Med rumskib til Venus…
…og andre skøre historier. Nej, det er ikke George Adamski, som spøger. Det kunne til gengæld være overskriften på nogle af de ufo-historier, som medierne har bragt det seneste års tid. Det er altid godt stof i medierne, når en kendt person udmærker sig (udover bare at være kendt), viser bryst, bliver taget med bukserne nede eller siger noget opsigtsvækkende, og helst om noget som i forvejen ligger på kanten af det accepterede. Og her er emnet ufoer — eller rettere sagt rumskibe fra fremmede verdener — altid et godt udgangspunkt. Pressen kan bruge sådanne udtalelser til at underholde læserne og fremstille emnet på lige fod med andre agurketidsemner, og rumskibstilhængere bruger gladeligt kendte menneskers udtalelser om ufoer til at stive sig selv af: „Når NN, som jo er en kendt astronaut, siger sådan, så kan I nok forstå, at der må være noget om snakken, og jeg ikke er idiot!“
Senest har Japans nye førstedame, 66-årige Miyuki Hatoyama, skabt overskrifter i danske medier, bl.a. i en 6‑spaltet artikel i »Politiken« fredag den 4. september 2009.
I tiden op til hendes mands indsættelse som ny ministerpræsident i Japan blev hun citeret for mange mærkelige udtalelser, fx at hun „drømmer om at lave en Hollywoodfilm. Hovedrollen skal selvfølgelig spilles af Tom Cruise. Hvorfor? Fordi jeg er sikker på, at han var japaner i et tidligere liv. Jeg mødte ham dengang (i det tidligere liv), så jeg tror, at han vil genkende mig, hvis jeg møder ham nu og siger: Hej, det er længe siden …“
Fru Hatoyama er kendt for at sige usædvanlige ting. I sin bog »Meget mærkelige ting, jeg har oplevet« fra 2008 skriver hun om en hændelse, som foregik for ca. 20 år siden:
„Mens min krop sov, fløj min sjæl af sted på et trekantet rumskib og rejste til Venus. Det var et meget smukt sted, og det var utrolig frodigt.“
Miyuki Hatoyama kalder sig livsinstruktør, holder foredrag om inspiration, og på tv diskuterer hun alt fra overnaturlige fænomener til politik. Hun har skrevet flere kogebøger, herunder Miyuki Hatoyamas åndelige føde. Blandt hendes andre fortræffeligheder er, at hun kan moonwalke som Michael Jackson!
Edgar Mitchell, sjette mand på Månen med Apollo 14 i 1971.
Edgar Mitchell, sjette mand på Månen med Apollo 14 i 1971.
Pensionerede Apollo-astronauter bliver også jævnligt trukket ind i manegen. Som beskrevet flere gange her i »UFO-Mail« har Apollo 14-astronauten, Edgar Mitchell, flere gange udtalt, at der er liv i universet, og at vi har modtaget besøg fra det ydre rum — noget der i årevis er blevet hemmeligholdt af regeringen.
Mitchell siger også, at han har talt med folk i militære kredse, og at de ved, at vi har været besøgt udefra. Han har været involveret i visse forskningsudvalg og kender folk, der har kendskab til „den virkelige historie“, hvilket også implicerer Roswell-historien fra 1947.
Mitchell afviser dog, at han selv har set ufoer i rummet, men hævder, at andre personer involveret i rumprogrammet også kender „sandheden“.
Edgar Mitchell må naturligvis mene og tro, hvad han vil, men hans udtalelser er ikke en krone mere værd end hr. og fru Jensens, så længe han ikke fremlægger beviser! Det betyder intet, hvem der tror på intelligensvæsener fra verdensrummet. Det, der betyder noget, er beviser!
Jimmy Carter var amerikansk præsident
i perioden 1977–81. I 1969 havde han en
interessant observation af Venus.
Det er også en udbredt misforståelse, at fordi for eksempel en præsident ser noget usædvanligt, så er observationen automatisk mere værd en andre menneskers. Det er beskæmmende at se, at forhenværende præsident Jimmy Carters observation fra 1969 selv i helt nye bøger beskrives i dramatiske vendinger som en helt uforklarlig og mystisk hændelse, der beviser, at vi får besøg fra rummet. Carters oplevelse illustrerer i virkeligheden blot, at alle — uanset status — kan opleve et himmelfænomen, som de ikke umiddelbart kan forklare — og at vi alle kan tage fejl. Jimmy Carter så ikke et rumskib, men Venus!
Fri-energi og evighedsmaskiner
Ideen om maskiner, der kan producere uanede mængder af energi ud af intet, dukker jævnligt op i forbindelse med ufo-spørgsmålet.
Det er svært at sige, hvem der opfandt begrebet frienergi — den tanke, at det er muligt at fremstille en maskine, der kan producere endeløs energi uden at forbruge ressourcer. Måske blev det opfundet af science fiction-forfatteren Jules Verne.
I romanen »En verdensomsejling under havet« beskriver Jules Verne en ubåd, »Nautilus«, som kan trække ubegrænsede mængder elektricitet ud af havvandet.
Frienergi-maskiner kaldes populært „evighedsmaskiner“ eller „evighedsmotorer“, men de, der beskæftiger sig med denne „teknologi“, insisterer på at bruge terminologien „frienergi“. I dag bliver konceptet jævnligt nævnt i forbindelse med ufoer. Man har således foreslået, at ufoer er rumskibe, der drives af sådanne frienergi-generatorer. Nogle selvudnævnte eksperter på ufo-området har også syslet med at bygge sådanne maskiner, og de har i nogle tilfælde forsøgt at indgive patent på deres opfindelser.
Under Anden Verdenskrig fik det engelske flyvevåben fremlagt planer fra en håbefuld opfinder til en slags superhelikopter drevet af en „evighedsmotor“.
Luftfartøjet skulle løfte antiluftværnskanoner højt op i luften og blive hængende der så længe, som man ønskede. Opfindere af evighedsmotorer, dødsstråler og andre fantastiske ting har en lang tradition for at løbe militæret på dørene med deres ideer i håb om at få dem realiseret.
Med den moderne ufologis opståen i 1947 fandt ideen om frienergi en niche her. De ufologer, der gjorde sig til fortalere for teorien om ufoer som interstellare rumskibe, stod med en del svære spørgsmål.
Et af dem var, hvordan det var muligt at frembringe de enorme mængder energi, som sådanne rejser ville kræve. Her greb mange tilbage til konceptet om frienergi. Fortalere for interstellar rumfart foreslog således fremdriftssystemer, som fik energi direkte fra rummets vakuum.
I det lange løb er det dog et spørgsmål, om introduktionen af frienergi ikke har svækket hypotesen om interstellare rejser. Mange ser det som en alt for let måde at komme uden om et fundamentalt spørgsmål.
Et af de seneste forsøg på at reintroducere hele konceptet om frienergi fandt sted i 2006, da ireren Sean McCarthy indrykkede en helsidesannonce i »The Economist«. I annoncen udfordrer McCarthy den etablerede videnskab til at teste hans frienergi-generator. McCarthy ejer et lille elektronikfirma, som angiveligt faldt over konceptet ved et tilfælde, da man arbejdede på en energikilde til et lukket tv-netværk. Maskinen skal kunne producere energi, ved at den frembringer tre gange mere elektricitet, end den forbruger. Hvad der nøjagtigt sker, er uklart; men McCarthy hævder, at målingerne af input og output taler for sig selv.
Opfinderen Sean McCarthy.
Tilhængerne af frienergi udgør i dag nærmest en slags kult. Når man spørger dem, hvorfor frienergi ikke for længst har afløst de eksisterende ressourceforbrugende og forurenende energikilder, henviser de til konspirationsteorier. De hævder, at de modarbejdes af store firmaer, hvis økonomi er baseret på fossile brændstoffer og atomkraft. Nogle hævder, at de eksisterende energiselskaber systematisk opkøber alle patenter på området for blot at lade dem samle støv i et arkiv.
Den etablerede videnskab afviser blankt konceptet om frienergi, da det strider imod fysikkens love, nærmere bestemt Den Første Termodynamiske Lov. Ifølge Første Termodynamiske Lov er mængden af energi i universet konstant. Energi kan hverken skabes eller tilintetgøres. Energi kan kun ændres fra en form til en anden. En generator må altså forbruge en eller anden form for ressource for at frembringe fx elektricitet.
Nu er det sådan, at nogle opfindere af frienergi-maskiner angiver et allesteds tilstedeværende felt — oftest Jordens magnetfelt — som en energikilde for deres maskiner. Men et statisk felt, sådan som Jordens magnetfelt, kan ikke udgøre det for en energikilde. Det er fysisk umuligt at udvinde energi fra et statisk felt.
Det er altså ikke multinationale energikoncerner, der hindrer udbredelsen af frienergi, men naturlovene. Det er nok alligevel til at forudse, at drømmen om frienergi vil fortsætte med at dukke op under forskellige former i fremtiden.
Kilder:
Mysteries, Vol. 4, 2006, side 22
Ronald D. Story: The Encyclopedia of Extraterrestrial Encounters, New American Library 2001
Diverse artikler
Dommedag — igen
En ny film, der får premiere fredag den 13. november, påstår, at Jorden går under den 21. december 2012 — dagen, hvor den ældgamle maya-kalender udløber. Pure opspind, lyder den videnskabelige dom. Er det ren science fiction, eller er der virkelig en fare for, at Jorden går under den 21. december 2012?
Her er det Los Angeles, der skrider ud i Stillehavet.
Den uhyre præcise maya-kalender udløber ved vintersolhverv den 21. december 2012, men ifølge forfatter og historiker Finn Madsen, der er ekspert i mayaernes mere end 2.000 år gamle kultur, har mayaerne aldrig forudsagt Jordens undergang.
„Filmen 2012 er vurderet ud fra de tilgængelige trailere ren og skær kommerciel spekulation. Der skal penge i kassen, og det skal der nok komme“, siger Finn Madsen om dommedagsfilmen.
„Der er ingen seriøse forskere, der kan sige, at mayaerne har udtalt, at verden slutter 21. december 2012. Men den såkaldte langtidskalender slipper op på den dato. Og det betyder, at der må ske noget andet. Man kunne forestille sig, at man så fortsætter med en ny kalender, ligesom vi gør, når 2009-kalenderen udløber, og vi går over til 2010-udgaven.“
Maya-eksperten venter ingen katastrofer ved kalenderens udløb. Tværtimod mener han, at mayaerne hen mod kalenderens slutning snarere ville have valgt at fejre begivenheden ved for eksempel at indvie ombygninger af templer og pyramider eller ved at opføre stentavler med herskerens portrætter og propagandaindskrifter. Sådan fejredes sædvanligvis afslutningen af en såkaldt katun, der er en periode på 20 år. Langtidskalenderens afslutning ville formentlig have afstedkommet noget tilsvarende — bare i meget større målestok.
Alt dette forbliver dog spekulation, for spaniernes erobring af maya-landet omkring år 1540 bragte maya-civilisationen til grunde.
På internettet findes massevis af hjemmesider og videoer, der er af en helt anden opfattelse end Finn Madsen. De giver ligesom filmen „2012“ meget dystre bud på, hvad der kommer til at ske den 21. december 2012. Flere af hjemmesiderne og videoerne kæder maya-kalenderens udløb sammen med forudsigelser af Jordens undergang, som Nostradamus, Hopi-indianere og den kinesiske orakelbog »I Ching« angiveligt har foretaget.
2012-teoriernes popularitet hænger ifølge Finn Madsen sammen med, at folk elsker at dyrke mystikken: „Mennesket har en tendens til ikke at ville acceptere det jordnære. Hvis man kan komme til at se syner, så prøver man på det. I vore dage hvor mængden af tilgængelig information er astronomisk, jo mere interesserede er folk blevet i mystik. Jeg holder ikke op med at investere i min pension, fordi mayakalenderen udløber 21. december 2012, og jeg hæver den heller ikke ugen før den 21. Samtidig er jeg helt sikker på, at jeg får julegaver 3 dage senere.“
Kilde:
Videnskab.dk
Organiseret sludder
Det er et fast ritual, at når en ny, amerikansk præsident tiltræder, bliver han rendt på dørene af folk med alle mulige særinteresser — interesser og ønsker, der isoleret set og i nogle tilfælde kan være nok så interessante og relevante — men som set i en større sammenhæng (verdens øvrige problemer taget i betragtning) er bagateller, som en præsident ikke skal spilde sin tid på. Især ikke, når henvendelserne bygger på ikke-eksisterende dokumentation.
Senest har præsident Barack Obama modtaget en henvendelse fra Steven M. Greer, leder af CSETI og The Disclosure Project. Greer vil have præsidenten til at frigive, hvad myndighederne måtte ligge inde med af ufo-dokumenter. I det åbne brev til præsidenten skriver Greer desuden:
„Det er nu et videnskabeligt faktum, at vi ikke er alene i universet. Vi har allerede haft besøg af avancerede civilisationer… Der er behov for at tage diplomatiske initiativer til at kommunikere med disse ikke-jordiske besøgende i en atmosfære af verdensomspændende fred, fri for fortidens dominerende militarisme og paranoia…“
Hvor er det dejligt, når nogen kender sandheden og gerne vil delagtiggøre præsidenten i den. Blot en skam, at Greer spilder præsidentens tid med ikke-eksisterende beviser. I sin argumentation over for præsidenten bruger Greer bl.a. MJ-12 gruppens arbejde. Som beskrevet mange gange her i UFO-Mail har MJ-12 gruppen (den 12 mand store skyggeregering) aldrig eksisteret, men er et fantasiprodukt i forfalskede dokumenter.
SUFOI støtter naturligvis ikke Greers initiativ. Det er fint nok, at man ønsker at få åbnet tidligere hemmeligholdte ufo-arkiver, men måden, det sker på, er ganske useriøs. I øvrigt: Hvis man som Greer allerede kender „den store sandhed“, hvad skulle offentliggørelsen af nye dokumenter så kunne afsløre?
 |
|
En af Steven Greers trosfæller, Stephen Bassett, kunne høres i Harddisken på P1 den 14. og 18. oktober og ses på DR‑2 Udland den 7. oktober 2009, hvor han — uden at der blev stillet kritiske spørgsmål — holdt en enetale med den ene horrible påstand efter den anden.
|
|
UFO-indslag i DR’s »Det Nye Talkshow«
I Anders Lund Madsens tv-talkshow den 6. november 2009 var der et kortere indslag med ufo-mæssig relevans.
Først forsøgte tv-værten at få sin nysgerrighed styret mht. Flyvevåbnets offentliggørelse af ufo-rapporter tidligere på året. I et kort indslag kontaktede han derfor telefonisk kaptajn Thomas Pedersen, FTK, for at høre nærmere om offentliggørelsen.
Thomas Pedersen nævnte, at han var talsmand i forbindelse med offentliggørelsen, og at man havde offentliggjort alle rapporter over ting, som danske borgere havde set på himlen og ikke kunne forklare, og derfor havde berettet til Flyvevåbnet.
interviewer kaptajn Thomas Pedersen, Flyvertaktisk Kommando, FTK, i Karup.
Han ville dog ikke fremhæve enkelte observationsberetninger, da de alle var gode i den forstand, at den enkelte borger ikke havde kunnet forklare observationen og derfor var god efter den enkeltes opfattelse.
Madsen indsat foroven th.
Anders Lund Madsen udfrittede ham derefter naturligt nok omkring rapporter, som evt. ikke var offentliggjort.
Men, „Nej“, sagde kaptajn Thomas Pedersen, „der var ikke noget, vi ikke offentliggjorde.“
Det opfølgende finurlige spørgsmål var naturligvis også, hvordan han ville have svaret, hvis der var noget hemmeligholdt, for det ville han vel ikke have offentliggjort?
„Nej“, tilføjede Thomas Pedersen, „så ville jeg jo have afsløret hemmeligheden“.
Om offentliggørelsen af Flyvevåbnets „ufo-mappe“ i januar 2009 kan læses i artiklen
»Spændende offentliggørelse af Flyvevåbnets ufo-arkiver«
Efter tlf.interviewet bød talkshowet på et indslag med musikerne Sussi og Leo, der bl.a. berettede om deres oplevelser med ufo-observationer gennem flere år.
Hele programmet — og tidligere programmer — kan ses på adressen:
http://www.dr.dk/DR1/Detnyetalkshow/Se_Det_Nye_Talkshow/20090925152752.htm
Programmet »Det Nye Talkshow« sendes live hver fredag aften frem til den 20. november på DR1 og sendes fra Teatermuseet i Hofteatret i København.
Observation og foto fra Bornholm
En bornholmsk observation af et lille hvidt lys på himlen understøttet af et tilhørende foto fra sommeren 2009 gav anledning til mange drøftelser og forslag til en forklaring hos SUFOI’s fotokonsulenter.
„Vejret var fuldkommen klart med 100% blå himmel — og der var bestemt ikke noget tordenvejr i nærheden. Her på øen er vi vant til overflyvninger, men i mine 38 år her, har jeg aldrig oplevet noget lignende.“
Sådan fortæller en af Bornholms kendte kunstnere, maleren og tegneren Nis Jessen fra Østerlars, om sin usædvanlige oplevelse den 28. juni 2009 kl. 18.55.
landskabet — i sydlig retning — han fik øje på det usædvanlige objekt.
Observatøren får øje på et lille lysende objekt flyvende på himlen fra en sydvestlig mod nordøstlig retning og umiddelbart efter ses et hvidt glimt. Han mister balancen et øjeblik, kigger ned i 1–2 sekunder, og da han atter kigger op, har objektet udført et markant spring, så det nu tilsyneladende er meget tættere på ham.
Den 74-årige kunstner Nis Jessen beretter videre om sin oplevelse:
„Afstand er meget svært, når det er op imod en himmel, men jeg føler, at det var omkring 1½ km borte før springet og måske 3–400 mtr +/- efter springet på det par sekunder, det ta’r for lige at se ned, så jeg ikke kommer til at lave en skæv bevægelse med kroppen, når jeg går på ujævn grund.
Objektet fortsætter i samme retning og flyver mod øst i lige linje.
Om det krængede eller ikke krængede ved jeg ikke, for objektet virkede uskarpt — og jeg var så optaget af at få fat i kameraet i en fart, selv om jeg havde mange smerter i ryggen, og min kone var svær at råbe op inde i huset.
Min kone kunne ikke i farten finde mit store kamera, så billedet blev skudt med et andet digital, nemlig: Panasonic DMC-LC50 — LEICA — linse.
Da jeg endelig fik kameraet i hånden, skulle jeg få det indstillet etc. etc., og da var objektet kommet meget langt ud mod øst; men jeg skød alligevel 2 gange, og jeg brugte fuld zoom.
huset kom hans kone ud med kameraet til ham. På fotoet har observatøren
ligeledes markeret, hvor på himlen mod øst, han efterfølgende fotograferede objektet.
Sidste gang kunne jeg ikke se objektet, men da jeg senere fik fotoet forstørret i computeren, opdagede jeg, at der var en underlig grå ‚cirkel’ på det sted, hvor tingesten var forsvundet.“
Det fotograferede objekt på himlen
 |
|
På observatørens uredigerede foto af den østlige himmel over Bornholm den 28. juni 2009, syner det lille lyse objekt næsten midt i billedet ikke af meget, men har trods lidenheden givet anledning til en del diskussioner og forslag blandt fotokonsulenterne.
Fotografen fortæller selv herom: Da jeg endelig fik kameraet i hånden, skulle jeg få det indstillet etc. etc., og da var objektet kommet meget langt ud mod øst; men jeg skød alligevel 2 gange. Foto: Nis Jessen
|
Selv en kraftig forstørrelse af det originale foto viser
ingen fremtrædende detaljer, der umiddelbart giver en
entydig forklaring på det observerede og fotograferede.
fotografen tog alligevel et ekstra foto af himlen, og beretter: Jeg kunne
ikke se objektet mere, så det må vel være blevet „slukket“, med mindre det
havde indtaget en vinkel, hvor „solrefleks“ eller „lamper“ ikke mere kunne
ses fra det sted, jeg stod.
Fotografen har efterfølgende på sin pc fundet en lille speciel aftegning i
nærheden af det sted på himlen, hvor det lille objekt angiveligt forsvandt.
Udseendet i forstørrelse og med anvendelse af filtre i et billedbehandlings-
program ses ovenfor.
 |
|
Observatøren har på dette foto rekonstrueret og markeret objektets bane på himlen, samt hvor i forløbet, „springet“ i banen fandt sted.
Illustration: Nis Jessen
|
Observatøren slutter sin beretning:
„Jeg undrede mig blot, for når man ser noget luftbåren i den afstand, forventer man en motorlyd, men i den Bornholmske, totale stilhed kl. ca 19:00, hvor de fleste ser TV-avis, kunne jeg ikke høre en lyd.
Jeg tænkte et øjeblik på, om det var et svævefly eller måske et privatfly, der havde slået motoren fra; men da den pludselig i løbet af 1–2 sekunder havde lavet sit forunderlige hop og var kommet meget tættere på — stadig uden lyd — så var det, at jeg kaldte på min kone og fik fat i kameraet.
Her på øen er vi vant til overflyvninger, men i mine 38 år her, har jeg aldrig oplevet noget lignende.
Hele mit liv som illustrator og maler har jeg brugt mine evner til at iagttage ting og mennesker, så den evne er meget veludviklet og trænet — så det kan ikke have været et optisk bedrag, og mit foto beviser jo også, at der var et objekt.“
Observationen understøttes af foto
Når observationen er interessant i SUFOI-regi, skyldes det da også, at observationen understøttes af Nis Jessens fotografi, selv om den lille aftegning på billedet er så lille, at den i sig selv kun kan give anledning til gisninger i forskellige retninger.
Vejr og vindforhold er blevet checket via DMI-arkiv. Fire fotokonsulenter har være inde over sagen og har overvejet insekt, fugl, fly, svævefly, (og endog to svævefly til forklaring af „springet“). Desværre har det ikke givet nogle konkrete ledetråde.
Lokal flytrafik
Bornholms Lufthavn i Rønne har på forespørgsel fra SUFOI mht. trafik på lufthavnen oplyst, at der er startet et Cimberfly kl. 18.44 og et mindre luftfartøj kl. 18.51.
Da de to flystarter rent tidsmæssigt ikke kan afskrives i en efterforskning, er SUFOIs fotokonsulent gennem en lang årrække, Hans Bødker, blevet konsulteret. Han har en fortid som jagerpilot samt overtrafikflyveleder. Om den oplyste flyvning på Bornholms Lufthavn siger han til ufo-mail bl.a.:
„For commercielle fly som Cimber Sterling er brændstofbesparelse alfa omega. Vinden var østlig ikke mere end 8 kts. Start er formentlig foregået på bane 29 med rygvind, for at spare brændstof (kortere flyvevej). Det fremgår af ‚Let Down’- kortet at en sådan flyvning ikke kommer bare i nærheden af Østerlars hverken ved start eller landing.
Det lette fly der starter nogle få minutter senere, hvor vi desværre ikke har hverken type eller destination for, kan jo nemt have foretaget en rundflyvning over Bornholm efter start. Det er ikke ualmindeligt at privatpiloter ligger og flyver rundt for fornøjelsens skyld!
På et kortudsnit over Bornholm, kan man se, at der er en privat græsplads på det nordlige Bornholm. Her kan der foregå flyvning uden flyvelederens kendskab. Ligeledes kan der foregå svæveflyvning; det er sidst på dagen søndag d. 28–6, hvor der kan være stor svæveflyveaktivitet.
Personlig tror jeg ikke på et fly. Nis Jessen må have set mange fly i sin levetid og tager med hans baggrund næppe så meget fejl. Endvidere skulle afstanden til et objekt så stort som et fly være anseelig, og dermed må der være en vis atmosfærisk sløring, hvilket ikke synes at være tilfældet!“
Hans Bødker har også gennemgået fotomaterialet, men mener ikke, at materialet er af en sådan beskaffenhed, at det kan danne baggrund for en egentlig konklusion.
Privatfly?
En anden af vore fotokonsulenter har kigget på billedet og siger:
„Jeg kan ikke hente meget mere information frem. Objektet er og bliver en tåget, aflang klat. Med megen god vilje kan man tale om et centrum med vinger til hver side.“
„Hvis man ignorerer forklaringen kan objektets udstrækning tolkes som fart, og dermed forklares som en fugl i høj fart. Men det stemmer ikke med observationen, som taler om hastighed som et mindre fly og heller ikke med det faktum, at billedet er taget på 1/800 sekund, hvilket ikke burde medføre udtværing pga. fart overhovedet.
Jeg har ikke meget at bygge det på, men mit bedste bud er, at observatøren faktisk har set en fritidsflyver, men at vinden har båret lyden væk fra ham. Se udsnit af objektet som jeg har forstørret og justeret for et frembringe maksimal kontrast. Man kan måske ane formen på et fritidsfly på vej væk fra observatøren.
En hvid Cessna 172 vil være et godt bud. Jeg har forsøgt at nappe et billede fra en flysimulator, som viser, hvordan flyet i så fald kunne være vinklet.
Solen omkring kl. 19 vil have stået i ryggen på observatøren og dermed have skinnet kraftigt på flyet og gjort det meget lysstærkt.“
Ros til observatøren
En tredje fotokonsulent siger om sagen til ufo-mail:
„Det er sjældent vi modtager en så detaljeret beretning og en så omhyggelig udført dokumentation fra observatøren, som det er tilfældet her.
Desværre er der ikke mange data at trække ud af fotoet.
Foto nr. 2, der viser en cirkel hvor ‚ufoet’ forsvandt, er formentlig et tilfældigt resultat af komprimering af det digitale foto. Hvis man forstørrer andre områder kan man med lidt god vilje se underlige pixelmønstre.
Det, der gør denne sag specielt interessant, er objektets markante ‚spring’ frem mod observatøren. Observatøren kender området igennem mange år og har angiveligt aldrig oplevet noget lignende.
Sagen er blevet omtalt i Bornholms Tidende, og vi kan kun håbe på, at der dukker personer op med en god forklaring.
Som sagen står nu er observationen for mig uidentificeret!“
Efterskrift
Nis Jessen er naturligvis meget optaget af, hvad han observerede i sommeren 2009 i nærheden af Østerlars på Bornholm, og han har derfor heller ingen problemer med at optræde med navns nævnelse, som han udtrykker det:
„I er da meget velkomne til at sætte oplevelsen ind de steder, hvor I mener, folk kan få oplysninger ud af den … en dag kommer der måske en forklaring, som man forstår. Så længe der er nogen, der interesserer sig for ufo-sagen, er der muligheder for at finde ud af den reelle sandhed, så man kan undgå alt for fantasifulde ‚news’.“
Skulle der være læsere, der kan bidrage med yderligere oplysninger, som kan belyse sagen eller medvirke til dens opklaring, hører vi derfor meget gerne herom på e‑mail til info@sufoi.dk.
Flere fotosager på vej
Der er i det seneste halvår modtaget adskillige fotosager i SUFOI’s Fotoafdeling til nærmere undersøgelse.
En betragtelig del af disse skyldes dog opsendelse af de populære små thailandske varmluftballoner, der forsynet med brændbart materiale i bunden til opdriften opsendes og observeres i stort tal — ikke blot i sommerperioden.
Vi vil i en kommende UFO-Mail efter endte undersøgelser præsentere en del af de indkomne fotosager, ligesom vi henviser læserne til beskrivelser af udvalgte observationsberetninger på www.ufo.dk under observationer.
Hvad i alverden er dette?
Toke Haunstrup fra SUFOIs Rapportarbejde observerede den 18. oktober 2009 noget usædvanligt på himlen, der fik ham til at spærre øjnene op.
Klokken var godt 21 den 18. oktober, da jeg fik Toke Haunstrup fra SUFOI’s Rapportarbejde i telefonen. Han stod sammen med sin partner udenfor i mørket på det østlige Møn og havde fået øje på noget usædvanligt på himlen.
Han regnede med, at det observerede lysfænomen kunne være så højt oppe på himlen, at jeg kunne have en chance for at se det fra min bopæl på Vestlolland.
Jeg skyndte mig udenfor, da jeg straks kunne høre på Toke, der ellers er en særdeles stilfærdig fyr med et uhyre stort praktisk kendskab til de fænomener, der rører sig på himlen, at dette var noget helt usædvanligt.
Sådan lyder hans egen beretning, som han efterfølgende skrev ned:
„Når man som jeg gennem mange år har arbejdet med at læse og undersøge folks observationsberetninger og endvidere har det som fritidsinteresse jævnligt at kigge op på stjernehimlen, har man efterhånden både hørt om mange slags himmelfænomener og selv set en del på himlen. Der skal således mere end et gængs stjerneskud eller fly til, førend jeg spærrer øjnene op.
Søndag aften d. 18. oktober 2009 observerede jeg imidlertid et fænomen på den stjerneklare nattehimmel, som bestemt lå ud over det sædvanlige.
Jeg var sammen med min partner på ferie på Camping Møns Klint. Ved 21-tiden befandt vi os udenfor og betragtede den mørke og stjerneklare nattehimmel.
På et tidspunkt (omkring kl. 21.13) får vi først øje på et relativt kraftigt lys, som bevæger sig med hastighed som et fly set på stor afstand fra en sydvestlig retning og mod nord.
Lyset syntes at have et tåget omrids. Omkring 20 grader (svarende til ca. to håndsbredder i udstrakt arm) bagved befandt sig endnu et lys, som syntes at ‚følge efter’ det andet lys. Det ‚bagerste’ lys havde en svagere lysstyrke end det ‚forreste’. I bevægelsesretningen syntes lyset at have en ‚spids’, mens det havde to ‚haler’ bagud.
Foruden disse to lys sås også to store, diffust lysende ringe. Det bagerste lys syntes at befinde sig i ‚centrum’ af de to ringe, som havde en tilsyneladende diameter på himlen på 30–40 grader (svarende til 3–4 håndsbredder i udstrakt arm).
Ved observationens start befandt fænomenet sig mellem stjernebillederne Lyren og Ørnen.
I løbet af observationen bevægede fænomenet sig først højere op på himlen set i forhold til horisonten. Det passerede hen over den vestlige horisont for til sidst at forsvinde i retning af Karlsvognen (imod nord-nordvest).
Under den sidste del af observationen kunne kun ses de diffuse ringe, som efterhånden havde fået en oval form, og som nu omkransede ‚stangen’ i Karlsvognen. Derefter ‚fadede’ fænomenet hurtigt ud og forsvandt helt. Samlet varede observationen ca. 4–5 minutter.
Under observationen ringede jeg på min mobiltlf. til Ole Henningsen, som bor på Lolland, men Ole kunne desværre ikke se noget pga. et skydække. Fra Møn kunne i øvrigt ses et skydække mod vest (op til omkring 20 graders højde over horisonten), og på et tidspunkt under observationen bemærkede jeg, at skydækket dækkede for den nederste del af de lysende ringe.
Dette indikerede altså, at fænomenet måtte befinde sig længere væk og højere oppe end skyerne i horisonten.
Jeg må sige, at jeg aldrig før har observeret noget lignende. Ikke fordi, at jeg på tidspunkt gjorde mig forestillinger om, at det skulle være noget ‚overjordisk’, jeg og min partner var vidner til. Men omvendt hørte det bestemt heller ikke til i kategorien af hverdagsforeteelser.
Min umiddelbare tanke var, at der kunne være tale om en eller anden form for kemisk eksperiment højt i atmosfæren. Sådanne eksperimenter har tidligere givet anledning til højest spektakulære fænomener.“
 |
|
Illustration af, hvordan fænomenets udseende huskes, ikke nødvendigvis hvordan det rent faktisk så ud. Vi har givetvis været ofre for diverse perceptionsfejl mv. pointerer observatørerne.
Illustration: Christian Bach Andersen
|
Desværre viste det sig, at der med det spredte skydække over Vestlolland kun var få muligheder for frit at observere dele af himlen. På trods af Toke Haunstrups nøjagtige beskrivelse af positionen f.eks. i forhold til stjernebilledet Karlsvognen var det ikke muligt for mig blandt de drivende skyer, generet af bylyset fra Nakskov, at få øje på noget usædvanligt.
Beskrivelsen af et stærkere lys efterfulgt af diffust lysende ringe fik mig til at bede ham efterfølgende tage kontakt til en af SUFOIs fotokonsulenter, Hans Bødker, der er tidl. pilot og overtrafikflyveleder, med stort kendskab til lysfænomener i forbindelse med fly.
Når man befinder sig på Møn vil man ofte have fly med kraftige landingsprojektører tændt kommende imod og over sig på vej mod landing i Kastrup Lufthavn.
Jeg foreslog derfor Toke, at der måske kunne være tale om en eller anden form for halovirkning dannet af et kraftigt flylys i et bestemt luftlag/lag af dis el. lign.
Lysfænomenet var i løbet af vor tlf.samtale blevet mere diffust på himlen og fadede mere og mere ud, så da jeg lidt senere fik nogenlunde klart udsyn i den angivne retning — også i retning af Møn, var der desværre intet usædvanligt at se på himlen fra Lolland.
Toke Haunstrup var lidt skeptisk mht. min teori om flylys og halovirkninger i et lag af dis, han mente lysfænomenet måtte have været højere oppe i atmosfæren.
Teorien viste sig hurtigt heller ikke at have noget på sig, da jeg gik på jagt på internettet blandt tyske ufo-venner og amatørastronomer, der også havde observeret lysfænomenet og tilmed havde været så heldige at fotografere det.
Oliver Schneider har fra sit hjem i Leopoldshöhe i Tyskland taget dette langtidseksponerede foto af lysfænomenet på himlen i nærheden af det kendte stjernebillede Karlsvognen, der ses i højre side af billedet. Lysfænomenet ses som to tågede, men markante lys på himlen. De to lys er på grund af den lange belysningstid trukket ud som lysende „streger“. På originalfotoet anes endvidere et stort svagt halofænomen udenom de to lys. Der findes flere fotos taget på kort tid, hvor fænomenet ses som to svage, tågede lyspletter, men de er desværre ikke velegnede til gengivelse.
 |
|
Kraftig forstørrelse af fotoet med de to lys. Her ses hvorledes stjernerne er fulgt af fotoapparatet og afbildet som lyspunkter, medens de to lys har en helt anden og hurtigere bevægelsesretning på himlen og derfor ses som udtrukne lysende streger på billedet.
|
 |
|
Flere fotos og denne interessante animation af lysenes bevægelse over himlen kan ses på adressen:
http://www.balkonsternwarte.de/400d/startrails18102009mitObjekt.html Fotos og animation: Oliver Schneider
|
 |
|
Federico og Chiara Bellini fra Bodio Lomnago i Italien tog denne 30-sekunder lange eksponering ved hjælp af et Nikon D70-fotoapparat.
Foto: Federico og Chiara Bellini
|
Ljubljana, og viser begge tydeligt halofænomenet i
forbindelse med lysene på himlen.
Lysfænomenet blev heldigvis observeret og fotograferet — med mere eller mindre held — over store dele af Europa fra Italien til Finland, og snart dukkede også årsagen til fænomenet op. Der var tilsyneladende tale om udledning af brændstof fra en raket i stor højde i atmosfæren over Europa.
Fænomenet blev dagen efter omtalt på internettet hos www.spaceweather.com, og der er henvisning til flere billeder på denne adresse:
http://www.spaceweather.com/archive.php&view=1&day=19&month=10&year=2009
Den polære bane om Jorden — incl. baneforløb over Europa — ses på dette
kort for opsendelsen af den militære vejrsatellit DMSP F‑18. Nærmere
detaljer om opsendelsen kan ses på disse adresser: http://www.ulalaunch.com/
http://www.nasaspaceflight.com/2009/10/live-atlas-600th-mission-launch-dmsp-f18-vandenberg/
Opsendelsen den 18. oktober af en Atlas V 401 raket fra Vandenberg Air Force Base i USA satte bl.a. den militære vejrsatellit DMSP F‑18 i bane om Jorden.
Faktisk var det udledning af raketbrændstof i forbindelse med adskillelsen af rakettrin mv. som led i denne mission, der blev iagttaget på den europæiske nattehimmel.
Som Toke Haunstrup insisterede på, måtte der jo være en naturlig forklaring på, hvad der var observeret.
Men interessant og spændende var det nu alligevel, at det i første omgang var „mr. ufo-rapport-arbejde“, der blev mystificeret over noget umiddelbart ukendt på himlen, selv om hans mangeårige observationserfaringer også ledte ham på sporet af, hvor forklaringen skulle findes.
Raketopsendelser giver spændende lysfænomener
Raketopsendelser, udledning af raketbrændstof eller kemikalieforsøg i atmosfærens øvre lag har ofte givet anledning til spektakulære observationer — også gjort fra Danmark.
Vor samarbejdspartner i Finland, Björn Borg, har gjort os opmærksom på disse spændende nye russiske billeder fra den seneste opsendelse af forsyninger til ISS — Den internationale Rumstation.
 |
 |
|
Et eksempel på lysfænomener på himlen ses her i forbindelse med opsendelse af et russisk Progress M‑03M forsyningsrumskib til ISS — Den internationale Rumstation.
Opsendelsen fandt sted fra Baikonur den 15. oktober 2009, og flere fotos kan ses på denne adresse: http://www.energia.ru/eng/iss/iss21/progress-m-03m/photo_10-15.html Fotos: S.P.Korolev RSC Energia
|
Super-tilbud til samlere
Hvis du samler på ældre (og lidt slidte) ufo-bøger og tidsskrifter, så har vi den rigtige ufo-pakke til dig. Alle materialer i pakken sælges for i alt kr. 1.190,- (inkl. porto) og kun samlet. Da vi kun har én pakke, skal en køber være hurtig. Skriv til info@sufoi.dk, og opgiv navn og adresse, så fremsender vi en faktura på i alt kr. 1.190,-.
John G. Fuller: The interrupted Journey
Coral and Jim Lorenzen: The flying saucer occupants
D. Scott Rogo: UFO abductions
Renato Vesco: Intercept UFO
George Adamski: Ombord i rumskibe
Desmond Leslie & George Adamski: Flyvende tallerkner er landet
George Adamski: De fremmede rumskibe — og vor fremtid
Cedric Allingham: Rumskib fra en fremmed planet
Frank Scully: De flyvende tallerkener
Orfeo Angelucci: Concrete evidence
Gottfried Herberts: UFOernes Univers
Morten Grønbech: UFO — Myte eller kulturchok
Åge Skjeldborg: På sporet af UFOnauten
Willy Wegner: UFOer over Danmark, bind 2: 1965–1990UFO NYT april 1959
UFO NYT årgang 1960 (nr. 1 mangler)
UFO NYT årgang 1961
UFO NYT årgang 1962
UFO NYT årgang 1965 (nr. 1 mangler)
UFO NYT årgang 1966
UFO NYT årgang 1967
UFO NYT årgang 1968
UFO NYT årgang 1982
UFO Contact no. 3–8 1967 (engelsk)
Husk, at du kan bestille andre ufo-materialer i SUFOI Butikken.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
