MAGA-bevæ­gel­sens kon­spira­to­ri­ske ver­dens­bil­le­de har gjort ufo-spørgs­må­let til en del af en stør­re poli­tisk for­tæl­ling, der har fjer­net fokus fra ufo­er­ne.

​Af Micha­el Ert­mann — ekstern bidrag­sy­der

Ufo-debat­ten i USA hand­ler efter­hån­den om langt mere end uiden­ti­fi­ce­re­de fæno­me­ner på him­len. Den er ble­vet flet­tet sam­men med for­tæl­lin­ger om hem­me­li­ge magtstruk­tu­rer, myn­dig­he­der­nes for­ti­el­ser, reli­gi­øse fore­stil­lin­ger og en påstå­et kamp mel­lem fol­ket og en skjult eli­te.

Det er en udvik­ling, der fortje­ner opmærk­som­hed. For mens det er både legi­timt og nød­ven­digt at under­sø­ge ufor­kla­re­de obser­va­tio­ner og myn­dig­he­der­nes hånd­te­ring af dem, er der sam­ti­dig opstå­et et poli­tisk og kul­tu­relt mil­jø, hvor mang­len på doku­men­ta­tion let bli­ver for­kla­ret som tegn på et omfat­ten­de cover-up.

For at for­stå, hvor­dan ufo-emnet har fået den­ne sær­li­ge posi­tion i ame­ri­kansk poli­tik, er det værd at se nær­me­re på et inter­es­sant tids­mæs­sigt sam­men­fald: Donald Trumps valgsejr i 2016 og den opsigtsvæk­ken­de New York Times-arti­kel om Pen­ta­gons hem­me­li­ge ufo-pro­gram, som blev offent­lig­gjort i decem­ber 2017.

2017 – Da ufo-sagen mød­te den nye ame­ri­kan­ske tidsånd

I novem­ber 2016 valg­te ame­ri­ka­ner­ne Donald Trump til præ­si­dent. Godt et år sene­re, den 16. decem­ber 2017, offent­lig­gjor­de The New York Times artik­len Glowing Auras and ‘Bla­ck Money’: The Pentagon’s Myste­rious U.F.O. Pro­gram, skre­vet af Hele­ne Coo­per, Ralph Blu­ment­hal og Les­lie Kean.

Artik­len afslø­re­de eksi­sten­sen af et hem­me­ligt Pen­ta­gon-pro­gram, Advan­ced Aeros­pa­ce Thre­at Iden­ti­fi­ca­tion Pro­gram (AATIP), der hav­de under­søgt rap­por­ter om uiden­ti­fi­ce­re­de luft­fæ­no­me­ner. Histo­ri­en blev ledsa­get af videoklip fra ame­ri­kan­ske mili­tær­fly og inter­views med blandt andre tid­li­ge­re efter­ret­nings­of­fi­ce­rer.

Det blev et afgø­ren­de øje­blik for den moder­ne ufo-debat. Et emne, der i årti­er hav­de befun­det sig i et kul­tu­relt græn­seland mel­lem popu­lær­kul­tur, spe­ku­la­tion og kon­spira­tions­te­o­ri­er, ryk­ke­de plud­se­lig ind i den etab­le­re­de jour­na­li­stik og den poli­ti­ske offent­lig­hed.

Men tids­punk­tet er inter­es­sant.

AATIP var etab­le­ret alle­re­de i 2007 med støt­te fra sena­tor Har­ry Reid. Les­lie Kean hav­de beskæf­ti­get sig med ufo-emnet i man­ge år og hav­de i 2010 udgi­vet bogen Ufos: Gene­rals, Pilots, and Gover­n­ment Offi­ci­als Go on the Record. Der er alt­så ingen grund til at hæv­de, at Trump eller hans valgsejr hav­de noget med pro­gram­mets etab­le­ring eller jour­na­li­ster­nes arbej­de at gøre.

Men det er værd at stil­le et andet spørgs­mål: Vil­le artik­len have fået sam­me gen­nem­slags­kraft fem eller ti år tid­li­ge­re?

Det kan vi natur­lig­vis ikke vide. Men det er nær­lig­gen­de at over­ve­je, om den poli­ti­ske og kul­tu­rel­le tidsånd i USA var med til at gøre net­op den­ne histo­rie sær­lig inter­es­sant på det pågæl­den­de tids­punkt.

“Den poli­ti­ske og kul­tu­rel­le tidsånd i USA var med til at gøre ufo-histo­ri­en i New York Times sær­lig inter­es­sant, da den blev udgi­vet.”

Trump hav­de gjort mistil­li­den til Was­hin­g­tons insti­tu­tio­ner, embeds­vær­ket, efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne og de etab­le­re­de medi­er til en cen­tral del af sin poli­ti­ske for­tæl­ling. Fore­stil­lin­gen om en skjult mag­te­li­te, der arbej­de­de imod fol­ket og den valg­te præ­si­dent, var ble­vet en sta­dig mere frem­træ­den­de del af den ame­ri­kan­ske debat.

Sam­ti­dig blev begre­bet Deep Sta­te i sti­gen­de grad brugt om ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der og insti­tu­tio­ner, som angi­ve­ligt mod­ar­bej­de­de Trump og hans poli­ti­ske pro­jekt. Et begreb, der tid­li­ge­re især hav­de været for­bun­det med poli­ti­ske magtstruk­tu­rer i andre lan­de, fik nu en ny og meget kon­kret betyd­ning i ame­ri­kansk poli­tik.

Der­med lan­de­de ufo-histo­ri­en i et USA, hvor for­tæl­lin­ger om hem­me­li­ge pro­gram­mer, skjul­te magtstruk­tu­rer og myn­dig­he­der­nes for­ti­el­ser alle­re­de hav­de fået en ny poli­tisk betyd­ning.

Det er ikke det sam­me som at sige, at Trump skab­te den moder­ne ufo-inter­es­se. Men hans valgsejr kan have været med til at ska­be et kli­ma, hvor ufo-emnet fik en ny poli­tisk reso­nans. Histo­ri­en om et hem­me­ligt Pen­ta­gon-pro­gram kun­ne nu ind­gå i en langt stør­re for­tæl­ling om en skjult eli­te, der til­ba­ge­holdt sand­he­den for befolk­nin­gen.

Måske var 2017 der­for ikke blot året, hvor ufo-emnet for alvor blev main­stream. Det var også året, hvor emnet fik mulig­hed for at bli­ve ind­lem­met i en ny poli­tisk for­tæl­ling om den dybe stat.

Det er en hypo­te­se om histo­ri­ens mod­ta­gel­se og gen­nem­slags­kraft – ikke en påstand om, at Trump stod bag dens til­bli­vel­se. Men net­op den son­dring er vig­tig, hvis vi vil for­stå udvik­lin­gen uden selv at fal­de i den kon­spira­to­ri­ske fæl­de.

Den dybe stat – en gam­mel ame­ri­kansk mistil­lid med nyt poli­tisk liv

I artik­len Den »dybe stat« i Trum­pland – kon­spira­tions­te­o­ri­er i USA før og nu fra 2019 beskri­ver lek­tor og ph.d. Kas­per Grot­le Ras­mus­sen, hvor­dan fore­stil­lin­gen om en skjult stats­magt fik nyt liv under Donald Trump.

Mistil­li­den til ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der er langt ældre end Trump. Mor­det på John F. Ken­ne­dy, Water­ga­te-skan­da­len, FBI’s over­våg­ning af poli­ti­ske grup­per og CIA’s ulov­li­ge eks­pe­ri­men­ter under MK-Ultra har givet ame­ri­ka­ner­ne reel­le histo­ri­ske grun­de til at stil­le kri­ti­ske spørgs­mål til stats­mag­ten.

Det er vig­tigt at hol­de fast i. Myn­dig­he­der kan lyve, hem­me­lig­hol­de oplys­nin­ger og mis­bru­ge deres magt. Histo­ri­en viser, at det er sket.

Men der er en afgø­ren­de for­skel på kri­tisk mistil­lid og kon­spira­tions­tænk­ning. Det før­ste kræ­ver doku­men­ta­tion og at du er vil­lig til at ændre opfat­tel­se, når nye oplys­nin­ger kom­mer frem. Det andet har ofte en for­kla­ring klar på for­hånd og for­tol­ker enhver oplys­ning, også fra­væ­ret af bevi­ser, som støt­te for kon­spira­tions­te­o­ri­en.

For­ske­ren Micha­el Bar­kun har beskre­vet tre karak­te­ri­sti­ske fore­stil­lin­ger i kon­spira­tions­tænk­nin­gen:

  1. Intet sker til­fæl­digt.
  2. Intet er, som det ser ud.
  3. Alt hæn­ger sam­men.

Det er en tan­ke­gang, hvor til­sy­ne­la­den­de adskil­te begi­ven­he­der bli­ver for­bun­det i én sam­let for­tæl­ling om skjul­te aktø­rer og hem­me­li­ge pla­ner. Når først du har accep­te­ret præ­mis­sen om, at en magt­fuld grup­pe for­sø­ger at skju­le sand­he­den, bli­ver det næsten umu­ligt at afkræf­te teo­ri­en. Mang­len­de bevi­ser bli­ver blot end­nu et tegn på, hvor effek­tivt sand­he­den bli­ver skjult.

Det er net­op den­ne meka­nis­me, der gør Deep Sta­te-for­tæl­lin­gen så anven­de­lig i ufo-debat­ten.

Fra Deep Sta­te til ufo-cover-up – populis­me til lav­pris

Ved den ame­ri­kan­ske kon­gres­hø­ring om UAP’er i juli 2023 sag­de den repu­bli­kan­ske kon­gre­spo­li­ti­ker Tim Bur­chett fra Ten­nes­see, at sagen ikke hand­le­de om små grøn­ne mænd, men om at afslø­re et cover-up.

Det er en bemær­kel­ses­vær­dig for­mu­le­ring. For den flyt­ter opmærk­som­he­den fra det oprin­de­li­ge spørgs­mål – hvad er det, pilo­ter­ne og rada­ro­pe­ra­tø­rer­ne fak­tisk har obser­ve­ret? – til et andet spørgs­mål: Hvem skju­ler sand­he­den, og hvor­for?

“Påstan­de­ne om hem­me­li­ge ufo-pro­gram­mer flyt­ter opmærk­som­he­den fra det oprin­de­li­ge spørgs­mål: Hvad er det, pilo­ter­ne og rada­ro­pe­ra­tø­rer­ne fak­tisk har obser­ve­ret?”

Men der er også en poli­tisk dimen­sion, som fortje­ner opmærk­som­hed. Ufo-emnet er ble­vet et sær­de­les anven­de­ligt red­skab for dele af MAGA-bevæ­gel­sen. Kon­gres­hø­rin­ger­ne giver poli­ti­ker­ne mulig­hed for at optræ­de som sand­heds­sø­gen­de efter­for­ske­re, udfor­dre de etab­le­re­de myn­dig­he­der og ska­be dra­ma­ti­ske over­skrif­ter.

Sam­ti­dig med at vid­neud­sagn om hem­me­li­ge pro­gram­mer, til­ba­ge­hold­te oplys­nin­ger og påstå­et ikke-men­ne­ske­lig tek­no­lo­gi leve­rer præ­cis den type ind­hold, som tri­ves på soci­a­le medi­er og i et poli­tisk medi­eland­skab, der beløn­ner kon­flikt og sen­sa­tion.

Det er med andre ord højt­pro­fi­le­ret populis­me til lav­pris.

Der skal ikke frem­læg­ges veri­fi­ce­re­de bevi­ser for rumvæs­ner, hem­me­li­ge tek­no­lo­gi­er eller et omfat­ten­de cover-up. Det er til­stræk­ke­ligt at stil­le de dra­ma­ti­ske spørgs­mål, anty­de at nogen skju­ler noget og frem­stil­le sig selv som den poli­ti­ker, der tør udfor­dre syste­met.

Selv når en høring ikke fører til nye doku­men­ter­ba­re oplys­nin­ger, kan den der­for sta­dig leve­re poli­tisk opmærk­som­hed, medi­eom­ta­le og en for­tæl­ling, der pas­ser ind i MAGA-bevæ­gel­sens grund­læg­gen­de mistil­lid til de etab­le­re­de insti­tu­tio­ner.

Det er natur­lig­vis legi­timt at under­sø­ge, om myn­dig­he­der­ne har til­ba­ge­holdt oplys­nin­ger, og om hem­me­li­ge pro­gram­mer har været under­lagt til­stræk­ke­lig demo­kra­tisk kon­trol. Men når afslø­rin­gen af et cover-up bli­ver sel­ve udgangs­punk­tet, risi­ke­rer du at have kon­klu­de­ret noget, før under­sø­gel­sen over­ho­ve­det er begyndt.

“Ufo-emnet er ble­vet et sær­de­les anven­de­ligt red­skab for dele af MAGA-bevæ­gel­sen, der sam­ti­dig ska­ber den type ind­hold, som tri­ves på soci­a­le medi­er og i et poli­tisk medi­eland­skab, der beløn­ner kon­flikt og sen­sa­tion.”

Der­med får ufo-debat­ten en dob­belt poli­tisk funk­tion. Den kan både bru­ges til at frem­stil­le myn­dig­he­der­ne som en del af en skjult magtstruk­tur og til at give de poli­ti­ke­re, der kræ­ver afslø­rin­ger, en plat­form som syste­mets mod­stan­de­re. Det er en effek­tiv poli­tisk for­tæl­ling, for­di den kan hol­des i live uden nød­ven­dig­vis at skul­le leve­re den doku­men­ta­tion, som vil­le kun­ne be- eller afkræf­te den.

Det er ikke svært at se, hvor­for den­ne for­tæl­ling appel­le­rer til dele af ufo-mil­jø­et. Den for­kla­rer, hvor­for der efter årti­ers obser­va­tio­ner sta­dig ikke fore­lig­ger offent­ligt til­gæn­ge­li­ge bevi­ser for udenjor­disk tek­no­lo­gi. Og den gør sam­ti­dig dem, der kræ­ver doku­men­ta­tion, til muli­ge med­spil­le­re i for­ti­el­sen.

Ufo-emnet bli­ver der­med ikke ale­ne et spørgs­mål om, hvad der befin­der sig på him­len. Det bli­ver også et poli­tisk våben i kam­pen om, hvem befolk­nin­gen skal have til­lid til – og hvem den skal mistæn­ke.

MAGA som brænd­stof for kon­spira­tions­tænk­nin­gen

Trump har ikke opfun­det ame­ri­kansk kon­spira­tions­tænk­ning. Men han har gjort mistil­li­den til insti­tu­tio­ner­ne til et poli­tisk red­skab og en cen­tral del af sin bevæ­gel­ses iden­ti­tet.

Beskyld­nin­ger om valgs­vin­del, påstan­de om poli­ti­se­re­de efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, angreb på medi­er­ne og for­tæl­lin­ger om en skjult eli­te har bidra­get til et poli­tisk kli­ma, hvor insti­tu­tio­nel auto­ri­tet i sig selv kan bli­ve opfat­tet som mistæn­ke­lig.

Det bety­der ikke, at alle Trump-væl­ge­re er kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­re, eller at enhver kri­tik af ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der er udtryk for MAGA-ide­o­lo­gi. Men bevæ­gel­sens poli­ti­ske for­tæl­ling har skabt gode vækst­be­tin­gel­ser for en bestemt måde at for­stå ver­den på: Hvis de etab­le­re­de insti­tu­tio­ner siger nej, må det være, for­di de har noget at skju­le.

Det er også værd at bemær­ke, hvor­dan det poli­ti­ske medi­eland­skab har udvik­let sig. Et frag­men­te­ret medi­e­mil­jø med stær­ke alter­na­ti­ve nyheds­ka­na­ler, soci­a­le medi­er og poli­ti­ske kom­men­ta­to­rer kan ska­be selv­for­stær­ken­de for­tæl­lin­ger, hvor påstan­de cir­ku­le­rer og bekræf­ter hin­an­den uden nød­ven­dig­vis at bli­ve under­ka­stet uaf­hæn­gig kon­trol.

I sådan et mil­jø kan en tid­li­ge­re embeds­mand, en poli­ti­ker eller en per­son med mili­tær bag­grund få en bety­de­lig auto­ri­tet, ale­ne for­di ved­kom­men­de hæv­der at ken­de til hem­me­li­ge for­hold. Det afgø­ren­de bli­ver ikke nød­ven­dig­vis, om påstan­den kan doku­men­te­res, men om den pas­ser ind i for­tæl­lin­gen om den skjul­te sand­hed.

Det er her, ufo-emnet risi­ke­rer nemt af bli­ve en poli­tisk tros­be­ken­del­se frem for et emne, der bli­ver under­søgt seri­øst og viden­ska­be­ligt.

“Ufo-emnet risi­ke­rer nemt at bli­ve en poli­tisk tros­be­ken­del­se frem for et emne, der bli­ver under­søgt seri­øst og viden­ska­be­ligt.”

Fra rumvæs­ner til dæmo­ner

Et sær­ligt inter­es­sant aspekt af den ame­ri­kan­ske ufo-debat er, hvor­dan reli­gi­øse fore­stil­lin­ger er begyndt at blan­de sig med poli­ti­ske og kon­spira­to­ri­ske for­kla­rin­ger.

I 2026 har vice­præ­si­dent JD Van­ce udtalt, at han inter­es­se­rer sig for ufo-spørgs­må­let, men at han ikke nød­ven­dig­vis opfat­ter de muli­ge fæno­me­ner som rumvæs­ner. Med hen­vis­ning til sin katol­ske tro har han peget på, at der kan være tale om dæmo­ner eller andre ånde­li­ge væse­ner.

Det er natur­lig­vis hans per­son­li­ge reli­gi­øse for­tolk­ning. Men det er bemær­kel­ses­vær­digt, at et spørgs­mål, der bur­de under­sø­ges gen­nem obser­va­tio­ner, målin­ger og natur­vi­den­ska­be­li­ge meto­der, her bli­ver koblet til en reli­gi­øs ver­dens­for­stå­el­se.

Andre repu­bli­kan­ske poli­ti­ke­re har også truk­ket bibel­ske fore­stil­lin­ger ind i ufo-debat­ten. Lau­ren Boe­bert og Eric Bur­li­son har blandt andet været opta­get af for­bin­del­ser mel­lem bibel­ske beskri­vel­ser af eng­le, Nep­hi­lim og moder­ne ufo-for­tæl­lin­ger.

Tid­li­ge­re kon­gres­med­lem Matt Gaetz har des­u­den i 2026 frem­sat påstan­de om hem­me­li­ge pro­gram­mer, hvor men­ne­sker og til­fan­ge­tag­ne rumvæs­ner skul­le ind­gå i hybri­de avls­pro­gram­mer. Alt­så mål­ret­te­de avls­pro­gram­mer, hvor de to arter bli­ver kryd­set med hin­an­den. Det er en gan­ske ekstra­or­di­nær påstand, der ikke er ble­vet frem­lagt nogen som helst efter­prø­ve­lig doku­men­ta­tion for.

Her bevæ­ger debat­ten sig langt væk fra den oprin­de­li­ge under­sø­gel­se af uiden­ti­fi­ce­re­de obser­va­tio­ner. Vi befin­der os nu i et uni­vers, hvor mili­tæ­re hem­me­lig­he­der, reli­gi­øse fore­stil­lin­ger, dæmo­ner og bio­lo­gi­ske hybrid­pro­gram­mer kan ind­gå i én sam­let for­tæl­ling.

Det er ikke i sig selv et pro­blem, at men­ne­sker har reli­gi­øse over­be­vis­nin­ger. Pro­ble­met opstår, når sådan­ne over­be­vis­nin­ger bli­ver brugt som for­kla­rin­ger på fysi­ske fæno­me­ner uden empi­risk belæg – og når poli­ti­ske magt­ha­ve­re bidra­ger til at give spe­ku­la­tio­ner­ne auto­ri­tet.

“Det er et pro­blem, når reli­gi­øse over­be­vis­nin­ger bli­ver brugt som for­kla­rin­ger på fysi­ske fæno­me­ner uden empi­risk belæg.”

Den selv­for­stær­ken­de kon­spira­tion

En af de mest pro­ble­ma­ti­ske meka­nis­mer i ufo-debat­ten er, at fra­væ­ret af doku­men­ta­tion ofte bli­ver brugt som argu­ment for, at doku­men­ta­tio­nen må være skjult. Et kunst­greb, ufo-pro­fi­ler har brugt lige siden frem­kom­sten af de ”fly­ven­de tal­ler­ke­ner.”

Hvis myn­dig­he­der­ne ikke kan frem­læg­ge bevi­ser for udenjor­disk tek­no­lo­gi, kan det iføl­ge den­ne tan­ke­gang skyl­des, at bevi­ser­ne er ble­vet fjer­net. Hvis for­ske­re ikke kan bekræf­te påstan­de­ne, kan det skyl­des, at de ikke har adgang til de hem­me­li­ge oplys­nin­ger. Og hvis en under­sø­gel­se ikke fin­der noget, kan det blot være tegn på, at cover-up’et er mere omfat­ten­de end først anta­get.

Det er en logik, der gør teo­ri­en næsten umu­lig at afkræf­te.

Det bety­der ikke, at alle whi­st­le­blowe­re skal afvi­ses. David Grusch og Luis Elizon­do har frem­sat alvor­li­ge påstan­de om hem­me­li­ge pro­gram­mer og til­ba­ge­holdt infor­ma­tion. De bør natur­lig­vis tages alvor­ligt i den for­stand, at deres udsagn skal under­sø­ges, og at rele­van­te myn­dig­he­der bør kun­ne rede­gø­re for deres akti­vi­te­ter.

Men det er afgø­ren­de at skel­ne mel­lem et vid­neud­sagn og doku­men­ta­tion for det, vid­net hæv­der.

En per­sons tid­li­ge­re stil­ling i mili­tæ­ret eller efter­ret­ning­s­tje­ne­sten gør ikke auto­ma­tisk ved­kom­men­des påstan­de san­de. Det sam­me gæl­der en poli­tisk høring, en jour­na­li­stisk arti­kel eller en video, der ikke kan iden­ti­fi­ce­res og efter­prø­ves.

Det er ikke mistil­lid til whi­st­le­blowe­re at kræ­ve doku­men­ta­tion. Det er helt almin­de­lig kil­de­kri­tik.

“Det er ikke mistil­lid til whi­st­le­blowe­re at kræ­ve doku­men­ta­tion.
Det er helt almin­de­lig kil­de­kri­tik.”

Det legi­ti­me spørgs­mål bli­ver druk­net

Det er vig­tigt at under­stre­ge, at der fin­des et reelt og legi­timt under­sø­gel­ses­felt.

Pilo­ter obser­ve­rer fra tid til anden fæno­me­ner, som de ikke umid­del­bart kan iden­ti­fi­ce­re. Rada­ro­pe­ra­tø­rer regi­stre­rer objek­ter eller sig­na­ler, der kræ­ver nær­me­re under­sø­gel­se. Det kan have betyd­ning for fly­sik­ker­hed og natio­nal sik­ker­hed, uan­set om for­kla­rin­gen viser sig at være dro­ner, bal­lo­ner, opti­ske illu­sio­ner, fejl i sen­so­rer eller noget fem­te.

Der­for er det for­nuf­tigt, at USA har etab­le­ret All-domain Ano­ma­ly Reso­lu­tion Offi­ce (AARO), og at poli­ti­ke­re som Kir­sten Gil­li­brand har arbej­det for bed­re rap­por­te­ring, data­ind­sam­ling og syste­ma­tisk under­sø­gel­se af UAP-obser­va­tio­ner.

Det er også legi­timt, at poli­ti­ke­re som Chuck Schu­mer og Mike Rounds har arbej­det for stør­re åben­hed gen­nem The UAP Disclo­su­re Act. For­sla­get inde­holdt oprin­de­ligt mere vidt­gå­en­de bestem­mel­ser om et uaf­hæn­gigt review board, men de mest vidt­gå­en­de ele­men­ter blev ændret eller fjer­net under den poli­ti­ske behand­ling.

Det viser, at der fak­tisk fin­des en bre­de­re poli­tisk inter­es­se for at få klar­hed over myn­dig­he­der­nes hånd­te­ring af UAP-sager. Den inter­es­se behø­ver ikke at være base­ret på en tro på rumvæs­ner.

Tvær­ti­mod bør det være muligt at under­sø­ge obser­va­tio­ner­ne grun­digt, kræ­ve rele­van­te doku­men­ter fri­gi­vet og sam­ti­dig fast­hol­de, at der ikke fore­lig­ger offent­ligt veri­fi­ce­re­de bevi­ser for, at Jor­den er ble­vet besøgt af udenjor­di­ske civi­li­sa­tio­ner.

Det er net­op den­ne skel­nen, der risi­ke­rer at for­svin­de, når ufo-debat­ten bli­ver ind­lej­ret i en stør­re for­tæl­ling om Deep Sta­te og skjul­te mag­te­li­ter.

Et nyt poli­tisk fler­tal – en mulig­hed for at ændre ret­nin­gen

Det ame­ri­kan­ske midt­vejsvalg i novem­ber 2026 har ændret den poli­ti­ske magt­ba­lan­ce i Kon­gres­sen. Demo­kra­ter­ne har vun­det kon­trol­len over beg­ge kam­re og over­ta­ger fler­tal­let i janu­ar 2027.

Det kan få betyd­ning for den vide­re behand­ling af UAP-spørgs­må­let. Blandt andet kan det få kon­se­kven­ser for den repu­bli­kan­ske kon­gre­spo­li­ti­ker Anna Pauli­na Lunas sær­li­ge task for­ce, der arbej­der for afklas­si­fi­ce­ring af hidtil for­tro­li­ge oplys­nin­ger om bl.a. mor­det på JFK, hans bror, Mar­tin Lut­her King og – nå, ja — ufo­er. Dens man­dat, ledel­se og poli­ti­ske pri­o­ri­te­rin­ger kan bli­ve ændret, selv om et nyt fler­tal ikke auto­ma­tisk bety­der, at arbej­det bli­ver ned­lagt.

Det inter­es­san­te bli­ver, om et nyt fler­tal vil for­sø­ge at flyt­te fokus til­ba­ge til det, der bur­de være under­sø­gel­sens ker­ne: Doku­men­ta­tion, fly­sik­ker­hed, natio­nal sik­ker­hed og myn­dig­he­der­nes ansvar for at give kor­rek­te oplys­nin­ger.

Det vil være en sund udvik­ling, hvis debat­ten i høje­re grad kom­mer til at hand­le om, hvad der rent fak­tisk vides, hvad der ikke vides, og hvil­ke oplys­nin­ger der kan frem­læg­ges og efter­prø­ves.

Der er ingen grund til at gøre ufo-spørgs­må­let til et par­tipo­li­tisk anlig­gen­de. Men der er god grund til at være opmærk­som på, hvor­dan det bli­ver brugt poli­tisk.

Fra kon­spira­tion til under­sø­gel­se

Det tids­mæs­si­ge sam­men­fald mel­lem Trumps valgsejr i 2016 og New York Times-artik­len i 2017 er næp­pe et til­fæl­de uden betyd­ning, selv om det ikke doku­men­te­rer nogen direk­te for­bin­del­se mel­lem de to begi­ven­he­der.

Trump skab­te ikke AATIP, og hans valgsejr var ikke årsa­gen til jour­na­li­ster­nes arbej­de. Men hans poli­ti­ske pro­jekt var med til at ændre den ame­ri­kan­ske offent­li­ge sam­ta­le om insti­tu­tio­ner, myn­dig­he­der og skjul­te magtstruk­tu­rer. Det kan have været med til at give ufo-emnet en ny kul­tu­rel og poli­tisk gen­nem­slags­kraft.

Det er måske net­op her, du fin­der en væsent­lig del af for­kla­rin­gen på den udvik­ling, vi har set siden 2017. En jour­na­li­stisk histo­rie om et hem­me­ligt Pen­ta­gon-pro­gram blev ikke blot mod­ta­get som en histo­rie om mili­tæ­re obser­va­tio­ner. Den kan også ind­gå i en langt stør­re for­tæl­ling om en skjult eli­te, der til­ba­ge­holdt sand­he­den for befolk­nin­gen.

Siden er for­tæl­lin­gen vok­set. Den har fået poli­ti­ske for­ta­le­re, nye medi­e­p­lat­for­me og i nog­le til­fæl­de reli­gi­øse for­kla­rin­ger. Og den selv­for­stær­ken­de logik, hvor mang­len­de bevi­ser ikke læn­ge­re nød­ven­dig­vis svæk­ker påstan­de­ne, men tvær­ti­mod kan bru­ges til at styr­ke dem, er ble­vet videre­ført – og har fået end­nu stør­re tale­tid og end­nu fle­re støt­ter end nogen­sin­de før.

“Det afgø­ren­de spørgs­mål er ikke, hvem der tror mest på ufo­er, eller hvem der er bedst til at afslø­re den påstå­e­de skjul­te mag­te­li­te.

Det afgø­ren­de spørgs­mål er, hvad vi fak­tisk kan doku­men­te­re.”

Det er en udvik­ling, der bør bekym­re enhver, der inter­es­se­rer sig for viden­skab, kri­tisk tænk­ning og demo­kra­tisk kon­trol med myn­dig­he­der­ne.

For det er ikke nok at være mistænk­som. Man skal også være vil­lig til at lade sine mistan­ker bli­ve efter­prø­vet. Og sin eksi­ste­ren­de viden udfor­dret.

Hvis der fin­des doku­men­ta­tion for udenjor­disk tek­no­lo­gi, bør den natur­lig­vis under­sø­ges og offent­lig­gø­res. Men ind­til den fore­lig­ger, er der ingen grund til at sprin­ge fra uiden­ti­fi­ce­re­de obser­va­tio­ner til, at de er bevi­ser for besøg af rumvæs­ner. Eller at gå fra mistan­ker om hem­me­lig­hol­del­se til et ver­den­s­oms­pæn­den­de cover-up. Eller tage sprin­get fra ukend­te fæno­me­ner til dæmo­ner.

Det afgø­ren­de spørgs­mål er ikke, hvem der tror mest på ufo’er, eller hvem der er bedst til at afslø­re den påstå­e­de skjul­te mag­te­li­te.

Det afgø­ren­de spørgs­mål er, hvad vi fak­tisk kan doku­men­te­re.

Min­dre kon­spira­tion. Mere under­sø­gel­se. Min­dre åben­ba­ring. Mere viden­skab.

Bliv med­lem af SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og bliv med­lem af SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Som vel­komst­ga­ve mod­ta­ger du:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten

Hvert år mod­ta­ger du end­vi­de­re også:

  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og bliv med­lem i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Danske X-filer – Politibetjentens oplevelse i mørket

Dan­ske X‑filer – Poli­ti­be­tjen­tens ople­vel­se i mør­ket

Da poli­ti­be­tjent Maarups patrul­je­vogn blev stand­s­et af en ufo en mørk augustaf­ten i 1970, blev sagen hur­tigt til Dan­marks mest kend­te ufosag. Bogen genåb­ner sagen 50 år sene­re.

Ufo­er i 80 år: Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født

Bogen om, hvor­dan for­tæl­lin­gen om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født, og hvor­for den for­tæl­ling er mere aktu­el og oppe i tiden nu end nogen­sin­de før.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.