­ski­be, der besø­ger Jor­den?“ I spørgs­må­let lig­ger alt­så en ind­bagt teo­ri, og det er i vir­ke­lig­he­den den ads­purg­tes hold­ning til den­ne teo­ri, der afprø­ves.

På sam­me måde som bilty­ve­ri­er må beteg­nes som et reelt fæno­men, så er ufo­er så san­de­lig også reel­le. Der er — meget blødt for­mu­le­ret — tale om en per­sons ople­vel­se af et him­mel­fæ­no­men, der ikke umid­del­bart pas­ser ind i ved­kom­men­des nor­mal­bil­le­de af ver­den. Hvad der så har udløst den­ne ople­vel­se, er et helt andet spørgs­mål, men den­ne type ople­vel­ser er under alle omstæn­dig­he­der en rea­li­tet, og der­for er en ufo som sådan ikke noget, man tror på eller ej.

Et andet klas­sisk spørgs­mål ved inter­views er: „Er der ikke man­ge, som laver fis med jer og for­tæl­ler vil­de histo­ri­er om små grøn­ne mænd, eller som bare er lidt små­s­kø­re?“

Der­til kan jeg hver gang sva­re som sandt er, at ufo-obser­va­tio­ner gøres af alle typer per­so­ner. Langt de fle­ste obser­va­tø­rer er gan­ske almin­de­li­ge men­ne­sker, som har ople­vet noget, de ikke selv kan for­kla­re. De hen­ven­der sig til SUFOI i håb om, at vi kan kaste lys over myste­ri­et og brin­ge lidt orden i ver­dens­bil­le­det. Og SUFOI’s udgangs­punkt er hver gang, at vi har til­lid til, at obser­va­tø­ren efter bed­ste evne gen­gi­ver, hvad han/hun har ople­vet.

Og til­li­den er gen­si­dig: Vi mod­ta­ger i øje­blik­ket man­ge ind­be­ret­nin­ger fra hele lan­det via vores hjem­mesi­de www.sufoi.dk. Alle kan føl­ge udvik­lin­gen ved at klik­ke sig ind på „obser­va­tio­ner“. Alle ind­be­ret­nin­ger ind­går i obser­va­tions­li­ster­ne med hoved­da­ta, lige­som man kan læse udvalg­te beret­nin­ger i deres ful­de læng­de, præ­cis med obser­va­tø­rer­nes egne ord. I næste num­mer af UFO-Nyt brin­ger vi et udvalg af de mest inter­es­san­te obser­va­tio­ner fra 2002.

Austra­li­en run­drej­se med sol­for­mør­kel­se

25. novem­ber — 10. decem­ber 2002. Kr. 29.200

Med Klaus Aars­l­eff som rej­se­le­der arran­ge­rer rej­se­bu­reau­et Tra­vel Life en run­drej­se i Austra­li­en den­ne vin­ter, hvor et af høj­de­punk­ter­ne er en total sol­for­mør­kel­se over det syd­li­ge Austra­li­en den 4. decem­ber. Rej­sen omfat­ter Ali­ce Springs og Ayers Rock i det cen­tra­le Austra­li­en. Her­fra vide­re til Ade­lai­de og fire dage let out­ba­ck-kør­sel i 4‑hjuls træk­ke­re. Sol­for­mør­kel­sen ses syd for opal­by­en Anda­moo­ka. Under­vejs til­ba­ge mod Ade­lai­de gør vi også holdt i mis­sil­by­en Woo­me­ra, der nu er ram­me om ame­ri­kan­ske og japan­ske for­søg på ska­be en ny gene­ra­tion af over­lyds­fly og turist-egne­de rum­far­tø­jer. Turen slut­ter med nog­le dage i Syd­ney. Rej­sen kan i øvrigt for­læn­ges med et ophold ved Cairns, hvor en tur til Gre­at Bar­ri­er Reef ind­går i pro­gram­met.

Run­drej­sens tota­le pro­gram kan ses på hjem­mesi­den: www.livsrejsen.dk.
Pro­gram­met — og rej­sen — kan også bestil­les hos:
Tra­vel Life
Kgs. Nytorv 21
1050 Køben­havn K.
Tele­fon 33 15 57 48.

Anmel­del­ser:

Der var engang et uni­vers

I løbet af de sene­ste 100 år er vores viden om det uni­vers, vi lever i, nær­mest eks­plo­de­ret. Vi har ikke ale­ne fået ind­blik i, hvil­ke byg­ge­klod­ser kos­mos består af, og hvil­ke spil­le­reg­ler de føl­ger, men vi er nået til at kun­ne skim­te sel­ve ska­bel­sen.

»Der var engang et uni­vers« for­tæl­ler histo­ri­en om de men­ne­sker og maski­ner, der i løbet af det for­gang­ne århund­re­de har leve­ret tan­ker og målin­ger, der giver os ind­sigt i uni­ver­sets fød­sel. Det er også histo­ri­en om de viden­skabs­folk, deres ide­er og eks­pe­ri­men­ter, der i de kom­men­de år skal føre os vide­re i jag­ten på en beskri­vel­se af uni­ver­sets oprin­del­se og skæb­ne.

Micha­el J.D. Lin­den-Vørn­le: »Der var
engang et uni­vers«, Høst & Søn 2002, 176 sider, kr. 199,95.
www.hoest.dk

»Der var engang et uni­vers« er sær­de­les velskre­vet. Micha­el Lin­den-Vørn­le for­mår at beskri­ve van­ske­li­ge pro­blem­stil­lin­ger og viden­ska­be­li­ge opda­gel­ser, så de bli­ver både under­hol­den­de, nær­væ­ren­de og let­for­stå­e­li­ge. Man læser den vel­o­p­lag­te tekst i én køre.

Astro­no­mi­bø­ger er nor­malt gen­ne­mil­lu­stre­re­de med impo­ne­ren­de far­ve­fo­tos af galak­ser, stjer­netå­ger m.m. Men i »Der var engang et uni­vers« fin­der man ikke en ene­ste illu­stra­tion — og fak­tisk sav­ner man dem ikke her!

Micha­el Lin­den-Vørn­le har bebu­det, at der i nær­me­ste frem­tid kom­mer en ny bog fra hans hånd. Den kan vi glæ­de os til!

Den rig­ti­ge hånd­bog om stjer­ner og pla­ne­ter

Bogen er en nyt­tig og grun­dig gui­de til nat­te­him­lens stjer­ner og pla­ne­ter med dia­gram­mer, der gør det nemt at gen­ken­de stjer­ne­bil­le­der­ne og de enkel­te him­mel­le­ge­mers pla­ce­ring.

Bogen er et rent over­flø­dig­heds­horn af flot­te foto­gra­fi­er, infor­ma­ti­ve tek­ster, instruk­ti­ve teg­nin­ger og over­sigts­kort, som for­tæl­ler om uni­ver­set, galak­ser, stjer­ne­bil­le­der­ne, sol­sy­ste­met med de 10 pla­ne­ter, om kome­ter, aste­roi­der og mete­o­rer, brug af for­skel­li­ge kik­ker­ter og om foto­gra­fe­ring af nat­te­him­len.

I måneds­gu­i­den føl­ges 88 for­skel­li­ge stjer­ne­bil­le­der og objek­ter måned for måned, illu­stre­ret med over­sku­e­li­ge stjer­ne­kort af både nord- og syd­him­len.

Bogen er bear­bej­det til dansk af Bjørn Fran­ck Jør­gen­sen, direk­tør for Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um.

Ian Rid­path: »Stjer­ner og pla­ne­ter«, Poli­ti­kens For­lag 2001
224 sider
rigt illu­stre­ret
kr. 199,00 indb.
www.polforlag.dk

På rej­se i mystik­kens ver­den

Det glem­te folk 1

Vesten og østen for Azt­lan
140 sider.
Rigt illu­stre­ret.

Fra rej­ser i USA, Mel­le­ma­me­ri­ka og Mid­del­havslan­de­ne for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om ople­vel­ser, ind­tryk og møder med spæn­den­de men­ne­sker.

Rej­ser­ne for­mer sig som en jagt på sagn og for­tids­gå­der, der peger til­ba­ge mod et ukendt folk.

Det var et folk, der kun­ne udret­te for­bløf­fen­de ting, og som opret­te­de kolo­ni­er i fjer­ne afkro­ge af kon­ti­nen­ter­ne.

De byg­ge­de væl­di­ge temp­ler og skab­te sæl­som kunst for op mod 10.000 år siden.

Ind­hold

• Sag­net om lan­det der gik under
• Ana­sa­zi- og hopi­fol­ket i USA
• Olme­ker­nes gåde
• Klo­der­ne i Cos­ta Rica
• Søkon­ger­nes kort fra før Synd­flo­den
• En ufat­te­lig sten­p­lat­form i Liba­non
• Sfinxens og pyra­mi­dens hem­me­lig­hed
• Temp­let fra tider­nes mor­gen
• Kalen­der­hu­set fra Løvens tidsal­der
• Mal­tas myste­ri­er
• Atlan­tis, Azt­lan, Aland…
• 10.000 år gam­mel hukom­mel­se

Det glem­te folk 2

Andes­b­jer­ge­nes gåder
138 sider.
Rigt illu­stre­ret.

I Peru og Boli­via fandt de euro­pæ­i­ske skat­tej­a­ge­re mere guld og sølv end noget andet sted på klo­den. Men de fandt også temp­ler, mure og rui­ner fra en gåde­fuld kul­tur.

Det var en kul­tur, der alle­re­de var æld­gam­mel, da inka­fol­ket opstod omkring år 1200. Deres temp­ler skar de ud i bjer­ge­ne, eller de byg­ge­de dem af gigan­ti­ske, plans­leb­ne sten. Ingen har end­nu været i stand til at for­kla­re, hvor­dan de bar sig ad.

 Måske lig­ger deres vig­tig­ste byer end­da den dag i dag skjult i Ama­zo­nas…

Ind­hold

• Oberst Faw­cetts mær­ke­li­ge sta­tue
• En kul­tur­park fra urti­den?
• Ørke­nens sto­re bil­led­bog
• Nazcas ufor­klar­li­ge teg­nin­ger
• Det bar­be­re­de bjerg
• Højs­let­tens temp­ler, som guder­ne skab­te
• Facets­leb­ne klip­per og grot­ter
• Ad far­li­ge veje
• På smug­ler­togt til Cuzco
• Regnsko­vens glem­te by
• Pyra­mi­der­ne ingen end­nu har besøgt

Det to bind sæl­ges sam­let for kun kr. 298,00. Nor­mal­pri­sen er kr. 372,00.

I 30 år har Klaus Aars­l­eff
rejst over hele jord­klo­den
for at under­sø­ge para­nor­ma­le
fæno­me­ner, for­tids­gå­der og
under­li­ge fæl­les­træk mel­lem
myter og tid­li­ge kul­tur­dan­nel­ser.