Er der avan­ce­ret liv
på exo­pla­ne­ten K2-18 b?

Nog­le enkel­te, som fx Sci­en­ce News på Phys.org, ophø­je­de dog opda­gel­sen til en sen­sa­tion med en iøj­ne­fal­den­de over­skrift: „Hvis astro­no­mer­ne fin­der dis­se kemi­ske for­bin­del­ser i en pla­nets atmos­fæ­re, er den sand­syn­lig­vis hjem­sted for en avan­ce­ret civi­li­sa­tion“.

(Illu­stra­tion: Skærm­bil­le­de fra Phys.org)

Helt nøg­ter­nt dre­jer opda­gel­sen sig om, at James Webb-rum­te­leskopet blev ret­tet mod en exo­pla­net, som er 8,6 gan­ge så mas­siv som Jor­den, og som befin­der sig i en afstand fra Jor­den på 120 lysår, hvor den kred­ser omkring en rød dværg i stjer­nens bebo­e­li­ge zone, dvs. i en afstand, hvor tem­pe­ra­tu­ren er så til­pas, at der mulig­vis kan fore­kom­me fly­den­de vand på pla­ne­tens over­fla­de.

Det var ikke helt til­fæl­digt, at net­op den­ne exo­pla­net blev gen­stand for nær­me­re under­sø­gel­se. Sel­ve pla­ne­ten blev opda­get af Kep­ler-rum­te­leskopet i 2015, og i 2019 blev der ved hjælp af spek­trosko­pi­ske under­sø­gel­ser med Hubb­le-rum­te­leskopet fast­slå­et, at pla­ne­tens atmos­fæ­re inde­hol­der brint og vand­damp, og at der mulig­vis fin­des et glo­balt hav på pla­ne­ten. En sådan hypo­te­tisk pla­net har fået beteg­nel­sen Hyce­an-pla­net, hvil­ket er en sam­men­skriv­ning af hydro­gen og oce­an.

Den nye og mere præ­ci­se spek­trosko­pi­ske ana­ly­se ved hjælp af James Webb-rum­te­leskopets NIRISS (Near-Infra­red Ima­ger and Slit­less Spectro­graph) og NIR­Spec (Near-Infra­red Spectro­graph) viser til­ste­de­væ­rel­sen af en bety­de­lig mæng­de metan og kul­dioxid i exo­pla­ne­tens atmos­fæ­re samt en mulig påvis­ning af et mole­ky­le kal­det dimet­hyl­sul­fid.

Det skal bemær­kes, at pla­ne­ten ikke kan obser­ve­res direk­te. Den befin­der sig så tæt på stjer­nen, at den­nes lys fuld­stæn­dig over­strå­ler det sva­ge lys fra pla­ne­ten. K2-18 b blev da også opda­get ved hjælp af „tran­sit-meto­den“, hvil­ket bety­der, at astro­no­mer­ne måler det meget sva­ge fald i stjer­nens lys­styr­ke, når pla­ne­ten set fra Jor­den pas­se­rer hen for­an stjer­nen.

Det bety­der også, at lil­le del af stjer­nes lys under en sådan tran­sit pas­se­rer gen­nem exo­pla­ne­tens atmos­fæ­re, før det når frem til astro­no­mer­nes instru­men­ter. Før, under og efter en pas­sa­ge måler astro­no­mer­ne meget nøje stjer­nens spek­trum, og den lil­le bit­te for­skel på spek­t­re­ne vil i givet fald stam­me fra pla­ne­tens atmos­fæ­re.

James Webb rum­te­leskopets spek­t­re af exo­pla­ne­ten K2-18 b. De magen­ta, røde og grøn­ne kolon­ner indi­ke­rer sig­na­tu­rer af metan, kul­dioxid og dimet­hyl­sul­fid. (Illu­stra­tion: webbtelescope.org)

Til­ste­de­væ­rel­sen af metan og kul­dioxid og man­gel på ammo­ni­ak under­støt­ter den tid­li­ge­re hypo­te­se om, at der kan være fly­den­de vand og en brint­hol­dig atmos­fæ­re på K2-18b.

Påvis­ning af dimet­hyl­sul­fid (DMS) er også inter­es­sant, idet stør­ste­delen af det­te mole­ky­le i Jor­dens atmos­fæ­re bli­ver pro­du­ce­ret af fyto­plank­ton i mari­ne mil­jø­er.

Fra til­ste­de­væ­rel­sen af fyto­plank­ton til en avan­ce­ret civi­li­sa­tion er der imid­ler­tid et meget stort skridt.

Alle­re­de ved opda­gel­sen i 2015 og under de efter­føl­gen­de under­sø­gel­ser i 2019 blev det slå­et fast, at K2-18b langt fra er jord­lig­nen­de, hvil­ket giver sto­re pro­ble­mer for dens bebo­e­lig­hed. Det stør­ste pro­blem er pla­ne­tens stør­rel­se. K2-18b har omkring 2,7 gan­ge Jor­dens dia­me­ter og næsten 9 gan­ge dens mas­se. Den er så stor, at dens atmos­fæ­re sna­re­re kan sam­men­lig­nes med atmos­fæ­ren på Nep­tun, hvor tem­pe­ra­tu­ren og tryk­ket sti­ger, jo dybe­re man kom­mer ned, og helt nede ved over­fla­den kan tryk­ket være tusind­vis af gan­ge høje­re end Jor­dens atmos­fæ­re­tryk med en tem­pe­ra­tur på langt over 1.000°C.

Sådan­ne for­hold er dår­li­ge nyhe­der for dan­nel­sen af kom­plek­se mole­ky­ler, som fx DNA, som ikke er sta­bi­le ved høje tem­pe­ra­tu­rer og tryk. Selv­om astro­no­mer­ne, bio­lo­ger­ne m.v. kun ved lidt om de betin­gel­ser, der kræ­ves for, at livet kan udvik­le sig, er der enig­hed om, at kom­plek­se mole­ky­ler er nød­ven­di­ge for at sik­re, at liv kan opstå, og med den nuvæ­ren­de viden kan de ikke dan­nes på K2-18b.

Under­sø­gel­sen med James Webb-rum­te­leskopet er kun fore­lø­big, og hen­sig­ten er at udfø­re opføl­gen­de under­sø­gel­ser med teleskopets MIRI spek­tro­graf (Mid-Infra­red Instru­ment), som måske kan give ny ind­sigt i mil­jø­for­hol­de­ne på K2-18b.

Vi behø­ver ikke at fryg­te en inva­sion af ali­ens fra K2-18b. Hvis der mod alle odds skul­le eksi­ste­re en civi­li­sa­tion på et så højt tek­no­lo­gisk sta­de, at de har opda­get Jor­den med sam­me meto­der, som jord­bo­er­ne har opda­get deres pla­net, vil­le de på grund af afstan­den se Jor­den, som den så ud i 1903. Brød­re­ne Wrights moto­ri­se­re­de far­tøj tun­ge­re end luf­ten var ikke let­tet end­nu, og Marco­nis før­ste radi­o­trans­mis­sio­ner var lige nået frem, men var alt for sva­ge til at kun­ne opfan­ges … og så tager det jo også tem­me­lig lang tid at trans­por­te­re sig selv 120 lysår gen­nem rum­met.

Læse­tips mel­lem him­mel og jord

Der var engang …

Da U.S. Air For­ce i 1997 udgav rap­por­ten „The Roswell Report — Case Clo­sed“, pro­du­ce­re­de kap­ta­jn James McAn­drew en meget sevær­dig næsten 25 minut­ter lang doku­men­tar­film om fly­ve­våb­nets efter­forsk­ning af Roswell-hæn­del­sen. Der blev også fri­gi­vet en 11½ minut­ter lang tid­li­ge­re top secre­t­op­ta­gel­se af Mogul-opsen­del­ser­ne. Se også ‚„P“ is for Pheno­me­na’.

Inter­es­sant arti­kel med tit­len „Donald E. Keyhoe: From Sau­cers to Swamp Gas“.

Nye afslø­ren­de doku­men­ter om Luis Elizon­do

Svin­delnum­mer går også filmvej­en

Jacques Val­lée har siden begyn­del­sen af 1960’erne været en cen­tral per­son i udforsk­nin­gen af ufo­myten. Han har bidra­get med man­ge velskrev­ne artik­ler og nye vink­ler på ufo­myten. Det er også ble­vet til man­ge bøger om emnet, bl.a. klas­si­ke­ren Pas­sport to Mago­nia — From Folkl­o­re to Flying Sau­cers fra 1969 og Mes­sen­gers of Decep­tion — UFO Con­ta­cts and Cults fra 1979.

Det ser desvær­re ud til, at Val­lée i dag har tabt sut­ten. Om det skyl­des hans frem­skred­ne alder eller udsig­ten til at kun­ne tje­ne nog­le pen­ge på Pen­ta­gon-ufo-hyste­ri­et skal være usagt, men hans sene­ste bog Tri­ni­ty — The Best-Kept Secret fra 2021 skre­vet sam­men med Pao­la Har­ris bur­de aldrig være udgi­vet. Tri­ni­ty-styr­tet ind­skri­ver sig i ufo­hi­sto­ri­en som et svin­delnum­mer, hvil­ket frem­går af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hls glim­ren­de arti­kel „Tri­ni­ty-styr­tet — fup og svin­del fra ende til anden“.

Val­lée og Har­ris for­sø­ger at spin­de guld på Tri­ni­ty-svin­delnum­me­ret. En ny ufo-„dokumentar“, We Are Not Alo­ne, skal hol­de liv i histo­ri­en, bl.a. ved at kob­le den sam­men med fil­men Oppen­hei­mer og Man­hat­tan-Pro­jek­tet. Det for­tæl­ler Doug­las Dean John­son i artik­len „Crash Story File: Tri­ni­ty UFO-crash fictions clash with real ato­mic history“.