Det er spørgsmålet i Steven Spielbergs nye ufo-thriller Disclosure Day, som trækker tråde fra ufo-sagens fødsel til nutidens UAP-høringer.
Af Benny Christen Grandahl — med billeder fra Universal Pictures
Da Steven Spielberg i 1977 sendte publikum ud i natten efter mødet med hans første ufofilm ”Nærkontakt af Tredje Grad”, var det med en fascination af tanken om, at vi måske ikke er alene i universet. Dengang spurgte han sig selv: »Ville det ikke være vidunderligt, hvis alt dette viste sig at være sandt?«
Næsten præcis 50 år senere stiller han et andet spørgsmål.
»Ville det ikke være vidunderligt, hvis vi faktisk fik at vide, om det er sandt?«
Det spørgsmål er udgangspunktet for Disclosure Day, Spielbergs nye ufo-film, som har præmiere i landets biografer i dag. Men hvor Nærkontakt af Tredje Grad handlede om mødet med det ukendte, handler Disclosure Day i højere grad om jagten på sandheden.
Filmen er skabt i en tid, hvor ufoer – eller UAP’er, som vi jo skal kalde dem i dag – igen er blevet et emne i den offentlige debat efter Pentagon-videoer, kongreshøringer og whistleblowere med påstande om hemmelige programmer og skjult viden. Og senest præsident Trumps stunt med at frigive alle de hidtil hemmeligstemplede ufo-videoer og dokumenter, som amerikanerne ligger inde med.
Ifølge filmens produktionsmateriale blev Spielberg genantændt af emnet efter New York Times’ afsløring i 2017 af et hemmeligt Pentagon-program til undersøgelse af ufoer. Senere blev han inspireret af de amerikanske kongreshøringer, der satte spørgsmål om åbenhed, hemmeligholdelse og offentlighedens ret til at kende sandheden på den politiske dagsorden.
Resultatet er en thriller, der på mange måder fungerer som et moderne modstykke til Nærkontakt af Tredje Grad. Hvor 1977-filmen var båret af håb, undren og forventningen om kontakt, kredser Disclosure Day om spørgsmålet: Hvad sker der, hvis nogen faktisk afslører, at vi ikke er alene?
Og måske endnu vigtigere: Hvad sker der, hvis sandheden har været kendt hele tiden?
Disclosure Day begyndte på Spielbergs mobiltelefon
Historien til Disclosure Day begyndte ikke på et filmset, men på Steven Spielbergs mobiltelefon.
Inspireret af den amerikanske kongreshøringer med Grusch fra 2023 begyndte den 78-årige instruktør at nedfælde idéer i Notes-appen på sin iPhone. Som han tidligere havde gjort med Nærkontakt af Tredje Grad, startede han med filmens afslutning og arbejdede sig derefter baglæns for at finde de karakterer og begivenheder, der kunne føre historien frem mod dens endelige afsløring.
Efter flere måneders arbejde var noterne vokset til en 52 sider langt storyline. Herfra overtog David Koepp – manuskriptforfatteren bag blandt andet Jurassic Park, Klodernes Kamp og Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull – arbejdet med at udvikle historien til et færdigt manuskript.
Ifølge Koepp var Spielbergs historie usædvanligt detaljeret fra begyndelsen. Mange af filmens centrale idéer, karakterer og den afsluttende tredje akt var allerede på plads. Samtidig ønskede Spielberg at skabe noget, der både trak tråde tilbage til hans klassiske UFO-film og fungerede som en moderne konspirationsthriller i stil med 1970’ernes Three Days of the Condor.
Resultatet blev en film, der blander ufomyten, hemmelige regeringsprogrammer, whistleblowere og spørgsmål om sandhed, magt og offentlighedens ret til at vide.
Filmens karakterer
Efter sigende gennemgik Spielberg og Koepp manuskriptet flere gange med fokus på én karakter ad gangen. Derfor findes der faktisk både en “Daniel-version”, en “Margaret-version”, en “Jane-version” osv., hvor hele historien blev genskrevet ud fra den enkelte persons perspektiv. Målet var at undgå stereotype helte og skurke og i stedet skabe karakterer med egne motiver, tvivl og hemmeligheder.
Og hvem er så Daniel, Margaret, Jane og alle de andre karakterer?
Her er en hurtig oversigt:
Margaret Fairchild (Emily Blunt)
Margaret er meteorolog på en lokal tv-station i Kansas City. Hun drømmer om større journalistiske udfordringer, men får mere, end hun havde ønsket sig, da hun opdager, at hun selv er knyttet til hemmeligheder, som potentielt kan ændre verdenshistorien. Margaret fungerer som filmens mest jordnære hovedperson – et almindeligt menneske kastet ind i ekstraordinære begivenheder.
Dr. Daniel Kellner (Josh O’Connor)
Daniel er cybersikkerhedsekspert hos den hemmelige organisation WARDEX, som angiveligt beskytter viden om udenjordiske besøg på Jorden. Da han begynder at stille spørgsmål ved organisationens hemmeligheder, tvinges han på flugt. Samtidig forsøger han at forstå gådefulde minder fra sin egen fortid.
Noah Scanlon (Colin Firth)
Lederen af WARDEX og filmens primære antagonist (skurk). Scanlon mener, at offentligheden ikke er klar til sandheden om udenjordisk liv, og at en afsløring vil kunne destabilisere hele civilisationen. Han ser ikke sig selv som skurk, men som beskytter af menneskeheden.
Hugo Wakefield (Colman Domingo)
Tidligere nøglefigur i WARDEX, men nu en af dem, der ønsker hemmelighederne afsløret. Hugo repræsenterer filmens idealistiske side og argumenterer for, at større åbenhed kan føre til øget forståelse, empati og menneskelig udvikling.
Jane Blankenship (Eve Hewson)
Tidligere nonne og partner til Daniel Kellner. Jane tilfører historien et religiøst og filosofisk perspektiv og rejser spørgsmål om, hvordan menneskets tro, verdensbillede og selvforståelse påvirkes af en mulig afsløring af intelligent liv andre steder i universet.
Jackson (Wyatt Russell)
Margarets kæreste og historiens “almindelige menneske”. Han fungerer ofte som publikums stedfortræder ved at stille de samme spørgsmål og reagere med den samme forvirring som seeren.
Santiago (Tommy Martinez)
En allieret, der hjælper Daniel på hans rejse mod sandheden. Santiago repræsenterer den del af systemet, som mener, at hemmeligholdelsen er gået for langt.
Casper Boyd (Henry Lloyd-Hughes)
WARDEX’ mest loyale feltagent. Boyd er villig til at gøre næsten hvad som helst for at beskytte organisationens hemmeligheder og bliver en af hovedpersonernes farligste modstandere.
De to mest interessante karakterer
For mig er Noah Scanlon og Hugo Wakefield faktisk de to mest interessante karakterer i filmen. De virker til at skulle være personificeringer af den ufo-debat, vi har herude i den virkelige verden:
Scanlon repræsenterer argumentet om, at hemmeligholdelse kan være nødvendig af hensyn til stabilitet og sikkerhed. Og Wakefield repræsenterer disclosure-bevægelsens argument om, at sandheden tilhører offentligheden.
På den måde bliver filmen ikke blot en historie om rumvæsner, men også en historie om den konflikt, som har præget ufo-debatten stort set lige siden Pentagon mistede sin troværdighed i ufo-debatten lige i starten af 1950: Skal offentligheden vide alt, hvad myndighederne ved – eller findes der information, som bør holdes tilbage?
Præcis de to spørgsmål virker til at være filmens egentlige kerne.
Hvordan Pentagon tabte sin troværdighed omkring ufoer
I begyndelsen af 1950’erne var det amerikanske flyvevåben bekymret over den voksende interesse for flyvende tallerkener. Ikke fordi man frygtede rumvæsner, men fordi de mange rapporter belastede militærets kommunikationslinjer og kunne udnyttes af fjendtlige magter under den kolde krig.
For at dæmpe interessen hjalp flyvevåbnet derfor med baggrundsmateriale til en artikel i magasinet The Saturday Evening Post, som skulle overbevise offentligheden om, at ufo-observationerne skyldtes misforståelser, fejlfortolkninger og almindelige naturfænomener.
Problemet var, at myndighederne anvendte den samme kommunikationsstrategi, som havde været effektiv under Anden Verdenskrig: En central autoritet skulle fortælle befolkningen, hvad der var sandt, og hvad der ikke var. Men i efterkrigstidens USA voksede mistilliden til myndighederne, og mange ufo-interesserede oplevede i stedet artiklen som propaganda.
Reaktionen kom hurtigt. Den tidligere marineofficer Donald E. Keyhoe svarede igen i magasinet True med artiklen The Flying Saucers Are Real. Her argumenterede han for, at flyvevåbnet selv skjulte sandheden om ufo-fænomenet. Artiklen blev en kæmpesucces og gjorde Keyhoe til den første store ufo-fortaler i amerikansk offentlighed.
Så paradoksalt nok kom flyvevåbnets forsøg på at lukke debatten dermed til at styrke den fortælling, som stadig præger ufo-miljøet i dag: At myndighederne ved mere, end de fortæller offentligheden.
Praktiske kulisser, de helt rigtige locations og klassisk Spielberg-magi
Selvom Disclosure Day fortæller en historie om ufoer, hemmelige regeringsprogrammer og teknologi uden for menneskelig forståelse, blev filmen skabt med en bemærkelsesværdig jordnær tilgang.
I stedet for at læne sig tungt op ad digitale kulisser valgte Steven Spielberg og produktionsdesigner Adam Stockhausen at bygge store dele af filmens univers fysisk. Optagelserne fandt sted i New York og New Jersey, mens flere af filmens største kulisser blev opført på Steiner Studios i Brooklyn.
Ifølge produktionsdesigner Adam Stockhausen var målet at skabe miljøer, der føltes ægte og levede omkring skuespillerne. Derfor blev alt fra tv-stationer og kommandocentraler til bondehuse og godsvogne bygget i fuld skala. Mange af kulisserne fungerede samtidig som komplette miljøer, hvor Spielberg frit kunne bevæge kameraet gennem rummene uden at være begrænset af traditionelle filmkulisser.
Resultatet er en film, der kombinerer moderne visuelle effekter med den form for håndgribelig filmskabelse, der kendetegner mange af Spielbergs andre klassiske eventyr- og science fiction-film.
Har du set traileren til filmen, vil du sikkert kende de to scener, som du får den praktiske baggrund for her:
The Safe House – bygget til at blive ødelagt
En af trailerens mest dramatiske scener foregår i et afsidesliggende hus på landet, hvor Daniel Kellner og Jane Blankenship forsøger at skjule sig for WARDEX.
Selve huset eksisterede ikke i forvejen. Produktionsholdet byggede det fra grunden i Morristown, New Jersey, midt om vinteren. Huset blev udstyret med en bred veranda og konstrueret, så det kunne modstå flere dages optagelser – samtidig med at det til sidst kunne smadres af en bil under en spektakulær stuntsekvens.
Ifølge produktionsmaterialet brugte holdet omkring en måned på at opføre huset. Konstruktionen skulle være robust nok til at fungere som almindelig kulisse, men samtidig designet, så stuntfolkene kunne køre et køretøj direkte gennem bygningen uden at bringe skuespillere eller filmhold i fare.
Scenen er et godt eksempel på Spielbergs forkærlighed for praktiske effekter. I stedet for at skabe ødelæggelserne digitalt blev huset bygget med det ene formål at lade publikum opleve sammenstødet så virkeligt som muligt.
The Train Sequence – filmens store actionnummer
Hvis Disclosure Day har en signaturscene, er det uden tvivl den spektakulære togsekvens, som fylder store dele af trailerne til filmen.
Scenen følger Daniel Kellner og Margaret Fairchild, der bliver fanget i en bil, som hægtes fast til et godstog og slæbes af sted med høj fart. Optagelserne blev gennemført både på en jernbanestrækning ved Cape May i New Jersey og på i studierne i Brooklyn.
For at skabe sekvensen købte produktionen en 15 meter lang og omkring 23 ton tung godsvogn fra et jernbanemuseum i Kentucky. Vognen blev ombygget og anvendt under studieoptagelserne, hvor kameraer og stuntudstyr kunne placeres tæt på skuespillerne.
For Spielberg havde scenen en særlig betydning. Allerede under arbejdet med tv-filmen Duel fra 1971 havde han ønsket at skabe en sekvens, hvor et køretøj blev presset mod et tog. Dengang blev idéen aldrig realiseret. Mere end 50 år senere fik han endelig mulighed for at føre visionen ud i livet.
Togsekvensen er derfor ikke blot filmens største actionscene, men også opfyldelsen af en idé, Spielberg har båret rundt på siden begyndelsen af sin karriere. Du kan næsten fornemme smilet på hans læber og begejstringen i hans sind, når du ser scenen.
John Williams vender tilbage til stjernerne
Når lyset dæmpes i biografen, bliver det også et gensyn – eller rettere genhør – med en anden veteran fra Spielbergs klassiske filmunivers.
For musikken til Disclosure Day er komponeret af ingen ringere end John Williams, som gennem mere end et halvt århundrede har sat musik til nogle af filmhistoriens mest ikoniske øjeblikke. Herunder de berømte fem toner fra Nærkontakt af Tredje Grad – måske den mest kendte musikalske skildring af kontakt med en fremmed civilisation nogensinde.
Dermed er Disclosure Day ikke blot endnu en ufofilm fra Steven Spielberg. Den samler flere af de mennesker, der var med til at forme vores moderne forestillinger om rumvæsner, mysterier på himlen og mødet med det ukendte.
En film, der skal ses, uanset din holdning til ufo-fænomenet
Uanset om du ser ufo-fænomenet som et kulturelt mysterium, et sikkerhedspolitisk spørgsmål, en moderne myte eller et tegn på noget, vi endnu ikke forstår, er Disclosure Day allerede interessant. Ikke nødvendigvis fordi filmen giver svar, men fordi den viser, hvilke spørgsmål vi stadig stiller næsten 80 år efter Kenneth Arnold så ni besynderlige objekter over Mount Rainier
Om filmen rent faktisk lever op til de store forventninger, må publikum selv afgøre. Men én ting er sikkert: Næsten 50 år efter Nærkontakt af Tredje Grad vender Steven Spielberg tilbage til de spørgsmål, der har fascineret ham hele livet.
Er vi alene?
Og hvis vi ikke er – vil vi så overhovedet være klar til svaret?
Fakta:
Disclosure Day
2 timer 25 minutter
United Internation Pictures
Den dag sandheden kommer frem — anmeldelse af Disclosure Day
Læs SUFOI’s interview med Steven Spielberg om Nærkontakt af tredje grad fra 1978.
Læs Thomas Brissons opfølgende artikel om interviewet og den danske premiere dengang.
Er baggrunden for Steven Spielbergs Disclosure Day realistisk?
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
