Ny indrap­por­te­rings­mu­lig­hed på AARO’s hjem­mesi­de

Pen­ta­gons ufo-kon­tor AARO (All-domain Ano­ma­ly Reso­lu­tion Offi­ce) har læn­ge været beskyldt for at være lang­somt og til­luk­ket — og ikke sige sand­he­den om ufo­er.

Ny indrap­por­te­rings­mu­lig­hed på hjem­mesi­den

Men siden AARO er ble­vet flyt­tet rent orga­ni­sa­to­risk i Pen­ta­gon, er der begyndt at ske noget.

Såle­des kun­ne AARO i slut­nin­gen af okto­ber 2023 åbne op for en ny mulig­hed for, at statsan­sat­te kun­ne ind­sen­de rap­por­ter på AARO’s hjem­mesi­de.

Men ikke (kun) om ufoop­le­vel­ser.

Fak­tisk viser rap­port­for­mu­la­ren sig mere at være mål­ret­tet whi­st­le­blowers og andre første­hånds­vid­ner til de påstå­e­de hem­me­lig­hold­te og mørklag­te pro­gram­mer med rever­se engi­ne­e­ring af ufo­tek­no­lo­gi end en mulig­hed for at indrap­por­te­re ufoop­le­vel­ser.

Det kan vir­ke som et knæ­fald for det pres, som ufo­kon­to­ret har været under fra før­en­de ufo­per­son­lig­he­der, poli­ti­ke­re og jour­na­li­ster. Men fak­tisk er det „bare“ en del af det opdrag, som kon­to­ret hav­de fået i den gæl­den­de NDAA for 2023.

Besyn­der­ligt nok kan for­mu­la­ren ikke anven­des til at indrap­por­te­re klas­si­fi­ce­re­de oplys­nin­ger — som de hem­me­lig­hold­te og mørklag­te pro­gram­mer må for­ven­tes at være.

Så hvad den i prak­sis kan bru­ges til udover almin­de­li­ge ufoob­ser­va­tio­ner, er ikke lige til at få øje på.

Far­vel til dr. Sean Kirk­pa­tri­ck
som chef for AARO

I et per­son­ligt inter­view i det ame­ri­kan­ske onli­ne­me­die Poli­ti­co med AARO’s chef dr. Sean Micha­el Kirk­pa­tri­ck kom den læn­ge ven­te­de udmel­ding om, at han for­la­der Pen­ta­gons ufo­kon­tor i løbet af decem­ber i år.

Det kun­ne synes som en stor sejr for den hetz, som fle­re leden­de ufo­per­son­lig­he­der — sær­lig austral­ske Ross Coult­hart — læn­ge har kørt mod dr. Kirk­pa­tri­ck. En mand, der i øvrigt på man­ge måder udse­en­de­mæs­sigt min­der meget om dr. J. Allen Hynek, der var viden­ska­be­lig chef i fle­re af de ufo­un­der­sø­gel­ser, som Pen­ta­gon hav­de køren­de op gen­nem 1950’erne og 1960’erne.

Beskyldt for både det ene og det andet

For ikke nok med at kon­to­ret er ble­vet beskyldt for at vir­ke lam­met og lang­som­me­ligt under hans ledel­se. Han er også ble­vet beskyldt for at lyve om, hvor­vidt han har talt med en lang ræk­ke af de første­hånds­vid­ner, som whi­st­le­blowe­ren David Grusch skul­le have sin viden om de hem­me­li­ge ufopro­gram­mer fra. Samt om, hvor­vidt Kirk­pa­tri­ck har for­søgt at få et møde i stand med net­op Grusch eller ej.

Der har også været ryg­ter frem­me om, at Kirk­pa­tri­ck hav­de et hem­me­ligt advisory board bestå­en­de af hårdnak­ke­de ufo­be­næg­te­re. Og alt muligt andet, som skul­le under­byg­ge for­tæl­lin­gen om, at den ame­ri­kan­ske rege­ring og Pen­ta­gon for­sø­ger at mørklæg­ge de hem­me­li­ge ufopro­jek­ter, som skul­le have fun­det sted og fort­sat fore­gå. Og behol­de det sådan.

Ross Coult­hart har ledet an

Sær­lig høj­rø­stet har den austral­ske jour­na­list Ross Coult­hart været. Han er bl.a. kendt i ufokred­se for podca­sten NeedT­oK­now og bogen In Plain Sight, som for nylig udkom i en opda­te­ret udga­ve. Både i podca­sten og i fle­re inter­view er Coult­hart kom­met med skarp kri­tik af dr. Kirk­pa­tri­ck.

Og hen over de sene­ste uger er hans kri­tik af dr. Kirk­pa­tri­ck ble­vet end­nu mere høj­rø­stet — og neder­dræg­tig. Måske for­di ryg­ter­ne om hans afgang alle­re­de var nået Coult­hart, så dr. Kirk­pa­tri­cks afgang kun­ne kom­me til at lig­ne et „win“ for ham.

Såle­des poste­de Coult­hart for­le­den en ræk­ke opslag på X (det tid­li­ge­re Twit­ter), som skul­le afslø­re, at Kirk­pa­tri­ck har star­tet et nyt fir­ma sam­men med sin kone. Og snart skal til­træ­de en stil­ling på Oak Rid­ge Natio­nal Labo­ra­tory. Under­for­stå­et: Han er på vej væk fra AARO.

		Austral­ske Ross Coult­hart har ført an i smæ­de­kampag­nen mod dr. Sean Kirk­pa­tri­ck. (Fotos: Skærm­bil­le­der fra X)
Dr. Kirk­pa­tri­ck frem­stil­let som Pinoc­chio, der jo net­op er kendt for at få en lang næse, når han lyver. Foto: Skærm­bil­le­de fra X)

End­nu grove­re gik The Good Troub­le Show with Matt Ford til værks på showets X/Twit­ter-pro­fil. Her poste­de de et bil­le­de af dr. Kirk­pa­tri­ck som Pinoc­chio, der bli­ver sty­ret som en mario­net­duk­ke af sin chef.

Og gan­ske få dage sene­re duk­ke­de der så — af alle ste­der i ver­den — en arti­kel op i det bri­ti­ske Daily Mail om, at Pen­ta­gon alle­re­de hav­de afholdt job­sam­ta­ler med fire poten­ti­el­le kan­di­da­ter til at over­ta­ge Kirk­pa­tri­cks stil­ling. Og at der vil­le kom­me et skif­te på direk­tør­po­sten hos AARO ved års­skif­tet.

Hvor­dan det var lyk­ke­des det engel­ske dag­blad at få nys om den histo­rie, er mig lidt af en gåde.

Pen­ta­gon gjor­de det kun vær­re

Men i vore inter­net-dage kan den slags nyhe­der hur­tigt kom­me over Atlan­ten. Og så snart det blev dag i USA, var Pen­ta­gon da hel­ler ikke sene til at kom­me med et demen­ti.

Sus­an Goug­hs demen­ti bar kun mere ved til ryg­ter­ne
om dr. Sean Kirk­pa­tri­cks snar­li­ge afgang.

Men pres­se­chef Sus­an Goug­hs for­mu­le­ring af demen­ti­et gjor­de lige­som ikke sagen bed­re, for her hed det at:

„Dr. Kirk­pa­tri­ck for­bli­ver direk­tør for AARO. Han er ikke i øje­blik­ket med­ar­bej­der hos Oak Rid­ge Natio­nal Labo­ra­tory. Vi har ikke nogen AARO per­so­na­le­mæs­si­ge bekendt­gø­rel­ser at kom­me med for nuvæ­ren­de.“

Kort sagt bar demen­ti­et kun mere ved til ryg­ter­ne om dr. Sean Kirk­pa­tri­cks snar­li­ge afgang — og snart flød UFO­Twit­ter på X over med for­slag til, hvem den nye direk­tør kun­ne være. Eller ger­ne måt­te bli­ve.

Et trist far­vel

Ryg­ter­ne viste sig dog at tale sandt. Det er med SUFOI’s øjne et trist far­vel til en direk­tør, som har for­søgt at hol­de den viden­ska­be­li­ge fane højt i AARO’s under­sø­gel­ser af indrap­por­te­re­de ufoop­le­vel­ser. Men åben­bart lidt for højt, hvis det står til hans man­ge kri­tik­ke­re blandt ufo­per­son­lig­he­der, poli­ti­ke­re og jour­na­li­ster.

Iføl­ge vores nor­malt meget påli­de­li­ge kil­der i vores inter­na­tio­na­le ufo­net­værk har Pen­ta­gon dog haft svært ved at fin­de en erstat­ning for dr. Kirk­pa­tri­ck. For iføl­ge de sam­me kil­der har skif­tet været plan­lagt en gang i som­mers, for­di dr. Kirk­pa­tri­ck men­te, han hav­de ind­fri­et de ting, han hav­de lovet.

Men efter sigen­de skul­le alle dem, som er ble­vet til­budt job­bet, have afvist det. Net­op for­di de ved, at de nemt ender i sam­me situ­a­tion som dr. Kirk­pa­tri­ck. For han blev jo på man­ge måder pry­gelk­na­be for de leden­de ufo­per­son­lig­he­ders hetz mod Pen­ta­gons og den ame­ri­kan­ske rege­rings påstå­e­de hem­me­lig­hol­del­se af rever­se-engi­ne­e­ring af ufo­tek­no­lo­gi.

Når det nu er meldt ud, må det så enten bety­de, at der er fun­det en aflø­ser — eller også kom­mer kon­to­ret til at køre vide­re under ledel­se af en af dr. Kirk­pa­tri­cks under­ord­ne­de.

Det vides ikke på nuvæ­ren­de tids­punkt.

Så lige nu drø­ner den ame­ri­kan­ske ufo­føl­je­ton vide­re — som altid. Næste nedslag skul­le være en SCIF-høring med efter­ret­ning­s­tje­ne­stens Inspector Gene­ral og en udle­ve­ring af den­nes rap­port om Grusch til de ame­ri­kan­ske poli­ti­ke­re.

Så som van­ligt føl­ger der snart end­nu en fort­sæt­tel­se. Som i enhver god sæbe­o­pe­ra.

Sid­ste nyt Iføl­ge The Debri­ef har Pen­ta­gon ansat den tid­li­ge­re efter­ret­nings­of­fi­cer Timo­t­hy A Phi­lips som ny „Deputy Director“ i AARO. Det sva­rer lidt til det, vi kal­der en sous­chef på dansk, som får det for­mel­le ansvar for den ope­ra­tio­nel­le drift af ufo-kon­to­ret i hver­da­gen. Imens fort­sæt­ter jag­ten på dr. Kirk­pa­tri­cks efter­føl­ger.

 

Nazi­ster­nes fly­ven­de tal­ler­ke­ner bli­ver grun­digt og over­be­vi­sen­de smadret

Maurizio Ver­ga har med stor­vær­ket Flying sau­cers from Naziland — The real story of the Nazi UFOs leve­ret et både omfat­ten­de og over­be­vi­sen­de bidrag til for­stå­el­sen af nazi-ufo-myten, og så er der oveni­kø­bet kun tale om bind 1, som dæk­ker peri­o­den 1947–50. Ver­ga er alle­re­de i fuld gang med bind 2, som går frem til 1954.

Myten — som har adskil­li­ge vari­an­ter — blev født i 1947 i skyg­gen af Anden Ver­denskrig. Avi­ser­ne var ikke læn­ge­re under­lagt krigs­cen­su­ren, og pres­sen var sul­ten efter gode histo­ri­er. De kun­ne hur­tigt spre­des, og man skrev flit­tigt af efter hin­an­den uden at tjek­ke kil­der­ne — lige­som vi ken­der det i dag ifm. Pen­ta­gon-ufo-histo­ri­er­ne.

Det er et fak­tum, at nazi­ster­ne hav­de haft man­ge avan­ce­re­de tek­no­lo­gi­ske pro­jek­ter på teg­ne­bor­det under kri­gen, så hvor­for ikke også fly­ven­de, tal­ler­ken­for­me­de far­tø­jer, måske de far­tø­jer der fik mas­siv pres­seom­ta­le i USA i som­me­ren 1947?

Maurizio Ver­ga: „Flying sau­cers from
Naziland — The real story of the Nazi
UFOs. Volu­me 1“, 312 sider, rigt illu­stre­ret,
700 fod­no­ter, regi­ster og omfat­ten­de
bibli­o­gra­fi, Inde­pen­dent­ly publis­hed 2023.
Glim­ren­de for­ord af Giu­sep­pe Sti­lo fra
CICAP (Ita­li­an Com­mit­tee for the Inve­sti­ga­tion
of Pseu­dosci­en­ce Claims

Lyk­kejæ­ge­re i bl.a. Tys­kland påstod, at de hav­de arbej­det på top­hem­me­li­ge nazi­sti­ske pro­jek­ter med udvik­lin­gen af avan­ce­re­de luft­far­tø­jer. De fodre­de den sult­ne pres­se med fan­ta­si­ful­de og opdig­te­de histo­ri­er. Det gav både sta­tus og måske lidt berøm­mel­se, men i hvert fald smør på brø­d­et i en fat­tig efter­krigs­tid.

Histo­ri­er­ne knop­s­kød og fik vind i sej­le­ne af nazi­sti­ske drøm­me­re samt de ved­va­ren­de ryg­ter om, at Hit­ler ikke døde i Ber­lin, men flyg­te­de. Sene­re, da Den Kol­de Krig blev kol­dest, og Sov­je­tu­ni­o­nen blev opfat­tet som den aller­stør­ste trus­sel ude­fra, opstod histo­ri­er­ne om, at sov­je­trus­ser­ne hav­de over­ta­get nazi-ufo­er­ne og vide­re­ud­vik­let dem og nu udspio­ne­re­de og chi­ka­ne­re­de Vesten.

På over 300 sider og med ind­dra­gel­se af hund­red­vis af kil­der (for­trins­vis dati­dens avi­ser) ana­ly­se­rer Maurizio Ver­ga alle histo­ri­er­ne, deres oprin­del­se og per­so­ner­ne bag og doku­men­te­rer på over­be­vi­sen­de vis, at den men­ne­ske­li­ge fan­ta­si og beho­vet for at tro på selv det mest usand­syn­li­ge er græn­se­løs. Og nazi-ufo­er­ne? Ja, de er lige så vir­ke­li­ge som jule­man­den.

Flying sau­cers from Naziland — The real story of the Nazi UFOs er på alle måder et impo­ne­ren­de værk i A‑4 for­mat: Omfangs­rigt med man­ge illu­stra­tio­ner i s/h, spræng­fyldt med kil­der (man­ge over­sat og bragt i fuld læng­de — og aldrig set før), for­bil­led­lig kil­de­kri­tik, for­sy­net med 700 noter, vel­ar­gu­men­te­ret og godt skre­vet.

Flying sau­cers from Naziland — Nazi UFOs (Book trai­ler)

 

Læs mere Nazi UFOs: the site about the legend Det afgø­ren­de år i ufo­mytens histo­rie Nazi-ufo­er og anti­tyng­de­kraft The Nazi UFO Myt­hos

 

Det vir­ke­lig inter­es­san­te myste­ri­um i UFO-Myste­ri­et

Som Kar­sten Bom­holt alle­re­de var inde på i
sene­ste num­mer af UFO Mail inde­hol­der
Fly­ven­de Tal­ler­ken podcast-vær­ten Fre­de­rik
Dirks Gott­liebs nye bog UFO-Myste­ri­et en
mas­se per­son­li­ge kapit­ler om hans far,
og den­nes sto­re pas­sion for ufo­er.

Samt en ræk­ke kapit­ler om ufosa­gen fra Ken­neth Arnolds obser­va­tion i 1947 og frem. Og ende­lig også en ræk­ke kapit­ler sidst i bogen, der for­tæl­ler om til­bli­vel­sen af podca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken, som for en stor dels ved­kom­men­de er et resul­tat af Fre­de­riks for­søg på at for­stå sin far bed­re ved at dyk­ke ned i hans ufo­in­ter­es­se.

Så med lidt god vil­je vil jeg påstå, at UFO-Myste­ri­et ikke bare inde­hol­der et, men hele tre for­skel­li­ge ufo­myste­ri­er:

• Det sto­re, glo­ba­le ufo­myste­ri­um, vi er så man­ge, der inter­es­se­rer os ind­gå­en­de for.
• Det per­son­li­ge ufo­myste­ri­um, som Fre­de­riks far, Ebbe, var for Fre­de­rik og fami­li­en.
• Det ufo­myste­ri­um, der hand­ler om, hvor­for vi, der går op i ufo­er, kan bli­ve så bidt af det.

Og skal jeg være helt ærlig, må jeg indrøm­me, at jeg synes, net­op det sid­ste ufo­myste­ri­um måske i vir­ke­lig­he­den er det stør­ste. Og at det er eksem­pli­fi­ce­ret rig­tig godt i form af bogens andet ufo­myste­ri­um, nem­lig Fre­de­riks søgen efter at for­stå sin afdø­de fars ufo­fa­sci­na­tion.

Hvor­for er ufo­er så svæ­re at slip­pe, når du først er ble­vet inter­es­se­ret i dem?
For under­vejs i pro­ces­sen med at for­stå sin far og star­te en podcast om ufo­er kom­mer Fre­de­rik med en mas­se betragt­nin­ger og står over for en ræk­ke spørgs­mål, som enhver, der inter­es­se­rer sig bare lidt mere end grund­læg­gen­de for ufo­er, også på et eller andet tids­punkt har stil­let sig selv:

• Tager min kar­ri­e­re ska­de af, at jeg går så meget op i ufo­er?
• Tæn­ker mine ven­ner og fami­lie, at jeg er ved at bli­ve små­s­kør?
• Hvor­for orker jeg egent­ligt det her — og hvor­for kan jeg bare ikke lade det lig­ge?

Jeg ken­der dem i hvert fald alt for godt selv — og som ufo­skep­ti­ker bli­ver det bare end­nu mere mær­ke­ligt. Hvor­for kan jeg dog ikke bare ind­se, at ufo­er ikke eksi­ste­rer — og så lade dem, der tror på det, rode med det. Som en god barn­doms­ven sag­de til mig for gan­ske få måne­der siden.

Men det kan jeg bare ikke — af nøj­ag­tig sam­me grund som dem, der „tror“.

For net­op det med „tro“ er iføl­ge Fre­de­riks mening vig­tig for at for­stå den enor­me driv­kraft, der hol­der os ufo­in­ter­es­se­re­de fast i emnet. Og gør det svært at læg­ge det til side.

Det tror jeg også, og det snak­ker Fre­de­rik og jeg meget mere om i det inter­view, du kan høre sam­men med min ful­de anmel­del­se af bogen her.

Ikke bare end­nu en ufo­bog

Så på man­ge måder er UFO-Myste­ri­et slet ikke en ufo­bog — i hvert fald ikke i gængs for­stand med obser­va­tions­be­ret­nin­ger, teo­ri­er og den slags.

Nej, fak­tisk er den så meget mere, net­op for­di den ita­le­sæt­ter en side af „ufo­myste­ri­et“, som måske nok aller­mest opta­ger nære slægt­nin­ge, ven­ner eller koner, kære­ster og så vide­re til os, som går op i ufo­er. Men som vi ikke kan se os fri for også at tæn­ke over fra tid til anden.

Det gør UFO-Myste­ri­et til en ufo­bog i sin helt egen kate­go­ri. Og den skal læses, net­op for­di den dyk­ker ned i det stør­ste ufo­myste­ri­um af dem alle — og ikke bare den sæd­van­li­ge for­tæl­ling om ufo­er.