Da Nær­kon­takt af Tred­je Grad hav­de pre­mi­e­re i Dan­mark, fik SUFOI som ene­ste ufo-orga­ni­sa­tion i Skan­di­navi­en en time ale­ne med Ste­ven Spi­el­berg. Her er histo­ri­en om mødet – og hvad det for­tæl­ler os i dag.

Af Tho­mas Bris­son

Mid­ten til slut­nin­gen af 1970’erne var en gyl­den tid for ufo­lo­gi­en, også i Dan­mark. Ufo­er­ne var (igen) begyndt at bli­ve taget alvor­ligt, og SUFOI ople­ve­de stor frem­gang som en aner­kendt orga­ni­sa­tion i både ind- og udland. Inter­nt hav­de for­e­nin­gen fra­sor­te­ret det vær­ste revl og krat fra Adam­ski-dage­ne, og var ble­vet en langt mere syste­ma­tisk og viden­ska­be­ligt ori­en­te­ret orga­ni­sa­tion med efter­hån­den 20 år på bagen.

SUFOI’s lang­sig­te­de mål i de dage var at kun­ne over­le­ve­re de læn­ge ind­sam­le­de ufo-data til viden­ska­ben, når tiden var moden, for ende­ligt at få afdæk­ket fæno­me­net. Det­te sce­na­rie begynd­te grad­vist at vir­ke mere rea­li­stisk, i takt med den øge­de opmærk­som­hed på emnet.

Selv­om fle­re fak­to­rer bidrog til den­ne udvik­ling, blev ufo­er­nes nyvund­ne popu­la­ri­tet – og håbet om en snar­lig opkla­ring af myste­ri­et – i høj grad dre­vet frem af en gan­ske sær­lig film, der udkom i 1977.

Fæno­me­net Spi­el­berg

Ste­ven Spi­el­berg hav­de i 1975 haft et kæm­pe hit med Døde­ns Gab, der, ind­til Star Wars udkom et par år sene­re, hav­de rekor­den som ver­dens mest ind­tje­nen­de film. Man­ge spil­le­re i film­bran­chen så der­for med dol­lar­tegn i øjne­ne på det­te vidun­der­barn og tænk­te på, hvad han mon ellers kun­ne frem­tryl­le af ting og sager.

En af dis­se spil­le­re var pro­duk­tions­sel­ska­bet Colum­bia, der i mid­ten af 1970’erne var i sto­re finan­si­el­le pro­ble­mer og des­pe­rat sav­ne­de et hit for at sik­re deres frem­ti­di­ge plads i filmver­de­nen.

Det var omkring det­te tids­punkt, at det lyk­ke­des Spi­el­berg at sæl­ge idéen om et sci-fi dra­ma base­ret på vir­ke­li­ge ufo-obser­va­tio­ner. Colum­bia bed på og gik efter­føl­gen­de all in på ufo­er­ne som deres øko­no­mi­ske red­nings­plan. Det skul­le vise sig at være en god inve­ste­ring.

Pro­duk­tio­nen af Clo­se Enco­un­ters of The Third Kind, der som idé hav­de rum­ste­ret inde i den unge instruk­tørs hoved siden 1960’erne (han lave­de sin før­ste ufo-film Fire­light i 1964), kom for alvor på skin­ner­ne i for­å­ret 1976, hvor de begynd­te at fil­me nog­le af de før­ste vig­ti­ge sce­ner.

Arbej­det på fil­men blev holdt top­hem­me­ligt igen­nem hele pro­duk­tions­fa­sen, og selv til den før­ste test­vis­ning af fil­men var det kun almin­de­li­ge “eve­ry­day” ame­ri­ka­ne­re, der blev invi­te­ret, for­di film­sel­ska­bet ønske­de en ærlig og ude­luk­ken­de publi­kums­o­ri­en­te­ret reak­tion.

Der var dog en enkelt pro­fes­sio­nel anmel­der, der hav­de sne­get sig ind under fal­ske for­ud­sæt­nin­ger og efter­føl­gen­de udtal­te — i ikke sær­lig pro­fe­ti­ske ven­din­ger — at han var sik­ker på, at fil­men vil­le bli­ve et flop.

Med Close Encounters fyrede Columbia Pictures på alle kanoner, ikke mindst hvad angik merchandise. En stor del af dette nåede til Skandinavien, hvor noget udkom på dansk, andet på svensk og norsk.
Med Close Encounters fyrede Columbia Pictures på alle kanoner, ikke mindst hvad angik merchandise. En stor del af dette nåede til Skandinavien, hvor noget udkom på dansk, andet på svensk og norsk.

Med Clo­se Enco­un­ters fyre­de Colum­bia Pic­tu­res på alle kano­ner, ikke mindst hvad angik mer­chan­di­se. En stor del af det­te nåe­de til Skan­di­navi­en, hvor noget udkom på dansk, andet på svensk og norsk.

Moder­ski­bets lan­ding i Dan­mark

Hen imod slut­nin­gen af 1977 blev det med­delt, at Clo­se Enco­un­ters of The Third Kind vil­le lan­de i de dan­ske bio­gra­fer i star­ten af det føl­gen­de år, under nav­net Nær­kon­takt af Tred­je Grad.

Som et noget uor­to­dokst til­tag i mar­keds­fø­rin­gen af fil­men hav­de Spi­el­berg & co., efter opfor­dring fra ufo­lo­gi­ens God­fat­her, J. Allen Hynek him­self, beslut­tet at etab­le­re kon­takt til loka­le ufo-orga­ni­sa­tio­ner i de for­skel­li­ge lan­de og ind­dra­ge dem i pro­ces­sen.

I Dan­mark hav­de sel­ska­bet valgt SUFOI som sam­ar­bejds­part­ner, noget vi i for­e­nin­gen selv­føl­ge­lig blev elle­vild og noget star­struck over. SUFOI begynd­te der­for hur­tigt at sæt­te fle­re ting i gang på hjem­me­fron­ten for at udnyt­te den­ne ene­stå­en­de mulig­hed til for­e­nin­gens (og ufo-sagens) for­del.

Det­te led­te i før­ste omgang til et direk­te sam­ar­bej­de med Colum­bia og Fox, der på det tids­punkt hav­de et fæl­les distri­bu­tions­part­ner­skab i Dan­mark, om en rek­la­me­bro­chu­re, der skul­le udde­les til lan­dets bio­gr­af­gæ­ster. Det lyk­ke­des end­da at lan­de en afta­le, hvor Colum­bia-Fox betal­te reg­nin­gen. Det blev også aftalt, at SUFOI skul­le lave en udstil­ling i for­bin­del­se med bio­graf­pre­mi­e­ren.

Lidt for meget nær­kon­takt

Uhel­dig­vis gik det ikke helt efter pla­nen, da der under­vejs opstod en kon­fron­ta­tion med en anden ufo-orga­ni­sa­tion, der i 1970’ernes Dan­mark hav­de gjort stort ind­t­og, nem­lig FUFOS (Frit UFO Stu­di­um).

Ledet af den meget drif­ti­ge og fore­tag­som­me for­mand, Ste­en Land­sy – der oven i købet hav­de bag­grund i rek­la­me­bran­chen – var der fra FUFOS’ side ble­vet gjort paral­lel­le til­nær­mel­ser over for Colum­bia-Fox og Tre Fal­ke Bio, hvor Nær­kon­takt af Tred­je Grad skul­le have dansk pre­mi­e­re 3. marts 1978.

Der opstod i den for­bin­del­se en del mis­for­stå­el­ser og sam­men­rod­ning af de to orga­ni­sa­tio­ner, og da SUFOI opda­ge­de, hvad der fore­gik, blev der arbej­det på høj­tryk på at udre­de tin­ge­ne.

Ste­en Land­sy for­kla­re­de over for SUFOI, at det måt­te have været Colum­bia-Fox, der hav­de for­søgt at spil­le de to for­e­nin­ger ud mod hin­an­den. Men det frem­går af SUFOI’s inter­ne for­e­nings­do­ku­men­ter fra den­gang, at vi nok ikke helt tro­e­de på den for­kla­ring.

FUFOS beskæftigede sig med de mere mystiske aspekter af ufologien, samt “eksotiske” alternative teorier, på et tidspunkt hvor SUFOI var på vej i en mere videnskabelig retning. Her er en forside fra et prøvenummer af deres blad ufo-Aspekt, der senere skiftede navn (og i høj grad indhold) til Nyt Aspekt.

FUFOS beskæf­ti­ge­de sig med de mere mysti­ske aspek­ter af ufo­lo­gi­en, samt “ekso­ti­ske” alter­na­ti­ve teo­ri­er, på et tids­punkt hvor SUFOI var på vej i en mere viden­ska­be­lig ret­ning. Her er en for­si­de fra et prø­ve­num­mer af deres blad ufo-Aspekt, der sene­re skif­te­de navn (og i høj grad emne­om­rå­de) til Nyt Aspekt.

For at råde bod på situ­a­tio­nen, blev det aftalt mel­lem par­ter­ne, at både SUFOI og FUFOS vil­le få lov at lave en bio­gra­fud­stil­ling i for­bin­del­se med pre­mi­e­ren. Rek­la­me­bro­chu­ren vil­le fort­sat bli­ve lavet i sam­ar­bej­de med SUFOI, men for­di Ste­en Land­sy i mel­lem­ti­den hav­de nået at til­by­de, at FUFOS stod for udgif­ter­ne til tryk­ning, måt­te SUFOI i sid­ste ende også gå med på den­ne betin­gel­se.

Det var dog sta­dig en fan­ta­stisk mulig­hed, da bro­chu­ren vil­le nå ud til utal­li­ge bio­gr­af­gæn­ge­re (der blev trykt 100.000 eksem­pla­rer), som kun­ne tage den med hjem og blad­re den igen­nem på et sene­re tids­punkt og se oplys­nin­ger om SUFOI. Antal­let af nye abon­ne­ment­er mv. end­te også med i sid­ste ende at udlig­ne udgif­ter­ne til bro­chu­ren.

SUFOI’s lille reklamebrochure genbrugte filmplakaten på for- og bagside, og indeholdt et rapportskema og gav mulighed for at købe abonnement på bladet UFO-nyt indeni. Den kostede 8.9 øre pr. styk at producere, og den samlede regning endte derfor på 8900 kr. Det var en pæn slat penge dengang, men en god reklame for SUFOI.
SUFOI’s lille reklamebrochure genbrugte filmplakaten på for- og bagside, og indeholdt et rapportskema og gav mulighed for at købe abonnement på bladet UFO-nyt indeni. Den kostede 8.9 øre pr. styk at producere, og den samlede regning endte derfor på 8900 kr. Det var en pæn slat penge dengang, men en god reklame for SUFOI.

SUFOI’s lil­le rek­la­me­bro­chu­re gen­brug­te film­pla­ka­ten på for- og bag­si­de, og hav­de en kort intro­duk­tion, et rap­port­ske­ma og mulig­hed for at købe abon­ne­ment på bla­det UFO-nyt inde­ni. Bro­chu­ren koste­de 8.9 øre pr. styk at pro­du­ce­re, og den sam­le­de reg­ning end­te der­for på 8900 kr. Det var en pæn slat pen­ge den­gang, men en god rek­la­me for SUFOI.

Det skul­le sene­re vise sig, at det ikke blot hav­de været en til­fæl­dig mis­for­stå­el­se, der hav­de fun­det sted med FUFOS. Da SUFOI prø­ve­de at kon­tak­te andre af lan­dets bio­gra­fer, fandt vi nem­lig ud af, at Ste­en Land­sy også hav­de været i gang her. Det led­te til en del fru­stra­tio­ner inter­nt hos SUFOI, men alt det­te var i sid­ste ende vand under bro­en i for­hold til det scoop, som vi end­te med at gøre.

Mødet med Spi­el­berg

Af alle de nor­di­ske lan­de valg­te Ste­ven Spi­el­berg per­son­ligt at besø­ge Dan­mark i for­bin­del­se med den euro­pæ­i­ske lan­ce­ring af fil­men. Og selv­om stort set alle tv-sta­tio­ner og dag­bla­de fra Dan­mark, Sve­ri­ge og Fin­land hav­de lagt bil­let ind for at tale med den unge stjer­ne­in­struk­tør, så var det SUFOI ale­ne, der end­te med at få lov at inter­viewe ham — som den ene­ste ufo-orga­ni­sa­tion i Skan­di­navi­en, og så end­da i en hel time.

Inter­viewet var kom­met på bene­ne i sam­ar­bej­de med Elisa­beth Chri­sten­sen, der var rek­la­me­chef for Colum­bia-Fox Film i Dan­mark, og fandt sted 11. febru­ar 1978 på Hotel D’Ang­le­ter­re. Hove­d­in­ter­viewer var SUFOI-vete­ran og tid­li­ge­re for­mand Erling Jen­sen, assi­ste­ret af UFO-NYT’s redak­tør Iver O. Kjems og SUFOI’s davæ­ren­de for­mand, Flem­m­ing Ahrenki­el

Det er et vir­ke­lig inter­es­sant inter­view, der viser en meget viden­de og åben­hjer­tet Spi­el­berg, som gla­de­ligt udpens­ler en stor del af bag­grun­den for fil­men. Han beskri­ver at have været opta­get af spørgs­må­let om liv andre ste­der i uni­ver­set, siden han var en lil­le dreng i Arizo­na.

Her lå han ofte uden­for om afte­nen og kig­ge­de op på den ende­lø­se, kla­re nat­te­him­mel, hvor han obser­ve­re­de mete­o­r­svær­me og andre him­mel­fæ­no­me­ner. På et tids­punkt kom inter­es­sen for ufo­er­ne også ind i bil­le­det, og her blev kimen såle­des lagt til fle­re af hans sene­re film.

For­hol­det til Hynek

De fle­ste med kend­skab til ufo­er gen­ken­der fil­mens titel som en af ufo­lo­gi­ens grund­læg­gen­de ter­mer, der bru­ges til at klas­si­fi­ce­re sager, hvor der er obser­ve­ret “ufo­nau­ter”. Det er også almin­de­ligt kendt, at ter­men stam­mer fra J. Allen Hynek, som var invol­ve­ret i det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­bens ufo-under­sø­gel­ses­pro­gram­mer gen­nem alle deres inkar­na­tio­ner, og som over åre­ne skif­te­de fra at være skep­ti­ker til ”efter­tænk­som tro­en­de”. Spi­el­berg og Colum­bia gjor­de meget ud af at for­kla­re det­te, så det er ingen over­ra­skel­se eller hem­me­lig­hed, at fil­men var ble­vet til i sam­ar­bej­de med Hynek.

I SUFOI-inter­viewet med Spi­el­berg får vi dog et dybe­re ind­blik i, hvor tæt sam­ar­bej­det med J. Allen Hynek fak­tisk var, og hvor stor respekt Spi­el­berg hav­de for ham. Spi­el­berg omta­ler fle­re gan­ge Hynek som sin men­tor og lære­me­ster inden for ufo­lo­gi­en, og beskri­ver ham som væren­de i besid­del­se af en dyb men­ne­ske­lig og pæda­go­gisk for­stå­el­se for ufo-emnet, ud over natur­lig­vis et skar­pt viden­ska­be­ligt blik.

Man får også nog­le andre åben­ba­rin­ger — såsom at Spi­el­berg fik adgang til Blue Book-filer­ne af Hynek, inden de blev fuldt fri­gi­vet i for­å­ret 1976. Hvor­dan det­te helt præ­cist kun­ne få lov at ske, vir­ker umid­del­bart lidt tan­ke­væk­ken­de. Hynek hav­de i kraft af sin kon­trakt med det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben fuld adgang til arki­vet, efter pro­jek­tet stop­pe­de, men det­te bur­de jo ikke bety­de, at hvem som helst, han kend­te (ikke at Spi­el­berg var hvem som helst, men alli­ge­vel!), kun­ne få lov til det sam­me.

Her er det dog vig­tigt at poin­te­re, at til­ba­ge­hol­del­sen af offent­lig­gø­rel­sen af Blue Book-filer­ne ind­til 1976 ikke skyld­tes klas­si­fi­ce­ring­s­år­sa­ger, men der­i­mod beskyt­tel­se af pri­vat­li­vet for de impli­ce­re­de. Det hav­de fak­tisk læn­ge været muligt at anmo­de om og få til­sendt kopi­er af doku­men­ter via Fre­edom of Infor­ma­tion Act, men de kun­ne sim­pelt­hen ikke fri­gi­ve det hele offent­ligt, før alt var ble­vet kor­rekt gen­nem­gå­et og over­stre­get. Det er såle­des muligt, at de filer, Spi­el­berg fik lov at se, bare har dre­jet sig om nog­le udvalg­te doku­men­ter, der alle­re­de var ble­vet klar­gjort til offent­lig­gø­rel­se på det tids­punkt.

Steven Spielberg på D'Angleterre, med (fra venstre mod højre) ryggen af Flemming Ahrenkiel, Iver O. Kjems og Erling Jensen.

Ste­ven Spi­el­berg på D’Ang­le­ter­re, med (fra ven­stre mod høj­re) ryg­gen af Flem­m­ing Ahrenki­el, Iver O. Kjems og Erling Jen­sen.

Den fran­ske for­bin­del­se

Det har i man­ge år været en selv­føl­ge, at karak­te­ren Clau­de Lacom­be i Clo­se Enco­un­ters er base­ret på ufo­lo­gen Jacques Val­lée. Jeg husker det nævnt i stort set alle de ufo-bøger, jeg har læst, der omta­ler fil­men, og hvis du søger “Lacom­be Clo­se Enco­un­ters” på inter­net­tet, vil du se inspira­tions­kil­den påpe­get som noget af det før­ste.

Det er også fuld­stæn­dig oplagt: For det før­ste er Lacom­be (spil­let af meste­rin­struk­tør Fran­cois Truf­faut) noget så usæd­van­ligt som en fransk­mand, der udfø­rer ufo­lo­gi på højt plan i USA, og han får også lidt tan­ker­ne hen på Val­lée, som han så ud den­gang. Og ikke mindst var Val­lée og Hynek også gode ven­ner og sam­ar­bejds­part­ne­re. De udgav sågar en bog, The Edge of Rea­li­ty, sam­men i 1975.

Det kom der­for som en over­ra­skel­se for mig, da Spi­el­berg på et tids­punkt i inter­viewet udta­ler, at Lacom­be ikke er byg­get på nogen spe­ci­fik ufo­log, men mere er en slags per­so­ni­fi­ce­ring af fransk ufo­lo­gi, der på fle­re måder var læn­ge­re frem­me og langt mere åben end i USA.

SUFOI’s inter­viewhold brin­ger fak­tisk ikke Val­lées navn på banen, men spør­ger i ste­det, om Lacom­be mon var base­ret på Clau­de Poher, der var den davæ­ren­de leder af den fran­ske ufo-efter­forsk­nings­en­hed GEPAN (en under­af­de­ling af CNES, Frank­rigs besked­ne pen­dant til NASA). Det vir­ker også ret så oplagt, da de deler sam­me for­navn, og for­di GEPAN hav­de fået meget opmærk­som­hed for deres offent­lig­gø­rel­se af ufo-filer i 1977.

SUFOI: Du syn­tes at have gjort grun­di­ge under­sø­gel­ser. En fransk viden­skabs­mand Clau­de Poher for­sker i ufo­er­ne. Er det der­for, du har valgt at lade fil­mens viden­ska­be­li­ge hold­le­der hed­de Clau­de?

Ste­ven Spi­el­berg: Jeg ved godt, hvem han er, men rol­len er ikke byg­get over nogen fransk viden­skabs­mand. Han er fransk­mand, for­di fil­men er base­ret på Frank­rig som et land, der tør tale åbent om ufo­er­ne. Nav­net er valgt til­fæl­digt.

Fra SUFOI’s inter­view med Ste­ven Spi­el­berg

Spi­el­berg aner­ken­der, at han ved, hvem Poher er, men han afvi­ser ham som væren­de direk­te inspira­tions­kil­de og påpe­ger, at fil­men alle­re­de var så godt som fær­dig, da GEPAN blev opret­tet i 1977.

Francois Truffaut’s Lacombe (t.v.) og Jacques Vallee fra nogenlunde samme periode.

Fran­cois Truffaut’s Lacom­be (t.v.) og Jacques Val­lee fra nogen­lun­de sam­me peri­o­de.

Val­lée-myste­ri­et

At der vir­ke­lig ikke skul­le være en mere direk­te inspira­tion fra Jacques Val­lée i Lacom­be, var dog lidt svæ­re­re at slu­ge. Der kun­ne næsten ikke være nogen tvivl om, at Spi­el­berg kend­te til Jacques Val­lée gen­nem J. Allen Hynek, selv­om det måske bare har været en mere flyg­tig omta­le af man­den. Jeg prø­ve­de der­for, om jeg kun­ne opkla­re, hvor­dan den­ne sam­men­kæd­ning mel­lem Val­lée og Lacom­be først var ble­vet nævnt.

I andet bind af Jacques Val­lées per­son­li­ge dag­bogs­se­rie For­bid­den Sci­en­ce kan du føl­ge, hvor­dan han via Hynek får for­skel­li­ge opda­te­rin­ger om Clo­se Enco­un­ters-fil­men under­vejs i dens pro­duk­tion.

Men det er fak­tisk ikke igen­nem Hynek, at Val­lée og Spi­el­berg først møder hin­an­den. Det­te sker i ste­det via jour­na­li­sten Marcia Selig­son, der på det tids­punkt var ved at skri­ve en arti­kel om fil­men og om ufo-febe­ren i USA for maga­si­net New West.

Selig­son hav­de kort for­in­den været til et arran­ge­ment, hvor Val­lée var en af taler­ne, og hun blev sær­ligt fasci­ne­ret af hans per­spek­tiv på ufo­er­ne. I hen­des arti­kel ‘We Are Not Alo­ne’ kan du læse, at hun var over­ra­sket over, at han og Spi­el­berg aldrig hav­de mød­tes før, efter­som Lacom­be-karak­te­ren jo var base­ret på ham.

Her er det vig­tigt at til­fø­je, at Marcia Selig­sons arti­kel udkom i novem­ber 1977 i for­bin­del­se med den ame­ri­kan­ske pre­mi­e­re på Clo­se Enco­un­ters. Alt­så nog­le måne­der før SUFOI’s inter­view fin­der sted.

Iføl­ge For­bid­den Sci­en­ce 2, der blev udgi­vet i 2009, mød­tes Val­lée med Spi­el­berg (og Selig­son) til mid­dag 12. maj 1977. Selig­sons arti­kel går meget mere i detal­jer med, hvor godt Val­lée og Spi­el­berg kom ud af det med hin­an­den den aften (de fort­sat­te efter sigen­de til langt ud på nat­ten med at dis­ku­te­re ufo-sager og ‑hypo­te­ser), men i Val­lées dag­bogs­no­tat næv­ner han spe­ci­fikt, at Selig­son på et tids­punkt spurg­te Spi­el­berg direk­te, om ikke Lacom­be var inspi­re­ret af ham. Spi­el­berg skul­le der­til have sagt: “Of cour­se it’s based on Jacques. I’ve read your books. The idea of a Fren­ch­man doing research on ufos in the Sta­tes struck me as inte­r­e­sting.”

J. Allen Hynek og Jacques Vallee var venner og arbejdede tæt sammen, og udgav endda bogen Edge of Reality sammen. Den har i øvrigt fået et genoptryk for nylig (th.) og er for tiden sjovt nok at finde displayet blandt udvalgte titler på mange af Københavns biblioteker.

J. Allen Hynek og Jacques Val­lee var ven­ner og arbej­de­de tæt sam­men, og udgav end­da bogen Edge of Rea­li­ty sam­men. Den har i øvrigt fået et genop­tryk for nylig (th.) og er for tiden sjovt nok at fin­de dis­play­et blandt udvalg­te tit­ler på man­ge af Køben­havns bibli­o­te­ker.

I både Marcia Selig­sons arti­kel og Jacques Val­lées dag­bogs­no­tat om mødet, kan du alt­så utve­ty­digt læse, at Lacom­be er base­ret på Val­lée. Vi ved selv­føl­ge­lig ikke, hvor­når Val­lée har skre­vet nota­tet om mid­da­gen, og om fejl­ag­ti­ge detaljer/minder kan have har sne­get sig ind på et sene­re tids­punkt i for­bin­del­se med udgi­vel­sen af sine dag­bø­ger. Eller om Spi­el­berg bare var ”flink” i situ­a­tio­nen.

Men under alle omstæn­dig­he­der har vi jo beg­ge kil­der at læne os op ad. Kon­klu­sio­nen må da være, at Lacom­be vir­ke­lig var base­ret på Val­lée, med­min­dre at enten både Jacques Val­lée og Marcia Selig­son – eller for den sags skyld Spi­el­berg – selv har talt usandt. Eller har husket for­kert.

Men det vir­ker ikke sand­syn­ligt.

Jeg skrev for nylig også til Jacques Val­lée og spurg­te, hvor­for Spi­el­berg mon hav­de udtalt som han gjor­de i SUFOI inter­viewet — om han kun­ne se nogen sær­lig årsag til det. Jeg har desvær­re ikke fået noget svar, og der­for kan vi i sid­ste ende kun spe­ku­le­re. Spi­el­berg vil­le måske und­gå at åbne op for en mere “alter­na­tiv” debat om ufo­er, som Jacques Val­lée alle­re­de på det tids­punkt var kendt for, og der­for valg­te han ikke at næv­ne ham?

Vi ved det ikke.

Mistro, afmagt og disclo­su­re

Hvor­når Spi­el­bergs mistro til myn­dig­he­der­ne angå­en­de ufo­er­ne begynd­te, er svært at sige. I hans tid­li­ge film Fire­light er det rumvæs­ner­ne, der er bad guys, og rege­rin­gen har ingen viden om, hvad der fore­går.

Den­ne skep­sis og idé om hem­me­lig­hol­del­se er til gen­gæld et af de gen­nem­gå­en­de tema­er i Clo­se Enco­un­ters, hvis ikke sel­ve grund­ste­nen i fil­men. I inter­viewet med SUFOI udta­ler Spi­el­berg på et tids­punkt: ”[Der er] måske ikke noget viden­ska­be­ligt bevis for ufo­er­nes eksi­stens, men der er i hvert fald kon­kret bevis for, at hem­me­lig­hol­del­ser fin­der sted.”

Spi­el­berg for­tæl­ler også, at dæk­hi­sto­ri­en med gas­ud­s­lip og efter­føl­gen­de evaku­e­ring, som myn­dig­he­der­ne i fil­men sæt­ter i gang for at hol­de folk væk fra Devils Tower-områ­det, er inspi­re­ret af vir­ke­li­ge hæn­del­ser. Der er åben­bart fle­re gan­ge i USA, hvor der er ble­vet afspær­ret et stør­re områ­de med lig­nen­de advars­ler, og Spi­el­berg hav­de ofte tænkt, at det vil­le være den per­fek­te dæk­hi­sto­rie for epi­so­der invol­ve­ren­de ufo­er.

Dis­se udta­lel­ser afslø­rer en grad af mistro og skep­sis over for myn­dig­he­der­ne, som vi nok ikke tid­li­ge­re var ble­vet så direk­te kon­fron­te­ret med i Dan­mark. Men der hav­de også på det tids­punkt – ud over Pro­ject Blue Book skuf­fel­sen – været fle­re kol­lek­ti­ve trau­mer, der tvang den ame­ri­kan­ske befolk­ning til at genover­ve­je, hvor meget de egent­lig vid­ste om deres rege­ring og hvor langt den i vis­se omstæn­dig­he­der vil­le gå. F.eks. Water­ga­te-skan­da­len. Det­te har natur­lig­vis ikke kun­ne und­gå også at påvir­ke Spi­el­berg.

Ten­den­sen til at portræt­te­re myn­dig­he­der­ne som gate­ke­e­pers for ufo-sand­he­den kan også spo­res i E.T. et par år sene­re, men når et helt nyt niveau med seri­en Taken i 2002.

Alt­så kan det tol­kes som en grad­vis udvik­ling for Spi­el­berg (War of the Wor­lds fra 2005 tæl­ler ikke rig­tig med i lig­nin­gen, da Spi­el­berg ofte har udtalt, at fil­men skul­le ses som en slags alle­go­ri eller meta­for for 9/11).

I inter­view med Spi­el­berg fra 00’erne næv­ner han sam­ti­dig ofte, at han har ændret syn på ufo-fæno­me­net over åre­ne, og anty­der, at han nok er ble­vet lidt mere skep­tisk. Blandt andet peger han på det vel­kend­te para­doks, at antal­let af mulig­he­der for at tage fotos og video er eks­plo­de­ret, og kame­ra­er er ble­vet alle­mand­se­je, men at kva­li­te­ten samt mæng­den af (ægte) opta­gel­ser er dalet.

Fuldt over­be­vist om at vi har haft, og måske sta­dig har, besøg ude­fra

Alt tyder dog på, at pen­du­let igen er svin­get den anden vej, for i hvert fald har vi nu Spi­el­bergs stør­ste ufo-film i man­ge år, Disclo­su­re Day, lige på trap­per­ne, hvor hem­me­lig­hol­del­se og coverup igen er hoved­te­ma. Spi­el­berg har til­med for nylig udtalt, at hvor han før har svæ­vet lidt med hen­syn til sin tro på fæno­me­net, så er han nu fuldt over­be­vist om at vi har haft, og måske sta­dig har, besøg ude­fra.

I den for­bin­del­se er det ekstra inter­es­sant at gen­be­sø­ge SUFOI’s 1978-inter­view med Spi­el­berg, for at se hvil­ke tan­ker han gjor­de sig alle­re­de den­gang.

For gan­ske nylig opda­ge­de jeg med stor begej­string det bån­de­de inter­view i SUFOI’s kas­set­tebånds­sam­ling, som vi helt hav­de glemt eksi­ste­re­de. Det er nu ble­vet digi­ta­li­se­ret og ren­set, og selv­om kva­li­te­ten ikke er fan­ta­stisk, kan du høre, hvad der bli­ver sagt for det meste. Jeg kan i hvert fald kun anbe­fa­le at læse og lyt­te til inter­viewet, da det dels giver et fasci­ne­ren­de ind­blik i tan­ker­ne hos en af vor tids stør­ste film­ska­be­re, men også i den tidslo­m­me, der var for snart 50 år siden, da vi (også) tro­e­de, at ufo-myste­ri­et snart vil­le bli­ve opkla­ret.

SUFOI benyttede muligheden for at ride på bølgen i lang tid efter. Her et eksempel på A4 reklameplakat for ufo-nyt, fra dengang bladet kunne købes i kioskerne, der anvender grafikken fra CE3K filmplakaterne som baggrund.

SUFOI benyt­te­de mulig­he­den for at ride på bøl­gen i lang tid efter. Her et eksem­pel på A4 rek­la­me­pla­kat for ufo-nyt, fra den­gang bla­det kun­ne købes i kio­sker­ne, der anven­der gra­fik­ken fra CE3K film­pla­ka­ter­ne som bag­grund.

Fra Nær­kon­takt til Disclo­su­re Day

Når vi ser på SUFOI’s Spi­el­berg-inter­view i dag, er det slå­en­de, hvor man­ge af de tema­er, der dri­ver Disclo­su­re Day, der alle­re­de var til ste­de i Nær­kon­takt af tred­je grad.

I inter­viewet for­tæl­ler Spi­el­berg blandt andet, at han tror, myn­dig­he­der­ne bevidst hol­der oplys­nin­ger om ufo­er skjult for offent­lig­he­den, og at vi måske lang­somt vil bli­ve for­be­redt på en frem­ti­dig ”disclo­su­re”. Han taler også om mulig­he­den for tid­li­ge­re hem­me­li­ge kon­tak­ter mel­lem men­ne­sker og rumvæ­se­ner, der aldrig er ble­vet kendt af offent­lig­he­den.

Måske mest bemær­kel­ses­vær­digt siger han, at ”den sto­re bekendt­gø­rel­se” en dag kan fin­de sted, når offent­lig­he­den er klar til det – et syns­punkt, der har holdt sig helt frem til den moder­ne disclo­su­re-for­tæl­ling, som præ­ger både ufo-debat­ten og hand­lin­gen i Disclo­su­re Day i dag.

På den måde kan Spi­el­bergs nye film ses som en til­ba­ge­ven­den til spørgs­mål, han alle­re­de kred­se­de om for næsten 50 år siden: Hvad ved myn­dig­he­der­ne? Hvor­for hol­des infor­ma­tion til­ba­ge? Og hvad sker der den dag, sand­he­den ikke læn­ge­re kan skju­les?

Læs mere om Disclo­su­re Day i vores for­om­ta­le af fil­men her.

Kil­der

  • 30 Years of Clo­se Enco­un­ters (2007)
  • Ame­ri­can Cine­ma­to­grap­her. Janu­ar 1978 spe­ci­al (fle­re artik­ler om for­skel­li­ge aspek­ter af fil­men)
  • Clo­se Enco­un­ters of The Third Kind (1977)
  • Jacques Val­lee — Dimen­sions (1988)
  • Jacques Val­lee — For­bid­den Sci­en­ce Vol 2. (2009)
  • Jero­me Clark — The ufo Encycl­ope­dia (2. udga­ve)
  • Marcia Selig­son — We Are Not Alo­ne (New West, Novem­ber 1977)
  • Per Ander­sen — SUFOI’s Histo­rie 1975–2000 (2003)
  • Refe­ra­ter mv. fra SUFOI møder 1977–78
  • The Making of Clo­se Enco­un­ters of The Third Kind (2001)
  • UFO-Nyt #1 & 2, 1978 + inter­ne inter­view noter og bån­det inter­view med Ste­ven Spi­el­berg
  • SUFOI snak­ker med Spi­el­berg om Nær­kon­takt af tred­je grad i 1978

Tak til Mar­tin Kot­t­mey­er for hjælp til at fin­de Marcia Selig­sons arti­kel.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.