Mødet med det ukend­te

Med eks­klu­siv adgang til FN’s kon­tor for „Anlig­gen­der ved­rø­ren­de det ydre rum“ og til mili­tær­stra­te­ger og eks­per­ter fra ver­dens før­en­de rum­forsk­nings­cen­tre udfor­sker fil­min­struk­tør Micha­el Mad­sen det før­ste møde med en besø­gen­de fra rum­met.

Kon­fron­ta­tio­nen mel­lem os og det „frem­me­de“ rej­ser spørgs­mål til både den besø­gen­de og til os selv: Hvor­for er I her? Hvor­dan tæn­ker I? Hvad ser I i men­ne­sket, som vi ikke ser i os selv? Hvem er vi? Hvor sik­re kan vi føle os? Hvad skal offent­lig­he­den have at vide? Hvad bli­ver medi­er­nes rol­le? Hvem skal være tals­mænd for men­ne­ske­he­den? Hvad plan­læg­ger den inter­na­tio­na­le eli­te af lede­re og for­ske­re at gøre, når der en dag lan­der et rum­skib på jor­den?

Som til­sku­er invi­te­res man ind i rol­len som gæsten fra det ydre rum, der ople­ver vores pla­net for før­ste gang og giver nog­le af ver­dens bed­ste hjer­ner lov til at stil­le alle de nys­ger­ri­ge spørgs­mål.

Instruk­tø­ren Micha­el Mad­sen siger om fil­men: „Det er ikke svært at for­ud­si­ge, at mødet med en frem­med, intel­li­gent livs­form vil­le være den mest betyd­nings­ful­de begi­ven­hed i men­ne­skets histo­rie nogen­sin­de. Men det egent­li­ge mål med fil­men er at gå et skridt vide­re og fin­de ud af, hvad et sådant møde egent­lig vil­le bety­de. „The Visit – An Ali­en Enco­un­ter“ er der­for ikke tænkt som et „hvad nu hvis“, men sna­re­re et „hvad nu når“. Fil­men er gene­ral­prø­ven, nød­pla­nen, som FN har udtrykt bekym­ring over ikke eksi­ste­rer. Set fra et mere jord­ligt per­spek­tiv ved vi alle­re­de, hvad der kan ske, når kul­tu­rer føler sig frem­me­de over for hin­an­den. Når vi taler om den før­ste kon­takt, tror jeg, at det ene­ste, der er sik­kert, er, at det lig­ger uden for vores fat­te­ev­ne. Udfor­drin­gen i fil­men er der­for at gøre noget kom­plet ube­gri­be­ligt begri­be­ligt. Der­for fore­går den i den vest­li­ge selv­for­stå­el­ses „ukend­te land“, for­di til­ste­de­væ­rel­sen af en frem­med livs­form ikke ale­ne udfor­drer vores for­stå­el­se, men også udgør det ulti­ma­ti­ve tab af kon­trol. Måske er det at ikke have kon­trol det mest frem­me­d­ar­te­de for det moder­ne men­ne­ske?“

Ingen ved, hvor­dan en frem­med livs­form vil opfat­te livet på Jor­den. Micha­el Mad­sens bud er land­ska­ber og hver­dags­sce­na­ri­er gen­gi­vet i super­slow. Det ser flot ud, men bli­ver lidt langt i spyt­tet efter min smag. Sigen­de for vores begræn­se­de fat­te­ev­ne og fan­ta­si er det også, at det „frem­me­de“ for­ven­tes at kun­ne for­stå vores sprog, lige­som der tales om et „rum­skib“ og en lan­ding i jor­disk for­stand. Her­med er vi til­ba­ge i sci­en­ce fiction-fil­me­nes tra­di­tio­nel­le fore­stil­lin­ger om ali­ens og deres besøg. Men hvad nu, hvis det „frem­me­de“ ikke lig­ner noget, vi kan for­stil­le os, slet ikke for­står vores kom­mu­ni­ka­tion og evner at trans­mo­grif­fe sig rundt i uni­ver­set uden brug af skru­er og møtrik­ker?

The Visit – An Ali­en Enco­un­ter er et både inter­es­sant og sevær­digt tan­ke­eks­pe­ri­ment, der slut­ter med orde­ne: Det rumvæ­sen, som aldrig besøg­te os, er rejst!

(Still fra „The Visit – An Ali­en Enco­un­ter“)

(Still fra „The Visit – An Ali­en Enco­un­ter“)

Sand­he­den er der­u­de, men det er løg­ne­ne også

I The Para­nor­mal and the Para­noid – Con­spira­to­ri­al Sci­en­ce Fiction Tele­vi­sion udfor­sker Aaron John Guly­as de tema­er, der gen­nem­sy­re­de og defi­ne­re­de sci­en­ce fiction-tv ved årtu­sind­skif­tet. For­fat­te­ren spo­rer rød­der til det­te fæno­men i tid­li­ge­re gene­ra­tio­ner af seri­er, her­un­der The Inva­ders, Kol­chak: The Night Stal­ker og Pro­jekt U.F.O. og under­sø­ger, hvor­dan ændrin­ger i kul­tur­land­ska­bet gav dis­se shows gen­nem­slags­kraft.

Bogen må være guf for folk, som er vil­de med sci­en­ce fiction-tv-seri­er og har set man­ge afsnit af fx The X‑Files. Den rum­mer et væld af fak­ta og inter­es­san­te sam­men­hæn­ge. Blandt kon­klu­sio­ner­ne kan med rela­tion til ufo­myten næv­nes:

• Tv-seri­er som The X‑Files og Dark Ski­es udvik­le­de deres eget uni­vers og myto­lo­gi inspi­re­ret af, men dog for­skel­lig fra, ufo­myten.
• Det er svært at påvi­se præ­cist, hvil­ken direk­te ind­fly­del­se The X‑Files hav­de på ufo­myten, over­tro og kon­spira­tions­tan­ker i mid­ten af 1990’erne.
• Nog­le kon­spira­tion­s­til­hæn­ge­re ser The X‑files og lig­nen­de seri­er som et led i de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­ders hem­me­lig­hol­del­se af „sand­he­den“. Seri­er­nes for­mål skul­le såle­des være at lede „ufo­for­sker­ne“ på vildspor.

Man­ge kon­spira­tion­s­til­hæn­ge­re har mistet evnen til at skel­ne mel­lem fak­ta og fik­tion. Afsnit af The X‑Files er ble­vet opfat­tet som doku­men­tar­film, ja selv en aprils­nar er ble­vet for­stå­et som fak­ta og lever sig eget liv på net­tet. Det gæl­der et afsnit af tv-seri­en In Search of… om „Alter­na­ti­ve 3“, der hand­ler om, at en grup­pe top­vi­den­skabs­mænd på tværs af lan­de­græn­ser sam­ar­bej­der og har fun­det ud af, at Jor­den pga. foru­re­ning og kli­ma­for­an­drin­ger vil „gå under“ inden for de næste årti­er, og at det i hem­me­lig­hed plan­læg­ges, hvor­dan selv­sam­me viden­skabs­mænd kan for­la­de Jor­den, kolo­ni­se­re og kom­me i sik­ker­hed på en anden pla­net.

Histo­ri­en om „Alter­na­ti­ve 3“ blev i sin tid præ­sen­te­ret som en doku­men­tar­film. Selv om rul­le­tekster­ne efter­føl­gen­de viste nav­ne­ne på alle sku­e­spil­le­re og end­da næv­ne dato­en 1. april, mener kon­spira­tion­s­til­hæn­ge­re alli­ge­vel, at „der må være noget om snak­ken“. I det­te til­fæl­de er Alter­na­ti­ve 3‑historien ble­vet dyr­ket på net­tet i 1990’erne af ufo­fan­ta­sten og høj­re­ek­stre­mi­sten Wil­li­am Coo­per (1943–2001). Spe­ku­la­tio­ner­ne om „Alter­na­ti­ve 3“ har der­med fået evigt liv. I andre til­fæl­de er net­tets kon­spira­tions­hi­sto­ri­er – som har inspi­re­ret for­skel­li­ge instruk­tø­rer til tema­er i tv-seri­er – skabt af den fhv. fly­kap­ta­jn John Lear, som for læn­ge siden miste­de jord­for­bin­del­sen.

The Para­nor­mal and the Para­noid – Con­spira­to­ri­al Sci­en­ce Fiction Tele­vi­sion er end­nu en væsent­lig udgi­vel­se fra Guly­as’ hånd og anbe­fa­les til alle, som vil for­stå ufo­mytens udvik­ling.

Aaron John Guly­as: „The Para­nor­mal
and the Para­noid – Con­spira­to­ri­al
Sci­en­ce Fiction Tele­vi­sion“, 196 sider,
Row­man & Litt­le­fi­eld Publis­hers 2015.

Aaron John Guly­as under­vi­ser i
histo­rie på Mott Com­mu­ni­ty Col­le­ge
i Michi­gan, USA, og har bl.a. skre­vet
bøger­ne „Extra­ter­re­stri­als and the
Ame­ri­can Zeit­gei­st: Ali­en Con­ta­ct Tales
Sin­ce the 1950s“ (McFar­land & Com­pa­ny 2013)
og „The Cha­os Conun­d­rum — Essays on UFOs,
Ghosts & Other High Stran­ge­ness in our Non-
ratio­nal & Atem­poral Wor­ld“
(Redstar Books 2013).

Løst og facts

Ild­kug­le over Jyl­land

Meteor obser­va­tion. Dato: 2015-08-18 Klok­ken: 00:35:18 Dansk som­mer­tid, UTC+2 Stil­l­bil­le­de fra et video­ka­me­ra i Aal­borg, der fan­ge­de ild­kug­len. Foto: Anton Norup Søren­sen, Niels Bohr Insti­tu­tet.

En kraf­tig ild­kug­le blev obser­ve­ret over Dan­mark 00:35 tirs­dag mor­gen den 18. august 2015. Ild­kug­len er for­ment­lig brændt op i atmos­fæ­ren — men der kan ikke helt ude­luk­kes mete­o­rit­fald i et områ­de midt mel­lem Viborg og Ran­ders.

Fle­re øjen­vid­ner har set en meget kraf­tig ild­kug­le over Dan­mark nat­ten mel­lem man­dag d. 17/8 og tirs­dag d. 18/8 2015. Ild­kug­len blev også fan­get af seks kame­ra­er, der net­op hol­der øje med nat­te­him­len for at regi­stre­re even­tu­el­le mete­o­rit­fald.

Muligt mete­o­rit­fald

Ana­ly­ser af de seks video­er viser, at ild­kug­len bevæ­ge­de sig næsten lodret nedad med en hastig­hed omkring 18 km/s. Den sluk­ke­de i over 30 kms høj­de, og spe­ci­elt det sid­ste tyder på, at den er brændt totalt op i atmos­fæ­ren. Ana­ly­sen viser, at der ikke er tale om et stjer­neskud fra mete­o­r­svær­men Per­sei­der­ne, som der ellers har været man­ge af i dage­ne for­ud for den aktu­el­le obser­va­tion.

Den kend­te natur­fo­to­graf Jes­per Grøn­ne, Sil­ke­borg, fik den­ne opta­gel­se i kas­sen af ild­kug­len. Gen­gi­vet med ven­lig til­la­del­se af Jes­per Grøn­ne, http://www.groenne.eu/Groenne/Home.html

Sid­ste gang, der blev fun­det en mete­o­rit i Dan­mark, var nær Mari­bo i janu­ar 2009. Det­te fund blev gjort af den tyske mete­o­ri­ten­tu­si­ast Tho­mas Grau på bag­grund af beret­nin­ger om over­lyds­brag.

Har du fun­det en mete­o­rit?

Selv om for­sker­ne mener, at der i det aktu­el­le til­fæl­de ikke er nået mate­ri­a­le fra rum­met ned på jor­d­over­fla­den, lyder opfor­drin­gen alli­ge­vel:

Hvis du mener at have fun­det en mete­o­rit, må du meget ger­ne tage et bil­le­de af den og sen­de det via e‑mail til lek­tor Hen­ning Haa­ck fra Sta­tens Natur­hi­sto­ri­ske Muse­um. Husk at skri­ve et tele­fon­num­mer i mai­len, så muse­et kan kon­tak­te dig.

Hvis du så eller hør­te ild­kug­len, kan du hjæl­pe ved at ind­ta­ste din obser­va­tion på www.ildkugle.dk.

Spæn­den­de video­er og ana­ly­se af ild­kug­len og dens bane­e­le­men­ter fin­des her:
http://www.stjerneskud.info/fireball/event2015-08–18-00–35-18/

Spe­ci­el lyn­op­ta­gel­se fra Naks­kov

Jan Peder­sen, Naks­kov, foto­gra­fe­re­de det kraf­ti­ge tor­den­vejr over Naks­kov den 15. august 2015, men især oven­stå­en­de opta­gel­se med ind­sat udsnits­for­stør­rel­se for­oven th. ser ret spe­ci­el ud. Den for­tyk­ke­de ende, der kun­ne lede tan­ken hen på fæno­me­net „kug­le­lyn“, skyl­des måske blot, at man ser den­ne ende af lynet i læng­de­ret­nin­gen og der­for ser tykkere/mere kon­cen­tre­ret ud.