Obser­va­tion af vand­bob­le over Kat­te­gat 4. april 2018

Det var en lidt usæd­van­lig hen­ven­del­se, der duk­ke­de op i mail­bok­sen i star­ten af april. Det dre­je­de sig om en „vand­bob­le“ i Kat­te­gat, obser­ve­ret fra Smid­strup Strand i Nord­s­jæl­land. Obser­va­tø­ren hen­vend­te sig først til Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um, der måt­te bli­ve svar skyl­dig og hen­vi­ste til SUFOI. Obser­va­tø­rens beret­ning lyder bl.a.:Den 4. april 2018 kl. 12.27 så jeg fra Smid­strup strand et nedslag i Kat­te­gat ca. 1 til 1,5 km ude — noget ram­te van­d­over­fla­den hvor­ved en vand­bob­le rej­ste sig over over­fla­den, radi­us set fra en afstand af ca. 1,5 km fyld­te — den­ne cir­kel­run­de vand­bob­le som en ten­nis­bold (udstrakt arm), og så langt ude må den have været noget stør­re. Den­ne bob­le så ud til lige præ­cis at slip­pe over­fla­den og faldt så ned som et „almin­de­ligt“ plask! Jeg tog straks bestik af omgi­vel­ser­ne og så ingen fly­ve­re eller andet mate­ri­el der kun­ne have tabt noget. Med det kend­skab jeg har til ande­fug­le kan det ikke være en fugl, der styrt­dyk­ke­de efter fisk. Jeg stod i 10–12 min., og der kom ingen fugl op. De fug­le jeg har set dyk­ke har aldrig givet en cir­kel­rund oprej­sen­de vand­bob­le. Jeg har søgt inter­net­tet for ind­be­ret­nings­si­der — der er mas­ser, hvis du vil ind­be­ret­te ufo­er, men ingen til vand­bob­ler — ingen røg, dam­plinje eller lys­linje sås føl­ge, det der ram­te havover­fla­den! Jeg kan jo altid kon­tak­te Gille­le­je dyk­ker­klub — på den anden side, HVIS det er radio­ak­tivt mate­ri­a­le er der vel ingen grund til at hen­ven­de sig til dis­se men­ne­sker!

Mar­ke­ring af obser­va­tions­ste­det i Nord­s­jæl­land.

Obser­va­tø­ren beret­ter vide­re om sin ople­vel­se:

Stør­rel­sen vil­le sva­re til en ten­nis­bold i udstrakt arm. At det er 1500 meter fra land, kon­sta­te­rer jeg ved stør­rel­sen af de edder­fug­le, der lå i nogen­lun­de sam­me afstand som vand­bob­len (ikke en bob­le med luft i ren vand alt sam­men) hav­de der været luft i bob­len kun­ne det være en gam­mel klo­ak­u­d­led­ning, da der er cement sæt­nin­ger med klo­ak­dæks­ler langs stran­den — men det var ikke en bob­le, der brast som en sæbe­bob­le — det var en vand bob­le der retur­ne­re­de i havet som når du hæl­der et glas vand stil­le og roligt ned i van­det i vaske­balj­en! Det sjove var, at jeg ikke obser­ve­re­de rin­ge i van­det som efter en stor sten måske let­te krus­nin­ger på over­fla­den, og edder­fug­le­ne svøm­me­de læn­ge­re mod øst, men let­te­de ikke fra over­fla­den — der var trods alt også 50 til 70 meter fra åste­det til ænder­ne!

Obser­va­tø­ren for­sø­ger med oven­stå­en­de søg­ning på net­tet at illu­stre­re, hvor­le­des „vand­bob­len“ så ud for ham, og til­fø­jer „det er tæt på det, jeg så, bare med spejl­blank havover­fla­de, og så 2 cm (udstrakt arm) over svæ­ve­de den­ne kug­le i 1–2 sekun­der“.

Vand­bob­len på Face­book

For hur­tigt at få flest muli­ge kom­men­ta­rer og for­slag til for­kla­ring på, hvad der kun­ne være obser­ve­ret, blev hen­ven­del­sen lagt ud i Debat­forum på Face­book den 8. april 2018: https://www.facebook.com/groups/112842926337/.

Til trods for Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums opti­mi­sti­ske hen­vis­ning til SUFOI lyk­ke­des det dog ikke at fin­de en enty­dig for­kla­ring på obser­va­tø­rens ople­vel­se.

Der er ikke til SUFOI ind­lø­bet rap­por­ter, der kan knyt­tes til obser­va­tio­ner.

Den sven­ske vest­kyst er jo ret tæt på. Via Face­book blev infor­ma­tio­nen delt med sven­ske ufo-inter­es­se­re­de, dog uden resul­tat.

Den før­ste ind­sky­del­se var, at der måske kun­ne være tale om en form for sky­pum­pe­fæ­no­men, som tid­li­ge­re har givet anled­ning til ufo­ind­be­ret­nin­ger over vand. Den­ne for­kla­ring sky­des dog ned via SUFOI’s hen­ven­del­se til DMI’s seni­o­r­kli­ma­to­log John Cap­pe­len, der ikke mener, at vej­r­li­get var til sky­pum­per i områ­det.

Der har været fore­slå­et en illu­sion opstå­et med bag­grund i mar­svin etc. Der har været talt om bob­le­dan­nel­se med bag­grund i sten­rev i områ­det.

Der har været tan­ker om en eks­plo­sion for­år­sa­get af gl. sprængstof/mine m.v., men det­te vil­le have givet et kraf­tigt lyd­fæ­no­men, der ikke er omtalt, og som yder­li­ge­re vil­le være rap­por­te­ret af man­ge andre lokalt. Des­u­den vil­le en sådan eks­plo­sion have været regi­stre­ret af sei­s­mo­me­tre, men der fore­lig­ger ingen mel­din­ger i medi­er­ne her­om.

Ved et ned­fald fra rum­met af stor mete­o­rit, vil­le et så stort fæno­men i udstræk­ning, som beskre­vet, for­ment­lig også have været ledsa­get af lyd og andre fæno­me­ner, så det vir­ker hel­ler ikke sand­syn­ligt.

Læn­ge­re kom man ikke.

Men hvad var så for­kla­rin­gen på obser­va­tø­rens ople­vel­se?

Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

5280 Højer 24. marts 2018

Den af SUFOI’s Foto­af­de­ling mod­tag­ne video­op­ta­gel­se er taget med et såkaldt vildt­ka­me­ra og stam­mer fra N. Sejer­s­lev, nord for Højer.

Stil­l­bil­le­de fra video­ka­me­ra­et der fik eje­ren til at
spør­ge SUFOI om for­kla­rin­gen på de 5 lys, der op-
trå­d­te på hans vildt­ka­me­ra 2 dage efter instal­la­tio­nen.

SUFOI’s kon­klu­sion

Efter utal­li­ge gen­nem­gan­ge af den mod­tag­ne video­se­kvens er det Foto­af­de­li­gens vur­de­ring, at opta­gel­sen skyl­des en reflek­sion i dækg­las­set af en enkelt af de lod­ret­te ræk­ker af dio­de­lys, der sid­der i front på det anvend­te vildt­ka­me­ra, som det ses af oven­stå­en­de illu­stra­tion. Hvor­for det kun er en enkelt ræk­ke lys, der er tale om, kan mulig­vis kun for­kla­res ved en nær­me­re gen­nem­gang af tek­nik­ken i det anvend­te kame­ra.

Lyse­ne bevæ­ger sig på opta­gel­sen gan­ske lidt i van­dret ret­ning. Om det­te kan skyl­des, at dæks­let på kame­ra­et ikke har været sat kor­rekt fast, og at det bevæ­ger sig svagt i for­bin­del­se med eksem­pel­vis vin­den, er ikke til at fast­slå.

Udsnits­for­stør­rel­se af de fem lys
med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold.

Men sam­men­fal­det mel­lem de fem lodret­stå­en­de lyse afteg­nin­ger på nat­te­him­len og kame­ra­ets dio­de­lys med fem lys over hin­an­den vir­ker meget påfal­den­de og må med stor sand­syn­lig­hed have en for­bin­del­se, vur­de­rer tre­af SUFOI’s foto­kon­su­len­ter, der har set på sagens detal­jer.

Foto­gra­fens vildt­ka­me­ra har også fan­get oven­stå­en­de lil­le mør­ke objekt lavt på him­len den 10. maj 2017, som han ger­ne ønsker en for­kla­ring på.

 

Kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se af det mør­ke
objekt viser en afteg­ning, der hen­le­der opmærk-
som­he­den på en tid­li­ge­re fotosag.

http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-117.php.

Der er i beg­ge til­fæl­de tale om en fugl set del­vist bag­fra med sam­men­fol­de­de vin­ger på vej bort fra men fan­get af vildt­ka­me­ra­et.

1371 Køben­havn K. 13. maj 2018

Jeg vil spør­ge jer til råds om ved­hæf­te­de foto, som jeg tog i dag på Dron­ning Lou­i­ses Bro i Køben­havn i for­bin­del­se med mara­ton­lø­bet. Mit spørgs­mål går på de to hvi­de plet­ter i øver­ste ven­stre hjør­ne. Når man zoo­mer ind på bil­le­det, lader det til at være et cir­ku­lært objekt.

Sådan lød ind­led­nin­gen på en hen­ven­del­se til SUFOI’s Foto­af­de­ling fra en foto­graf med et pro­fes­sio­nelt udstyr men et par „uved­kom­men­de“ hvi­de plet­ter på opta­gel­sen.

Foto­gra­fen har gjort sig man­ge tan­ker om, hvad der rent tek­nisk ikke kan være tale om med bag­grund i lyse­nes styr­ke sam­men­lig­net med andre sol­lys­re­flek­te­ren­de par­ti­er i opta­gel­sen. Tan­ker som Foto­af­de­lin­gen abso­lut er meget enig i.

Han afslut­ter sin detal­je­re­de hen­ven­del­se med bl.a.:
I har sik­kert set mas­ser af fotos af mær­ke­li­ge fæno­me­ner på him­len, så hvis I kan hjæl­pe med en for­kla­ring (ger­ne jord­nær), vil­le det glæ­de mig at høre fra jer.

De små næsten ikke-syn­li­ge lys ses øverst i ven­stre hjør­ne af opta­gel­sen mel­lem træ­et og lyg­te­stan­de­ren.

SUFOI’s kon­klu­sion og foto­gra­fens kom­men­tar

På grund af den gode bil­led­kva­li­tet er det muligt at lave meget kraf­ti­ge udsnits­for­stør­rel­ser, der min­der Foto­af­de­lin­gen om tid­li­ge­re under­søg­te opta­gel­ser og afslø­rer, at der ikke er tale om en fjern gen­stand men om en lil­le sæbe­bob­le på tæt­te­re hold. Sæbe­bob­lens ydre over­fla­de reflek­te­rer øverst Solens skar­pe lys. Det neder­ste lys i afteg­nin­gen er sol­ly­set reflek­te­ret i inder­si­den af sæbe­bob­len.

Posi­tio­nen af de to lys (reflek­ser­ne af sol­ly­set) mat­cher i øvrigt ret­nin­gen til Solen på det pågæl­den­de tids­punkt (sol­høj­den), som det bl.a. frem­går af de øvri­ge skyg­ge­dan­nel­ser på foto­gra­fens opta­gel­se.

Foto­gra­fen bemær­ker efter­føl­gen­de: Tak for jeres ana­ly­se af foto­et. Jeg synes, at for­kla­rin­gen med sæbe­bob­len er meget over­be­vi­sen­de, ikke mindst bak­ket op med jeres ana­ly­ser af skyg­ger­ne i bil­le­det. Tak for en god for­kla­ring.

Rum­met tur retur

2 mio. heste­kræf­ter skul­le der til for at sen­de Andreas Mogen­sen ud i rum­met. Og efter 10 vægt­lø­se døgn vend­te han næsen mod jor­den igen med 28.000 km/t. Se nu den rum­kap­sel han fløj i.

Sær­ud­stil­lin­gen „Rum­met tur retur“ blev åbnet på Dan­marks Tek­ni­ske Muse­um i Hels­in­gør den 8. maj. I udstil­lin­gen er omdrej­nings­punk­tet den Soyuz TMA-18M rum­kap­sel, som Andreas Mogen­sen fløj til Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, med i sep­tem­ber 2015. Udover at beret­te om Andreas Mogen­sens mis­sion og se udsty­ret, der var med tur-retur, kan du i udstil­lin­gen også for­dy­be dig i det hek­ti­ske kapløb om at kom­me først til Månen i 1960’erne, udfor­ske den evi­ge fasci­na­tion af rum­met og bli­ve klo­ge­re på, hvor dansk rum­forsk­ning er i dag.

Efter en kort vel­komst og intro­duk­tion ved direk­tør Jes­per Buris Lar­sen og muse­ums­in­spek­tør Tor­kil Adser­sen blev udstil­lin­gen åbnet med taler af prins Joa­chim, astro­naut Andreas Mogen­sen og kul­tur­mi­ni­ster Met­te Bock, hvor­ef­ter udstil­lin­gen blev skudt godt i gang efter „nedtæl­ling“ fra kul­tur­mi­ni­ste­ren.

Bil­led­ka­val­ka­de fra udstil­ling­s­åb­nin­gen med taler, direk­te tv- og radio­in­ter­views og en altid sym­pa­tisk og nær­væ­ren­de astro­naut, der tager sig tid til at tale med alle og endog sæt­te sin auto­graf på en sko. Fotos: Ole Hen­nings­en

 

På muse­et kan du også selv ople­ve i Vir­tu­al Rea­li­ty, hvor hæs­blæ­sen­de det er i rum­kaps­len at rej­se fra ISS og ned til Jor­den sam­men med Andreas Mogen­sen.

Sær­ud­stil­lin­gen, der er rea­li­se­ret med støt­te fra Aage og Johan­ne Lou­is-Han­sens Fond, vil kun­ne ople­ves på muse­et frem til novem­ber 2018.
http://tekniskmuseum.dk/