Nyt fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

 

En 23-årig stu­de­ren­de skri­ver:

Jeg var ude at gå en tur med vores hund sam­men med min søster. På vej hjem så vi en cyk­len­de mand som blev ved med at kig­ge på him­len.

Da vi kig­ge­de efter hvad han kig­ge­de på så vi små røde lys som bevæ­ge­de sig sam­ti­dig helt uden lyd. Der var slet ikke lyd af fly­ve­ma­ski­ne eller sådan noget.

Bil­le­der­ne er taget med min iPho­ne 5s.

Det stær­ke lys helt til ven­stre er gade­lys, men de røde små lys ved jeg ikke lige hvad de er. De mær­ke­li­ge lys bevæ­ge­de sig sam­ti­dig helt uden lyd.

Efter en nær­me­re gen­nem­gang af det mod­tag­ne foto­ma­te­ri­a­le er SUFOI’s Foto­af­de­ling ikke i tvivl om, at der er obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret små varm­luft­bal­lo­ner.

9220 Aal­borg Ø 17. janu­ar 2015

En 52-årig obser­va­tør fra Nr. Tran­ders i udkan­ten af Aal­borg ind­be­ret­ter bl.a.:

10–15 lav­t­fly­ven­de stea­rin­lys-lysen­de far­tø­jer i heli­cop­ter høj­de og fart.
Nog­le enkelt­vis og nog­le i for­ma­tion.
Duk­ker op over byen fra SV og kom­mer ind over, hvor jeg står. For­svin­der igen ca. over Kalk søen i NØ.

Har opta­get lidt af det på min ipho­ne.

Et af de mod­tag­ne fotos (øverst) samt udsnits­for­stør­rel­ser her­af.
 

Ud fra udse­en­det og fly­ve­må­den på den mod­tag­ne video­op­ta­gel­se (scre­en­print her­over samt udsnits­for­stør­rel­se tv.) sam­men­holdt med DMI-vej­r­da­ta samt beskri­vel­sen i obser­va­tions­rap­por­ten er der ingen tvivl om, at der har været tale om små varm­luft­bal­lo­ner opsendt fra nær­om­rå­det.

Den­ne kon­klu­sion er obser­va­tø­ren egent­lig ikke uenig i, men har alli­ge­vel nog­le opføl­gen­de spørgs­mål til SUFOI’s Foto­af­de­ling:

Jeg har spurgt omkring vedr. om der er nogen, der har sendt noget i luf­ten.

De skif­te­de posi­tion i deres for­ma­tion.

Man kun­ne ikke føl­ge deres bane i luften,de var der lige plud­se­lig, og lidt efter var de væk, sam­me møn­ster for alle.

Jeg er selv mest til­bø­je­lig til at tro, det var vej­r­bal­lo­ner, som I siger, men der er fak­to­rer, der ikke stem­mer:

1: Hvor­for sti­ger de ikke?
2: Kan de tæn­de og sluk­ke for dem?
3: Alle hav­de nøj­ag­tig sam­me ret­ning på nær til sidst, hvor nog­le fløj ligeud og andre dre­je­de af.
4: Nog­le kom enkelt­vis, andre i for­ma­tion.
5: Der var bla. en for­ma­tion med 5, hvor de ind­byr­des skif­te­de posi­tion.

Men der­for kan det jo godt være, at det er dem, og så får jeg det også at vide på et tids­punkt, efter­som jeg sta­dig prø­ver at fin­de ud af, hvem der evt. har sendt dem op.

På veg­ne SUFOI’s Foto­af­de­ling hav­de Ole Hen­nings­en bl.a. flg. kom­men­ta­rer til obser­va­tø­ren:

Selv om vi har haft et enkelt til­fæl­de fra Kbh.området, hvor vi fik en lang ræk­ke hen­ven­del­ser, er det sjæl­dent, at vi selv i tæt bebyg­get områ­de hører fra mere end en enkelt eller et par styk­ker — alt­så obser­va­tø­rer, selv om der er opsendt måske 10 — 50 bal­lo­ner.

Det er ikke vej­r­bal­lo­ner, men alt­så ris­pa­pir­lam­per med et bræn­den­de mate­ri­a­le i bun­den, og de kan have for­skel­ligt udse­en­de. Husk at se på alle eksemp­ler­ne på adres­sen: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.

Jeg for­sø­ger at give nog­le brug­ba­re svar i rela­tion til de 5 spørgs­mål:

1. De sti­ger helt sik­kert, men hvis de sti­ger i sam­me tem­po, som de fjer­ner sig fra obser­va­tions­po­si­tio­nen, så vil de i nog­le til­fæl­de kun­ne se ud, som om de ikke sti­ger.

2. Når de er tændt, så sluk­kes de, hvis mate­ri­a­let er udbrændt. Det­te kan ske hur­tigt eller lang­somt helt afhæn­gig af det brænd­ba­re mate­ri­a­les beskaf­fen­hed, der også kan vari­e­re fra bal­lon til bal­lon. De kan også “sluk­kes” ved at bal­lo­ner­ne sti­ger op i lav­t­hæn­gen­de sky­er (noget jeg selv har set ved egen opsen­del­se). Sådan­ne lav­t­hæn­gen­de sky­er behø­ver ikke at være klart syn­li­ge for en obser­va­tør.

3. Hvis de opsen­des fra sam­me sted, vil de gene­relt have sam­me ret­ning. Men det­te kan ændres hur­tigt ved blot en lil­le smu­le vari­a­tion i vindretning/temperatur m.v., vind i for­bin­del­se med byg­nin­ger og andre ting i ter­ræ­net.

4. Hvor­dan de kom­mer op, enkelt­vis eller fle­re, afhæn­ger helt af de folk, der står og opsen­der dem. Hvor hur­tigt de kan få ild i opdrifts­ma­te­ri­a­let, og hvor­når de rent fak­tisk slip­per bal­lo­ner, når de mener at dis­se kan bære sig selv og fle­re andre loka­le fak­to­rer.

5. Det er helt nor­malt, at de også kan skif­te posi­tion i „for­ma­tio­nen“, da den­ne for­ma­tion ikke på nogen måde er fast­låst mel­lem bal­lo­ner­ne, men kan kom­me til at se sådan ud set på en vis afstand fra obser­va­tions­ste­det.

Det vil være super, hvis man efter­føl­gen­de kan bekræf­te opsen­del­sen ved at spør­ge sig for i nabo­la­get — spe­ci­elt i vin­dret­nin­gen natur­lig­vis.

Den aktu­el­le opsen­del­se er typisk sket en lør­dag aften og for­ment­lig fra et sted måske kun 500 m i syd­ve­st­lig ret­ning fra obser­va­tions­ste­det forskudt lidt til den ene side.

Der må have været en fest­lig­hed af en slags.

Det kan til­fø­jes, at SUFOI dog ikke har mod­ta­get yder­li­ge­re oplys­nin­ger i den aktu­el­le sag.

Med dis­se uddy­ben­de kom­men­ta­rer bur­de læse­re være rustet til som­mer­pe­ri­o­den, hvor obser­va­tions­be­ret­nin­ger om små varm­luft­bal­lo­ner ikke just ple­jer at afta­ge i antal.

6430 Nord­borg 1. maj 2015

En sær­de­les spæn­den­de fotosag tog sin begyn­del­se med den­ne hen­ven­del­se:

Den 1. maj stod jeg kl. 21:03 ude i min have for at tage nog­le bil­le­der af Månen, da der kom et objekt, jeg ikke kan for­kla­re, hur­tigt for­bi. Jeg har to bil­le­der af det, hvor jeg af det ene bil­le­de har zoo­met helt ind og så har jeg lagt de to bil­le­der oven på hin­an­den, så man kan dan­ne sig et ind­tryk af dens fly­ve bane.

Hvis SUFOI har inter­es­se, sen­der jeg ger­ne bil­le­der­ne i en mail.

Bil­le­der­ne er skudt med en luk­ke­tid på 1/13 sekund. Har både jpg men natur­lig­vis også de ori­gi­na­le RAW bil­le­der.

 
På de to ori­gi­na­le fotos ses den lysen­de afteg­ning i løbet af de to opta­gel­ser at have bevæ­get sig mod ven­stre i for­hold til Månen.
 
 
Udsnits­for­stør­rel­ser af de to lysen­de afteg­nin­ger på
de mod­tag­ne fotos.

Vur­de­rin­ger og mulig­he­der

Foto­af­de­lin­gens umid­del­ba­re vur­de­ring var, at der evt. kun­ne være tale om glimt fra en iri­di­um­sa­tel­lit, men selv efter en nød­ven­dig kon­trol og juste­ring af opta­gel­ses­tids­punk­tet var der intet match på sitet http://www.heavens-above.com/ til en pas­sen­de pas­sa­ge af en sådan eller andre rele­van­te satel­lit­ter.

En fore­spørgsel til Anton Norup Søren­sen fra http://www.stjerneskud.info/ viste, at der ingen ild­kug­le-regi­stre­rin­ger var fra sta­tio­ner­ne. Det var tem­me­lig over­sky­et set fra den nær­me­ste sta­tion i Jels. I Køben­havn var der klart, men nok for lyst til at objek­tet vil­le kun­ne ses.

Anton Norup Søren­sen siger vide­re:

Ud fra den lave vin­kel­ha­stig­hed på 0.5grad/sek og den kon­stan­te frem­træ­den over 5 sekun­der, er en meteor meget usand­syn­lig.

Med en høj­de over hori­son­ten på 22 gra­der og en anta­get høj­de på 100km, bli­ver den vin­kel­ret­te kom­posant af far­ten 2.3km/sek, hvor­med mete­o­rens ret­ning skal være min­dre end 12 gra­der fra syns­li­ni­en mod foto­gra­fen for at kom­me op på de mini­ma­le 11km/sek. Det vil igen bety­de et høj­de­tab på omkring 22 km i løbet af de 5 sekun­der, hvil­ket bur­de have bety­det en opblus­sen i lys­styr­ken, i mod­strid med hvad der ses på bil­le­der­ne.

SUFOI’s foto­kon­su­len­ter Kar­sten Bom­holt og Hans Bød­ker er inde på, at der kan være tale om en kort kondensstribe/contrail fra et fly i stor høj­de belyst af Solen, der på det pågæl­den­de tids­punkt var gået ned.

En teo­ri også Anton Norup Søren­sen anser for mest plau­si­bel.

Kar­sten Bom­holt note­rer i sin før­ste bedøm­mel­se:

Uden først at have læst den med­føl­gen­de fore­lø­bi­ge rap­port fra Foto­af­de­lin­gen var min umid­del­ba­re tan­ke, at objek­tet er fly, som er belyst af Solen. Især det kraf­tigt rød­li­ge skær kun­ne tyde på det­te.

Efter at have læst opta­gel­ses­be­tin­gel­ser­ne mener jeg fort­sat det sam­me. Der er ikke så mørkt, at evt. satel­lit­ter kan ses. Det kor­ri­ge­re­de opta­gel­ses­tids­punkt er få minut­ter efter sol­ned­gang. I Nord­borg gik Solen ned den 1. maj kl. 20:55, og den befin­der sig på opta­gel­ses­tids­punk­tet min­dre end 2° under hori­son­ten, så den kan såle­des fort­sat bely­se et højt­fly­ven­de fly.

Hans Bød­ker anfø­rer, at med de præ­ci­se opta­gel­ses­ti­der for de to bil­le­der samt opta­gel­ses­sted, så er det muligt med stor nøj­ag­tig­hed at ind­teg­ne en linje, hvor­på objek­tet har befun­det sig. Månens ele­va­tion 20° og azi­muth 137°.

En del af ind­flyv­nin­gen til Kastrup går over Femern og Lol­land og kan såle­des pas­se med et fly under anflyv­ning til Kastrup. Der er kun 5sek. mel­lem de to opta­gel­ser, og afstan­den til en evt. ind­fyv­nings­ru­te over Femern vil være omkring 125 km. Et sådant fly skul­le have bevæ­get sig ekstremt hur­tigt, nok langt hur­ti­ge­re end noget fly kan præ­ste­re, for at beskri­ve en så stor bil­led­vin­kel på kun 5sek. Hans Bød­ker er der­for i før­ste omgang inde på meteor som en for­kla­rings­mu­lig­hed.

Kar­sten Bom­holt anfø­rer i sin sene­re kom­men­tar:

Objek­tet kun­ne være en meteor, som Hans Bød­ker næv­ner, og den mulig­hed vil jeg da hel­ler ikke helt afvi­se. Jeg synes blot, det har stør­re lig­hed med et fly, eller nær­me­re bestemt kon­dens­stri­ben, som er belyst af Solen, der i opta­gel­se­s­ø­je­blik­ket er 2° under hori­son­ten. Her hæf­ter jeg mig især ved den udpræ­ge­de røde far­ve.

Hvis det er et fly, befin­der det sig dog meget nær­me­re end de 125 kilo­me­ter, der angi­ves som afstan­den til ind­flyv­nings­ru­ten til Kastrup Luft­havn. Med den­ne afstand kan det med sim­pel geo­me­tri bereg­nes, at fly­ve­høj­den i givet fald er 45 kilo­me­ter.

Hvis vi i ste­det anta­ger, at objek­tet befin­der sig i 10 kilo­me­ters høj­de, giver sam­me simp­le bereg­ning, at afstan­den er 29 kilo­me­ter.

Der er 5 sekun­der mel­lem de to opta­gel­ser, og i løbet af den­ne tid har objek­tet bevæ­get sig 2,5°. Vi ken­der ikke foto­gra­fens syns­vin­kel i for­hold til fly­ve­ret­nin­gen, men hvis vi anta­ger, at foto­gra­fen ser vin­kel­ret på fly­ve­ret­nin­gen, giver sam­me simp­le bereg­ning, at objek­tets bevæ­gel­se på 2,5° sva­rer til en til­ba­gelagt stræk­ning på 1,25 kilo­me­ter eller 250 meter i sekun­det, hvil­ket igen sva­rer til 900 kilo­me­ter i timen.

Den røde linje fra Nord­borg på Als angi­ver ret­nin­gen til Månen på de mod­tag­ne fotos.
Næsten vin­kel­ret på den­ne linje ses et fly fra Esto­ni­an Air i 37000ft og gro­und spe­ed 866km/t uge­da­gen efter foto­gra­fe­rin­gen den 1. maj i for­søg på at fin­de en mulig fly-kan­di­dat.
Illu­stra­tion: Hans Bød­ker

 

I star­ten af efter­forsk­nin­gen er det ikke muligt at gå til­ba­ge til obser­va­tions­da­to­en den 1. maj i data­e­ne fra FlightRadar24.

Hans Bød­ker væl­ger der­for at søge i de for ham til­gæn­ge­li­ge data på uge­da­gen og ca. sam­me tids­punkt, nem­lig 8. maj for at se efter even­tu­el­le rute­fly der kun­ne fly­ve sam­me rute på sam­me uge­dag. Hans opmærk­som fal­der der­for på et Esto­ni­an Air i 37000ft og gro­und spe­ed 866km/t, der kun­ne være en god kan­di­dat også for fre­dag den 1. maj.

Hans Bød­ker kon­sul­te­rer også kort over jet­strøm­me fra den 1. maj og anfø­rer: Det kun­ne have haft en svag jet­strøm på 60kts i halen, der kun­ne brin­ge gro­und spe­ed op på 900km/t.

Udskrift fra FlightRadar24.com viser kl. 19.03 UTC den 1. maj 2015 to sand­syn­li­ge mulig­he­der for fly i ret­te posi­tion sydøst for Nord­borg på Als, der kan have for­år­sa­get en kort kon­dens­stri­be belyst af Solen.
Det mind­ste fly på udskrif­ten er fra Esto­ni­an Air på vej fra Amster­dam til Tal­linn. Høj­de 11.278 m — hastig­hed 852 km/t.
Det lidt stør­re fly er fra Bri­tish Airways på vej fra Lon­don til Hong­kong. Høj­de 10.058 m — hastig­hed 980 km/t.

SUFOI’s kon­klu­sion

En teo­ri om glimt fra iri­di­um-satel­lit­ter under­støt­tes ikke, lige­som en meteor hel­ler ikke umid­del­bart under­støt­tes af data­e­ne.

Fotosa­gen er imid­ler­tid så usæd­van­lig mht. øvri­ge fore­lig­gen­de fak­ta , at SUFOI’s Foto­af­de­ling efter de ind­le­den­de under­sø­gel­ser køber en licens til at gå til­stræk­ke­ligt langt til­ba­ge i FlightRadar24’s data for helt kon­kret at påvi­se, hvad der har været af fly i områ­det på det pågæl­den­de tids­punkt.

Som det ses af udskrif­ten fra FlightRadar24 er der to fly, der i afstand, høj­de og hastig­hed mat­cher de bereg­ne­de data ud fra de mod­tag­ne foto­gra­fi­er.
Foto­af­de­lin­gen er der­for i sin afslut­ten­de 30 sider sto­re rap­port ikke i tvivl om, at de lysen­de afteg­nin­ger viser en kort con­trail fra et af dis­se fly belyst af Solen under hori­son­ten.

Contrails/kondensstriber kan have for­skel­ligt udse­en­de, læng­de og over­le­vel­ses­tid afhæn­gig af vind, tem­pe­ra­tur og fug­tig­heds­for­hold i atmos­fæ­ren m.v.
Kon­klu­sio­nen om en con­trail under­støt­tes end­vi­de­re af afteg­nin­ger­nes udseende/farve.

5792 Nr. Lyn­del­se 25. febru­ar 2015

Nog­le få timer efter sin obser­va­tion beret­ter en 38-årig kvin­de føl­gen­de:

Min søn kom hjem fra en fri­tidsak­ti­vi­tet og sag­de, at der var noget kraf­tigt lys ud over mar­ken.

Jeg gik ud og kun­ne selv se en stor, rund lysen­de kug­le, som hang i luf­ten.

Jeg gik ind igen og ud 5–10 min efter, og den var sta­dig på sam­me sted.

Efter 20 min gik jeg ud igen, og den var lige­som dre­vet ud over sko­ven og hav­de mistet noget af sin klar­hed, lige­som når noget kom­mer læn­ge­re væk, og efter ca. 45 min, var den for­s­vun­det.

Men den var rund klar og lysen­de læn­ge. Har bil­le­der af den.

Obser­va­tions­da­ta i øvrigt:

Obser­va­tions­sted: Ud over mar­ken bag ved hus. Ved 20-tiden.
Kom­pas­ret­ning til­sy­ne­komst: Vest­lig. Kom­pas­ret­ning for­svin­den: Vest­lig.
Høj­de over hori­son­ten ved for­svin­den: Ca. 15–20 gra­der. Far­ve: Hvid/gul.

Obser­va­tø­ren til­fø­jer sene­re:

Det var klart vejr, og ingen lys ud over mar­ken den vej, alt­så ingen andre lys på him­len end stjer­ner, som var meget små, i for­hold til den. Den skil­te sig meget ud.

Et af de mod­tag­ne fotos af lyset på him­len (øverst)
samt en udsnits­for­stør­rel­se her­af (her­over).

SUFOI’s kom­men­ta­rer og kon­klu­sion

Det kla­re lys og især den lang­som­me bevæ­gel­se på him­len leder straks tan­ken hen på en årsag af astro­no­misk oprin­del­se.
Et kig på den kla­re vest­him­mel næste aften viser da også med al tyde­lig­hed den lys­stær­ke pla­net­Ve­nus som den sand­syn­li­ge kan­di­dat.

Pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met Star­ry Night 25. febru­ar 2015 ved 20-tiden:

Pla­ne­ten Venus ses meget mar­kant på vest­him­len lavt over hori­son­ten.

Den stærkt­ly­sen­de pla­net Venus lavt på den vest­li­ge him­mel over hori­son­ten foto­gra­fe­ret den 1. decem­ber 2013 fra Søl­le­sted på Lol­land af Ole Hen­nings­en, SUFOI’s Foto­af­de­ling.
Ingen andre stjer­ner er umid­del­bart syn­li­ge på bil­le­det.
Bemærk lig­he­den mel­lem udsnits­for­stør­rel­sen i øverst høj­re hjør­ne og udsnits­for­stør­rel­sen af det fra obser­va­tø­ren mod­tag­ne foto.

 

Der er i beg­ge til­fæl­de tale om opta­gel­ser, der er ude af fokus, da kame­ra­et for­gæ­ves auto­ma­tisk har for­søgt at stil­le skar­pt på pla­ne­ten på den mør­ke him­mel.

Hvis obser­va­tø­ren ikke hav­de foto­gra­fe­ret pla­ne­ten Venus, bur­de den alli­ge­vel være syn­lig på bil­le­der­ne, da den rent fak­tisk stod sær­de­les kraf­tig i net­op den anfør­te obser­va­tions-/fo­to­gra­fe­rings­ret­ning = lavt på vest­him­len.

Venus og Jupi­ter tæt på hin­an­den i juni

I juni kan man se pla­ne­ter­ne Venus og Jupi­ter nær­me sig hin­an­den.

Her­over ses pla­ne­ter­nes ind­byr­des pla­ce­ring på den lyse vest­him­mel den 25. juni kl. 23.00.
Illu­stra­tion: Pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­m­net Star­ry Night

30. juni vil afstan­den mel­lem de stærkt­ly­sen­de pla­ne­ter på him­len være under ½ grad og for det blot­te øje for man­ge ses som én lysen­de plet.

Venus og Jupi­ter tæt på hin­an­den den 30. juni kl. 22.00.
Illu­stra­tion: Pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­m­net Star­ry Night

 

Der må i den sid­ste halv­del af juni for­ud­ses man­ge hen­ven­del­ser om de mysti­ske stil­le­stå­en­de lys på vest­him­len.

Læs mere om stjer­ne­him­lens aktu­el­le udse­en­de:
http://planetariet.dk/artikel/venus-og-jupiter‑m%C3%B8des-i-juni?utm_source=AstroNyt&utm_campaign=1332117864-RSS_EMAIL_CAMPAIGN&utm_medium=email&utm_term=0_d3f45f5000-1332117864–338981225

Løst og facts

En tro­fast læser af UFO-Mail, H. O. Axel­sen, har spurgt, om SUFOI nu har fået ny mini­ster, da den radi­ka­le mini­ster Sofie Car­sten Niel­sen den 8. maj fik ansvar for et ekstra områ­de, der omfat­ter rum­met.

Af Ole Hen­nings­en

Mini­ster for rum­met

Uddan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Sofie Car­sten Niel­sen udta­ler:

„Som nyud­nævnt mini­ster for det ydre rum bli­ver det rig­tig spæn­den­de at føl­ge mis­sio­nen, hvor ESA-astro­naut Andreas Mogen­sen den 1. sep­tem­ber begyn­der sin 10-dages mis­sion til Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion ISS. Han skal løse et trans­port­pro­blem på rum­sta­tio­nen og sam­ti­dig gen­nem­fø­re viden­ska­be­li­ge pro­jek­ter. Som side­ge­vinst ved jeg, at Andreas Mogen­sen inspi­re­rer rig­tig man­ge unge, og for­hå­bent­lig vil det med­vir­ke til at få fle­re til at søge mod de tek­ni­ske og natur­vi­den­ska­be­li­ge uddan­nel­ser.“

Det kor­te svar på H. O. Axel­sens lidt dril­len­de spørgs­mål er natur­lig­vis et „nej“. Men lidt er der måske om snak­ken. Det bør næv­nes, at da Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion i 2000 udgav gui­den til iden­ti­fi­ce­ring af him­lens fæno­me­ner, Når du ser et stjer­neskud, var det med øko­no­misk støt­te fra Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et/Tips-og Lot­to­mid­ler­ne, mens 2. revi­de­re­de udga­ve af den­ne vig­ti­ge gui­de i 2005 blev udgi­vet med støt­te fra Mini­ste­ri­et for Viden­skab, Tek­no­lo­gi og Udvik­ling.

Det tid­li­ge­re „Viden­skabs­mi­ni­ste­ri­um“ har i tidens løb ændret navn til Uddan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et, og efter 8. maj omfat­ter res­sor­t­om­rå­det også „regu­le­ring af dan­ske akti­vi­te­ter i det ydre rum“, som det er for­mu­le­ret på Mini­ste­ri­ets hjem­mesi­de.

I for­bin­del­se med læser­spørgs­må­let er det på sin plads at under­stre­ge, at SUFOI alt­så ikke hører under et „rum­mi­ni­ste­ri­um“, men ger­ne sam­ar­bej­der med et Uddan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­um og andre rele­van­te, offent­li­ge myn­dig­he­der.

SUFOI har aldrig lagt skjul på, at den offi­ci­el­le støt­te har været til utro­lig stor hjælp i for­e­nin­gens fol­ke­op­ly­sen­de arbej­de med at infor­me­re om man­gear­te­de fæno­me­ner, der kan ska­be ufoop­le­vel­ser.

Alle kan i øvrigt gra­tis læse pje­cens 27 sider på ufo.dk eller låne den tryk­te udga­ve på bibli­o­te­ket.

Af SUFOI’s Vision og for­mål frem­går det klart, at for­e­nin­gen som sådan egent­lig ikke har noget med rum­met at gøre, selv om man­ge dan­ske­re sta­dig for­bin­der begre­bet ufo med noget „fly­ven­de ude­fra“.

Når vi også her i UFO-Mail med mel­lem­rum beskæf­ti­ger os med astro­no­mi­ske og rum­fart­s­re­la­te­re­de emner, er det helt i tråd med SUFOI’s fol­ke­op­ly­sen­de for­mål. Jo fle­re, der sæt­ter sig ind i facts om eksem­pel­vis mete­o­r­o­lo­gi, astro­no­mi og rum­fart, jo fær­re fal­der for­hå­bent­lig for let­køb­te notit­ser og artik­ler om „mysti­ske hæn­del­ser i rum­met“ i den let­te­re gen­re på net­tet.

Den fun­ge­ren­de „rum­mi­ni­ster“ Sofie Car­sten Niel­sen har i det humo­ri­sti­ske „til­træ­del­ses­in­ter­view“ på Poli­ti­kens bag­si­de den 26. maj 2015 en kvik kom­men­tar til sin udnæv­nel­se:

„Hvis der er liv i rum­met, skal vi byde det vel­kom­men på Jor­den.“

Nyre­vi­de­ret udga­ve af svensk ufo-bog

Clas Sva­hns nye­ste bog er udkom­met — en kraf­tig
revi­sion af hans tid­li­ge­re bog om sam­me emne:
„Pol­len­kon­gen“ GÖs­ta Carls­sons spek­taku­læ­re beret­ning
om et møde med en fly­ven­de tal­ler­ken og besæt­ning i 1946.

På sin blog skri­ver Clas Sva­hn, tid­li­ge­re for­mand for UFO-Sve­ri­ge, om udgi­vel­sen:

Det känns bra att „Mötet i glän­tan“ kom ut innan folk hann åka på seme­ster och boken blev fin och är en gedi­gen histo­ria på 360 sidor och ett 80-tal bil­der. 41 sidor är helt nyskriv­na med allt som har hänt sedan den förs­ta uppla­gan gavs ut av Part­henon 1995. Och jag kan lova att det här finns myck­et som kom­mer att få läs­ar­na att lyf­ta på ögon­bry­nen och kan­ske ock­så omvär­de­ra sina tidi­ga­re syn­punk­ter på hän­del­sen.

GÖs­ta Carls­sons berät­tel­se om hur han möt­te ett tefat med besät­t­ning i en glän­ta utan­för Ängel­holm den 18 maj 1946 är en svensk ufoklas­si­ker.

Den som vill kan bestäl­la boken direkt från Part­henon på plus­giro 1959–6. Kost­nad inklu­si­ve por­to är 246 kro­nor.

http://csblogg.ufo.se/csblogg3/?p=34247

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.