Berømt rummand fylder 50
Der findes rigtig mange historier om møder mellem mennesker og aliens. I langt de fleste tilfælde har man kun historien at holde sig til. I 1964 lykkedes det dog en englænder at tage et billede, som tilsyneladende kunne vise en ægte rumfarer. Det medførte en veritabel mediestorm, som er fortsat i de efterfølgende 50 år og har givet inspiration til utallige spekulationer. Men hvad var det i virkeligheden Jim Templeton havde fået på linsen?
5‑årige datter Elisabeth med „rummanden“
i baggrunden bag hendes hoved.
At et enkelt billede skulle medføre så meget postyr, var nok aldrig faldet Jim Templeton ind. Den 23. maj 1964, altså for temmelig præcist 50 år siden, havde ellers været en ganske almindelig, dejlig solskinsag. Templeton var sammen med sin kone og sin 5‑årige datter Elizabeth taget ud til et marskområde ikke langt fra den store bugt Solway Firth ved grænsen til Skotland på Englands vestkyst. Her tog han tre billeder af datteren siddende i græsset iført sin nye sommerkjole, medens hun plukkede blomster. Det var først, da han senere skulle hente billederne hos fremkalderen, det gik op for ham, at han måske havde indfanget noget usædvanligt. Fremkalderen nævnte, at det midterste billede var blevet ødelagt af en skikkelse, som nærmest lignede en rummand, bag ved pigen. Templeton var chokeret. Han havde ikke lagt mærke til noget, og der havde ikke været andre i nærheden. Kun et par ældre damer, som sad og strikkede i deres bil.
Men så kørte den lokale avis, The Cumberland News, en artikel om billedet. Og så begyndte der at ske ting og sager!
Forklaringer fra hele verden
Da først Templetons rummand var kommet i de engelske aviser, spredtes historien med ekspresfart ud til resten af verden. Også i Danmark kunne man læse om det famøse foto. For Eksempel kunne man se det i Ude og Hjemme fra 10. juli samme år.
Templeton modtog snart hundredvis af breve med alle mulige — og umulige- forklaringer. Nogle hævdede fx at Templeton og hans datter måtte have for dem ukendte psykiske evner, og at han havde fotograferet et spøgelse eller en ånd, som var usynlig for det naturlige øje.
Jim Templeton med sit kamera
Forklaringen med rummanden var dog klart den mest populære. Og også den mest nærliggende. Ikke mindst for ufologerne.
Skikkelsen bag Elizabeth lignede nemlig helt umiskendeligt de senere så kendte NASA-astronauter med den typiske hvide rumdragt og det mørke visir foran på hjelmen.
I litteraturen og på nettet kan man derfor i dag finde billedet omtalt som: „The Solway Firth Spaceman“.
I senere interviews kunne Templeton da også fortælle om andre ting, der var sket, og som ikke just gjorde billedet mindre mystisk eller interessant. Ting som gør historien om den nu 50 årige rummand til en af de klassiske ufo-fortællinger.
Mændene I Sort aflægger et besøg
Kun et par uger efter, at han havde taget sit berømte billede, fortalte Templeton senere, fik han besøg af to mystiske mænd. De var elegant klædt i sort og kom kørende i en splinterny sort Jaguar. De kaldte ikke hinanden ved navn, men brugte i stedet numrene 9 og 11.
At de to regeringsansatte kaldte sig
for nr. 9 og 11 lyder næsten for meget
af Agent 007, hvis første film „Dr. No“
dukkede op i 1962.
De nægtede at vise identifikation, men hævdede at de arbejdede for regeringen og blot ønskede, at Templeton viste dem stedet, hvor han havde taget billedet. Han indvilligede.
Men da de kom til stedet, var han åbenbart ikke i stand til at levere de ønskede informationer. Da han blot kunne oplyse, at han ikke havde set nogen rummand, blev de to „agenter“ sure og efterlod ham på stedet. Templeton hævdede senere, at han også blev advaret om yderligere at forfølge sagen.
Disse mystiske Mænd I Sort (Men In Black, også forkortet som MIB) har siden 50erne været en nærmest nødvendig del af enhver klassisk ufo-fortælling. De udgiver sig for at være agenter, men opfører sig tit på en påfaldende klodset måde og vækker snarere opmærksomhed med deres sorte tøj og sorte køretøjer. De opsøger og udspørger vidner, tit på en truende måde, uden dog at de tilsyneladende finder ud af noget, de ikke allerede vidste i forvejen.
De minder mest af alt om grove parodier på agenter, og nogle ufologer spekulerer da også i, at der i virkeligheden er tale om aliens, der forsøger at true vidnerne til tavshed. I så fald lykkedes de heller ikke her.
I dag kender de fleste nok Men In Black fra MIB-filmene, hvor hovedrollerne spilles af Tommy Lee Jones og Will Smith.
To skikkelser i testområdet i forbindelse med afskydningen af
Blue Streak-missilet på Woomera-militærbasen i Australien.
Den australske forbindelse
Templeton fortalte også, hvordan The Cumberland News senere havde bedt om det originale foto. Det skulle sendes til Australien, hvor nogle teknikere arbejdede på afprøvningen af Blue Streak-missiler på militærbasen Woomera. En testaffyring samme dag som Templeton tog billedet skulle være blevet afbrudt, fordi nogle overvågningskameraer havde opdaget to skikkelser i testområdet. Teknikerne havde set Templetons billede i avisen og havde genkendt rummanden som den ene af skikkelserne. Nu ville de så gerne sammenligne billederne.
Forbindelsen til Woomera blev yderligere styrket, da det kom frem, at missilet, som skulle testes den dag, var blevet fremstillet i Spadeadam ikke langt fra Solway Firth. Dette bragte selvsagt ufologer på banen, som nu kunne se en forbindelse mellem atomvåben og ufoer. Blue Streak blev nemlig udviklet som et våbensystem til fremførelse af kernevåben.
Andre fotos fra testområdet viser nu flere teknikere i arbejde
inden raketopsendelsen. Det kræver formentlig en overdimen-
sioneret fantasi at kunne sammenligne de hvidklædte teknikere
med Templetons „rummand“.
Under den kolde krig udviklede England sine egne atomvåben, og selve testningen foregik tit i Australien. Som ufologen og tidligere ansat under Det britiske Forsvarsministerium Nick Pope udtrykker det: „Bluestreak er præcis det, en alien på besøg ville synes var mest interessant“.
Ufologen Bill Birnes, nok bedst kendt fra TV-serien UFO Hunters, går endog et par skridt videre. Han mener, at rummanden fra Solway Firth ikke er en alien i gængs forstand, men et menneske fra fremtiden, en tidsrejsende, som forsøger at forhindre udviklingen af atomvåben og i sidste ende, at menneskeheden udsletter sig selv i en global atomkrig.
Bill Birnes
Løse ender uden ende
Ufologernes forklaring lyder jo besnærende. Eller som oplægget til en science fiction film. Desværre er der en række ting, som burde få de fleste til at studse. Især er det meget svært at få de forskellige versioner af følgebegivenhederne til at hænge sammen. Til understøttelse for sin teori anfører Birnes fx, at det, der fik de to agenter til at blive vrede på Temdleton, var, at han hævdede ikke at have set rummand nr. 2. Dette etablerer selvsagt en forbindelse til de to skikkelser på Woomera basen. Men hvis man lytter til Templetons egen forklaring, så blev de faktisk vrede, fordi han ikke havde set nogen rummand overhovedet! Templeton har åbenbart også selv skiftet mening. Indtil sin død i 2011 hævdede han at være overbevist om, at der var tale om regeringsagenter.
Dr. David Clarke
Professor David Clarke, som betragter ufo-fænomenet ud fra en folkloristisk synsvinkel, har fundet en avisartikel fra 1964, hvor Templeton beskriver hændelsen som en practical joke. Det skete kort efter at politiet blev indblandet, og han har muligvis forsøgt at gøre hændelsen mindre betydningsfuld. Nick Pope fortæller, at forsvarsministeriet har flere eksempler på personer, som åbenbart ser en interesse i at rejse rundt og udgive sig for regeringsansatte. Nogle temmelig inkompetente af slagsen, kunne man så tilføje.
Templeton siger også, at han ikke bemærkede noget besynderligt, før han tog billedet. Men i senere versioner, beskriver han, hvordan dyrene på marken helt usædvanligt holdt sig på afstand. Som om de var bange for noget.
Clarke har også undersøgt begivenhederne i Woomera, og har konkluderet at forbindelsen til Templetons historie er udokumenteret.
I tidsrummet skete der to testafbrydelser, men ingen skyldtes skikkelser på testområdet. Den ene fandt sted den 25. maj pga. dårligt vejr, medens den anden skete den 2. juni og skyldtes en teknisk fejl. Der findes ingen omtale af nogen skikkelser. Til gengæld lykkedes en tredje opsendelse den 5. juni, og her blev begivenheden filmet. Og filmen skulle angiveligt vise en ufo.
Den britiske ufolog Jenny Randles forsøgte uden held at finde denne forsvundne og hemmelige film tilbage i 1996.
Måske Men In Black var kommet først?
Clarke fandt dog filmen i Imperial War Museum, hvor den hverken var forsvundet eller hemmelig. Den var tværtimod blevet brugt i en nyhedsfilm. Og ufoen var tydeligvis en refleksion i linsen.
Billedet var faktisk blevet brugt flittigt fx i datidens aviser. Som det så tit sker med historier i det offentlige rum, er der sandsynligvis sket en sammenblanding af flere forskellige historier godt krydret med allehånde spekulationer, som herefter vender tilbage og påvirker det oprindelige vidnes opfattelse af begivenhederne.
I SUFOI’s avisarkiv findes engelske „To Day“ den 18. juli 1964 med en omtale af raketopsendelsen, hvor der samtidig på et stillbillede fra filmen ses en speciel lys aftegning til venstre for raketten.
Den blinde vinkel
På nettet og i bøger kan man finde utallige forklaringer på Jim Templetons billede. Nogle forklarer det som simpel snyd. Templeton har selv lagt rummanden ind i billedet.
Men Kodak undersøgte billedet og nåede frem til den konklusion, at der ikke var manipuleret med det. Firmaet udlovede endog en dusør i form af ubrugte film til den, der kunne levere en forklaring.
Nogle har ment, at der i virkeligheden er tale om en biavler i sin beskyttelsesdragt eller fx en jogger set bagfra. Men ingen af disse forklaringer har virket særlig overbevisende.
En lidt mere simpel og ganske velunderbygget forklaring er den, at det simpelthen er Templetons kone, som uforvarende er vandret ind i billedet, uden at han opdagede det.
Det er velkendt, at man kan blive så fokuseret på noget, at man ikke lægger mærke til andet. Det er et trick som tryllekunstnere og lommetyve benytter sig af hele tiden.
Elisabeth med sin mor, som plukker blomster
På et af Templetons andre billeder kan man faktisk se konen være halvvejs inde i billedet uden at han øjensynligt lagde mærke til det.
På dette billede kan man også se flere detaljer på konens kjole som tilsyneladende går igen i „rummandens“ dragt. „Visiret“ er kjolens krave, som er blæst op, og når den blå kjole fremtræder hvid, skyldes det muligvis simpel overeksponering.
Der er desuden blevet fremført den tekniske forklaring, at netop den model kamera, Templeton brugte, kun tillod fotografen at se ca. 70% af det faktisk fotograferede billede. Det ville også kunne forklare, hvorfor han ikke bemærkede sin kone i nogen af billederne.
Hvis det er den rigtige forklaring, så bliver det svært at forestille sig, at han ikke på et eller andet tidspunkt opdagede fejlen. At indrømme det har nok været sværere. Ikke mindst når datteren blev så meget drillet i skolen pga. billedet, at hun en tid måtte tages ud pga. dårlige nerver.
Det kan jo være meget godt at forklare selve billedet. Men vi står faktisk stadig tilbage med lidt af et mysterium. Hvordan kan en simpel fotofejl udløse en sådan lavine af spekulationer, fejltagelser og rygtedannelser? Faktisk er historien om billedet siden dengang i 1964 blevet fortalt og genfortalt så mange gange, at det kan være svært at skelne fakta fra digt og spekulation.
I nyere dokumentarfilm bringes fx oplysninger, som åbenlyst er i modstrid med Templetons egen beskrivelse. Det gælder endog grundlæggende ting som sted og dato.
Man kan i første omgang tage de sociologiske briller på. Drivkraften er helt åbenlys en umættelig længsel ikke blot efter spændingen ved det mystiske, men også efter den store sammenhængende forklaring i en verden, som ellers er fyldt med uforklarlige tilfældigheder. Ting må nødvendigvis have en forklaring. Og hvis ikke vi kan finde den, må vi nødvendigvis selv skabe den. Dette skal så kombineres med de moderne mediers tørst efter stadig nye sensationelle historier for at holde forretningen kørende. Og fordi det helst skal gå hurtigt, skal der tit ikke meget til, før det bliver nærmest umulig at skelne de oprindelige fakta fra de efterfølgende spekulationer.
Men vi kunne også tage de mere psykologiske briller på. Den menneskelige hjerne er udviklet i løbet af årtusinder til at indgå i et samspil med sin omverden. Den er IKKE i første omgang udviklet til at finde virkeligheden. I mange tilfælde har det været en fordel at kunne genkende former i en fart. Det gælder først og fremmest vigtige former som dyrekroppe, menneskekroppe og ansigter. Derfor er den menneskelige hjerne programmeret til at genkende disse former på et split-sekund. Desværre har det så bare den bivirkning, at vi nogle gange genkender de objekter, som formerne står for, på steder, hvor de ikke findes. Og når programmet først kører, kan vi have meget svært ved at stoppe det igen. Denne bivirkning er kendt under den smukke betegnelse „pareidolia“.
Det berømte „Marsansigt“. En klippeformation på
Mars-overfladen der i årenes løb har sat fantasien i sving.
Et meget kendt eksempel på pareidolia er det berømte „marsansigt“, som senere viste sig at være en ganske almindelig klippeformation. Men man kan nævne rigtig mange andre eksempler.
Pareidolia kan især gøre sig gældende, hvis objektet på forhånd bliver beskrevet som passende til formen. Fx hvis man i en avis læser ordet „rummand“ og herefter får vist et sløret, overeksponeret billede af Templetons kone set bagfra.
Templeton fik ifølge nogle versioner af historien selv præsenteret billedet af fremkalderen som noget, der lignede en rummand.
Nogle gange kan ganske små årsager have en ganske stor effekt!
Kilder:
http://www.youtube.com/watch?v=c‑eYWxQY894 http://www.youtube.com/watch?v=yAIEeufAdtw
http://www.bbc.com/news/uk-england-cumbria-27391210
http://drdavidclarke.co.uk/2014/05/23/solway-spaceman-mystery-is-50-years-old/
http://drdavidclarke.co.uk/secret-files/the-solway-spaceman-photograph/
http://www.britishpathe.com/video/blue-streak-two-one-zero
http://ufos-scientificresearch.blogspot.co.uk/2010/12/1964-woomera-ufo-movie-solved-cold-case.html
http://debunkedmyth.blogspot.dk/2013/07/the-solway-firth-spaceman.html http://www.livescience.com/25448-pareidolia.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Cydonia_%28region_of_Mars%29#.22Face_on_Mars.22
http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-viser-jesus-sig-i-din-pizza
Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
9560 Hadsund 20. april 2014
Screenprint fra original video zoomet ekstra ind via videoredigeringsprogram.
Kraftig udsnitsforstørrelse af screenprint.
Fotografen, en 34-årig mand fra Korup ved Hadsund, fortæller i sin henvendelse i juni 2014 til SUFOI’s Fotoafdeling bl.a.:
Min søster, svoger og jeg holdt påskefrokost, da jeg opdagede et lysende objekt på himlen omkring midnat, så jeg hentede mit kamera og begyndte at filme og filmede sammenlagt over 18 min på 2 filmsekvenser.
Først kort håndholdt og så der efter ca. 17½ min. på stativ.
Der sker flere underlige ting, imens det står på stativ og filmer… vi ser blandt andet et stjerneskud, og min hund begynder at opføre sig underligt, og naboens heste larmer, og mit kamera begynder at filme mystisk på et tidspunkt… så der er mange ting, der gør, at jeg tror, jeg har filmet noget specielt ufo halløj …
Hvis I kan bruge det til at give mig et svar på, hvad det er, og se at, der sker ting på videoen, som ikke er helt til at forklare, så hvis jeg kan sende dem til jer. Jeg har ikke redigeret i dem eller noget, de er bare hentet ned fra mit kort i kameraet og lagt på min harddisk… så hvis jeg kan sende dem til jer og få svar på, hvad der sker i videoen, vil jeg blive glad og er sikker på, I kan give mig svar på det.
Jeg næsten er sikker på, at jeg har fanget en U.f.o i over 18 min i mit Samsung NX11 Kamera med 50–200 ois lens..
SUFOI’s undersøgelser og konklusion
Fotografen har i forvejen med sit videokamera zoomet kraftigt ind på det lille lys på den mørke nordvestlige himmel, så det giver problemer med at holde kameraet stille. Han henter derfor resolut et fotostativ og genoptager optagelsen de næste knapt 18 min.
I løbet af disse næsten 18 min. ser man det lille lys bevæge sig langsomt mod højre og skråt nedad mod højre hjørne af billedfeltet.
Den kendsgerning at lyset befandt sig næsten stationært på vesthimlen men med en svag bevægelse mod nord (til højre i billedfeltet) og skråt nedad, henleder straks opmærksomheden på noget astronomisk som mulig forklaring på det filmede lys.
På SUFOI’s foranledning blev der ved undersøgelsesforløbet af videoen taget ekstra fotos fra optagelsesstedet samt en kort ekstra videosekvens som kontrol.
På den originale video er der kun en meget mørk himmelbaggrund med et lille klart lys og ingen referencepunkter.
Men med baggrund i de indhentede ekstra optagelser fra fotografens side var det muligt sammenholdt med Google-oversigtskort og fotos at udlægge fotograferingsretningen rent geografisk nogenlunde korrekt til ca. VNV.
Ud fra den originale videos exif-data (de elektroniske informationer indeholdt i optagelsen) ses, at optagelsen skulle være foregået kl. 22.10. Og det tidspunkt ville ikke passe helt godt for noget astronomisk, hvis man på planetarieprogrammer kigger efter mulige kandidater.
Kontrolvideoen viser imidlertid, at kameraets tidsindstilling skal korrigeres med 1 t. og 49 min., hvilket betyder, at den originale optagelse i virkeligheden er taget kl. 23.59 = midnat, hvilket også er helt i overensstemmelse med fotografens oprindelige oplysninger.
Ved anvendelse af planetarieprogrammet Starry Night og andre planetarieprogrammer kan ses, at på den vest-nord-vestlige himmel befinder den meget lysstærke planet Jupiter sig på fotograferingstidspunktet korrigeret til ca. midnat.
Den lysende aftegnings bevægelse i billedfeltet svarer ganske nøje til stjerners bevægelse = Jupiters bevægelse på nattehimlen i den anførte fotoretning.
Yderligere kan tilføjes, at hvis det filmede lys ikke skulle være planeten Jupiter, så burde lysstærke Jupiter faktisk være med på billedet alligevel, da den befandt sig netop nøjagtig i den retning på himlen.
SUFOI’s Fotoafdeling er herefter i den 23-sider lange rapport om sagen ikke i tvivl om, at det er planeten Jupiter, der har været årsag til fotografens mystiske natteoplevelse.
I den forbindelse kan fotografen også henvises til, at han er i godt selskab med en mængde mennesker overalt på kloden som eksempelvis præsident Jimmy Carter og en lang række piloter, der har været mystificeret af lysstærke planeter som Jupiter og Venus.
Se eksempelvis: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2014/um14-170.php
7741 Frøstrup 22. maj 2014
En kvinde fra Frøstrup blev den 22. maj 2014 betaget af den flotte solnedgang og himlen bagefter. Hun tog en række fotografier, men fik nogle ejendommelige „tallerken-aftegninger“ med på nogle af billederne.
Hun skriver i sin henvendelse til SUFOI’s Fotoafdeling bl.a.:
Jeg tog billeder af den flotte blodrøde aften himmel, jeg talte bagefter 25 billeder. Jeg syntes på et af billederne, at se noget der lignede en ufo, og blev derfor ved, at tage billeder. Som sagt 25 stk.
Da jeg efterfølgende lagde billederne på computeren, kunne jeg se, at det samme var på 4 af billederne.
Jeg ser tit noget uforklarligt, men det er første gang, jeg fanger det på camera.
SUFOI’s konklusion
Efter gennemgang af de modtagne fotografier er der ingen tvivl om, at de lysende aftegninger, der ses på visse af de modtagne fotos i virkeligheden er små partikler i luften, støv, fugt el.lign., der oplyses af kameraets automatiske blitz og er meget tæt kameraets objektiv. De optræder derfor uskarpe og runde på optagelserne og kaldes ofte for „orber“.
Betegnelsen „orb“ har vi taget til os fra engelsk. Især på udenlandske websites er „orberne“ ofte omtalt i forbindelse med fotografiske nattebesøg på kirkegårde, spøgelsesplagede huse, påståede ånde-fotos mv., men deres årsag er altså såre simpel og kan efterprøves en aften med en støveklud rystet foran et kamera og med udløst blitz. Vær dog lidt varsom med støvekluden.
Vi har i SUFOI’s Fotoafdeling gennem årene modtaget flere af den slags fotos, der bl.a. kan ses her:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2004/um04-046.php,
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2003/um03-026.php,
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2007/um07-088.php og
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-125.php.
7400 Herning 2. maj 2014
Fra Herning-området modtog SUFOI’s Fotoafdeling nogle fotos, der var lidt atypiske sammen med bl.a. denne kommentar:
Jeg tjekkede min fars og mit vildtkamera den anden dag og faldt over nogle ret specielle billeder, som jeg ikke selv kan forklare, hvordan er opstået.
Kameraet tog 3 forskellige billeder om natten: 04:45, 08:46, 08:57. Billederne er fra d. 2. maj. Kameraets klokkeslet er dog forkert, så det første billede er taget omkring klokken 00:00 og de to andre billeder omkring 04:00. På billederne er der nogle mystiske lys.
Man kunne måske tro, at det var noget som skyldtes kameraet, men det er da meget mystisk, at kameraet laver den samme fejl 3 gange på helt forskellige tidspunkter, hvor lysene har fuldstændigt den samme hældning.
I skal i SUFOI være mere end velkomne til at stille spørgsmål, hvis der er noget I vil vide eller er i tvivl om. Skriv også gerne, hvis det overhovedet er interessant.
Jeg kan i hvert fald ikke forklare det.
Jeg har vedhæftet de tre rå billedfiler. Kameraet er af mærket Moultrie A‑5 og er ikke mere end 1 måned gammelt.
Herover ses de 3 modtagne fotos fra det bevægelsesfølsomme vildkamera, der som nævnt er af mærket Moultrie i lighed med kameraet vist herunder.
Det var de eneste tre fotos, der automatisk blev taget denne nat, selv om det ikke af billederne fremgår, hvad der har udløst kameraet. Til sammenligning har SUFOI fra „fotografen“ modtaget andre fotos fra andre tidspunkter, hvor man kan se rådyr og harer som årsag til optagelserne.
Udsnitsforstørrelser fra de tre fotos ses her sammenkopieret til sammenligning.
På denne gif-animation af de tre fotografier
ses lysenes indbyrdes bevægelser fra foto til foto.
SUFOI’s undersøgelser
Kameraet peger mod syd — lige mod Billund, men da billederne iflg. deres exif-data er taget med en eksponeringstid på 1/8 sek., er der ingen lysføring på fly, der kan passe med dette udseende m.v.
Der kan ikke være tale om insekter belyst af blitzen, men kunne der være tale om en tynd tråd fra et edderkoppespind, hvor små partikler var oplyst af blitzen?
Der er adskillige løsningsforslag oppe at vende hos SUFOI’s fotokonsulenter.
Karsten Bomholt gør bl.a. opmærksom på, at de tre fotos viser samme antal lys og han fortsætter i sin redegørelse:
Lysene på de tre billeder er ens og fuldstændig parallelle, så der kan ikke være tale om et tilfælde. Under brug er kameraet beskyttet af et dæksel med huller til sensor, blitz og linse.
Placeringen af række af lys fra de tre fotos viser, at der er samme antal
på hvert foto, og deres placering er parallelle med hinanden. Dette tyder
efter Fotoafdelingens opfattelse ikke umiddelbart på et fænomen fra
naturens hånd.
Der kunne måske være tale om en eller anden form for indre refleks fra blitzen, såfremt dækslet ikke har været lukket korrekt.
En særlig detalje er, at der er afbildet 6 lys, og at der er 6 LED pærer i øverste række på blitzen.
 |
|
Fotokonsulenterne koncentrerer sig efterhånden om kameraets blitz (se LED Flash ovenfor) som årsag til de seks lys på fotografierne.
|
På nettet findes adskillige fotos, der ligner de tre danske fotos.
På adressen:
http://www.abovetopsecret.com/forum/thread606159/pg1
ses flere fotos med vandrette lysende punkter på nattehimlen.
Billederne er endvidere anvendt i denne YouTube-video:
http://www.youtube.com/watch?v=Bn7SQq1wWB0.
I et andet klip på YouTube kan man se, hvorledes 5 lodrette lys bevæger sig:
http://www.youtube.com/watch?v=6IslfHQwwHk&feature=youtu.be.
SUFOI’s konklusion
Den 30 sider lange rapport om sagen munder ud i den konklusion, at der uden tvivl er tale om en eller anden form for indre refleksion stammende fra kameraets øverste 6 LED-lys — eventuelt i forbindelse med, at kameraets cover måske ikke har været helt korrekt tillukket denne aften.
Men det er altid spændende, når der dukker en fotosag op, der absolut skiller sig ud fra mængden.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
