Roswell-ali­en går igen! Del 2

Hvor­dan gik det så med ver­dens­sen­sa­tio­nen, som skul­le afslø­res den 5. maj 2015 i Natio­nal Audi­to­ri­um i Mexi­co City? Kun­ne arran­gø­rer­ne frem­vi­se bevi­ser for, at de to såkald­te Roswell-dias viser en ali­en fra 1947? Og hvor­dan ople­ve­de til­sku­er­ne fore­stil­lin­gen?
 
 

Begi­ven­he­den den 5. maj var isce­ne­sat af den mexi­can­ske tv-vært og ufo­fan­tast Jai­me Maus­san og blev strea­met live på net­tet. Da under­teg­ne­de er for nærig til at beta­le 20 dol­lar for at se noget, som helt åben­lyst sig­na­le­rer svin­del, hur­ti­ge pen­ge og en ama­tør­ag­tig til­gang til ufo­myten, har jeg måt­tet ty til at læse blo­gind­læg fra folk, som har over­væ­ret begi­ven­he­den. Efter reak­tio­ner­ne at døm­me har jeg spa­ret hån­dø­rer­ne uden at gå glip af noget.

Video-sean­cen på net­tet var efter sigen­de elen­dig, blev adskil­li­ge gan­ge afbrudt af fejl­med­del­el­ser og var sam­let set en stor skuf­fel­se. Selv hardco­re rum­skib­stil­hæn­ge­re og Roswell-tro­en­de har svært ved at skju­le deres skuf­fel­se over „bevis­ma­te­ri­a­let“. Folk var ble­vet lovet at se de to dias og bevi­ser for, at de viser ægte ali­ens fra Roswell-nedstyrt­nin­gen i juli 1947, men kun moti­vet på det ene dias blev frem­vist, og det, man så kun­ne se, lig­ner mest af alt en lil­le mumie foto­gra­fe­ret på et muse­um.

Det ene af de to ver­dens­be­røm­te „Roswell-dias“. Bil­le­det er taget på et muse­um og viser højst sand­syn­ligt en egyp­tisk mumie af et barn.

 

Til­sku­er­ne i Natio­nal Audi­to­ri­um i Mexi­co City måt­te ikke med­brin­ge fotoud­styr, hvil­ket dog ikke har for­hin­dret, at der alli­ge­vel er slup­pet bil­le­der ud af det, som blev vist i salen. Bil­le­der­ne har cir­ku­le­ret lystigt på net­tet, og det er lyk­ke­des man­ge blog­ge­re at fin­de andre lig­nen­de eller næsten iden­ti­ske fotos, som med sik­ker­hed er taget af udstil­lings­gen­stan­de på diver­se muse­er.

Egyp­tisk mumie fun­det ved The­bes i 1856 og udstil­let på The
Natio­nal Muse­um of Natu­ral History, en del af The Smit­h­so­ni­an
Insti­tu­tion i USA. Det­te foto er frem­skaf­fet af Isaac Koi. I 2012 skrev
antro­po­lo­gen David Hunt en arti­kel om den viden­ska­be­li­ge ana­ly­se
af den lil­le mumie.
(Foto: The Wistar Insti­tu­te)
 
„Det før­ste, jeg tænk­te på, da jeg så det­te Koda­chro­me-dias, var en mumie af et barn, der lig­ger i en slags udstil­lings­mon­tre. Jeg har vist bil­le­det til fle­re egyp­to­lo­ger. De siger det sam­me.“ - Micha­el Hei­ser, eks­pert i Mel­le­møst- og bibelstu­di­er.

 

Man­ge har ana­ly­se­ret gen­gi­vel­ser af det offent­lig­gjor­te Roswell-dias, og opmærk­som­he­den har især været ret­tet mod det hvi­de rek­tan­gel i bil­le­dets neder­ste høj­re hjør­ne. Det kun­ne godt være et skilt, som nor­malt beskri­ver gen­stan­de på et muse­um. Jai­me Maus­san, Richard Dolan, Adam Dew, Don Sch­mitt og Tom Carey har hele tiden fast­holdt, at skrif­ten på skil­tet er ulæ­se­lig, mens andre ved sim­pel bil­led­be­hand­ling er nået frem til, at skil­tet er hånd­skre­vet, og at før­ste linje for­tæl­ler: „Mumie af en to år gam­mel dreng“.

The­bes-mumi­en nederst sam­men­lig­net med det ene „Roswell-dias“ øverst.

 
Over­skrif­ten på muse­ums­skil­tet ved den sen­sa­tio­nel­le Roswell-ali­en er nem at tyde. De øvri­ge linjer er der mere tvivl om: „MUMMIFIED BODY OF TWO YEAR OLD BOY. At the time of buri­al the body was clo­t­hed in a xxx-xxx cot­ton shirt. Buri­al wrap­pings con­si­sted of the­se small cot­ton blan­kets. Loa­ned by the MR. Xxxxxx, San Fran­ci­sco, Cali­for­nia.“

1910 — Blandt kome­ter og luftski­be

„Fle­re med­del­e­re for­tæl­ler os, at der i aftes på den øst­li­ge him­mel blev obser­ve­ret et gan­ske inter­es­sant fæno­men. Hvad det egent­lig var, vil sik­kert ikke bli­ve opkla­ret, men det lig­ne­de et stort luftskib med fle­re lan­ter­ner, alle stærkt lysen­de, og med en mand i kur­ven. Fæno­me­net viste sig først mel­lem kl. 7 og 8 og mel­lem kl. 11 og 12, og da der paa de tids­punk­ter ikke var stjer­ner syn­li­ge på him­len, vil for­kla­rin­gen paa ‚fæno­me­net’ sik­kert frem­by­de over­ra­skel­ser.“
 

 

1910 var på man­ge måder et bemær­kel­ses­vær­digt år, hvor fle­re inter­es­san­te, histo­ri­ske begi­ven­he­der fandt sted. Det var det år, hvor Hal­leys Komet (offi­ci­elt kal­det 1P/Halley) kom for­holds­vis tæt på Jor­den og før­te et stør­re spek­ta­kel med sig.

Der har i det hele taget altid været meget over­tro og angst til­knyt­tet obser­va­tio­ner af kome­ter, der i gam­le dage fik til­nav­net „tug­tens ris“, for­di man men­te, de var et advar­sels­tegn fra Gud. Hal­leys Komet, der viser sig i en kort peri­o­de hvert 75–76. år og er syn­lig med det blot­te øje, har dog altid nydt en gan­ske sær­lig sta­tus blandt dis­se, og det, at man i 1910 både kun­ne se og nu også foto­gra­fe­re den, var en stor ting i sig selv.

Men ikke nok med det, så stod Jor­den også i maj måned sam­me år til at pas­se­re igen­nem kome­tens hale. Og lige net­op den begi­ven­hed var ven­tet med en vis æng­stel­se over hele klo­den, for­di man kort for­in­den hav­de opda­get, at halen inde­holdt blå­sy­re (cya­nid­gas) – omend i meget besked­ne mæng­der. At det­te alli­ge­vel kun­ne lede til stør­re panik, skyl­des næsten ude­luk­ken­de popu­læra­stro­no­men Camil­le Flam­ma­rion, der som enlig stem­me blandt dati­dens eks­per­ter udtal­te, at pas­sa­gen kun­ne resul­te­re i en for­gift­ning af Jor­dens befolk­ning.

Vit­tig­heds­teg­ning om Hal­leys Komet, fra Aften­bla­det,
26. janu­ar 1910. Gen­gi­vel­se i en avis­teg­ners streg, fra
en udstil­ling på Det Kon­ge­li­ge Bibli­o­tek.

Camil­le Flam­ma­rion trak sene­re sine udta­lel­ser til­ba­ge, men da var der alle­re­de skabt gro­bund for mas­se­hyste­ri i fle­re lan­de. I Ita­li­en var ham­strin­gen af oxy­gen for eksem­pel så omfat­ten­de, at der til sidst ikke var en ene­ste ilt­tank at opdri­ve i hele Rom. I Frank­rig var situ­a­tio­nen fle­re ste­der den sam­me, mens Madrid og Lon­don var præ­get af en end­nu mere absurd fest­stem­ning. I Tys­kland var der sto­re sam­men­slut­nin­ger af folk, der i maj måned ven­te­de på kome­ten, mens der blev solgt alt fra drinks og paraply­er til hat­te med komet-tema. Dan­mark ople­ve­de til gen­gæld slet ikke det sam­me omfang af panik over Hal­leys Komet, der i avi­ser­ne fik til­nav­net „Hal­løj-Kome­ten“.

1910 var også et af de helt sto­re år inden for avi­a­tio­nen, hvor Dan­mark stil­le­de jord og luftrum til rådig­hed for en ræk­ke stæv­ner og over­flyv­nin­ger, begyn­den­de med den berøm­te fly­veu­ge på Klø­ver­mar­ken, der fandt sted fra julen 1909 hen over års­skif­tet. Her gen­nem­før­te avi­a­ti­ke­ren Robert Svend­sen den 3. janu­ar som den før­ste dan­sker nogen­sin­de en flyv­ning i fly­ve­ma­ski­ne „over ter­ræn“ (en rekord der ofte fejl­ag­tigt til­skri­ves Alfred Nervø, der til gen­gæld var den før­ste til at fly­ve over indre Køben­havn).

Svend­sen bli­ver til­med også den før­ste dan­sker til at fly­ve over åbent vand i fly­ve­ma­ski­ne, da han fore­ta­ger en tur fra Klø­ver­mar­ken til Lim­hamn nær Mal­mø den 17. juli.

Her­u­d­over kun­ne man i 1910 næsten dag­ligt læse artik­ler om den ene eller anden opfin­der og hans nye fly­ven­de maski­ne. Næsten lige så ofte var der dog også artik­ler om de (dum)dristige pilo­ter, der foru­lyk­ke­de i selv­sam­me far­tøj. Selv gode gam­le Andrée sta­dig spøg­te i kulis­ser­ne, og avi­ser­ne brag­te op til fle­re artik­ler om, at nu men­te man ende­lig at have fun­det vra­get af hans berøm­te bal­lon.

1910 var kort sagt en smel­te­di­gel for alskens fly­ven­de skidt og ragel­se, hvil­ket betød, at rig­tig man­ge hav­de blik­ket ret­tet mod him­len i håb om at se noget fan­ta­stisk fly­ve rundt. Det bør der­for hel­ler ikke kom­me som en over­ra­skel­se, at der også den­gang blev set en lang ræk­ke fly­ven­de objek­ter, der reelt set ikke bur­de have været der, og som vi i dag kan klas­si­fi­ce­re som (histo­ri­ske) ufo­er.

Jeg vil i den­ne arti­kel præ­sen­te­re og ana­ly­se­re en lil­le hånd­fuld obser­va­tio­ner af den­ne slags, invol­ve­ren­de „mysti­ske luftski­be“, der fandt sted i Dan­mark i janu­ar 1910. Men først lidt mere bag­grunds­vi­den om den­ne type obser­va­tio­ner.

Ufo­er fra en svun­den tid

Når ufo­lo­ger skal kom­me med eksemp­ler på mysti­ske, fly­ven­de far­tø­jer fra tiden før Ken­neth Arnolds obser­va­tion i 1947, er det ofte den ame­ri­kan­ske luftskibs­bøl­ge af 1896–97, der bli­ver bragt op. Fra novem­ber 1896 til april 1897 frem­kom der fra fle­re for­skel­li­ge sta­ter en regu­lær sværm af histo­ri­er om fan­ta­sti­ske, fly­ven­de far­tø­jer – nogen gan­ge inklu­si­ve pilo­ter – som fore­tog man­ge af de sam­me hand­lin­ger, der går igen i „moder­ne“ ufo­be­ret­nin­ger.

For lige at uddy­be bru­gen af ordet „bøl­ge“, så er der ikke som sådan tale om et kon­kret, viden­ska­be­ligt begreb, som alle er eni­ge om, selv om fle­re ufo­lo­ger gen­nem tiden har for­søgt at nær­me sig et sådant. Begre­bet bru­ges lidt for­skel­ligt fra per­son til per­son, og min egen defi­ni­tion, i det mind­ste i for­bin­del­se med den­ne arti­kel, er: en grup­pe rela­te­re­de obser­va­tio­ner, der enten bevidst eller ube­vidst byg­ger vide­re på for­ud­gå­en­de obser­va­tio­ner af (hvad lader til at være) sam­me slags objek­ter over en nogen­lun­de definér­bar peri­o­de.

Folkl­o­ri­sten Tho­mas Bul­lard har i den for­bin­del­se lavet et meget prak­tisk system for ind­de­ling af ufobøl­ger, der gør det muligt at sor­te­re efter fx udbre­del­se og tid. Han opstil­ler i den for­bin­del­se et slags spek­trum, der i den ene ende inde­hol­der de tids­mæs­sigt kortva­ri­ge bøl­ger, fore­kom­men­de på et rela­tivt begræn­set områ­de, og i den anden ende de lang­va­ri­ge og mere geo­gra­fisk udbred­te bøl­ger.

De obser­va­tio­ner, jeg vil præ­sen­te­re sene­re i artik­len, er i sig selv kun en lokal „mini-bøl­ge“ (på ufo­sprog et „flap“) af meget kort varig­hed. Men ser man dem i et stør­re per­spek­tiv, kan de for­tol­kes som del af en stør­re og mere omfat­ten­de „trend“.

Langt de fle­ste af de sager, vi i dag ken­der fra luftskibs­bøl­gen af 1896–97, blev trykt i dati­dens avi­ser, men kom fak­tisk først frem i lyset i 1960erne, da ufo­lo­ger som Luci­us Farish og Jero­me Clark begynd­te at gra­ve i arki­ver­ne efter tid­li­ge ufo­be­ret­nin­ger. Siden hen er fle­re af de mere fan­ta­sti­ske histo­ri­er fra peri­o­den ble­vet gran­sket yder­li­ge­re, og man har lært, at selv om der sta­dig er uopkla­re­de ele­men­ter, så var der op til fle­re åben­ly­se svin­delnum­re invol­ve­ret. Men selv om der var man­ge skep­ti­ske stem­mer alle­re­de i slut­nin­gen af 1800-tal­let, for­hin­dre­de det natur­lig­vis ikke histo­ri­er­ne i at spre­de sig yder­li­ge­re og anspo­re end­nu fle­re obser­va­tio­ner, selv i andre lan­de. Fak­tisk var det den­ne vira­le ten­dens, der holdt hele bøl­gen ved lige, med dati­dens avi­ser som bæren­de medie. Den­ne „for­mel“ er på man­ge måder lige så gæl­den­de i dag som den­gang, bare med en meget stør­re og mere visu­elt ori­en­te­ret udbre­del­ses­fak­tor.

En af de mere kend­te luftskibsil­lu­stra­tio­ner fra 1896–97
bøl­gen, trykt i The Chi­ca­go Times-Her­ald, 12. april 1897.

Umid­del­bart kan det måske være svært at se, hvad der var så fan­ta­stisk eller mystisk ved 1896–97 bøl­gen. På det tids­punkt hav­de der alle­re­de flø­jet for­skel­li­ge typer beman­de­de bal­lo­ner rundt på him­len i mere end et århund­re­de, og det før­ste luftskib var let­tet fra jor­den over 10 år for­in­den. Men dét folk obser­ve­re­de i USA var alli­ge­vel spe­ci­elt af andre årsa­ger. Luftski­be var den­gang typisk aflan­ge eller cigar­for­me­de, let­te­re-end-luft-far­tø­jer og var i prin­cip­pet bare en styr­bar udvi­del­se af bal­lo­nen – og de fle­ste af beret­nin­ger­ne fra 1896–97 bøl­gen inde­hol­der da også den­ne mere kon­ven­tio­nel­le beskri­vel­se. Den afgø­ren­de for­skel var dog, at dis­se kun­ne lave manøv­rer, som på det tids­punkt, i hvert fald ikke offi­ci­elt, var muli­ge. Der­for var det helt sto­re emne, når de opt­rå­d­te i avi­ser­ne, at nogen et eller andet sted hav­de „knæk­ket avi­a­tio­nens kode“. Sam­ti­dig må man dog kon­klu­de­re, på trods af at avi­ser­ne typisk tal­te om luftskibet, at der i givet fald har været tale om mere end et, da der fin­des eksemp­ler på obser­va­tio­ner fra vidt for­skel­li­ge dele af lan­det inden for sam­me tids­ram­me.

Efter­hån­den, som vi bevæ­ger os op igen­nem det 20. århund­re­de, begyn­der der at fly­ve fle­re og fle­re ting rundt på him­len (her­un­der grad­vist mere avan­ce­re­de luftski­be), men obser­va­tio­ner­ne af „mysti­ske luftski­be“ fort­sæt­ter man­ge år fre­m­ef­ter – omend i en lidt anden kon­tekst.

I 1909 var der eksem­pel­vis sto­re bøl­ger i både Eng­land og New Zealand, hvor tusind­vis af vid­ner men­te, at de så tyske Zep­pe­li­ne­re fly­ve rundt på him­len. Situ­a­tio­nen her var såle­des noget ander­le­des end i USA i ’96–97, efter­som det, folk så, pas­se­de mere med far­tø­jer, man nu vid­ste eksi­ste­re­de. Der var også et stør­re ele­ment af panik til ste­de, i og med at obser­va­tio­ner­ne for­stær­ke­de en udbredt frygt om en fore­stå­en­de tysk inva­sion. Den­ne frygt var i høj grad anspo­ret af tidens poli­ti­ske debat, og avi­ser­ne gjor­de deres for at puste yder­li­ge­re til ilden.

Spe­ku­la­tio­ner­ne og reto­rik­ken til­spid­se­de sær­ligt omkring som­me­ren 1909, i takt med at Eng­land optrap­pe­de deres for­svar­sind­sats (dog ikke på grund af frygt for en deci­de­ret luftskibsin­va­sion).

I august 1909 opstod der, til­sy­ne­la­den­de uaf­hæn­gigt af de man­ge obser­va­tio­ner i New Zealand, en lig­nen­de, min­dre bøl­ge i Austra­li­en. Her var for­in­den gået et ryg­te om, at en lokal opfin­der hav­de byg­get ver­dens før­ste tun­ge­re-end-luft-luftskib, og fle­re påstod efter­føl­gen­de at have set den­ne maski­ne fly­ve omkring om nat­ten. Obser­va­tio­ner­ne døde i det her til­fæl­de ud efter blot en uge, og de fle­ste lader til at have været misi­den­ti­fi­ka­tio­ner af for­skel­lig art.

Der er fin­des andre eksemp­ler fra åre­ne frem til og under Før­ste Ver­denskrig, hvor spe­ku­la­tio­ner­ne fra de fle­ste lan­des side gik på, at det var tysker­ne, der stod bag (fryg­ten gik fak­tisk beg­ge veje, da også tysker­ne ople­ve­de lig­nen­de sager). Det­te blev dog aldrig bevist – tvær­ti­mod var tek­no­lo­gi­en ikke langt nok frem­me til, at luftski­be kun­ne have været brugt i så stor stil og til så kom­pli­ce­re­de for­mål, som obser­va­tio­ner­ne lag­de op til.

Men spe­ku­la­tio­ner­ne gik frem og til­ba­ge, også i de dan­ske avi­ser, hvor vi har fle­re eksemp­ler på „luftskibs­fe­ber“. De fle­ste af dis­se er spora­disk optræ­den­de artik­ler over­sat fra uden­land­ske avi­ser og bragt i agur­ke­ti­den, men jeg har fun­det refe­ren­cer til blandt andet den sene­re engel­ske bøl­ge af „spø­gel­se­s­luftski­be“ fra 1912–13 i Alfred Nervø’s Kri­gen i Luf­ten fra 1915.

Det sto­re gen­nem­brud kom dog først i 1970erne, da den dan­ske ufo­hi­sto­ri­ker Wil­ly Weg­ner opda­ge­de en på det tids­punkt fuld­stæn­dig ukendt/glemt dansk luftskibs­bøl­ge. Bøl­gen fandt sted lige op til og efter Tungu­ska-epi­so­den i 1908, hvor nat­te­him­len i Dan­mark var oplyst i fle­re dage (uden at folk på det tids­punkt vid­ste hvor­for).

Sel­ve obser­va­tio­ner­ne begræn­se­de sig til det nord­li­ge Jyl­land (pri­mært Vend­sy­s­sel-områ­det) og var meget rige på de detal­jer, vi ken­der fra lig­nen­de histo­ri­er i andre lan­de. Beskri­vel­sen af 1908-luftski­bet er dog noget ander­le­des end den typi­ske Zep­pe­li­ner, efter­som fle­re vid­ner fak­tisk beskrev det som et stort, aflangt, meka­nisk udse­en­de far­tøj med vin­ger lige­som en fugl.

Wil­ly Weg­ner lag­de efter­føl­gen­de meget ener­gi i at efter­for­ske dis­se obser­va­tio­ner, blandt andet ved at under­sø­ge samt­li­ge luftski­be, der kun­ne have været i luf­ten i den giv­ne peri­o­de. Ingen af dis­se var dog muli­ge kan­di­da­ter, pri­mært for­di de befandt sig man­ge hund­re­de eller tusin­de kilo­me­ter væk på obser­va­tion­s­tids­punk­ter­ne. Men selv om det var lyk­ke­des at fin­de en mulig syn­der, så pas­se­de beskri­vel­sen af det bevin­ge­de luftskib som sagt ikke med dem, man den­gang (eller i dag for den sags skyld) kend­te til fra Frank­rig, Eng­land og Tys­kland. Det­te er blot et eksem­pel på, at der sta­dig fin­des ufor­kla­re­de ele­men­ter i fle­re af dis­se sager.

Udover at være enormt inter­es­sant i sig selv, så fik Wil­ly Weg­ners opda­gel­se mig også til at tæn­ke lidt mere mål­ret­tet i for­hold til at opstø­ve den­ne type histo­ri­er. Den før­ste arti­kel om 1908-luftski­bet, vi i dag ken­der til, blev bragt på dagen for Tungu­ska-epi­so­den og kan der­for ikke have været anspo­ret af de såkaldt “lyse næt­ter”, der var for­år­sa­get af eks­plo­sio­nen. Men det kan have været en fak­tor i for­bin­del­se med fle­re af de efter­føl­gen­de obser­va­tio­ner, efter­som det var et fæno­men, der fan­ge­de folks opmærk­som­hed, blev dæk­ket i fle­re avi­ser og gene­relt gjor­de, at man­ge hav­de blik­ket ret­tet opad.

Jeg tænk­te der­for, at der kun­ne være andre, lig­nen­de peri­o­der, der var lige så oplag­te at under­sø­ge for ufosa­ger. Det fik mig til at gå i gang med en ræk­ke avi­ser for året 1910, der som nævnt i begyn­del­sen af den­ne arti­kel var et stort år for akti­vi­tet på him­len. Og rig­tigt nok, så fandt jeg efter gan­ske kort tid de før­ste eksemp­ler på obser­va­tio­ner af „mysti­ske luftski­be“ over Dan­mark. Jeg vil nu oprid­se dis­se, og for­sø­ge at ska­be et over­blik, samt åbne op for fle­re muli­ge for­kla­rin­ger.

Luftski­bet der kom ind fra kul­den

Som tid­li­ge­re nævnt udgør de luftskib­sob­ser­va­tio­ner, jeg har fun­det, i sig selv kun lige knap en mini­bøl­ge, men der fin­des sik­kert end­nu fle­re sager, også fra vores nabo­lan­de, som enten ikke er ble­vet opda­get, eller som jeg bare ikke ken­der til, og som vil kun­ne udvi­de synet på det­te.

De dan­ske sager optræ­der såle­des i begyn­del­sen frem til mid­ten af janu­ar, men alle­re­de fra star­ten af blev jeg klar over, at de på en eller anden måde måt­te hæn­ge sam­men med en obser­va­tion fra Nor­ge, der fandt sted kort efter nytår, man­dag den 3. janu­ar 1910. De tid­lig­ste rap­por­ter her­om duk­ke­de op i den dan­ske pres­se alle­re­de dagen efter sel­ve obser­va­tio­nen, den 4. janu­ar, og ind­til vide­re har jeg fun­det artik­ler i Aften­bla­det, Fyns Soci­al-Demo­krat, Fyens Stift­s­ti­den­de, Aal­borg Stift­s­ti­den­de og Jyl­lands Posten. Det er ordret den sam­me beskri­vel­se, man fin­der i alle dis­se avi­ser, hvil­ket til­sy­ne­la­den­de skyl­des, at alle har mod­ta­get det sam­me tele­gram fra Ritzaus Bureau:

Fra Kri­sti­a­nia (Oslo) tele­gra­fe­res, at et luftskib i gaar aftes ved 7‑tiden saas bevæ­ge sig over Jæde­ren. Det blev iagt­ta­get af en mæng­de men­ne­sker på fle­re ste­der. Sel­ve luftski­bet kun­de ikke ses, da det var mørkt, men man saa den stærkt lysen­de lan­ter­ne, som var anbragt paa det, og som lyste saa kraf­tigt som elek­trisk lys. Luftski­bet var, saa vidt man kun­de skøn­ne, under fuld sty­ring. Det var stjær­ne­klart, og luftski­bet saas først bevæ­ge sig med sag­te fart ind over lan­det, og sene­re fore­tog det en manøv­re lige over kysten. Man saa det sæn­ke sig helt ned til havet, hvor­ef­ter det atter steg til sam­me høj­de som tid­li­ge­re. Der­paa fort­sat­te det vest­paa udover havet, hele tiden bevæ­gen­de sig imod vin­den. Fra Time iagt­tog man ski­bet i ca. tre kvar­ter.

Notits fra Fyens Stift­s­ti­den­de, en af de
få avi­ser den­gang der ikke anvend­te gotisk
type­skrift, 5. janu­ar 1910. Jeg har mistan­ke
om, at sel­ve val­get af ordet „dej­ligt“, ikke er
til­fæl­digt, da man­ge af de uden­land­ske avi­ser
net­op brug­te beskri­vel­ser som „won­der­ful“ og
„love­ly“ i for­bin­del­se luftskibs­ar­tik­ler.

„Jæde­ren“ er det vi i dag ken­der som Jæren, det natu­r­om­rå­de i det syd­ve­st­li­ge Nor­ge, hvor blandt andet Sta­van­ger lig­ger. Den omtal­te „Time“, er en af Jærens kom­mu­ner, med belig­gen­hed et par kilo­me­ter fra kysten.

Alle­re­de dagen efter, ons­dag den 5. Janu­ar, fin­der man en ens­ly­den­de notits i både Aften­bla­det og Fyns Soci­al-Demo­krat, om at luftski­bet slet ikke var et luftskib alli­ge­vel, men der­i­mod en stjer­ne, som „..paa grund af sky­mas­ser­ne for­to­ne­de sig som lyska­ster“. Hvis det­te vir­ke­lig er for­kla­rin­gen, hæn­ger det i så fald ikke helt sam­men med den tid­li­ge­re infor­ma­tion om, at det skul­le have været stjer­ne­klart på obser­va­tion­s­tids­punk­tet. Men det bli­ver også nævnt, at per­so­nen, der med­del­te obser­va­tio­nen, måske ikke har været helt påli­de­lig, efter­som fle­re af hans medob­ser­va­tø­rer synes eni­ge i den­ne mere skep­ti­ske kon­klu­sion. Sam­me dag bli­ver den oprin­de­li­ge rap­port, inklu­si­ve opfølg­ning, nævnt i Born­holms Tiden­de.

Artik­len fra Vend­sy­s­sel Tiden­de bragt
i Fyens Stift­s­ti­den­de, man­dag den 10. janu­ar 1910.

Hvor for­nuf­tig oven­stå­en­de for­kla­ring end måt­te være, så duk­ke­de luftski­bet til­sy­ne­la­den­de op i Dan­mark øje­blik­ke­ligt her­ef­ter. Den før­ste obser­va­tion fandt nem­lig sted den 5. janu­ar i Vend­sy­s­sel (der også i 1908 hav­de besøg af mysti­ske luftski­be), og i Vend­sy­s­sel Tiden­de fra tors­dag den 6. janu­ar, fin­der vi en arti­kel her­om:

Fle­re abso­lut tro­vær­di­ge men­ne­sker har i aftes iagt­ta­get et luft­syn, som efter den beskri­vel­se, der gives af det, ude­luk­ker enhver tvivl om fejl­ta­gel­se, for­ve­xling med stjer­ner eller lig­nen­de. Det var kl. 9:20, at man fra Tou­bro iagt­tog en lysen­de lan­ter­ne paa him­len. Ikke som en klar stjer­ne eller ild­kug­le, men et blaa­ligt, inten­sivt lys, som fra en elek­trisk lyska­ster. Bag den­ne stør­re lan­ter­ne fand­tes en min­dre, sva­ge­re lysen­de. Lysen­de kom fra nord­lig ret­ning og bevæ­ge­de sig med stærk fart syd­over. Dog ikke hur­ti­ge­re, end at de iagt­to­ges i hen­ved en halv snes minut­ter. Vore med­del­e­re erklæ­rer sig alde­les sik­re i deres sag, og paa, at de har ret, tyder den omstæn­dig­hed, at lyse­ne ikke som him­mel­le­ge­mer­ne bevæ­ge­de sig i en regel­mæs­sig bane, men snart dale­de lidt, snart steg i vug­gen­de bevæ­gel­se. Nu og da kun­de lan­ter­nen et sekund sluk­kes, for der­paa atter at straa­le stærkt. Det usæd­van­li­ge syn vak­te selv­føl­ge­lig stor opmærk­som­hed. — Det vil­le glæ­de os at mod­ta­ge med­del­el­se fra andre egne hvor det maat­te være set.

Da obser­va­tio­nen fandt sted om afte­nen, kan det umid­del­bart vir­ke mis­vi­sen­de at skri­ve 9:20 i ste­det for 21:20. Men for­kla­rin­gen skal fin­des i, at Dan­mark først offi­ci­elt gik over til at bru­ge mili­tær­tid (dvs. 24 timers uret) i 1916. Avi­ser­ne kun­ne der­for sta­dig fin­de på at bru­ge beg­ge tids­an­gi­vel­ser i 1910. Artik­len røber des­u­den, at man nok har haft kend­skab til sagen fra Nor­ge, efter­som det bli­ver under­stre­get, at der abso­lut ingen mulig­hed var for, at det her obser­ve­re­de fæno­men kun­ne have været en stjer­ne eller lig­nen­de.

Artik­len fra Vend­sy­s­sel Tiden­de bli­ver også trykt den efter­føl­gen­de man­dag i Fyens Stift­s­ti­den­de. Sam­me avis kan to dage efter (12. janu­ar) beret­te, at der nu også er ble­vet set „et luftskib i øst“:

Fle­re med­del­e­re for­tæl­ler os, at der i aftes på den øst­li­ge him­mel blev obser­ve­ret et gan­ske inter­es­sant fæno­men. Hvad det egent­lig var, vil sik­kert ikke bli­ve opkla­ret, men det lig­ne­de et stort luftskib med fle­re lan­ter­ner, alle stærkt lysen­de, og med en mand i kur­ven. Fæno­me­net viste sig først mel­lem kl. 7 og 8 og mel­lem kl. 11 og 12, og da der paa de tids­punk­ter ikke var stjer­ner syn­li­ge på him­len, vil for­kla­rin­gen paa „fæno­me­net“ sik­kert frem­by­de over­ra­skel­ser.

Igen ude­luk­kes stjer­ner som mulig misi­den­ti­fi­ka­tions­år­sag, og med dis­se obser­va­tio­ner for­nem­mer man da også langt fle­re detal­jer end i de fore­gå­en­de. Den­ne gang er der til­med obser­ve­ret en mand i luftski­bets kurv. Hvor „øst“ nær­me­re bestemt skul­le befin­de sig i for­hold til, mel­der artik­len til gen­gæld intet om, men i en arti­kel fra Aften­bla­det, ons­dag den 14. janu­ar, bli­ver det nævnt, at obser­va­tio­nen fandt sted på Fyn, så der menes til­sy­ne­la­den­de øst for Oden­se:

Mystisk Luftskib over Fyen — Hvor­naar kom­mer for­kla­rin­gen?
Luftskibs­fæ­no­me­ner­ne spø­ger sta­dig. Snart ses der lan­ter­ner højt oppe i luf­ten over Vend­sy­s­sel, snart på Fyen.

Her­ef­ter gen­ta­ges artik­len fra Fyens Stift­s­ti­den­de ordret. Den­ne arti­kel sprin­ger såle­des et vig­tigt led over, nem­lig den „oprin­de­li­ge“ obser­va­tion fra Jæren, hvil­ket er lidt under­ligt, da Aften­bla­det var en af de før­ste avi­ser til at skri­ve om obser­va­tio­nen og den efter­føl­gen­de opkla­ring.

Her­ef­ter har jeg ikke kun­net fin­de fle­re obser­va­tio­ner fra Dan­mark. Men histo­ri­en ender alli­ge­vel ikke helt her.

Hvad var luftski­bet?

Der er for mig at se – uaf­hæn­gigt af, om luftski­bet var en fysisk rea­li­tet, eller „bare“ en smit­som histo­rie der fik ben at gå på – en klar rød tråd at spo­re fra den før­ste nor­ske obser­va­tion til „luftski­bet i øst“. Hvis man føl­ger histo­ri­en fra arti­kel til arti­kel, sam­ti­dig med at man teg­ner en mulig rute på et kort, ser det såle­des ud:

  • Histo­ri­en fra Nor­ge kom­mer Ritzaus Bureau for øre, sam­me aften som obser­va­tio­nen sker (3. janu­ar) og bli­ver trykt i blandt andet dan­ske Aften­bla­det alle­re­de dagen efter, 4. janu­ar.
  • Andre avi­ser får fær­ten af histo­ri­en, men alle­re­de dagen efter (ons­dag den 5. janu­ar) udkom­mer en opkla­ren­de arti­kel i Aften­bla­det, såvel som Fyns Soci­al-Demo­krat, der afvi­ser, at der var tale om et luftskib.
  • Sam­me aften bli­ver et luftskib obser­ve­ret i Vend­sy­s­sel. Histo­ri­en tryk­kes i Vend­sy­s­sel Tiden­de dagen efter (6. janu­ar).
  • Man­dag den 10. bli­ver den­ne arti­kel bragt i Fyens Stift­s­ti­den­de. To dage efter kan avi­sen brin­ge en arti­kel om en obser­va­tion af et luftskib på Fyn.

Hvis vi prø­ver at læg­ge den­ne rute ind på et kort, ser det nogen­lun­de sådan ud:

Det lader ikke umid­del­bart til at være en umu­lig rute. Og i 1910 var der end­nu fle­re luftski­be end i 1908, der kun­ne have fore­ta­get en sådan over­flyv­ning. Men det­te bety­der sam­ti­dig ikke, at der på det­te tids­punkt var så meget luft­tra­fik over Dan­mark og Nor­ge, at man bare kun­ne kig­ge op på et til­fæl­digt tids­punkt og for­ven­te at se et luftskib fly­ve for­bi. Dis­se far­tø­jers ruter var ofte annon­ce­ret på for­hånd, og avi­ser­ne skul­le nok sør­ge for sto­re artik­ler i dage­ne op til og efter.

Det er i den for­bin­del­se ikke lyk­ke­des mig at fin­de nogen indi­ka­tio­ner på, at der skul­le have været fore­ta­get nogen offi­ci­el­le over­flyv­nin­ger af luftski­be i begyn­del­sen af janu­ar 1910. Jeg for­søg­te der­for, om jeg kun­ne bely­se en even­tu­el kan­di­dat for obser­va­tio­ner­ne ved at styk­ke infor­ma­tio­ner sam­men både fra inter­net­tet og diver­se bøger i For­sva­rets Bibli­o­tek. Den tæt­te­ste jeg i den for­bin­del­se er kom­met, er Gross-Base­nachs M III luftskib, hvis før­ste fly­ve­tur fandt sted 31. janu­ar 1909. Der blev også byg­get en model M IIIb, der før­ste gang let­te­de den 10. janu­ar 1910. Men hvor god tim­in­gen så end måt­te synes, så lader ingen af de to luftski­be til at have bevæ­get sig uden for Tys­klands græn­ser og kan der­for ikke have været syn­der­ne.

Det kan selv­føl­ge­lig på ingen måde ude­luk­kes, at der har været fore­ta­get diver­se hem­me­li­ge over­flyv­nin­ger af andre far­tø­jer, og at dis­se kan have været årsa­gen til de norsk-dan­ske obser­va­tio­ner. Nat­flyv­nin­ger med luftski­be ud fra mili­tært gøre­mål blev fak­tisk fore­ta­get alle­re­de den­gang. Men uan­set, hvem der i så fald har stå­et bag over­flyv­nin­ger­ne, kan man godt undre sig over, at de ikke har været mere for­sig­ti­ge i deres frem­færd.

Det er natur­lig­vis klart, at det til den slags for­mål kan være prak­tisk at have et sæt gode lyska­ste­re på sit far­tøj, men hvor­for lige­frem annon­ce­re sin til­ste­de­væ­rel­se så åben­lyst, som det frem­går i artik­ler­ne? Det er lidt det sam­me spørgs­mål, man ofte kan stil­le om moder­ne ufo­er.

Ide­en om uan­non­ce­re­de over­flyv­nin­ger er beslæg­tet med en lig­nen­de ide, nem­lig at en pri­vat opfin­der kun­ne have afprø­vet sit luftskib i det norsk/danske luftrum. Opfin­der­hy­po­te­sen blev, som jeg tid­li­ge­re har hen­ty­det til, frem­sat i fle­re ame­ri­kan­ske avi­ser alle­re­de under 1896–97 bøl­gen og opstod på et tids­punkt, hvor næsten alle USA’s stør­re byer hav­de mindst et selv­be­stal­tet geni, der påstod at være på kan­ten af at rea­li­se­re sin nye fly­ven­de vidun­der­ma­ski­ne. Dis­se histo­ri­er var dog for det meste varm luft, der i nog­le til­fæl­de udvik­le­de sig til regu­læ­re svin­delnum­re. Enkel­te må for­bli­ve uopkla­re­de.

Ser man i øvrigt lidt mere over­ord­net på histo­ri­er­ne, er det tyde­ligt, at de i høj grad var inspi­re­ret af en af tidens sto­re sci­en­ce fiction-trends: „gale opfin­de­re“ og deres maski­ner. Der er dog til­sy­ne­la­den­de ikke nogen spor af sam­me ten­dens i dansk sam­men­hæng. I 1910 var opfin­der-hypo­te­sen des­u­den ikke helt så „mystisk“ læn­ge­re, efter­som der nu eksi­ste­re­de man­ge for­skel­li­ge fly­ven­de maski­ner, her­un­der luftski­be, der næsten dag­ligt skab­te over­skrif­ter. Sagt på en lidt anden måde, så er der rent objek­tivt set et mini­malt omfang af „mystik“ til­knyt­tet de norsk-dan­ske sager fra 1910.

Hvad er det da, der gør, at dis­se obser­va­tio­ner alli­ge­vel ender med at bli­ve opfat­tet som usæd­van­li­ge? Med hen­syn til obser­va­tio­nen på Jæren er det inter­es­sant, at det anta­ges, at der er tale om et luftskib, selv om det rap­por­te­res, at det fak­tisk var for mørkt til at se andet end lyset der­fra.

Lige fra begyn­del­sen hav­de jeg der­for en for­nem­mel­se af, at obser­va­tio­nen kun­ne have været „inspi­re­ret“ af en tem­me­lig kendt, for­ud­gå­en­de histo­rie. Tim­in­gen vir­ke­de alt for oplagt til andet. Jeg beslut­te­de mig for at under­sø­ge den­ne mulig­hed nær­me­re, og kon­tak­te­de Ole Jon­ny Bræn­ne fra UFO-Nor­ge, der bekræf­te­de min mistan­ke. Ole Jon­ny kend­te i for­vej­en til obser­va­tio­nen fra Jæren og har sam­let en lang ræk­ke andre nor­ske artik­ler der rela­te­rer til den, her­i­blandt den­ne notits fra Skot­fos Avis nytår­s­af­tens­dag 1909:

En ny fly­ve­ma­ski­ne. Den bed­ste i ver­den.
 
Fra New York tele­gra­fe­res: En hem­me­lig­heds­fuld fly­ve­ma­ski­ne, beman­det med 3 per­so­ner og for­sy­net med en væl­dig lyska­ster, har i den sene­re tid manøv­rert over nogen byer i Mas­sa­chu­sets Fle­re tusen per­so­ner har set maski­nen, som har vakt megen opsigt.

Det, der her beskri­ves, er hvad der sene­re blev afslø­ret som et af avi­a­tions­hi­sto­ri­ens stør­ste svin­delnum­re, begå­et af den ame­ri­kan­ske for­ret­nings­mand Wal­la­ce Til­ling­hast. Hans annon­ce­ring af det før­ste fuldt funk­tio­nel­le, tun­ge­re-end-luft-far­tøj, der kun­ne kryd­se sta­ter, og hans påstan­de om over fle­re omgan­ge at have flø­jet det­te frem og til­ba­ge imel­lem Mas­sa­chu­setts og New York i ly af mør­ket, anspo­re­de en stor mæng­de obser­va­tio­ner i USA – sær­ligt i New Eng­land områ­det. I vir­ke­lig­he­den eksi­ste­re­de et sådant far­tøj ikke, men obser­va­tio­ner­ne fort­sat­te alli­ge­vel – i øvrigt paral­lelt med de dan­ske – ind­til mid­ten af janu­ar 1910. Jeg har end­nu ikke set nogen tegn på, at de dan­ske avi­ser var bekend­te med Til­ling­hast-affæ­ren, men vi ved nu til gen­gæld, at de nor­ske var. Og det kan man jo godt fore­stil­le sig har haft ind­fly­del­se obser­va­tio­nen i Jæren, sær­ligt for­di den fin­der sted så få dage, efter notit­sen om Til­ling­hast-far­tø­jet bli­ver bragt i Skot­fos Avis.

Andre muli­ge for­kla­rin­ger

Ide­en om, at bestem­te stjer­ner eller pla­ne­ter kun­ne have anspo­ret de norsk-dan­ske obser­va­tio­ner, er bestemt hel­ler ikke ude­luk­ket. Vi ved nu blandt andet, at en så stor en del af obser­va­tio­ner­ne fra 1896–97 bøl­gen pas­ser med peri­o­der, hvor Venus stod klart på him­len, at der næp­pe kan være tale om et til­fæl­de. Det er dog langt fra lige så let at for­kla­re alle obser­va­tio­ner på den­ne måde, da der også er peri­o­der, hvor Venus har været aller­mest tyde­lig, hvor­fra vi næsten ingen sager har. I opfølg­nings­ar­tik­len fra Jæren næv­nes det dog spe­ci­fikt, at det var en (ikke nær­me­re bestemt) stjer­ne, der var årsag til misi­den­ti­fi­ka­tio­nen. I artik­len om obser­va­tio­nen i Vend­sy­s­sel bli­ver der gjort meget ud af at under­stre­ge, at det­te ikke kun­ne have været til­fæl­det.

Når vi kig­ger kon­kret på obser­va­tio­ner­ne, så kan vi kon­klu­de­re, at Venus lyste meget kraf­tigt i begyn­del­sen til mid­ten af janu­ar og der­for sag­tens kan have spil­let ind. I for­bin­del­se med obser­va­tio­nen i Vend­sy­s­sel den 5. janu­ar lader det dog ikke til, at der var nogen lige så stærkt lysen­de him­mel­le­ge­mer at se i den angiv­ne ret­ning på det tids­punkt.

Luftskibs­hu­mor fra Aften­bla­det i 1910: „Det lil­le der højt
oppe, det er et luftskib! – Hur­ra! Nu kom­mer det nær­me­re!
– Av for satan, det var en brems!!!“

Under den ene af obser­va­tio­ner­ne på Fyn den 11. janu­ar stod nord­him­lens kla­re­ste stjer­ne, Arc­turus, til gen­gæld op mod øst omkring kl. 23:30, og Jupi­ter stod op kort efter mid­nat. Artik­len næv­ner godt nok, at der på det­te tids­punkt ikke var nogen stjer­ner syn­li­ge, hvil­ket man må gå ud fra bety­der, at der har været over­sky­et. Men net­op dis­se to kraf­tigt lysen­de him­mel­le­ge­mer kan sag­tens have lyst igen­nem et let sky­dæk­ke, der ellers vil­le have skjult de fle­ste andre stjer­ner og pla­ne­ter.

Artik­len næv­ner ikke noget om, hvor­dan det var muligt at iagt­ta­ge både en kurv og en der­til­hø­ren­de skik­kel­se under de giv­ne for­hold, men uden data, såsom hvor langt væk luftski­bet blev vur­de­ret til at befin­de sig, er det svært at kom­me med en yder­li­ge­re vur­de­ring. Under alle omstæn­dig­he­der adskil­ler den­ne obser­va­tion sig mar­kant fra de tid­li­ge­re.

Der var også et par andre ting på him­len i janu­ar, der umid­del­bart kun­ne have været muli­ge luftskibs­kan­di­da­ter. Fak­tisk har jeg fun­det et påvist til­fæl­de af misi­den­ti­fi­ka­tion, der viser, at idéen om luftski­bet ikke døde ud lige med det sam­me. Den 24. janu­ar brin­ger Vend­sy­s­sel Tiden­de eksem­pel­vis et brev fra en læser, der afte­nen for­in­den kig­ge­de op mod him­len og fik sig lidt af en over­ra­skel­se:

I aftes, da jeg gik hen for at besø­ge min nabo, kom jeg til at se op mod den kla­re, dybblaa, maa­ne­be­ly­ste stjer­ne­him­mel og saa der et stor­slaa­et syn. Oppe paa den syd­ve­st­li­ge him­mel saa jeg Venus straa­le. Et styk­ke til høj­re steg en lang, lysen­de straa­le op fra en sky. Jeg blev staa­en­de lidt for at se, om jeg kun­de opda­ge, hvor­fra det mær­ke­li­ge fæno­men hav­de sit udspring. Jeg tro­e­de først, at det maa­ske kun­de være straa­ler­ne fra en lyska­ster fra et luftskib. Men straks saa jeg under sky­en en ildrød stjer­ne, hvor­fra skæ­ret syn­tes at udgaa. Og rig­tigt. Straks skil­tes sky­en, og jeg saa en komet, hvis lan­ge, lysen­de hale pege­de op mod him­len, som nu antog en far­ve som en som­mer­mor­gen, naar solen lige skal til at staa op bag det taa­ge­belag­te hav.

Den her omtal­te komet kan ikke have været Hal­leys Komet, der på det tids­punkt end­nu ikke kun­ne ses på him­len. Det har i ste­det med al sand­syn­lig­hed været dags­lysko­me­ten C/1910 A1, også kal­det „den sto­re janu­ar komet af 1910“. Til­ba­ge i 1910 blev den­ne dog omtalt som Innes Komet efter dens opda­ger, den skot­ske astro­nom Robert T. A. Innes.

Selv om vi har man­ge over­le­ve­rin­ger fra folk, der men­te at have ople­vet Hal­leys Komet til­ba­ge i 1910, har det fak­tisk vist sig, at det i fle­re af til­fæl­de­ne var C/1910 A1, folk hav­de set. For­di Hal­leys Komet er den mest popu­læ­re, måske ikke mindst på grund af nav­net, er det den, folk husker, men C/1910 A1 var fak­tisk syn­lig lang tid før Hal­leys Komet og også langt mere mar­kant på him­len. Da kome­ten var aller­mest tyde­lig, over­strå­le­de den sel­ve­ste Venus og er der­for en oplagt kan­di­dat. C/1910 A1 blev dog først obser­ve­ret den 17. janu­ar og kan der­for ikke med­reg­nes som årsag til vores norsk-dan­ske obser­va­tio­ner.

Lad os nu ende­lig ven­de fokus mod detalj­en om de famø­se lyska­ste­re, der går igen og igen i langt de fle­ste obser­va­tio­ner af mysti­ske luftski­be – ja, selv i oven­stå­en­de læser­brev. I den dan­ske bøl­ge fra 1908 udgør de en mar­kant del af den sam­le­de beskri­vel­se.

I 1896–97 obser­va­tio­ner var lyska­ster­ne også et hoved­punkt og blev ofte omtalt som „mysti­ske“, og i stort set alle af de efter­føl­gen­de bøl­ger bli­ver de til­delt lig­nen­de adjek­ti­ver. Beskri­vel­ser­ne af kraf­ti­ge, elek­tri­ske lyska­ste­re afslø­rer noget ret gen­nem­gå­en­de for obser­va­tio­ner af uiden­ti­fi­ce­re­de luftski­be ver­den over – nem­lig at langt stør­ste­delen har fun­det sted efter mør­kets frem­brud (under den New Zealand­ske bøl­ge af 1909 fore­gik stør­ste­delen af obser­va­tio­ner­ne dog om dagen). På den måde for­de­ler sager­ne sig meget som moder­ne ufosa­ger, hvor de fle­ste obser­va­tio­ner i prin­cip­pet bare omhand­ler lys på nat­te­him­len.

Det er også bemær­kel­ses­vær­digt, at dis­se fan­ta­sti­ske lyska­ste­re ikke næv­nes i nogen af de man­ge bøger om luftski­be, jeg hidtil har haft fin­gre­ne i. Ikke der­med sagt at de ikke har eksi­ste­ret, men det bli­ver bare ikke nævnt som stan­dar­dud­styr på hver­ken den ene eller anden luftskibs­mo­del. Hvor­for hører vi så om det så ofte i luftskibs­sa­ger og stort set kun i dis­se sager? Hvor­for skul­le en lyska­ster nød­ven­dig­vis kom­me fra et luftskib og ikke fra fx en bal­lon, når det alli­ge­vel oftest kun er sel­ve lyset, der er ble­vet obser­ve­ret?

Det er op til den enkel­te at kon­klu­de­re, hvad det­te måt­te bety­de – og der er ingen tvivl om, at der må have været vis­se lyskil­der (Venus, Jupi­ter m.m.) til ste­de sam­ti­dig – men det viser efter min mening, at der har her­sket en for­u­dind­ta­get idé om, at luftski­be og kraf­ti­ge lyska­ste­re nød­ven­dig­vis hæn­ger sam­men. Man kan fore­stil­le sig, hvor­dan den­ne idé grad­vist er ble­vet ”repro­du­ce­ret” over åre­ne og har skabt en slags for­vent­ning eller „obser­va­tions­trend“, der har spredt sig over hele ver­den – uden folk nød­ven­dig­vis har været bevid­ste her­om. Se i øvrigt min anmel­del­se af Nigel Wat­sons bog, hvor jeg også kom­mer ind på den­ne dis­kus­sion.

Afslut­nings­vis bør vi kom­me ind på et i ufo­lo­gisk sam­men­hæng rele­vant spørgs­mål: Var der da slet intet grund­lag for i 1910 at betrag­te de uiden­ti­fi­ce­re­de luftski­be som udenjor­di­ske rum­far­tø­jer? Der fin­des trods alt fle­re tid­li­ge­re eksemp­ler på sager fra USA, der blev dis­ku­te­ret inden for den­ne kon­tekst alle­re­de på obser­va­tion­s­tids­punk­tet.

Fak­tisk må der have været et vist ele­ment af rumvæ­sens­spe­ku­la­tion til ste­de i den dan­ske bevidst­hed den­gang. Lige siden Giovan­ni Schi­a­pa­rel­li i 1877 annon­ce­re­de, at han hav­de obser­ve­ret kana­ler på Mars, hav­de nem­lig debat­ten kørt ver­den over, her­un­der i de dan­ske avi­ser. I begyn­del­sen af 1900-tal­let var der end­vi­de­re stort medi­e­fo­kus på en ræk­ke mysti­ske lys­glimt fra Mars, som blev kørt op til at være sig­na­ler fra pla­ne­tens bebo­e­re.

I 1909 var der excep­tio­nelt man­ge artik­ler i de dan­ske avi­ser om dis­se påstå­e­de lys­sig­na­ler og deres „afsen­de­re“. Der ske­te dog efter­føl­gen­de det, at der i begyn­del­sen af janu­ar 1910 udkom en ræk­ke nye bil­le­der af Mars’ over­fla­de, der for de fle­ste astro­no­mer blev bevis på, at kana­ler­ne var opti­ske bed­rag.

Man kan i de dan­ske avi­ser fin­de fle­re artik­ler fra 1. og 2. janu­ar om dis­se nye opda­gel­ser, der sam­ti­dig bak­ker op om den­ne offi­ci­el­le grund­hold­ning. Så selv om den norsk-dan­ske bøl­ge poten­ti­elt kun­ne have påta­get sig en udenjor­disk dimen­sion, var inci­ta­men­tet for den­ne slags spe­ku­la­tio­ner det lave­ste, det hav­de været i man­ge år. Jeg tror dog per­son­ligt selv, at det bare er et spørgs­mål om tid, før vi fin­der det før­ste bevis på, at rum­skibs­hy­po­te­sen også eksi­ste­re­de i Dan­mark den­gang.

Kil­der

  • Arts, Ste­ven A.: Airs­hip Hyste­ria in Mid-1890’s Ame­ri­ca (Nexus Maga­zi­ne 5, 2013)
  • Bart­ho­lo­mew, Robert: The Illi­nois UFO Mania of 1897 (REALL News­let­ter 3, 1998)
  • Clar­ke, David: Sca­res­hips over Bri­tain – The Airs­hip Wave of 1909, For­te­an Stu­di­es 6 (1999)
  • Cohen, Dani­el: The Gre­at Airs­hip Myste­ry – A UFO of the 1890’s, Dodd, Mead 1981
  • Cole­man, Loren: The Copy­cat Effect – How the Media and Popu­lar Cul­tu­re Trig­ger the Mayhem in Tomor­row’s Head­li­nes, Gal­le­ry Books 2004
  • Edward Fis­cher, Wil­li­am: The Deve­l­op­ment of Mili­tary Night Avi­a­tion to 1919, Air Uni­ver­si­ty Press 1998
  • Evans, Hilary & Bart­ho­lo­mew, Robert: Out­bre­ak! The Encycl­ope­dia of Extra­or­di­nary Soci­al Behaviour, Ano­ma­list Books 2009
  • Gri­e­hl, Man­fred & Dres­sel, Joa­chim: Zep­pe­lin! The Ger­man Airs­hip Story, Arms and Armour 1990
  • Gross, Loren E.: Char­les Fort, The For­te­an Socie­ty & Uni­den­ti­fied Flying Objects – A Sur­vey Of The Uni­den­ti­fied Flying Object Myste­ry From August, 1895, to August, 1947. Pri­vat Udgi­vel­se 1976
  • Knud­sen, Ole J.: Komet Hal­ley – En Brugs­an­vis­ning (UFO-Nyt 1, 1986)
  • Men­zel, Donald H. & Taves, Erne­st H.: The UFO Enig­ma, Doub­le­day 1977
  • Nervø, Alfred: Kri­gen I Luf­ten – Luft­flaa­der­ne Og Deres Anven­del­se I Kri­gen, For­la­get V. Pio’s Bog­han­del 1915
  • Wat­son, Nigel: Phan­tom Aeri­al Flaps and Waves, Mago­nia Maga­zi­ne 1987
  • Wat­son, Nigel: UFO’s of the First Wor­ld War – Phan­tom Airs­hips, Bal­lons, Aircraft And Other Myste­rious Aeri­al Pheno­me­na, The History Press 2015

Her­u­d­over diver­se artik­ler (udover de alle­re­de nævn­te) fra: Born­holms avis, Born­holms Soci­al-Demo­krat, Born­holms Tiden­de, Dag­bla­det, Ekstra Bla­det, Fyens Stift­s­ti­den­de, Fyns Soci­al-demo­krat, Fyns tiden­de, Fyns ven­stre­blad, Hor­sens Avis, Jyl­lands Posten, Lan­gelands Soci­al-Demo­krat, Lol­land Falsters Fol­ke­ti­den­de, Mid­del­fart Ven­stre­blad, Sorø amt­s­ti­den­de, Thi­sted Amts Tiden­de, Vej­le Amts Fol­ke­blad, Vend­sy­s­sels tiden­de, Aal­borg Amt­s­ti­den­de, Aal­borg Stift­s­ti­den­de og Aar­hus Stift­s­ti­den­de.

Sær­lig tak til Ole Jon­ny Bræn­ne fra UFO-Nor­ge og til Kar­sten Bom­holt og Ole Hen­nings­en fra SUFOI for astro­no­misk assi­stan­ce.

Læs mere

Bør stå på alles bog­hyl­de

UFO’s of the First Wor­ld War: Phan­tom Airs­hips, Bal­loons, Aircraft and Other Myste­rious Aeri­al Pheno­me­na er udgi­vet i et for­holds­vis lil­le paper­ba­ck for­mat og ser umid­del­bart ikke ud af meget – men skin­net bed­ra­ger. Med en ret lil­le skrift­ty­pe, en læng­de på over 200 sider og for­holds­vis få illu­stra­tio­ner og afbild­nin­ger (alle meget inter­es­san­te) er der tale om en bog af bety­de­lig sub­stans.
 

 

Som til­fæl­det vil­le det, udkom der, omkring sam­ti­dig med at jeg opda­ge­de obser­va­tio­ner­ne af de norsk-dan­ske spø­gel­se­s­luftski­be fra 1910, en bog, der afdæk­ker man­ge lig­nen­de sager fra sam­me peri­o­de – nem­lig Nigel Wat­son’s UFO’s of the First Wor­ld War: Phan­tom Airs­hips, Bal­loons, Aircraft and Other Myste­rious Aeri­al Pheno­me­na.

Bogen sat­te en del ting på plads for mig og bekræf­te­de mig i øvrigt i, at de dan­ske luftskib­sob­ser­va­tio­ner end­nu ikke var kend­te i ufo­lo­gi­ske cirk­ler. Jeg har efter­føl­gen­de haft kon­takt med Nigel Wat­son, gjort ham opmærk­som på dem og dis­ku­te­ret dem i for­hold til hans egne sager. Her er det dog ude­luk­ken­de ind­hol­det af Watson’s bog der skal omta­les – og der er rig­tig meget at tage fat på.

Nigel Wat­son har beskæf­ti­get sig med tid­li­ge ufosa­ger i over 30 år, hvil­ket bety­der at UFO’s of the First Wor­ld War (her­ef­ter UFWW) er et pro­dukt af læn­ge­re tids ind­sam­ling, efter­forsk­ning og reflek­sio­ner over emnet.

Nog­le af sager­ne i bogen har opt­rå­dt i artik­ler og publi­ka­tio­ner skre­vet af Wat­son (og andre) før, men ind­går her som del af en langt stør­re kon­tekst. Som både bogens titel og under­ti­tel afslø­rer, omhand­ler UFWW nem­lig obser­va­tio­ner af uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter, op til, under og lige efter Før­ste Ver­denskrig. Fak­tisk begyn­der Wat­son bogen en del år før kri­gens udbrud, hvil­ket giver god mening i for­hold til at for­kla­re den tidsal­der, som avi­a­tio­nens sto­re gen­nem­brud bane­de vej for.

Jeg er i min egen arti­kel 1910 — Blandt Kome­ter og Luftski­be kom­met ind på det­te i grove træk, men UFWW giver et langt stør­re og mere inter­na­tio­nalt ind­blik i, hvad der fore­gik i peri­o­den, rela­te­ret til hver enkelt bøl­ge af obser­va­tio­ner og der­til­hø­ren­de spe­ku­la­tio­ner. Selv om UFWW mest omhand­ler sager fra de engelsk­ta­len­de lan­de, så fin­der man også kapit­ler med obser­va­tio­ner fra bl.a. Syd­afri­ka, Nor­ge og Dan­mark. Med hen­syn til Dan­mark, så er der et helt, om end meget kort, kapi­tel i bogen, der omhand­ler den luftskibs­bøl­ge fra 1908, som i sin tid blev opda­get af Wil­ly Weg­ner (der i bogen, uhel­dig­vis, er ble­vet til Wil­ly Wag­ner).

Da de fle­ste af obser­va­tio­ner­ne i UFWW fin­der sted op til og under Før­ste Ver­denskrig, er det ikke til­fæl­digt, at man fin­der kla­re para­noi­de over­to­ner i dem, der afslø­rer den gene­rel­le frygt, der her­ske­de blandt de for­skel­li­ge lan­des befolk­nin­ger.

Sær­ligt i for­bin­del­se med de engel­ske sager for­nem­mer man nær­mest en slags des­pe­ra­tion. Det­te skyl­des i høj grad, at Eng­land, der igen­nem det meste af histo­ri­en hav­de nydt væsent­lig beskyt­tel­se fra omkring­lig­gen­de, fjendt­li­ge natio­ner, nu stod over­for en helt ny trus­sel der fulg­te med fly­ve­tek­no­lo­gi­ens hur­ti­ge udvik­ling.

Inva­sion og angreb fra luf­ten var tæt­te­re end nogen­sin­de på at være en skræm­men­de rea­li­tet, hvor man før hoved­sa­ge­ligt hav­de skul­let for­hol­de sig til fjen­der, der kom via de omkring­lig­gen­de van­de. Men selv om fryg­ten såle­des ikke var helt ube­grun­det, er der ingen tvivl om, at meget af det, der blev obser­ve­ret i peri­o­den, sim­pelt­hen var for man­ge år frem­me i tiden til at kun­ne være en rea­li­tet.

Der­for må man til dels kon­klu­de­re (hvil­ket Wat­son også gør), at der her­ske­de en slags mas­se­hyste­ri eller soci­al panik, der igen led­te til fle­re obser­va­tio­ner og ryg­ter. Og net­op her til­fø­jer Wat­son en ret vig­tig dimen­sion til stu­di­et af ufo­er fra peri­o­den. For en ting er, at vi har at gøre med et inter­es­sant emne, som man end­da i fle­re til­fæl­de kan more sig over. Det mere alvor­li­ge aspekt af sam­me er, hvor­dan obser­va­tio­ner­ne af diver­se fly­ven­de objek­ter var med til at for­vær­re i for­vej­en til­spid­se­de situ­a­tio­ner. Wat­son brin­ger fle­re eksemp­ler på sidst­nævn­te igen­nem bogen og viser fak­tisk, hvor­dan den panik, der opstod omkring vis­se obser­va­tio­ner, var direk­te med til at star­te kri­gen. Det bur­de give stof til eftertan­ke.

Man for­nem­mer i det hele taget, som bogen skri­der frem, hvor­dan detal­jer, reak­tio­ner og nar­ra­ti­ver går igen på tværs af obser­va­tio­ner og histo­ri­er fra de for­skel­li­ge lan­de.

Et af de ele­men­ter, der kon­stant duk­ker op, er de noto­ri­ske „kraf­ti­ge søge­lys“, pri­mært til­knyt­tet luftskib­sob­ser­va­tio­ner (igen, se min før­om­tal­te arti­kel). Selv om det i sid­ste ende er muligt, at de fle­ste af dis­se lys var fx kraf­tigt lysen­de stjer­ner eller pla­ne­ter, for­stær­ket af folks fore­stil­lin­ger om hvor­dan et lys på et luftskib kun­ne eller bur­de se ud, er det alli­ge­vel fasci­ne­ren­de, hvor­dan de bli­ver frem­hæ­vet og beskre­vet på præ­cis sam­me måde, uan­set hvor­fra obser­va­tio­ner­ne fore­kom­mer.

Man kan hel­ler ikke und­gå at opfan­ge de man­ge paral­lel­ler til „moder­ne“ ufo­er. Wat­son præ­sen­te­rer os både for sager, hvor folk har set skik­kel­ser i de obser­ve­re­de far­tø­jer, for histo­ri­er om lan­din­ger og nedstyrt­nin­ger og sågar for spe­ku­la­tio­ner om besøg fra andre pla­ne­ter, der blev trykt i avi­ser­ne i peri­o­den. Alt i alt har sager­ne stort set samt­li­ge af de grund­sten, man fin­der i den moder­ne ufo­myte. Der­u­d­over får man en god for­nem­mel­se for, at obser­va­tio­ner­ne ind­de­ler sig på sam­me måde som sene­re ufosa­ger i for­hold til obser­va­tion­s­tids­punkt, spred­ning og type.

Som et sup­ple­ment til den over­ord­ne­de røde tråd af sager om spø­gel­se­s­luftski­be, fly­ve­ma­ski­ner og bal­lo­ner kom­mer Nigel Wat­son også kort ind på mere unik­ke ele­men­ter i UFWW. Blandt andet frem­hæ­ver han en bøl­ge af „spø­gel­ses­bi­ler“ fra Tys­kland, for­skel­li­ge afskyg­nin­ger af den udbred­te krigs­le­gen­de om „Eng­le­ne fra Mons“ samt Fati­ma-obser­va­tio­ner­ne i Portu­gal.

Nigel Wat­son: UFO’s of the First Wor­ld
War: Phan­tom Airs­hips, Bal­loons, Aircraft
and Other Myste­rious Aeri­al Pheno­me­na
,
224 sider, The History Press 2015

Her­u­d­over har Wat­son (eller hans fore­læg­ger) også valgt at inklu­de­re en udre­del­se af den påstå­e­de (men bevist usan­de) histo­rie om Den Røde Baron’s ned­skyd­ning af en fly­ven­de tal­ler­ken i 1917 og et par andre myter, der først opstod langt efter Ken­neth Arnold’s obser­va­tion i 1947. Det giver lidt vari­a­tion i for­hold til man­ge bogens andre sager, men kun­ne for min skyld lige så godt have været ude­ladt.

En ting man i øvrigt kun­ne have ønsket sig, var en lidt mere glo­bal vin­kel på fæno­me­net. Som tid­li­ge­re nævnt er det pri­mært obser­va­tio­ner fra engelsk­ta­len­de og euro­pæ­i­ske lan­de, der optræ­der i bogen. Det­te skyl­des uden tvivl, til dels, en gene­rel sprog­bar­ri­e­re, da der med ret stor sik­ker­hed vil fin­des lig­nen­de sager fra Kina, Japan, m.v., der bare aldrig har „fun­det vej“ ud af de respek­ti­ve lan­de. Det­te skal ikke for­stås som en kri­tik af Wat­son, men mere en obser­va­tion og et ønske fra min side af, ved­rø­ren­de frem­ti­di­ge stu­di­er af emnet.

Bogen slut­ter ret brat, og selv om man ikke er i tvivl om, at Wat­son hæl­der til den mere psy­ko­so­ci­a­le sko­le inden for ufo­lo­gi­en, prø­ver han ikke på noget tids­punkt at prop­pe en stan­dard for­kla­rings­mo­del ned over det sam­le­de sagskom­pleks. I den for­stand lader det til, at han har ønsket, at bogen skul­let fun­ge­re som en slags case­book ret­tet mod en bre­de­re læser­ska­re.

Med hen­syn til det rent form­mæs­si­ge er UFO’s of the First Wor­ld War: Phan­tom Airs­hips, Bal­loons, Aircraft and Other Myste­rious Aeri­al Pheno­me­na udgi­vet i et for­holds­vis lil­le paper­ba­ck for­mat og ser umid­del­bart ikke ud af meget – men skin­net bed­ra­ger. Med en ret lil­le skrift­ty­pe, en læng­de på over 200 sider og for­holds­vis få illu­stra­tio­ner og afbild­nin­ger (alle meget inter­es­san­te) er der tale om en bog af bety­de­lig sub­stans.

Kapit­ler­ne er pla­ce­ret på en måde, så de for­skel­li­ge sager frem­står kro­no­lo­gisk, og på grund af en ret stor note­sek­tion, der doku­men­te­rer samt­li­ge anvend­te kil­der, fun­ge­rer bogen der­for også som et slags opslags­værk. Der er ingen tvivl om, at det er en bog, der vil bli­ve refe­re­ret til i man­ge år frem­over, når snak­ken fal­der på ufoob­ser­va­tio­ner fra det tid­li­ge 20. århund­re­de, og den fortje­ner en plads på hyl­den hos enhver med en inter­es­se i histo­ri­ske ufo­er, ufo­myte­dan­nel­se og til­fæl­de af soci­al panik.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.