Hem­me­lig bri­tisk rap­port offent­lig­gjort

Hem­me­lig­holdt rap­port fra Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um kon­klu­de­rer blandt andet, at intel­li­gent liv fra frem­me­de ver­de­ner ikke besø­ger os i deres rum­ski­be.

 
For­si­den af den nu fri­giv­ne bri­ti­ske ufo-rap­port.

 

Den 460 sider lan­ge rap­port, der blev udar­bej­det i 2000, har set dagens lys, for­di dr. David Clar­ke fra Shef­fi­eld Uni­ver­si­tet har kræ­vet — og fået — aktind­sigt i sagen hos Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um. I rap­por­tens kon­klu­sion hed­der det bl.a.:

„Der fin­des ingen bevi­ser for, at nogen UAP, der er obser­ve­ret i Det bri­ti­ske Luft­for­svars­om­rå­de, er fjendt­li­ge objek­ter af intel­li­gent (ujor­disk eller frem­med) oprin­del­se, eller at de på nogen måde udgør nogen form for fjendt­lig trus­sel.“

Rap­por­ten kon­klu­de­rer end­vi­de­re, at der ikke fin­des bevi­ser for, at der eksi­ste­rer faste objek­ter, som kan udgø­re en kol­li­sions­ri­si­ko.

UAP er den beteg­nel­se, som man hele rap­por­ten igen­nem anven­der for ufo-fæno­me­ner.

Bag­grun­den

Den bri­ti­ske rege­ring har læn­ge benæg­tet, at den skul­le have fore­ta­get en hem­me­ligt under­sø­gel­ser af ufo-fæno­me­ner. Men det var meget langt fra sand­he­den. Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um har ind­sam­let rap­por­ter om uiden­ti­fi­ce­re­de him­me­lob­jek­ter i mere end et halvt århund­re­de.

For­de­lin­gen af UAP-rap­por­ter 1959–1996
regi­stre­ret i den nu fri­giv­ne bri­ti­ske ufo-rap­port.

Win­ston Chur­chill spurg­te den 28. juli 1952 For­svars­mi­ni­ste­ri­et:

„Hvad er der om al snak­ken om fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Hvad dre­jer det sig om? Hvad er sand­he­den? Lad mig sna­rest muligt få en rap­port her­om.“

Og Chur­chill fik sit svar, hvis ind­hold imid­ler­tid først i 2001 blev fri­gi­vet af Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um. Det var en rap­port fra den såkald­te »Arbejds­grup­pe om Fly­ven­de Tal­ler­ke­ner«, der blev brugt til at bri­e­fe Win­ston Chur­chill i 1952 om situ­a­tio­nen på områ­det. Siden da har For­svars­mi­ni­ste­ri­et hæv­det, at det aldrig har under­søgt, hvad ufo­er fak­tisk var. Men i decem­ber 1996 blev en under­sø­gel­se påbe­gyndt i stør­ste hem­me­lig­hed i for­bin­del­se med opret­tel­sen af en elek­tro­nisk data­ba­se over UAP-rap­por­ter.

I april 1997 blev det beslut­tet, at For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste ude­luk­ken­de skul­le mod­ta­ge rap­por­ter fra såkaldt tro­vær­di­ge vid­ner. Det­te med­før­te et dra­stisk fald i antal­let af mod­tag­ne rap­por­ter.

Under­sø­gel­sen og rap­port­skri­ve­ri­et blev betro­et en sik­ker­heds­clea­ret eks­pert, der arbej­de­de for For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste i kon­to­rer i Whi­te­hall i Lon­don. Under pro­jek­tets kode­navn CONDIGN var han fra 1996 til 2000 beskæf­ti­get med under­sø­gel­sen og afslut­te­de den med en rap­port om emnet „den poten­ti­el­le fare Stor­bri­ta­ni­en kun­ne stå over­for i for­bin­del­se med UAP (Uni­den­ti­fied Aeri­al Pheno­me­na) — uiden­ti­fi­ce­re­de luft­fæ­no­me­ner — UFO’er“.

Rap­por­tens navn blev: »Uni­den­ti­fied Aeri­al Pheno­me­na in the UK Air Defen­ce Region: Execu­ti­ve Sum­mary. Sci­en­ti­fic & Tech­ni­cal Memoram­dum — No. 55/2/00«, date­ret Decem­ber 2000, og den blev offi­ci­elt udar­bej­det af Defen­ce Intel­li­gen­ce Ana­ly­sis Staff — Ana­ly­se­af­de­lin­gen i For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste — DI55.

Den ukend­te eks­perts arbej­de blev fær­dig­gjort i marts 2000, og rap­por­ten blev i før­ste omgang hem­me­ligtstemp­let for at begræn­se dens cir­ku­la­tion og for at sik­re, at den ikke blev offent­lig­gjort på davæ­ren­de tids­punkt. Den blev kopi­e­ret til tre med­ar­bej­de­re på højt niveau i For­svars­mi­ni­ste­ri­et og i Luft­våb­net og der­næst arki­ve­ret på for­skel­lig vis. Der blev kun frem­stil­let i alt 11 eksem­pla­rer. Selv mini­stre og de embeds­mænd, som hav­de med den såkald­te „ufo-desk“ i Whi­te­hall at gøre, fik ikke kon­klu­sio­ner­ne at se. Den­ne såkald­te „ufo-desk“ er det sted, man offi­ci­elt hen­ven­der sig til i For­svars­mi­ni­ste­ri­et, hvis man har spørgs­mål ang. ufo-rap­por­ter.

Det bri­ti­ske for­svars efter­ret­ning­s­tje­ne­ste har kon­to­rer i Whi­te­hall i Lon­don, og her hen­ven­der bri­te­re sig til ufo-desken (ufo-skran­ken), hvis de har ufo-spørgs­mål.

Rap­por­tens fri­gi­vel­se

Dr. David Clar­ke fra
Shef­fi­eld Hal­lam Uni-
ver­si­ty gra­ve­de rap-
por­ten frem.

Rap­por­ten var alt­så fra star­ten ikke bestemt for en almin­de­lig offent­lig­gø­rel­se og der­for hem­me­ligtstemp­let med beteg­nel­sen „UK eyes only“ — „Kun for bri­ti­ske øjne“. Når den hidtil hem­me­lig­hold­te rap­port i det hele taget er kom­met frem i dagens lys, skyl­des det den bri­ti­ske lov­giv­ning om offent­lig­hed i for­valt­nin­gen — Fre­edom of Infor­ma­tion Act — og ikke mindst den seri­ø­se og ihær­di­ge bri­ti­ske ufo-for­sker David Clar­ke fra Shef­fi­eld Hal­lam Uni­ver­si­ty i Eng­land.

David Clar­ke under­vi­ser i jour­na­li­stik ved Shef­fi­eld Hal­lam Uni­ver­si­ty og har gen­nem adskil­li­ge år gen­nem­gå­et en lang ræk­ke tid­li­ge­re hem­me­lig­hold­te doku­men­ter om ufo-fæno­me­ner fra Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um, MoD.
I janu­ar 2005 opda­ge­de David Clar­ke hen­vis­nin­ger til en under­sø­gel­se eller en rap­port med kode­nav­net CONDIGN, og i sep­tem­ber var han og hans kol­le­ga Gary Ant­ho­ny kom­met så vidt i deres fæl­les under­sø­gel­ser, at de hver for sig og med for­skel­li­ge begrun­del­ser kun­ne ind­gi­ve hver deres begæ­ring om fri­gi­vel­se af den­ne spe­ci­fik­ke rap­port.

CON­DIGN-rap­por­ten blev fri­gi­vet til de to for­ske­re i april måned 2006, og Det bri­ti­ske For­s­var­mi­ni­ste­ri­um valg­te efter­føl­gen­de at læg­ge hele rap­por­ten ud på inter­net­tet den 15. maj 2006.

Rap­por­tens for­mål og ind­hold

I rap­por­tens ind­led­ning skri­ver for­fat­te­ren, at der åben­bart kun er to ting, der har ændret sig i åre­nes løb:

  • Der rap­por­te­res nu fle­re ufo­er — eller UAP’er, som rap­por­ten hele tiden benæv­ner fæno­me­ner­ne.
  • Og der­næst er der nu også fle­re typer af objek­ter på him­len, der kan misi­den­ti­fi­ce­res.

For­må­let med under­sø­gel­sen var at fin­de ud af, om der var nogen vær­di i de ufo-obser­va­tio­ner, der blev ind­be­ret­tet til For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste i de sene­ste 25 år. Var der bevi­ser for, at de inde­bar nogen fare for Stor­bri­tan­ni­en, og kun­ne man fx iden­ti­fi­ce­re muli­ge mili­tæ­re tek­no­lo­gi­er invol­ve­ret i de rap­por­te­re­de fæno­me­ner?

Kon­klu­sio­ner og anbe­fa­lin­ger fin­des i det over­ord­ne­de resu­me, og der­næst føl­ger tre afsnit, der i alt fyl­der 240 Mb i pdf-for­mat.

Selv om for­fat­te­ren ser ud til i høj grad at have for­søgt at syste­ma­ti­se­re rap­por­tens frem­stil­ling af bl.a. arbejds­me­to­de samt de anvend­te kil­de­ma­te­ri­a­ler, vir­ker rap­por­ten ikke sær­lig til­gæn­ge­lig — og det uan­set, om man sid­der med den elek­tro­ni­ske på skær­men eller papir­ud­ga­ven i hån­den. Måske net­op den høje detal­je­rings­grad er skyld i, at over­blik­ket umid­del­bart kan for­to­ne sig.

Afsnit 1

Her i ind­led­nin­gen oply­ses læse­ren som udgangs­punkt om, hvor­dan ufo-fæno­me­ner if. de ind­be­ret­te­de rap­por­ter almin­de­lig­vis tager sig ud. Det anfø­res også, at det er indis­kuta­belt, at UAP-fæno­me­ner eksi­ste­rer, og at UAP’er bl.a. er i stand til at svæ­ve, lan­de, star­te igen, acce­le­re­re til usæd­van­li­ge hastig­he­der og for­svin­de. End­vi­de­re til­fø­jes det, at de kan udvi­se aero­dy­na­mi­ske karak­te­ri­sti­ka ud over, hvad man ken­der fra beman­de­de eller ube­man­de­de fly eller raket­ter.

Da det hidtil ikke været muligt at fin­de en tro­vær­dig for­kla­ring på fæno­me­ner­nes oprin­del­se, anfø­res det end­vi­de­re i rap­por­tens ind­led­ning, at man med en sådan over­sigt over 30 års infor­ma­tio­ner og et nær­me­re stu­die af spe­ci­elt de sene­ste 10 års infor­ma­tio­ner, måske kun­ne for­ven­te ved under­sø­gel­sens afslut­ning at være i stand til at pege på en for­nuf­tig og rime­lig for­kla­ring på dis­se fæno­me­ner, bl.a. også med hjælp fra viden­ska­ben.

Et af for­må­le­ne med under­sø­gel­sen var at fast­slå, om UAP-rap­por­ter­ne fx inde­hol­der noget, der kan være af vær­di for For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste. Det­te afvi­ses så efter­føl­gen­de i rap­por­ten med en kraf­tig under­streg­ning af, at de oplys­nin­ger, der fin­des i afde­ling DI55 fra de sene­ste 30 års UAP-rap­por­ter, net­op ikke er fun­det på nogen måde at have nogen form for vær­di for For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste.

Under­sø­gel­sen har imid­ler­tid afdæk­ket en ræk­ke tek­no­lo­gi­ske emner, der kan have for­svars­mæs­sig inter­es­se, hed­der det sig. Men når rap­por­ten slår fast, at UAP-fæno­me­ner­ne som sådan eksi­ste­rer, og de ikke har nogen for­svars­mæs­sig inter­es­se, hvad skyl­des fæno­me­ner­ne så?

Her peger rap­por­ten på de kend­te natur­li­ge årsa­ger, som har været frem­me i åre­vis, og som alle seri­ø­se ufo-orga­ni­sa­tio­ner ver­den over kan skri­ve under på:

  • mis­op­fat­tel­se af almin­de­li­ge luft­far­tø­jer m.v., ofte iagt­ta­get af fuld­stæn­digt tro­vær­di­ge vid­ner, men under uvan­te eller usæd­van­li­ge omstæn­dig­he­der.
  • kend­te natur­fæ­no­me­ner, der er ble­vet fuld­stæn­digt mis­op­fat­tet af obser­va­tø­ren
  • sjæld­ne natur­fæ­no­me­ner, der måske er til­ta­get i antal pga. natur­li­ge for­an­drin­ger og mulig­vis øges af men­ne­skab­te fak­to­rer, som fx røg og støv.

Yder­li­ge­re slår rap­por­ten fast, at fæno­me­ner­ne ikke kan rela­te­res til en enkelt­stå­en­de stat. Det næv­nes, at der ikke er bevis for, at fæno­me­ner­ne er fjendt­li­ge eller under nogen form for kon­trol, udover de almin­de­ligt kend­te naturkræf­ter. Der peges ende­lig på, at mete­o­rer og deres kend­te effek­ter — og mulig­vis vis­se andre min­dre kend­te effek­ter — er årsag til nog­le UAP-rap­por­ter.

Rap­port­skri­ve­ren note­rer, at der skam fin­des usæd­van­li­ge fæno­me­ner i atmos­fæ­ren, der ser ud som de rap­por­te­re­de UAP-fæno­me­ner. Men det fore­lig­gen­de bevis­ma­te­ri­a­le anty­der, at dis­se fæno­me­ner — bort­set fra dem der nemt og til­freds­stil­len­de kan for­kla­res — består af adskil­li­ge typer af sjæld­ne natur­fæ­no­me­ner i atmos­fæ­ren og ionos­fæ­ren.

Nog­le af dis­se fæno­me­ner er knapt nok kendt. Det er åben­bart, at fæno­me­ner­ne har været rap­por­te­ret som usæd­van­li­ge til­dra­gel­ser i histo­risk tid natur­lig­vis med anven­del­se af dati­dens sprog­brug. Det anfø­res, at der er over­væl­den­de bevis for teo­ri­en om, at den­ne type af obser­va­tio­nerr ret sik­kert skyl­des fysi­ske, elek­tri­ske og mag­ne­ti­ske fæno­me­ner i atmos­fæ­ren, mesos­fæ­ren og ionos­fæ­ren. De optræ­der i for­bin­del­se med mere end en enkelt vej­r­ty­pe m.v.

Der synes at være en stor sand­syn­lig­hed for, at i det mind­ste nog­le af dis­se fæno­me­ner udlø­ses af mete­o­rers ind­træ­den i Jor­dens atmos­fæ­re. I dis­se til­fæl­de bræn­der mete­o­rer­ne ikke op og fal­der hel­ler ikke til jor­den som mete­o­rit­ter, men for­år­sa­ger så plas­maan­sam­lin­ger, der fly­ver rundt i atmos­fæ­ren. Egen­ska­ber­ne og plas­maan­sam­lin­ger­nes opstå­en er end­nu ikke fuldt for­kla­ret af viden­ska­ben.

Resten af afsnit 1 er bl.a. for­be­holdt den histo­ri­ske bag­grund for fæno­me­ner­ne, ana­ly­se­me­to­der og sta­ti­stisk arbej­de med rap­por­ter­ne.

Afsnit 2

Rap­por­tens andet afsnit var oprin­de­ligt også for­tro­ligtstemp­let og inde­hol­der adskil­li­ge sup­ple­ren­de tek­ni­ske infor­ma­tio­ner og doku­men­ter, der if. under­sø­gel­sen kan være rele­van­te i for­stå­el­sen af de rap­por­te­re­de fæno­me­ner. End­vi­de­re er der beskri­vel­ser af en utro­lig lang ræk­ke af vis­se natur­li­ge eller men­ne­ske­skab­te fæno­me­ner, her­un­der opti­ske fæno­me­ner, kug­le­lyn, nyop­da­ge­de fæno­me­ner i atmos­fæ­ren som spri­tes og blue jets m.v.

Afsnit 3

Det­te afsnit beskæf­ti­ger sig med diver­se rela­te­re­de stu­di­er, her­un­der især plas­ma­fæ­no­me­ner og anven­del­sen af radar. Afsnit­tet har der­for oprin­de­ligt været hem­me­ligtstemp­let.

Rap­por­tens afsnit 3, kapi­tel 4, beskæf­ti­ger sig med offi­ci­el­le ufo-under­sø­gel­ser i andre lan­de. Mest ind­gå­en­de refe­re­rer rap­por­tens for­fat­ter under­sø­gel­ser i det tid­li­ge­re Sov­je­tu­ni­o­nen, hvor for­fat­te­ren tyde­lig­vis er spe­ci­elt opta­get af de sov­je­ti­ske stu­di­er, der beskæf­ti­ger sig med atmos­fæ­ri­ske plas­ma­fæ­no­me­ner.

Der hen­vi­ses også til, at de i offent­lig­he­den meget kend­te ame­ri­kan­ske under­sø­gel­ser og akti­vi­te­ter er nær­me­re beskre­vet i rap­por­tens Afsnit 1. Det under­stre­ges end­vi­de­re, at der ikke udveks­les efter­ret­nings­op­lys­nin­ger med USA, samt at der hel­ler ikke på anden måde er nogen form for udveks­ling af oplys­nin­ger om ufo­er med USA.

Afsnit­tet om andre lan­des akti­vi­te­ter slut­ter med at næv­ne, at de fle­ste ansvar­li­ge orga­ni­sa­tio­ner distan­ce­rer sig fra de ekstre­me syns­punk­ter, der frem­fø­res af medi­er­ne og den altid trav­le ufo-publi­ka­tions­in­du­stri. Ale­ne året op til rap­por­tens offent­lig­gø­rel­se bød på ikke min­dre end 31 popu­læ­re bøger om emnet, hvoraf de fle­ste stam­me­de fra USA.

Umid­del­bart ser det ud, som om rap­por­tens for­fat­ter gene­relt kun har haft adgang til — eller ønsket at refe­re­re til — almin­de­li­ge eller offent­ligt kend­te kil­de­ma­te­ri­a­ler, når det dre­jer sig om omta­len af andre lan­des akti­vi­te­ter på områ­det.

Cen­sur vis­se ste­der

Vis­se linjer eller pas­sa­ger i de for­skel­li­ge afsnit i CON­DIGN-rap­por­ten er fjer­net før offent­lig­gø­rel­sen. I for­bin­del­se med fri­gi­vel­se af doku­men­ter under den såkald­te Fre­edom of Infor­ma­tion Act cen­su­re­res dis­se doku­men­ter, og der fjer­nes oplys­nin­ger, som efter myn­dig­he­der­nes opfat­tel­se kan ska­de For­sva­ret (sek­tion 26), evt. kan ska­de for­hol­det til frem­me­de sta­ter (sek­tion 27), og ende­lig fjer­nes såkaldt per­son­li­ge oplys­nin­ger (sek­tion 40)..

Ikke besøg ude­fra

Hove­d­a­na­ly­sen, der også omfat­ter en gen­nem­gang af rap­por­ter mod­ta­get under den kol­de krig, oprem­ser bl.a. nog­le af de sene­re i medi­er­ne vidt publi­ce­re­de kon­klu­sio­ner om, at der intet bevis er for, at nogen UAP, der er obser­ve­ret i Det bri­ti­ske Luft­for­svars­om­rå­de, er fjendt­li­ge objek­ter af intel­li­gent (ujor­disk eller frem­med) oprin­del­se, eller at de på nogen måde udgør nogen form for fjendt­lig trus­sel.

Rap­por­ten kon­klu­de­rer end­vi­de­re, at der intet bevis er for, at der eksi­ste­rer faste objek­ter, der kun­ne udgø­re en kol­li­sions­ri­si­ko, selv om frem­ti­di­ge fly­kol­li­sio­ner efter­føl­gen­de alli­ge­vel ikke helt ude­luk­kes i rap­por­ten.

For­søg på at for­føl­ge ufor­klar­li­ge objek­ter, der helt klart kan skif­te posi­tion hur­ti­ge­re end et fly, er i andre lan­de resul­te­ret i ulyk­ker med døde­lig udgang. Der er imid­ler­tid ingen tegn på, at noget sådant er hændt i engelsk luftrum i for­bin­del­se med for­føl­gel­se af UAP’er, siger rap­por­ten vide­re.

Anbe­fa­lin­ger

På trods af, at under­sø­gel­sen ikke umid­del­bart kan give vis­hed om en for­kla­ring på alle UAP-fæno­me­ner, er de fore­lig­gen­de bevi­ser til­stræk­ke­ligt over­be­vi­sen­de til at udar­bej­de én hove­d­an­be­fa­ling og fire min­dre, skri­ver rap­por­tens for­fat­ter.

Rap­por­ten anbe­fa­ler der­for, at det ikke læn­ge­re bør være nød­ven­digt for DI55 — Ana­ly­se­af­de­lin­gen i Det bri­ti­ske For­svars Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste — at beskæf­ti­ge sig med UAP-rap­por­ter, da sådan­ne rap­por­ter tyde­lig­vis ikke inde­hol­der nogen form for oplys­nin­ger af vær­di for For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste.

Der adva­res sam­ti­dig mod at for­sø­ge at udma­nøv­re­re en UAP under even­tu­el for­føl­gel­se. Selv om det ser ud til, at UAP-fæno­me­ner er “ven­ligtsin­de­de” over for civil luft­tra­fik, bør pilo­ter i stør­re høj­der rådes til ikke at fore­ta­ge kurs­æn­drin­ger udover om muligt at fly­ve væk fra det.

At plas­ma og mag­ne­ti­ske fel­ter har en betyd­ning i for­bin­del­se med UAP-fæno­me­ner, var åben­bart et over­ra­sken­de resul­tat i for­bin­del­se med under­sø­gel­sen. Rap­por­ten anbe­fa­ler der­for til slut yder­li­ge­re forsk­ning i anven­de­lig­he­den af for­skel­li­ge for­mer for plas­ma i for­bin­del­se med nye mili­tæ­re til­tag.

Og hvad så?

Den fri­giv­ne rap­port fra Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um evner natur­lig­vis hel­ler ikke én gang for alle at sæt­te et punk­tum for debat­ten om ufo-fæno­me­ner­ne.

Efter de fore­lig­gen­de oplys­nin­ger har der kun været en enkelt per­son invol­ve­ret i udar­bej­del­sen af CON­DIGN-rap­por­ten for Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um. Så ale­ne med den bag­grund kan man ret­fær­dig­vis nok hel­ler ikke for­ven­te et stør­re eller ander­le­des udbyt­te af stu­di­et end det fore­lig­gen­de.

Natur­lig­vis yder den­ne kort­fat­te­de gen­nem­gang af væsent­li­ge dele af den engel­ske rap­port ikke rap­por­tens for­fat­ter fuld ret­fær­dig­hed. Men det er åben­bart, at han i høj grad har forel­sket sig i ide­en om for­skel­li­ge typer af plas­ma­fo­re­kom­ster i den øvre atmos­fæ­re, og han for­sø­ger at for­kla­re utro­ligt man­ge ufo-beret­nin­ger på den­ne måde. Bemærk­nin­ger­ne om påvirk­ning af vid­ner­nes for­kla­rin­ger om, hvad de har obser­ve­ret, vir­ker fx ikke spe­ci­elt over­be­vi­sen­de.

Når man så til­sy­ne­la­den­de i videst muligt omfang har anvendt mere eller min­dre offent­ligt til­gæn­ge­li­ge kil­de­ma­te­ri­a­ler, må det siges at være begræn­set, hvad nyt man kun­ne kom­me frem til selv med nog­le års fuld­tids­ar­bej­de.

De anvend­te for­mu­le­rin­ger i kon­klu­sio­ner og anbe­fa­lin­ger har da også alle­re­de været årsag til vidt for­skel­li­ge udlæg­nin­ger af tek­sten i medi­er­ne ved offent­lig­gø­rel­sen, lige fra over­skrif­ter om, at ufo­er­ne skam eksi­ste­rer, til at ufo­er­ne nu ende­lig er jor­det.

Det bed­ste i den sam­men­hæng er natur­lig­vis, at man ved hjælp af en ihær­dig ufo-for­sker har fået offent­lig­gjort en ellers hem­me­lig ufo-under­sø­gel­se.

Den­ne for­kor­te­de arti­kel har i sin hel­hed været offent­lig­gjort i ufo-nyt nr. 3/2006.
Inter­es­se­re­de ufo-mail læse­re hen­vi­ses til den ufor­kor­te­de ver­sion på adres­sen: http://www.sufoi.dk/artikler/arkiv-ag/britrap1.php

Læs selv „hem­me­lig­he­der­ne“:

Sort tre­kant på him­len

Jeg var ude at gå en aften­tur ved Svo­ger­s­lev Søs øst­li­ge bred — vest for Roskil­de — og lag­de mær­ke til et til­sy­ne­la­den­de meget lang­somt bevæ­gen­de fly ude nær hori­son­ten. Jeg kun­ne se det som to hvi­de lys med et rødt blink af og til i mid­ten, og det gav ikke nogen lyd.

5–6 minut­ter sene­re var det tæt­te­re på og fløj over i lav høj­de, og det lave­de nu sam­me lyd som et jet­fly, så jeg fort­sat­te med at gå ud fra at det var et sådant.

Der var bare én ting… jeg kun­ne nu se, at der var tre hvi­de lys, og det af og til blin­ken­de røde lys var i mid­ten. Det lig­ne­de nøj­ag­tigt en klas­sisk „sort tre­kant“… den ene­ste und­ta­gel­se fra nor­men af dis­se var at hver gang det røde lys blin­ke­de, gjor­de de to bager­ste hvi­de lys det sam­me.

Jeg er sta­dig over­be­vist om, at det var et kon­ven­tio­nelt jet­dre­vet fly jeg så (pga. motor­ly­den og bevæ­gel­sen), men den­ne obser­va­tion fortje­ner at bli­ve nævnt, idet den peger på fejl­i­den­ti­fi­ce­re­de fly­ve­ma­ski­ner som en sand­syn­lig for­kla­ring på en hel del obser­va­tio­ner af ‚sor­te tre­kan­ter’.

Det var den 18-åri­ge stu­de­ren­de Simon Hes­sela­ger Johan­sen, der gjor­de den­ne iagt­ta­gel­se den 17. sep­tem­ber 2006 ved 20.20-tiden og 10 minut­ter frem.

Toke Haun­strup fra SUFOIs Rap­port­ar­bej­de siger til ufo-mail, at han er meget enig i Simons kom­men­tar om flylys som for­kla­ring på vis­se typer af obser­va­tio­ner af ‚sor­te tre­kan­ter’.

En af SUFOIs man­ge­åri­ge med­ar­bej­de­re, tidl. jager­pi­lot og over­tra­fik­fly­ve­l­e­der Hans Bød­ker, Bil­lund, til­fø­jer om Simons obser­va­tion:

„Ja, det lig­ner en typisk fly­ob­ser­va­tion.

SUFOIs foto­kon­su­lent Hans Bød­ker.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Tre hvi­de lys pas­ser med hvidt lys i hver vin­ge­spids, der lyser bag­ud, samt et i halen der også lyser bag­ud.

Det røde eller oran­ge lys er et anti­kol­li­sions-lys der typisk sid­der oven på krop­pen eller neden under — eller beg­ge ste­der.

Hvis fly­et „ban­ker“ dvs. kræn­ger, kan det­te lys bli­ve skjult af krop­pen eller vin­gen, og net­op i det­te områ­de, hvor ind­flyv­nin­gen til Kastrup Luft­havn fore­går, er der fle­re ven­te­møn­stre, hvor fly­e­ne fly­ver rundt i “race tra­ck” møn­stre og ven­ter på ind­flyv­nings­til­la­del­se.

Når et fly befin­der sig i ven­te­møn­ster vil det redu­ce­re far­ten, og der­med også lyden, (lave­re motor­om­drej­nin­ger), for at spa­re brænd­stof og for at over­hol­de gæl­den­de hastig­heds­be­stem­mel­ser for flyv­ning i ven­te­møn­stre.

Alt­så en helt tra­di­tio­nel fly­ob­ser­va­tion som Simon også selv er inde på!!

På obser­va­tion­s­tids­punk­tet er der net­op peak­hour i Kastrup, og det er meget sand­syn­ligt at tra­fik­ken har været så kraf­tig, at der har været opret­tet ven­te­møn­ster!!

Vi hav­de i gam­le dage — det var den­gang jeg var ung fly­ve­l­e­der — nog­le teg­nin­ger der illu­stre­re­de hvor­dan lan­ter­ne­fø­rin­gen skul­le være, men i dag er der kun tekst med bestem­mel­ser­ne, og de kan være svæ­re at tyde for en uden­for­stå­en­de!“

Lan­den­de fly foto­gra­fe­ret af SUFOIs foto­kon­su­lent Hans Bød­ker.

 

Foto­gra­fi af det tre­kan­te­de objekt, der blev set
over Bel­gi­en 1. april 1990. Her anvendt i den nu
fri­giv­ne bri­ti­ske rap­port om ufo-fæno­me­ner med
tek­sten: »Et eksem­pel på UAP for­ma­tion af den tre­kan­te­de type«.

Her kan du læse mere om obser­va­tio­ner af „tre­kan­te­de objek­ter“

Den bel­gi­ske bøl­ge — en tre­kan­tet affæ­re af Wim van Utre­cht
på kan læses i ufo-nyt nr. 3, 1997.

Tre­kan­te­de far­tø­jer — hvad er de? af Richard M. Dolan
på adres­sen:
http://www.sufoi.dk/arkiv/arkiv-ou/trekant1.htm
En nær­me­re omta­le af den­ne ind­til maj 2006 hem­me­lig­hold­te bri­ti­ske for­svars­rap­port om ufo-fæno­me­ner kan ses på adres­sen: http://www.sufoi.dk/arkiv/arkiv-ag/britrap1.htm.

Ældre beret­ning fra Viborg en lør­dag i novem­ber 2005

Min kære­ste og jeg kom­mer gåen­de ned langs Søn­der­sø i Viborg efter, vi har besøgt en venin­de i byen. Vi går på en sti langs søen, og vi snak­ker og hyg­ger.

Jeg kik­ker op og får helt til­fæl­digt øje på et fly (tror jeg). For først så lig­ner det vir­ke­ligt et fly.

En lysen­de ting af en art, men som ikke blin­ker, men bare lyser hvidt og fly­ver hen over him­len. Først tror jeg bare, at det er et fly, men da jeg kik­ker nær­me­re, lig­ner det slet ikke et fly, men en rund cir­kel af en art.

Jeg læg­ger mær­ke til, at det ikke er et fly, for­di jeg synes det ændrer hastig­hed.

Jeg læg­ger mær­ke til, at det er rundt, men at det er hak­ket hele vej­en rundt som fle­re slags tre­kan­ter, der stik­ker ud, men det er sta­dig­væk rundt. Det var kun bit­te små tak­ker, så det er lidt svært at for­kla­re.

For at sige som jeg opfat­te­de det; det er rundt med tre­kan­ter hele vej­en rundt. Det fly­ver som sagt, og da det går op for mig, det ikke er et fly, for­di det ikke blin­ker, men bare er kon­stant lysen­de hvidt og fly­ver hen over him­len, så tæn­ker jeg min næste tan­ke; at det er et stjer­neskud. Men et stjer­neskud fly­ver ikke så lang­somt.

Det ændrer nær­mest hastig­hed, lidt op i fart og lidt ned igen, men ikke noget sådan bemær­kel­ses­vær­digt.

Min kære­ste tror, det er en fugl, men der er helt mørkt og ikke noget lys på him­len.

Det næste objek­tet gør, er at det sæn­ker hastig­he­den og sæt­ter far­ten op igen (kan ikke helt huske det). Det, jeg bestemt kan huske, er, at det sæt­ter hastig­he­den op (tror jeg). Det jeg helt sik­kert kan huske, er at plud­se­lig så siger det pling, og så er det væk. Det for­svandt sim­pelt­hen.

Hvis det ende­lig er en fugl, kan den ikke bare lige plud­se­lig for­svin­de, og der var ikke noget lys på him­len.

Jeg får sådan en kul­de­gys­ning af det.

Det var meget fasci­ne­ren­de, men efter at jeg så den, vil jeg bare hjem. Da vi dre­jer rundt med stien i et sving for at kom­me op imod Ran­der­s­vej, der går igen­nem både Søn­der­sø og Nør­re­sø, kik­ker jeg ud over søen igen og ser et objekt akku­rat magen til.

Den­ne gang skif­ter det bane, så det enten fly­ver ligeud eller til siden. Men det fly­ver i meget HURTIGE og LIGE lini­er. Det dre­jer ikke, men ændre bane sådan; hur­tigt hen over him­len, så fly­ver det hur­tigt til siden, men alli­ge­vel på en blød måde.

Da det har flø­jet lidt, så lige plud­se­lig; pling, så er det væk. Der var ingen sky­er, og det var meget klart.

Det under­li­ge af det hele var, at det vir­ke­de som om, det var langt oppe på him­len. Nær­mest oppe ved stjer­ner­ne, men alli­ge­vel vir­ke­de det som om, at det var lige over os… Alt­så langt nede.

Det før­ste fløj ikke over van­det, men den anden gjor­de.

Jeg er sik­ker på det ikke var en fugl, da en fugl svæ­ver rundt og dre­jer på en anden måde (som en fugl nu engang gør). Den her dre­je­de sådan; pling til høj­re, pling til ven­stre osv.

Og en fugl kan ikke lyse op på him­len, og hvis den ende­lig gør, så kan lyset på den vel ikke plud­se­lig gå ud på sam­me sted, som den lyste lidt tid­li­ge­re.

Jeg har set satel­lit­ter før, men det her var ikke en satel­lit.

Det før­ste objekt fløj fra vest imod øst og for­svandt der­ef­ter på vej imod øst. Det andet fløj fra syd imod nord og fløj så i alle muli­ge direk­te lini­er.

Det så meget mystisk ud, og jeg er meget objek­tiv i min beskri­vel­se.

Håber ikke, at det lyder åndsvagt. Jeg har aldrig ople­vet sådan noget før og kun­ne godt tæn­ke mig en for­kla­ring.

Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion – SUFOI mod­ta­ger ger­ne kom­men­ta­rer på adres­sen info@sufoi.dk.

Atlan­tis og ISS

Rum­fær­gen Atlan­tis lan­de­de per­fekt på Ken­ne­dy Spa­ce Cen­ter i USA den 21. sep­tem­ber, da den ende­lig fik lan­dings­til­la­del­se efter nog­le ner­vepi­r­ren­de dage i rum­met.

Atlan­tis under den vel­lyk­ke­de lan­ding 21. sep­tem­ber 2006.
Foto: NASA

 

På en ellers meget vel­lyk­ket mis­sion til ISS, Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, der er i kredsløb om Jor­den, hav­de astro­nau­ter­ne fore­ta­get 3 rumvan­drin­ger og fore­ta­get vig­ti­ge mon­ta­ge­ar­bej­der.

Det hav­de dog givet anled­ning til nogen undren og bekym­ring, at astro­nau­ter­ne fle­re gan­ge hav­de rap­por­te­ret om for­skel­li­ge små objek­ter, der svæ­ve­de rundt i nær­he­den af Atlan­tis.

Her ses et lil­le pla­sti­cstyk­ke,
der stik­ker ud fra rum­fær­gens
krop. Det kun­ne være et sådant
mate­ri­a­le, der hav­de løs­net sig
og var svæ­vet bort.
Foto: NASA
 

Stil­l­bil­le­de fra video­op­ta­gel­se.
Midt i den lysen­de cir­kel ses et af de små objek­ter, der
har givet anled­ning til en vis bekym­ring hos de ame­ri­kan­ske
rum­fart­smyn­dig­he­der.

Foto: NASA

 

Tre fotos af et af objek­ter­ne omkring Atlan­tis.
Foto: NASA

 

Man var der­for nervøs for, at der under opsen­del­sen evt. var sket ska­der på rum­fær­gens var­meskjold, og at det var stum­per her­fra, man hav­de set svæ­ve for­bi i rum­met.

Der har natur­lig­vis været man­ge teo­ri­er frem­me om, hvad det er for objek­ter, astro­nau­ter­ne har set og fil­met, men hidtil har der mest været gæt­tet på, at der har været tale om stum­per af is, pla­stic eller mate­ri­a­le til udfyld­ning mel­lem var­meskjol­dets kak­ler m.v.

ISS, Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, foto­gra­fe­ret fra rum­fær­gen Atlan­tis den 17. sep­tem­ber 2006.
Foto: NASA

 

Hel­dig­vis var var­meskjol­det ikke ska­det, og lan­din­gen kun­ne for­lø­be plan­mæs­sigt, dog med en dags for­sin­kel­se pga. de ekstra under­sø­gel­ser, de små objek­ter gav anled­ning til.

Den­ne lil­le sol­for­mør­kel­se er helt usæd­van­lig:

ISS med 7 mand ombord, i relief mod Solen.

Det er den fran­ske astro­fo­to­graf Thier­ry Legault der har fan­get den lige for­an Solen.

Der var ikke bare held, at han fik taget bil­le­det, for han har nøje stu­de­ret ISS’s bane og udvalgt en geo­gra­fisk posi­tion og tid, hvor ISS og rum­fær­gen Atlan­tis vil­le kryd­se for­an Solen.

Se mere på adres­sen:
http://www.astronomibladet.dk/

eller hele bil­le­det hos den fran­ske astro­fo­to­graf
http://www.astrophoto.fr/index.html

Hvis du vil iagt­ta­ge ISS på mor­gen­him­len i den kom­men­de uge, så klik ind på adres­sen og få tids­punk­ter­ne her:
http://www.tycho.dk/article/view/793/1/125/

Portræt­fo­to­gra­fen besø­ger Mars

Efter fle­re for­gæ­ves for­søg er det lyk­ke­des ESA’s Mars-far­tøj at opta­ge flot­te bil­le­der af den geo­lo­gi­ske struk­tur kendt som „Ansig­tet på Mars“. Ud over at inspi­re­re til spe­ku­la­tio­ner om intel­li­gent liv i rum­met er struk­tu­ren også geo­lo­gisk inter­es­sant, for­tæl­ler Den euro­pæ­i­ske Rum­farts Orga­ni­sa­tion — ESA.

Ansig­tet på Mars — opta­get fra ESA’s Mars Express.
Foto: ESA/DLR/FU Ber­lin (G. Neukum), MOC Malin Spa­ce Sci­en­ce Systems

For­sker­ne sta­dig ikke i tvivl

Den geo­lo­gi­ske struk­tur kendt som Ansig­tet på Mars, der lig­ger i regio­nen Cydo­nia, er fuld­stæn­digt natur­skabt. Det er blot den vin­kel, som Solens strå­ler ram­mer struk­tu­ren med, der ska­ber illu­sio­nen om, at struk­tu­ren fore­stil­ler ansig­tet på et men­ne­ske — eller et rumvæ­sen.

Alli­ge­vel har struk­tu­ren kil­dret fan­ta­si­en hos fans af sci­en­ce fiction og teo­ri­er om intel­li­gent liv andre ste­der i rum­met, siden den blev opda­get af det ame­ri­kan­ske far­tøj Viking 1 i juli 1976.

Geo­lo­gisk inter­es­sant

Fle­re gan­ge i de sene­ste par år har den euro­pæ­i­ske rum­fart­sor­ga­ni­sa­tion ESA’s far­tøj Mars Express, som gik i kredsløb om pla­ne­ten i decem­ber 2003, for­søgt at få gode bil­le­der af „Ansig­tet“, men hver gang har uhel­di­ge vej­r­for­hold med meget støv i atmos­fæ­ren øde­lagt opta­gel­ser­ne. Ind­til 22. juli i år, hvor anstren­gel­ser­ne ende­lig bar frugt.

Opta­gel­sen fra 1976, der fød­te myten om „Ansig­tet på Mars“.
Foto: NASA

 

„Bil­le­der­ne er vir­ke­lig ene­stå­en­de. Ikke blot giver de et helt frisk og detal­je­ret portræt af et områ­de, som er berømt blandt fans af rum-myter ver­den over, de giver også nær­bil­le­der af et områ­de, som er af stor inter­es­se for geo­lo­ger“, siger Dr. Agustin Chi­car­ro, viden­ska­be­lig med­ar­bej­der i ESA’s Mars Express pro­jekt.

Regio­nen Cydo­nia, hvor „Ansig­tet“ lig­ger, befin­der sig i græn­se­om­rå­det mel­lem det syd­li­ge, bjer­gri­ge områ­de og de nord­li­ge slet­ter på Mars. Områ­det er domi­ne­ret af sto­re dale opfyldt af geo­lo­gisk mate­ri­a­le, over­strø­et med iso­le­re­de høj­de­d­rag i man­ge for­skel­li­ge for­mer og stør­rel­ser.

I den­ne engel­ske ESA-arti­kel kan man se fle­re af de spæn­den­de nye bil­le­der:
http://www.esa.int/esaCP/SEM09F8LURE_index_0.html

Hvis man vil læse om histo­ri­en bag Mar­san­sig­tet siden 1976, kan man klik­ke ind på adres­sen:
»Mars-ansig­tet foto­gra­fe­ret — igen«

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.