Mysti­ske lys over Øster­sø­en opkla­ret

Mysti­ske lys over Øster­sø­en den 23. maj 2007 ved 22-tiden var uden­land­ske mili­tær­flys akti­vi­te­ter.

Video-opta­gel­ser af lyse­ne

Det var den 35-åri­ge web­de­sig­ner John Chri­sti­an­sen fra Bøn­net på det nor­døst­li­ge Fal­ster, der hen­vend­te sig til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion og for­tal­te:

„Jeg var ude for at luf­te vores hund, da jeg ser fem lys bli­ve „tændt“ i hori­son­ten på syd­him­len ude over Øster­sø­en.

Lyse­ne bli­ver tændt med et halvt sekunds mel­lem­rum. Jeg skyn­der mig at fin­de mit digi­tal­ka­me­ra frem, men de for­svin­der hur­tigt.

Der er kun et enkelt lys til­ba­ge på him­len, da jeg begyn­der at opta­ge.

Og det er der kun, så man kun lige kan nå at se, at lyse­ne rent fak­tisk er der.

Men da det sid­ste af de før­ste lys for­svin­der, bli­ver det afløst af et andet lidt til ven­stre for det før­stes posi­tion på syd­him­len.

Det­te lyser i 5 sekun­der, før det dør ud.

Kort tid efter kom­mer der et sid­ste lys — igen kun i ca. 5 sekun­der.

Det er svært at vur­de­re afstan­den, men jeg tror, at det er ude over van­det.

Umid­del­bart vil jeg gæt­te på, at de lyser for kort tid til at være nødra­ket­ter, og man kun­ne hel­ler ikke se at de blev skudt op — de stod alle helt stil­le!

Men jeg er meget inter­es­se­ret i at vide hvor­dan jeg kan få en afkla­ring på hvad det er!“, slut­ter obser­va­tø­ren sin beret­ning til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion.

11 nye obser­va­tø­rer

Efter at have udsendt en efter­lys­ning via pres­sen, modt­og SUFOI adskil­li­ge hen­ven­del­ser fra obser­va­tø­rer på Lol­land og Fal­ster, der også hav­de iagt­ta­get de mysti­ske lys over Øster­sø­en.

Via mails til SUFOI på adres­sen www.ufo.dk og tele­fo­nisk blev der mod­ta­get mel­din­ger fra i alt 11 obser­va­tø­rer på Lol­land og Fal­ster, bl.a. Bøn­net på Nor­døst­fal­ster, Ide­strup, Væg­ger­lø­se, Nykø­bing F., Guld­borg, Søl­le­sted og Mari­bo.

Ved hjælp af John Chri­sti­an­sens video-opta­gel­ser var det muligt at fast­slå ret nøj­ag­tigt, i hvil­ken ret­ning, lyse­ne befandt sig.

De man­ge seri­ø­se og nøj­ag­ti­ge angi­vel­ser fra obser­va­tø­rer­ne kun­ne også plot­tes ind på kort og med krydspej­lin­ger være med til at fast­slå, hvor i Øster­sø-regio­nen, de mysti­ske lys måt­te have befun­det sig.

 

Spe­ci­elt ret­nings­an­gi­vel­ser fra den ene af obser­va­tø­rer­ne, der er fri­tid­spi­lot og svæ­ve­fly­vepi­lot, var med til at fast­slå lyse­nes posi­tion.

Jo nøj­ag­ti­ge­re posi­tions­an­gi­vel­se jo nem­me­re vil det almin­de­lig­vis være at fast­slå sådan­ne lys­fæ­no­me­ners natur eller årsag.

Hen­ven­del­ser til mili­tæ­re myn­dig­he­der

I et for­søg på at opkla­re, hvad der var video-fil­met fra Fal­ster den 23. maj hen­vend­te SUFOI sig til FTK i Karup — Fly­vertak­tisk Kom­man­do, der kun­ne oply­se, at der ikke hav­de været dansk mili­tær akti­vi­tet i luf­ten over det pågæl­den­de områ­de på det­te tids­punkt.

Fri­tid­spi­lo­ten fra Væg­ger­lø­se men­te selv, at dis­se lys måske kun­ne lig­ne noget med fly, men at det i hvert fald ikke lig­ne­de de nødra­ket­ter, som oprin­de­ligt blev indrap­por­te­ret til SOK, Søvær­nets Ope­ra­ti­ve Kom­man­do i Århus, der bad en poli­ti­pa­trul­je fra Nyk. F. poli­ti under­sø­ge sagen — men uden resul­tat.

Red­nings­eskadril­len JRCC (Joint Rescue Cen­ter) ved SOK kun­ne også afvi­se, at man hav­de haft en red­nings­he­li­kop­ter, der f.eks. ned­ka­ste­de faldskærms­blus i områ­det den dag.

Efter hen­ven­del­se fra SUFOI til Born­holms Mari­ne­di­strikt i Almin­din­gen på Born­holm, hvorun­der Kystud­kigs­sta­tio­nen bl.a. i Ged­ser hører, med­del­te Theis Riber, Chef for Born­holms Mari­ne­di­strikt, at der ikke var note­ret noget, som kun­ne have for­bin­del­se til dis­se obser­va­tio­ner. Lige­le­des hav­de man kon­tak­tet Ged­ser, der hel­ler ikke hav­de note­ret noget om lyse­ne.

NAVIAIR giver sva­ret

NAVIAIR i Kastrup Luft­havn, hvis fly­ve­l­e­de­re kon­trol­le­rer hele den civi­le flyv­ning i dansk luftrum, er der­næst et oplagt sted at spør­ge, når de mili­tæ­re instan­ser ikke har været invol­ve­ret.

NAVIAIR er en statsvirk­som­hed under Trans­port- og Ener­gi­mi­ni­ste­ri­et.

 

NAVI­AIRs opga­ve er at leve­re luft­tra­fik­tje­ne­ste, der omfat­ter områ­de­kon­troltje­ne­ste i Køben­havn FIR samt ind­flyv­nings- og tår­n­kon­troltje­ne­ste til Køben­havns Luft­hav­ne, Kastrup og Roskil­de og luft­hav­ne­ne i Bil­lund, Aal­borg, Aar­hus, Esb­jerg og på Born­holm.

På SUFOIs fort­sat­te fore­spørgsel med­del­er pres­se­chef Kurt Andrea­sen, at efter en nær­me­re under­sø­gel­se af de til­gæn­ge­li­ge radar­da­ta kan man hos NAVIAIR se, at der på det pågæl­den­de tids­punkt var fly­ak­ti­vi­tet i områ­det.

Kurt Andrea­sen oply­ser vide­re, at der var tale om uden­land­ske fly, der lå i 12.000 fods høj­de sva­ren­de til 3.650 meter.

Luftrum­met er tysk, men fly­e­ne kan ses på NAVI­AIRs rad­ar­bil­le­der, for­tæl­ler Kurt Andrea­sen til SUFOI.

På NAVI­AIRs rad­ar­bil­le­de ses den uden­land­ske mili­tæ­re fly­ak­ti­vi­tet i områ­det over land og ude over Øster­sø­en mel­lem Strals­und og Rosto­ck i Meck­len­burg-Vor­pom­mern i Nordtys­kland.

Det­te stem­mer helt overens med de pej­lin­ger og ret­nings­an­gi­vel­ser, som SUFOI har mod­ta­get fra de man­ge obser­va­tø­rer, og det­te har pla­ce­ret nog­le af lys­fæ­no­me­ner­ne til en posi­tion omkring 30 km sydøst for Ged­ser.

Fly­ve­l­e­de­re kun­ne regi­stre­re de uden­land­ske mili­tær­flys akti­vi­te­ter ved Øster­sø­en. Foto: NAVIAIR

Øvel­ses­ak­ti­vi­te­ter?

Det var en spæn­den­de pro­ces og meget til­freds­stil­len­de at få den­ne sag opkla­ret, selv om det med­før­te en stor del arbej­de og tog det meste af en måneds tid.

Det er ikke med bag­grund i oplys­nin­ger­ne fra NAVIAIR muligt at sige, nøj­ag­tigt hvil­ket lys­fæ­no­men, der er obser­ve­ret.
Men det er til­stræk­ke­ligt at kun­ne note­re, at der sam­men­fal­den­de med nøj­ag­tig tid og ret­ning har været uden­land­ske mili­tær­fly i akti­vi­tet.
Og at det der­for er deres akti­vi­te­ter, der er obser­ve­ret og video­fil­met.

Om dis­se fly så har haft udsendt såkald­te fla­res, faldskærms­blus el. lign. eller har haft anvendt skar­pe projektører/landingslys i for­bin­del­se med deres øvel­ses­ak­ti­vi­tet, er i den­ne for­bin­del­se under­ord­net.

Ende­lig kan det jo også tæn­kes, at der har været tale om øvel­se af bevogt­nings­op­ga­ver m.v. i for­bin­del­se med det sene­re ret så uro­li­ge G‑8 top­mø­de ved Rosto­ck.

Der er blot ingen tvivl om, at det er dis­se mili­tæ­re fly­ak­ti­vi­te­ter, der fra hele Lol­land-Fal­ster er obser­ve­ret og video­fil­met over Øster­sø­en på det pågæl­den­de tids­punkt.

Vi er i SUFOI meget glad for den sto­re hjælp og imø­de­kom­men­hed fra de invol­ve­re­de myn­dig­he­der i arbej­det på at afkla­re, hvad der mysti­fi­ce­re­de de man­ge seri­ø­se loka­le obser­va­tø­rer.

Fly­ve­l­e­de­re i kon­troltår­net kon­trol­le­rer civil flyv­ning i dansk luftrum. Foto: NAVIAIR

Mystisk iransk sky

Mystisk lysen­de sky obser­ve­ret i juni over Iran af astro­no­mer.

Den 15. juni blev der over Iran obser­ve­ret en mystisk lys­stærk sky på nat­te­him­len.

„Jeg har aldrig ople­vet et lig­nen­de fæno­men“, siger den tid­li­ge­re astro­nom Babak A. Taf­res­hi fra Tehe­ran.

Han obser­ve­re­de fæno­me­net sam­men med to andre astro­no­mer, Oshin Zaka­ri­an og Pouria Naze­mi.

„Objek­tet star­te­de ud med at være spredt, ufor­me­ligt og svagt; men hur­tigt lys­ne­de det op og ændre­de sig til en blå­lig keg­le. Sky­en bevæ­ge­de sig med ca. 20 gra­der pr. minut“. kon­sta­te­re­de Babak A. Taf­res­hi.

Et andet vid­ne fra Tehe­ran, Amir Hos­se­in Abol­fath, siger: „Sky­en var blå­lig og bevæ­ge­de sig hur­tigt. 20 minut­ter efter jeg så det, obser­ve­re­de min ven Asghar Kabin den sam­me sky 900 km fra Tehe­ran“.

Det lyk­ke­des også Amir Hos­se­in Abol­fath at tage et foto
af lys­fæ­no­me­net på him­len.

Myste­ri­et er løst?

Der kom efter­føl­gen­de en mulig løs­ning på lys­fæ­no­me­net i form af en rake­top­sen­del­se fra Cape Cana­ve­ral’s Com­plex 41 den 15. juni 2007.

Den­ne for­kla­ring er sik­kert kor­rekt, men er dog lidt uaf­kla­ret. Grun­den til den­ne usik­ker­hed er at rake­top­sen­del­se er klas­si­fi­ce­ret.

Den 15. juni klok­ken 11:12 EDT, blev en Atlas V raket opsendt. Raket­ten skul­le sen­de et par natio­na­le over­våg­nings satel­lit­ter i kredsløb.

På grund af en funk­tions­fejl i Atlas V raket­ten, blev satel­lit­ter­ne sat i et for­kert kredsløb. Dog hav­de satel­lit­ter­ne, selv brænd­stof nok til at ret­te sig ind i deres ret­te kredsløb.

Det er af almin­de­lig pro­ce­du­re at over­sky­den­de brænd­stof bli­ver dum­pet, ved sådan­ne opsen­del­ser. Det­te brænd­stof i atmos­fæ­ren var angi­ve­ligt årsag til den mysti­ske sky over Iran.

Yder­lig infor­ma­tion om opsen­del­sen af Atlas V raket­ten kan ses på adres­sen:
http://spaceflightnow.com/atlas/av009/status.html

Mær­ke­ligt objekt på inter­net­tet

Et ejen­dom­me­ligt udse­en­de objekt er foto­gra­fe­ret og bil­le­der­ne lagt ud på inter­net­tet. Men af hvem, og hvad er det?

Via fle­re for­skel­li­ge kana­ler er der ved fle­re lej­lig­he­der i de sene­ste måne­der duk­ket nog­le abso­lut ejen­dom­me­li­ge „ufo-bil­le­der“ op i nyheds­grup­per, blogs og div. „eks­per­ters“ hjem­mesi­der.

Et par af bil­le­der­ne ses neden­for.

 

Det mærk­vær­di­ge objekt — der er egent­lig tale om fle­re objek­ter med for­skel­ligt udse­en­de — er ble­vet dis­ku­te­ret man­ge ste­der og er ble­vet kaldt alt fra svin­del og hum­bug til blot retou­che­re­de fotos af en lil­le model i en snor eller en fly­ven­de høst­ma­ski­ne, de bed­ste bevi­ser for frem­me­de intel­li­gen­sers maski­ner i vort luftrum, en nyud­vik­let fjernsty­ret dro­ne fra mili­tæ­ret, eller… ja der har været man­ge bud og ide­er.

Com­pu­ter­frem­stil­let?

De sene­ste og måske mest over­be­vi­sen­de kom­men­ta­rer kom­mer fra den ame­ri­kan­ske orga­ni­sa­tion MUFON, der har kon­takt til nog­le af de eks­per­ter, der frem­stil­ler com­pu­ter-gene­re­re­de objek­ter på film, og arbej­der med com­pu­ter­frem­stil­le­de visu­el­le effek­ter.
Det er den slags eks­per­ter, der ved com­pu­ter­tek­nik­kens hjælp er i stand til at lade sku­e­spil­le­re i film svæ­ve rundt i luf­ten eller få deres hove­d­er dre­jet rundt ind­til fle­re gan­ge om sig selv uden syn­der­li­ge mén for sku­e­spil­ler­nes efter­føl­gen­de præ­sta­tio­ner.

Dis­se eks­per­ter er ikke i tvivl efter at have stu­de­ret opta­gel­ser­ne nær­me­re: Der er efter deres opfat­tel­se tale om com­pu­ter­frem­brag­te objek­ter på bil­le­der­ne.
De påpe­ger for­skel­li­ge mere tek­ni­ske detal­jer, der for dem viser, hvor­dan arbej­det er udført.
Og det vil­le ikke undre dem, om der foto­gra­fens hånd også snart duk­ke­de en video­op­ta­gel­se op på net­tet med det­te objekt i bevæ­gel­se.

Sam­men­fal­den­de for alle fotos er til­sy­ne­la­den­de, at de altid duk­ker op ano­nymt hos en eller fle­re per­so­ner og på inter­net­si­tes, der så vide­re­be­for­drer bil­le­der­ne — som ufo-mail jo alt­så også gør nu.
Men end­nu har ingen meldt sig på banen og offi­ci­elt vist sig at være foto­gra­fen.

Det sene­st opduk­ke­de bil­le­de ses neden­for og viser objek­tet på him­len og et andet mystisk udse­en­de aggre­gat stå­en­de på jor­den.

Yder­li­ge­re omta­le af vis­se af bil­le­der­ne kan ses på adres­sen:
http://www.coasttocoastam.com/gen/page2022.html?theme=light

Men hvad siger læser­ne?
Hvad tror man egent­ligt, der ses på bil­le­der­ne?
Og hvor­for?

Foto: Ole Hen­nings­en

Foto: Ole Hen­nings­en

PS. Natur­lig­vis glip­pe­de man en ekstra gang med øjne­ne, da der for en uges tid siden kom det­te mon­strum fly­ven­de for­bi ens hjem på Lol­land.

Men rolig nu: Der var blot tale om en heli­kop­ter i lav høj­de med et stort måle­ap­pa­ra­tur hæn­gen­de nede­nun­der.

Med det­te udstyr kan man skel­ne sand og grus fra ler og kalk helt ned til 125 meters dyb­de i under­grun­den.

Flyv­nin­gen var bestilt af Mil­jø­cen­ter Nykø­bing F. som led i en lokal regi­stre­ring af drik­ke­vands­res­sour­cer.

Og det var så lidt mere jord­nært.

Nyt fra Pla­ne­ta­ri­et

Tycho Bra­he Medalj­en 2007

 

I april 2007 hyl­de­de Bodil Peder­sen Fon­den astro­fy­si­ke­ren Micha­el J. D. Lin­den-Vørn­le med til­de­lin­gen af årets Tycho Bra­he guld­me­dal­je samt til­hø­ren­de legat på 25.000 kr.

Den 18. april 1982, står en for­vent­nings­fuld kon­fir­mand og pil­ler nys­ger­rigt ved sin nyer­hver­ve­de stjer­nekik­kert. Og det er måske mere undren end entu­si­as­me, der slår ned i kon­fir­man­den, da han før­ste gang ser pla­ne­ter­ne Saturn og Jupi­ter. En undren der fører til, at han på hver efter­føl­gen­de skyfri nat ret­ter kik­ker­ten mod him­len.

Undren aflø­ses af begej­string, ild­hu og en ubæn­dig trang til at vide alt, hvad der er værd at vide om det uen­de­li­ge uni­vers. Og selv­om andre inter­es­ser også træn­ger sig på hos den unge Micha­el, er han aldrig i tvivl om, at han en dag vil være astro­nom, uan­set hvad det kan føre til.

Og på sam­me dato 25 år sene­re uddel­te Bodil Peder­sen Fon­den Tycho Bra­he guld­me­dalj­en til astro­fy­si­ker Micha­el J. D. Lin­den-Vørn­le. Medalj­en fik han for sin ihær­di­ge insi­ste­ren på, at him­mel­rum­met ikke er for de få, men spæn­den­de for alle uan­set alder.

I sin tale ved høj­ti­de­lig­he­den i Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um frem­hæ­ve­de pro­fes­sor Hen­ning Jør­gen­sen fra Køben­havns Uni­ver­si­tet bl.a. Micha­el Lin­den-Vørn­les man­ge­si­de­de talent for at for­mid­le astro­no­mi- og rum­fart­s­stof i bøger, artik­ler og fored­rag og ved sit vir­ke som astro­fy­si­ker.

 

Efter prisover­ræk­kel­sen af Tycho Bra­he Medalj­en holdt pris­mod­ta­ge­ren et lil­le ind­læg.

Med sit kend­te enga­ge­ment kom­men­te­rer Micha­el Lin­den-Vørn­le i radio og TV astro­no­mi­ske hæn­del­ser og nye land­vin­din­ger i rum­met. Han er des­u­den en skat­tet fored­rags­hol­der i det gan­ske land, hvor han med sin sto­re viden, aldrig svig­ten­de tål­mo­dig­hed og et smil på læben for­mår at del­ag­tig­gø­re til­hø­rer­ne i kom­pli­ce­re­de kos­mi­ske pro­ces­ser i et lige­til og klart sprog.

SUFOIs 50 års jubilæum

På SUFOI’s ufo kon­fe­ren­ce den 10. novem­ber i Lyng­by Kul­tur­hus i anled­nin­gen af 50 års jubilæ­et, vil Micha­el Lin­den-Vørn­le hol­de et ind­læg med tit­len »Er der nogen?«.
I det­te spæn­den­de fored­rag vil Micha­el Lin­den-Vørn­le give et over­blik over uni­ver­sets udvik­ling fra „big bang til DNA“ og præ­sen­te­re de sene­ste resul­ta­ter fra astro­bi­o­lo­gi­en.

Gene­ra­tions­skif­te i ledel­sen

Pr. 1. juni har adm. dir. Peter O. Sevel over­ta­get ledel­sen af Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um. Han aflø­ser adm. dir. Bjørn Fran­ck Jør­gen­sen, der efter 20 år har valgt at gå på pen­sion.

Bjørn Fran­ck Jør­gen­sen har i mere end 30 år gen­nem sit vir­ke for ama­tøra­stro­no­mi­en som skri­bent og med for­lags­virk­som­hed samt man­ge andre akti­vi­te­ter ydet en meget stor ind­sat for for­mid­lin­gen af astro­no­mi og viden om rum­met. Et vir­ke, som vi er en bred kreds af dan­ske­re, der har nydt godt af.

 

Det­te enga­ge­ment har Bjørn Fran­ck Jør­gen­sen med dyg­tig­hed videre­ført som direk­tør for Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um i en lang årræk­ke.

Pla­ne­ta­ri­ets nye direk­tør Peter O. Sevel er lige til­t­rå­dt og glæ­der sig meget til at tage fat i de udfor­drin­ger, der lig­ger i at dri­ve en moder­ne kul­turin­sti­tu­tion.

„Det høje kend­skab og den gode belig­gen­hed ved Sankt Jør­gens sø i Køben­havn er det per­fek­te afsæt for en yder­li­ge­re styr­kel­se af Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um som moder­ne natur­vi­den­ska­be­ligt ople­vel­ses­cen­ter, for dem der vil vide mere om pla­ne­ten Jor­den og det omgi­ven­de uni­vers“, udtryk­ker Peter O. Sevel og fort­sæt­ter…

„Den nye 3D-sal er et hit her i som­mer­var­men, kom­bi­ne­ret med en fore­stil­ling i det sto­re IMAX-tea­ter får både børn og voks­ne et under­hol­den­de, men også lære­rigt ind­blik i natur­vi­den­ska­bens forun­der­li­ge og fasci­ne­ren­de ver­den“.

Den nye direk­tør Adm. Dir. Peter O. Sevel, 48 år, har med en for­tid som bl.a. salgs- og kom­mu­ni­ka­tions­chef på Det Kon­ge­li­ge Tea­ter fra 1996 til 2003 samt en MBA fra Hen­ley en solid bag­grund inden­for ledel­se og mar­keds­fø­ring af kul­turin­sti­tu­tio­ner. Sene­st har Peter O. Sevel haft et tre­årigt ophold hos UNICEF i New York som Brand Director.

Pla­ne­ta­ri­ets ny ledel­ses­grup­pe: astro­fy­si­ker, Ph.d. Micha­el Lin­den-Vørn­le (tv), adm. dir. Peter O. Sevel (i mid­ten) og vice­di­rek­tør Ste­en Kre­ner-Iver­sen (th). Foto: Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um

Ledel­ses­grup­pe udvi­det

Den dag­li­ge ledel­se af pla­ne­ta­ri­et er sam­ti­dig ændret, og vil frem­over udgø­res af adm. dir. Peter O. Sevel, vice­di­rek­tør Ste­en Svend­storp Kre­ner-Iver­sen, med ansvar for tek­nik og udvik­ling samt Ph.d. og astro­fy­si­ker Micha­el Lin­den-Vørn­le, med ansvar for for­mid­ling af oplys­nin­ger om pla­ne­ten Jor­den og det omgi­ven­de uni­vers.

Uni­ver­sets og livets udvik­ling

Den 18. juni hav­de pla­ne­ta­ri­et arran­ge­ret offent­ligt fored­rag med den span­ske astro­bi­o­log Juan Pérez Merca­der, der er direk­tør for Cen­ter for Astro­bi­o­lo­gy i Madrid. Det­te cen­ter arbej­der både sam­men med euro­pæ­i­ske ESA og den ame­ri­kan­ske rumad­mi­ni­stra­tion NASA.

Under sit besøg i juni holdt Juan Pérez Merca­der blandt andet også et fored­rag om astro­bi­o­lo­gi på Niels Bohr Insti­tut­tet.

Den span­ske astro­bi­o­log Juan Pérez Merca­der var en meget leven­de og utra­di­tio­nel fored­rags­hol­der. Foto: Ole Hen­nings­en

 

I sit ind­læg på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um kom Merca­der ind på den opti­mis­me, der præ­ger de for­ske­re, der søger efter liv i rum­met, for­di vi måske står tæt på at opda­ge ikke-jor­di­ske livs­for­mer i rum­met.

Dog dis­ku­te­res det i for­sker­kred­se, hvad man egent­lig for­står ved liv. Så søgen efter liv andre ste­der i rum­met dre­jer sig også om at fin­de ud af helt nøj­ag­tigt, hvad liv egent­lig er.

„Vi ved kun“, sag­de Perez, „hvor­dan livet fore­lø­big har udvik­let sig på Jor­den. Og vi har end­nu ikke fun­det liv andre ste­der i uni­ver­set“.

Foto: Ole Hen­nings­en

Et af de ste­der, som søgen efter liv er sær­ligt spæn­den­de for den span­ske astro­bi­o­log, er på pla­ne­ten Mars.

Han påpe­ge­de, at der fak­tisk i egne af Spa­ni­en fin­des land­ska­ber, hvor vis­se ting lig­ner for­hol­de­ne på Mars, med meget jern­hol­di­ge klip­per og med bak­te­ri­er, som har til­pas­set sig livet under dis­se for­hold. Og den røde far­ve på Mars skyl­des net­op den jern­hol­di­ge over­fla­de.

Men ellers søger for­sker­ne efter liv i uni­ver­set, der som det vi ken­der til, er base­ret på kul­stof og til­ste­de­væ­rel­sen af fly­den­de vand.
Det er også meget svæ­re­re at søge efter liv, som ikke er base­ret på dis­se for­hold.

Man kan natur­lig­vis ikke ude­luk­ke, at liv kan være base­ret på andre for­bin­del­ser, men hvis liv skal have en stor mang­fol­dig­hed og udbre­del­se, så vil det sand­syn­lig­vis invol­ve­re kul­stof og fly­den­de vand.

De sene­re års forsk­nings­re­sul­ta­ter fra Mars-son­der­ne har vist, at der har været vand på pla­ne­tens over­fla­de, men at det­te for­svandt for 3–4 mia år siden.

Så livets tid­li­ge udvik­ling på Jor­den taget i betragt­ning kan noget til­sva­ren­de måske også være fore­gå­et på Mars.

„Der­for“, påpe­ge­de Perez, „er det så vig­tigt med fort­sat udforsk­ning af rum­met“.

For i stør­re for­stå­el­se for uni­ver­sets udvik­ling lig­ger også en stør­re erken­del­se af sel­ve livet, sag­de astro­bi­o­lo­gen Juan Pérez Merca­der og slut­te­de utra­di­tio­nelt sit ind­læg af med at afspil­le et musiks­tyk­ke med tekst fra det 11. århund­re­de af en kendt isla­misk poet og viden­skabs­mand, Omar Jayy­am.

Pro­fes­sor Juan Pérez Merca­der og ufo-mails Ole Hen­nings­en ved Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums arran­ge­ment om liv i uni­ver­set. Foto: Ole Hen­nings­en

Dansk pilot om UFO-ople­vel­se

SUFOIs lokal­grup­pe »Stor­kø­ben­havn« slut­te­de sæso­nen med ufo-beret­nin­ger fra en even­tyr­lig pilot.

Pilo­ten Die­ter Betz hav­de for 25 år siden en dra­ma­tisk UFO-ople­vel­se som pilot på en Boe­ing 737. Tors­dag den 12. april besøg­te han Van­lø­se Kul­tur­hus og for­tal­te om obser­va­tio­nen.

Det vel­be­søg­te møde i SUFOIs lokal­grup­pe »Stor­kø­ben­havn«. Foto: Ole Hen­nings­en

 

Et af vid­ner­ne til obser­va­tio­nen af en stor lyskug­le, der i 1981/82 blev set af mere end hund­re­de men­ne­sker, her­i­blandt pilo­ter og kabi­ne­per­so­na­le hos Guy­a­na Airways, var den dan­ske pilot Die­ter Betz, som har flø­jet rundt reg­net 16.000 timer i over 100 for­skel­li­ge typer fly.

Han star­te­de som 15-årig med svæ­ve­fly, har over­le­vet tre flystyrt og er natur­lig­vis med­lem af Even­ty­rer­nes Klub.

Pilo­ten Die­ter Betz for­tal­te leven­de om sin ople­vel­se. Foto: Ole Hen­nings­en

 

Die­ter Betz beret­te­de på grup­pe­mø­det i Van­lø­se bl.a. om sin spæn­den­de ople­vel­se i Syda­me­ri­ka:

„… Pow! Vi farer sam­men. Et lys bli­ver tændt for­an os i lave­re høj­de, og cock­pit­tet er oplyst som i dags­lys som at fly­ve mod Solen, men her i mør­ket blæn­der det som tusin­de sole. Lyskil­den bevæ­ger sig ikke. Den står stil­le og for­svin­der under os, da vi fly­ver hen over den … Vi får lov til at lave et drej til­ba­ge mod den lysen­de kug­le.

Vi kal­der på stewar­des­sen. Hun sluk­ker lyset i pas­sa­ger­ka­bi­nen og beder folk om at kig­ge ud af vin­du­er­ne. Vi skal søre­me have man­ge vid­ner til det­te her! Og der er godt hund­re­de pas­sa­ge­rer ombord…“

Hele hans beret­ning kan læses i ufo-nyt nr. 3/2006 og UFO-Mail nr. 73.

UFO-Mails Ole Hen­nings­en stu­de­rer Ekstra Bla­dets omta­le af sæso­nens sid­ste møde i SUFOIs lokal­grup­pe »Stor­Kø­ben­havn«. Beret­nin­gen fra ufo-grup­pen var i Jep­pe­sens kend­te, let sar­ka­sti­ske men abso­lut under­hol­den­de stil.

 

De 5 af STS-116 rum­fær­dens astro­nau­ter (fra ven­stre) Nicho­las J. M. Patri­ck (mis­sions­spe­ci­a­list), Joan E. Hig­gin­bo­t­ham (mis­sions­spe­ci­a­list), Chri­ster Fug­lesang (ESA-astro­naut og mis­sions­spe­ci­a­list), Mark L. Polan­sky (kap­ta­jn), Robert L. Cur­beam, Jr. (mis­sions­spe­ci­a­list) samt deres mis­sions­træ­ner Christy Han­sen på besøg i Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­et den 11. april 2007. Foto: Ole Hen­nings­en

Vi så ingen ufo­er!

I april 2007 besøg­te astro­nau­ter fra rum­fær­ge-mis­sio­nen STS-116 Dan­mark. Vi så ingen ufo­er i rum­met, for­tal­te de ved et offent­ligt arran­ge­ment på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­et i Køben­havn.

Den 11. og 12. april 2007 besøg­te den sven­ske ESA-astro­naut Chri­ster Fug­lesang og fire af hans astro­naut­kol­le­ger Køben­havn.

 

På rum­fær­ge-mis­sion, STS 116, i decem­ber 2006 hav­de Chri­ster Fug­lesang ikke ale­ne sin egen læn­ge ven­te­de rum­de­but, han blev der­med også den før­ste skan­di­nav i rum­met.

Ved et offent­ligt arran­ge­ment på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­et den 11. april om afte­nen for­tal­te de 5 astro­nau­ter og en af deres mis­sions-træ­ne­re om deres flyv­ning med rum­fær­gen Discove­ry op til Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, i decem­ber måned 2006.

Mis­sio­nen, hvis offi­ci­el­le navn er STS-116, fort­sat­te udbyg­nin­gen af den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion.

Rej­sen ud i rum­met — de før­ste 50 år

500 kon­cen­tre­re­de sider om rum­forsk­ning — og så på dansk! Bed­re kan man vel ikke få det. Især ikke, hvis man er vaske­æg­te rum-entu­si­ast.

Det er de kend­te dan­ske rum­fart­s­skri­ben­ter Hel­le og Hen­rik Stub, der i anled­ning af jubilæ­et her i 2007 for­tæl­ler histo­ri­en om rumal­de­rens før­ste 50 år.

Hel­le og Hen­rik Stub er beg­ge under­vi­se­re i astro­no­mi, fysik og mate­ma­tik på gym­na­sie­plan og faste skri­ben­ter i Illu­stre­ret Viden­skab.

Rum­fart­s­eks­per­ter­ne Hel­le og Hen­rik Stub ved astro­naut­be­søg i april 2007 i Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um i Køben­havn Foto: Ole Hen­nings­en

 

For­fat­ter­ne vil­le måske natur­ligt nok i sådan en bog tage udgangs­punkt i rake­top­sen­del­sen i okto­ber 1957, hvor rus­ser­ne med den opsigtsvæk­ken­de opsen­del­se af Sput­nik 1 for alvor star­ter rumal­de­ren.

Men, nej, for­fat­ter­ne beret­ter først om den­ne berøm­te satel­li­top­sen­del­se i deres kapi­tel 5.

Bogens før­ste kapit­ler beret­ter på detal­je­ret og for­trin­lig vis om de histo­ri­ske udgangs­punk­ter og for­ud­sæt­nin­ger samt om pio­ne­rer­ne på rake­t­om­rå­det.

Og så går det ellers løs med en form for kro­no­lo­gisk gen­nem­gang af de man­ge rum- eller rake­t­re­la­te­re­de pro­jek­ter, der lyk­ke­des eller faldt til jor­den.

 

Men det er ikke nok for for­fat­ter­ne, og vil­le måske hel­ler ikke være det for læse­ren.

Bogen er der­for overalt spæk­ket med en mas­se afstik­ke­re og ind­skud­te bemærk­nin­ger — der af og til fyl­der fle­re sider med tekst og illu­stra­tio­ner — til man­ge og abso­lut rele­van­te hjør­ner og per­spek­ti­ver i rum­far­tens histo­rie i de for­løb­ne 50 år.

I bogen beskæf­ti­ger Hel­le og Hen­rik Stub sig både med den kol­de krigs land­vin­din­ger i rum­met og den viden­ska­be­li­ge udforsk­ning af pla­ne­ter, stjer­ner og aste­roi­der med rum­son­der­ne, og kom­mer gen­nem beskri­vel­sen af anven­del­se af satel­lit­ter til alskens mili­tæ­re og civi­le for­mål — alt det, der er med til at påvir­ke vor dag­lig­dag — frem til et bud på rum­far­tens frem­tid.

Selv den nu spi­ren­de rum­turis­me bli­ver ikke for­bi­gå­et.

For­fat­ter­ne har også nået at få plads til en detal­je­ret beret­ning om den før­ste skan­di­nav i rum­met, den sven­ske ESA-astro­naut Chri­ster Fug­lesang, og hans arbej­de ved Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion i decem­ber 2006.

„Jeg så Sve­ri­ge! For et par timer siden fløj vi over Tys­kland, og jeg kig­ge­de mod nord. Det var nat, men helt klart over Nor­d­eu­ro­pa, og jeg så tyde­ligt Dan­mark og det syd­li­ge Sve­ri­ge helt op til Sto­ck­holm. Over det hele var der nord­lys.“ Chri­ster Fug­lesang.

Når man har været gen­nem bogen, sid­der man til­ba­ge med en for­nem­mel­se af, at man har læst det meste før.

Javist, ja, men det siger måske mest noget om ens egen alder.

For hvis man er over de 60 år, så har man haft mulig­he­den for selv løben­de at læse og høre om alle dis­se fan­ta­sti­ske bedrif­ter i rum­met — men ikke mindst på Jor­den blandt de man­ge invol­ve­re­de rum­for­ske­re og andre dyg­ti­ge og ener­gi­ske ildsjæ­le, der har gjort det­te moder­ne even­tyr muligt.

Dog er det alli­ge­vel lyk­ke­des for­fat­ter­ne at kom­me ind på man­ge ekstra og inter­es­san­te aspek­ter om rum­met og dets fore­lø­bi­ge udforsk­ning.

Er du blank på rum­fart­s­om­rå­det — eller vil du ger­ne opda­te­res, så er her mulig­he­den for at sam­le op på de før­ste 50 år.

Er du ble­vet over de 60: Her har du et inter­es­sant gen­syn med din egen for­tid hvad rum­forsk­nin­gens før­ste 50 år angår.

Er du ikke fyldt 60 år end­nu: Så kan du her på „kun“ 500 sider stif­te bekendt­skab med Stub’er­nes uni­vers og en detal­je­ret og spæn­den­de gen­nem­gang af rumal­de­rens fore­lø­bi­ge histo­rie.

De næste 50 år må du selv føl­ge med i.

God rej­se med en flot og inspi­re­ren­de bog!

Hel­le & Hen­rik Stub: Rej­sen ud i rum­met — de før­ste 50 år, 496 sider, 299 kr., Gyl­den­dal