Nat­te­van­dre­re — kig op!

I næt­ter­ne omkring 12. august kan man hvert år være hel­dig at se en hel del stjer­neskud — nog­le år fle­re end andre. Det dre­jer sig om mete­o­r­svær­men Per­sei­der­ne, der træk­ker deres smuk­ke, men flyg­ti­ge lysen­de stre­ger over nat­te­him­len. Stjer­neskud­de­ne er rester­ne af kome­ten Swift-Tutt­le, og Jor­den pas­se­rer i sin bane om Solen hvert år ved den­ne tid gen­nem rester­ne af kome­tens hale.

Stjer­neskud­de­ne ses bedst ved mid­nat­s­tid og der­ef­ter. Kig op på den nor­døst­li­ge him­mel. Her kan man få øje på stjer­ne­bil­le­det Cas­siopeja, der lig­ner et stort W. Stjer­neskud­de­ne vil mest kun­ne ses på den nor­døst­li­ge him­mel, og det sted, de på grund af den per­spek­ti­vi­ske virk­ning ser ud til at kom­me fra, lig­ger i nær­he­den af Cas­siopeja.

Og husk så, at man må ønske, når man ser et stjer­neskud…
Skul­le du under dine stjer­neskud­sob­ser­va­tio­ner få øje på noget ufor­klar­ligt på him­len, så meld det til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion på adres­sen: www.ufo.dk

Lys i som­mer­nat­ten

Siden sidst i halv­tred­ser­ne har Ole Hen­nings­en, Søl­le­sted, repræ­sen­te­ret for­e­nin­gen Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, SUFOI, på Lol­land-Fal­ster og i den for­bin­del­se gen­nem åre­nes løb mod­ta­get en hel del ind­be­ret­nin­ger om ufo-obser­va­tio­ner.

Der har net­op på det sene­ste været to loka­le hen­ven­del­ser, der imid­ler­tid ser ud til at kun­ne hen­fø­res til en pro­jek­tør på taget af disko­te­ket Dr. Emils Labo­ra­to­ri­um i Mari­e­lyst ved Øster­s­øky­sten på Fal­ster.

Der har også været en hen­ven­del­se fra en cyk­list, der den 4. juli ved 03-tiden om mor­ge­nen var på vej fra Nykø­bing F. til Systof­te på Fal­ster. Han for­tæl­ler i sin ind­be­ret­ning til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, at han først obser­ve­re­de en rund kug­le af lys lavt på den syd­li­ge him­mel set fra Nykø­bing Fal­ster by. Ind imel­lem bestod den run­de kug­le af lys af en mæng­de små lysen­de klat­ter.

Under­vejs fra Nykø­bing F. mod Systof­te sås lyset for cyk­li­sten ud til at føl­ge med syd for vej­en. Ind imel­lem for­svandt lyset bag huse, men afstan­den anslås alli­ge­vel til mel­lem 10 og 50 m. Fra en nord­gå­en­de vej i Systof­te sås lyset siksak­ke hen over vej­en på den syd­li­ge him­mel, dvs. det bevæ­ge­de sig.

Gene­relt frem­stod lyset som en kug­le, men ind imel­lem del­te kug­len sig i en klat lys efter­fulgt af en ræk­ke klat­ter, og til­sam­men udgjor­de de en „orm“, der dre­je­de rundt i en ring for så igen at sam­le sig i en kug­le, for­tæl­ler obser­va­tø­ren.

Beg­ge beret­nin­ger lig­ner i høj grad de obser­va­tio­ner, som Ole Hen­nings­en og andre ved fle­re lej­lig­he­der har gjort på Vest­lol­land, da et disko­tek i Naks­kov for nogen tid siden anskaf­fe­de sig en pro­jek­tør, der lave­de rek­la­me og „rava­ge på nat­te­him­len“. Det gav anled­ning til nat­li­ge tele­fo­nopkald til SUFOI’s loka­le repræ­sen­tant.

Ole Hen­nings­en har sene­re ved selv­syn kon­sta­te­ret, at den rote­ren­de pro­jek­tør på disko­te­ket i Mari­e­lyst kan ses vidt omkring, lige­som sagen har været omtalt i det loka­le dag­blad Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de 23. og 25. juli 2002.

I for­bin­del­se med en obser­va­tion fra Odder syd for Aar­hus i decem­ber 1996 skrev obser­va­to­ren: „…en rund tin­gest med omkring 8 vin­du­er, hvor­fra lys syn­tes at udstrå­le. Gen­stan­den syn­tes at rote­re…“

Laser­lys gør det muligt at lave gan­ske kom­pli­ce­re­de lys­for­ma­tio­ner. Fle­re obser­va­tø­rer har for eksem­pel beret­tet om grup­per på op til 20 rote­ren­de lys. En obser­va­tør fra Nykø­bing F. for­tæl­ler om, hvor­dan han en aften i april 1994 så 21 lys i en fir­kant­for­ma­tion:

Lyse­ne „…dre­je­de rundt om sig selv med en hastig­hed af ca. 5 sekun­der pr. omdrej­ning. Sel­ve lyset var hvidt og kun­ne ikke beteg­nes som kraf­tigt, nær­me­re lidt slø­ret.“

Obser­va­tø­ren tro­e­de, at lyset befandt sig i 50–100 meters afstand, men i vir­ke­lig­he­den var der tale om reflek­sio­ner helt oppe på sky­er­ne.

På Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tions hjem­mesi­de www.ufo.dk kan man læse mere om og ind­be­ret­te til for­e­nin­gen, hvis man selv har iagt­ta­get ufo-fæno­me­ner.

Dog­me­film i tv

I peri­o­den 12.- 18. august viser DR2 de fire før­ste såkald­te dog­me­film.

De dan­ske film med bag­grund i Dog­me 95 har gået deres sej­rs­gang ver­den over, og DR2 går i løbet af ugen bag dog­me­brød­re­nes arbej­de. Lars von Tri­er, Tho­mas Vin­ter­berg, Søren Kragh-Jacob­sen og Kri­sti­an Levring ned­fæl­de­de i 1995 deres mani­fest — et sæt reg­ler for, hvor­dan der bur­de kun­ne ska­bes ander­le­des film.

Efter dog­me­ma­ni­fe­stet lod instruk­tø­rer­ne gode sku­e­spil­le­re spil­le ud fra gode manuskrip­ter og med meget enk­le tek­ni­ske hjæl­pe­mid­ler og uden ekstra lys­sæt­ning og til­før­sel af andre rek­vi­sit­ter end de til­ste­de­væ­ren­de.

»Mifu­nes sid­ste sang« har under­tit­len „Alle er ful­de af løgn — nog­le mere end andre“. DR2 benyt­ter da også lej­lig­he­den til at vise, hvor­dan dog­me­brød­re­ne arbej­der med hver sin film, og efter­føl­gen­de kon­fron­te­res med nog­le af de til­fæl­de, hvor de har brudt deres eget „kysk­heds­løf­te“ ved opta­gel­ser­ne.

Fil­min­struk­tø­ren Søren Kragh-Jacob­sen.

Se DR2’s pro­gram for oplys­nin­ger om de enkel­te udsen­del­ses­tids­punk­ter.

I en af de cen­tra­le sce­ner i slut­nin­gen af Søren Kragh-Jacob­sens »Mifu­nes sid­ste sang« optræ­der en kor­n­cir­kel.

Fil­men er for en stor dels ved­kom­men­de opta­get på Lol­land, og kor­n­cirk­len er kon­stru­e­ret af SUFOI’s Ole Hen­nings­en, Søl­le­sted, sam­men med hans tid­li­ge­re kol­le­ga Filip Ste­en­holdt.

Søren Kragh-Jacob­sen sam­men med Ole Hen­nings­en før opta­gel­ser­ne.

Kor­n­cirk­len ind­går end­da i fil­mens dog­me-logo.

På det­te link kan man se tek­nik­ken i kon­struk­tio­nen af kor­n­cirk­len, der duk­ke­de op i »Mifu­nes sid­ste sang«: Hvor­dan en kor­n­cir­kel kan opstå!

Stjer­neski­ven fra San­ger­hau­sen

En 31 cm stor bron­zeski­ve på 2,1 kg er fun­det sam­men med andre bron­ze­gen­stan­de nær San­ger­hau­sen i Nordtys­kland. Ski­ven er ca. 3.600 år gam­mel og viser måske ver­dens æld­ste afbild­ning af stjer­ne­bil­le­der på him­len. Bron­zeski­ven blev udstil­let på Lan­des­mu­se­um für Vor­ge­s­chi­ch­te Hal­le (Saa­le) i Nordtys­kland i kun 2 uger i april 2002.

For­ske­re i gang med restau­re­rings­ar­bej­de
og efter­føl­gen­de udstil­ling af den spæn­den­de bron­zeski­ve.

For­sker­ne er end­nu ikke eni­ge om, hvad figu­rer­ne af guld­blik på bron­zeski­ven viser. Der er ingen tvivl om, at det dre­jer sig om him­mel­le­ge­mer og stjer­ner samt måske en båd, der sej­ler over fir­ma­men­tet.

De viste him­mel­le­ge­mer er Solen eller Fuld­må­nen samt en halv­må­ne, hvor­til kom­mer mere kon­kre­te stjer­ne­bil­le­der, sand­syn­lig­vis bl.a. Pleja­der­ne.

Det er dis­se afbild­nin­ger, der gør bron­zeski­ven så spæn­den­de for for­sker­ne, for­di den der­med er den hidtil æld­ste afteg­ning af stjer­ne­kon­stel­la­tio­ner.

Der fore­står end­nu et stort viden­ska­be­ligt arbej­de med bron­zeski­ven og dens figu­rer og dis­ses tolk­nin­ger. I stø­be­ske­en er der publi­ka­tio­ner, for­sker­træf samt udstil­lin­ger af ski­ven i de kom­men­de år.

Læs mere på adres­sen: www.archlsa.de/sterne

Egyp­ti­ske stjer­ner på net­tet

Ver­dens hidtil æld­ste stjer­ne­kort, et 3.500-årig egyp­tisk him­mel­bil­le­de, som til­med inklu­de­rer en bestemt astro­no­misk begi­ven­hed, kan ses på adres­sen: www.moses-egypt.net/STAR-MAP_s0

På dis­se inter­net­si­der er der gode mulig­he­der for at føl­ge den hede debat, der opstod, da den dan­ske histo­ri­e­for­sker Ove von Spa­eth begynd­te at udgi­ve sin bog­se­rie »Atten­ta­tet på Moses« med kon­tro­ver­si­el­le nyop­da­gel­ser om den histo­ri­ske Moses.

Den­ne Moses-seri­es sene­ste udgi­vel­se »Den For­s­vund­ne Tro­nar­ving« udkom i sep­tem­ber 2001 (C.A. Reitzels For­lag). Og dens for­gæn­ger »Gåden om Fara­os Dat­ters Søn«, hvori en dansk udga­ve af en afhand­ling om stjer­ne­kor­tet er ind­lagt, blev refe­re­ret i UFO-Nyt nr. 1, 2001.

En del af de inter­es­san­te spor, der frem­kom under­vejs i den­ne udforsk­ning, skyl­des for­fat­te­rens anven­del­se af astro­no­misk date­ring ud fra de gam­le kil­ders omta­le af sjæld­ne begi­ven­he­der på him­len. Astro­no­misk date­ring er blandt de mest præ­ci­se tids­be­stem­mel­ses­me­to­der der ken­des.

Ove von Spa­eth fik applaus for sin nyo­ri­en­te­ren­de forsk­ning, men også prygl især fra vis­se instan­ser, hos hvem der åben­bart står megen pre­sti­ge på spil — hvil­ket fle­re anmel­de­re net­op også har iagt­ta­get og påpe­get. Anmel­del­ser og debat er lagt ud i det elek­tro­ni­ske forum på www.moses-egypt.net, hvor det løben­de opda­te­res.

Afhand­lin­gen med Ove von Spa­et­hs pio­ner­ar­bej­de med date­rings­a­na­ly­se af det gam­le egyp­ti­ske stjer­ne­kort — frem­stil­let af Egyp­tens geni­a­le stor­ve­sir Sen­mut 1500 f.Kr. — blev inter­na­tio­nalt publi­ce­ret i »Cen­taurus Maga­zi­ne of The History of Mat­he­ma­ti­cs, Sci­en­ce, and Tech­no­lo­gy« (42;3, 2000, pp.159–179). Også de over­ra­sken­de resul­ta­ter her­fra har med­ført en del ris fra vis­se for­sker­grup­per. Men især aner­ken­del­ser fra man­ge andre, fx den før­en­de eks­pert i histo­risk astro­no­mi, pro­fes­sor Owen Gin­ge­rich fra den berøm­te Har­vard-Smit­h­so­ni­an Insti­tu­tion, Mas­sa­chu­setts. Des­u­den benyt­tes Ove von Spa­eth som referee/review’er hos ver­dens stør­ste og æld­ste inter­na­tio­na­le viden­skabs­hi­sto­ri­ske tids­skrift »Isis Jour­nal of the History of Sci­en­ce«. De omtal­te bryd­nin­ger og under­ti­den stær­ke reak­tio­ner imod det nye er nu frem­lagt på web sitets STAR-MAP-sider.