Kors i him­len

Et fæno­men man ikke hører meget til nu om dage, men som sta­dig af og til kan ople­ves, er de såkald­te „him­mel-kors“. Him­mel-kors kan opstå på fle­re for­skel­li­ge måder, men ofte på grund af en kom­bi­na­tion af op til fle­re halo-effek­ter og/eller sky­for­ma­tio­ner, der for­mår at beva­re en fast „form“ læn­ge nok til, at de, der obser­ve­rer det, opfat­ter det som væren­de nær­mest et objekt. Der fin­des man­ge kend­te beret­nin­ger om fæno­me­net (eller fæno­me­ner­ne) op igen­nem histo­ri­en, og him­mel-kors er ble­vet til­eg­net meget for­skel­li­ge vær­di­er, alt efter hvor­dan lokal- og ver­dens­si­tu­a­tio­nen har været på obser­va­tion­s­tids­punk­tet. I Dan­mark har der også været fle­re af dis­se obser­va­tio­ner, og jeg vil bely­se et par til­fæl­de fra det 20. århund­re­de i den­ne arti­kel, og des­u­den søge at for­kla­re dem.

 

Min hove­d­in­ter­es­se for him­mel-kors lig­ger dog ikke inden for det natur­vi­den­ska­be­li­ge områ­de, men byg­ger mere på de myti­ske, reli­gi­øse og soci­a­le fak­to­rer, der er knyt­tet til obser­va­tio­ner­ne af dem. Og lige præ­cis i Dan­mark, kan him­mel-kors have spil­let en langt stør­re rol­le, end de fle­ste er klar over.

Kors og kri­ge

Først og frem­mest skal det poin­te­r­es, at kors jo som udgangs­punkt har en noget stør­re (posi­tiv) sym­bolsk vær­di for krist­ne natio­ner, end de eksem­pel­vis har i det meste af mel­lem-og fjer­nø­sten. Der­for er der utvivl­s­omt man­ge eksemp­ler igen­nem tiden – og natur­lig­vis især før kri­sten­dom­mens udbre­del­se — på him­mel­kors, der ikke er ble­vet til­lagt spe­ci­elt stor betyd­ning, og måske der­for hel­ler ikke er ble­vet doku­men­te­ret for efter­ti­den. Lige­le­des er det klart, at i takt med kri­sten­dom­mens svin­den­de ind­fly­del­se på folks liv nu om dage, ihvert­fald her i lan­det, så er til­bø­je­lig­he­den til at tæn­ke dybe­re over den slags fæno­me­ner, ble­vet grad­vist min­dre. Men fra tiden op til, og lige efter 2. Ver­denskrig, kan man end­nu fin­de avis­ar­tik­ler og notit­ser om obser­va­tio­ner af kors på him­len, der blev for­tol­ket som tegn fra oven. Lige efter kri­gen, flo­re­re­de der sågar også en popu­lær idé om, at Dan­ne­brog og dets oprin­del­ses­hi­sto­rie — der beskri­ver hvor­dan fla­get dale­de ned fra him­len, under sla­get ved Lyn­da­nis­se i 1219 — i vir­ke­lig­he­den var inspi­re­ret af et him­mel­kors-fæno­men.

 

Hypo­te­sen om, at det dalen­de Dan­ne­brog kun­ne have været et him­mel­fæ­no­men, blev udbredt i kølvan­det på ober­st­løjt­nant Hel­ge Bruhns Dan­ne­brog og Dan­ske Faner Gen­nem Tider­ne fra 1949. Bruhn hen­vi­ser i bogen til en arti­kel af Pastor L.P. Fabri­ci­us fra 1941, hvori sidst­nævn­te frem­hæ­ver en epi­so­de fra den Ibe­ri­ske Halvø i år 1217 – blot to år før Dan­ne­brog efter sigen­de dale­de ned fra him­len i Est­land: Her fandt et afgø­ren­de slag sted ved Slot­tet Alca­zar mel­lem grup­per af krist­ne og mauri­ske kri­ge­re. Midt i kam­pens hede duk­ke­de et gyl­dent kors plud­se­lig op på him­len, frem­hæ­vet af en hvid bag­grund (sva­ren­de til de pave­li­ge far­ver). Yder­li­ge­re inter­es­sant, i den­ne sam­men­hæng, er, at der på oven­nævn­te tids­punkt var en direk­te for­bin­del­se mel­lem Dan­mark og Den Ibe­ri­ske Halvø, efter­som Val­de­mar Sejr kort for­in­den var ble­vet gift med den portu­gi­si­ske prin­ses­se Beren­ga­ria. Histo­ri­en om kor­set ved Alca­zar må der­for for­modes, at have været kendt af den dan­ske kon­ge alle­re­de inden sla­get ved Lyn­da­nis­se.

Hel­ge Bruhn næv­ner også et små­land­sk sagn fra 1700-tal­let, opda­get i 1940, der omhand­ler en epi­so­de fra Erik den Hel­li­ges kor­stog til Fin­land i år 1157. Før sla­get blev der angi­ve­ligt obser­ve­ret et gyl­dent kors, der i det­te til­fæl­de fremto­ne­de sig på en klar blå him­mel. Den­ne far­ve­kom­bi­na­tion sva­rer sjovt nok nøj­ag­tigt til det sven­ske flag, der dog først blev offi­ci­elt man­ge år efter, i 1906 (og som menes at have været inspi­re­ret pri­mært af det sven­ske våbenskjold). Der fin­des der­u­d­over også et gam­melt engelsk sagn, om sla­get ved Lyn­da­nis­se, der deci­de­ret beskri­ver kor­set på him­len som et him­mel­tegn, hvil­ket viser at sam­men­kæd­nin­gen har været for­holds­vis udbredt, også uden for lan­dets græn­ser.

I lys af alt det­te, vir­ker det der­for plau­si­belt, at him­mel­kors har dan­net grund­lag – eller været en inspira­tion – for ikke bare Dan­ne­brog, men også andre flag, der igen­nem tiden har været pry­det af kor­set.

Him­mel-kors i nye­re tid

Him­mel-kors har såle­des i man­ge århund­re­der været opfat­tet som kla­re tegn til tro­en­de krist­ne, og i de til­fæl­de at de har vist sig i for­bin­del­se med kri­ge, har de der­for også kun­ne bru­ges til at ratio­na­li­se­re og ret­fær­dig­gø­re diver­se tvivls­om­me hand­lin­ger i guds navn. Men der er også eksemp­ler på, at de er ble­vet for­tol­ket i et mere fre­de­ligt lys. I Aften­bla­det for 27. marts 1946, beret­tes såle­des, om en obser­va­tion af et him­mel-kors, der opstod i for­bin­del­se med et kraf­tigt nord­lys.

Him­mel-kors kan til­læg­ges meget for­skel­lig
betyd­ning, alt efter den histo­ri­ske og soci­a­le
kon­tekst de optræ­der i (Aften­bla­det, 27. marts 1946)

De fle­ste notit­ser og artik­ler om him­mel-kors, jeg ind­til vide­re har fun­det i min søg­ning, er dog fra før kri­gen. I Kri­ste­ligt Dag­blad, ons­dag d. 11. juni 1941, næv­nes en obser­va­tion inde­be­ret­tet af en grup­pe rej­sen­de, der to dage for­in­den var på vej fra Næst­ved til Køge. Lige efter sol­ned­gang begynd­te et ildrødt og skar­pt afteg­net kors lang­somt at sti­ge til vej­rs, til det til sidst fyld­te hele den vest­li­ge him­mel. Iføl­ge avi­sen står den­ne rap­port ikke ale­ne, da der til fle­re loka­la­vi­ser ind­løb beret­nin­ger om sam­me epi­so­de.

I for­bin­del­se med oven­stå­en­de obser­va­tion, for­sø­ger mag. sci­ent E. Hov­møl­ler fra Mete­o­r­o­lo­gisk Insti­tut et par uger sene­re (d. 27. juni) i sam­me avis, at oply­se læser­ne om diver­se him­mel­fæ­no­me­ner – her­un­der him­mel-kors — og deres muli­ge, natur­li­ge for­kla­rin­ger. Det­te kan måske vir­ke pud­sigt, når man tæn­ker på Kri­ste­ligt Dag­blads reli­gi­øse grund­lag, men på den anden side, hvor­for skul­le vor­her­re ikke net­op arbej­de inden for natu­rens egne love, når han selv har skabt dem. Hvor­om alting er, så argu­men­te­res der i artik­len for, at kor­set fra 9. juni 1941 til dels bestod af en sol­søj­le.

En sol­søj­le er et halo-fæno­men, der net­op oftest ses ved sol­ned­gang eller sol­op­gang, når solen befin­der sig tæt­test på hori­son­ten. Søj­le-effek­ten kom­mer af, at sol­ly­set ram­mer små pris­me­for­me­de (seks­kan­te­de) iskrystal­ler i de høje­re skylag, og i nog­le til­fæl­de kan det­te alt­så få strå­ler­ne til at lig­ne en ver­ti­kal søj­le, der sky­der langt op i him­len. Sol­søj­ler har som oftest et rød­ligt skær.

 

For så vidt den ver­ti­ka­le del af „kor­set“. Men hvad mener magi­ster Hov­møl­ler om den hori­son­tale? I de fle­ste til­fæl­de vil­le en hori­son­tal­ring kun­ne være en for­kla­ring. En hori­son­tal­ring er en far­ve­løs ring der udgår fra områ­det omkring solen, i sam­me høj­de som den­ne, og til hver sin side. En hori­son­tal­ring kan stræk­ke sig langt over him­len, og det er også i den­ne for­bin­del­se man nogen­gan­ge kan iagt­ta­ge biso­le, der kan lig­ge sig på langs af rin­gen. Solen vil i det­te til­fæl­de udgø­re mid­ten af „kor­set“. Men det­te kan ikke have været til­fæl­det i det omtal­te kors, da det jo først opstod efter solen var gået ned, hvil­ket ude­luk­ker at en hori­son­tal­ring kan have været en del af for­ma­tio­nen. Men i en notits fra Sorø Amt­s­ti­den­de, om hvad der må anta­ges at have været sam­me fæno­men fra 11. juni 1941, lyder det:

„Kor­set på him­len er ogs­aa iagt­ta­get i Sla­gel­se. Tvær­stre­gen var dog nær­mest at se som en sky, men den lod­ret­te linie frem­stod meget klart“.

Alt tyder der­for på at det net­op var en hori­son­tal sky der spil­le­de ind, og at dens tim­ing var så god, at den lige præ­cis var der, sam­ti­digt med at sol­søj­len begynd­te at bli­ve syn­lig (i dag vil­le kon­dens­stri­ber fra fly endog kun­ne ska­be lig­nen­de ver­ti­ka­le „sky­er“). Hvis ikke det er til­fæl­det, så må der iste­det have været tale om et yderst sjæl­dent halo-fæno­men, kon­klu­de­rer Hov­møl­ler.

Til slut vil jeg give et eksem­pel på end­nu en vari­ant af him­mel-kors der har været over Dan­mark. 27. juli 1934 obser­ve­re­des der nem­lig et måne-kors over Nykø­bing Fal­ster:

Obser­va­tø­rer­ne i oven­stå­en­de sag lader til at have været afkla­re­de med, at det var sky­er, der for­år­sa­ge­de kors-effek­ten — med månen som bag­grund. Men at dis­se sky­er skul­le have holdt sig i sam­me posi­tion og for­met et så skar­pt afteg­net kors under hele for­lø­bet, lyder alli­ge­vel ret utro­ligt. At det så også til­sy­ne­la­den­de ske­te igen den føl­gen­de man­dag, den­ne gang ikke lige så afhæn­gigt af månen, kan bestemt have sat tan­ker i gang hos folk på egnen. Det kun­ne være inter­es­sant at se efter i loka­lar­ki­ver­ne, om de loka­le rent fak­tisk til­lag­de det­te kors (og dets efter­nø­ler) nogen spe­ci­el vær­di – måske i for­bin­del­se med noget, der var sket i områ­det på sam­me tids­punkt — og om man bemær­ke­de nogen soci­a­le ændrin­ger i tiden der­ef­ter.

 

For selv om alle sager om kors på him­len igen­nem tiden skul­le vise sig at have helt jord­næ­re for­kla­rin­ger, så står vi sta­dig til­ba­ge med den reli­gi­øse og soci­a­le effekt, som de har efter­ladt sig. Kome­ter, mete­o­rer osv. er også ble­vet tol­ket som vars­ler, når de har opt­rå­dt, og der er doku­men­te­ret eksemp­ler på soci­al panik i fle­re af dis­se til­fæl­de. Him­mel­kors har dog den ekstra dimen­sion, at de kan tol­kes som så stær­ke og bekræf­ten­de reli­gi­øse sym­bo­ler. De er der­for mere end bare bare et almin­de­ligt him­mel­fæ­no­men, Og så er det des­u­den inter­es­sant, hvor­dan dis­se kors ofte har vist sig på så kri­ti­ske tids­punk­ter i histo­ri­en, som de til­sy­ne­la­den­de har – hvad enten de alle har en natur­lig for­kla­ring, eller ej.

Kil­der:Bruhn, Hel­ge – Dan­ne­brog og Dan­ske Faner Gen­nem Tider­ne (1949)
SUFOI — Når du ser et stjer­neskud – Gui­de til iden­ti­fi­ce­ring af him­lens fæno­me­ner (2005)
Aften­bla­det 27. marts, 1946: Et lysen­de kors paa him­len
Ber­ling­s­ke Tiden­de, dato ukendt: Var det him­mel­send­te Dan­ne­brog i Est­land kun et Lys­fæ­no­men?
Born­holms Tiden­de, 27. juli, 1934: Kor­sets tegn på him­len
Kri­ste­ligt Dag­blad, 27. juni, 1941: Tegn i Sol og Måne
www.denstoredanske.dk
www.wikipedia.org

Lyse­ne i Aal­borg var pro­jek­tør­lys

 

Den 11. okto­ber blev om afte­nen ved 21 — 22-tiden obser­ve­ret cir­kel­for­me­de lys fly­ven­de rundt på him­len over Aal­borg. Obser­va­tio­nens data blev indrap­por­te­ret til SUFOI via www.ufo.dk

 

Obser­va­tø­rer­ne beret­ter alt­så, at lyse­ne cirk­le­de rundt med plud­se­li­ge drej­nin­ger i mod­sat ret­ning og uden lyd. De svæ­ve­de på kryds og tværs af hin­an­den, både lang­som fart og meget høj fart. De var eni­ge om, at det ikke var helt nor­mal flyv­ning. Der mel­des end­vi­de­re om util­pas­hed på et tids­punkt på grund af noget ufor­klar­ligt…

På Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tions Debat­forum på Face­book kom­men­te­re­de David Lar­sen, at han efter at have læst den offent­lig­gjor­te obser­va­tions­over­sigt hav­de løs­nin­gen på den­ne obser­va­tion:

De to lys, der bli­ver for­talt om, var pro­jek­tør­lys, der kom fra Aal­borg Port­lands 125 års jubilæums­fest. Jeg så nem­lig også lyse­ne, der drø­ne­de rundt oppe på under­si­den af sky­er­ne, og man kun­ne ikke se sel­ve „lys­strå­len“, der nog­le gan­ge kan ses fra pro­jek­tør­lys, måske pga. lys­foru­re­ning. Jeg har bil­le­der af lys­strå­ler­ne, da jeg kør­te ud til Port­land, for kom nem­lig i tan­ke om en kam­me­rat, der skul­le til den fest, og tænk­te der­for, at andre nok vil­le „obser­ve­re“ dis­se lys.

På Debat­forum kom­men­te­re­de Kri­sti­an Kops også det­te ind­læg:

Jeg besøg­te min søster, som bor på Vester­bro, lige inden bro­en. Hun bor på 3. eta­ge med udsigt ud over Lim­fjor­den, og da hen­des kære­ste skal ud på alta­nen for at ryge, går jeg med ham for at få lidt luft. Jeg kan over­ho­ve­det ikke huske, hvad klok­ken var, men det var mørkt, og jeg var ude på alta­nen fle­re gan­ge i løbet af afte­nen, hvor jeg så det sam­me.

To ret sto­re lys­plet­ter på sky­er­ne, der bevæ­ger sig rundt. Ikke vold­somt hur­tigt, og ikke i en bestemt ret­ning. Nor­malt vil­le jeg som det før­ste gæt­te på, at det var pro­jek­tø­rer på jor­den, der blev brugt i anled­ning af et eller andet, men det så lidt spøjst ud, for­di at der var små­di­set, hvor jeg stod, og man ikke rig­tig kun­ne se lyskeg­ler (hvil­ket man jo vil­le kun­ne, hvis der var meget fugt i luf­ten), men kun „lys­plet­ter­ne“ på sky­er­ne. Da jeg og min søsters kære­ste så bed­re efter, blev vi dog eni­ge, om at man godt kun­ne ane et par lyskeg­ler, og at der måt­te være min­dre diset, der hvor pro­jek­tø­re­ne stod.

En af SUFOI’s vig­ti­ge opga­ve er at ind­sam­le ufo-rap­por­ter. Ind­sam­lin­gen fore­går via SUFOI’s hjem­mesi­de, hvor obser­va­tø­rer­nes beret­nin­ger offent­lig­gø­res. Det er så tan­ken, at obser­va­tø­rer­ne sene­re kan sam­men­lig­ne deres egen iagt­ta­gel­se med andres obser­va­tio­ner, eller evt. få en respons på, hvad der i rea­li­te­ten kan være obser­ve­ret.

Den aktu­el­le obser­va­tion og den efter­føl­gen­de respons fra årvåg­ne ufo-inter­es­se­re­de på Face­book, hvoraf den ene oven i købet har været ude at køre for at fin­de og doku­men­te­re for­kla­rin­gen på lys­plet­ter­ne på under­si­den af skyla­get over Aal­borg, er nær­mest et sko­le­ek­sem­pel på, hvor­dan tin­ge­ne i bed­ste fald kan for­lø­be i en sådan sag.
https://www.facebook.com/groups/112842926337/

Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

Nuuk, Grøn­land 21. juni 2014

En læn­ge­re video­se­kvens taget i Nuuk, Grøn­land, den 21. juni 2014 kan ses på YouTu­be på adres­sen:
http://www.youtube.com/watch?v=-IKD5mpYFrQ

 

Kraf­ti­ge udsnits­for­stør­rel­ser fra scre­en­prints (øverst) af sce­ner i video­se­kven­sen. Det ses, at for­men skif­ter.

 

Video­se­kven­sen er efter­føl­gen­de down­lo­a­ded fra YouTu­be af SUFOI’s Foto­af­de­ling efter hen­ven­del­se fra foto­gra­fen og gen­nem­gå­et grun­digt rent tek­nisk på for­skel­lig vis.

Umid­del­bart ser det ud, som om den lil­le mør­ke afteg­ning dels bevæ­ger sig og dels skif­ter i form under­vejs bort fra obser­va­tø­ren med den lyse aften-/nat­te­him­mel som bag­grund.

Foto­af­de­lin­gens bed­ste bud er en lil­le varm­luft­bal­lon, hvis opdrifts­ma­te­ri­a­le er udbrændt og der­for tum­ler rundt i luf­ten med de her­sken­de vind­for­hold i områ­det.

Der er imid­ler­tid ikke nok data i kva­li­te­ten af video­op­ta­gel­sen til at af- eller bekræf­te den­ne for­kla­ring, hvor­for sagen p.t. er regi­stre­ret under kate­go­ri­en „Util­stræk­ke­li­ge data“.

Men har læser­ne adgang til bed­re udstyr eller har andre gode for­kla­rin­ger efter selv at have gen­nem­gå­et video­en, hører SUFOI’s Foto­af­de­ling meget ger­ne her­om pr. mail:
<? inclu­de “../../subfiles/includes/adresser/oh-adr.inc” ?>

Løst og facts

Jeg blev næsten helt reli­gi­øs…

Jeg blev næsten helt reli­gi­øs, for­tal­te Oddb­jørn Stam­nes fra Sel­bus­trand efter at han den 25. marts 2013 på en fjeld­t­ur i det nor­ske hav­de været vid­ne til et usæd­van­ligt lys­fæ­no­men.

Det beret­ter han i avi­sen adressa.no 28. marts 2013.

Oddb­jørn Stam­nes var på snescoo­ter­tur med en kam­me­rat, da de blev vid­ne til et natur­fæ­no­men, som de aldrig før hav­de set.

Vi var lige bag Helags­fjel­let i Sve­ri­ge, og vi skul­le køre fra Tenn­da­len i snescoo­ter­løj­pen, da vi 300 m for­an os ser det­te lys, for­tæl­ler han.

De to mænd var ikke sene til at stand­se og tage kame­ra­et frem.

Det var helt mær­ke­ligt, næsten som om man blev helt reli­gi­øs. Det var så skar­pt, og jeg har aldrig tid­li­ge­re set noget så stærkt. Jeg var usik­ker på, om folk vil­le tro, der var noget galt med mit kame­ra, men vi så det på sam­me måde, som man kan se det på bil­le­det.

Årsa­gen tror jeg er dine sne­par­tik­ler, som svæ­ve­de i luf­ten, for­tæl­ler Stam­nes, der sam­men med kam­me­ra­ten så lys­bu­en i næsten 10 min.

Og Oddb­jørn Stam­nes er inde på noget af det rig­ti­ge, siger mete­o­r­o­log Ben­te Marie Wahl fra det nor­ske Mete­o­r­o­lo­gi­ske Insti­tut, der sam­men med vagt­ha­ven­de kol­le­ger kig­ge­de på bil­le­det.

For os ser det ud som et bryd­nings­fæ­no­men og lig­ner noget i ret­ning af et halo­fæ­no­men, en såkaldt Par­ry-bue.

Den er helt afhæn­gig af, at der er små sne­krystal­ler i luf­ten enten hvirv­let op af lidt vind, eller en høj luft­fug­tig­hed, siger mete­o­r­lo­gen Ben­te Marie Wahl til adressa.no.

Kil­de: UFO nr. 2 — 2013

Spæn­den­de him­mel over Køben­havn

DMI har fået fle­re fotos, som det du ser oven­for fan­get af Jet­te Sato. De er alle taget sent søn­dag efter­mid­dag i Køben­havns-områ­det, med­del­er DMI’s Nyheds­brev 17. okto­ber 2014 og fort­sæt­ter:

Det bed­ste bud på, hvad det er, er en hole-punch-cloud: En sky, som et fly har slå­et hul i.

Hul­let opstår, ved at et fly fly­ver igen­nem sky­en og spon­tant dan­ner ispar­tik­ler. Sky­ens under­af­kø­le­de drå­ber fry­ser sam­men med iskrystal­ler­ne, og det­te sker på bekost­ning af den oprin­de­li­ge sky. Der­ved dan­nes det flot­te, ofte cir­kel­for­me­de, hul.

Her kan du se fle­re bil­le­der fra en tid­li­ge­re lej­lig­hed:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/7/fly-slog-hul-i-sky-se-billederne/

Så går den vil­de fos­sil­j­agt igen

Kom­men­te­rer Kar­sten Bom­holt, på videnskab.dk efter offent­lig­gø­rel­sen af det viste foto af en „ali­en-knog­le“ på et foto fra over­fla­den af Mars.

NASA skri­ver dog i en med­del­el­se på deres hjem­mesi­de, at der ikke kan være tale om en lår­bensk­nog­le.

Den­ne Mars-sten lig­ner måske en lår­bensk­nog­le, men viden­skabs­hol­det mener, at for­men er skabt af ero­sion fra vind eller vand, skri­ver NASA og fort­sæt­ter.

Hvis der nogen­sin­de har været liv på Mars, så for­ven­ter for­sker­ne, at det vil­le være små simp­le livs­for­mer i form af mikro­ber. Mars har for­ment­lig aldrig haft ilt nok i sin atmos­fæ­re til at give liv til mere kom­plek­se orga­nis­mer. Sto­re fos­si­ler er alt­så ikke muligt.
http://mars.jpl.nasa.gov/msl/multimedia/images/?ImageID=6538

 

Artik­len på videnskab.dk med over­skrif­ten Ryg­ter: Knog­le fra ali­en fun­det på Mars afsted­kom et hav af kom­men­ta­rer, hvoraf fle­re dog var så use­ri­ø­se, at videnskab.dk’s redak­tion måt­te ty til slet­ning under hen­vis­ning til bl.a. anstø­de­ligt ind­hold eller annon­ce­mæs­sigt ind­hold.

 

Kar­sten Bom­holts ind­læg er dog klart i spyt­tet og base­ret på facts:

Hvert af de 6 hjul på Curio­si­ty er 20 tom­mer (50 cm) bre­de. På det ori­gi­na­le bil­le­de http://mars.jpl.nasa.gov/msl/multimedia/images/?ImageID=6538 kan man tyde­ligt se „dækaf­tryk­ke­ne“. Med den­ne ska­la er „lår­bensk­nog­len“ ikke sær­lig stor, og des­u­den er den tyde­lig­vis meget flad.

Cor­pus Femo­ris Mar­tia

„Inden vi får set os om, er de øvri­ge klip­pe­styk­ker i områ­det også plud­se­lig ble­vet for­vand­let til vaske­æg­te knog­ler“. Der gik dog hele 4 timer og 33 minut­ter, inden den før­ste meld­te sig på banen med sin egen pri­va­te for­tolk­ning af mars­klip­per­nes udse­en­de, og nu har den næste meldt sig.

Meget sigen­de blev den aktu­el­le histo­rie offent­lig­gjort under over­skrif­ten: „UFO wat­chers find bone on Mars after dinosaurs & UFO sigh­tings“.

Kon­spira­tions­te­o­ri­er tri­ves i bed­ste vel­gå­en­de – især stam­mer de fra USA. Som regel er det de klo­ge, som nar­rer de min­dre klo­ge og tje­ner tykt på at skri­ve bøger og hol­de fored­rag, som deres ube­ga­ve­de til­hæn­ge­re hen­holds­vis køber i sto­re oplag og strøm­mer til i hobe­tal.

Dan­mark og Nor­ge kan også føl­ge med. Her er mar­ke­det dog ikke så stort som i USA, så i ste­det fin­der man inspira­tion i Inter­net­tets tak­nem­me­li­ge bund­lø­se skral­des­pand. De mest ihær­di­ge ken­der såle­des sand­he­den før alle andre og dig­ter ivrigt vide­re.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/rygter-knogle-fra-alien-fundet-pa-mars?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=190747ef9a-201408248_24_2014&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-190747ef9a-207967049