De fle­ste har sik­kert hørt om ufo-fæno­me­net i Hes­sda­len i Nor­ge, men mang­ler et histo­risk over­blik over sagen. Det får du her. Skre­vet af nor­ske Erling Strand, der har fulgt fæno­me­net lige siden star­ten.

Af Erling Strand

Hes­sda­len lig­ger i Holtå­len kom­mu­ne, ca. 120 km syd for Trond­heim i Nor­ge. Dalen lig­ger i en nord-syd­lig ret­ning og er omtrent 12 km lang. Dalen udgø­res af en fjeld­kæ­de i vest, som går i nord-nord­ve­st­lig ret­ning. Længst mod nord på den­ne fjeld­kæ­de fin­der man fjeldt­op­pen Finnså­høg­da. Vide­re mod syd­vest lig­ger Fjel­l­be­k­k­høg­da, Båt­tjørn­høg­da og Røhov­da.

Fjeld­kæ­den i øst går i nord-syd­lig ret­ning og består af Rog­nefjell helt mod nord, der­ef­ter Stor­dals­høg­da og Rat­vol­l­fjel­let. Dis­se er fra 917 meter til 995 meter høje.

Fjel­de­ne i vest er noget høje­re, fra 1.063 meter til 1.088 meter. Helt mod syd i dalen lig­ger de to ind­sø­er, Hes­sjø­en og læn­ge­re mod vest Øyun­gen.

Dalens ind­byg­ger­tal er på omtrent 200. Folk bor hoved­sa­ge­ligt langs hoved­vej­en, som lig­ger på den øst­li­ge side af dalen, i ca. 700 meters høj­de. Midt i dalen er der en kir­ke, en dag­lig­va­re­bu­tik og et kul­tur­hus.

Hele områ­det er rigt på mine­ra­ler. Der har tid­li­ge­re været megen mine­drift i områ­det med udvin­ding af kob­ber, jern og svovl.

Ufo-fæno­me­net i Hes­sda­len

I novem­ber 1981 begynd­te en stor ufo-bøl­ge i Hes­sda­len. Ind­byg­ger­ne så mær­ke­li­ge lys­fæ­no­me­ner i dalen. De så dem ofte mod en af fjeldsi­der­ne. Hele vin­te­r­en 1981/1982 og 1982/1983 var det meget stor akti­vi­tet. I de mest hek­ti­ske peri­o­der var der op til 20 obser­va­tio­ner om ugen. De fle­ste rap­por­ter kom i for­å­ret og i vin­ter­hal­vå­ret, når det var mørkt.

Der blev også rap­por­te­ret om få dags­lysob­ser­va­tio­ner, hvor obser­va­tø­rer­ne beskrev et objekt. I mere end 80% af obser­va­tio­ner­ne beret­tes dog om et stort intenst lys.

Ufo-bøl­gen vare­de til for­å­ret 1984. Nu hvor bøl­gen er ovre, er der fort­sat obser­va­tio­ner i dalen. I dag lig­ger antal­let på ca. 20 obser­va­tio­ner om året.

Medi­er­ne fik kend­skab til det, som fore­gik i Hes­sda­len, og man­ge avi­ser skrev om det. Det med­før­te, at man­ge per­so­ner rej­ste til områ­det, og fle­re af dem så selv fæno­me­net.

Medi­e­op­mærk­som­he­den med­før­te også, at der kom nogen lidt usag­li­ge og „ufi­ne“ artik­ler i avi­ser­ne. Det­te betød, at lokal­be­folk­nin­gen ikke vil­le rap­por­te­re om obser­va­tio­ner læn­ge­re. Man måt­te nu gå direk­te til obser­va­tø­rer­ne og spør­ge dem, om de hav­de haft nogen obser­va­tio­ner. Tid­li­ge­re kun­ne de for­tæl­le det­te selv.

I de sene­re år er det ble­vet bed­re, spe­ci­elt efter at viden­skabs­mænd har taget fæno­me­net alvor­ligt.

Ufo-fæno­me­nets udse­en­de vari­e­rer. I de fle­ste til­fæl­de ser folk et intenst lys. Når det har været muligt at anslå stør­rel­sen på det­te lys, har det været alt fra nogen cen­ti­me­ter stort til fle­re meter i dia­me­ter. Op til 20 meter er ble­vet rap­por­te­ret i Hes­sda­len.

Lyset er oftest gult eller hvidt. Nog­le gan­ge er det blåt, rødt eller grønt. Andre gan­ge er der fle­re lyskil­der på sam­me fæno­men med for­skel­li­ge far­ver. Et gult lys med et rødt lys over eller under, to gule lys med et rødt lys for­an, eller en klyn­ge af lys med for­skel­li­ge far­ver.

I nogen få til­fæl­de er fæno­me­net set som „et sort felt“. Sim­pelt­hen bare noget sort, som kan vir­ke som „et hul“ ind til et stort intet. For­men på det­te sor­te er for­skel­lig. Nog­le gan­ge er det rek­tangu­lært. Det sor­te felt kan også rum­me lyskil­der.

Nog­le gan­ge lig­ner ufo-fæno­me­net et objekt. Da ofte som et cigar­for­met eller tal­ler­ken­for­met objekt. Det er spe­ci­elt i dis­se til­fæl­de, at rum­skibs-hypo­te­sen kom­mer ind i bil­le­det.

Imid­ler­tid er det lys­fæ­no­me­ner­ne, som er i fler­tal, og som er bedst doku­men­te­ret. Alle fotos af Hes­sdals­fæ­no­me­net viser et lys­fæ­no­men.

Ufo-fæno­me­net kan have ure­gel­mæs­si­ge bevæ­gel­ser, ofte med hur­ti­ge skift i bevæ­gel­ses­ret­ning. Andre gan­ge har det sva­jen­de bevæ­gel­ser, som om det flød på en bøl­ge. I Hes­sda­len kan man også se, at det står stil­le nede i dalen i man­ge minut­ter, for der­ef­ter at bevæ­ge sig lyd­løst omkring nede i dalen.

Pro­ject Hes­sda­len

Pro­ject Hes­sda­len blev opret­tet den 3. juni 1983 efter halvan­det år med man­ge ufo-obser­va­tio­ner i Hes­sda­len. Da ingen etab­le­re­de forsk­nings­in­stan­ser gjor­de noget ved det­te, dan­ne­de fri­vil­li­ge fra UFO-Nor­ge, UFO-Sve­ri­ge og „For­e­nin­gen for psy­ko­bio­fy­sik“ Pro­ject Hes­sda­len. Pro­jek­tet var fra begyn­del­sen af orga­ni­sa­to­risk helt uaf­hæn­gig af de nævn­te for­e­nin­ger.

Pro­ject Hes­sda­len kom først til at bestå af en arbejds­grup­pe på fem per­so­ner og en råd­gi­ven­de komité på seks per­so­ner. Pro­jek­tet fik en fly­ven­de start, da det blev præ­sen­te­ret i Lon­don på BUFORA’s kon­fe­ren­ce i august 1983.

I løbet af efter­å­ret 1983 blev en fel­tak­tion plan­lagt. Vi fik hjælp til det­te arbej­de af for­ske­re fra bl.a. For­sva­rets Forsk­nings Insti­tutt i Nor­ge (FFI) samt Uni­ver­si­te­tet i Oslo og Ber­gen. De hjalp os også med at skaf­fe instru­men­ter.

Den før­ste fel­tak­tion blev gen­nem­ført fra 21. janu­ar til 28. febru­ar 1984. I alt delt­og 40 fri­vil­li­ge fra Nor­ge og Sve­ri­ge.

Selv om ufo-akti­vi­te­ten var min­dre end i vin­tre­ne 81/82 og 82/83, blev der gjort ikke min­dre end 53 obser­va­tio­ner af Hes­sdals­fæ­no­me­net i løbet af den­ne fel­tak­tion.

Der blev fore­ta­get fle­re regi­stre­rin­ger på instru­men­ter­ne. Fæno­me­net blev målt på radar. En gang mål­te rada­ren en hastig­hed på 30.000 km/t. Fle­re gan­ge kun­ne vi føl­ge en klar bane på rada­ren, uden at det var syn­ligt for vore øjne. Rada­ren regi­stre­re­de helt tyde­ligt noget, som var usyn­ligt.

Andre gan­ge var der støj i det elek­tro­mag­ne­ti­ske spek­trum. Det mål­te vi på spek­tru­m­a­na­ly­sa­to­ren. Mag­ne­to­me­te­ret regi­stre­re­de mag­ne­ti­ske uds­ving, som var sam­men­fal­den­de med obser­va­tion­s­tids­punk­ter­ne.

Den mest spe­ci­el­le måling var imid­ler­tid reak­tio­nen på laser­ly­set. Vi hav­de en rød laser, som vi ret­te­de mod et stærkt blin­ken­de lys. Så blin­ke­de det dob­belt så hur­tigt! Når vi sluk­ke­de lase­ren, gik blin­ke­ha­stig­he­den til­ba­ge til den „nor­ma­le“ hastig­hed igen. I alt 8 af de 9 gan­ge, hvor vi ret­te­de lase­ren mod fæno­me­net, steg blinkfre­kven­sen til det dob­bel­te.

En uge efter det­te for­søg, blev der obser­ve­ret et rødt lys­punkt, som bevæ­ge­de sig rundt om bene­ne på obser­va­tø­rer­ne. Noget andet, som vi synes var mær­ke­ligt, var, at instru­men­ter­ne ofte holdt op med at vir­ke lige før en obser­va­tion, og vir­ke­de igen lige efter obser­va­tio­nen var ovre. Da det­te kun ske­te i for­bin­del­se med obser­va­tio­ner, fik man det ind­tryk, at det hav­de noget med obser­va­tio­ner­ne at gøre. Det­te med­før­te, at vi ikke fik måle­da­ta i for­bin­del­se med den pågæl­den­de obser­va­tion. Hel­dig­vis ske­te det­te ikke hver gang, så vi fik man­ge måle­da­ta alli­ge­vel.

Vi var ikke for­be­redt på det­te, og en nøj­ag­tig regi­stre­ring af sådan­ne hæn­del­ser har vi desvær­re ikke.

Meget af oven­nævn­te kun­ne være til­fæl­dig­he­der, men når det sam­me sker man­ge gan­ge, får man en følel­se af, at det ikke bare er til­fæl­dig­he­der læn­ge­re. Efter fel­tak­tio­nen i 1984 fik vi en sådan følel­se.

Der blev udgi­vet en engelsk­spro­get rap­port efter fel­tak­tio­nen i 1984: »Pro­ject Hes­sda­len 1984 — Final Tech­ni­cal Report«.

En ny fel­tak­tion blev gen­nem­ført i janu­ar-febru­ar 1985. Den­ne gang var der end­da fle­re del­ta­ge­re, også fra Fin­land. Aktio­nen blev gen­nem­ført i to 14 dages peri­o­der.

Den før­ste peri­o­de strak­te sig fra 12. janu­ar til 28. janu­ar. Her blev der anvendt de sam­me slags instru­men­ter som året før. I de næste 14 dage blev der ikke anvendt nogen instru­men­ter, og der var kun tre per­so­ner på vagt. Den­ne opde­ling blev fore­ta­get for at tjek­ke, om obser­va­tions­hyp­pig­he­den blev „påvir­ket“ af antal­let af instru­men­ter i brug.

Desvær­re var vej­ret meget dår­ligt i 1985. Des­u­den var obser­va­tions­hyp­pig­he­den fal­det væsent­ligt i for­hold til året før. Der­for blev der ikke set nogen fæno­me­ner i den før­ste peri­o­de. I den anden peri­o­de blev der gjort nog­le enkel­te obser­va­tio­ner, men da var vej­ret også bed­re. Der­med fandt vi ikke ud af, om der var nogen sam­men­hæng.

Efter dis­se to fel­tak­tio­ner har arbej­det i pro­jek­tet hoved­sa­ge­ligt kon­cen­tre­ret sig om at infor­me­re om resul­ta­ter­ne fra det­te arbej­de, bl.a. for at få fle­re etab­le­re­de for­ske­re til at for­ske i fæno­me­net. Resul­ta­tet af dis­se anstren­gel­ser har været posi­ti­ve. Pro­jek­tets resul­ta­ter har været præ­sen­te­ret på fle­re fysik-kon­fe­ren­cer, bl.a. i Ungarn i 1990, i USA og Rusland i 1992, i Østrig i 1993 samt Nor­ge og Skot­land i 1994.

Det nye Pro­ject Hes­sda­len

Det nye Pro­ject Hes­sda­len blev star­tet i slut­nin­gen af 1993. Et af måle­ne var at pla­ce­re en helau­to­ma­tisk måle­sta­tion i Hes­sda­len. Sta­tio­nen skal sen­de data direk­te ud på Inter­net­tet. Den­ne gang har pro­jek­tet hjem­me på Høgsko­len i Øst­fold under ledel­se af Erling Strand.

Der blev først arran­ge­ret en viden­ska­be­lig kon­fe­ren­ce i Hes­sda­len i marts 1994. Den sam­le­de 27 for­ske­re fra otte lan­de. Efter kon­fe­ren­cen blev der gen­nem­ført tre stu­di­e­pro­jek­ter på høgsko­len, som under­søg­te, hvor­dan en sådan auto­ma­tisk måle­sta­tion skul­le fun­ge­re.

Året efter, i 1995, blev der ind­købt en Sili­con Grap­hi­cs com­pu­ter til måle­sta­tio­nen. Der blev gen­nem­ført stu­di­e­pro­jek­ter, der udvik­le­de pro­gram­mer til den­ne, både i 1995 og 1996. Først i 1998 var pro­gram­mer­ne gode nok til, at måle­sta­tio­nen kun­ne opstil­les i dalen. Alt blev mon­te­ret i en con­tai­ner, som gør det let­te­re at flyt­te sta­tio­nen, hvis andre aktu­el­le områ­der duk­ker op.

Den auto­ma­ti­ske måle­sta­tion

Hes­sda­lens auto­ma­ti­ske måle­sta­tion (AMS) blev sat i drift fre­dag den 7. august 1998 klok­ken 22.00. Inden da var der en hel del for­be­re­del­ser.

Den 25. april blev et egnet sted fun­det. Det var gan­ske tæt ved både strøm og tele­fon, så instal­la­tions­om­kost­nin­ger­ne ikke skul­le bli­ve så sto­re. Det var også i nær­he­den af Bjar­ne Lil­le­vold, som vil hol­de øje med sta­tio­nen. Afta­len blev ind­gå­et med Bjar­ne Lil­le­vold, og en ansøg­ning blev sendt til kom­mu­nen.

I løbet af som­me­ren blev ste­det klar­gjort inden opstil­lin­gen af con­tai­ne­ren. Den 7. juli blev con­tai­ne­ren hen­tet på Høgsko­len i Øst­fold og kørt til Halt­da­len. Dér stod den ind­til man­dag den 3. august. Der­ef­ter blev con­tai­ne­ren kørt på plads.

Tirs­dag den 4. august kør­te jeg (Erling Strand) og stu­de­ren­de Mar­tin Ranang Thor­sen op til Hes­sda­len. Ons­dag mor­gen blev strøm og ISDN tele­fon instal­le­ret, og vi påbe­gynd­te mon­te­rin­gen.

Først måt­te vi bære alt udsty­ret op til sta­tio­nen. Ca. 200 meter med god stig­ning. De man­ge ture træt­te­de. Hel­dig­vis fik vi hjælp af Arnulf Løken, UFO-Nor­ges repræ­sen­tant i Trøn­delag, og Rei­dar Nord­by, inge­ni­ør på Høgsko­len i Øst­fold.

Der var nog­le start­pro­ble­mer. Bl.a. røg strøm­for­sy­nin­gen i den ene com­pu­ter. Vi fik en ny til­sendt med luft­fragt. Alle pro­ble­mer kun­ne løses, og fre­dag klok­ken 22.00 var sta­tio­nen i drift. Et stort øje­blik.

I måle­sta­tio­nen er der to com­pu­te­re. Sili­con Grap­hi­cs com­pu­te­ren ana­ly­se­rer bil­le­der fra et CCD-kame­ra hvert sekund. Hvis den opda­ger, at der har været noget inter­es­sant, star­ter den en video-opta­ger, og der­ef­ter sen­der den bil­le­det ud på Inter­net. Des­u­den tager den hver hele time et bil­le­de, som også sen­des ud på Inter­net.

Den anden com­pu­ter er en Linux PC, som regi­stre­rer den mag­ne­ti­ske akti­vi­tet. Vi har opstil­let et mag­ne­to­me­ter, som sen­der sig­na­ler­ne til com­pu­te­ren. Hver time sen­der den målin­ger­ne af den mag­ne­ti­ske akti­vi­tet, så de kan ses af alle.

Af alle de alarm­bil­le­der, som hidtil er opta­get, har vi udvalgt en ræk­ke, som er inter­es­san­te. De læg­ges ud på deres egen side på Inter­net­tet. De bli­ver spe­ci­elt ana­ly­se­ret, lige­som der udfær­di­ges en rap­port. Læs mere om det­te på Inter­net-adres­sen: http://indy.hiof.no/~hessdalen/pictures/index_n.html Alarm­bil­le­der­ne fin­des på: http://indy.hiof.no/~hessdalen/ams/index_n.shtml

Der har været man­ge „fal­ske“ alar­mer. Det var vi imid­ler­tid for­be­redt på, men ikke at der vil­le være så man­ge. Pro­gram­met er udfær­di­get, så det rea­ge­rer på hur­ti­ge lys­for­an­drin­ger. Det ene pro­blem opstod, når der kom en regn­drå­be på glas­set for­an CCD-kame­ra­et. Drå­ben brød lyset, hvil­ket bevir­ke­de en falsk alarm. Det var et stør­re pro­blem, end vi hav­de reg­net med. Det har vi nå for­søgt at løse ved at mon­te­re en vif­te, som blæ­ser regn (og sne) væk.

Det andet pro­blem var, at alle småve­je i områ­det ikke var fil­tre­ret bort. Det med­før­te, at der kom en falsk alarm, hver gang en bil kør­te på en af småve­je­ne. Det har vi løst ved at lave et nyt fil­tre­rings­bil­le­de.

Måle­sta­tio­nen kom på plads i Hes­sda­len i som­me­ren 1998. Fra ven­stre ses Erling Strand, Arnulf Løken, Peder Sko­gås og Mar­tin Ranang Thor­sen.
Foto: UFO Aktu­el­lt 3/98
Vi har man­ge juste­rings­mu­lig­he­der i pro­gram­met, såle­des at vi kan juste­re det til at vir­ke opti­malt. Og det vir­ker. Der er alle­re­de regi­stre­ret fle­re uiden­ti­fi­ce­re­de lys­fæ­no­me­ner.

Som det næste vil vi opstil­le end­nu et kame­ra, så vi kan få mulig­hed for at bedøm­me afstan­den. Så vi skal købe og mon­te­re et CCD-kame­ra til. Der­u­d­over må vi have en lidt stør­re com­pu­ter, som kan ana­ly­se­re og bereg­ne på to bil­le­der sam­ti­dig. Vi vil så også få mulig­hed for at udar­bej­de en 3D beskri­vel­se af fæno­me­nets bevæ­gel­se. Resul­ta­ter­ne vil bli­ve lagt ud på Inter­net.

Vi ønsker også at mon­te­re et kame­ra med zoom, som kan ret­tes mod, og føl­ge, et fæno­men. Det­te kan tage nær­bil­le­der af det, som opda­ges. Også dis­se bil­le­der læg­ges ud på Inter­net.

Ellers har vi et ønske om at få en video-buf­fer i com­pu­te­ren. Det har vist sig, at video­ma­ski­nen star­ter for sent. De 3–4 sekun­der, den bru­ger på at star­te, har nogen gan­ge været for læn­ge til, at fæno­me­net er kom­met på bån­det. Hvis vi hav­de et buf­fer, vil­le vi kun­ne lag­re fra nog­le sekun­der før obser­va­tio­nen blev gjort. Det­te kræ­ver også en stør­re com­pu­ter.

Sel­ve ana­ly­sen af obser­va­tio­ner­ne tager lang tid. I dag udfø­res de i fri­ti­den af under­teg­ne­de. Arbejds­mæng­den er nok til en fuld­tids­stil­ling. På læn­ge­re sigt håber vi, at sponsor­ind­tæg­ter­ne vil mulig­gø­re etab­le­rin­gen af et lil­le forsk­nings­in­sti­tut. Det kun­ne udvik­le fle­re til­sva­ren­de måle­sta­tio­ner, som kun­ne opstil­les på ste­der med stor ufo-akti­vi­tet.

For at kun­ne rea­li­se­re det­te behø­ver vi pen­ge. Vi har i dag opbrugt alle de mid­ler, som Høgsko­len i Øst­fold har sponso­re­ret. Vores egne mid­ler er også ved at være små. Jeg håber, at nogen af SUFOI’s læse­re vil støt­te vores pro­jekt. Pro­ject Hes­sda­len har sit eget kon­tonum­mer i Nor­ge: 0809 4022356. Stort eller lil­le beløb. Alt hjæl­per.

Over­sæt­tel­se: Kim Møl­ler Han­sen

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.