Bogen ”The Martians” fortæller om, hvordan myten om avanceret, intelligent liv på Mars blev skabt, nægtede at dø, og endte med at skabe en stor del af tankegodset til ufo-myten. På trods af modbevisernes ubestridelighed.
Af Benny Christen Grandahl
I slutningen af 1800-tallet begynder flere og flere astronomer at kigge mod Mars. For i takt med at der kommer større og større teleskoper på markedet, bliver det nemmere at få et bedre billede af overfladen på de nærmeste planeter. Og på Mars ser astronomerne noget, de ikke helt forstår. Utydelige skygger. Variationer i overfladen. Små kontraster, der synes at glide sammen i teleskopets trods alt stadig uskarpe optik.
Nogle astronomer synes, de ser linjer. Og disse linjer bliver ikke bare noteret ned. De bliver tolket.
Og den tolkning får konsekvenser. For…
… linjerne bliver til kanaler
Den idé opstår hos den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, som i 1877 beskriver linjerne på Mars som “canali”. Det er italiensk, og betyder “kanaler” eller “render”. Det bliver på engelsk oversat til “canals”, der indikerer, at her er tale om noget, der er blevet anlagt kunstigt.
Schiaparelli’s observationer kommer den amerikanske astronom og rigmand Percival Lowell for øre. Han var grundlæggeren af Lowell Observatory i Arizona, som netop var bygget for at studere Mars.
Lowell’s konklusion er opsigtsvækkende: Han tolker kanalerne som et avanceret ingeniørarbejde, der ikke alene indikerer, at der er liv på Mars. Men også at det liv har udviklet sig til en avanceret civilisation.
Der måske er os teknologisk overlegne.
En oplagt idé helt i tidens ånd
Den konklusion kan synes overraskende i dag. Men i Lowells samtid var verden i opbrud. Evolutionslæren er blevet den nye forklaring på alt. Og både samfundet, teknologi og mennesket synes med samtidens øjne pludselig at udvikle sig med rasende fart i netop disse år.
Så hvorfor skulle livet kun være noget, der var opstået Jorden? Når Mars ligner. Har årstider. Og ser ud til at have iskapper. Ligesom Jorden.
Altså må Mars være som os. Bare længere fremme.
Det er ikke et bevis.
Det er en antagelse, der passer perfekt ind i tiden.
Og netop derfor får idéen så godt fat i samtiden.
Så selv om Percival Lowell ikke er den første, der taler om liv på Mars, er han den, der får folk til at tro på det.
Han har penge. Han har status. Og vigtigst af alt: Han har en fortælling: Han bygger sit eget observatorium. Sætter sig ved teleskopet. Kigger igen og igen. Og hver gang ser han det samme:
- Et netværk af kanaler
- Et globalt system
- Et tegn på en civilisation, der kæmper for at overleve på en døende planet
Lowell er ikke i tvivl.
Og når han ikke er i tvivl, begynder andre at lade sig overbevise.
Aviserne elsker det
De trykker kort. Tegninger. Illustrationer.
Mars bliver pludselig konkret.
Du kan se det. Forstå det. Ja, næsten føle, at du besøger det.
Problemet er bare, at det ikke er det virkelige Mars, der bliver beskrevet.
Det er en fortolkning.
Men når den gentages ofte nok – bliver fortolkningen til virkelighed i folkeviddet.
Men ikke alle er overbevist
Nogle astronomer peger på det oplagte: Linjerne findes ikke.
Det er et synsbedrag. Hjernen, der forbinder slørede prikker på overfladen, og gør dem til streger. Det, du i dag ville kalde et mønstergenkendelsesproblem.
Men kritikken har en svaghed: Den er kedelig.
Og den forklarer ikke noget.
Den fjerner bare en forklaring, mange fandt var rigtig.
Og mennesker bryder sig ikke om tomrum.
Så i stedet for at opgive fortællingen, bliver den justeret en smule. Måske er kanalerne svære at se. Derfor kræver det erfaring at få øje på dem. Altså er det kun de dygtigste – som Lowell og hans tilhængere – der kan se dem.
Fraværet bliver ikke et problem.
Det bliver en forklaring.
Lyder det bekendt?
Fra en forklaring til et håb
Det er et vigtigt skifte i fortællingen, vi også ser inden for ufo-myten. For nu er vi ikke længere i gang med at undersøge verden. Vi er i gang med at beskytte en fortælling.
Samtidig virker det som om, Mars bliver til mere end en planet. Den bliver et håb.
- En civilisation, der er langt mere avanceret end vores egen hernede
- Et sted, hvor nogen har løst de problemer, vi selv kæmper med
- Et sted, der kan give svar på spørgsmålet om, hvor vi er på vej hen
Altså handler det ikke kun om liv i rummet. Det handler om behovet for, at der er noget derude, som vi kan tage ved lære af. Eller som kan hjælpe os med det, vi ikke selv kan finde ud af. Eller som risikerer at udslette os.
Selv om teleskoperne blev bedre, ændrede det ikke folks overbevisning
Som tiden går, forfines teleskopernes teknologi. Det gør det muligt at se tydeligere, hvad der er på overfladen af Mars.
Det får kanalerne til at forsvinde. Og det, der engang var klare linjer, bliver igen til det, det altid har været: Utydelige skygger.
Men fortællingen dør ikke.
Den kan ikke.
For den har allerede gjort sit arbejde. Den har lært en hel generation, at:
- Der findes liv derude
- Det kan være intelligent
- Og vi kan måske se sporene af det
Så da de mystiske luftskibe begynder at vise sig over USA i 1896, er scenen sat.
Og folk er klar.
De har allerede set noget på himlen, de ikke forstår. De har allerede lært, at det kan være teknologi. Og de har allerede accepteret, at forklaringen kan ligge langt uden for deres egen verden.
Så når nogen ser lys på nattehimlen og andre underlige fartøjer på himlen, ser de ikke bare noget ukendt.
De ser noget, der passer ind i den fortælling, de allerede har skabt.
Allerede i en af de første artikler om Kenneths Arnolds observation, knytter hans oplevelse sammen med bølgen af mystiske luftskibe over USA små 50 år tidligere med et ”Men from Mars?” i overskriften – uden at sammenhængen uddybes i artiklen. Så stærkt stod de gamle fortællinger om luftskibene fra Mars stadig i folks bevidsthed i 1947.
Og den fortælling er ikke glemt, da Kenneth Arnold næsten 70 år senere, ser sine 9 flyvende skiver nær Mount Rainer i staten Washington i USA. Den dukker op allerede i overskriften på en af de første avisartikler, der beskriver observationen.
Så det kan godt være, historien om de flyvende tallerkener først begyndte med Kenneth Arnold i 1947.
Men hvis du vil forstå, hvorfor folk tror på den, skal du starte her.
Med nogle streger på en fjern planet, som aldrig var der.
Bogen, der afdækker mekanismerne i vore dages disclosure-miljø
Bogen The Martians er værd at læse, hvis du interesserer dig for ufoer – ikke fordi den giver svar, men fordi den viser, hvor let stærke fortællinger kan komme til at ligne beviser. Den giver et historisk spejl, der gør det svært ikke at genkende mekanismerne i nutidens disclosure-miljø.
Kan købes online eller bestilles hjem i din lokale boghandel.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
