Kom­men­de tv-udsen­del­ser?

Fra tid til anden vises der på en af de man­ge tv-kana­ler en doku­men­tar­ud­sen­del­se eller en spil­le­film, som kan være værd at se, når man inter­es­se­rer sig for ufo­myten. Vi for­sø­ger i SUFOI at hol­de øje med tv-pro­gram­mer­ne, men da vores „arbej­de“ i SUFOI fore­går i fri­ti­den, og da vi har for­skel­li­ge gøre­mål i for­e­nin­gen, kan vi nemt mis­se en rele­vant udsen­del­se og ikke få infor­me­ret om det i god tid i UFO-Mail. Der­for kan du hjæl­pe os med at hol­de øje med kom­men­de tv-udsen­del­ser, som vi bør gøre andre opmærk­som på. Skriv ger­ne til os — hel­le­re for ofte end slet ikke på <? inclu­de “../../subfiles/includes/adresser/sufoi-em.inc” ?>.

TV-prgram­mer den­ne uge

Con­spira­cy Road Trip: UFO­er. Sen­des på DR3, tors­dag den 7. august 2014. Kl. 20:45–21:45

Batt­le of Los Ange­les. Ame­ri­kansk actionfilm fra 2011. Sen­des på TV2/Zulu, tors­dag den 7. august. Kl. 20:50.
Se også omta­len på ufo.dk.

UFO-myste­ri­et i Øster­sø­en. Sen­des på DR3, fre­dag den 8. august 2014. Kl. 00:30–01:30

Spions­a­tel­lit­ter spil­ler obser­va­tø­rer et puds

I slut­nin­gen af juli kun­ne avi­sen Sjæl­land­ske beret­te, at der var fle­re bor­ge­re i det sydsjæl­land­ske og på Møn og Lol­land-Fal­ster, som hav­de obser­ve­ret to besyn­der­li­ge lys på him­len nat­ten til tors­dag d. 24. juli 2014. Avi­sen hen­vend­te sig til SUFOI for hjælp, og det­te før­te os på spo­ret af en for­kla­ring et godt styk­ke over jor­dens over­fla­de.

 

„Ufor­klar­ligt lys på nat­te­him­len“. Sådan lød over­skrif­ten på en arti­kel bragt i avi­sen Sjæl­land­ske fre­dag den 25. juli 2014. Artik­len for­tal­te histo­ri­en om Wil­lum Fre­de­rik­sen og hans søn, som ved 1‑tiden nat­ten til tors­dag d. 24. juli hav­de set to besyn­der­li­ge lys på him­len fra en have ved Vet­ter­s­lev nord for Næst­ved.

Til avi­sens jour­na­list, Ulrich Bach­man, for­kla­re­de Wil­lum Fre­de­rik­sen: „Det var to lys, som lyste så kraf­tigt, at de var de kla­re­ste stjer­ner på him­len i en peri­o­de på et halvt minut. Plud­se­lig døde lyse­ne lang­somt ud for til sidst at for­svin­de helt“. Wil­lum Fre­de­rik­sen for­kla­re­de vide­re, at lyse­ne hav­de stå­et „bomstil­le“ i stik syd og i en høj­de af 60–70 gra­der. Lyse­ne stod over hin­an­den og afstan­den mel­lem dem vur­de­re­de han til ca. et par fin­gre i udstrakt arm. Om lyse­nes for­svin­den på den ellers stjer­ne­kla­re nat­te­him­mel for­kla­re­de Wil­lum Fre­de­rik­sen: „Det under­li­ge var, at lyse­ne døde ud på nøj­ag­tig sam­me tids­punkt. Lyset blev lang­somt sva­ge­re i løbet af ti sekun­der, så man til sidst slet ikke kun­ne se noget læn­ge­re.“

På for­an­led­ning af hen­ven­del­sen fra Wil­lum Fre­de­rik­sen under­søg­te Ulrich Bach­man mulig­he­den for, om der kun­ne være tale om fly. Dels ved en søg­ning på hjem­mesi­den www.flightradar.com, som regi­stre­rer hoved­par­ten af fly­tra­fik­ken over det meste af ver­den, dels ved at kon­tak­te Fly­vertak­tisk Kom­man­do (FTK) i Karup. Flightradar.com viste ingen fly i luftrum­met over det syd­li­ge Sjæl­land og Syd­hav­sø­er­ne på obser­va­tion­s­tids­punk­tet. Til­sva­ren­de afvi­ste vagt­ha­ven­de Kim Jen­sen fra FTK, at de skul­le have regi­stre­ret fly­ak­ti­vi­tet i områ­det. Kim Jen­sen men­te hel­ler ikke, at beman­de­de luft­bal­lo­ner kun­ne være en mulig for­kla­ring, da dis­se ikke må fly­ve om nat­ten.

Artik­len i Sjæl­land­ske slut­te­de af med en opfor­dring til læser­ne om at hen­ven­de sig til avi­sen, hvis de selv hav­de obser­ve­ret de besyn­der­li­ge lys.

Fle­re obser­va­tø­rer

Efter­lys­nin­gen gav anled­ning til fle­re hen­ven­del­ser fra obser­va­tø­rer, som men­te, at de hav­de set sam­me fæno­men. Såle­des kun­ne avi­sen næste dag beret­te om obser­va­tio­ner fra Næst­ved, Agerup syd for Hyl­lin­ge (mel­lem Næst­ved og Skel­s­kør) og Len­de­mar­ke på Møn. Des­u­den omtal­tes en beret­ning fra Saks­kø­bing på Lol­land, som jour­na­li­sten hav­de fun­det på obser­va­tions­li­sten på SUFOIs hjem­mesi­de ufo.dk. Beret­nin­gen stam­me­de fra en mand i fyr­rer­ne, som i den lune som­mer­nat hav­de sid­det ude i haven sam­men med tre andre. I ind­be­ret­nin­gen til SUFOI skri­ver han:

Vi har sid­det ude hele afte­nen og slut­ter dagen af med at se på stjer­ner, stjer­neskud og satel­lit­ter. Vi bor i en lil­le by på Lol­land. Stik syd fra os er der mindst 10 km til nær­me­ste by (også lil­le). Vi sid­der i mør­ke omgi­vel­ser, for bed­re at kun­ne nyde aften­him­me­len. Plud­se­lig frem­kom­mer der to sto­re hvidt lysen­de objek­ter (ca. 5–6 gan­ge stør­re end Mars, som vi kan se mod vest). De to objek­ter står lodret over hin­an­den. Lys­kran­sen omkring de to objek­ter gør dem næsten 10 gan­ge stør­re. De 2 objek­ter har en afstand fra hin­an­den på ca. 10 cm (set fra vores side af selv­føl­ge­lig : ). Objek­ter­ne er klart det lyse­ste på him­len. Efter ca. 20 sekun­der bevæ­ger det øver­ste objekt sig mod ven­stre. Beg­ge objek­ter bli­ver sva­ge­re i lys­kran­sen og igen efter 10 sekun­der for­svin­der beg­ge objek­ter lige så plud­se­ligt fra him­me­len igen. Ople­vel­sen gjor­de os meget undren­de, og vi taler sta­dig­væk om det i dag.

Det bør bemær­kes, at ægte­par­ret — til for­skel fra Wil­lum Fre­de­rik­sen — ople­ve­de, at det øver­ste lys bevæ­ge­de sig lang­somt mod ven­stre (dvs. mod øst).

Alt i alt blev fæno­me­net alt­så obser­ve­ret fra mindst fem for­skel­li­ge ste­der og med en rela­tiv stor geo­gra­fisk spred­ning. Det­te anty­de­de, at der hav­de været tale om et fæno­men, som måt­te have befun­det sig i en bety­de­lig afstand og høj­de.

Ikke tysk mili­tærak­ti­vi­tet

På for­an­led­ning af jour­na­li­stens hen­ven­del­se til SUFOI ind­led­te vi nu en nær­me­re under­sø­gel­se af sagen. Umid­del­bart vir­ke­de det som en af de mere besyn­der­li­ge hæn­del­ser, som vi hav­de mod­ta­get over de sene­ste år. Gængse for­kla­rin­ger såsom små varm­luft­bal­lo­ner („thailand­ske lyg­ter“), mete­o­rer og almin­de­li­ge satel­lit­ter kun­ne hur­tigt afvi­ses.

Da der sand­syn­lig­vis hav­de været tale om et fæno­men set på stor afstand i syd­lig ret­ning, kon­tak­te­de SUFOI’s Ole Hen­nings­en vores tyske søste­r­or­ga­ni­sa­tion CENAP for at høre, om obser­va­tio­ner­ne kun­ne skyl­des akti­vi­te­ter over det nordty­ske områ­de. Tid­li­ge­re har bl.a. tyske mili­tærø­vel­ser over far­van­det nord for Rosto­ck og Rügen givet anled­ning til ind­be­ret­nin­ger fra Lol­land-Fal­ster og Møn. Hansjür­gen Köh­ler fra CENAP kun­ne dog hur­tigt afvi­se, at der skul­le have været mili­tærak­ti­vi­tet i områ­det på det pågæl­den­de tids­punkt. Der hav­de været en efter­søg­ning med poli­ti­he­li­kop­ter af en brandstif­ter på Rügen, men det­te kun­ne næp­pe være for­kla­rin­gen på de dan­ske obser­va­tio­ner.

Spions­a­tel­lit­ter på spil?

En søg­ning på hjem­mesi­den Heavens-Above.com brag­te os imid­ler­tid nær­me­re den sand­syn­li­ge for­kla­ring. På heavens-above.com kan man lave søg­nin­ger på, hvil­ke satel­lit­ter, der vil være syn­li­ge fra et givent sted og på et givent tids­punkt. En sådan søg­ning viste, at der på tids­punk­tet for obser­va­tio­nen kun­ne obser­ve­res to ame­ri­kan­ske NOSS-satel­lit­ter (Naval Oce­an Sur­veil­lan­ce System). Der er tale om spions­a­tel­lit­ter, som har til for­mål at over­vå­ge skib­stra­fik­ken til havs. Det sær­li­ge ved dis­se satel­lit­ter er imid­ler­tid, at de optræ­der i grup­per på 2 eller 3 satel­lit­ter, som føl­ger hin­an­den i paral­lel­le baner.

Iføl­ge Heavens-Above.com kom to NOSS-satel­lit­ter (NOSS 3–4 A og C) til syne kl. 00:49 mod syd/sydvest i en høj­de af 14 gra­der over hori­son­ten. Her­ef­ter bevæ­ge­de de sig i en bane over syd mod nord­vest. Kl. 00:54 nåe­de de mak­si­mal høj­de på him­len (set fra Næst­ved) og stod da i sydøst i en høj­de af 60 gra­der over hori­son­ten. Her­ef­ter fort­sat­te de banen mod nor­døst, hvor de til sidst for­svandt kl. 01.01 i en høj­de af 10 gra­der over hori­son­ten. Satel­lit­ter­nes baner hen over him­len frem­går af stjer­ne­kor­te­ne neden­for.

 
Kor­te­ne viser baner­ne over him­len for satel­lit­ter­ne NOSS 3–4 A og NOSS 3–4 C. Bemærk, at de to satel­lit­ters baner over him­len er paral­lel­le og næsten ens. Fra: Heavens-above.com.

 

Almin­de­lig­vis frem­står NOSS-satel­lit­ter­ne som gan­ske lys­sva­ge punk­ter på him­len. Heavens-Above.com angi­ver såle­des deres lys­styr­ke til 3,7 mag­ni­tu­de, hvil­ket er gan­ske lys­svagt. Det er der­for ikke nor­malt at obser­ve­re dis­se satel­lit­ter. Men der fin­des rap­por­ter om, at de ind i mel­lem kan blus­se kortva­rigt op og nå en lys­styr­ke sva­ren­de til pla­ne­ten Venus. Det­te skyl­des, at lyset fra solen kortva­rigt reflek­te­res i sær­ligt reflek­te­ren­de mate­ri­a­ler på satel­lit­ter­ne, fx deres sol­cel­le­pa­ne­ler. Lidt lige­som man ind i mel­lem kan ople­ve at se et kraf­tigt lys­glimt fra et vin­due i det fjer­ne, når man står i åbne land­ska­ber.

For eksem­pel skri­ver den ame­ri­kan­ske ufo­log og skep­ti­ker Tim Prin­ty i nyheds­bre­vet SUN­li­te, at folk „som rap­por­te­rer om dis­se typisk har (set dem på bag­grund af) en mørk nat­te­him­mel. Dog har nog­le set dem blus­se op til en lys­styr­ke som Venus’, hvil­ket må have været et alar­me­ren­de syn.“ (SUN­li­te vol. 2, nr. 3).

På inter­net­tet kan man ved at lave en søg­ning på orde­ne „NOSS fla­re“ fin­de fle­re video­op­ta­gel­ser af NOSS-satel­lit­ter, som blus­ser kortva­rigt op. Eksem­pel­vis har den span­ske grup­pe af astro­no­mer „Extra­ga­la­ctic Astrop­hy­si­cs and Astro­no­mi­cal Instru­men­ta­tion Group“ (GUAIX) lavet en opta­gel­se af to NOSS-satel­lit­ter, som kortva­rigt blus­ser op til en lys­styr­ke sva­ren­de til Venus’ og der­ef­ter for­svin­der. Opta­gel­sen stam­mer fra d. 17. febru­ar 2009 og kan ses her: http://guaix.fis.ucm.es/node/1191

På det­te foto ses lys­spo­re­ne efter den kortva­ri­ge opblus­ning af lyset fra to NOSS-satel­lit­ter. Der er tale om en lang­tid­s­eks­po­ne­ring fore­ta­get af GUAIX i Madrid. Bemærk, at satel­lit­ter­nes baner før og efter den ca. 45 sekun­der lan­ge opblus­ning er ikke syn­li­ge på bil­le­det. Lyset i mid­ten af bil­le­det er stjer­nen Siri­us. Fra: GUAIX, http://guaix.fis.ucm.es/node/1191

 

Et sær­ligt ken­de­tegn ved NOSS-satel­lit­ter­ne er, at de bevæ­ger sig gan­ske lang­somt. Hvis de der­for obser­ve­res over en kor­te­re peri­o­de og i et områ­de af him­len uden man­ge syn­li­ge stjer­ner, er det sand­syn­ligt, at man­ge ikke umid­del­bart vil læg­ge mær­ke til deres bevæ­gel­se. Det­te kan være for­kla­rin­gen på, at de fle­ste af obser­va­tø­rer­ne for­tæl­ler, at lyse­ne stod stil­le. Det skal dog i den sam­men­hæng bemær­kes, at obser­va­tø­rer­ne fra Saks­kø­bing beret­te­de om en bevæ­gel­se mod øst, hvil­ket stem­mer fint overens med NOSS-satel­lit­ter­nes bane på him­len.

På den­ne bag­grund vil vi i SUFOI vur­de­re, at obser­va­tio­ner­ne fra det sydsjæl­land­ske, Møn og Lol­land-Fal­ster med stor sand­syn­lig­hed skyl­des to NOSS-satel­lit­ter, som kortva­rigt er blus­set op i lys­styr­ke. Det er i øvrigt før­ste gang, at vi har regi­stre­ret NOSS-satel­lit­ter som for­kla­ring på obser­va­tio­ner, hvil­ket også på den­ne måde gør den­ne sag til noget sær­ligt.

Links:

Find Tim Prin­tys nyheds­brev SUN­li­te her: http://home.comcast.net/~tprinty/UFO/SUNlite.htm
Hjem­mesi­den for den span­ske astro­nom-grup­pe GUAIX: http://guaix.fis.ucm.es/
Læs mere om NOSS-satel­lit­ter­ne på Wikipe­dia: http://en.wikipedia.org/wiki/Naval_Ocean_Surveillance_System

Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

I den­ne rubrik fin­der man ikke nød­ven­dig­vis omta­le af samt­li­ge fotos eller video­se­kven­ser, der er sendt til efter­forsk­ning i SUFOI’s Foto­af­de­ling. De udvalg­te og offent­lig­gjor­te fotosa­ger vil almin­de­lig­vis repræ­sen­te­re nog­le typi­ske eller usæd­van­li­ge hæn­del­ser. De typi­ske fotosa­ger med­ta­ges for at give læse­re et ind­tryk af, hvad der egent­lig frem­sen­des til foto­af­de­lin­gen og sam­ti­dig gives læser­ne en mulig­hed for selv at fin­de for­kla­ring på de ejen­dom­me­li­ge ting, der kan optræ­de på ens opta­gel­ser, hvis man nu skul­le være så hel­dig.

9900 Fre­de­riks­havn 23. juli 2014

Hen­ven­del­sen til SUFOI’s Foto­af­de­ling lyder:

Min mand og jeg tog den­ne video­film af en „ufo“ ons­dag aften i Fre­de­riks­havn. Fil­men er taget fra den lil­le cam­ping­plads ved mari­na­en og ind over land. Jeg kun­ne ikke få lov til at sen­de hele filen, da den er for stor, men her er før­ste del af den.

Det var lige­som en lil­le flam­me. Til aller­sidst i fil­men kom­mer der et glimt, som vi ikke regi­stre­re­de, da vi stod og kig­ge­de (det er ikke med i den stump jeg sen­der nu).

Der kom en til­sva­ren­de flam­me for­bi ti minut­ter sene­re, den har vi også en film af.

Scre­en­print af en sekvens i den mod­tag­ne video, der i for­vej­en er zoo­met ekstra ind.

Udsnits­for­stør­rel­se af sam­me scre­en­print.

Sam­me udsnits­for­stør­rel­se med ændring
af lys- og kon­trast­for­hold samt skarp­hed.

SUFOI’s kon­klu­sion

Efter at have gen­nem­gå­et video­se­kven­sen og mod­ta­get yder­li­ge­re to sto­re video­op­ta­gel­ser af det obser­ve­re­de fæno­men, sva­re­de foto­gra­fen retur,

at den fore­slå­e­de fly­ve­kurs ca. NØ mod SV lød rime­lig kor­rekt, måske lidt mere direk­te nord/syd, men svært at bedøm­me. Den vir­ke­de noget tæt­te­re på os i star­ten.
Mit eget for­slag er at det er to af de der svæ­ven­de papir­lam­per.

På video­op­ta­gel­ser­ne høres en del inter­es­san­te kom­men­ta­rer i lydspo­ret, bl.a.:

Den er helt klart uskarp på video­en. 

Den er ikke så langt væk, helt klart tæt på.

Det kan ikke være rum­sta­tio­nen ISS, ej hel­ler en fly­ver, den blin­ker ikke.

Men som en flam­me, der blin­ker lidt.

Rime­lig jævn i far­ten og lang­som.

Pas­ser med vin­dret­nin­gen — måske hur­ti­ge­re end vin­den…

Måske tæt­te­re på end vi tror.

Fader ud.

Alt det­te er helt i over­ens­stem­mel­se med SUFOI’s kon­klu­sion, at der ikke er tvivl om, at de obser­ve­re­de lys med bag­grund i obser­va­tions­rap­port og udse­en­de på video­op­ta­gel­ser­ne hid­rø­rer fra små varm­luft­bal­lo­ner opsendt fra nær­om­rå­det, hvil­ket også er i over­ens­stem­mel­se med DMI’s vej­r­da­ta for områ­det.

Efter mod­ta­gel­sen af en kopi af den udar­bej­de­de rap­port og til­hø­ren­de kon­klu­sion lyder til­ba­ge­mel­din­gen fra foto­gra­fen:

Hvor fedt, og fan­ta­stisk grun­digt gen­ne­m­ar­bej­det rap­port!

Tusind tak. Vi er på top­pen over det.

5683 Haar­by 12. juli 2014

Fra en foto­graf på fiske­tur på Syd­fyn nat­ten mel­lem 11. og 12. juli 2014 modt­og SUFOI’s Foto­af­de­ling den­ne hen­ven­del­se:

Har taget det­te bil­le­de kl. 00.24 og har lige et spørgs­mål. Er den lil­le prik på bil­le­det der er både blå og rød et stjerneskud?(Den lil­le lysen­de afteg­ning ses i øver­ste halv­del af bil­le­det — skråt th. over Månen).

Bil­le­det er taget med Canon 1d mk lll, blæn­de f4, iso100, brænd­vid­de 10mm.

Det var bare taget som et for­søg med lang luk­ke­tid og fik først øje på den far­ve­ri­ge plet, da jeg kom hjem. Har taget fle­re bil­le­der i sam­me serie kl. 00.29 ‚og der var det der ikke, så alt­så ikke en fejl på kame­ra.

Udsnits­for­stør­rel­se

Sam­me udsnits­for­stør­rel­se med ændre­de lys- og kon­trast-
for­hold for at tyde­lig­gø­re den lysen­de afteg­ning på bil­le­det.

Det mod­tag­ne foto for­sy­net med (gule) dia­go­nal­linjer viser
bil­le­dets mid­ter­punkt.

Den lysen­de afteg­ning optræ­der nøj­ag­tigt i sam­me afstand
- men dia­me­tralt mod­sat (røde pile) — det kraf­ti­ge lys, der
har for­år­sa­get afteg­nin­gen, nem­lig Månen.

Foto­af­de­lin­gen bad foto­gra­fen frem­sen­de et par af de
øvri­ge fotos opta­get ved sam­me lej­lig­hed, hvor der
til­sy­ne­la­den­de ikke opt­rå­d­te ekstra­or­di­næ­re lysen­de afteg-
nin­ger på.

Men ved kraf­ti­ge ændrin­ger af lys- og kon­trast­for­hold frem­t­rå­d­te
alli­ge­vel en lil­le blå afteg­ning på ret­te sted — en refleks­dan­nel­se skråt
neden­for Månen. Ind­sat th. i udsnits­for­stør­rel­se.

De lysen­de afteg­nin­ger på beg­ge fotos er alt­så en refleks opstå­et i kame­ra­ets objek­tiv for­år­sa­get af Månens kraf­ti­ge lys.

På det­te foto med Apol­lo-14 pro­jek­tets Lunar
Lan­der Anta­res på Måne-over­fla­den ses den
sto­re refleks for­oven tv. i bil­le­det for­år­sa­get
af Solens stær­ke lys (uden­for bil­led­ram­men tv.).

End­vi­de­re ses to min­dre reflek­ser som far­ve­de
afteg­nin­ger for­ne­den th. i bil­le­det.
Refleks­dan­nel­ser er ikke spe­ci­elt sjæld­ne næsten uan­set
kame­ra­er og objek­ti­ver og ses alt­så også på den­ne opta­gel­se
fore­ta­get af astro­nau­ter­ne Alan B. She­pard og Edgar D.
Mit­chell under deres før­ste måne­van­dring den 5. febru­ar 1971.
Opta­gel­sen er fore­ta­get med et Has­sel­blad kame­ra og til­hø­ren­de Carl
Zei­ss objek­tiv.
Foto: NASA
 

Der kan ses mere om refleks­dan­nel­ser her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lens_flare.

For­skel­lig­ar­te­de refleks­fæ­no­me­ner i kame­ra­ers objek­ti­ver udgør en vis del af de af SUFOI’s Foto­af­de­ling mod­tag­ne fotos til under­sø­gel­se.

Nog­le af opta­gel­ser­ne er tid­li­ge­re omtalt og beskre­vet i SUFOI’s gra­tis nyheds­brev ufo-mail, bl.a.:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2009/um09-112.php,
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-124.php,
http://www.ufo.dk/ufo-mails/um-2013/um13-155.php og
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2013/um13-156.php.

Intet nyt under solen?

Det synes nær­mest at være ble­vet en kli­che, at hen­vi­se til „kina­lam­per“ som muli­ge årsa­ger bag fle­re nuti­di­ge UFO-obser­va­tio­ner. Men dis­se har ikke desto min­dre taget fusen på selv de mest skar­pe og kri­ti­ske iagt­ta­ge­re, igen­nem man­ge år — og fort­sæt­ter med at gøre det. Men hvor langt til­ba­ge kan man egent­lig fin­de histo­ri­er om kine­si­ske lam­per over Dan­mark, der har nar­ret folk til at tro at de obser­ve­re­de noget end­nu mere ekso­tisk? Fak­tisk et godt styk­ke læn­ge­re end de fle­ste er klar over.

 
Da jeg for noget tid siden fandt to artik­ler fra Poli­ti­ken den 10. og 12. okto­ber 1897 i Det Kon­ge­li­ge Bibli­o­teks mikro­film­sam­ling, om en tid­lig “lam­pe­sag”, slog det mig hvor meget af ind­hol­det sta­dig er aktu­elt. Udover et par åben­lyst tids­ty­pi­ske detal­jer, frem­står artik­ler­ne stort set på sam­me måde som de vil­le i dag.

Et him­mel­fæ­no­men

I tors­dags aftes ved halv­ti-tiden obser­ve­re­de en af vore med­ar­bej­de­re, idet han fra Sølv­tor­vet gik ud ad Øster­fa­ri­mags­ga­de, et ret mær­ke­ligt him­mel­fæ­no­men. Et plud­se­ligt stærkt lys­blink fik ham til at se ned ad den før­ste af de små byg­ge­for­e­nings­ga­der, og få gra­der over Søer­nes trætop­pe blev han da et stærkt lysen­de punkt var. Lys­blin­ket hav­de fore­kom­met ham som blin­ket fra et vek­sel­fyr, og lys­punk­tet gav frem­de­les sta­di­ge blink fra sig, men de var min­dre end det før­ste.

Punk­tets til­sy­ne­la­den­de stør­rel­se var som de aller­stør­ste af de stjer­ner, der var syn­li­ge i og omkring zenith, bl.a. Karls­vog­nen, og dets far­ve var saa påfal­den­de mør­ke­rød, gan­ske blodrød, at Mars. Rød­me er for intet at reg­ne her­i­mod. Fæno­me­net saas paa den nord­ve­st­li­ge him­mel.

Efter­hån­den som vor med­ar­bej­der naa­e­de ud til Øster­bro­ga­de, aftog fæno­me­net i stør­rel­se og far­ve­styr­ke. Det var de tæt­te skylag som hele afte­nen hav­de sam­let sig om månen, der nu trak ovder zenith og naa­e­de ned og dæk­ke­de nord­ve­st­him­len. Efer ca. 20 minut­ters for­løb var fæno­me­net ikke mere syn­ligt. Under­ti­den så det ud, som bevæ­ge­de lys­punk­tet sig lang­somt i vest­lig ret­ning; det blin­ke­de sta­digt, men sva­ge­re og sva­ge­re. Vor med­ar­bej­der var ledsa­get af en dame og en her­re, som beg­ge iagt­tog fæno­me­net. Vi spør­ger de sag­kyn­di­ge: Var det en almin­de­lig stjer­ne, og kan den røde far­ve stam­me fra atmos­fæ­ren? Har det været en ild­kug­le? -

Eller Andrées bal­lon!

„Him­mel­fæ­no­me­net“ afslø­ret

Det viser sig at adskil­li­ge men­ne­sker i tors­dags aftes har iag­g­ta­get det røde lys­punkt, vi omtal­te i søn­dags, ude over Nør­re­bro. Alle har med undren spurgt sig selv, af hvad art fæno­me­net vel kun­de være. En stjær­ne er jo ikke blodrød, en pla­nets bevæ­gel­se er ikke syn­lig for det blot­te øje, og en ild­kug­le har jo en ander­le­des fæno­me­nal fart, end nævn­te lys­punkt hav­de.

Hvil­ken mulig­hed er der da til­ba­ge, når man hel­ler ikke kun­de reg­ne med Andrées bal­lon?

Vi kan i dag løse gåden. For­skel­li­ge abon­nen­ter unde­ret­ter os om, at de selv så det besyn­der­li­ge syn. Da de så løb i den ret­ning, hvor fæno­me­net „stod“ på him­len, nåe­de de Fæl­leden bag Bleg­dams­vej­en.

Her hav­de nog­le unge mænd og en dame (alle Tyske­re) i færd med at hale ind på en kæm­pe­mæs­sig dra­ge, i hvis hale der var anbragt en rød ori­en­talsk lam­pe. I det sam­me gik lam­pen ud og „fæno­me­net“ for­svandt. Til­sku­er­ne for­svandt også og lo hjerte­ligt ad deres egen lan­ge næse. Vor syn­s­ke med­ar­bej­der er nu ble­ven en lys illu­sion fat­ti­ge­re. Sådan gaar det i den­ne prosai­ske ver­den.

Alle „fæno­me­ner“ har deres alt for natur­li­ge for­kla­ring.

„Andrées bal­lon“, der omta­les i beg­ge artik­ler, er en hen­vis­ning til sven­ske Salo­mon August Andrée, der i juli sam­me år hav­de begi­vet sig ud på en meget omtalt og opsigtsvæk­ken­de bal­lo­n­eks­pe­di­tion til Nord­po­len. Man hav­de ikke hørt noget fra Andrée og hans besæt­ning siden eks­pe­di­tio­nens begyn­del­se, og der gik der­for man­ge histo­ri­er om hvad der kun­ne være hændt dem.

Først 33 år efter fandt man ud af, at de var sty­ret ned på den ube­bo­e­de ø Kvitøya i det nord-øst­li­ge Sval­bard, efter bare få dage i luf­ten. Eks­pe­di­tio­nens med­lem­mer kom sig over styr­tet, men var fuld­kom­men ufor­be­red­te på de vej­r­for­hold der fulg­te med vin­te­r­en i Sval­bard, hvil­ket resul­te­re­de i deres død i okto­ber 1897. Men efter­som ingen end­nu vid­ste det­te, figu­re­re­de myste­ri­et om Andrées bal­lon liv­ligt i folks bevidst­hed og blev alt­så såle­des sat i for­bin­del­se med mindst én tid­lig UFO-sag.

1897 var udover at være et „bal­lon-år“, om noget også et luftskibs-år. Der var siden vin­te­r­en 1896 duk­ket sta­dig fle­re rap­por­ter op om mysti­ske luf­ski­be, pri­mært i USA, men også i andre lan­de. Man­ge ufo­lo­ger er i dag eni­ge om at 1896–97 sager­ne kon­sti­tu­e­re­de den før­ste rig­ti­ge “UFO-bøl­ge”, da den hav­de stort set alle de ele­men­ter der opt­rå­d­te i sene­re „bøl­ger“.

Se eksem­pel­vis Flem­m­ing O. Ras­mus­sens bog UFO-bøl­ger, der kan læses på adres­sen:
http://www.sufoi.dk/e‑boger/hefter/Ufo-bolger.pdfDet er sta­dig uvist hvor man­ge af histo­ri­er­ne om luf­ski­be, hvis over­ho­ve­det nogen, fandt vej til de dan­ske avi­ser i den­ne peri­o­de.

Men det var under alle omstæn­dig­he­der en tid hvor folk var opmærk­som­me på, at der kun­ne obser­ve­res fle­re nye og og ander­le­des gen­stan­de på him­len end nogen­sin­de før, hvil­ket utvivl­s­omt fik rig­tig man­ge til at ven­de blik­ket opad.

Sager som oven­stå­en­de giver der­for et rig­tig godt fin­ger­peg om, hvor­dan fan­ta­si og myte­dan­nel­se kom­mer ind i bil­le­det, i for­bin­del­se med ældre obser­va­tio­ner af ukend­te him­mel­fæ­no­me­ner i Dan­mark.

Det er der­for både inter­es­sant som en histo­risk begi­ven­hed, men også rent socio­lo­gisk, for­di man ved en sam­men­lig­ning med nye­re, lig­nen­de sager, opda­ger at der på man­ge måder intet nyt er under solen.

Løst og facts

 

 Hvis du har obser­ve­ret et utro­ligt stort og klart stjer­neskud, en såkaldt ild­kug­le, så er fæno­me­net sand­syn­lig­vis ble­vet foto­gra­fe­ret af et af de 5 ild­kug­le-kame­ra­er, der er opstil­let rundt om i Dan­mark.

Du kan checke kame­ra­er­nes opta­gel­ser og se de bereg­nin­ger, der er fore­ta­get af dan­ske eks­per­ter i for­bin­del­se med obser­va­tio­ner og regi­stre­rin­ger af ild­kug­ler på adres­sen:
http://www.stjerneskud.info/

Her sam­les og præ­sen­te­res obser­va­tio­ner af kla­re stjer­neskud over Dan­mark.

Ejen­dom­me­ligt vej­r­fæ­no­men: Fir­kan­tet sky på him­len

Phi­lip Mus­sell tog bil­le­der af det usæd­van­li­ge
sky­fæ­no­men og send­te dem til medi­er­ne for at høre,
om andre så det sam­me og for at høre nær­me­re om,
hvad der kun­ne have for­år­sa­get det­te spe­ci­el­le udse­en­de.

Det „fly­ven­de tæp­pe“ blev også bemær­ket af det loka­le
mete­o­r­o­lo­gi­ske insti­tut i Exe­ter i Sydeng­land, hvor en af de
ansat­te, Lau­ra Gil­christ, twe­e­te­de et bil­le­de.

 

En tals­mand for det mete­o­r­o­lo­gi­ske insti­tut i Exe­ter sag­de efter­føl­gen­de, at sky­en var ble­vet dan­net af et jet­fly, der bevæ­ger sig gen­nem en lom­me af luft med de „rig­ti­ge betin­gel­ser“ og til­fø­je­de:

Den­ne sky er ble­vet dan­net fra udstød­nin­gen af en jet­mo­tor — kendt som en con­trail.

I det­te til­fæl­de har et luft­far­tøj bevæ­get sig gen­nem en lom­me af luft med de ret­te betin­gel­ser for at dan­ne en con­trail på et meget kort styk­ke.

Vin­den blæ­ser vin­kel­ret på (dvs. på tværs) af den­ne con­trail, og på grund af de ret­te atmos­fæ­ri­ske betin­gel­ser spre­des iskrystal­ler­ne, der dan­ner con­trai­len, og ska­ber den­ne rek­tangu­lært for­met sky.

Det er usæd­van­ligt at se skykan­ter­ne helt så vel­de­fi­ne­ret som i det­te eksem­pel, men de invol­ve­re­de pro­ces­ser er meget almin­de­li­ge.

http://www.exeterexpressandecho.co.uk/Picture-day-Odd-rhombus-shaped-cloud-Exeter/story-21948097-detail/story.html og
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/vejret/article4942389.ece.

Kor­n­cirk­ler igen, igen…

En 75 m stor kor­n­cir­kelaf­teg­ning er ble­vet et til­løbs­styk­ke på en
mark nær den lil­le by Rai­s­ting i Sydtys­kland.
Kor­n­cirk­len blev opda­get fra en beman­det varm­luft­bal­lon, der over­fløj
områ­det, hvor der også er pla­ce­ret et stort antal satel­litspor­ings- og
kom­mu­ni­ka­tions anten­ner.

 

Nu er områ­det inva­de­ret af nys­ger­ri­ge, der har alskens for­kla­rin­ger på,
hvor­dan en så stor kor­n­cir­kel mon kan være opstå­et. En del fin­der det
alde­les mystisk, at kor­n­cirk­len er pla­ce­ret så tæt på områ­det med de man­ge
anten­ner, og for­kla­rin­ger­ne går da også lige fra de sæd­van­li­ge ufo-teo­ri­er
til de mere prag­ma­ti­ske „spø­ge­fug­le“.
For­fat­te­ren Erich von Däni­ken er ikke i tvivl om, at kor­n­cirk­len natur­lig­vis
stam­mer fra „ali­ens“.

 

Går­de­jer Chri­stoph Hut­t­ner, der ejer hve­de­mar­ken, hvor afteg­nin­gen fin­des, for­sik­rer at han bestemt ikke har skabt kor­n­cirk­len. Fra hans side er der kun tale om de sæd­van­li­ge køre­spor for dyrk­nin­gen af områ­det. Hut­t­ner anta­ger, at det er stu­de­ren­de, der har frem­bragt struk­tu­ren. Men det må have været svært og er vir­ke­lig godt gået, sag­de han. „Jeg ved ikke, hvor­dan de har båret sig ad. Har ikke set bilspor eller noget som helst andet“, siger han til medi­er­ne.

Kor­n­cirk­len til­træk­ker man­ge men­ne­sker, som dog opfø­rer sig eksem­pla­risk. „De har end­da opsat ind­sam­lings­bøs­ser for at sam­le sam­men til den ska­de, der er opstå­et på mar­ken, og nog­le tager end­da deres sko af, inden de går ind i afteg­nin­gen. Ska­den er dog kun på nog­le få hund­re­de euro“, til­fø­jer han, der ikke end­nu helt ved, om han ved den snar­li­ge høst skal lade kor­n­cirk­len stå, eller høste hele mar­ken.

Det loka­le poli­ti har end­nu ikke haft pro­ble­mer pga. af afteg­nin­gen. En tals­mand i Weil­heim sag­de: „Vi har end­nu ikke beskæf­ti­get os med sagen.“

http://www.merkur-online.de/lokales/weilheim/landkreis/kunstvoller-kornkreis-ammersee-3721187.html,
http://www.focus.de/wissen/mensch/phaenomen-in-raisting-ufologe-erich-von-daeniken-sicher-kornkreis-stammt-von-aliens_id_4033465.html,
http://uncut-news.ch/grenz-und-parawissenschaft/kornkreis-ammersee-robert-stein-berichtet-aus-raisting/ og
http://ekstrabladet.dk/vrangen/article4944512.ece.

Et panora­ma fra det flot­te områ­de med dets man­ge anten­ner kan ses her:
http://www.arnodietz.de/panotemp/raisting_alpen.html.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.