Forud for danske premiere på Steven Spielbergs i dag ikoniske film ”Nærkontakt af tredje grad” i 1978, fik SUFOIs daværende formand Erling Jensen og UFO-NYTs redaktør Iver O. Kjems mulighed for at interviewe Spielberg, da han gæstede Danmark i forbindelse med premieren. Interviewet blev bragt i UFO-NYT 2–78, og bringes her for første gang online i forbindelse med den nye Spielberg ufo-film ”Disclosure Day”.
Lyt til originalinterviewet her
På et gammelt kassettebånd fandt SUFOI’s Thomas Brisson en halv time af det oprindelige interview med Steven Spielberg fra 1978 om filmen Nærkontakt af Tredje Grad.
OBS: Vi har valgt at bibeholde den daværende danske retstavning i teksten.
Takket være en enestående imødekommenhed fra reklamechef Elisabeth Christensen, Columbia-Fox, har SUFOI – som den eneste skandinaviske ufo-organisation – haft lejlighed til at interviewe Steven Spielberg. Skaberen af mesterværket »Nærkontakt af tredie grad« var i København i dagene 9.–11. februar; og finske, svenske og danske tv-folk og dagbladsjournalister stod »på hovedet af hinanden« for at få bevilget en samtale med den berømte instruktør. Trods dette store pres fik vi en hel time på »tomandshånd« med Spielberg, der viste sig at være en hjertevarm og intelligent personlighed med forbløffende godt kendskab til ufo-spørgsmålet. Vi bringer her et udførligt uddrag af vor lange samtale med Steven Spielberg.
SUFOI: Vi må hellere straks få overstået nogle få uundgåelige spørgsmål om din fantastiske film. Hvorfor netop ufoer? Har du en personlig interesse for dette emne – og hvad er dit synspunkt angående liv i rummet?
S.SP: Længe før jeg begyndte at lave film, interesserede jeg mig for ufoer, – for ufoer ; USA, idet jeg først langt senere blev klar over, at ufoer ikke blot var en del af den amerikanske folkekultur, men også sås andre steder i verden. Min interesse var vakt fra starten: da var jeg kun 7–8 år gammel. Jeg tror på, at der er liv andre steder i universet. For øvrigt kender jeg ikke mange mennesker, som ikke tror på liv i universet. Det ville på det nærmeste være en matematisk umulighed, hvis der ikke fandtes liv, Gennem flere år har jeg studeret og læst meget om, at andre civilisationer besøger vor jord – masser af rapporter og meget bevismateriale – men jeg er endnu ikke kommet til nogen konklusion, for jeg er ikke videnskabsmand, men filminstruktør, og i øvrigt har jeg aldrig selv set et ufo. Derfor vil det også være risikabelt for mig at hævde, at ufoer er rumskibe fra andre verdener på besøg hos os. På den anden side er bevismaterialet bemærkelsesværdig klart og entydigt. Folk er blevet dømt og henrettet på beviser, der har været dårligere end de beviser, der i dag findes for ufo-sagen.
SUFOI: Er du tilknyttet nogen ufoorganisation, eller har dine ufo-studier udelukkende fundet sted ad videnskabelige kanaler?
S.SP: Gennem videnskabelige kanaler, ja; men jeg har selvfølgelig også holdt mig orienteret gennem førende tidsskrifter og dagblade. Steven Spielberg artikler står normalt ikke på forsiderne, de er som oftest begravet et sted i bladet. Imidlertid beskriver de gerne almindelige menneskers ufo-oplevelser, som de bl.a. er blevet beskrevet over for dr. Hynek. Dr. Hynek lod mig faktisk få adgang til Project Blue Books arkiver, allerede inden de blev deklassificeret.
SUFOI: Kender du noget til andre førende ufoorganisationer i USA, såsom APRO & NICAP?
S.SP: Selvfølgelig. De har også mange gode rapporter, og der er ikke mange »gengangere«.
SUFOI: Findes der mange uvidenskabelige ufo-organisationer i USA?
S.SP: Ja, næsten hver stat har sin ufo-klub, men jeg må indrømme, at jeg stiller mig tvivlende, når folk beretter, at de har været et par gange frem og tilbage til Venus. Jeg prøver at undgå sekteristerne og deres sekter, for man kan ikke vide, hvad der er sandhed eller blot en form for skizofren opførsel, så det holder jeg mig fra. Jeg vil hellere beskæftige mig med dr. Hynek, som aldrig har sagt, at ufoerne eksisterer. Dr. Hynek indtager samme holdning som jeg. Hans oplysninger er forbløffende og taler i høj grad for ufoernes eksistens. Men han vil ikke fremsætte nogen erklæring om, at ufoer er virkelige, og jeg er helt enig med ham. Dr. Hynek er en meget tiltalende mand og meget tålmodig, hvad man bliver nødt til at være, når man skal have kontakt med folk, som er bange for at udtale sig. Dr. Hynek er kraftigt involveret i ufo-sagens humanistiske aspekt og minder i sin omhyggelige væremåde en del om de pædagoger, som tager sig af afsporede unge. Man skal være meget tålmodig og kende de helt rigtige spørgsmål for at kunne få folk til at svare sandfærdigt. De fleste mennesker vægrer sig ved at komme frem med oplysninger. En af de gode ting ved »Nærkontakt’s« succes i USA har været, at den har skabt en tryg atmosfære for de mennesker, som hidtil har været bange for at rapportere om deres ufooplevelser; de kan føle sig på sikker grund. Størstedelen af de rapporter, som af den grund er fulgt i kølvandet på filmen, er ikke nye rapporter, men f.eks. rapporter, hvor folk fortæller om oplevelser fra før filmen kom frem. Det er ikke således, at folk ser filmen og dernæst går ud og ser ufoer, – næh, folk ser filmen og fortæller så om noget, de oplevede måske i 1951. Det er netop det interessante ved det. Dr. Hynek har efter filmens fremkomst fået 800 breve om dagen fra mennesker, som fortæller om tidligere ufo-oplevelser, i modsætning til 50 breve daglig, før filmen kom frem!
SUFOI: Bliver du selv oversvømmet med ufobreve, eller går de alle til Hynek?
S.SP: Næh, jeg får også en del; men de, som vedrører ufoer, sender jeg til Hynek, han er jo eksperten. Mit job er at lave film og hans at undersøge ufoer.
SUFOI: Hvilket formål havde du med at lave denne film, og hvilken virkning ønskede du at frembringe med den?
S.SP: Der var skam flere formål. Een af ideerne var naturligvis at få åbnet folks øjne for, at universet ikke er hjemsted for fjendtlige kræfter, men at noget godt kan komme derfra. Før i tiden fortalte man børnene skrækhistorier om, hvad der kunne komme ned fra himlen og snuppe dem. Jeg troede nu aldrig på de historier, mine forældre fortalte mig, thi for mig var himlen et sted, hvorfra der kun kunne komme viden (kundskaber); og hvor mine kammerater ventede på, at Santa Ciqus skulle komme flyvende, ventede jeg på et ufo!
SUFOI: For at lave en kasse-succes som »Nærkontakt« formoder vi, man må sigte mod et bredt publikum. Er det derfor, du har lagt mest vægt på de tekniske detaljer fremfor de mere sociologiske elementer?
S.SP: Naturligvis har jeg et bredt sigt. Filmen er ikke bevidst rettet mod specielle grupper. Når jeg laver en film om et emne, der interesserer mig, tager jeg hellere et populært udgangspunkt fremfor et spekulativt sociologisk udgangspunkt, som jeg føler, kun få mennesker vilvære interesseret i. Det var meget vigtigt for mig, at den første seriøse film om ufo-fænomenet skulle være lettilgængeligt, så jeg valgte at koncentrere mig om det generelle – samt de eventyrlige sider af sagen. Jeg strukturerede filmen, så en sådan begivenhed kunne være foregået, uden at offentligheden behøvede at vide noget om det; USA er jo bygget op som et land, der holder ting hemmelige.
SUFOI: Vil det sige, at du går ind for hypotesen om, at ufo-problemet bevidst holdes hemmeligt?
S.SP: Ja. absolut. Der findes måske ikke noget konkret videnskabeligt bevis for ufoernes eksistens, men der er ihvertfald konkret videnskabeligt bevis på, at hemmeligholdelser finder sted!
SUFOI: Dine rumskibe i filmen ligner ikke i slående grad de fartøjer, som beskrives af danske ufo-observatører, undtagen måske dine små rumskibe, hvor lyseffekterne i høj grad svarer til virkeligheden. Hvorfor valgte du f.eks. at lave sådan et fantastisk moderskib?
S.SP: Fordi jeg følte, at det som kom ned til os, ikke skulle være et symbol på deres kærlighed, men højtideligholdelse af denne begivenhed. Det skulle være en fest – ligesom når det er jul. Jul og nytår på een gang!
SUFOI: Du har valgt at lade lederen af forskerholdet være fransk. Har du nogle visioner om, at videnskaben kan samarbejde på internationalt plan om et sådant emne som ufo-erne?
S.SP: Ja, det tror jeg virkelig kan ske. Jeg har på fornemmelsen, at ufoerne mindre er et teknisk betonet fænomen end et følelsesbetonet, og derfor kræves der nok nærmere »en ambassadør med et positivt sind« og samtidig med kendskab til kosmisk kommunikation, som f.eks. franskmændene har. Frankrig har hidtil gjort meget mere for at undersøge rapporter om ufoer, end USA har gjort. USA har valgt at hemmeligholde det, hvorimod Frankrig og Brasilien har været meget mere åbne om den sag.
SUFOI: Du syntes at have gjort grundige undersøgelser. En fransk videnskabsmand Claude Poher forsker i ufoerne. Er det derfor, du har valgt at lade filmens videnskabelige holdleder hedde Claude?
S.SP: Jeg ved godt, hvem han er, men rollen er ikke bygget over nogen fransk videnskabsmand. Han er franskmand, fordi filmen er baseret på Frankrig som et land, der tør tale åbent om ufoerne. Navnet er valgt tilfældigt.
SUFOI: Det forekommer os nu noget profetisk, idet Frankrig i 1977 indledte officielle ufoundersøgelser under ledelse af Claude Poher.
S.SP: Ja, min film var så godt som helt færdig, da det skete. Hynek ringede og sagde, at han ville være den første til at fortælle mig om, at franskmændene nu skulle foretage undersøgelser i fuld offentlighed. Dr. Hynek skyndte sig at skrive til præsident Carter og rådede ham til at hoppe med på vognen i en fart, så USA ikke skulle sakke agterud i denne sag.
SUFOI: … og hvad svarede Carter så på det?
S.SP: Jeg ved ikke, om han svarede i det hele taget. Jeg mødte i øvrigt Jimmy Carter for et stykke tid siden og spurgte ham om hans oplevelse, og hans kommentar var: »Jeg er sikker på, at din film er betydelig mere interessant end min oplevelse!«
På billedet ses fra venstre en ung Steven Spielberg, SUFOIs daværende formand Erling Jensen, og UFO-NYT’s redaktør Iver O. Kjems.
SUFOI: Filmen stiller næsten flere spørgsmål, end den besvarer, fordi du har valgt at lade en masse foregå hos tilskueren, f.eks. forklaredes det ikke, hvorledes man fandt på at samle et hold astronauter, som skulle følge med ufonauternes rumskib.
S.SP: Jeg følte, at det var meget vigtigt at slå fast, at projektet ikke havde været kortvarigt og med det sigte, at føre frem til kontakten med ufonauterne, men at det havde arbejdet i 30 år ial hemmelighed. Derfor kunne jeg ikke forklare alle facetter af dette projekt. F.eks. hvorfor valgte de farve og lyd tilkommunikation – hvem kom med ideen til lystavlen hvem fortalte dem, at de forsvundne fly findes i Sonora ørkenen – hvor og hvor længe havde astronauterne trænet for at være klar til denne situation? ufo-NYT 2–78 Der var simpelt hen en masse, jeg måtte overlade til tilskuerens egen fantasi, lade ham føle, at det projekt, som bestemte begivenhederne, måske var 30 år gammelt.
SUFOI: Det komplot, militæret iværksætter sammen med myndighederne for at rydde området omkring Devils Tower, virker forbavsende realistisk. Ville du tro – eller har nogen givet dig et tip OM, at eventuelle fremtidige kontakter med rumfolk vil blive hemmeligholdt på en eller anden måde?
S.SP: Ja, vi har ofte haft rapporter i USA om togvogne, som har væltet, og nervegas, som har lækket. Man har evakueret alle og enhver indenfor en radius af 70–80 km. Får og kvæg er fundet døde. Det har altid forekommet mig, at det måtte være det perfekte påskud.
SUFOI: Hvilken rolle spillede dr. Hynek ud over den lille rolle som statist?
S.SP: Well, hans anden rolle var at være min lærer i ufologi. Han gav mig en god baggrund, således at jeg kan diskutere ufoer med folk som f.eks. jer, men selvfølgelig også, så jeg kunne lave filmen. Jeg havde på forhånd snakket en del med venner og bekendte, hvoraf nogle havde haft endog bemærkelsesværdige ufo-oplevelser. Men jeg kunne ikke få fat på nogle rapporter med virkeligt kød på, hvorfor jeg henvendte mig til dr. Hynek. Han gav mig til en begyndelse læsemateriale nok til flere uger, bl.a. med rapporter, som er gådefulde den dag i dag. Hynek følte nok, at jeg ikke arbejdede på science fiction basis, men at mit udgangspunkt mere var at spekulere i videnskabelige baner. Han opmuntrede mig til at fortsætte med filmen trods frustrationer og kommentarer som: »Det bliver jo fiction alligevel, så hvorfor tage det så højtideligt?« Han gav mig mod til at tage filmen alvorligt og arbejde ad seriøse baner. Sufol: Hvordan opfattede de medspillende Hynek, som en fantast eller det modsatte?
S.SP: Udelukkende som en mand med benene på jorden. Det indtryk fik folk med det samme. Hynek spiller skeptikeren, der klør sig i nakken og siger: »Jamen, alligevel …«
SUFOI: Når vi nu snakker Hynek og videnskab, – hvad har han sagt til, at du ligesom har en tendens til at knytte ufoerne sammen med f.eks. poltergeistfænomener…
S.SP: Der var ingen poltergeistfænomener!! Læg mærke til, at alt, hvad der gav sig til at bevæge sig i huset var elektrisk drevet, – der var nærmere tale om manipulation gennem tryk på en knap eller kontakt. Hvis f.eks. en genstand af træ fløj rundt i luften af sig selv, kunne man tale om poltergeistfænomener, men her var der tale om påvirkninger fra fartøjet, som befandt sig uden for huset.
SUFOI: Jo, men der var f.eks. skruerne i gulvristen, som begyndte at dreje sig op…
S.SP: Der var noget nedenunder – noget fysisk, som drejede dem. De gjorde det ikke af sig selv.
SUFOI: Vi har naturligvis også bemærket effekter såsom indvirkning på tænding, biler, vinduer osv., men nogle af de effekter, jeg kaldte poltergeistfænomener forekommer at være lidt langt ude set fra et ufologisk synspunkt? Hvor f.eks. elektrisk husgeråd er gået i gang, når der har været slukket for kontakten. Det er derfor nærliggende at spørge, om Hynek ligger inde med rapporter om noget sådant?
S.SP: Ja, det gør han. Han har f.eks. tilfælde, hvor lyset tændes og slukkes fra det ene værelse til det andet. Imidlertid skal man lede godt i Hyneks arkiver for at finde sådanne forskellige effekter, for han har (endnu) ikke delt dem op i kategorier.
SUFOI: Vi fandt dine lydeffekter meget interessante. Specielt temaet i sangen og ideen med kommunikation gennem toner og musik. Mener du, bestemte toner eller vibrationer kan fremmane bestemte effekter i mennesker, – eller mener du, at musik måske er et universelt sprog?
S.SP: Jeg mener bestemt, at Musik er et universelt sprog. Det må simpelthen være den bedste måde til at vise, hvorledes éns følelser er. Hvis nu f.eks. ufonauterne var os uvenlig stemt, ja, så kunne de spille Wagner for os! Den musikalske kode, som vi udtrykker over for hinanden, er i virkeligheden mere en matematisk kode, end musik! Der er tidspunkter, hvor Musik forekommer meget melodisk, mens den på andre tidspunkter mere ligner en morsekode. Næsten som intervaller og vibrationer. Jeg har i øvrigt udarbejdet et musikalsk sprog, som er så kompliceret, at det behøver en EDB-maskine for at kunne fungere. En ven og jeg konstruerede det, fordi vi ville bevise over for os selv, at musik er en anvendelig metode til at skabe ordforråd og sproglige udtryk; men jeg kunne ikke komme ind på det i filmen, fordi det ville tage mindst 10–15 minutter at forklare, hvad man kan udtrykke gennem musik. Det, vi lavede, var egentlig ikke en slags alfabet med bogstaver, der danner ord, som kan oversættes til andre sprog, men mere på linie med de japanske og kinesiske symboler, hvor hver serie af toner har en betydning. Sufol: Som danner en fornemmelse, en følelse?
S.SP.: Også fysiske ting. Sådan at begrebet. »menneske« er et antal bestemte kombinationer af lyde, og »folk fra andre verdener« vil blive beskrevet med andre særlige lyde. Melodistrofen i filmen betød simpelt hen goddag eller farvel.
SUFOI: Tror du, nogle mennesker er mere »egnede til« eller »forberedt« på at modtage sådanne signaler end andre mennesker?
S.SP.: Ja, som Neary, drengen og munkene i Indien. Der findes for mig mennesker, der for altid har lukket deres sind for indtryk. De har under opvæksten kæmpet hårdt for at blive »voksne« og for at dræbe barnet i sig; og de har haft stort held med sig. For dem vil det efter min mening aldrig lykkes at få en sådan evne.
SUFOI: En ufo-observation kræver ikke i sig selv særlige emotionelle karaktertræk; men måske kræver det næste trin, at man har en bestemt psyke?
S.SP.: Ja, netop. Men der kan også være tale om en tilpasningsproces. Vi bliver langsomt og omhyggeligt gjort rede til den dag, hvor den store bekendtgørelse (offentliggørelse) skal finde sted, således at folk ikke bliver slået omkring af choket.
SUFOI: Mener du, at denne tilpasningsproces er styret fra ufo-side?
S.SP.: Netop.
SUFOI: Hvad med myndighederne?
S.SP.: Ja, de kan vel også tage del i processen. Der har været en teori fremme om, at myndighederne til tider havde opmuntret til at lave dokumentarfilm om ufoer. Opmuntret er måske så stærkt sagt, men at de i hvert fald havde givet vægtig støtte. Major Quintanilla fra Projekt Blue Book var uvenner med alle ufo-observatører, fordi han ydmygede folk og endog skrev breve som kunne få folk til at blive fyret fra deres job. Han havde en meget snæversynet holdning til sagen. Senere samarbejdede han imidlertid med filmselskaber, som lavede dokumentarfilm om ufoer, hvori han indrømmede, at der foregik et eller andet, som han ikke vidste, hvad var. En anden mand, Major Friend fra Flyvevåbnet, ufo-modstander gennem mange år, har nu også vendt bøtten og er blevet overbevist om, at der foregår noget. Det virker, som om militæret meget langsomt forsøger at få folk til at forstå, at ufoerne ikke er nogen trussel for vor ufo-NYT 2–78 nationale sikkerhed. ufonauterne har heller ikke tænkt sig at opstille til næste valg. | stedet skal man betragte ufonauterne med samme forundring med hvilken man betragter Nordlyset, – som noget vidunderligt, man ikke skal forsøge at forstå
SUFOI: Tror du så ikke, vi vil være i stand til at forstå dem?
S.SP.: Det kommer an på, om de ønsker at blive forstået!
SUFOI: Det vil sige, at det forekommer dig realistisk at tro, at vi i dag er under en vis påvirkning fra rumfolk, enten direkte eller på paranormal vis?
S.SP.: Ja, det er en mulighed. Jeg tror i øvrigt, at de også har stor sans for humor. Fænomenet i sig selv er humoristisk. På en måde prøver de at foretage deres forskning hernede så ubemærket som muligt, under strenge ordrer om ikke at blande sig i vor kultur. For at gøre det, må de på een gang blive ved med at være konkrete observationshold, og samtidig forblive en myte. Hvordan kan man f. ex. gøre det? Jo, ved at flyve hen over een eller andens hus med bogstaverne ufo skrevet i neon i bunden af ufoet! Kan I se folk gå til politiet OG MELDE DET? Politiet spørger, hvorledes det så ud? og de forklarer, at det var rundt med bogstaverne ufo i bunden. og det er virkelig sket et par gange. For mig at se, må det være den bedste måde at vedligeholde myten på. Jeg tror for øvrigt, der på en måde er tale om to gange hemmeligholdelse: nemlig en meget bizar og absurd humoristisk hemmeligholdelse fra ufo-side, samt et temmeligt primitivt forsøg på hemmeligholdelse fra det amerikanske militærs side.
SUFOI: Tror du, at påvirkninger fra ufoerne kunne føre os frem til en slags international åndelig enhed?
S.SP.: Der er selvfølgelig altid det evige håb om, at fred vil komme, sygdomme og sult forsvinde, befolkningstilvæksten vil komme under kontrol, at vi en skønne dag i vore egne rumskibe vil besøge andre verdener. Set ud fra et mere jordbundet stade er der også et mere trist aspekt, idet de fremmede meget vel kan have tusinder af ekspeditioner ude omkring i hele rummet, og at de bare iagttager os, fordi det tyvende århundrede er det mest skræmmende i menneskehedens historie. Når det tyvende århundrede slutter, forlader de os måske igen for muligvis først et returnere om 500, 1000 eller om titusinde år for at se, om der stadig eksisterer liv på jorden. Det er også en mulighed, men selvfølgelig rent tankespind fra min side. Jeg elsker at fantasere. Som jeg sagde tidligere, jeg er filmmager, og mit job er at kunne fantasere, ikke at sige, at sådan og sådan er virkeligheden. Det er det gode ved ufo-sagen, at den er så besnærende og fyldt med løse ender.
SUFOI: Så vidt vi opfatter det, ender filmen med et håb, et løfte om fremtidig nærmere kommunikation med rumfolkene. Tror du, at menneskeheden kunne overleve sådan et kulturchok, som en kontakt med avancerede rumvæsener ville være??
S.SP.: Ja, – det tror jeg bestemt, – og det vil sikkert ske let. Jeg tror endda, vi ville blive så blaserte efter et stykke tid, at det blot ville blive verdens ottende -, næh, niende vidunder. Men de vil nok ikke blande sig i vore problemer. I øvrigt tror jeg, at der fra jordisk side vil vise sig en hel del grådighed. Vi ville sikkert forlange at få at vide, hvorledes kræft helbredes, hvordan man kan producere kæmpegrøntsager, og hvordan man kan få vores okser til at veje tons stykket. Vi ville kræve de grådige, lette løsninger, som kunne gøre livet mere komfortabelt for os. Jeg er sikker på, at sådanne ting vil være inkluderet i de venligheder, som rumfolkene viser os… Og hvis det blev tilfældet (at de ikke inkluderer disse ting) samtidig med at de fortsat ønskede at forblive i vor atmosfære fremfor at leve iblandt os – hvilket de formentlig ikke er i stand til -, ja, så ville vi i løbet af nogle få år acceptere deres eksistens som en slags vidunder, noget storslået, som man kan forundres over, ja, endog bede til. Ikke som noget, der kan få os til at krybe i skjul eller bevæbne os, eller stikke af til Sydamerika. Jeg tror ikke, det ville give nogen chokbølge, der på nogen måde kunne skade os.
SUFOI: Hvis man vurderer problemet med hemmeligholdelse neutralt, forekommer det een, at i perioder med ufo-bølger stræber myndighederne og militæret verden over efter at undertrykke ufo-interessen ved at bortforklare observationerne, hvorimod de i perioder med få eller ingen observationer kan finde på at grave et par gode rapporter op fra arkiverne og offentliggøre dem. Man får det indtryk, at de ønsker at holde interessen på et vist, kontrolleret niveau, således at der ikke i befolkningen skabes for stor eller for ringe interesse om problemet. Denne kontrol kan se ud til at være blevet udført over hele verden gennem mange år, hvorved folks holdning langsomt er blevet ændret, fordi »»man« ikke har ønsket en hurtig omstilling.
S.SP.: Det kan vise at være det bedste stykke jordiske diplomati, der nogensinde er udført!
SUFOI: Hvorved man har undgået en chokvirkning.
S.SP.: Alt, hvad der i virkeligheden skal gøres, er at sørge for, at emnet tages op ved middagsbordet! Dagen efter accepterer folk mere, end de gjorde dagen før! Det bliver efterhånden et emne, man kan tale frit om.
SUFOI: – og det skal din film også nok hjælpe med til!
S.SP.: Forhåbentlig – .
SUFOI: Hvorfor valgte du at lade dine rumvæsener se ud, som de gjorde?? og overvejede du andre former??
S.SP.: Ja, min fantasirakte til mere spændende væsener end vist i filmen. Nogle, der f. ex. kunne leve op til det festlige moderskib. På den anden side var det vigtigt for mig at vise sandheden, idet den allerede er kendt verden over af mange mennesker – nemlig at vi tilsyneladende ikke besøges af en fysisk overlegen superrace, men at der har været tale om små væsener. Rapporter fra hele verden synes at vise os, at væsenerne har stor lighed med dem i »Nærkontakt«. De er ca. 1,20 m høje, har store hoveder og store øjne, en revne som mund, ingen øren og intet hår, og nogle gange er de klædt i en slags jumpsuit, som sidder så tæt til kroppen, at man næppe kunne se nogen større forskel, hvis de var nøgne. Der er selvfølgelig varianter, hvor nogle er store og groteske og andre meget smukke. Jeg ønskede, at mine rumvæsener skulle være budbringere og ikke Harpo Marx-figurer.
SUFOI: Dine væsener har stor lighed med dem fra Betty & Barney Hill-sagen??
S.SP.: Jo, men der er også lighed med Schirmer-sagen samt andre tilfælde fra hele verden. Kender | Hopkinsville-sagen? Alle: Ja -
S.SP.: Godt, disse væsener var meget små – — -
SUFOI:… men med spidse øren!
S.SP.: Spidse øren, ja, og meget store øjne. Noget groteske, idet deres arme nåede helt ned til jørden. De havde kun tre fingre, som nærmere så ud som kløer, og de var i stand til at levitere og flyve. Alt i alt lignede de mere små trolde eller væsener fra mytologien. Jeg valgte at undgå et sådant frygtindgydende væsen. Måske var disse væsener i øvrigt slet ikke så frygtindgydende, som beskrivelserne lader ane. Observatørerne var måske så bange, at denne frygt lod dem opfatte væsenerne som værre, end de i virkeligheden var. Det lod dem måske se øjne og øren, som ikke var der, eller se ørerne og øjnene større og mere groteske, end sandt var. Det var jo mennesker, som tegnede og beskrev væsenerne, det var ikke en tegning, som blev leveret fra rumvæsenerne.
SUFOI: Hvad sker der efter slutningen af din film?? Med andre ord, tænker du på en fortsættelse eller på en »Nærkontakt 2«??
S.SP.: Ja, der bliver muligvis en del 2, men jeg er ikke sikker på, at der bliver tale OM en fortsættelse, snarere en lille film, som koncentrerer sig om lignende interessante tilfælde fra USA.
SUFOI: Forventer du, at andre begynder at lave ufo-film nu, for at få andel i succesen??
S.SP.: Jeg håber, de ikke gør det. De gjorde det efter »Dødens Gab« og i stedet for at lave nogle gode film, lavede de en masse dårlige om kæmpehvaler, kæmpebjørne og kæmpekrokodiller, som fuldstændig har mættet markedet for den genre, som var hemmeligheden ved »Dødens Gab«. Det er mit håb, at andre instruktører vil afstå fra at udnytte ufoernes kommercielle værdi og i stedet lave seriøse ufo-film.
SUFOI: Er du tilfreds med »Nærkontakt«??
S.SP.: Ja, sådan ca. 68 %…
SUFOI: Har du været udsat for kritik fra ufointeresserede??
S.SP.: Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg har tværtimod fået en masse støtte. Nogle ufotilhængere syntes, at jeg lod mig rive med i slutningen. Men de syntes alligevel, at de hellere ville æde den slutning end undvære en ufofilm.
SUFOI: Jeg syntes, du viste ufonauterne på en meget forsigtig måde. F. ex. så vi kun lederen af ufonaut-holdet i få sekunder …??
S.SP.: Ja, den høje kun i omkring seks sekunder vil jeg tro; hvorimod ham, der smiler, ses noget længere. SUFOI!: Men man savner varme i hele denne forestilling omkring modtagelsen af rumskibet, der hvor de står og venter i lysene. Rumfolkene er, hvad de er, med deres grå former i dette skarpe lys, men i øvrigt var der alle disse hvide og blålige lys, som skaber en følelse af kulde og ubehag. Hvorfor valgte du ikke nogle varmere farver??
S.SP.: Selvfølgelig kunne jeg have gjort det, men jeg ville ikke, fordi jeg ikke ønskede, at mysteriet skulle være for håndfast; det skulle være flygtigt, på afstand. De hilsener, som kom fra rumfolkene og fra deres rumskib, var varme nok for mig, fordi jeg vidste, at musikken var varm i sig selv.
SUFOI: Du var måske bange for, at filmen skulle få religiøse overtoner?
S.SP.: Det behøvede jeg ikke bruge farver til, det hævder en masse mennesker i USA at filmen har alligevel. Jeg gjorde mit yderste for, at der ikke skulle blive noget »domkirkeagtigt« over den, men der er meget, som er uundgåeligt.
SUFOI: Har du godkendt, at Columbia verden over samarbejder med ufo-organisationer i forbindelse med præsentation af filmen??
S.SP.: Ja, men det var ikke min idé, derimod dr. Hynek’s. Han gik til Columbia og foreslog dem et samarbejde, som begge parter kunne profitere af. Ikke rent økonomisk, men således, at Hynek f. ex. får brevene fra den fan-klub, som er blevet oprettet, »Close Encounters« fanclub. Alle breve sendes videre fra Columbia direkte til Hynek. Det er vigtigt, for der er ikke tale om fan-breve i egentlig forstand, men snarere breve fra seriøse tilhængere af hypotesen om liv i rummet.
SUFOI: På den måde er der så skabt en dobbelt effekt ved filmen.
S.SP.: Ja, og det er alt sammen til gavn af dr. Hynek. Han hjalp mig, og nu kan jeg hjælpe ham.
SUFOI: Set ud fra den nuværende verdenssituation, tror du så på kontakt med rumfolkene i din levetid??
S.SP.: Ja, måske – men vil vi få noget at vide om det? Jeg hader at tænke på, at vi måske allerede har haft kontakt, men at det bliver holdt hemmeligt. Hvis I har lagt mærke til det, så er det også underforstået i min film, at der før det store møde på Devils Tower, må have været adskillige mindre omfattende kontakter, hvor måske blot en jeep med nogle få soldater og videnskabsmænd og kun eet rumfartøj havde været til stede.
SUFOI: Tror du sådanne mindre kontakter kan have fundet sted allerede??
S.SP.: Det forekommer mig muligt. Dr. Hynek føler ligeså. Dr. Hynek mener endvidere, at før en sådan bredere kontakt som i filmen kan finde sted, må der have foregået en form for mindre møder, hvor man så at sige har følt hinanden på tænderne. Med hensyn til hemmeligholdelse af ufo-spørgsmålet som helhed ved Dr. Hynek at det finder sted i mange lande, men han forstår ikke hvorfor. Personligt tror jeg i øvrigt, at USSR har gjort større anstrengelser for at løse ufo-problemet end nogen anden nation. Men det er naturligvis umuligt at hive oplysninger ud af dem.
Herhjemme har SUFOI – i lighed med dr. Hyneks ufo Center i USA – opnået et frugtbart samarbejde med det amerikanske filmselskabs danske repræsentant, Columbia-Fox. Vi har bl. a. udarbejdet en filmfolder (efter amerikansk mønster), der dels giver en kort orientering om ufo-fænomenet, dels rummer et rapportskema i lomme- eller handskerumsformat.
Folderen uddeles gratis sammen med billetterne i biografen; og vi venter, at SUFOI ad denne vej kan få mange nyere og ældre ufo-rapporter »ud af busken«.
Interview: EJ, FI.A og IOKj
Fotos og båndoptagelser: CHP
Oversættelse, manuskript og bearbejdning: EJ, KML og IOKj
Fakta:
Steven Spielberg (født 18. december 1946) er en amerikansk filminstruktør, producer og manuskriptforfatter, der regnes blandt de mest indflydelsesrige filmskabere i moderne filmhistorie. Han slog for alvor igennem i 1975 med Jaws, som blev en enorm publikumssucces og var med til at skabe begrebet “blockbuster”. To år senere fulgte Close Encounters of the Third Kind (Nærkontakt af tredje grad), hvor hans personlige interesse for ufo-fænomenet fik stor betydning for filmens indhold og tone.
Gennem karrieren har Spielberg stået bag en lang række kendte film, blandt andet E.T. the Extra-Terrestrial, Raiders of the Lost Ark, Jurassic Park og Schindler’s List. Hans film spænder fra eventyr og science fiction til historiske dramaer og krigsfilm. Spielberg har modtaget flere store filmpriser, herunder flere Oscar-statuetter, og hans værker har haft stor betydning for både populærkultur og moderne filmfortælling.
Spielberg vendte flere gange tilbage til ufo- og rumvæsen-temaet efter Nærkontakt. Han instruerede blandt andet E.T. the Extra-Terrestrial, hvor rumvæsener fremstilles som venlige og menneskelige, og senere War of the Worlds, hvor de igen bliver en trussel. Han var også medskaber og producer på tv-miniserien Taken, som følger flere generationers møder med ufoer og bortførelser. Spielbergs måde at skildre mødet med det ukendte på fik stor indflydelse på senere værker om ufoer og rumvæsener, blandt andet Signs, der ligesom Nærkontakt kobler det kosmiske sammen med menneskelige følelser, frygt og tro.
Billedet er fra SUFOI’s interview med Spielberg i 1978.
Fakta:
Disclosure Day
2 timer 25 minutter
United Internation Pictures
Læs foromtalen af filmen, dens karakterer og andre interessante detaljer her.
Den dag sandheden kommer frem — anmeldelse af Disclosure Day
Læs Thomas Brissons opfølgende artikel om interviewet og den danske premiere dengang.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
